FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs FM2009 => Emne startet af: SirToby 17 Mar 2009, 19:32



Titel: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 17 Mar 2009, 19:32
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
08/07 - 08

Så går det atter løs med en blog fra min side af. Jeg har fået formateret min computer, og nu burde jeg endelig være klar til at kunne køre Football Manager 2009 nogenlunde optimalt.

Denne gang er mit klubvalg faldet på en engelsk klub. Wolverhampton Wanderes er klubben, som jeg skal forsøge mig med. Det er måske klubben, som jeg tidligere har haft det fedeste spil med. Man kan håbe på, at glæden gentager sig.

Bestyrelsen forventer som minimum en playoff-plads i min første sæson i Coca-Cola Championship, og som hjælpemiddel har de stillet £4.500.000 til rådighed. Truppen (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_squad.png) har visse svage punkter, og blandt andet med henblik på mine taktiske overvejelser (som I vil høre om senere) ønsker jeg at finde følgende:

     VENSTRE FLØJ
     Klubben råder ikke over nogle habile venstre fløje, som sparker bedst med venstre ben.

     ANGRIBER
     Wolves har to hurtige angribere (Ebands-Blake, Keogh) samt en enkel stor og stærk (Iwelumo). Jeg ønsker en mere af sidstnævnte.

     CENTRAL MIDTBANESPILLER
     Der mangler kød på den centrale midtbane, og det ville specielt være godt med en defensiv midtbanespiller.

Udover ovenstående er jeg pænt tilfreds, men det betyder ikke, at der ikke vil ske andre spændende indkøb.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Nibali 17 Mar 2009, 19:59
Du har et fantastisk sprog, en fed synsvinkel og en opsætning der er utrolig.  Jeg glæder mig, til at følge med her!


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: patrick J 17 Mar 2009, 20:02
ja du skriver rigtig godt som Nibali også siger og så plejer jeg altid at syntes dine blogs er spændende  :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Cesc 17 Mar 2009, 20:16
Berra allez!!!

Har selv lige spillet med Wolves, så jeg glæder mig til at følge med. Husk at have ekstra fokus på Berra, ikke?


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: AndreasNord 17 Mar 2009, 20:41
Hvornår kommer der en update?


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Dusty78DK 17 Mar 2009, 20:54
Fedt at der endelig er nogen der blogger om den evige dark horse Wolves.

Dobbeltfedt at det er Sir Toby himself der laver den

Jeg forventer selvfølgelig en klasseblog  ;), og du kan så til gengæld forvente at jeg følger med  :D


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: cube 17 Mar 2009, 21:21
lyder spændende :) dine blogs er altid et kig værd


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 17 Mar 2009, 21:29
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
02/08 - 08

Med flotte resultater er vi strøget forbi venskabskampene, og de sidste forhandlinger for denne omgang er på plads. Vi har kunne præsentere fire nye ansigter, men inden det afsløres, hvem der er tale om, vil jeg først give et lille indblik i taktikken.

Det er egentlig ganske simpelt. Min nøglespiller i Wolves vil være min target man. I form af Chris Iwelumo havde jeg en ganske tilfredsstillende type til at starte med, men jeg har da også fået sikret mig endnu en af disse typer. Desuden har jeg også en Sam Vokes i truppen. En 18-årig gut med forcer i luftrummet.

Taktikken er bygget op om en target man. Hele mit fire mands forsvar i vores 4-4-2-formation har fået besked på at ramme vores target man, når de afleverer. Ved siden af vores target man har vi en hurtig angriber. Vi har to fantastiske spillere til denne formation i form af Keogh og Ebands-Blake. Begge hurtige spillere, der skal samle de lange bolde op og eventuelt løbe i dybden, hvis vores target man formår at aflevere rigtigt. Derfor har angriberen ved siden af vores target man to hakker mere mentality end vores target man.

Derudover er taktikken bygget op på de enkelte spilleres bedste sider ved at kigge på deres stats og preferred moves.

Nu til vores indkøb:

     AARON MOKOENA (DEFENSIV MIDTBANESPILLER)
     SALVA (ANGRIBER)
     PRINCE BUABEN (CENTRAL MIDTBANESPILLER)
     MICHAEL MCINDOE (VENSTRE FLØJ)

Man må sige, at jeg fik, hvad jeg ønskede. I Mokoena fik jeg mig min defensive midtbanespiller, i Salva endnu en stærk angriber, mens McIndoe var den manglende brik på venstre fløjen. 20-årige Buaben tilfører midtbanen bredde. Salva kan vise sig meget vigtig, hvis Iwelumo går hen og bliver skadet. Salva, der fylder 34 år næste gang, har masser af erfaring og mål bag sig, og spanieren har også vist lovende spil i venskabskampene, som forløb som følgende:

     BRISTOL ROVERS - WOLVES 0-6
     Kevin Foley 2, Karl Henry, Neill Collins, Chris Iwelumo, Daniel Jones

Man må sige, at vi lagde yderst fornuftigt ud. Bristol Rovers blev kørt over, og jeg havde ikke meget at klage over udover en lille skade til Ebands-Blake.

     LIVINGSTON - WOLVES 0-6
     Chris Iwelumo 2, David Jones, Salva 2, Aaron Mokoena

Der blev fuldt fantastisk op på 6-0-sejren over Bristol Rovers. Vi vandt atter med 6-0, og de to debutanter, Salva og Mokoena, fik gang i Wolves-karrieren. Jeg var dog mest tilfreds med Iwelumo, der med to mål og otte vundne hovestødsdueller også blev køret til man of the match.

