FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs FM2009 => Emne startet af: Møller 03 Maj 2009, 22:29



Titel: sl benfica
Oprettet af: Møller 03 Maj 2009, 22:29
[img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/slb.png[/img]
SL BENFICA
den første juli 2008
[float=right][img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/rcosta.png[/img][/float]
Byen Lissabon har flere klubber under navnet og byen, SL Benfica er et af de største hold i byen. Klubben har gennem de seneste år lagt i skyggen af de andre hold i Portugal, FC Porto har snuppet den hjemlige liga, mens Sporting CP har taget sig af Pokalturneringen. Selvom SL Benfica er det mest succesrige portugisiske hold, i såvel den hjemlige liga, i Pokalturneringen og med syv finaler også i europæisk sammenhæng, er der ikke meget at glæde sig over for tiden. Senest klubben fik en pokal hjem, var i 2005 hvor klubben vandt det portugisiske mesterskab og blev nummer to i Pokalturneringen.

Det har ikke lykkedes klubben at finde en ordenlig træner, senest har Quique Flores forsøgt sig med holdet. Men heller ikke han har kunnet få det til at fungere og sikre klubben pokaler. En ny herre er blevet valgt som ny træner i klubben, efter Flores blev fyret.

Med disse ord sætter den nye træner Rui Manuel Céares Costa et stort pres på sine skuldre allerede fra start af: - Jeg forventer vi vinder ligaen i år, samt når finalen i såvel Pokalturneringen og UEFA Cuppen. Vi har truppen til at slå selv de bedste hold i verden. Eneste sted der mangler lidt forstærkning er på backpladserne, sagde Rui Costa på pressemødet, hvor den 36 årige manager blev præsenteret.

Første rigtige test for Costa og hans Benfica hold er mod Vit. Guimarães i første ligakamp d. 23 august klokken 19:45 hjemme på Estádio do Sport Lisboa e Benfica.


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Møller 03 Maj 2009, 22:32
Forklaring for de mange forvirrende blogs jeg har lavet på det seneste, kommer her: Mit spil har simpelthen opført sig helt hen i vejret. Først blev mit Corinthians/AC Horsens spil ødelagt af mit spil. Så forsøgte jeg med Esbjerg fB, hvorefter den igen valgte at crashe og igen ødelægge et save game. Nu har jeg valgt at geninstallere spillet og forsøger mig nu endnu en gang med et spil, og som man siger - tredje gang er lykkens gang.


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Møller 03 Maj 2009, 22:55
[img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/slb.png[/img]
SL BENFICA
præsentation af to nye navne

Vi nærmer os sæsonstart i Portugal, SL Benfica tager hjemme imod Vit. Guimarães. Rui Costa udsendte et kræftigt signal på sit pressemøde, at han ville forstærke backpladserne før sæsonstart. Dette er blevet gjort med to nye [float=right][img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/guilherme.png[/img][/float]navne, et til hver backplads, såvel højre som venstre. En enkelt spiller er kommet til fra dansk fodbold, og en anden fra spansk. Der er tale om en tjekkisk landsholdsspiller og et brasiliansk landsholdstalent.

Første navn er FC Københavns højre back stjerne Zdenek Pospech, som er hentet til SL Benfica som gardering for Maximiliano Pereira, som formentlig er ude i sæsonpremieren, hvor vi kan få det tjekkiske navn at se i startopstillingen. Pospech spillede før han, besluttede sig for at skifte til FC København hos Sparta Prag, hvor han har haft sin hidtil største tid, den 29-årige back kommer til for omkring 25 millioner danske kroner.

Til venstre back har Rui Costa også fundet sig en gardering, for på den side Jorge Ribeiro. I Almería i Spanien er den bare 20-årige brasilianske U21 landsholdsspiller Guilherme hentet. Det unge navn skal indgå i truppen, som gardering for den så stærke Ribeiro på højre back pladsen, dertil skal han også tilføje vildskab og teknik til truppens bageste kæde. Det forventes ikke den unge back får meget spilletid i år, men har alligevel kostet klubben omkring de 30 millioner kroner.

Om de to nyindkøb fortæller Rui Costa følgende: - Det ene mere kendt end det andet, det ene yngre end det andet og det ene har flere år foran sig end det andet. Pospech er vel mere en lappeløsning, mens Guilherme er en på længere sigt stærk spiller for klubben. En spiller vi kan tjene penge på senere hen. Pospech bliver vel formentlig kun en max to sæsoner i klubben, hvorefter han drager ned i niveau og forlader stille og roligt sporten, sagde en ærlig Rui Costa.

