FmFreaks

Andre Managerspil => Nostalgi => Emne startet af: cube 27 Maj 2006, 16:14



Titel: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 27 Maj 2006, 16:14
Introduktion
Denne blog bliver skrevet i et mere fortællende sprog. Jeg vil relatere knap så meget til spillet, for at søge en mere realistisk og fantasifuld fortælling. Der bliver taget udgangspunkt i journalisten Peter Ecken, der fra sidelinien fortæller om begivenhederne i tyske Schalke 04.
Jeg vil ikke skrive om den enkelte kamp - jo måske hvis det er en meget vigtig kamp - men mere generelt. Det håber jeg i vil tage til jer.
Foreløbig dropper jeg screenshots fuldstændig, da jeg synes det gør bloggen mindre realistisk, men hvis der bliver spurgt efter en bestemt spiller, min formation, eller stillingen så afviser jeg ikke.

Mvh Kasper aka. cube




[img width=18 height=12]http://images.clanbase.com/de.gif[/img]Schau, Schalke og tyskerne
            2005/2006

Gennem de seneste år har FC Schalke 04 gennemgået en rivende udvikling. Vi må skrue tiden tilbage til sæsonen 2005/2006 - sæsonen, hvor alt ændrede sig i den tyske topklub.

[float=left][img width=150 height=180]http://www.ni-d.de/NRI/56/Assauer2.jpg[/img]
    Den cigarrygende Rudi Assauer
    traf en upopulær beslutning[/float] Den daværende manager i Schalke, Mirko Slomka, havde af personlige årsager valgt at trække sig fra posten. Schalkes bestyrelsesformand, Rudi Assauer, tog en drastisk beslutning og ansatte den urutinerede, om end ikke helt unge, Gerhard Schau. En mand, der var kendt for sin konservatisme og mangel på succes.

Han så rolig ud, den gode Gerhard Schau, da han trådte ind i konferencelokalet sammen med Rudi Assauer. Kompromisløs, kynisk, men også smilende og ydmyg. Det var svært at definere den mand - han var mange ting og ingenting.
Der var ikke gået mere end 5 minutter af pressemødet, så vidste jeg at der skulle ske radikale ændringer i Schalke under denne mand - man kunne se det på hans kropssprog, der syntes forventningsfuldt og kraftfuldt - jeg fik ret:
"Hvorfor skal den tyske liga infiltreres af udenlandske spillere? Hvor er nationalfølelsen blevet af? Hvis Bayern vinder Champions League, kan vi så tillade os at være stolte, når mange af deres spillere ikke engang er tyskere?" sagde Schau, efter Rudi Assauer havde givet ham ordet. Forsamlingen mumlede konverserende, men forstummede, da Schau fortsatte: "Det vil vi ikke være en del af i Schalke 04. Fra og med i dag vil der kun blive købt tyske spillere og inden sæsonen er omme er holdet rent tysk."

I de følgende dage var det helt store samtaleemne Schau, Schalke og tyskerne. Schalkes fans var splittede, men størstedelen var rasende på Gerhard Schau. Man kunne se frem til at miste publikumsfavoritter som Lincoln og Kobiashvili, hvilket selvfølgelig ikke vakte den store begejstring.

Ved transfervinduets udgang var der dog ikke sket de helt store ændringer: Schau havde haft svært ved at få, hvad han forlangte for spillerne, så de helt store udskiftninger udeblev. Dog var der blevet gjort nogle handler.
U21 landsholdsspilleren, Eugen Polanski, var blevet hentet fra Gladbach. Også Dennis Aogo og Karsten Fischer kom til Schalke fra henholdsvis Freiburg og Wolfsburg. Ifølge Schau skulle Polanski og Aogo begge gå direkte ind i startopstillingen - en drastisk beslutning da de begge var kun 19 år gamle.
Der blev solgt fire ikke-tyske spillere: Bordon, Mladen Krstajic, Zlatan Bajramovic og Christian Poulsen.
På trods af salgende havde Schau ikke det store transferbudget og der blev derfor annonceret en udskydelse af "den renblodede trup" til næste transfervindue.
Nedenfor: Aogo, Polanski og Fischer.

(http://img88.imageshack.us/img88/3176/screenaogo7zg.jpg)(http://img84.imageshack.us/img84/905/screenpolanski1vm.jpg)(http://img84.imageshack.us/img84/585/screenfischer3gm.jpg)

Søren Larsen var stærkt utilfreds med den kontroversielle tysker og udtalte, da samtalen faldt på Schaus beslutning om en ren tysk trup:
"Det er fuldstændig latterligt. Sådan fungerer det bare ikke i moderne fodbold. Nu er jeg på udkig efter en ny klub og forhåbentlig kommer jeg væk ved åbningen af næste transfervindue."
[float=right][img width=330 height=220]http://mobifoto.de/images/veltinsarena.jpg[/img][/float]
Schaus første opgave var Ligapokal, en slags Super Cup med en kort Knock Out-runde, hvor Schalke startede i semifinalen, der sikkert blev vundet. I finalen skulle de imidlertid op imod Bayern München, og den opgave var alligevel for stor for et urutineret mandskab, der måtte lide et nederlag på 2-0.
Truppen var blevet tydeligt forringet, men alligevel viste Schalke godt spil i Bundesligaen - en top 3 placering syntes indenfor rækkevidde. Igennem første halvdel af sæsonen indtog Schalke 04 en konstant 2. plads og det hele eskalerede, da rivalerne fra Bayern München hjemme blev slået med himmelråbende 6-0. Et fuldstændig ufatteligt resultat for Schalkes fans, der pludselig var vendt på en talerken mht. deres syn på Gerhard Schau. Pludselig var den lille mand med den brede pande og de store idéer Schalkes nye komponist, som på elegant vis førte holdet frem.


Ved januarmånedens transfervindue blev der hentet nye talenter: Daniel Baier (hvilket bragte stor begejstring), Moritz Volz, Aaron Hunt og Thomas Hitzlsperger.
Solgt blev: Rafinha, Dario Rodriguez, Lincoln, Levan Kobiashvili, Christopher Seiffert og Tim Hoogland.
Nu var truppen fuldbyrdet og renblodet.
"Dette har vi ventet længe på, og nu sker det - titlerne er næste mål," sagde en glad Schau.