     AFC TELFORD - WOLVES 0-5
     Salva 3, David Edwards, Paul Locke (selvmål)
Assistent manageren overtog roret i denne kamp, og det forløb da også uden store problemer. Salva var igen farlig - denne gang med at hattrick.

     WOLVES - PORTO 2-2
     Chris Iwelumo, Karl Henry

Vores sværeste venskabskamp endte også ud med et habilt resultat. Mokoena fik besked på at dække deres stjerne Lucho González, og det gjorde han flot, hvilket jeg tror, spillede en stor rolle. Vi spillede 2-2 efter at have ført 2-1 med et kvarter igen.

     WOLVES - INVERNESS 3-0
     Michael Kightly, Prince Buaben, David Park (selvmål)

Assistenten var manden, der stod for tingene, og igen gjorde han det fornuftigt. Bemærkelsesværdigt var det, at den nye mand, Buaben, fik scoret.

     NORTHAMPTON - WOLVES 1-3
     Sylvan Ebands-Blake, Michael Kightly, David Edwards

Min højre hånd fik også lov her, og det blev til endnu en sejr.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Caspper 17 Mar 2009, 21:31
For at være rigtig sej, skal du downloade den her: http://www.youtube.com/watch?v=dAqJmkfTB4k

Og konvertere den til MP3 og sætte den til at spille hver gang at Sylvan Ebanks Blake scorer i dit spil :D så kommer du til at høre den 100 gange på en sæson..

Ellers en fed klub, og på grund af det er klubben hvor Ebanks Blake spiller, så vil jeg sgu godt følge med i den. :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Quagmire 17 Mar 2009, 21:47
Dejlige signings.... McIndoe er en nice spiller husker han fra mit Doncaster game nogle versioner tilbage...


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: emil5417 17 Mar 2009, 21:49
Fed blog


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: patrick J 17 Mar 2009, 21:54
God update og nogle dejlige handler. træningskampene er også gået rigtig godt! Rigtig flot at du får 2-2 mod Porto! Det her skal nok blive en god blog... :D


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 17 Mar 2009, 23:05
Jeg takker for de pæne kommentarer. Og nu må vi se, om Berra fortjener den fokus, som du ønsker, Cesc.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 18 Mar 2009, 23:41
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
30/08 - 08

Endnu en sæson i det engelske har taget sin begyndelse, og for Wolverhampton Wanderes er den forløbet optimalt - dermed sagt at det kunne have været bedre. Wolves røg ud af Englands bedste række tilbage i 2004, og holdet hungrer efter at vende tilbage.

Vi fik desværre ikke den start, vi havde håbet på. På Loftus Road i London fik vi sæsonens første nederlag allerede i 1. runde af ligaen til Queens Park Rangers. Salva havde udlignet en Q.P.R.-føring efter 50 minutter, og da der med ti minutter igen stadig stod 1-1 på måltavlen, lignede det en uafgjort. Begge hold kunne have taget alle tre point, men desværre var det hjemmeholdet, der var skarpest. Dog var det med lidt hjælp fra vores Neill Collins, der scorede selvmål med otte minutter igen. I minut 89 lukkede og slukkede værterne og vandt 3-1.
[float=right]SALVA
Alder: 33
Heading: 16
Bravery: 17
Jumping: 17
- - -
Kampe: 3 (2)
Mål: 5
Assists: 2
[/float]
I 2. runde var det Plymouth tur til at udsætte vores første ligasejr i sæsonen. Opgøret endte 1-1, Michael McIndoe var vores målscorer. En uge senere nettede McIndoe igen, da han scorede til 4-0 i minut 82 hjemme imod Doncaster og cementerede en flot sejr. Inden ham var Salva, Plymouths Gareth Roberts med et selvmål og David Jones kommet på tavlen.

Senest fik vores supportere på Molinuex igen en sejr at glæde sig over. Vi var atter meget dominerende, og denne gang vandt vi 2-0 over Blackpool. Neill Collins scorede efter hjørnespark, mens indkøbte Salva nåede sit femte sæsonmål med en scoring kort inde i anden halvleg.

Desuden er vi også klar til 3. runde af Carling Cuppen efter sejre over Dag & Red og Coventry i de første par runder. Førstnævnte fik en sæk på 4-0, inden Coventry blev slået med 2-0 efter forlænget spilletid.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Quagmire 19 Mar 2009, 00:06
Nogle rimelig resultater.... Hvordan ligger du i ligaen?


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Mernild 19 Mar 2009, 01:28
Endelig en Wolves-blog.
Er kæmpe Wolves-fan og er derfor også nødsaget til at følge din blog.
Er det muligt at du kan poste et ss af start-11'eren?
God start :P


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 19 Mar 2009, 18:49
Citat af: Lonsdale 19 Mar 2009, 00:06
Nogle rimelig resultater.... Hvordan ligger du i ligaen?


Jeg ligger nr. 7 efter fire runder.
Citat af: Mernild 19 Mar 2009, 01:28
Endelig en Wolves-blog.
Er kæmpe Wolves-fan og er derfor også nødsaget til at følge din blog.
Er det muligt at du kan poste et ss af start-11'eren?
God start :P


Dejligt at du følger med.  :P

Min line-up har i de fleste kampe set således ud:

Hennessey

Foley - Berra - Collins - Elokobi

Kightly - Mokoena - Jones - McIndoe

Ebands-Blake - Salva


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 19 Mar 2009, 19:20
Det ser ikke så tosset ud, jeg tror på succes :D


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Mernild 22 Mar 2009, 14:18
Er du gået i stå SirToby :).. Eller er det Blog-konkurrencen der blog-kerer (lol) for dit skriveri? I såfald, kan du så ikke flytte bloggen til blogkonkurrencen?


