FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs FM2009 => Emne startet af: The Red 01 Jun 2009, 00:00



Titel: Slut | Die Fohlen
Oprettet af: The Red 01 Jun 2009, 00:00
Dream on

Dream on
Life isn't easy to control
But seek for that little smile
And try to cross the line

Dream on
Take a risk for real
Give the plan a chance
Then all will come together

Dream on
Let yourself go out and shine
Don't go with the flow
Stand out and live your life

When you have dreamed
Then the world will look bright
Look in the mirror and say
"Dreams is how to live life"





Man drømmer sig let væk. Man drømmer sig til et sted, hvor tingene er lige som man vil have det. Alt er som det skal være, alt er godt, intet er ondt. Kun for få bliver det til virkelig, det er ikke alle der kan leve drømmene ud. At tage skridtet fra kun at drømme mens man ligger varmt og godt under dynen, og til have leve i drømmen, det er stort. Det er ikke kun stort, det er også svært. Man skal være klar i hovedet - Det er nu det sker. Det er den ene chance man har for at få sine ønsker til at gå i opfyldelse.

Man kigger sig over skulderen. Er der andre der forfølger drømmen, eller er man helt alene. Eller man kan også se det fra en anden vinkel, er der nogen der vil forsøge at ødelægge det hele. Man skal vide hvem kan kan stole på, og hvem man skal være forsigtige med. Man skal kende sine styrker, men endnu vigtigere, man skal kende sine svagheder. For det er svaghederne man skal skjule, det er dem der kan blive ens undergang.

Jeg er på vej. Jeg har valgt at forfølge min drøm. Intet skal stoppe mig. Alle forhindringerne kan kun gøre mig stærkere, de kan ikke knække mig. Jeg har en viljestyrke der vil bære mig igennem de hårde tider, og en glæde, der vil gøre de gode tider uforglemmelige. Man skal være taknemmelig for den ene chance man får. Jeg er mere end taknemmelig. Jeg er  taknemmelig for, at jeg har modet til at gribe chancen.

Fremtiden er usikker - Kun tiden kan vise hvad der sker!


Titel: Sv: Dream on
Oprettet af: The Red 01 Jun 2009, 00:00
Haps!


Titel: Sv: Dream on
Oprettet af: DavidMadsen 01 Jun 2009, 00:06
Spændende indledning. Jeg glæder mig til at se hvem du skal stå i spidsen for! :)
KUTGW!


Titel: Sv: Dream on
Oprettet af: Sulo 01 Jun 2009, 00:16
Lyder spændende. Jeg kunne godt finde på at følge med. KIU :)


Titel: Sv: Dream on
Oprettet af: LFC_Fisker 01 Jun 2009, 00:51
Spændende indledning. Der er ikke så mange blogs der fanger mig, meeen jeg bliver nok nødt til at følge med her  ::)


Titel: Sv: Dream on
Oprettet af: The Red 01 Jun 2009, 12:37
Tak for kommentarerne! Jeg glæder mig også selv til at se hvem holdet bliver ;)
Forresten så skal det nok lige siges, at digtet i introen er skrevet af mig selv, så der ikke bliver ballade over at det er taget nogle steder fra uden tilladelse. Jeg regner med en update eller to idag, så bloggen for alvor kan komme igang :)


Titel: 1 | Dream on
Oprettet af: The Red 01 Jun 2009, 13:25
Mødet
07-06-08 |

Tre mand sad overlegent bag det store skrivebord, der var ingen nervøsitet, ej heller interesse at spore i deres ansigter. Det var blot som så mange gange før, de ville have underskriften i hus, og gerne så billigt som overhovedet muligt. Udenfor åndede alt fred, sommeren havde efterhånden langt sig som en tung dyne over landet, og naturen stod i fuldt flor. Fuglene fløj uforstyrret rundt mellem hustagene, uden den mindste bekymring i livet, de havde ingen anelse om hvilken scene der netop nu udspillede sig inde i det store kontor på tredje sal.

Vinduet var åbnet en smule, det var den mindste af de tre mænd der havde bukket under for varmen. Han sagde næsten aldrig noget, de to andre var over ham som to generaler lige så snart han begyndte at tale, han skulle bare sidde og se vigtig ud og så skrive under når tiden kom til det. Det var efterhånden tydeligt, at de to andre mænd var begyndt at blive lettere nervøse og samtidig lettere irritable. Yderligere nogle minutter gik, inden det blev for mig for ham der sad længst til venstre. ”Frk., hvorfor tager det så lang tid, hvad foretager de sig derude?” – Sekretærens svar var hurtigt, hun var tydelig vidende om den reaktion det ville frembringe; ”De to herrer sidder stadig og gennemgår kontrakten, de ser ikke for glade ud…”. Det var lige hvad de havde frygtet. Den store fede mand i midten, der ikke havde bevæget sig ud af sin magelige stol længe, var nu tydeligt nervøs. ”Hør her, det dur ikke dette her, vi er sku nød til at give os – Sportsdirektøren har sagt det meget tydeligt; han vil have ham her”, de to andre sukkede, men nikkede.