GUILHERME (http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/guilhermestats.png) - ZDENEK POSPECH (http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/pospechstats.png)


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Møller 04 Maj 2009, 10:33
[img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/slb.png[/img]
SL BENFICA
trupgennemgang

SL Benfica med deres nye trænerskud i Rui Costa, et scoop af en træner i manges øjne. Rui Costa har en masse nye idéer, som han er klar til at sende ud i livet i Benfica. Han har forstærket truppen med to nye spændende navne, lappeløsningen Zdenek Pospech og det unge talent Guilherme. Det ene med en større styrke end den anden, men den anden med et meget større talent og flere år foran sig end den anden. Derudover råder Benfica [float=right][img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/oern.png[/img][/float]også over flere store initiativer på banen, flere store stjerner - her vil vi skrive om nogle af disse, hvorfor de er stjerner, hvordan det er gået dem de seneste år og hvorfor det lige netop er den der bliver årets spiller i Benfica.

Quim, 32 år, GK
Den portugisiske landsholdsmålmand Quim har gennem de seneste mange sæsoner holdt et højt niveau og holdt Benfica inde i opgørende. En meget vigtig spiller som skal igang med sin femte sæson hos Benfica. Siden han kom til klubben i 2004, har den aldrende målmand kun fået gang i sin sæson, han har nu 26 landsholdskampe på CV'et, flere europæiske storkampe for Benfica og været jagtet af de største klubber. Han bliver årets spiller fordi han redder holdet i mange situationer, også mod de bedste hold, han holdet et ligeså højt bundniveau som de forrige sæsoner.

Luisão, 27 år, DC
Den 27 årige brasilianske center forsvar er i Benfica generalen i truppen. Anfører og styrmand. Han har gennem de seneste sæsoner ligeledes holdt et rigtig højt bundniveau, han har sammen med Quim holdt ro og orden i defensiven på holdet. Luisão har i løbet af sommerpausen været rygtet væk, men loyaliteten kommer frem i herren når han brat gang på gang afviser alle rygter om han vil væk. Han bliver årets spiller fordi, at han scorer nogle vigtige hovedstødsmål, holder de fleste hold væk fra mål og har en fysik der selv kan tæmme en mand som Drogba.

José Antonio Reyes, 25 år, OMVC/AC
Den 25-årige lejesvend fra Atletico Madrid har været nogle hektiske sæsoner igennem. Han gik fra heltestatus og stjernestatus i Sevilla, til en bænkeplads i Arsenal igennem fire år, Før han drog på lån til kongeklubben Real Madrid, han fik lidt gang i karrieren igen. Men røg igen tilbage til Arsenal hvor han hurtigt blev solgt til et andet hold fra Madrid, At. Madrid. Nu er han efter en målløs sæson i Atletico blevet lejet ud til Benfica. Her bliver han årets spiller fordi han finder formen fra Sevilla tiden og starten i Arsenal, han scorer og leverer nogle pragtfulde indsatser som gør ham værdig til MoM og årets spiller i klubben.

Nuno Gomes, 32 år, AC
Den portugisiske legende har opnået heltestatus i Portugal og Benfica. Han har stortset spillet hele sin karriere i Benfica, men startede alligevel den professionelle karriere et andet sted, nemlig Boavista. Så røg han til Benfica i tre år, to år blev det til i Italien hos Fiorentina, før han i 2002 kom tilbage til Benfica, her har han spillet de seneste syv år, scoret mange mål og mange vigtige mål for klubben. Desuden har han opnået 75 A-Landsholdskampe for Portugal siden han startede karrieren i 1993 i Boavista. Han bliver årets spiller igen, fordi han er en erfaren herre som ved hvad han laver, han scorer ligeså mange mål som han plejer og afgører flere vigtige kampe i år.

SL Benfica truppen (http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/truppen.png)


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Marchang 04 Maj 2009, 11:03

Fine updates hugo, det må jeg sige..

meen hvaa.. skulle mene  at boavista ikke kommer fra Frankrig? :)


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Møller 04 Maj 2009, 11:13
[img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/slb.png[/img]
SL BENFICA
starten før sporting cp opgør

Endelig kan vi se frem til årets første store opgør for Benfica, der har ikke været meget modstand for SL Benfica. Eneste udfordring der vagte opsigt og kom meget overraskende ude mod Braga. Første og eneste nederlag for [float=right][img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/luisao.png[/img][/float]Benfica indtil videre i denne sæson kom nemlig i Braga. En smal og ufortjent sejr på 2-1 hentede underdogsne hjem mod Rui Costa's mandskab, meget skuffende og som sagt ufortjent, bare tre chancer havde Braga gennem kampen, mens Benfica nærmede sig de tyve.

