FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs FM2009 => Emne startet af: Inferno 09 Jun 2009, 17:18



Titel: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Inferno 09 Jun 2009, 17:18
[img ]http://i610.photobucket.com/albums/tt187/frederiksommer/Juventus/delpiero.png[/img]

Hvad sker der, når kunst bliver rutine?
Når jagten på den indre passion forsvinder,
jagten på det fuldendte, det abnorme, det smukke.
Når det ikke længere handler om kvaliteten af spillet,
men om bolden, i sidste ende, rammer nettet.

Hvad sker der når passionen forsvinder?
Når hadet og kærligheden bliver minimeret,
til blot en simpel flamme i et forlængst slukket bål.
Når fodbold bliver et spørgsmål om 4-4-2 eller 4-3-3,
snarere end beruselsen ved et smukt mål.

Jeg?
Jeg tog til Juventus.
i jagten på passionen!


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Inferno 09 Jun 2009, 17:21
haps!


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: John Graversen 09 Jun 2009, 17:23
ser fedt ud :), vil kigge med :)


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Guldbrand 09 Jun 2009, 17:25
En super flot intro.. Glæder mig til at se mere til denne blog  O0


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Inferno 09 Jun 2009, 17:35
Jeg vil gerne lige sende en taksigelse efter jer to!

Det her bliver et lidt impulsivt projekt fra min side, og jeg har ikke rigtig nogen konkrete planer for bloggen lige nu. Men mit projekt bliver det samme i både FM og her i bloggen; jagten på passionen. Jeg vil finde mit indre drive frem, og jeg vil imponere jer med en fantastisk blog, men først og fremmest er dette en personlig jagt, en jagt efter glæden ved både FM og blogs. Tak fordi I læser med!


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: sindsygt 09 Jun 2009, 17:44
Normalt har jeg ikke læst dine blogs, men jeg tror denne blog vil fange mig, så jeg læser helt sikkert med O0.

KIU!


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: rasmussidelmann 09 Jun 2009, 17:50
go juventus :D


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Inferno 09 Jun 2009, 17:52
Citat af: sindsygt 09 Jun 2009, 17:44
Normalt har jeg ikke læst dine blogs, men jeg tror denne blog vil fange mig, så jeg læser helt sikkert med O0.

KIU!


Må jeg spørge hvorfor? :)

@rasmussidelmann: Ja, go juventus ;)



Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: John Graversen 09 Jun 2009, 17:57
Citat af: Inferno 09 Jun 2009, 17:52
Må jeg spørge hvorfor? :)

@rasmussidelmann: Ja, go juventus ;)


Håber du vil køre efter at skabe nogle vilde talenter. Det burde ikke være umuligt med de ungdomsfaciliterer ;)


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Matigol 09 Jun 2009, 18:10
Fedt, smukt og næsten idyl. Det er virkelig smuk intro - som næsten ligger på et niveau med lyrik. Det er virkelig vejovervejet skrift. Det er noget vi alle tænker i baghovedet uden at tænke over at vi tænke på det, når vi ser vores favorit hold spille. Efter det er det da bare endnu federe at du kan perspektivere til dit eget liv via passion for blogs og FM!. Jeg er hvertfald fast læser i denne smukke blog. En anden ting er at det da perfekt match du har taget med Juventus og overskriften "Jagten på passion".

En ting mere mht. til dine mangle overvejlelser via bloggen. Så synes jeg det kunne være fedt hvis du prøvede at lave et rent italiensk hold.
GO JUVENTUS & GO INFERNO


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Cesc 09 Jun 2009, 18:19
Lækkert med en blog om Juventus. Har ikke læst, hvad du har skrevet endnu Frederik, men tjekker jeg lige om lidt, har dog store forventninger.

Forza Juve. Og hmmmmm.. Forza 7kfum da.


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Inferno 09 Jun 2009, 20:12
Tusind tak igen, det er dejligt med så gode kommentarer allerede.

Nu har i så muligheden for at påvirke mig, til hvad at få denne blog i den rigtige retning. Vil i have den med en blog med den traditionelle journalistisk stil? Vil i have en blog der går efter at rage højt rent skriftligt? Eller vil i have en blog, hvor jeg beskriver, hvordan jeg er som FM-spiller, og hvorfor jeg gør, som jeg gør?


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Roxer 09 Jun 2009, 20:14
Jeg hælder mest til den med at rage højt rent skrifligt! :)


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Pepe 09 Jun 2009, 20:24
Er du gal en flot start O0 Ser super fedt ud, og jeg kigger helt sikkert med!

Mht skriftstilen skal du bare vælge det, der kan holde motivationen oppe i længst tid imo :)


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Inferno 09 Jun 2009, 20:26
Citat af: Pepe 09 Jun 2009, 20:24
Er du gal en flot start O0 Ser super fedt ud, og jeg kigger helt sikkert med!