Få minutter efter blev de to herrer kaldt ind i det store kontor. ”Mine herrer, De må meget undskylde, men vi var altså endnu ikke færdige med at diskutere Jeres tilbud!”, udbrud agenten. Den fede mand i midten rystede på hovedet, og svarede slået; ”Det er heller ikke nødvendigt længere. Vi har besluttet, at give deres klient et bedre tilbud, i erkendelse af, at det før måske ikke var helt tilstrækkeligt”. Manden fremdrog et stort kompendium af papirer op fra skuffen. ”Klausulen er fjernet, lønnen er forbedret, bonusordningen er bedre og så får deres klient også sit ønske omfyldt, selvom det ikke huer hos”. De to mænd der nu sad overfor de tre, smilte til hinanden, det var tydeligt at dette var lige netop hvad de havde håbet på. ”Jamen så er der ikke andet for os at gøre, end at min klient skal skrive under vel?”. Den fede mand tog nu en guldkuglepen frem fra inderlommen og lagde den på kompendiet, inden han skubbede det over til agentens klient, der under hele mødet ikke havde sagt et eneste ord. Han tøvede lidt, men satte så storsmilende sin underskrift nederst på første side.

”Vi forventer at vi afholder et pressemøde, omhandlende ansættelsen og andre eventuelle emner deres klient ønsker, skal diskuteres, d. 12 Juni hvor kontrakten officielt begynder”



Titel: Sv: 1 | Dream on
Oprettet af: Newton Heath 01 Jun 2009, 13:32
Hold da kæft en update!

Fantastisk sprog der fanger en hele vejen igennem, og alle tingene er skrevet helt ned til mindste detalje med det åbne vindue og fuglene der kvidrer. Glæder mig til at se hvilken klub du havner i, men om ikke andet er jeg sikker på at det nok skal blive rigtig godt, uanset hvor du ender. Opsætningen er enkel, og din skrifttype er også rigtig god at læse.

KIU Kasper!


Titel: Sv: 1 | Dream on
Oprettet af: anden1214 01 Jun 2009, 13:34
godt skrevet det er let og dejlig med detaljerne men vil godt have haft et enkelt billed


Titel: Sv: 1 | Dream on
Oprettet af: Quagmire 01 Jun 2009, 13:39
Lækker læsning Gerrarden... Normalt ville jeg fortrække et billed, men syntes jeg faktisk ik er nødvendigt.


Titel: Sv: 1 | Dream on
Oprettet af: Fitzpatrick 01 Jun 2009, 14:22
Hmm.. Du får nok visse problemer med at offentliggøre kontrakten den 1. juli, hvis det er den 23. juli :)

Ellers ser det fint ud :)


Titel: Sv: 1 | Dream on
Oprettet af: The Red 01 Jun 2009, 14:27
Tak for de flotte kommentarer! Ang. billeder o.lign. så er det langtfra sikkert at det kommer, da jeg er grafisk analfabet :)
Citat af: Fitzpatrick 01 Jun 2009, 14:22
Hmm.. Du får nok visse problemer med at offentliggøre kontrakten den 1. juli, hvis det er den 23. juli :)

Ellers ser det fint ud :)


Ja, det kan du have ret i ;) Det er rettet.


Titel: Sv: 1 | Dream on
Oprettet af: Roslev3 01 Jun 2009, 14:53
Virkelig flot update O0 Enkelte fejl, men det gør ikke så meget.
Virkelig flot :D


Titel: Sv: 1 | Dream on
Oprettet af: vesperGT 01 Jun 2009, 15:43
gad vide hvilken klub? ::)


Titel: Sv: 1 | Dream on
Oprettet af: anden1214 01 Jun 2009, 15:46
Citat af: vesperGT 01 Jun 2009, 15:43
gad vide hvilken klub? ::)
ja man sidder bare og venter


Titel: Sv: 1 | Dream on
Oprettet af: LFC_Fisker 01 Jun 2009, 19:39
Fedt nok at du trækker den så længe. Det gør kun at man ikke kan vente til næste update ;)


Titel: Sv: 1 | Dream on
Oprettet af: The Red 01 Jun 2009, 22:34
Jeg har ikke med vilje trukket afsløringen - Men jeg kan nu love en update inden for en halv time hvis nogle skulle vente ;)


Titel: 2 | Die Fohlen
Oprettet af: The Red 01 Jun 2009, 22:55
Offentliggørelsen
12-06-08 |

Smilet på den store svensker overstrålede næsten alle kameraernes blitzlys da han trådte ind i det store lokale. Pressemødet havde været længe ventet i de tyske medier, kun ganske få havde omtalt Patrik Andersson som en mulighed, og nu stod han som ny manager for Borussia Mönchengladbach. Journalisterne stod måbende mens fotograferne tog de sidste billeder inden Andersson satte sig mellem Rolf Königs og Stephen Schippers. Luften var fyldt med spænding, ingen havde nogen anelse om hvad dette betød, men mange havde dog et håb. Efter hvad der føles som flere minutter for de fleste tilstedeværende, rømmede Rolf Königs sig.