Resultater '08
23.08.2008 vs. Vit. Guimarães, Estádio do Sport Lisboa e Benfica 1-0, Luisão
30.08.2008 vs. Rio Ave, Estádio do Sport Lisboa e Benfica 2-0, Di María, Amorim
14.09.2008 vs. Braga, Estádio Axa 1-2, Urretaviscaya
18.09.2008 vs. Unirea Urziceni (EURO Cup) Estádio do Sport Lisboa e Benfica 3-0, Luisão, Luisão, Stefan (o.g.)
21.09.2008 vs. E. Amadora, Estádio José Gomes 2-0 Reyes, Urretaviscaya

Som det kan ses udfra resultatlisten over Benficas første fem kampe denne sæson, er de også kommet igang i EURO Cup, hvor holdet springer ind i første runde mod rumænske Unirea Urziceni. Her har holdet fået et godt udgangspunkt før returopgøret i Rumænien, nemlig med en 3-0 sejr, i særdeleshed skyldet Luisãos to kasser i kampen.

Kampen mod Sporting CP spilles søndag d 28 september på Estádio do Sport Lisboa e Benfica i Lissabon - foran et formentlig fyldt stadion.


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Møller 04 Maj 2009, 11:14
Citat af: Marchang 04 Maj 2009, 11:03
Fine updates hugo, det må jeg sige..

meen hvaa.. skulle mene  at boavista ikke kommer fra Frankrig? :)

Haha hvor pinligt, her sidder jeg og tænker på Bordeaux, tak for opmærksomheden og de fine ord. Det er rettet lige så hurtigt, som du fik det sagt :)


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Møller 04 Maj 2009, 11:38
[img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/slb.png[/img]
SL BENFICA
cardozo dagens mand

Første store møde mellem disse to hold fandt her til aften sted på Estádio do Sport Lisboa e Benfica, og som [float=left]MATCH INFO:
Quim, 7
Guilherme, 7
David Luiz, 7
H. Yebda, 7.3
Z. Pospech, 7.3
J. Urretaviscaya, 6.7
J. Antonio Reyes, 7.3
Luisão, 7
A. Di María, 6.9
O. Cardozo, 9.3
P. Aimar, 7
C. Martins, 6.9
D. Suazo, 6.9
---
SLB - SCP 3-0
17' +Urretaviscaya
24' 1-0 Cardozo
27' 2-0 Cardozo
56' 3-0 Cardozo
[/float]forventet var der godt og vel fyldt op på et stadion, som iaften var en heksekedel for de elleve Sporting CP spillere, [float=right][img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/cardozo.png[/img][/float]der var på banen. En spiller var specielt her, der og alle vegne, manden som pt. holder såvel Suazo som Nuno Gomes fra angrebspladsen i Benfica, blev en stor oplevelse i dagens opgør, Oscar Cardozo headede sig i særdeles hed med tre træffere ind i hjerterne på Benfica fansne.

Angriberen fra Paraguay startede sin målmaskine allerede efter 24 minutter, hvor han udnytter en stor fejl i Sporting CP forsvaret, som til sidst ender med et mindre drop af målmand Patrício, som Cardozo opsnapper og scorer sikkert til 1-0 for hjemmeholdet. Bare tre minutter senere følger han op på det første mål, med en fantastisk scoring, som sagtens kan være en god kandidat til årets mål i Portugal. Pablo Aimar opsnapper en anden bold langt ude fra feltet, smækker den i feltet bag forsvarskæden, her dukker Cardozo igen op og header bolden sikkert over en igen usikker målmand i Rui Patrício.

Sidste mål faldt først i anden halvleg, hvor Cardozo endnu en gang bruger sit hoved til noget fornuftigt. Et kraftfuldt hovedstød blev headed ind bag Patrício for tredje gang i dag, oplæget stod José Antonio Reyes for fra venstre side. Et rigtig hårdt hovedstød sender altså Cardozo og Benfica tilbage på førstepladsen i rækken, og sejrerigt ud af dette lokalopgør mod Sporting CP.

Det var en meget tilfreds Rui Costa, der udtalte sig til pressen efter kampen: - Fantastisk kamp af os i dag, vi giver ikke mange chancer væk til Sporting. Og når man ikke gør det så vinder man kampene. Det har egentlig været et meget godt blik på vores start, hvor vi i mine øjne har været meget spilstyrende, men også uheldig mod Braga. I dag spiller vi bare helt fantastisk og Cardozo scorer tre helt igennem flotte mål, som desuden er indøvet til træning nogle af dem, sagde 36-årige Rui Costa, som er kommet godt fra land i Benfica.

[img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/20cordoza.png[/img]


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: patrick J 04 Maj 2009, 12:06
Rigtig gode updates hugo.
Dit layout er dejligt simpelt og din blog er også meget læsevenlig syntes jeg.


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Baliian 04 Maj 2009, 12:52
Rigtig fed blog du har startet og fantastisk sejr over sporting :)
KIU!


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: JimmyGP 04 Maj 2009, 14:50
Rigtig lækker blog du har gang i her.. KIU ;)


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: DavidMadsen 04 Maj 2009, 15:31
Utroligt at du ikke har fået mere opmærksomhed. Fantastisk blog, hvor grafikken er i særklasse! :o
KIU!