Moritz Volz, Aaron Hunt og Thomas Hitzlsperger ses nedenfor:
(http://img104.imageshack.us/img104/6294/screenvolz5ce.jpg)(http://img126.imageshack.us/img126/2978/screenhunt7li.jpg)(http://img88.imageshack.us/img88/4878/screenhitz2rr.jpg)
Det var ikke kun i Bundesligaen det gik Schalke godt. I pokalturneringen var man med eminent spil nået semifinalerne, hvor upåagtede Bochum ventede. Kampen var ensidig, men dette i Bochums favør, der vandt 2-0.
Champions League havde budt på moderat succes, men en 3. plads i gruppespillet var alligevel status, derfor skulle Schalke spille UEFA Cup.
Schalke slog Espanyol, Shakhtar Donetsk, Slavia Prague og AZ Alkmaar ud inden de skulle op imod Roma i finalen. Desværre blev netop Roma endestationen for Schalke 04. Efter 0-0 ved pausen bragte Vincenzo Montella ufortjent Roma foran. Gerhard Schau blev ikke vred, ikke rasende eller arrig. Nej han sad bare og stirrede ud i luften - kynisk, ligeglad. Nej, selvfølgelig var han ikke ligeglad, men sådan var hans stil.

Skuffelsen i UEFA Cuppen var en afspejling af Bundesligaen, der, som Schau udtrykte det, blev tabt, med 2 points op til Bayern München.
Indbyrdes havde Schalke været de klart bedste, da de i de to seneste kampe mod Bayern München havde vundet med 6-0 og i allersidste spillerunde med 0-2, derfor var det en bitter, men afklaret Gerhard Schau, der mødte op til interview mandag d. 19. juni 2006.
"Det er skuffende at vi ikke vinder mesterskabet, men med det potentiale mit mandskab har, tager vi det stensikkert i næste sæson. Vi deltager i fire turneringer og vinder sølvmedaljer i tre af dem så alt i alt må indsatsen være godkendt."

Schalke 04 rykkede i sæsonen 2005/2006 hele 24 pladser op på den europæiske rangliste for klubhold, og er nu placeret som nr. 20.
Jeg vender snart tilbage med mere nyt fra Schalke-lejren.

So long, Peter Ecken


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: Bademesteren 27 Maj 2006, 16:21
Altid godt med en anderledes blog, held og lykke med den!

EDIT: Kan vi se frem til én opdatering pr. sæson eller hvordan vil du køre den?


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: Thore 27 Maj 2006, 16:23
Det ser meget godt ud  O0


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: Eric Cantona 27 Maj 2006, 16:27
Cube du har overgået dig selv. Kanont skrevet, vil helt sikkert følge din blog nøje og venter allerede nu på din næste update.  :c:


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 27 Maj 2006, 16:29
Citat af: Bademesteren 27 Maj 2006, 16:21
Altid godt med en anderledes blog, held og lykke med den!

EDIT: Kan vi se frem til én opdatering pr. sæson eller hvordan vil du køre den?


Har jeg egentlig ik taget stilling til endnu. Tror der vil komme 2-3-4 stykker pr. sæson :)
Havde allerede spillet den her sæson færdig, da jeg besluttede mig at skrive om den nemlig.


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: JosepGuardiola 27 Maj 2006, 16:30
Genial indledning! Fortsæt du bare sådan!


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 27 Maj 2006, 16:31
Citat af: Thore 27 Maj 2006, 16:23
Det ser meget godt ud  O0

Citat af: Eric Cantona 27 Maj 2006, 16:27
Cube du har overgået dig selv. Kanont skrevet, vil helt sikkert følge din blog nøje og venter allerede nu på din næste update. :c:


Thanks a lot ;)


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: United-styrer 27 Maj 2006, 16:41
Jeg er hooked allerede. Flot skrevet O0


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: Simoni 27 Maj 2006, 16:57
Lader til at være rigtig lovende cube!!!  :c:   
Godt med en ny blog fra din side af..


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: Rooland 27 Maj 2006, 18:38
Ganske Fremragende skrevet.Jeg fulgte med i din Senste blog meget.


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 27 Maj 2006, 18:46
[img width=18 height=12]http://images.clanbase.com/de.gif[/img]Schalke køber ind
            Den tyske armé vokser

Hvad stiller man op med en person, der har et ufravigeligt princip? En person med en ubrydelig ideologi, en besat tanke.
Man gør ingenting andet end at nyde det.
Gerhard Schau har vist en utrolig næse for indkøb. I sidste sæson kom Eugen Polanski, Aaron Hunt og Dennis Aogo til klubben og havde stor succes på trods af at de alle var blot 19 år.

Gerhard Schau skulle have brillerne på, hvis han skulle finde spillere, der kunne hamle op med disse.
Det lykkedes ham delvist. Først var det Mathias Abel, der sluttede sig til truppen på en fri transfer. En 25-årig spiller, der ikke var videre prangende, men ekstremt stabil.
Dernæst blev Patrick Ochs og Kai Bülow på henholdsvis 22 og 20 år præsenteret og til sidst Simon Rolfes og Matthias Langkamp.
Et holdkort var blevet udsendt:




FC Schalke 04 team lineup
2006/2007 by Gerhard Schau

No changes since yesterdays press conference, Gelsenkirchen.
A german-only team has been announced:

Goalkeepers:
Frank Rost, 33 years
Christopher Heimeroth, 25

Defenders:
Christian Pander, 22
Dennis Aogo, 19
Matthias Langkamp, 22
Moritz Volz, 23
Thomas Kläsener, 30
Mathias Abel, 25
Patrick Ochs, 22

Midfielders:
Thomas Hitzlsperger, 24
Daniel Baier, 22
Eugen Polanski, 20
Fabian Ernst, 27
Kai Bülow, 20
Simon Rolfes, 24
Karsten Fischer, 22

Strikers:
Kevin Kuranyi, 24
Gerald Asamoah, 27
Aaron Hunt, 19




Der var stor virak omkring truppen. Mange mente spillerne var for unge eller bare generelt for ringe til Schalke 04, men det tog Gerhard Schau sig ikke af.
Senest optrådte han i et latenight show på tysk tv og kunne med et bredt smil grine: "Jeg synes bare folk skal holde mund og lade det være op til mig." Ja, sådan var han. Hans fremtræden kunne være glad og smilende, mens hans budskab kunne være bistert og truende. Han ville nok ikke have været den rareste skolelærer.
[float=left][img width=222 height=146]http://www.redflag.info/hostel/picture/france/2246_4.jpg[/img][/float]
Alle snakkede om Schau og Schalke. I hvert fald her, hvor jeg befandt mig, på et 3-stjernet hotel i Gelsenkirchen vest. Da jeg tjekkede ind spurgte en meget entusiastisk receptionist sågar om jeg var Schalke-fan.
Mit værelse var ikke noget at prale af; det rummede, hvad det behøvede: En seng, et badeværelse, et bord og et fjernsyn, og det var så det, men jeg var fint tilfreds.
Når jeg ikke var på stadion brugte jeg weekenderne på at se fodbold og holde mig konstant opdateret med, hvordan det gik i Bundesligaen og i særdeleshed Schalke 04.