Mht skriftstilen skal du bare vælge det, der kan holde motivationen oppe i længst tid imo :)


Tak.

Men i og med at det også er en jagt fra min side, så er jeg ikke sikker på, hvad det er :)

Tak for bidraget til både Pepe og Roxer!


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: sindsygt 09 Jun 2009, 20:30
Citat af: Inferno 09 Jun 2009, 17:52
Må jeg spørge hvorfor? :)

@rasmussidelmann: Ja, go juventus ;)



De har bare ikke fanget mig tidligere, mest pga holdet ;). Tænker på din Liverpool-blog, hader Liverpool såe..
Hehe, men glæder mig til at læse mere her ;).


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: John Graversen 09 Jun 2009, 20:38
Måske du skulle prøve at skrive det som VAR du manageren. At du fx skrev som om du simpelthen VAR den manager. Med tanker, overvejelser, det hele. Det kunne du godt blive bidt af hvis det går godt :)


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: rasmussidelmann 09 Jun 2009, 20:51
Citat af: sindsygt 09 Jun 2009, 20:30
De har bare ikke fanget mig tidligere, mest pga holdet ;). Tænker på din Liverpool-blog, hader Liverpool såe..
Hehe, men glæder mig til at læse mere her ;).


gudeholdet i Italien er Juventus og jeg har selv et spil med dem som jeg ikke spiller på iøjeblikket, men det kunne være interesssant at se hvordan en anden ville gribe det an.
specielt fordi når jeg er et hold som jeg godt kan lide og følger i virkeligheden har jeg det med at jeg ikke tænker så klogt mere. eks. er at i mit spil er jeg i 3. sæson og tiltrods for at jeg har bedre midterforsvarer er legrottaglie stadig fast mand :)


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Inferno 11 Jun 2009, 16:19
Hej allesammen! Jeg har lige nogle eksamener og dertilhørende forberedelser som jeg skal igennem, så der går lige lidt tid imellem opdateringerne, indtil niende er overstået! :)


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Inferno 12 Jun 2009, 15:30
[img ]http://i610.photobucket.com/albums/tt187/frederiksommer/Juventus/stadiodellealpi.png[/img]


Det stribede cirkus fortsætter med at overraske!
Endnu en gang må Italien erkende, at cirkus Den Gamle Dame ikke har i sinde at stoppe med at forarge. Efter Deschamps aftrædelse og Ranieris efterfølgende ansættelse så Juventus ellers ud til at have fundet sin styrmand. Men den garvede italiener har i dag måtte sande, at lykken er kort når man har til huse i Italiens største cirkus!

Ikke alene har Juventus i dag fyrede den træner, som sidste sæson fik dem placeret på en fantastisk tredjeplads i deres første sæson efter forfremmelsen fra Serie B, man fyrer samtidig en gammel rotte i faget, som flere gange har bevist, at han kan bringe resultater. [float=right][img ]http://i610.photobucket.com/albums/tt187/frederiksommer/Juventus/cranieri.png[/img][/float]Eftersigende skulle resultatet af Ranieris tid i klubben være en usammenhængende og individualistisk trup, en ting som aldrig før er sket under Ranieri. Her kan man kan let lade øjnene vende sig imod vest, mod Barcelona. Hvor Franck Rjikaard, der har genrejst byens stolthed FC Barcelona, også blev fyret grundet interne problemer i truppen. Er dette mon en tendens eller blot en dårlig undskyldning for, at uddele røde snore til enhver der træder et halvt skridt ved siden af. Ligesom i FC Barcelona har Juventus valgt at hente det næste navn i egne række, og ligesom tilfældet var i den katalanske hovestad, så har man også her valgt at sætte en klublegende på posten. I Italien er navnet dog ikke Josep Guardiola, men Ciro Ferrara.

Ciro Ferraras aktive karriere varede imponerende tyve år, og han opnåede næsten femhundrede kampe. Han var med i begge Napolis Serie A triumfer, og han styrede Juventus bagerste kæde i en periode på elleve år, hvor klubben hentede hele fem scudetto’er. Og hans klubloyalitet må ses som enestående, med kun to klubber på papiret i sine tyve år som aktiv. Men Napolis og Juventus’ farver er dog ikke de eneste farver, han har løbet rundt i, det er derudover blevet til niogfyrre kampe for det azurblå landshold. Et tal der dog kunne have været meget højere, hvis nationaliteten havde været en anden, da han over tiden har måtte kæmpe med spillere som Baresi, Maldini og Cannavaro. Selvom det aldrig blev til en fast plads på landsholdet, var han alligevel en del staben bag de italienske verdensmestre fra 2006, og med på holdet det vandt sølv ved EM i 2000.