”Velkommen alle sammen! Som I sikkert ved har vi ledt efter den rigtige træner siden Jos Luhukay fik ophævet sin kontrakt. Christian Ziege gjorde det fremragende med at få os rykket op, men det har hele tiden været meningen, at han skulle tilbage i rollen som assistent. Patrik Andersson ser vi som den helt rette til det arbejde, der ligger forude. Med vores oprykning starter vi en ny æra, vi skal have klubben tilbage i den absolutte top. Her ser vi Patrik som den helt rigtige til at føre os ind i denne spændende tid. Efter hårde forhandlinger har vi besluttet at give Patrik rollen som Manager, det vil sige at han får en hel del mere magt end hvis han blot var ansat som cheftræner. Han har, forenklet sagt, ansvar både som cheftræner men også som sportschef. En træner, eller manager for at sige det korrekt, der længe har haft denne magt er Felix Magath i Wolfsburg, og vi er overbeviste om, at Patrik har det der skal til for at vise at han kan skaffe samme resultater som Felix har skabt i hans forskellige klubber.
Patrik har fået en 3-årig kontrakt, og i samarbejde med vores sponsorer er det lykkedes os at samle er rimeligt transferbudget, der burde kunne hamle om med de klubber vi gerne vil sammenligne os med i denne sæson. Målene for den kommende sæson er selvfølgelig overlevelse i Bundesligaen, og for at vi kan kalde sæsonen en succes, skulle vi også gerne undgå at deltage i nedrykningskampen. I pokalturneringen er vores målsætning ganske enkelt bare at gøre en god figur.”

Journalisterne var som gribbe over Patrik Andersson. Spørgsmålene haglede ned over ham, tvivlen stod malet i ansigterne på alle i lokalet. Andersson sad stille og roligt og besvarede alle spørgsmålene, både de positive og de kritiske, men stor sindsro. Det var tydeligt at han havde en indre ro, en selvtillid der gjorde, at andres tvivl kun kunne gøre ham mere opsat på at levere et godt stykke arbejde.
Alt imens det store postyr stod på, sad den menige fan blot og ventede på nyt omkring ansættelsen. Kun navnet på den nye manager var endnu sikkert for dem. Morgendagens avis var nu det mest ventede i Mönchengladbach, det var nu op til bladsmørende at skabe folkets holdning overfor den nye mand på bænken.


Titel: Sv: 2 | Die Fohlen
Oprettet af: Quagmire 01 Jun 2009, 23:00
Borussia Mönchengladbach. Glæder mig til at se hva Hr. Andersson kan præstere i det tyske... Og endnu engang en medrivende og flot update...


Titel: 3 | Die Fohlen
Oprettet af: The Red 03 Jun 2009, 20:46
Forandring
17-06-08 |

Vinduerne i det store kontor stod på vidt gab, en hedebølge var over Tyskland. Patrik sad ved sit skrivebord dybt begravet i en kæmpe bunke papirer. Han skulle egentlig færdiggøre de sidste lister til klubbens scouts, men han tanker kredsede om noget helt andet. Han havde ikke troet det ville være så svært, men han blev overrasket. Deres ansigtsudtryk var nok til at maven ligefrem trak sig sammen. Møderne havde virkelig været forfærdelige, men det havde ikke været nogen vej udenom, han ville selv udforme den stab han skulle arbejde sammen med, det var der ingen tvivl om.

Men han fortrød alligevel en enkelt af sine fyringer. Brandts, Gellhaus, Wohlers og Wynhoff kunne han stadig se det rigtige i, at han havde fyret, men at fyre Kamps, det havde været forkert. Manden der havde været i klubben i seksogtyve år manglede nu. Hans kærlighed til klubben havde været så tydelig, og alligevel var han blevet fyret, det var forkert. Langsomt vandrede Patriks tanker over på hans nye folk, han glædede sig virkelig til at arbejde sammen med dem. Han havde beholdt Ziege som hans assistent, de havde den samme filosofi og havde det rigtig godt i hinandens selskab. Andreas Köpke som var klubbens nye målmandstræner havde ikke været svær at overtale, han var meget begejstret for endelig at have en fast arbejdsplads. Dog var det kontrakten med Bernd Krauss, Patrik glædede sig mest over. Manden der tidligere havde været cheftræner i klubben to gange, skulle nu være førsteholdstræner.
I det hele taget var han rigtig godt tilfreds med alle de ti navne han havde fået hentet ind. Det havde længe lagt fast hvem han gerne ville have, allerede inden kontrakten med klubben var officiel, havde han været i kontakt med alle ti.