Schalkes seneste kamp var endt i den rene masakre fra Gerhard Schaus side. Sæsonstarten havde budt på 2 sejre og 1 nederlag. Endnu et nederlag i dagens kamp mod Werder Bremen ville sætte Schalke et langt skridt tilbage, eftersom Bayern München havde vundet samtlige 4 kampe, og netop et nederlag, det var, hvad der hændte Schalke. Kampen blev tabt med 2-3 og Gerhard Schau eksploderede i et raserianfald og kasten med en drikkedunk, hvilket forårsagede en klækkelig bøde.
"Det var for dumt og uprofessionelt," sagde Gerhard Schau efterfølgende, men han angrede ikke inderligt, kunne man mærke.

I den følgende kamp tabte Schalke med 3-0 til Wolfsburg - det lignede en fiasko. To sejre og tre nederlag i sæsonens første fem kampe. Der skulle meget til, hvis man skulle blande sig i mesterskabskampen som man havde gjort det så flot i sidste sæson.

Receptionisten, der ellers havde været så entusiastisk, var pludselig i knap så godt humør. Han gav mig mine nøgler uden et ord.



Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: JosepGuardiola 27 Maj 2006, 18:49
Damn. Du skriver sindssygt godt, og forstår virkelig, at give denne blog en genial fortælling! bliv endelig ved med det.


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: United-styrer 27 Maj 2006, 18:52
Flot, cube, utroligt flot. Sublimt skrevet og utroligt fængende. Fortsæt det flotte arbejde O0


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: BasIth 27 Maj 2006, 19:39
Jeg kan huske da du lavede "dagbøger" på FMSilver som jeg "ejede", jeg troed bare du var en useriøs bruger, men nu har du lavet klasse blogs på FMFreaks. Dette er helt sindsygt at tænke på :o :)

Good Job


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 27 Maj 2006, 19:54
Citat af: BasIth 27 Maj 2006, 19:39
Jeg kan huske da du lavede "dagbøger" på FMSilver som jeg "ejede", jeg troed bare du var en useriøs bruger, men nu har du lavet klasse blogs på FMFreaks. Dette er helt sindsygt at tænke på :o :)

Good Job


Hmm, det husker jeg ikke noget om :o kan være det har været en anden med samme navn.
Men tak alligevel ;)


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 27 Maj 2006, 21:33
[img width=18 height=12]http://images.clanbase.com/de.gif[/img]Schalke i bedring
            Tilbage i Bundesligaen

En skuffende sæsonstart havde bivirket flaskekasteri og stor vrede fra Gerhard Schaus side. Skaderne væltede ind over Schalke og spillerne syntes at have mistet modet.
Det var blevet til to sejre og tre nederlag i sæsonens første fem kampe og Aogo, Kuranyi og Volz var blandt de skadede spillere, så det kom som en forløsning, da Nürnberg blev slået med 1-2 og der derefter gik 14 dage inden den næste kamp. Så kunne de skadede spillere nå at komme sig, og det skete da også. Alle var klar med undtagelse af Kevin Kuranyi, der havde været plaget af en hofteskade i en måneds tid.
[float=left][img width=230 height=159]http://www.wernerfrueh.de/fan_02.jpg[/img][/float]
Man kunne mærke Schalke-fansene havde fået håbet tilbage.
Jeg havde med held skaffet mig en billet til Schalke-Leverkusen på VeltinsArena. Leverkusen lå nr. 1 i Bundesligaen og havde otte sejre, en uafgjort og ingen nederlag på kontoen.
Som jeg begav mig gennem Gelsenkirchens gader kunne jeg mærke spændingen omkring opgøret. Der var ikke overvældende meget støj, som der plejer at være, folk gik derimod og snakkede intenst - store som små, unge som gamle.
Jeg var sammen med et par venner, der begge havde trukket i den blå Schalke trøje og råbte og hujede som bare helvede. Det var lidt pinligt, syntes jeg. De havde vist fået en øl for meget nede på pubben.

Vi entrerede VeltinsArena højt oppe og kunne spejde ud over de imponerende 60.000 siddepladser. Nu begyndte stadion at røre på sig - der blev sunget slagsange og kastet med toiletpapir.

Markus Merk fløjtede kampen igang og der var ikke gået mere end tre minutter før Schalke 04 var foran. Unge Aaron Hunt havde scoret og stadion eksploderede i forløsning. Schalke førte over ligaens ettere.
Nu begyndte Schalke for alvor at sprudle og især Thomas Hitzlsperger, der scorede kampens næste to mål.
Der blev til en 5-0-sejr til Schalke og nu syntes alt muligt.

Jeg skal love for receptionisten smilede over hele hovedet, da jeg kom tilbage til hotelet. I et sekund frygtede jeg faktisk han ville løbe hen og omfavne mig, men det blev ved smilen og vinken.
[float=right][img width=300 height=200]http://www.digitalwg.de/galerie/project/schalke/pics/025-schalke.jpg[/img]
Disse tre Schalke fans kunne med tilfreds mine lade vandet[/float]
I de følgende seks kampe blev de til seks fantastiske sejre - Gerhard Schau havde igen ramt plet med sine spillerkøb, der sprudlede. Især Langkamp var begyndt at vise det gode spil frem, men også den unge Patrick Ochs, som mange mente ikke var dygtig nok, havde vist lovende takter.
Schau havde for en stund lagt flaskerne på hylden og fansene var lykkelige.

Champions League havde budt på tre kampe: 1-1 mod Brügge, 0-5 mod Barcelona og 1-1 mod Olympiakos. Det var langt fra optimalt, men det blev der rettet op på med en flot 4-0-sejr over Olympiakos på VeltinsArena. Schalke 04 syntes uovervindelige.

En Gerhard Schau i et usædvanligt godt humør udtalte i et interview:
"Hvis vi havde fået en ordentlig optakt til sæsonen, havde vi også ligget på førstepladsen nu. Der er svært at komme sig over en så skuffende sæsonstart, men 7 sejre på stribe hjælper."


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: Kimu 27 Maj 2006, 21:45
Rigtigt godt skrevet endnu engang Cube O0 Helt sikkert en blog der skal følges.

Keep Up The Good Work!