De sidste år har han brugt på den klub, han afsluttede det hele i, og den selvsamme klub som han i dag påbegynder trængergerningen i, Juventus. Her han ledet klubbens berømte ungdomshold så godt, at de stribede i dag har valgt at han skal lede den bedste italienske klub gennem tiderne også kendt som il bianconeri.


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Inferno 12 Jun 2009, 16:07
Jeg har ændret lidt i databasen op til dette spil, det betyder at:

Diego og Cannavaro er i Juventus, Kaka og Ronaldo har hjemme hos Real Madrid, Thiago Motta og Diego Milito befinder sig i Inter, Criscito er tilbage fra lån, og Real Madrid har fået flere penge.


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Inferno 12 Jun 2009, 21:31
Tidligere i dag fik i så bloggens første opdatering, og jeg tør godt love endnu en senere på aftenen/natten!


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Roslev3 12 Jun 2009, 21:46
Rigtig god update! Glæder mig til den næste O0


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Zulue 13 Jun 2009, 02:03
Hvor sent ud på natten skal vi?
Kom nu i gang, bølle


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Inferno 13 Jun 2009, 18:45
Efter mange dage med hårdt eksamensarbejde faldt jeg tidligere i søvn end forventet i går, og arbejde og igen eksamensforberedelse holder mig for at lave noget indtil sent i nat!


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: sindsygt 13 Jun 2009, 18:50
Der så jo godt ud det her. Jeg læser med! O0


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: jimmi90 13 Jun 2009, 19:15
super fed intro  ;) kigger helt klart med


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Inferno 13 Jun 2009, 23:29
I Juventus snakker vi om drømme!
For blot to dage siden så vi Juventus krone en ny konge, i dag har vi fået ham til at skrive for os. Om drømme, om fodbold og om passion!
[float=right][img ]http://i610.photobucket.com/albums/tt187/frederiksommer/Juventus/diego.png[/img][/float]
Enhver fodboldspiller vil støtte mig, når jeg siger, at der er mindst en ting, alle spillere lærer i løbet af deres professionelle karriere, og det er hvor let kunst og leg, kan blive til blot hårdt arbejde! Vi har over de seneste år set verdens smukkeste sport forvandle sig fra at have fokus på selve kunsten til, at have fokus på de kolde kontanter bag. Alle klubber har i dag en pengemand, ellers kan man ikke overleve, og oveni hele dette hysteri synes jeg, at sporten og kunsten bag er blevet glemt, nu handler det om hvorledes det er Cristiano Ronaldo, der spiller eller om det er en middelmådig spiller. Folk har glemt hvordan smuk fodbold kan opstå fra enhver fod, og at fællesskab og integritet vinder mesterskaber i langt højere grad end penge og store navne.

Dette kan dog let blive en moralprædiken, og folk kan let tro, at jeg blæser mig op til at være fodboldens frelser. Det gør jeg ikke; langt fra. Jeg ved godt, hvor stor en betydning penge har i fodbold, og jeg har i sinde, at administrere dem jeg får fornuftigt. For jeg vil vinde mesterskaber, jeg vil ikke blot spille anden violin. Men pointen med hele den frase er, at man godt kan vinde mesterskaber uden de helt store spillere, ligesom man godt kan lave en god film uden Brad Pitt eller Leonardo De Caprio.

Mine planer for Juventus er egentlig meget simple, jeg skal have dem på kortet igen. Det har været en hård tid at være fan i. Først Calciopoli-skandalen og dertilhørende tvangsnedrykning, og som følge af det har klubben været inde i meget turbulent periode. Det skal stoppe nu, jeg føler, at jeg har evnerne til at lede Juventus i mange år fremover, og stabilitet er meget vigtigt, hvis vi igen skal være Italiens bedste fodboldhold.

I Juventus snakker vi om drømme, vi snakker om hvad vi er, og hvad vi kan blive; vi er ikke bange for at have ambitioner. Jeg ved dog at selvom et trænerskifte, som regel har en hurtig positiv indvirkning, så skaber trænere sjældent scudetto’er i deres debutsæson. Det ved jeg, og det ved bestyrelsen. Jeg ser dog en gentagelse og muligvis en lille forbedring af sidste års tredjeplads som realistisk. Allerede nu kender hele klubben disse ambitioner, og de spillere der ikke har dette niveau, er blevet bedt om at finde en anden klub at spille i.

Derfor står klubben reelt uden nogen uden nogen ordentlige reserve på et par pladser, især i offensiven og dels med en overflod af spillere andre steder. Der er ingen grund til, at have et fjerdevalg der har en værdi på over 5 millioner euro, og derfor er der også mange spillere, der bliver sendt væk på den bekostning. Men vigtigst er det at sige, at denne trup har potentiale til noget stort, og jeg ved, at vi har vundet mesterskabet inden 2011.