Men det vigtigste manglede dog stadig tænkte han, mens han endelig tændte sin computer. Truppen havde seriøse mangler. Patrik åbnede sin e-mail og gav sig til at sende et hurtigt notat til Ziege:

”Christian,
Vi er nød til at holde et møde angående truppens forfatning. Jeg ser gerne at det bliver allerede en af de følgende dage, vi er simpelthen nød til at gøre noget. Jeg vil bede dig om at forberede en vurdering af holdet, og hvad du syntes der skal ændres. Jeg har selv en hel del ideer, men som du ved, er din mening meget vigtig for mig.
- Patrik”

Han lukkede efterfølgende computeren sammen og puttede den i tasken, han havde simpelthen ikke overskud til at få alle hans tanker ned på skrift. Anstrengt rejste han sig fra den magelige kontorstol og vandrede hen til et af de store vinduer. Udenfor nød alle det gode vejr og hinandens selskab. Patrik kunne ikke lade være med at tænke på, om han havde taget munden for fuld da han skrev under med klubben, der var enorme mængder af ting der skulle klares, hvis klubben skulle overleve i Bundesligaen.


Titel: Sv: 3 | Die Fohlen
Oprettet af: cjensen94 03 Jun 2009, 20:53
God update, du skriver rigtig godt. Og med den tekst du har synes jeg heller ikke der er brug for grafik. Dit layout er jo anderledes grundet skriften, som jeg egentlig godt kunne tænke mig der var 1' enkel større. Det afholder mig dog ikke fra at læse dette mesterværk :)


Titel: Sv: 3 | Die Fohlen
Oprettet af: lautrup 03 Jun 2009, 20:57
Fantastiske updates!
Dog en irriterende skrifttype :)
Og en enkelt tastefejl. du har i sidste afsnit skrevet anstreng rejste han sig.. Hedder det ikk anstrengt?


Titel: Sv: 3 | Die Fohlen
Oprettet af: The Red 03 Jun 2009, 22:13
Citat af: cjensen94 03 Jun 2009, 20:53
God update, du skriver rigtig godt. Og med den tekst du har synes jeg heller ikke der er brug for grafik. Dit layout er jo anderledes grundet skriften, som jeg egentlig godt kunne tænke mig der var 1' enkel større. Det afholder mig dog ikke fra at læse dette mesterværk :)


Mange tak for kommentaren!
Dejligt du ikke syntes der er brug for grafik, for det skidt dur jeg virkelig ikke til at lave! Ang. størrelsen på skriften syntes jeg det kommer til at se for rodet ud hvis jeg sætter størrelsen en hak op, men kan da godt prøve det i næste update :)
Citat af: lautrup 03 Jun 2009, 20:57
Fantastiske updates!
Dog en irriterende skrifttype :)
Og en enkelt tastefejl. du har i sidste afsnit skrevet anstreng rejste han sig.. Hedder det ikk anstrengt?


Mange tak ;)
Tastefejlen er rettet - Ang. skrifttypen syntes jeg den er anderledes og passer godt, men det er da taget til overvejelse at nogen syntes den er irriterende :)


Titel: Sv: 3 | Die Fohlen
Oprettet af: Quagmire 03 Jun 2009, 22:31
Du skriver enormt flot Gerrarden. Og jeg nyder at sidde og læse det ang. skrifttype elsker jeg det. Syntes det er med til at dine blog skiller sig ud og dermed gør du kan undvære grafikken.

Eneste ting jeg har:

Du skriver i første linje "Vinduerne i det store kontor stod på vidt kap, en hedebølge var over Tyskland."

Kan man godt skrive kap? Ville nok selv bruge vidt gab eller noget i den stil.


Titel: Sv: 3 | Die Fohlen
Oprettet af: Yoggidk 03 Jun 2009, 22:33
Rigtig flot blog, virkelig!

Dit sprog er jo fænomenalt, og alt flyder bare for dig. Grafik er der som sagt ikke just brug for, da din skrift fanger en!

Flot! :o


Titel: Sv: 3 | Die Fohlen
Oprettet af: The Red 03 Jun 2009, 22:38
Citat af: Lonsdale 03 Jun 2009, 22:31
Du skriver enormt flot Gerrarden. Og jeg nyder at sidde og læse det ang. skrifttype elsker jeg det. Syntes det er med til at dine blog skiller sig ud og dermed gør du kan undvære grafikken.

Eneste ting jeg har:

Du skriver i første linje "Vinduerne i det store kontor stod på vidt kap, en hedebølge var over Tyskland."

