FmFreaks

Le Professeur. Professoren. Altid med brillerne på og det evigt analysernede blik i øjnene. Altid klar over hvad der fungerer, og hvad der kan gøres bedre. Som spiller en stor mand, berømt for kælenavnet Le Président, både på banen og udenfor. En dybtliggende, men målfarlig sweeper, med en fremragende karriere for sit land og flere store klubber i Europa. Berømt for et kys på en vis målmands skallede isse, i en glorværdig sommer for hele hans elskede hjemland. Fortid, men en stor fortid som han så tilbage på med et stort smil.

Nu er han træner, ganske vidst kun på anden sæson, men alligevel en stor træner. Allerede i sin første sæson var han tæt på at vælte et seksårigt regime. Det lykkedes ikke og seks blev til syv, men det, at han bare var tæt på, gjorde ham til et eftertragtet og berømt navn. Mens han succesfuldt styrede sin klub til andenpladsen i hjemlandets liga, begyndte landets stolthed; fodboldlandsholdet at svigte. En excentrisk manager der ikke kunne styre sit ellers meget talentfulde hold endte med total fiasko ved EM 2008. Han sad og fulgte sit land med skam. Skam over, at en så hovedløs træner kunne styre et hold af denne kaliber...

Et par dage efter finalen, hvor naboerne fra Spanien løb med et fortjent sæt guldmedaljer, kunne han til sin store glæde læse, at idioten var blevet fyret med et brag... at han selv skulle være sit lands redningsmand havde han dog ikke forudset. Omgående inviterede han til pressemøde på sit klubholds hjemmebane og ikke fodboldforbundets normale pressesal. Han følte, at han måtte sige farvel til de fans og den klub der havde bakket ham så meget op i den forgangne sæson. En stor gensidig respekt havde udviklet sig mellem de to parter og han var ked af, at han måtte sige farvel efter kun én sæson. Han lovede samtidigt, at han ville vende tilbage, hvis han fik muligheden. Foreløbigt var han dog landstræner til efter EM 2012, og det var det han koncentrede han sig om... landsholdet var dybt nede, og han skulle være manden der trak dem op. Hvem skulle ellers kunne gøre det?

Spændende!

Dejligt at du vælger Laurent Blanc som jo er en klassetræner, såvel som han var en klassespiller.

Glæder mig til at se om du kan få Frankrig på rette kurs igen, de har jo trods alt holdet :)

Rigtig god start. Jeg fulgte din blog under blogkonkurrencen og jeg var helt vild med den, så jeg vil naturligvis også følge med i denne :)

lyder spændende:)

Laurent Blanc skal redde Frankrig fra afgrunden - 1. juli 2008[float=right][img ]http://i203.photobucket.com/albums/aa146/Chrille_01/Alt%20til%20stories%20og%20blogs/LaurentBlancFabienBarthez.png[/img][/float]
Den nu fyrede landstræner, Raymond Domenech, har længe styret landsholdet på en sand katastrofekurs med uforudsigelige indslag både taktisk og spillermæssigt, hvilket resulterede i et ydmygende exit fra EM denne sommer. Domenech var ellers også landstræner, da de franske oldboys drenge hentede sølv hjem fra Tyskland ved VM 2006, men gives ikke den store kredit for dette resultat, af den franske befolkning der mener, at Zidane var manden bag. Zidane lagde som bekendt støvlerne på hylden efter en tragisk VM-finale, hvilket Domenechs tropper ikke kunne tåle. Vejen mod EM 2008 var aldrig rigtigt imponerende, trods en 3-1 sejr hjemme mod de italienske ærkerivaler, der dog heller ikke havde nogen specielt imponerende manager i urutinerede Roberto Donadoni, som også er blevet fyret efter EM. Frankrig kvalificerede sig dog alligevel til EM og endte i dødens gruppe med Italien, Holland og Rumænien, men her fejlede holdet fuldstændigt. Mod Rumænien var spillet ualmindeligt fantasiløst, mod Holland blev holdet rundbarberet af et suverænt spillende "Oranje", mens Frankrig også måtte lide et ydmygende 2-0 nederlag til Italien, der grundlagde sejren på Eric Abidals udvisning efter 20 minutter. Status var 1 point for 3 kampe, en ydmygende sidsteplads i gruppen og en elendig målscore på 1-6. Landsholdet var såret og ligeledes var hele nationen Frankrig.

Et tungt pres blev lagt på det franske fodboldforbund og Domenech. Flere legender krævede ham fyret, hvilket fodboldforbundet bukkede under for på dagen for EM-finalen, hvor der blev udsendt en pressemeddelelse med budskabet om, at Domenech var blevet fyret grundet resultater der på ingen måde levede op til landets forventninger og holdets kunnen.