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 22 Mar 2009, 14:32
Har ikke tilmeldt mig blogkonkurrencen og er ikke gået i stå. Har ikke været hjemme i mere end et par timer i denne weekend. Satser på en opdatering i aften.

Skal da overveje at flytte opdateringerne til en blogkonkurrence-blog.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 22 Mar 2009, 22:05
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
25/10 - 08

Vi er nu ni ligakampe samt en enkel liga cup-kamp længere inde i sæsonen. Vi var i en forholdsvis lang periode placeret som nr. 2, men en meget skuffende stime på det seneste har ødelagt meget, og vi er nu udenfor playoff-pladserne.
[float=right]CHAMPIONSHIP
Stilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_table.png)
Spillerstatistik (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_leagueplayerstats.png)
[/float]
Med 2-0 over Barnsley, 3-1 over Reading, 3-0 over Norwich og 2-0 over Watford så det godt ud for Wolves. Men i de seneste fire kampe har vi kun scoret to mål og blot hentet to point. Det kniber gevaldigt med at hente point på udebane, men det er ikke, fordi vi bliver kørt over. Vi er ikke heldige nok, og derfor taber vi 1-0 imod både Ipswich og Birmingham på deres græs. Vi fik kun 0-0 hjemme imod Sheffield United. Berra havde grund til at skamme sig her, da han blev udvist i første halvlegs overtid og svækkede vores chancer for sejr. Senest fik vi til stor frustration kun 2-2 hjemme på Molinuex imod Southampton. Vi førte både 1-0 og 2-1, men det endte med 2-2, selvom Southampton ikke have meget at byde ind med.

Vores spilleres selvtillid bliver dårligere og dårligere i øjeblikket, og med to udebanekampe forude kan moralen svækkes endnu mere. Med otte scoringer er Salva stadig vores bedste mand, men er pt. inde i måltørke, og han skal tilbage i form, hvis vi skal på toppen igen.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 23 Mar 2009, 15:38
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
1/1 - 09

Så har vi passeret julen og nytårsfesten og kan tage hul på et nyt år. På de godt to måneder, der er forløbet siden sidst, er der blevet spillet 14 kampe. Perioden kan deles op i to dele: En elendig del på seks kampe samt en absolut forrygende periode på otte kampe.
[float=right][img ]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/thumb/1/16/Wolverhampton_Wanderers_Badge.svg/150px-Wolverhampton_Wanderers_Badge.svg.png[/img][/float]
Efter vores uafgjorte kamp på 2-2 imod Southampton lysnede tingene desværre ikke. De næste seks opgør bød på fem nederlag og blot en sejr. Vi var nu helt nede og runde ved 14. pladsen. Vi formåede kun at slå Preston med 2-0 efter to scoringer i anden halvleg af Buaben og Keogh, mens at hold som Bristol City og Swansea gjorde det af med os på eget græs. Vi blev specielt ydmyget imod Swansea, der sejrede med 4-2 på Molinuex.

Så kom der dog andre boller på suppen. Jeg droppede min 4-4-2 og skiftede over til en 4-5-1, der straks gav pote. Vi slog Coventry med 2-0 på udebane, inden den nye taktik for alvor slog til, da Crystal Palace blev lammetævet med 5-1 på Molinuex. Vores topscorer, Salva, nettede to gange, mens midtbanemanden, David Jones, leverede et overraskende - men flot - hattrick.

Der er siden da blevet fulgt pænt op på de to sejre. Charlton, Plymouth, Blackpool og Q.P.R. tabte med henholdsvis 3-1, 2-1, 2-1 og 2-0, mens kun Cardiff og Doncaster formåede at få point imod os efter henholdsvis 0-0 og 1-1. Nu er vi tilbage, hvor det sjove sker, og det kan vi bl.a. takke vores to angribere, Ebands-Blake og Salva, for. Det varierer meget, hvem der spiller, men de indfinder sig fint med det og har indtil videre scoret 25 mål til sammen.

        WOLVES
        Stilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_table02.png)
        Kampe siden sidst (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_matches.png)
        Spillerstatistik (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_playersta.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Guldbrand 23 Mar 2009, 16:15
Simpel og stilfuldt ! Sådan kan man vist bedst beskrive din blog, og det er også to af de absolutte vigtigste ting i en blog efter min mening. Så bliv du endelige bare ved med det   O0

Godt at se at du har fået vendt skuden, og fået skabt dig nogle gode resultater der sender dig op i den sjove ende af tabellen. Så må vi håbe at det også ender ud i en oprykning til premier League   :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 24 Mar 2009, 16:29
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
4/4 - 09

De orangeblusede fra Wolverhampton smadrer i øjeblikket deres modstandere, og håbet om oprykning øges for hver kamp, der går. Wolves har kun tabt én ud af deres seneste 21 ligakampe.

Og det var ikke overraskende, at det var nr. 1, Reading, der på deres græs slog os med 1-0. Reading har siden runde 19 uafbrudt ligget i top 2, men nu nærmer vi os dem, og hullet er på seks point. Sheffield United ligger nr. 2 med samme antal point som Reading, hvorfor vi måske er tvunget til at vinde alle vores seks sidste kampe for at få en direkte oprykning.
[float=right]MICHAEL KIGHTLY
Alder: 23
Determination: 16
Off The Ball: 15
Pace: 16
- - -
Kampe: 30 (8)
Mål: 7
Assists: 8
[/float]
Først og fremmest må vi indrømme, at vi blev tævet ud af FA Cuppen. På St. James' Park tabte vi med 4-0 til Newcastle i turneringens 3. runde. Heldigvis skulle det ikke ødelægge vores selvtillid helt, og vi vandt den efterfølgende kamp på en sen scoring af Price Buaben, som konstant har forbedret sig i løbet af sæsonen. Han fik ikke meget spilletid i starten af sæsonen, men efterhånden er han blevet stamspiller. Ghaneseren har scoret seks sæsonmål.