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: Simoni 27 Maj 2006, 21:56
Jeg må også ærlig erkende at jeg beundrer dine evner til at skrive blogs... Fremragende skrevet  O0  O0  O0


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 27 Maj 2006, 22:06
Citat af: Kimu 27 Maj 2006, 21:45
Rigtigt godt skrevet endnu engang Cube O0 Helt sikkert en blog der skal følges.

Keep Up The Good Work!

Citat af: Simoni 27 Maj 2006, 21:56
Jeg må også ærlig erkende at jeg beundrer dine evner til at skrive blogs... Fremragende skrevet O0 O0 O0


Mange gange tak =D


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 27 Maj 2006, 22:07
Som sagt: hvis nogen ønsker screenshots af enhver art har jeg intet imod at lægge dem udenfor bloggen i et svar :)


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 28 Maj 2006, 03:44
[img width=18 height=12]http://images.clanbase.com/de.gif[/img]Succes i Gelsenkirchen
            En halv sæson spillet
[float=right][img width=300 height=200]http://pub.tv2.no/multimedia/na/archive/00247/rudi_assauer_247730c.jpg[/img]
    Formand Rudi Assauer kunne for alvor nyde sin cigar
    Schalke 04 var Bundesligaens duks
[/float]
Som jeg vandrede ned gennem Gelsenkirchens gader, på min daglige indkøbstur, kunne jeg ikke lade være med at tænke tilbage på Schalkes første halve sæson. En periode, der havde budt på lige fra nedture til kæmpe succes.
Jeg tænkte tilbage på Bundesligaen, hvor det var blevet til elleve sejre og en enkelt uafgjort mod (mod Cottbus) i de seneste tolv kampe. Hvordan et hold med en gennemsnitsalder på 23, bestående udelukkende af tyskere af moderat niveau, kunne hive sig op på førstepladsen, fattede jeg ikke. Det var dog faktum. Gerhard Schaus ideologi havde båret frugt: holdets kommunikation var tydeligt bedre end de andre, mere internationalt prægede, mandskaber. Der var et større sammenhold og der var altid tænding på når Schalke 04 skulle i kamp.

I sidste sæson var man røget ud i den indledende runde af Champions League, hvilket til alt held ikke skete i år. Schalke 04 klarede skærende med nød og næppe: Efter blot to points i de første tre kampe, tog de sig for alvor sammen og Olympiakos og Brügge sikkert, inden de hjemme imponerende spillede 0-0 med mægtige Barcelona.

Modstanderen i ottendedelsfinalen hed PSV. Da jeg var på pub i forgårs fik jeg mig en sludder med en lokal hollænder, Pierre hed han, og han glædede sig som et lille barn til kampen. Hver gang han snakkede om "sin klub", PSV, viftede han med armene, hvorfor hans briller ofte truede med at falde af hans næse.
"We will win, WE will win," var det tydeligste citat jeg husker fra den samtale.
[float=left][img width=205 height=154]http://sws.canterbury.ac.uk/dit2/images/soup.jpg[/img]
Aftensmaden var ikke den største oplevelse[/float]
Det var blevet svært for mig at begive mig omkring uden at falde i snak med en lokal om klubben med de kongeblå spilletrøjer - byens fælles passion, Schalke 04.
Hjemme på hotelværelset var der ikke mange at snakke med. Jeg kunne spise, bade og sove, og det var præcis, hvad jeg gjorde efter jeg kom hjem.


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: Bademesteren 28 Maj 2006, 09:30
Citat:
Jeg havde med held skaffet mig en billet til Schalke-Leverkusen på VeltinsArena.


Troede det var dig, der var Schau...  ???


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: MisterFCK 28 Maj 2006, 11:09
Citat af: Bademesteren 28 Maj 2006, 09:30
Troede det var dig, der var Schau...  ???

Citat af: cube 27 Maj 2006, 16:14
Introduktion
Der bliver taget udgangspunkt i journalisten Peter Ecken, der fra sidelinien fortæller om begivenhederne i tyske Schalke 04.



Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: Bademesteren 28 Maj 2006, 11:16
Det kan jeg godt huske at læst...  :-[

Så er jeg med igen,så bare fortsæt.    ;D


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: United-styrer 28 Maj 2006, 11:54
Klasse, cube. Fortsæt det imponerende stykke arbejde O0


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 28 Maj 2006, 12:33
[img width=18 height=12]http://images.clanbase.com/de.gif[/img]Et interview med Gerhard Schau?
            Rudi Assauer i godt humør

Alt imens Schalkes succes fortsatte, kæmpede jeg hårdt for at opnå et interview med hovedaktøren i hele dette mediecirkus, Gerhard Schau. Hvis jeg skulle have mit interview skulle det være nu, mens han var på toppen.
Efter et par dages anstrengelser fik jeg endelig kontakt til Rudi Assauer vha. en ven fra Kicker, der var fortrolig med Schalke-skipperen.
"Rudi Assauer, Schalke," sagde bestyrelsesformanden med en vissen stemme. Jeg blev lidt forfjamsket - jeg var ny i journalist faget og havde ikke haft de store opgaver før.
"Ja.. hej, hallo.. jeg hedder Peter Ecken og kommer fra Kicker."
"Jamen goddag, Peter Ecken, hvad kan jeg hjælpe dig med." Han var ikke altid lige let at snakke med, Rudi Assauer, men han virkede i godt humør i dag.
"Jeg ville høre om muligheden for et interview med Gerhard Schau..til bladet," spurgte jeg pænt.
"Det kan vi vel nok finde ud af, jeg taler med ham," svarede han, og jeg knyttede en næve for mig selv. Sådan.
[float=left][img width=250 height=243]http://www.fc-hansa.de/cp/modules/hansa_selection/files/f435531d4c9a434.jpg[/img]
  20 år gamle Kai Bülow har imponeret på
  det sidste
[/float]
Schalke 04 havde været suveræne på det sidste. I ni kampe i træk havde Frank Rost holdt buret rent, og i de seneste 13 kampe, var der kun blevet scoret to gange på de blå.
Holdet var en klokkeklar etter i Bundesligaen med 18 sejre, en uafgjort og tre nederlag og havde altså ikke tabt en eneste kamp siden den miserable sæsonstart. Det betød at Schalke 04 nu var ubesejrede i 16 kampe i træk, alene i Bundesligaen. Hvis man samlede alle deres kampe lød statistikken på 22 kampe uden nederlag.

I CL-turneringen havde Schalke spillet deres første kamp mod PSV. Denne på VeltinsArena.
På trods af dominans fra Schalkes side, blev kampen, til Schaus store fortrydelse, kun til et 1-1 resultat.