Herefter blev jagten på en ny landstræner indledt. Deschamps blev hurtigt favoritten og manden med de laveste odds, mens enkelte ville have folkehelten Aime Jacquet som træner. Den mest anerkendte franske træner, Arsené Wenger, blev også nævnt, men man formodede, at Arsenal næppe ville slippe ham, hvilket viste sig at være ganske sandt. Laurent Blanc var ganske anerkendt af den franske befolkning for hans flotte sæson med Bordeaux, men han blev af stortset alle franskmænd regnet for urealistisk grundet manglende erfaring der kun bød på hans ene sæson med Bordeaux.

Derfor var det også en glad nation der modtog den overraskende nyhed om Blanc's ansættelse. En folkehelt var kommet til, og som Blanc sagde, så ville han samle nationen om landsholdet igen. Ved positiv fodbold, samt et ungt hold. Han var dog ikke den eneste nye mand omkring det franske landshold. Med Domenech røg stortset hele den franske landsholdsstab, hvor kun fysioterapeuterne og den ene målmandstræner, Bruno Martini, var tilbage. Blanc samlede derfor et hold af profiler fra 1998, heriblandt den måske største franske fodboldspiller i historien.

Den nye franske stab ser således sådan ud:
- Laurent BLANC, Landstræner
- Zinedine ZIDANE, Assisterende landstræner
- Marcel DESAILLY, U21 landstræner
- Lilian THURAM, U19 landstræner
- Fabien BARTHEZ, målmandstræner
- Bruno MARTINI, målmandstræner
- Bixente LIZARAZU, hjælpetræner
- Emmanuel PETIT, hjælpetræner
- Claudé MAKÉLÉLÉ, hjælpetræner ved siden af spillerjob i PSG
- Joffrey MARTIN, fysioterapeut
- Bruno KLEIN, fysioterapeut
- Michel BROHAN, fysioterapeut

Første opgave for Blanc og hans 1998-venner, bliver venskabskampen mod Sverige på Ullevi den 20. august. Truppen udtages 14. august.

Det ser faktisk pisse godt ud, det her. Og at Dummernick er væk er kun en fordel for Frankrig. Lækker stab, du har fået bikset sammen, det kan kun gå fremad for Les Blues med Blanc ved roret og Zizou ved siden. :P

Flere updates, tak!

Fedt at du har hentet alle de folk til staben! :)
Udover det er det skriftlige og grafiske også godt :)

Det hele ser rigtig rigtig godt ud!

Var selv igang med at planlægge et tilsvarende stunt med Frankrig, da du åbnede bloggen. Typisk. (-:

Mange tak allesammen. En update mere i aften er meget sandsynligt. :)Haha mange tak, du er da velkommen til at poste din blog alligevel. :P

Finder nok et andet land! (-:

Fremtidens Frankrig - 14. juli
Små to uger er gået siden, at "Le Professeur" Bordeaux-træner Laurent Blanc blev præsenteret som ny fransk landstræner foran en positivt overrasket presse og befolkning. I de to forgangne uger har Blanc, ofte i selskab med assistent Zidane og målmandstræneren Barthez, hyppigt gæstet både morgen-tv, aften-tv samt givet masser af interviews til landets store aviser. I alle disse interviews har Blanc lagt op til en ny fodboldfilosi og et hårdt generationsskifte, hvor kun de allerbedste ældre spillere, folk som anfører Vieira, Thierry Henry, William Gallas, kunne vide sig forholdsvis sikre på at blive udtaget til den franske trup. Men han gjorde det også meget klart, at der er åbent for alle der har passion for den blå trøje. Har man ikke det, så bliver man ikke udtaget. Blanc gjorde det meget klart, at det er en særlig ære at spille for "Les Bleus", og han vil forlange af sine spillere, at de giver alt for den blå trøje.

Passion for den blå trøje var dog ikke alt der blev snakket om. Blot tre dage efter, at Blanc og hans team indtog det franske landshold, valgte Zinedine Zidane, med Blanc's accept, at tage imod et tilbud som cheftræner for Bordeaux. Et meget overraskende træk af Blanc og Zidane, men sådan så Blanc ikke på det.
"Jeg synes det er en god mulighed for Zinedine. Jeg forventer jo ikke, at han bliver her for evigt, for han vil jo gerne være manager engang, og jeg synes der var en fin mulighed for ham i Bordeaux. Det var jo klubben der i sin tid gjorde Zidane interessant for de store klubber i Europa. Samtidigt giver det ham god mulighed for at holde øje med potentielle landsholdsemner i Ligue 1 og i særdeleshed i Bordeaux selvfølgelig."

Et emne der dog ikke er blevet diskuteret så meget, er hvordan Blanc's kommende landshold vil komme til at se ud. Hvem er nye på holdet og hvem bliver sat af, har Blanc ikke kommenteret på, derfor giver vi vores bud her.