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Møller 04 Maj 2009, 17:34
Tak for de rosende ord allesammen, og David det får jeg aldrig i STARTEN af mine blogs :D


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Inferno 04 Maj 2009, 17:38
Citat af: Hugo 04 Maj 2009, 17:34
Tak for de rosende ord allesammen, og David det får jeg aldrig i mine blogs :D


Arh hold dog op, bloggen har ikke engang eksisteret i én dag. :-)


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Møller 05 Maj 2009, 13:04
[img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/slb.png[/img]
SL BENFICA
costa giver succes

SL Benfica præsenterede før sæsonen en ny træner i skikkelse af en gammel kending i Rui Costa. Han havde store ord fra start, med at holdet ville vinde mesterskabet denne sæson, og nå blandt de bedste fire i EURO Cup denne [float=right][img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/slbcele1.png[/img][/float]sæson. Det kan stadig lade sig gøre for O Glorioso, som ligger med i toppen af den hjemlige portugiske liga og er røget videre fra en hård gruppe i EURO Cup.

I den hjemlige turnering har Benfica trukket sig ud med point mod deres to største kandidater til guldet, FC Porto [float=left]RESULTS:
U. Urziceni, A, 2-2 (EC)
N. da Madeira, A, 3-0 (LS)
Leixões, H, 2-0
Marítimo, H, 0-1 (LC)
Belenenses, A, 2-0
Red Star, H, 5-0 (EC)
P. Ferreira, H, 3-1
Porto, A, 1-1
Marítimo, H, 3-0
Paris SG, A, 2-2 (EC)
Naval, A, 1-0
Man City, H, 0-3 (EC)
Trofense, A, 2-0 (P)
Trofense, H, 2-0
Académica, A, 0-1
Dnipro, A, 2-0 (EC)
Rio Ave, A, 2-1
---
LC = Liga Cup
P = Pokalturnering
EC = Euro Cup
[/float]og Sporting CP. Tilbage i slutningen af september måned blev det til en meget kendt og flot 3-0 sejr hjemme over lokalrivalerne fra Sporting CP, her blev Cardozo helten som han så tit har været denne halvsæson. Mod Porto fik holdet også point med hjem fra deres famøse hjemmebane Estádio do Dragão, 1-1 blev det imellem de to storklubber tilbage i midten af november måned, her var Pospech ved at blive skurken med et selvmål. Men hans backholdkammerat Guilherme sikrede ti minutter efter førringsmålet det ene point til Benfica.

Kun to nederlag er det blevet til for Benfica i denne sæson, disse er tilgengæld også faldet mod modstandere, som holdet normalt skal slå for at blive mestre, for eksempel blev holdet i Coimbra besejret af bundholdet Académica med 1-0 efter en kamp Benfica totalt styrede. Det andet nederlag faldt mod Braga i starten af sæsonen, tilbage i september måned hvor Benfica også tabte en kamp de var spilstyrende i, denne gang med 2-1. I den hjemlige liga har holdet en hjemmebanestatistik der siger syv sejre i lige så mange mulige.

I Euro Cup kom Benfica i en på papiret ret god gruppe, med to af turneringens outsidere til titlen og et serbisk hold der har drillet store hold på hjemmebane før. Det blev dog ikke et problem med Red Star, som blev besejret hele 5-0 hjemme i Lissabon. Sværere blev det mod gruppens to andre store hold, Manchester City formåede som det eneste hold denne sæson at hente en sejr på Estádio do Sport Lisboa e Benfica, da de på tre hurtige mål trak en 3-0 sejr hjem til England. I Frankrig fik Paris en mand smidt ud til sidst, men trods store muligheder formåede Benfica ikke at hente alle tre point, i en kamp de havde taget på, 2-2 blev det i Frankrig.

I første knockout runde har Benfica trukket en meget svær modstander i tyske FC Bayern, som sammen med AC Milan fra starten blev spået til at vinde turneringen. Men et godt resultat i første kamp, og tur i den i den hjemlige liga kan måske give portugiserne selvtillid og dermed sende de stærke tyskere ud af turneringen.

Nu kommer vinterpausen til Portugal også, her forventer Benfica og Rui Costa et travlt vindue. De har nemlig i Oscar Cardozo og Luisão to af vinduets mest eftertragtede herrer. Cardozo har holdt et utrolig højt niveau med seksten mål i atten kampe og et gennemsnit langt over de syv. Desuden er han blevet kåret til kampens spiller hele seks gange. Luisão er bare en herre alle hold kan bruge i deres centrale forsvar, med bare seks mål mod sig i den hjemlige liga og tre fuldtræffere i den anden ende, har han været blandt Benficas største aktiver denne sæson.