Schalkes uovervindelige stime fik dog en brat slutning, da de mødte Hertha Berlin på udebane. Herthas nyindkøbte Nicolas Anelka var ikke sen til at bringe hjemmeholdet foran på en friløber i de første minutter. Aaron Hunt sørgede for udligningen, men det var i sidste ende Hertha Berlin og Nicolas Anelka, der var skarpest. Franskmanden scorede til 2-1 og så var den kamp tabt.
For en gangs skyld lød der ingen hujen fra Schalkes fans.




Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 28 Maj 2006, 15:19
[img width=18 height=12]http://images.clanbase.com/de.gif[/img]Schalkes nedtur
            Fornyet spænding i Bundesligaen

En flot sæson skulle krones med det tyske mesterskab, men det krævede at alle spillerne var 100% fokuserede til sidste spilminut, og det havde de ikke været i de seneste kampe.
Schalkes bedste spiller, Thomas Hitzlsperger, var blevet skadet og havde nu været ude en god måneds tid, hvilket havde præget Schalkes spil tydeligt. Erstatningen Simon Rolfes havde ikke haft den store succes på venstrefløjen.

Det ellers så sikre 7 points-forspring var blevet hentet af Bayern München, der havde vist total dominans i deres seneste kampe. Michael Ballack så skræmmende stærk ud, og han skulle stoppes, hvis Schalke skulle vinde den kommende kamp mod netop Bayern München. En kamp de fleste anså for årets vigtigste.

Holdene lå side om side i Bundesligaen, begge med 68 points efter 30 spillerunder.
"Hvis vi ikke vinder i dag bliver vi ikke mestre," sagde Schau til pressen inden kampen. Den mand forstod så sandelig at lægge et pres på sine unge spillere.

Receptionisten på hotellet var totalt ekstatisk. "Match of the year," hørte man ham råbe konstant, mens han hoppede op og ned foran hans 15 tommers fjernsyn - kampen skulle snart gå igang.
Jeg satte mig i baren og så kampen sammen med en stor skare Schalke-fans:
[float=left][img width=340 height=240]http://www.bastianbuch.de/media/pictures/allianz_arena/images/pict1429.jpg[/img][/float]
Der var ingen overraskelser i Schalkes startopstilling, der havde Kuranyi og Asamoah på toppen.
Lidt overraskende var Borut Semler med for Bayern, men det var også den eneste overraskelse.
Markus Merk fløjtede kampen igang.
Der er kun spillet 7 minutter og så står der 1-0 til hjemmeholdet. Ismaël scored på et frispark, han elegant placerede i venstre krog. Efter 14 minutter modtager Kevin Kuranyi bolden. Med fantastisk hurtighed bryder han igennem Bayern-forsvaret og lægger bolden an til skud, men pludselig ligger han ned. Lúcio har i et desperat forsøg på at stoppe ham, fældet ham bagfra og modtager direkte rødt kort - Schalke aner noget håb.
17 minutter er spillet og den udskældte Simon Rolfes bryder igennem på venstrekanten i et fantastisk raid. Han smider bolden ind over til en fremstormende Gerald Asamoah, der sætter panden på lige for næsen af Oliver Kahn. Asamoah kaster armene i vejret og stormer ud mod Schalke fansene, der højlydt hylder ham. Der er udlignet.
4 minutter senere er der hjørnespark til Bayern München. Michael Ballack modtager den i feltet, spiller den bagud til Philipp Lahm og backen sender et bragende langskud i mål - Schalkes fans forstummer.
Kort inden pausen sender Asamoah bolden på stolpen.
Aaron Hunt erstatter en træt Kevin Kuranyi, og anden halvleg fløjtes igang.
Et bragende langskud fra Michael Ballack er det eneste højdepunkt i anden halvleg. Bolden rammer overliggeren.

Kampen sluttede og receptionisten var grædefærdig. Han lå på sine knæ, sagde ikke en lyd. Stirrede bare på den nu sorte tv-skærm. Jeg klappede ham på skulderen og gik op på mit værelse.
Jeg tænkte på mit interview med Gerhard Schau - han havde endnu ikke ringet tilbage.


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: United-styrer 28 Maj 2006, 15:24
Skidt hvis du nu taber mesterskabet. Surt :(


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 28 Maj 2006, 15:31
Citat af: United-styrer 28 Maj 2006, 15:24
Skidt hvis du nu taber mesterskabet. Surt :(


Det er ufatteligt spændende. Har lige spillet den andensidste kamp i sæsonen. Vandt over Braunschweig og så stod der 1-1 mellem Bayern og Hannover indtil det 90. minut, så scorede Santa Cruz. JEG KU HA OVERTAGET FØRSTEPLADSEN :( Nå, men næste update afslører, hvem der vinder mesterskabet. Bayern skal møde HSV i sidste runde, hvor vi skal møde Burghausen.


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 28 Maj 2006, 16:27
[img width=18 height=12]http://images.clanbase.com/de.gif[/img]Skæbnens time
            Hvem tager titlen?

Lørdag d. 19. maj 2007 skulle det hele afgøres. Hvem ville vinde mesterskabet?
På VeltinsArena tog Gerhard Schau og hans tropper imod Burghausen.
På AOL-Arena tog HSV imod Bayern München.

Bayern, der havde vundet 9 kampe i træk, skulle sætte points til, ellers kunne vi godt vinke farvel til mesterskabet. Det syntes usandsynligt.
[float=left][img width=220 height=220]http://www.uefa.com/MultimediaFiles/Photo/competitions/UCL/352413_MEDIUMSQUARE.jpg[/img][/float]
Kampene bliver sat igang og spændingen breder sig udover VeltinsArena, hvor jeg også var placeret.
Blot et kvarter er spillet, så modtager netop tilbagevendte Thomas Hitzlsperger bolden et stykke udenfor feltet, og han hamrer til den. Bolden knækker i luften og passerer en chanceløs målmand. Et klassisk hug fra Hitzlspergers fod. Stadion eksploderer i blå-hvide farver.
Schalke har flere gode langskudsforsøg ved bl.a. Fabian Ernst, men der bliver ikke scoret yderligere i første halvleg. Gerhard Schau viftede sine spillere ned i omklædningsrummet med en utilfreds mine – der var vist alligevel noget, der skulle rettes op på.
Forsvaret og især Moritz Volz havde i enkelte situationer i hvert fald ikke set specielt godt ud.
Anden halvleg ligner til forveksling den første. Schalke kontrollerer.
Pludselig får Burghausen dog en kæmpe chance. Freddy Guarins spark rammer den venstre opstander og danser på målstregen inden Dennis Aogo får sparket den væk.
I kampens døende minutter cementerer Thomas Hitzlsperger sejren med sit andet mål. Nu er det hele op til HSV.