MÅLMAND:
I gamle dage hed målmændene Coupet og Barthez. Barthez er målmandstræner og Coupet er stoppet. Det ser lovende ud på målmandssiden. Stortalentet Hugo Lloris er efter et par sæsoner i Nice rykket til de syvdobbelte mestre fra Lyon, hvor han afløser netop Coupet der er rykket til Atlético. Et andet sted i den franske top, finder vi Steve Mandanda fra Marseille. Mandanda spiller sin kun anden sæson på topplan i år, men i hans første gjorde han det så fremragende, at han fik debut for Frankrig. En meget atletisk målmand med suveræne reflekser der på sine allerbedste dage kan være en mur at passere. Med de to unge newcomers på landsholdet, ligner det, at rutinerede Mickaël Landreau fortsætter som tredjemålmand. Om det bliver Lloris eller Mandanda, kan vi ikke svare på. De er begge unge målmænd som indikerer, at Frankrig er meget godt besat her i de næste mange år.
FORSVAR:
Willy Sagnol og Lilian Thuram var synonymet på Frankrig under Domenech. En masse tidligere klassespillere, der forlængst burde være blevet sat af, men ikke var det. De er begge væk nu og derfor træder den unge Arsenal-stjerne Bakary Sagna ind i startopstillingen, hvor han i tilfælde af skader bliver erstattet af enten de to Lyon-backer, Anthony Reveillere eller Francois Clerc, Julien Faubert fra West Ham eller en helt fjerde. Det ligner, at Sagna sidder tungt på højrebacken. På venstrebacken er det noget mere åbent. Her kan man finde tre klassebacks i Manchester Uniteds Patrice Evra, Arsenals Gaël Clichy og Barcelonas Eric Abidal. Trods det, at de alle kan beskrives som stjernebacks, så ligner Evra og Clichy dog klart de bedste bud, da de passer bedst ind i Blanc's filosofi med offensive backs, hvilket Eric Abidal ikke gør i samme grad. Samtidigt nyder Abidal ikke den store opbakning i befolkningen efter sit horrible spil ved EM. Det ligner, at Evra sidder tungt på backen de næste 2-3 år, mens Clichy er mere end klar i kulisserne. I centerforsvaret kommer Philippe Mexes endelig til sin ret efter at være blevet forvist fra Raymond Domenechs Frankrig af en aldrende Lilian Thuram. William Gallas fortsætter som fast mand, mens reserverne højest sandsynligt bliver folk som Squillaci og Marc Planus, mens de to unge talenter Sakho og Bassong vil banke hårdt på døren allerede om 2-3 år. En lovende nutid og fremtid for det franske forsvar.
MIDTBANE:
Midtbanen vil der nok også blive rokeret en del rundt på. Makélélé er væk, hvilket betyder, at formationen vil ændres for lige nu har Frankrig ikke den mand der kan holde sammen i et forsvar som Makélélé. Anfører Vieira vil formegenligt styre  og holde sammen på midtbanen i fællesskb med pasningskongen Toulalan, der er en sand mester i at fordele spillet. Folk som Flamini, Diarra og Bodmer står mere end klar i kulissen til at overtage ihvertfald Vieras plads. I den mere offensive del af midtbanen, vil Franck Ribéry nok stadig være den offensive talisman. Malouda har været i et langt formdyk siden VM og han kan næsten regne sig for at være sat af medmindre han spiller en god sæson for Chelsea, derfor rykkes Franck Ribéry ud på venstrefløjen, hvor han i tilfælde af skader vil blive erstattet af unge folk som N'Zogbia eller Menéz, der dog på ingen måde kan sammenlignes med ham i niveau. På den offensive midtbane er kampen åben mellem Gourcuff og Nasri. Blanc har skjult hældt til Gourcuff, der sammenlignes meget med Zidane, men Nasri er også et stort talent der står klar, hvis Gourcuff ikke er klar. Højrefløjen har længe været Frankrigs svageste position. Rutinerede Gouvou er dog en fin spiller de næste 2 år max. men førstereserven Payet virker ihvertfald ikke klar til landsholdet endnu. 20-årige Elliot Grandin ligner også et fint bud på en kommende fransk landsholdsfløj, men han mangler stadig at udvikle sig på nogle punkter.
ANGREB:
Efter at angrebsduoen i mange år har heddet Trezéguet og Henry, har den nu udsigt til at blive en enmandshær med den nye femmands-midtbane. I angrebet er der dog bestemt talent til mere. Rutinerede folk som superstjernen Henry og stadigt gode Anelka er klar til at støtte de unge stjerner som Benzema, Gignac, Gouffran, Gomis, Hoarau samt flere. Alle spillere der har klasse nok til at være landsholdsangriber for Frankrig. Benzema er dog navnet over dem alle og den unge Lyon-bomber har længe været rygtet til Europas bedste hold. Han fortsætter med at vise klasse og spørgsmålet er om han ikke snart er for stor til Lyon og Ligue 1. Ihvertfald ligner det med Laurent Blanc's satsning, at han erobrer førstevalget tæt forfulgt af Henry og Gignac. Frankrig skal dog ikke være væsenligt bekymret, hvis han skulle få en skade, for gode afløsere er der nok af.


Men dette er kun vores bud. Vi bliver alle uendeligt meget klogere, når Le Professeur udtager sin første landsholdstrup.