Liga Sagres (http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/stillingen.png) - EURO Cup Grp. D (http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/ecstilling.png)


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Møller 06 Maj 2009, 11:53
[img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/slb.png[/img]
SL BENFICA
så tæt på, og alligevel ikke
[float=right][img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/slbcele2.png[/img]
[img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/luisao1.png[/img][/float]
Overskriften er måske for mange et vidt begreb, men der er selvfølgelig tale om Euro Cuppens første knockoutrunde, hvor to af turneringens store favoritter til at tage den samlede sejr mødtes. SL Benfica med Rui Costa ved roret og FC Bayern med Jürgen Klinsmann som cheftræner. Men to målrige kampe blev det til, og som forventet to af turneringens hidtil bedste opgør. Hele elleve mål blev der scoret i de to opgør, første blev spillet i Portugal, en meget tæt kamp hvor Benfica var lige ved at sikre sig et fantastisk udgangspunkt på 3-1, før FC Bayern som så oftes set før fra klubben, slog turboen til i de sidste og døende minutter. Demichelis reducerede med fire minutter igen, mens Podolski sikrede Bayern et fremragende udgangspunkt på 3-3. Balbao sendte ellers Benfica igang allerede efter fire minutters spil, Katsouranis udbyggede tyve minutter efter. Så kom Bayern på tavlen ved Oddo på straffe efter 66 minutters spil, men bare ti minutter efter gjorde Cardozo det til 3-1, før slutspurten blev sat ind af Bayern.

I det andet opgør i Tyskland var det igen Benfica, der kom bedst fra start efter 17 minutter ved Yebda. Klose gjorde det indenfor 10 minutter til 2-1 for hjemmeholdet, før van Bommel i anden halvleg bare otte minutter inde i halvlegen gjorde det til 3-1. Samme udgangspunkt som i første kamp, bare omvendt. Nu var det portugiserne, der for overlevelse i turneringen skulle frem med to kasser. Den ene faldt ret hurtigt ved unge Miguel Vítor, man øjnede nu en gentagelse fra første opgør. Men i de døende minutter udnyttede Nuno Gomes ikke en 100% chance, og dermed Benfica er ude af Euro Cup.

Benfica er ellers startet rigtig godt på det nye år i den hjemlige liga, hvor det er blevet til sejre over Braga og Vit. Guimarães, mens man igen drillede Sporting CP, denne gang på udebane hvor det blev til 2-2 på mål af Pospech og Aimar, som begge udlignede til hhv. 1-1 og 2-2. Benfica er stadig i toppen af rækken, men overhalet af FC Porto så rollerne nu er byttet om på de to mandskaber, ét point skiller stadig de to hold fra hinanden, mens Sporting CP er ved at tabe rækkevide til de to giganter, fire point er de efter Benfica og fem fra Porto.

I transfervinduet har Benfica også sluppet en af klubbens allerstørste profiler, den 27-årige centrale forsvarer Luisão fortsætter nemlig karrieren hos den italienske kongeklub AC Milan. Et bud over de 150 millioner, som senere hen vil blive forvandlet til yderligere 50 millioner, var hvad Milan måtte slippe for den målfarlige, sikre og fysisk stærke brasilianske Luisão. En mand Rui Costa er meget ked af at miste, en erstatning nåede ikke at blive sikret til dette transfervindue. Men til sommer kommer belgiske Jelle Van Damme, en 25-årig stærk og hovedstødsstærk central forsvarsspiller, som udover det også kan træde til på venstre back og kant. Van Damme menes at koste Benfica 40 millioner kroner, altså en stor gevinst på Luisão Benfica så henter her.

Liga Sagres (http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/stillingen1.png)


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Blackstone 06 Maj 2009, 16:48
Rigtig flotte updates Hugo.
Dette er en blog som jeg vil følge og jeg ser allerede frem til og glæder mig til næste update.
Der er en lille fejl hvor at du skriver FC porte istedet for Porto, men det er så lille en fejl, som at de fleste nok ikke ser og den kan rettes hurtigt, fejlen er i 2.Sidste afsnit 3.Sidste linie, håber at du finder den, men ellers går det nok også ellers en rigtig god blog.

Vh.Blackstone


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Møller 06 Maj 2009, 16:51
Fundet og rettet, tak Blackstone for ordene og din opmærksomhed :)


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Møller 06 Maj 2009, 17:05
[img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/slb.png[/img]
SL BENFICA
fire runder igen, á point i toppen
[float=right][img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/fcpben-1.png[/img][/float]
Det er sådan det ser ud i den portugisiske Liga Sagres. Det er fortsat de to giganter, Porto og Benfica der fører an i rækkens top, nu er de á point med hinanden og der resterer for begge hold fire runder endnu. På papiret har Porto en lidt sværere vej endnu, mens Benfica møder sidste pladsen, de to midterhold Académica og Vit. Setúbal og som bedste modstander nummer seks Marítimo. Har Porto anderledes bla. nuværende fire Braga, Vit. Guimarães på syvende pladsen, Vit. Setúbal og E. Amadora fra bunden. Her kan der kun ske pointtab for Porto mod Braga, mens Benfica skal gå igennem de sidste fire runder med maximum point på tolv point.