Jeg nåede lige hjem til hotellet for at følge med i kampen mellem Hamburger SV og Bayern München. Sidstnævnte havde vundet deres sidste 9 kampe i Bundesligaen – det blev meget svært for HSV.
Eftersom Schalke vandt, skulle Bayern også vinde, ellers røg mesterskabet.
”Vi tror på det,” Felix Magath.

Jeg satte mig ned i baren sammen med en hær af Schalke fans, der havde champagnen klar, men samtidig ikke så helt overbeviste ud.
Receptionisten var slet ikke at se – mon spændingen havde fået ham til at gå under jorden?

Kampen går i gang og Bayern får den første chance ved Schweinsteiger, men talentet misbruger.
17 minutter er spillet og så fælder Ismaël en helt fri Barbarez. Ismaël vises ud og Barbarez eksekverer straffesparket.

Jeg så receptionisten komme løbende, væltende, hoppende ned ad trappen med armene i vejret, mens han råbte: "DANKE SCHÖN, HSV!"

Efter Bayerns udvisning går kampen lidt i stå og der bliver ikke produceret mange chancer. Pausestillingen er 1-0 til HSV.
Anden halvleg fløjtes igang og der er stadig ikke den store tænding i opgøret. I kampens 80. minut står Benjamin Lauth pludselig fri, og han udbygger føringen.

"HOLY MOTHER OF THE LORD," skreg receptionisten, alt imens champagnepropperne fløj ham om ørerne. Han ansigtskulør havde en næsten sygelig farve.

To minutter senere reducerer Roque Santa Cruz, men det er ikke nok. HSV vinder og kårer Schalke som mestre.
[float=right][img width=350 height=137]http://img226.imageshack.us/img226/592/victory7vn.jpg[/img][/float]
Gerhard Schau blev interviewet ovenpå triumfen: "En tidligere berømthed udtalte, at du intet ville vinde med børn på holdet, og dit titelvindende mandskab har en gennemsnitsalder på 24. Hvad er dit svar på tiltale?"
"Dette mandskab har udrettet mirakler ved at vinde titlen. Jeg er sikker på et denne flok drenge bare bliver bedre og bedre."
"Du er tidligere blevet sat i forbindelse med Manchester United. Har du opnået, hvad du skulle i Schalke 04?"
"Overhovedet ikke."

Med fokus på mesterskabet havde jeg nær glemt Schalkes Champions League-skuffelse. Den anden ottendedelsfinale mod PSV blev nemlig tabt med 2-1.
Mens hele hotellet festede over det vundne mesterskab, lagde jeg mig op på mit værelse - det havde været en lang dag.


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: MisterFCK 28 Maj 2006, 16:53
Tillykke med mesterskabet O0


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: United-styrer 28 Maj 2006, 18:48
Tillykke med mesterskabet, cube. Det var lidt af en gyser O0


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 28 Maj 2006, 20:19
[img width=18 height=12]http://images.clanbase.com/es.gif[/img]Sommer i det spanske
            23. juli 2007

Sommerferien var allerede skudt godt i gang for mit vedkommende. Jeg forlod mit hotel for en måneds tid siden for at flytte hjem til en ven for en stund - det havde endnu ikke lykkedes mig at finde en lejlighed til en acceptabel pris, om end det ikke kneb med pengene. Kicker var gavmilde med lønningerne.
[float=left][img width=200 height=143]http://www.spanish-airport-guide.com/images/madrid_airport_2.jpeg[/img][/float]
For et par dage siden rejste jeg så til Spanien for at holde en velfortjent pause fra det hele.
Jeg ankom i Madrid i lørdags. Der var ikke lagt de store planer for turen - jeg tog bare herned og så, hvad der skete.
Derfor var jeg på gåben, da jeg forlod lufthavnen, men fik dog hurtigt prajet en taxi. At chaufføren så ikke talte engelsk var ikke det store problem - jeg havde trodsalt lært lidt spansk i gymnasiet. Han anbefalede mig et vandrehjem, der lå et par km udenfor Madrid by. Det viste sig så at være godt 25 km væk, hvilket sås på chaufførens honorar. Jeg spekulerede på, om det mon havde været den bedste beslutning, da jeg spurgte en spansk taxachauffør til råds.
[float=right][img width=350 height=207]http://img530.imageshack.us/img530/4682/madridvrelset8lw.jpg[/img][/float]
Kort efter stod jeg i entréen. Det så pænt ud, og mit humør fik en tak opad. Jeg checkede ind, fik min nøgle og lå snart efter på sengen med hovedet i madrassen. Søvn.

Først næste morgen havde jeg overskud til at tage værelset i betragtning. Det var egentlig meget fint og jeg var godt tilfreds.
Jeg tændte for fjernsynet og opdagede et hav af kanaler - lige fra polsk porno til BBC. Jeg lå og zappede lidt, og fandt til sidst en spansk kanal med noget fodbold. Til min store overraskelse var det Schalke, der spillede venskabskamp mod Zaragoza.
Der var blevet spillet en god time, og der stod 1-1. Jeg blev vidne til en fin kamp fra Schalkes side, hvor nyindkøbet Ashkan Dejagah scorede det afgørende mål.

Dejagah var dog ikke det eneste nye ansigt i truppen. Også Marco Engelhardt (på midten), Malik Fathi (på venstre back, han erstattede Christian Pander) og Michael Rensing (på mål) var med.
Holdet så stærkt ud - jeg glædede mig allerede til sæsonstart.


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 29 Maj 2006, 07:06
Det ville være rart, hvis der var en admin, der lige ville slette afstemningen :)


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: JosepGuardiola 29 Maj 2006, 07:08
Citat af: cube 29 Maj 2006, 07:06
Det ville være rart, hvis der var en admin, der lige ville slette afstemningen :)


O0


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 29 Maj 2006, 14:14
Citat af: JosepGuardiola 29 Maj 2006, 07:08
O0


Gracias ;)


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 29 Maj 2006, 15:31
[img width=36 height=12]http://img178.imageshack.us/img178/7682/miniflag2qu.jpg[/img]Hjem igen
                20. August 2007
[float=right][img width=300 height=207]http://www.dewijdewereld.net/images/wolkenalcazar.jpg[/img]
                            Adiós España[/float]
Spanien var så sandelig et gæstfrit land. Hvor end jeg kom blev der taget imod mig med åbne arme. Min afhængighed af fodbold blev plejet på det lokale værtshus, hvor jeg overværede høj teknisk snilde i spansk Primera-fodbold med min nye ven, Pablo. Han var en lille snakkesaglig gut med flyveører og store øjne. Han gik altid i Hawaiskjorter og var ekstremt morsom.
Jeg havde virkelig nydt de sidste par uger her i Spanien. Ikke mindst fordi Schalke hjemme i Tyskland, efter hvad jeg havde hørt, lå på førstepladsen og var ubesejret i 24 kampe - ny klubrekord. Jeg kom til at tænke på mit interview med Gerhard Schau - det var aldrig blevet til noget. "Den arrogante sæk," tænkte jeg i mit stille sind.