Klubben bobler af selvtillid pt. De sidste fire kampe er blevet vundet, og det hele startede med en målfest af en kamp hjemme imod den daværende 3'er, Derby. Michael Kightly havde bragt os foran med hele 5-1 efter 68 minutter med sit andet mål i kampen, men Derby fik inden slutfløjtet pyntet på resultatet, der blev 5-3.

Og netop Kightly er måske vores bedste spiller i øjeblikket, og han kan blive svær at holde fast i. Højre fløjen har scoret syv gange og lagt op til otte scoringer, hvilket betyder stor interesse fra Premier League-klubber.

        WOLVES
        Stilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_table03.png)
        Kampe siden sidst (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_matches02.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Mernild 24 Mar 2009, 23:29
Det kører jo for dig :P

Tjekker kun FmFreaks for tiden for at se om denne blog er blevet opdateret.
Som sagt før, er det simpelt og det er lækkert.. Vi får at vide hvad vi behøver og ikke en masse ligegyldigt fylde...
Det at du var inde i en lille krise i starten af sæsonen viser også at det ikke kun er lutter lagkage, ligesom det er i mange andre blogs.. synes bare det kan virke lidt mistænksomt engang imellem når et lille bitte hold i en blog bare vinder oprykning 5 år i træk..
Kan godt lide realismen.. Men fedt at du er kommet tilbage på sporet nu hvor du har lige så mange kampe tilbage af sæsonen som virkelighedens Wolves.
Apropos virkelighedens Wolves så har de faktisk helt samme statistik som Reading og Sheffield Utd har i dit spil . 23-8-9

Man kan da vist roligt sige at Norwich overpræsterer :D

Keep it Coming :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 25 Mar 2009, 09:36
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
20/5 - 09

Inden vi gik i gang med ligaens sidste seks runder, vidste vi, at kravet ville være en fejlfri periode, hvis vi skulle ende i top to, hvor Sheffield United og Reading var stukket af. Vi kunne også til sidst konstatere, at det ville have krævet mindst fem sejre, hvis vi skulle ende på en 2. plads. Desværre var vi ikke så skarpe, og det blev til en meget svingende periode.

Det forløb nemlig således, at vi vores modstandere og os skiftedes til at vinde. Vi tabte, vandt, tabte, vandt, tabte, inden vi endeligt vandt med 4-2 over Charlton i ligaens 46. runde. Vi formåede ikke at slå Bristol City, Cardiff samt Swansea, mens vi udover at slå Charlton også vandt over Burnley og Crystal Palace. Det var lige præcis nok til at beholde vores 3. plads, men det kunne vi ikke bruge til meget, og nr. 6 kunne lige så godt få den sidste plads, som vi kunne få den.

Vi fik Swansea i playoff-semifinalen, startende på udebane. Det lovede ikke fantastisk forud for de to opgør. I løbet af sæsonen havde vi tabt begge vores kampe imod Swansea, og de havde fået scoret hele seks mål imod os. Statistikken var imod os fra starten, og da Swanseas Jordi Gómez allerede havde passeret vores målmand to gange efter 18 minutter, så det endnu sværere ud for os. Resten af opgøret var mere jævnbyrdigt, og desværre havde vi ikke heldet til putte en enkel pind ind, og semifinalens første kamp endte 2-0 til værterne.

En 2-0-sejr virkede ikke umulig hjemme på Molinuex, men Swansea havde i den grad spidset knivene ordentligt, da deres skarphed var helt i top. Vi vandt skudstatistikken med 21-2, men desværre betyder det ikke nødvendigvis sejr - i hvert fald ikke i dette tilfælde. Swansea vandt 1-0, og jeg kunne kun være utroligt frustreret og skuffet over mit holds effektivitet, som var fuldstændig fraværende.

Dermed skulle det ikke lykkedes i min første sæson at få Wolves op i Premier League. Vi vågnede for sent op til dåd, og det betød, at vi skulle ud i knald-eller-fald-kampe, hvor vi tydeligvis ikke kunne stå distancen. Jeg tror på, at vi vender stærkt igen til næste sæson. Forhåbentlig med en forbedret trup.

        WOLVES
        Stilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_table04.png)
        Spillerstatistik (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_playersta02.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Mernild 25 Mar 2009, 19:41
Spændende!
Ærgeligt du ikke rykkede op, men hvor er det fedt alligevel... :)
Du burde give Sam Vokes et par indskiftninger engang imellem.. Han er altså klasse... (og bliver ofte wonderkid :) )


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Guldbrand 25 Mar 2009, 20:45
Det er selvfølgelig en skam for dig at du missede oprykningen, men for bloggen er det i mine øjne en rigtig fed ting. Elsker når resultaterne ikke altid flasker sig og at man ikke bare fejre alt modstand af vejen som man så oftes ser i en blog. Derfor glæder det mig meget at du missede oprykningen. Men selvfølgelig håber jeg at du i næste sæson vil sikre dig oprykning til Premier League.

:P


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Mernild 28 Mar 2009, 18:34
Kan man forvente endnu en update SirToby?