Kan man godt skrive kap? Ville nok selv bruge vidt gab eller noget i den stil.


Mange tak for alt den ros, det er virkelig dejligt! Og selvfølgelig kan man ikke skrive "Kap" det er selvfølgelig rettet til "Gab" - Det er vist gået lidt for hurtigt med denne update, men ville så gerne lige have en ud inde jeg blev alt for træt :)
Citat af: Yoggidk 03 Jun 2009, 22:33
Rigtig flot blog, virkelig!

Dit sprog er jo fænomenalt, og alt flyder bare for dig. Grafik er der som sagt ikke just brug for, da din skrift fanger en!

Flot! :o


Hold da helt op. "Fænomenalt" er sku et stort ord, mange tak! Jeg er glad for at du kan lide bloggen uden grafik - Da du så vidt jeg husker er en stor fortaler for ihvertfald at man bruger topbanner :)


Titel: 4 | Die Fohlen
Oprettet af: The Red 04 Jun 2009, 18:53
Samtalerne
25-06-08 |

”Buddet på Michael Jakobsen er blevet afvist, de vil have 25mio for ham” sukkede Patrik og kiggede på Christian med et blik der sagde det hele, den pris ville aldrig blive aktuel for dem. Endnu et navn kunne nu blive streget ud på listen, presset steg efterhånden på duoen der gerne snart skulle kunne præsenterer nogle forstærkninger til spillertruppen. Otte spillere ville forlade klubben d. 1 Juli, det lå allerede fast. Truppen var trimmet og nu manglede kun de forstærkninger, der skulle gøre projektet muligt. I det samme ringede Patriks mobil endnu engang.

En halv time gik hvor mobiltelefonerne glødede i hænderne på de to mænd, lettet kunne de efter otte forskellige samtaler se hinanden i øjnene. ”Vores bud på Jelle Van Damme er accepteret, Malmö vil have 10mio for Daniel, det accepterede jeg at give. Og så har Basel sku accepteret vores bud på franskmanden, jeg håber bare han er lige så god som Milewski siger” sagde Patrik med et stort smil, Christian var hurtig til at komme med hans gode nyheder; ”Buddene på Stijnen og Madlung er begge blevet accepteret, det ser sku godt ud indtil videre!”. Patrik kunne ikke lade være med at smile som en stor sol, tre ud af hans fem ønskede forsvarsspillere kunne han nu forhandle kontrakt med. Men hvem skulle han dog finde i stedet for Jakobsen, tankerne vandrede langsomt hjem til Sverige og til Göteborg. Måske var han løsningen, det var i hvert fald en mulighed.
Han fandt papiret frem fra skuffen med navnene på de spillere klubben havde sikret sig til det nye år inden han kom. Dante glædede han sig meget til at få til klubben, det samme med Logan Bailly. Men selvom han fik en god målmand i Bailly, vidste han, at han var nød til at hente en målmand mere ud over Stijnen allerede nu, han kunne ikke gå igennem en halv sæson uden en ordentlig reserve. Smilet blegnede lidt da han endnu engang læste de to næste navne; Paul Stalteri og Tomas Galasek. Især førstnævnte så han ingen muligheder for i klubben, mens Galasek måske kunne bruges pga. hans erfaring.

Christian snakkede endnu engang i telefonen, et interview med en eller anden avis. Patrik bevægede sig hen mod det store vindue. Han havde næsten boet på kontoret siden hans præsentation. Huset ville snart være helt færdigt og så kunne han og familien flytte ud fra hotellet. Han glædede sig virkelig, bare det at have sit eget sted ville hjælpe utrolig meget. Han kiggede på to fugle der sad i et store træ lige uden for, de sad der, helt afslappede, uden det mindste stress i livet. Hvor ville det være dejligt bare at kunne flyve væk tænkte han.


Titel: Sv: 4 | Die Fohlen
Oprettet af: Zone 43 04 Jun 2009, 20:19
Det ser jo pisse godt ud, Gerrarden! Selv uden grafik. Går handlerne igennem, har man en spænende, potential trup i Gladbach. O0

Ser frem til, hvad fremtiden bringer.


Titel: Sv: 4 | Die Fohlen
Oprettet af: D4nskeren 04 Jun 2009, 20:46
Fantastisk godt skrevet hele vejen ;) Har du nogensinde overvejet at blive forfatter? ;D


Titel: Sv: 4 | Die Fohlen
Oprettet af: The Red 04 Jun 2009, 21:02
Citat af: Zone 43 04 Jun 2009, 20:19
Det ser jo pisse godt ud, Gerrarden! Selv uden grafik. Går handlerne igennem, har man en spænende, potential trup i Gladbach. O0

Ser frem til, hvad fremtiden bringer.