Mit liv var et ubekymret liv og jeg var glad for at have truffet den rette beslutning med et lille smut væk fra hverdagen. Vejret var fantastisk, om end lidt varmt til tider. Jeg husker en dag, hvor temperaturen sneg sig op på de 38 grader - det var alligevel lidt i overkanten.
Højdepunktet over dem alle havde alligevel været bylivet i Madrid - en fantastisk by. Det var blevet til et enkelt besøg på Santiago Bernabéu, hvor Real Madrid slog oprykkerne fra Hércules med overbevisende 4-1. Det var stort at opleve Robinho og Baptista udfolde sig i en magtdemonstration fra deres side.

Dagen derpå var det tid til afgang. Hjem til Tyskland og Gelsenkirchen, hvorfra jeg ville fortsætte min rapportering til Kicker.
Der var to timers forsinkelse på flyet, så tiden blev brugt på krydsord og heftige diskussioner med min sidemand, der viste sig at være tysker og tilmed Bayern-fan. Han var stærkt utilfreds med vicemestrenes pointtab i sidste kamp mod HSV og mente, det var "helt unødvendigt". Jeg endte med bare at give ham et venligt smil.


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: Eric Cantona 29 Maj 2006, 16:12
Det går da godt i Tyskland kan jeg læse :D

Det er jo godt, nu vil jeg lade være med at rose dig igen (hvis jeg kan) det er svært men HOLD KÆFT du skriver godt ! lær mig det !


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 29 Maj 2006, 19:31
[img width=18 height=12]http://images.clanbase.com/de.gif[/img]Endnu et år er omme
            25. maj 2008
[float=right][img width=220 height=220]http://www.uefa.com/MultimediaFiles/Photo/footballcentral/footballcentral/326205_MEDIUMSQUARE.jpg[/img][/float]
Jeg vendte tilbage til Gelsenkirchen netop som Schalkes ubesejrede stime blev brudt. Gerhard Schau rasede for en gang skyld ikke - hans hold havde en fin placering.

Efter nederlaget til HSV, der lød på 2-4, begyndte det dog at blive mere ustabilt, og da Bayern München ikke havde mange points op til førstepladsen var der snart kamp om den eftertragtede placering.
Schalke præsidenten havde dog stor tillid til Gerhard Schau og udtalte til pressen: "Jeg tror vi vinder Bundesligaen igen."
Det blev dog ikke så let. Schalkes opnåede stadig en del sejre, men de var knebne og langt fra overbevisende. Kun topscorer Kevin Kuranyi holdt dem i live. Han havde scoret 28 mål i 26 kampe indtil videre.
"Det er selvfølgelig dejligt at score igen, men vigtigst er at vi formår at trække fra i toppen," sagde Kevin Kuranyi til sportsnyhederne.

Jeg selv var flyttet sammen med to venner i udkanten af Gelsenkirchen. Det var et udemærket sted, og siden jeg ikke var mere end 24 år gammel, havde jeg det fint med ikke at have egen lejlighed.
Herfra var der ikke langt til stadion og da mine to venner, Hein og Jöncke, begge var store Schalke-fans huserede vi ofte i byens gader i weekenderne.
[float=left][img width=200 height=227]http://roymakaay.punt.nl/upload/makaay-schalke-bayern2.gif[/img][/float]
Schalke 04 gjorde det udemærket i Bundesligaen, men de kæmpede hårdt med Bayern og Bremen om top 3 placeringerne - desværre så det ud til at være Bayern München, der skulle trække det længste strå. Vicemestrene lå i spidsen af Bundesligaen og havde 5 points ned til Schalke, trods deres 4-0 nederlag til netop Schalke tidligere på sæsonen.
Gerhard Schau havde flere gange skældt ud på sine spiller offentligt - især Gerald Asamoah stod for skud. Schalkes topscorer og Årets spiller i Schalke i sidste sæson havde slet ikke levet op til forventningerne. Asamoah selv var ikke snakkesaglig omkring sine ringe præstationer.

Årets vigtigste kamp var kampen mod Bayern München i Bundesligaens tredjesidste runde. Hvis Schalke vandt ville Bayerns forspring kun være på 2 points og der ville være håb. Hvis Bayern vandt, ville de vinde mesterskabet.
Jeg selv, Hein og Jöncke befandt os alle på VeltinsArena, da Schalke fik fornået håb og vandt med 2-0 på mål af udskældte Gerald Asamoah og sprudlende Eugen Polanski, der ikke havde haft en skade i hele sæsonen.

Der var også 2 points mellem Bayern München og Schalke 04 inden sidste spillerunde.
Førstnævnte skulle møde ligaens nr. 3, Werder Bremen, mens sidstnævnte skulle op imod ringeagtede Nürnberg.
[float=right][img width=150 height=180]http://www.canceractive.com/images/beer_pint.jpg[/img][/float]
Schalke vandt med imponerende 4-1 og sluttede dermed sæsonen med 74 points, tre points færre end den mesterskabsvindende sæson sidste år.
Det nyttede dog ingenting - Bayern München slog Werder Bremen med overbevisende 2-0 og var tilbage på guldpodiet.

Alt imens Gerhard Schau rasede i medierne, begav vi os slukørede på værtshus - det her skulle drikkes væk. Jeg var efterhånden ved at udvikle mig til en vaskeægte Schalke fan og jeg mærkede skuffelsen over det tabte mesterskab knuge i maven.
Da vi entrerede værtshuset var der slagsmål. En Bayern-fan var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og en kraftig fyr i en Kuranyi-trøje stod bøjet indover den hjælpeløs mand og gav ham lussinger. Optøjerne prægede stemningen, men vi valgte alligevel at sætte os op ved baren og bestille tre styks overordentligt skummende weissbier. Skuffelsen dulmedes en smule.