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 29 Mar 2009, 12:07
Citat af: Mernild 28 Mar 2009, 18:34
Kan man forvente endnu en update SirToby?


Selvfølgelig kan du det, men weekenderne giver ikke meget tid til FM. Men regner med at kunne byde på en ny update i aften.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 29 Mar 2009, 21:30
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
07/08 - 09

En ny forberedelse til en ny sæson og en ny jagt på oprykning nærmer sig enden, og truppen er forstærket, til trods for at vi har mistet af en stjernerne. Vi er spået en 4. plads, og bestyrelsen forventer oprykning, hvorfor et stort pres selvfølgelig ikke kan undgåes.

Hele 12 spillere har forladt Wolves, dog er kun tre af dem væsentlige navne. Chris Iwelumo er skiftet til Swansea for et svagt beløb, mens vores andenprioritet på målmandsposten, Wayne Hennessey, er solgt til Feyenoord for noget nær 10 millioner kr. Men det er Sylvan Ebands-Blake, der har sikret os den største sum penge. Han var en god spiller, men havde ikke udsigt til meget spilletid, og derfor så jeg det fornuftigt at sælge ham for £3.000.000 til Wigan.

Fem spillere har indtil videre skrevet kontrakt med os, og det kan ikke udelukkes at flere snart tilføjes hæren. Følgende fem er nye ansigter i Wolves-truppen:

     - Lucas Trecarichi || 18 years old || Attacking Midfielder (Left, Centre)
              En investering for fremtiden. Argentineren er sikret for en slik
              i Sevilla Atlético og kan forhåbentlig udvikle sig til noget stort
              for os.

     - Curro Torres || 32 years old || Defender (Right)
              Selvom den spanske back efterhånden er oppe i årene, er han
              stadig en rigtig habil spiller, og han kan - som det ser ud nu -
              forvente godt med spilletid.

     - David Carney ||25 years old || Attacking Midfielder (Right, Left)
              Carney er mest sikret som en backup til vores bedste fløje.
              Australieren kan se frem til spilletid i cup-kampene, men
              udover det kan det blive en kedelig tilværelse for den
              stærke dribler.

     - Benjani || 31 years old || Forward (Centre)
              Jeg må indrømme, at jeg forventer mig meget af denne
              Benjani. Han er nu vores bedst betalte spiller, og vi har
              også kastet en del penge efter ham, hvorfor vi
              forhåbentlig for nogle mål at se fra hans støvler.

     - Daniel Parejo || 20 years old || Attacking Midfielder (Centre)
              Parejo tror jeg også meget på. Kun 20 år og allerede en
              fantastisk spiller en fornem teknik og kreativitet. Han
              vil folde sig ud for os.

Nu er I præsenteret for de nye skikkelser, og inden længe vi I få at vide, hvordan de først kampe forløber. Vi lægger ud ude imod oprykkerne fra Leicester.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 30 Mar 2009, 20:10
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
29/11 - 09

Det vil være synd og forkert at sige, at det har været nogle prangende første måneder af min anden sæson i Wolverhampton. Vi skal til at træde ind i december, og vi burde skamme os efter 20 runder, der kun har givet 24 point. Vi har skuffet vores fans, og en fyreseddel burde ikke være mig fjern.

Efter en nogenlunde fornuftig start med to sejre, en uafgjort og et nederlag i de første fire ligakampe, begyndte det at gå grufuldt meget ned ad bakke. Nu bød de næste 16 runder kun på tre sejre, og vi blev blandt andet undervejs slået med pinlige 4-1 af Southampton på eget græs.

Og vi har netop været alt for dårlige hjemme på Molinuex. Vi er det fjerde dårligste hjemmehold, mens vi er det syvende bedste på udebane, og der skal rettes meget op på vores hjemmebanestatistik. Senest har nummer 20, Derby, slået os der med 1-0, og vi måtte blive på vores beskedne 16. plads, som vi har anskaffet os igennem fem sejre, ni uafgjorte og seks nederlag.

Inden transfervinduet lukkede nåede vi i øvrigt at sikre os tre nye spillere. Vi manglede en reservemålmand, hvorfor vi hentede Joris Delle for sølle £26.000 i franske Metz. En 19-årig målmand, som jeg forventer snart vil kunne overtage målmandsposten.
Dernæst fik vi os to ganske fornuftige backs. Først til højre siden i form af Marcin Wasilewski fra Leicester, inden venstre backen, Danny Grainger, fra Dundee United dagen efter skrev under på en kontrakt. De kostede os til sammen i omegnen af fem millioner danske kroner.

Vi har truppen til oprykning, men det ses ikke på banen, og der skal nye boller på suppen, hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at blive i dette job.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Guldbrand 30 Mar 2009, 20:14
Ser ikke alt for godt ud med resultaterne.. Men vi må håbe at det vender for dig, og at du undgår en fyreseddel..  Et enkelt minus ved din blog er at du skifter mellem danske kroner og pund.. Syntes du skal holde dig til en af valutaerne.




Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 30 Mar 2009, 20:17
Citat af: Guldbrand 30 Mar 2009, 20:14
Ser ikke alt for godt ud med resultaterne.. Men vi må håbe at det vender for dig, og at du undgår en fyreseddel..  Et enkelt minus ved din blog er at du skifter mellem danske kroner og pund.. Syntes du skal holde dig til en af valutaerne.