Sporting CP er ikke helt ude af kampen endnu, men meget skal gå galt for de to tophold, før de får chancen for at hente guldet til deres del af Lissabon. De skal derimod satse på Pokalfinalen som de spiller den tyvende maj mod E. Amadora. De har i sidste fire runder Académica, Leixões, Belenenses og P. Ferreira.

Benfica genvandt førstepladsen fra Porto, da de hjemme vandt 2-1 over de forsvarende mestre, de mistede ellers første pladsen efter et dumt pointtab mod P. Ferreira på udebane, hvor de ikke formåede at udnytte deres muligheder og kun fik 1-1 med hjem fra det opgør. Ellers har de som forventet vundet resten over Naval og Belenenses og så altså Porto, som også blev sorte per i Liga Cup finalen mellem lige netop disse to mandskaber også. 0-0 blev det i ordinær og forlænget spilletid, indtil Quim i straffesparkskonkurrencen hentede sejren til Benfica med tre redninger i streg, 4-3 til Benfica.

Der er desuden blevet præsenteret to nye navne igen til Benfica, begge tiltræder til sommer og er to unge talenter. Det første kommer gratis til klubben, der er tale om det unge franske angrebstalent Frédéric Nimani, som er hentet i franske Monaco. Det andet navn er endnu en ung herre, denne gang ukrainske Oleksandr Yakovenko som skifter fra belgiske Anderlecht, hvor også Jelle Van Damme som bekendt skifter til Benfica fra.

Liga Sagres (http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/stillingen2.png)


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Møller 07 Maj 2009, 00:23
[img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/slb.png[/img]
SL BENFICA
the double til lissabon

Det har været en rigtig god og tæt sæson i Portugal denne sæson, FC Porto og SL Benfica har kæmpet hårdt om guldet, mens Sporting CP til det sidste ikke kunne følge konkurrenterne. Før de sidste fire spillerunder lå Porto og [float=right][img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/cardozo1-1.png[/img][/float]Benfica á point med hinanden, Benfica havde et på papiret lidt lettere program tilbage. Men Porto skulle til sammenligning stadig gå gennem deres sidste ligeledes med tolv point.

Det har været fire lette kampe for Benfica, som sikrede de tolv point med en målscorer på flotte 15-1. Første kamp stod ude mod Marítimo, Benficas på papiret sværeste modstander i de sidste og afgørende fire opgør. En sikker 3-1 sejr blev det til på mål af Reyes, Katsouranis og David Luiz. I den næste kamp blev det til 3-0 mod bundproppen Trofense, igen på udebane, her blev det Cardozo med to mål der blev helten supleret med Yebdas mål. Den næstsidste kamp stod hjemme mod Académica, et forventningsfuldt publikum på de 40 tusinde fik en fantastisk kamp med hele syv mål, 7-0 blev det til Benfica på mål af Reyes, og hhv. tre gange Katsouranis og Cardozo. Sidste kamp blev det kørt sikkert hjem med 2-0 på mål af Cardozo og Nuno Gomes.

Dermed vinder SL Benfica The Double i denne sæson, Ligacuppen som blev vundet tidligere på året og nu Liga Sagres. Oscar Cardozo blev topscorer i Liga Sagres, Rui Costa årets træner, Pospech, Luiz, Aimar, Reyes og Cardozo kom på Årets Hold og Cardozo hentede tilmed to titler mere, Årets forward og Årets "Kampens spiller."

Der er også sket ting og sager på transfervinduet for Benfica, Pablo Aimar forlader til sommer klubben, han fortsætter i spanske Valencia, en aftale der giver Benfica 165 millioner kroner plus den hårdtarbejdende Hedwiges Maduro. Som erstatning for Aimar er der i Real Madrid blevet hentet den 26-årige Rafael van der Vaart, den hollandske landsholdsspiller var tvunget ud i kulden hos kongeklubben. Derudover kommer Van Damme, som vi før har skrevet om sammen med holdkammerat Yakovenko fra Anderlecht. Valon Behrami er også blevet sikret som erstatning for dette års spiller i Benfica og årets indkøb i Portugal, Zdenek Pospech.