Bundesligaen var ikke den eneste skuffelse. I pokalturneringen måtte Schalke skuffende se sig slået ud af semifinalen med miserable 5-1 - det var Dortmund, der sørgede for likvideringen. Finalen stod mellem Dortmund og den helt store overraskelse Kiel II. Hvis Kiels førstehold var kommet i finalen, havde det været en sensation, men da Kiels andethold kvalificerede sig var folk direkte chokerede.
Dortmund vandt sikkert finalen med 1-3.

Kongeturneringen Champions League blev en stor succes for Schalke 04.
I gruppespillet skulle de møde Real Madrid, Fiorentina og Lokomotiv Moskva, og det blev til en førsteplads i gruppen og bl.a. en sejr på 4-2 over selveste Real Madrid.
Schalke smed hurtigt Porto og Werder Bremen ud af turneringen i ottendedels- og kvartfinalen. Porto blev bl.a. slået med 5-0 og de tyske aviser var i ekstase. Skulle det lykkes for Schalke at vinde Champions League for første gang nogensinde. Lidt i stil med Schalkes mesterskab sidste sæson, som var det første siden 1958.
Det så dog svært ud, da semifinalemodstanderen blev annonceret - Chelsea FC. "The English Empire".
Det første opgør foregik på et totalt udsolgt VeltinsArena og publikum fik alt for pengene. De helt store følelser fra glæde til raseri og skuffelse. Sidstnævnte blev i høj grad aktuel, da Schalke satte en ufattelig 3-0 føring over styr til et, under omstændighederne, skuffende 3-3 resultat.
På Stamford Bridge var der ingen kære mor. Chelsea vandt med 3-1.


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 29 Maj 2006, 19:36
Det skal lige nævnes at Kevin Kuranyi scorede 47 mål i 45 kampe og blev vinder af den gyldne støvle i Europa med 37 scoringer alene i Bundesligaens 34 kampe.


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: Eric Cantona 29 Maj 2006, 20:10
Synd mesterskabet klippede, men op på hesten igen og så nakker du dem næste sæson ;)

Igen en god update fra dig !


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 29 Maj 2006, 20:45
[img width=18 height=12]http://images.clanbase.com/de.gif[/img]Huth rygtes til Schalke
            5. juli 2008 Peter Ecken, Kicker

Robert Huth: Tysk arbejdshest og forsvarsklippe, der senest havde haft succes med forskellige lejemål fra sin klub, Chelsea FC. Bl.a. til Leverkusen. Nu stod spilleren uden kontrakt og Gerhard Schau og Schalke skulle efter sigende have slået til og skrevet kontrakt med den 23 årige landsholdsspiller.
"Schalke er bestemt interessant," sagde Huth til Kicker. "De har været med i toppen af Bundesligaen de sidste år og er på vej frem, de nåede semifinalen i Champions League sidste år og har en trup med masser af unge, dygtige spillere - så jo, det er klart en mulighed."
[float=left][img width=200 height=160]http://photodb.kicker.de/photodb/news/normal/322066.jpg[/img]
    Roberth Huth, 23, har været skræmmende
    stærk i sin korte lejeperiode i Leverkusen,
    der har været med i toppen af Bundesligaen.
    Nu rygtes den talentfulde back til Schalke.
[/float][float=right][img width=200 height=150]http://img.web.de/c/00/56/94/3B.420[/img]
    Rudi Assauer: "Huth har længe været på tale og
    Gerhard har været entusiastisk for at hente ham til
    Schalke. Nu må vi se, hvordan det går - der er intet,
    der er sikkert endnu."
[/float]


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 29 Maj 2006, 22:52
[img width=18 height=12]http://images.clanbase.com/de.gif[/img]En kendsgerning: Huth og Kroos til Schalke
            20. juli 2008 Peter Ecken, Kicer


[float=left][img width=220 height=220]http://www.uefa.com/MultimediaFiles/Photo/competitions/Under17/357078_MEDIUMSQUARE.jpg[/img]
    Toni Kroos gennemgik sit livs skifte[/float]Den stabile midterforsvarer, Robert Huth, blev nu meldt på vej til Schalke 04 sammen med U19-landsholdsspilleren, Toni Kroos.
"Det er en drøm, der går i opfyldelse," sagde den 18-årige offensiv midtbanespiller om skiftet til vicemestrene. "Schalke er en stor klub. Jeg har været glad for min tid i Hansa Rostock og vil gerne takke ledelsen og fansene, men dette skifte var nødvendigt for mig som spiller."

Schalke skulle have sluppet 48 mio. kr. for sidstnævnte, mens Robert Huth kom til klubben på en fri transfer.
Netop Huth udtalte om skiftet: "Schalke er en stor klub, og jeg ved, jeg kommer til at kæmpe med Mathias Langkamp om pladsen i det centrale forsvar, men jeg føler mig klar til at tage kampen op og glæder mig til at træne med på mandag."



Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 30 Maj 2006, 15:16
Ville være rart med lidt kommentarer til bloggen - giver lidt mere lyst til at skrive.


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: ZhotLog 30 Maj 2006, 15:20
Kan måske ikke så godt lide det der med at du skriver så få updates om sæsonen... Ville dælme synes det var fedt hvis du skrev som fan, og ikke Jounalist og fan  ::)
Men elsker din måde at skrive på, du ved.. Ordbruget, tonen og hvad der ellers hører til  O0


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: United-styrer 30 Maj 2006, 15:22
Vi kan jo ikke blive ved med at gentage, at du skriver sublimt, men det gør du og fortsæt endelig med det. Surt du ikke fik mesterskabet, men ellers fornuftigt i alle tre turneringer. Kroos kender jeg ikke, men købet af Huth ser lovende ud O0


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: cube 30 Maj 2006, 16:05
Tak for kommentarerne og kritikken er taget til mig, men jeg må alligevel erkende, at jeg ikke er sikker på, om jeg skriver videre på bloggen. Lysten har det med at svigte :\


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: Juller 30 Maj 2006, 16:32
Jeg ville håbe meget at du skriver videre. :c: Det er en fantastisk blog, hvor du forstår at opbygge den så man rigtigt lever sig ind i det. Ikke mindre en genial blog du har lavet der. Glæder mig til at følge med. Held og lykke med næste sæson. Der skal du nok nakke dem alle.  :D


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: United-styrer 30 Maj 2006, 17:34
Jeg håber selvsagt, du fortsætter, men hvis du ikke mener, du har lyst til det, er der jo intet at gøre ved det :)


Titel: Sv: Schau, Schalke og tyskerne
Oprettet af: Eric Cantona 25 Jun 2006, 23:16
Er muligheden der ikke Cube, skriv videre :D jeg mangler din eminente blog !


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010