Mange tak Zone! Tro mig, der mange handler i vente, Patrik har store planer for Gladbach ;)
Citat af: D4nskeren 04 Jun 2009, 20:46
Fantastisk godt skrevet hele vejen ;) Har du nogensinde overvejet at blive forfatter? ;D


Ja, jeg har overvejet at blive forfatter, men syntes ikke selv jeg har det skriftlige niveau til at f.eks. at skrive en bog. Har dog gang i noget andet skriftligt pt. som formentlig bliver sent rundt til nogle forlag når det er færdigt :)


Titel: Sv: 4 | Die Fohlen
Oprettet af: Barca-boy 04 Jun 2009, 21:04
Har lige læst bloggen igennem. Og igen igen formår du at lave en helt fantastisk blog. Det er et fuldstændig eminemt sprog, sjældent set. Det er virkelig utroligt at du formår at gøre en blog så spændende, uden nogen så helst form for grafik. Bliv ved i den stil, og deltag for satan da i den blogkonkurrence, når den engang bliver aktuel igen... du er i mine øjne en sikker vinder, på det skriftlige i hvert fald! :)


Titel: Sv: 4 | Die Fohlen
Oprettet af: Quagmire 04 Jun 2009, 23:55
Jeg er tryllebundet. No further comments!


Titel: Sv: 4 | Die Fohlen
Oprettet af: Schjelde 05 Jun 2009, 18:59
Flot - rigtig flot! Ingen fejl - medmindre man sætter sig til at lede. Dit sprog er fantastisk enkelt og varierende. Fast læser ! :P


Titel: Sv: 4 | Die Fohlen
Oprettet af: lautrup 05 Jun 2009, 19:09
Det ser godt ud med skriften, får bare ondt af at læse den :)


Titel: 5 | Die Fohlen
Oprettet af: The Red 05 Jun 2009, 19:10
Første aftryk
01-07-08 |

Journalisterne sad alle med underligt ansigtsudtryk, de var blevet overrasket. Ved langbordet der stod hævet en smule over alle journalisterne og fotograferne, sad Patrik Andersson og klubbens bestyrelsesformand sammen med hele seks nye ansigter til klubbens spillertrup. Morgendages avisforsider var nu sikret, alle ville være meget interesserede i at læse om den gamle storklubs store satsninger. Forventningerne hang allerede nu i luften, men de investeringer var der ingen tvivl om, at klubben skulle kunne overleve. Patrik nød tydeligvis journalisternes reaktion, hans hårde arbejde havde endelig båret frugt. Inderst inde var han dog ikke tilfreds endnu. Hans ønske om yderligere fem forstærkninger var stadig lige stort, og han hjerne arbejdede på højtryk for at finde ud af, hvilke spillere han skulle forsøge at hente til klubben. Efter at fotograferne havde fået taget deres billeder og bestyrelsesformanden havde sagt hvad han ville sige, fik Patrik dog taget sig sammen.

”Det er dejligt at se så mange samlet her i dag! Det er seks fantastiske spillere vi i dag har præsenteret for Jer. Stijn vil uden tvivl gå ind som klar førstemålmand, og vi har store forventninger til ham. I teamet omkring holdet ser vi ham som en meget vigtig mand når det gælder vores overlevelse i denne sæson. Det samme gælder Jelle og Madlung, de er to ultra stærke forsvarsspillere, og de vil løfte vores bagerste kæde markant. Daniel, min broder, er ikke kun hentet af det faktum at han er min bror, som mange sikkert vil tro. Daniel er en fantastisk pasningsspiller, og han vil helt sikkert tilføre vores midtbane noget boldsikkerhed. Jeg ser Daniel som en meget vigtig mand, da han kan gå ind og dominere midtbanen, og samtidig er hans rutine meget vigtig. Mattias er en ung spiller, som virkelig har potentiale. Selvom han formentlig ikke bliver starter i denne sæson, vil han helt sikkert få en del kampe, også fra start. Francois bliver formentligt makker til Madlung i midterforsvaret, og vi har store forventninger til ham. Allerede i hans ene sæson i Basel har han vist stor klasse, og vi er overbeviste om, at han er klar til at tage skridtet videre i hans karriere.
Som de fleste medier har opfanget, er dette ikke de eneste spillere som kommer til klubben. I øjeblikket bliver der arbejdet intenst på at sikre flere forstærkninger, hvem og hvor mange har jeg dog ingen kommentarer til”

Journalisterne gik efter den tale til stålet med masser af spørgsmål til de nye spillere. Midt under spørgsmålene mærkede Patrik sin telefon vibrere, han vidste at det formentlig var en meget vigtig samtale. Han sendte et sigende blik til formanden, inden han til stor forundring for mange forlod lokalet.
”Han kommer til Tyskland i morgen. Han ønsker at snakke mig dig personligt. Bayern, Dortmund, PSV og Ajax vil også have ham, men han ser de største muligheder for spilletid hos os. Jeg håber du er forberedt for ud fra hvad jeg har set, kan han sagtens blive starter for os allerede nu, han virker bedre og ikke mindst hurtigere end Karim!” – Patrik smilte, han havde den der helt specielle fornemmelse af, at han var ved at lave årets køb i den tyske Bundesliga.