Slutstillingen, Liga Sagres (http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/stillingen3.png)


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: DavidMadsen 07 Maj 2009, 16:20
Smukt at du ligger nummer 1 i ligaen, samt gik videre fra en ret hård gruppe i Uefa Cuppen, selvom du i forvejen egentligt burde at gå videre, grundet de to nederste holds niveau :D


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Møller 07 Maj 2009, 20:59
Tak skal du have David, og til din orientering har jeg vundet mesterskabet :)


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Møller 07 Maj 2009, 23:10
[img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/slb.png[/img]
SL BENFICA
trupgennemgang
[float=right][img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/rvdv.png[/img]
[img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/nimani.png[/img][/float]
En ny sæson nærmer sig i Portugal, SL Benfica har allerede sagt farvel til seks spillere fra sidste sæsons førsteholdstrup. Der er derimod blevet hentet hele ni spillere til klubben allerede nu, hvor der fortsat mangler fjorten dage af transfervinduet. Vi vil her gå truppen igennem, finde som vi gjorde sidste sæson nogle navne, som der slår igennem denne sæson, og kandiderer til Årets spiller i Benfica.

TRANSFERS09
Ud er gået - Pablo Aimar, Marcel, Sídnei, Rúben Amorim, Moretto og Angel Di María. Mens disse folk er blevet hentet til klubben - Frédéric Nimani, Jelle Van Damme, Oleksandr Yakovenko, Rafael van der Vaart, Hedwiges Maduro, Valon Behrami, Tranquillo Barnetta, Jimmy Briand og Arouna Koné.

TRUPPENLIGENU
GK, Moreira - Quim.
FORSVAR, Jelle Van Damme - David Luiz - Miguel Vítor - Kostas Katsouranis - Hedwiges Maduro - Zdenek Pospech - Maximiliano Pereira - Guilherme - Jorge Ribeiro - Valon Behrami.
MIDTBANE, Binya - Felipe Bastos - Hassan Yebda - Carlos Martins - Freddy Adu - Balbao - Tranquillo Barnetta - Jonathan Urretaviscaya - Oleksandr Yakovenko - Rafael van der Vaart.
ANGREB, Jimmy Briand - Frédéric Nimani - Oscar Cardozo - Arouna Koné.


En på papiret meget stærkere trup end hvad Rui Costa rådede over sidste sæson. José Antonio Reyes og Angel Di María er blevet erstattet af ikke Barnetta og Yakovenko, David Suazo og Nuno Gomes er blevet erstattet med et nyt talent i Nimani, hurtige Brians og kropstærke Koné. Aimar er blevet erstattet af hollandske van der Vaart. I forsvaret er Maduro og Van Damme kommet til sammen med Behrami til at gøre den bredere.

TREPROFILER
ZDENEK POSPECH, Årets spiller i Benfica sidste sæson, han kan gentage succesen ved at fortsætte spillet, sammentid med han kan bruge sin erfaring til at hjælpe de unge i forsvarstruppen, hvor Pereira og Behrami banker på for at få hans plads i år, 30-årige Pospech skal levere offensivt, som han gjorde defensivt sidste sæson.

RAFAEL VAN DER VAART, Pablo Aimars afløser er Van der Vaart. Et fantastisk aktiv på det hollandske landshold, i Ajax og HSV i hans fortid. Men han fandt aldrig formen i Real Madrid. Nu er han endt i Benfica, og her skal han levere præsentationer, som han gør det til landsholdet. Gør han det og krydrer det med nogle mål, bliver han årets spiller i Benfica.

OSCAR CARDOZO, Selvfølgelig skal sidste sæsons topscorer også nævnes, som et af denne sæsons største aktiver i Benfica. Cardozo har fået ny angrebsmakker i enten Briand, Nimani eller Koné. Det forventes dog at blive et opgør mellem de to franskmænd. Cardozo scorer lige så mange mål som sidste sæson, holder bundniveauet oppe, og bliver så kåret til årets spiller i Benfica.


TOYOUNGSTAR
FRÉDÈRIC NIMANI, Det unge franske talent er kommet til Benfica fra AS Monaco i Frankrig. Den franske U21 landsholdsspiller banker for alvor på til startopstillingen allerede i hans første sæson i klubben. Han minder meget om en type som Thierry Henry, hurtig og utrolig fysisk stærk i en alder af bare 21 år. Årets boble i portugisisk fodbold.

FREDDY ADU, Freddy Adu er kendt som værende et af verdens allerstørste talenter. Han har i manges øjne valgt et helt rigtig valg ved at vrage flere top klubber i Europa til fordel for Benfica, han er netop hjemvendt fra et lejeophold hos AS Monaco, og kan i denne sæson forvente en del spilletid i Benfica. Han er 20 år og klar til at agere reserve for Benficas A-Hold. Endnu et boble emne i Benfica.


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Quagmire 08 Maj 2009, 00:25
enormt spændende hold du har...