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Inferno 14 Jun 2009, 22:12
De sælger jo ud af arvesølvet!?
Juventus nyansatte træner er i den seneste tid blevet ramt af kritik fra alle sider. Ifølge flere og flere fjerner han rygraden fra Juventus’ hold, og lader dermed truppen falde sammen på gulvet. Selv siger han, at folk nok skal blive klogere.
[float=right][img ]http://i610.photobucket.com/albums/tt187/frederiksommer/Juventus/trezegol.png[/img][/float]
Selvom man efter Calciopoli-skandalen mistede en del af truppens guld, holdt man stadig på flere af de vigtige spillere, de spillere som har sikret Juventus succes i det seneste årti. Men med Ciro Ferraras ankomst bliver der i stadig højere fart vinket farvel til de gamle spillere. Det største chok kom da Trezeguet, en varm juni dag pludselig stod med Lyons trøje i hånden og et stort smil i ansigtet. Manden der i sin tid i Juventus har gjort sig fortjent til øgenavnet Trezegol, har dannet et fast angreb med Del Piero de sidste mange år, og det er blevet til imponerende mange mål i den sort-hvide trøje.

“Det er på tide, at vi ikke kigger på hvad for et niveau, folk har haft, og kigger på hvad for et niveau, de ligger på. David er på vej mod sin karrieres efterår, og med Del Piero, Amauri og Iaquinta i truppen ville han let glide ned som fjerdevalg. Hvorfor så ikke sælge ham og bruge de penge på nye kræfter? Derudover nytter det ikke noget at have tre så fysisk stærke angribere i den samme trup, især ikke når den yngste har rundet de 28. Jeg vil spille med en stærk angriber og en hurtig, og det gavner ikke Davids karriere at være fjerdevalg hos os, når han kan være førstevalg et andet sted,” forsvarer Ciro Ferrara sig med.

Trezeguet er ikke den eneste, der har fået besked på at gå, mange af sidste års stamspillere er derudover blevet solgt eller lejet ud. Cristiano Zanetti er taget til Getafe, imens Manninger og Tiago er blevet lejet ud med køb for øje til henholdsvis Chelsea og Nancy Lorraine. Også bosnieren Hasan Salihamidzic, som ellers har været Juventus helt store allrounder, er blevet lejet ud, Empoli har dog ikke på forhånd været villige til at aftale nogen pris, angiveligt fordi Juventus forlangte for meget. Til sidst er Albin Ekdal blevet lejet ud til Rimini i Serie B, her er dog ikke snakke om at Juventus vil af med svenskeren, men blot at spilletid vil gavne deres store kreative håb.

“Med tre 31-årige og en på 27, er der igen her snakke om breddespillere, der har måtte lade deres plads for yngre versioner. Alle besidder store evner, men jeg har tillid til at mine indkøb, vil kunne gøre en lige så god figur, imens de har deres bedste fodbold-tid endnu. Vi har erfaringen hos folk som Buffon, Del Piero og Nedved, men det er vigtigt, at den ikke er her i overflod, fysisk kunnen er noget af det vigtigste i moderne fodbold, og det har de spillere vi solgt enten ikke, ellers er de på vej til ikke at have det,” siger Ferrara om de sidste salg.


Albin Ekdal - Rimini - Udleje
Hasan Salihamidzic - Empoli - Udleje
David Trezeguet - Lyon - Salg - €15.000.000
Cristiano Zanetti - Getafe - Salg - €3.000.000
Tiago - A.S. Nancy Lorraine - Udleje - Enighed om pris på €4.800.000
Alexander Manninger - Chelsea - Udleje - Enighed om pris på €1.600.000


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Zulue 14 Jun 2009, 23:30
Gode salg generelt over linjen, Ekdal bliver god engang i fremtiden, så godt du får ham igen.
Nogle småfejl, komma/punktumfejl og så irriterer det mig, at overskriften skal indeholde et ! - det bliver meget let sådan falde-på-halen, ihh-hvor-er-det-bare-vildt agtigt. Kan godt være det bare er mig.

Ellers i sidens absolutte top selvfølgelig.


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Inferno 15 Jun 2009, 14:24
Jeg takker, og kommentarer modtages med kyshånd!


Titel: Sv: Jagten På Passionen!
Oprettet af: Inferno 15 Jun 2009, 22:23
Jeg tør ikke at love nogen opdateringer de næste par dage, da jeg går i intens træningslejr for at kunne forstå bare en lille smule fransk! (-:

Kommentarer modtages med kyshånd eller andre gode sager!


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010