Titel: Sv: 5 | Die Fohlen
Oprettet af: Quagmire 05 Jun 2009, 19:20
"Yabba-Dabba-Doo!" - Som Fred Flintstone ville have sagt... Er vild med dit sprog... Jeg trykker dagligt på forummet "Blog" for at se om du skulle have tilføjet mere... Det er en fornøjelse at læse.


Titel: Sv: 5 | Die Fohlen
Oprettet af: cjensen94 05 Jun 2009, 19:21
God update, desværre tror jeg du vil få problemer med at få spillerne til at præstere med så mange køb.


Titel: Sv: 5 | Die Fohlen
Oprettet af: The Red 05 Jun 2009, 20:36
Citat af: Lonsdale 05 Jun 2009, 19:20
"Yabba-Dabba-Doo!" - Som Fred Flintstone ville have sagt... Er vild med dit sprog... Jeg trykker dagligt på forummet "Blog" for at se om du skulle have tilføjet mere... Det er en fornøjelse at læse.


Mange tak for din dejlige kommentar - Det er virkelig dejligt med så trofast en læser :)
Citat af: cjensen94 05 Jun 2009, 19:21
God update, desværre tror jeg du vil få problemer med at få spillerne til at præstere med så mange køb.


Jeg forstår din nervøsitet, men er overbevist om, at det nok skal lykkedes. Der kommer flere spillere til, men har været opmærksom på at samle en flok spillere jeg ved vil passe sammen :)


Titel: Sv: 5 | Die Fohlen
Oprettet af: cjensen94 06 Jun 2009, 18:54
Hvornår kan vi forvente endnu en dejlig update :)?


Titel: 6 | Die Fohlen
Oprettet af: The Red 07 Jun 2009, 01:34
Første aftryk
24-07-08 |

Træningsbanen var nærmest overbefolket denne flotte sommerdag. De sidste spillere var nu blevet offentliggjort og Gladbach-truppen var nu komplet. Midt på træningsbanen stod den store svensker og råbte forskellige ordre til sine spillere. Hver gang han åbnede munden var det tydeligt at der blev lyttet af hvem han så end snakkede til. Banen emmede af respekt for manden, der havde fået ændret en masse ting omkring i klubben. Træningen var ikke typisk tysk. Selvom der selvfølgelig var stor fokus på fysikken, blev der tydeligt langt stor vægt på spil med bold.

Imellem de enogtyve kendte ansigter løb de fem seneste indkøb. Abdou Razack Traoré, Eduardo Salvio, Marcin Wasilewski og Pontus Wernbloom deltog meget aktivt i diverse små boldspil, men det femte nyindkøb, Timo Ochs, trænede sammen med Stijnen, Heimeroth og målmandstræneren Andreas Köpke.
Rundt om banen stod en masse autografjægere og almindelige tilskuere. Alt den opmærksom på klubben havde gjort klubbens træninger interessante for mange. Miljøet omkring klubben var forandret fuldstændig. Der var meget mere glæde til træning og alle var lettere til smil. Bare ved at besøge en enkelt træning ville enhver hurtigt få indtrykket af et hold, der virkelig var i harmoni. Det var nu bestemt ikke fordi der ikke blev gået til den til træningen, men tingene blev taget med et smil.

Forventningerne til et helt forandret Borrusia Mönchengladbach var uden tvivl store. Med Patrik Andersson og hans ambitioner og handlekraft havde mange fans allerede lugtet blod. Mange håbede at det var begyndelsen på noget stort. Drømmene om et tysk mesterskab løb nogle steder frit, selvom de fleste godt kunne se at det ikke ville være realistisk i den nærmeste fremtid.

Bag det ene mål stod Alex Friedrich. Han havde været fan af Gladbach hele hans liv, fjorten lange år. Han tog ikke skolen så seriøst, han gad ikke computer og alt det som mange af hans kammerater gik op i, han ville langt hellere ud og se Gladbach træne. Hver gang han spillede fodbold i baghaven, forestillede han sig altid at Gladbach lammetævede Köln sønder og sammen, han glædede sig sådan til at det skulle ske i virkeligheden. Hans far havde nemlig givet ham et sæsonkort til Borrusia-Park, så han ville være på plads når kampen mod Köln skulle spilles d. 6. december. Han glædede sig som et lille barn, og spændingen for dem kommende sæson blev ikke mindre af at se alle hans helte træne. Han havde lige brugt alle sine lommepenge på en Gladbach-trøje, og han havde ikke været i tvivl om hvilken spiller han skulle have bag på. Oliver Neuville, klubbens anfører og indbegrebet af Gladbach.
Imens Alex’ tanker var langt væk, stod en lille mand pludselig foran ham: ”Hva’ knægt, syntes du ikke den trøje der skal underskrives?” – Alex så direkte ind i Neuvilles storsmilende ansigt, næsten grædende måtte han konstatere at han ikke havde noget at skrive med. ”Kom ned til banden efter kampen mod Karlsruhe, så får du den skrevet under der” svarede Neuville, et stort smil bredte sig på Alex’ ansigt, nu så han om muligt endnu mere frem til sæsonpræmieren!