Det kan du have ret i. Jeg spiller med pund, og det er kun, når jeg giver et cirkatal, at jeg omregner til danske kroner. Vil dog fremover kun benytte mig af punden.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 02 Apr 2009, 00:09
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
7/2 - 10

Vi vandt ikke en eneste kamp i novembermåned, og da vi begyndte på årets sidste måned, var der heller ikke meget, der tegnede på ændringer. De første tre kampe gav to nederlag og en uafgjort kamp, og håbløsheden voksede. Men så skete der noget for Wolverhampton Wanderes. Vi var som forandrede, og vi vandt og vandt og vandt...

Efter otte kampe i træk uden sejr fik vi endelig en sejr, da Leicester blev slået med 2-0 på Molinuex. Det var Sam Vokes og Matt Jarvis, der sikrede os en vigtig sejr i de allersidste minutter af opgøret. Nu var der moral tilbage på holdet. Nu fulgte hele fem sejre på stribe, og det blev blandt andet til en fantastisk 5-2-sejr over Birmingham, hvor det var nævneværdigt, at begge vores indkøbte backs, Grainger og Wasilewski, scorede.

Nu skulle Burnley dog imidlertidigt spænde ben for os, da de formåede at få 1-1 imod vores utroligt formstærke Wolves-hold. Vi kom dog hurtigt tilbage på sejrskurs med en imponerende 3-0-sejr ude over Southampton, inden vi senest har vi vundet 1-0 over Leeds.

Nu ser det pludselig ikke så dårligt ud igen, og i øjeblikket frygter jeg ikke for mit job. Vi ligger på 9. pladsen og har kun to point op til 6. pladsen, der giver playoff. I øvrigt ser det også godt ud i FA Cuppen, selvom vi har fået en meget svær modstander i 5. runde. Vi slog Middlesbrough med 1-0 i 3. runde, inden Leyton Orient ikke var nogen udfordring i 4. runde. Nu gælder det Arsenal på udebane.

Desuden er truppen blevet forstærket endnu mere siden sidst. Godt nok har vi mistet David Edwards til Swansea, men vi har fået tre spillere ind den anden vej. Vi har allerede nogle spillere, der måske venter en stor fremtid, men den 1. januar hentede vi en rigtig, rigtig lovende spiller. Midtbanemand Jonjo Shelvey (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_jonjoshelvey.png) blev hentet i Rangers for £210.000. Englænderen er blot 17 år, og ham skal vi holde på.

Derudover er David Clarkson (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_davidclarkson.png) og Scott Arfield (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_scottarfield.png) hentet til Wolves. Sidstnævnte er blot 21 år, og forhåbentlig vil han også forbedre sig, mens Clarkson er en spiller med lidt flere år bag sig. Dog har han kun spillet for Motherwell, hvor han som angriber har scoret masser af mål. Nu er han Wolves-spiller og har i sine første fire kampe allerede scoret to gange.

        WOLVES
        Stilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_table05.png)
        Kampe siden sidst (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_matches03.png)
        Spillerstatistik (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_playersta03.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Guldbrand 02 Apr 2009, 09:22
12 kampe uden nederlag  O0  Bestemt ikke nogen dårlig statistik at have, og dejligt at se at du er med i toppen igen. Vi må så bare håbe at du kan holde det høje niveau, og forhåbentlig sikre dig en af Playoff pladserne


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 02 Apr 2009, 09:51
Vil du sende din startopstilling ? :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 02 Apr 2009, 18:29
Citat af: Jakob E 02 Apr 2009, 09:51
Vil du sende din startopstilling ? :)


LINE-UP

MURRAY

WASILEWSKI - STEARMAN - BERRA - GRAINGER

BUABEN/JONES - HENRY/MOKOENA - PAREJO/ARFIELD

KIGHTLY                                                        MCINDOE

CLARKSON


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 02 Apr 2009, 18:52
Okay tak, det er godt ud :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Mernild 02 Apr 2009, 22:10
Godt med et comeback... Hvad er der blevet af SEB? (ebanks-blake)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 03 Apr 2009, 07:20
Citat af: Mernild 02 Apr 2009, 22:10
Godt med et comeback... Hvad er der blevet af SEB? (ebanks-blake)


Det fortalte jeg i den øverste update på side tre.  :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 06 Apr 2009, 10:59
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
2/5 - 10

Havde vi været så stærke - som vi har været i den sidste del af sæsonen - i starten af sæsonen, ville en direkte oprykning helt sikkert have været indenfor rækkevidde. Desværre var vi for dårlige i starten, og kan i stedet glæde os over den playoff-plads, som vi trods alt i sidste ende nu har fået. To sejre over ligaens to absolut bedste hold har blandt andet lagt grund for den.

De 14 runder, vi har været igennem siden sidst, har budt på ni sejre, tre uafgjorte og to nederlag, og det kan næppe overraskede nogen, at det betød, at vi endte på 3. pladsen i Coca-Cola Championship. Specielt i aprilmåned var vi fantastisk stærke, og det kastede også den første Manager of the Month-pris i denne sæson af sig. Vi vandt alle vores fem kampe i måneden, til trods at vi havde to rigtigt svære opgør på programmet. Middlesbrough og Everton, der til sammen har skrabet intet mindre 202 point sammen, blev begge slået. Hjemme på Molineux blev Boro slået med 3-1, inden Everton fik sig et choknederlag på 2-0 på eget græs.
[float=right]DAVID CLARKSON
Alder: 24
Finishing: 16
Off The Ball: 16
Work Rate: 16
- - -
Kampe: 19
Mål: 12
Assists: 1
[/float]
David Clarkson bemærkede sig ganske flot i april med fem scoringer, og han har generelt vist sig som en god investering. Faktisk er han - til trods for at han kun har været Wolves spiller i godt tre måneder - vores topscorer med 12 mål i 19 kampe. Forhåbentlig kan Clarkson og co. fortsætte stimen i playoff-kampene.