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: The Red 08 Maj 2009, 00:32
Jeg må erkende at jeg er dybt imponeret over denne blog. Den måde du sætter det hele op og levere det er virkelig fremragende. Og din seneste update taler vist for sig selv :) KUTBW


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: DavidMadsen 08 Maj 2009, 00:43
Igen viser du din fantastisk flotte grafik! Du har lavet nogle sindssygt spændende og gode indkøb. Bl.a. Briand, van der Vaart og Nimani glæder jeg mig til at høre om! :)
Dog forstår jeg ikke hvordan du kunne sælge Sídnei (og dí Maria for den sags skyld). Sídnei er blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller én enkelt gang i mit AC Milan save, hvor jeg kun er i slutningen af 2. sæson! :D


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Møller 14 Maj 2009, 21:04
Hej drenge, grundet meget arbejde og andre sociale ting (tro det eller lad være?) har jeg ikke haft tid til fm, det skal der laves om på.

Grunden til de to salg var simpelthen at spillerne ville væk, tak til alle sammen og lad os så komme igang!


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Matigol 14 Maj 2009, 21:12
HVORFOR HAR DU IKKE FÅET FLERE KOMMENTAR!?!?!
Det er jo en super blog den her. Jeg elsker bare dit layout & jeg kan slet ikke forstå hvorfor jeg ikke har set denne her blog før. Det er bare så flot grafik og det sproglige kan man ikke sætte en finger på. Et lille minus er måske du kører lidt hurtigt igennem en sæson. Men det er en bi-ting. Forsæt det gode arbejde. Jeg er hvertfald fastlæser :)


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Møller 14 Maj 2009, 21:16
Hey Jakob,

Det kan jeg desværre ikke svare dig på :) - Men da glædeligt du mener det er en fejltagelse.
Jeg fik at vide i en anden blog, at jeg lavede for mange korte updates, derfor har jeg valgt at køre lidt hurtigt igennem med færre updates.
Men jeg vil forsøge at lave en blanding fremover ;)

Endnu en gang tak for kommentaren, dejligt med nogle læsere og kommentare.


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Møller 14 Maj 2009, 21:33
[img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/slb.png[/img]
SL BENFICA
starten på den nye sæson
[float=right][img ]http://i468.photobucket.com/albums/rr41/Hugob0y/rcos.png[/img][/float]
Så kom vi endelig igang med sæsonen i det portugisiske, de forsvarende mestre fra SL Benfica har lavet en del rokeringer i spillertruppen, det bliver spændende i denne sæson, om det får konsekvenser for o glorioso's forsøg på at genvinde guldet. Flere bærende kræfter såsom Aimar og Di María har forladt klubben for større eventyr, mens Van der Vaart og Barnetta er kommet til som erstatninger.

Sæsonstarten har for Benfica set lovende ud, efter en nervøs opstart i træningskampene, hvor holdet den ene uge tabte point til Lorient til to uger efter at slå selveste Manchester United 3-2, til igen at tabe til et lavere hold som Sunderland. Men i den hjemlige og internationalt er holdet kommet helt fantastisk fra start. Det er nemlig blevet til tre sejre i lige så mange mulige og en 9-1 målscorer.

Derudover har holdet slået Sporting CP i årets første vigtige kamp: Portugals Super Cup, her blev det til hele 3-0 for o glorioso. Der er også trukket lod i Champions League, Gruppespillet. Hvor Benfica er blevet trukket sammen med den engelske storklub Arsenal FC, skotske Celtic FC og FC Bordeaux. Alle tophold i sit land og tilmed to af holdene mesterhold. I første runde slog Benfica hjemme Celtic, efter en sikker kamp blev det dog kun til en 1-0 sejr på Cardozo.

Oscar Cardozo har startet den nye sæson, som han sluttede sidste. Fem mål i de første fem kamp i denne sæson har Paraguay angriberen stået for, mens hans nye angrebsmakker Frédéric Nimani har stået for tre i ligeså mange kampe. Et meget farligt par Benfica har hentet der.

18/7 - 16/9


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: AFC 15 Maj 2009, 13:35
Havde ikke set du havde Pospech. Flot trup, flot skrevet.


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Møller 18 Maj 2009, 19:20
Tak AFC :)


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Bobby_Brix 18 Maj 2009, 19:30
Rigtig god blog, men vil du ikke nok rette overskriften til stort ? Altså SL Benfica :D


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: DavidMadsen 20 Maj 2009, 15:52
Er bloggen her død? :)


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Møller 20 Maj 2009, 18:54
Bloggen her er lidt død ja, jeg fik en ny idé og er gået igang med den :)
- Der kommer måske blog over dette spil også. Jeg beklager.


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Quagmire 20 Maj 2009, 19:41
Citat af: Hugo 20 Maj 2009, 18:54
Bloggen her er lidt død ja, jeg fik en ny idé og er gået igang med den :)
- Der kommer måske blog over dette spil også. Jeg beklager.


Trist. En af de bedre blogs på det seneste...


Titel: Sv: sl benfica
Oprettet af: Møller 20 Maj 2009, 19:56
En ny er allerede oppe omkring min barndomsklub :)


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010