Titel: Sv: 6 | Die Fohlen
Oprettet af: Zone 43 07 Jun 2009, 01:55
Kan kun gentage mig selv, det er virkelig klasse, det her!

Håber ikke, at du har sendt Bradley væk. :-\


Titel: Sv: 6 | Die Fohlen
Oprettet af: Barca-boy 07 Jun 2009, 02:02
It's bloody amazing! :P


Titel: Sv: 6 | Die Fohlen
Oprettet af: V-4-E 07 Jun 2009, 03:30
De sidste par linier fik et smil frem på mit ansigt, må jeg blankt erkende. Flot skrevet. Dog er der sneget sig et par tastefejl ind, hvilket desværre ødelægger oplevelsen en smule, i hvert fald for mig. Dog er det en suveræn update.


Titel: Sv: 6 | Die Fohlen
Oprettet af: Erzael 07 Jun 2009, 04:18
Det er simpelthen fantastisk skrivearbejde. Man ligger ikke engang mærke til at der ikke mangler grafiske ting og sager. Man er fuldstændig optaget af teksten. Glimrende arbejde! KIU!


Titel: Sv: 6 | Die Fohlen
Oprettet af: Quagmire 07 Jun 2009, 11:10
Fantastisco... Jeg elsker din form for blog ;D Også et dejligt input med at Neuville lige pludselig står foran knægten genialt...


Titel: Sv: 6 | Die Fohlen
Oprettet af: D4nskeren 07 Jun 2009, 12:49
Igen totalt amazing godt :D Må jeg nok sige, følger i hvert fald med her!


Titel: Sv: 6 | Die Fohlen
Oprettet af: cjensen94 07 Jun 2009, 13:15
Fedt at man også får en lille fan historie. Gør det meget 'hyggeligt' og man mærker ligesom atmosfæren om klubben (:


Titel: Sv: 6 | Die Fohlen
Oprettet af: The Red 10 Jun 2009, 15:13
Bloggen her er slut. Lysten til at blogge på FMFreaks er væk, og derfor er det nu slut meddenne blog, da det skal være lystem der driver værket. Jeg regner med at dette er min sidste blog her på sitet.


Titel: Sv: Slut | Die Fohlen
Oprettet af: LFC_Fisker 10 Jun 2009, 15:18
Lidt ærgerligt, men sådan kan det jo gå ;) Jeg kan godt forstå at du stopper, hvis lysten er mistet O0


Titel: Sv: 6 | Die Fohlen
Oprettet af: sindsygt 10 Jun 2009, 15:20
Citat af: Gerrarden 10 Jun 2009, 15:13
Bloggen her er slut. Lysten til at blogge på FMFreaks er væk, og derfor er det nu slut meddenne blog, da det skal være lystem der driver værket. Jeg regner med at dette er min sidste blog her på sitet.

>:(
Det er da ærgeligt. Havde håbet, at selvom denne blog var død, at du ville komme tilbage evt. i '10. Men det ser det ikke ud til :(.
Men som du selv siger, lysten skal drive værket, og hvis lysten ikke er der, er der ingen grund til at blogge.

Tak for nu :).


Titel: Sv: 6 | Die Fohlen
Oprettet af: -Benja- 10 Jun 2009, 15:22
Citat af: Gerrarden 10 Jun 2009, 15:13
Bloggen her er slut. Lysten til at blogge på FMFreaks er væk, og derfor er det nu slut meddenne blog, da det skal være lystem der driver værket. Jeg regner med at dette er min sidste blog her på sitet.

Hvorfor dog det?
Men ærgerligt at denne blog ikke nået længere..


Titel: Sv: 6 | Die Fohlen
Oprettet af: Gosser 10 Jun 2009, 15:42
Citat af: Theo 10 Jun 2009, 15:22
Hvorfor dog det?
Men ærgerligt at denne blog ikke nået længere..


Du citerer jo selv årsagen? :)


Titel: Sv: Slut | Die Fohlen
Oprettet af: Quagmire 10 Jun 2009, 15:42
Dette er jeg ekstremt træt af at høre Gerrarden.. Din blog her var en klasse for sig selv, og at du skriver du ikke vil blogge her på FmF mere er da trist...


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010