Udover en flot række af sejre i ligaen fik vi også en oplevelse i FA Cuppen. Vi trak som bekendt Arsenal i 5. runde, og vi blev ikke spået mange chancer på Emirates Stadium. Men efter en uhyre underholdende kamp var der pludselig mere respekt for Wolves. Vi scorede hele fire mål, men desværre skulle det ikke betyde videre avancement, da Arsenal nettede en enkel gang mere end os. Slutstillingen var 5-4 efter 90 underholdende minutter.

Nu gælder det to spændende opgør imod Nottingham Forest, og vi krydser alt, der kan krydes, for at det denne gang lykkes at få oprykningen i hus.

        WOLVES
        Slutstilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_tabel06.png)
        Kampe siden sidst (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_matches04.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 06 Apr 2009, 14:52
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
25/5 - 10

To opgør imod ligaens 6'er, Nottingham Forest, ventede efter vores 3. plads i min anden sæson i Wolverhampton Wanderes. Med en fornem sejrsrække havde vi tanket selvtillid forud for kampene, mens Forest ikke havde haft den bedste optakt med kun to point i deres seneste tre kampe.

Det første opgør var på deres bane, hvorfor vi med et godt udgangspunkt her ville ligge godt til snuppe finalebilletten. Desværre skulle værterne komme tidligt foran, men efterfølgende godt spil fra vores side gav forhåbninger om et udlignende mål. Vi skulle dog ikke få scoret, og med få minutter tilbage af kampen skulle en kæmpe forsvarsfejl give dem et mål til 2-0. Forskellen på 1-0 og 2-0 føltes meget stor, og nu skulle vi på overarbejde i hjemmekampen. Overarbejde som vi ikke havde regnet med.

Daniel Parejo bankede os tidligt i front hjemme på Molineux, men de kommende mange minutter skulle desværre ikke byde på meget, og Forest gjorde deres defensive arbejde godt. Med godt et kvarter igen kom en fantastisk forløsende scoring, som vi havde arbejdet på næsten hele kampen igennem. Grainger scorede til 2-0 på frispark, og nu var vi tilbage i kampen om oprykningen.

Den ordinære spilletid endte 2-0, og vi skulle dermed ud i forlænget spilletid. Begge hold virkede meget trætte her, og en straffesparkskonkurrence virkede uundgåelig. Efter 120 minutters var der ikke andet for, og vi valgte vores skytter. Begge mandskaber scorede på deres første to spark, men så skulle Clarkson misse hans spark for os, og Forest bragte sig foran med 3-2. Vi scorede på vores to sidste spark, men det gjorde Forest også, og vi kunne blot forlade vores hjemmebane med hængende hoveder.

Dermed skulle det heller ikke i andet forsøg lykkes for mig. Vi burde have vundet begge opgør, men lykkens gudinde stod os bestemt ikke bi. Nu skal vi tilbage på hesten, og det agter vi helt sikkert at gøre.

Danny Grainger blev kåret til årets spiller i klubben. Venstre backen scorede fire mål og lavede fire assists, men han var ikke ene om succesen. Følgende spillere gjorde det også fornuftigt:

    DANIEL PAREJO 6 mål, 11 assists
    DAVID CLARKSON 12 mål, 2 assists
    MICHAEL KIGHTLY 6 mål, 12 assists
    MICHAEL MCINDOE 5 mål, 6 assists

See ya next season...


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Guldbrand 06 Apr 2009, 15:03
Endnu engang to imponerende flotte updates..  Men desværre blev det heller ikke til Premier League bold i denne omgang. Men mon ikke at du til næste år tager den direkte vej via en 1. eller 2. plads?  Som man siger - tredje gang lykkens gang  O0


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 06 Apr 2009, 19:36
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
5/8 - 10

Wolves er klar til en ny sæson! Med fornuftige indkøb tegner det til en stor sæson, og en direkte oprykning vil være, hvad vi sigter efter. Vi ved dog, at en skuffelse altid ligger og lurer, og vi skal passe på. Vi har sagt farvel til ni spillere og budt seks nye velkommen.

Den væsentligste afgang er uden tvivl Prince Buabens skifte til Boca. For £1.300.000 skiftede han til argentinisk fodbold og gav os med det fine beløb mulighed for at finde en erstatning, hvilket var tilfredsstillende. Udover hans afgang har vi sagt farvel til Andrew Keogh, David Carney, Matt Hill samt andre spillere, der ikke har fået meget spilletid hos mig. I alt fik vi £1.600.000 for vores salg.
[float=left]FABIAN DELPH
Alder: 20
Long Shots: 17
Pace: 16
Creativity: 16
- - -
Kampe: -
Mål: -
Assists: -
[/float]
Ud af klubben røg i alt £3.900.000, da seks nye ansigter ankom til Wolves. Vi er efterhånden blevet gode til at sikre U-21-spillere, og dette transfervindue er ingen undtagelse. 18-årige Gonzalo Barreto (angriber), 17-årige Paul Piper (målmand), 18-årige Isidro Marcos (midtbanespiller) samt 20-årige Fabian Delph (midtbanespiller) har skrevet under på en kontrakt med Wolves. [float=right]KENNY MILLER
Alder: 30
Acceleration: 17
Off The Ball: 20
Work Rate: 19
- - -
Kampe: -
Mål: -
Assists: -
[/float]Sidstnævnte er jeg specielt ovenud tilfreds med. Delph er en hurtig spiller med et rigtig habilt venstre ben, og i sidste sæson scorede midtbanespilleren 14 gange for Leeds. Jeg håber meget på, at de andre vil udvikle sig og blive til noget brugbart. Isidro Marcos har et beløb at leve op til. For £850.000 skiftede han fra Sevilla.

De to sidste spiller er Kenny Miller og Libor Sionko, og med de to blev der altså også sikret noget rutine. Miller er 30 år, mens Sionko er tre år ældre. De begge er stadig ganske brugbare og kan helt sikkert forvente minutter i Wolves-trøjen.

Med yderligere fire U-21-spillere har vi efterhånden et hold, der har en lys fremtid. Vi har nu 10 af disse i førsteholdsstruppen:

    17 år - Paul Piper
    18 år - Jonjo Shelvey
    18 år - Gonzalo Barreto
    18 år - Isidro Marcos
    19 år - Lucas Trecarichi
    20 år - Fabian Delph
    20 år - Sam Vokes
    20 år - Joris Delle
    21 år - Scott Arfield
    21 år - Daniel Parejo


Venskabskampene har vist rigtig, rigtig gode takter. Vi startede skidt med et 2-0-nederlag imod Charlton, men siden er der i den grad sket noget. Northampton er blevet slået med 5-0, AFC Telford med 6-0, Carlisle med 3-0 og sidst men absolut ikke mindst Motherwell med 7-0. Imod Motherwell var Delph flyvende med et hattrick og to assists.

I sæsonens første ligakamp venter Barnsley på udebane.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Zulue 07 Apr 2009, 01:28
Hej Toby, vil bare lige smide en kommentar i en tid, hvor blogkonkurrencen måske trækker opmærksomhed for denne flotte blog du har lavet. Elsker simpelthen dit layout, det er så gennemgående med de store orange bogstaver.
Held og lykke i den nye sæson.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 07 Apr 2009, 14:45
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
3/10 - 10

Med en yderst positiv og lovende start på sæsonen er forhåbningerne om oprykning vokset, og fortsætter vi, som vi spiller nu, er jeg ikke i tvivl om, at vi endelig får den oprykning i hus.

Vi har spillet 10 ligakampe samt tre liga cup-kampe, og vores defensiv har været forrygende. Det er blevet til intet mindre end 10 clean sheets over de 13 opgør, hvilket har betydet, at vi har kunne hente fem 1-0-sejre. Preston, Leeds og West Ham er de tre hold, der har formået at score imod os, og at lukke mål ind imod sidstnævnte er ingen skam, da de i øjeblikket fejer al modstand af banen og sidder på en solid 1. plads.

Selvom det har været defensiven, der har skinnet igennem, har offensiven også sprudlet. Nedrykkerne fra Swansea fik på eget græs en kæmpe sæk på 5-0. Vi dominerede fuldstændig, og jeg kunne kun være hamrende tilfreds. Desværre pådrog en af vores vigtigste, Fabian Delph, sig en tre måneders lang skade. Delph har indtil videre levet op til forventningerne og har scoret to gange og sikret sig to Man of the Match-priser.

Det er blevet til syv sejre, to uafgjorte og et nederlag i ligaen, og det betyder, at vi ligger på en ganske tilfredsstillende 2. plads. I liga cuppen er stormet forbi første, anden og tredje runde med tre sejre. Senest blev det til en imponerende en, da oprykningskandidaten, Watford, ude blev slået med 1-0. Desværre kan fjerde runde let blive endestationen. Vi møder Manchester City ude.

        WOLVES
        Stilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_tabel07.png)
        Kampe siden sidst (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_matches05.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Mernild 07 Apr 2009, 15:51
Det ser rigtig godt ud SirToby.
Det kan vel også kun gå godt når du har hentet en spiller som i forvejen har scoret over 50 mål for Wolves, og som hjalp med at sikre oprykningen til Premier League i 02/03-sæsonen med en scoring i play-off-finalen. :)

EDIT: Cardiff med 1 point i 10 kampe. Fornøjelse.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 08 Apr 2009, 14:14
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
1/1 - 11

Efter to sæsoner med svingende præstationer har Wolves i denne sæson i den grad fundet stabiliteten. Vi er hoppet ind i år 2011 og meget - hvis ikke alt - tyder på en oprykning til Wolverhampton Wanderes.
[float=right]MATT MURRAY
Alder: 29
Reflexes: 17
One On Ones: 17
Strength: 18
- - -
Kampe: 25
Indkasseret: 6
Clean sheets: 20


JORIS DELLE
Alder: 20
Handling: 15
Aerial Ability: 16
Strength: 18
- - -
Kampe: 5 (1)
Indkasseret: 3
Clean sheets: 4
[/float]
Da vi den 26. december tabte 2-0 ude til Hull, var det ikke bare det første nederlag i 17 opgør, det var også første gang i sæsonen, at vi lukkede mere end et mål ind i en ligakamp. Vores forsvar fortsætter simpelthen med at være det suverænt bedste i ligaen. Vores førstekeeper, Mattt Murray, har holdt buret rent 20 gange i 25 kampe, mens Joris Delle i de fem kampe, han har fået lov at stå på mål, har holdt nullet fire gange. Det betyder, at vi i 26 kampe i ligaen kun har lukket syv mål ind.

Der skal simpelthen gå grueligt meget galt, hvis ikke West Ham og vi snupper de to øverste placeringer i Coca-Cola Championship. West Ham er endnu ubesejrede, og de bliver svære at tage 1. pladsen fra, selvom vi faktisk for få runder siden lå der. Vi er dog også kun to point efter. Men det drejer sig mest om at ende i top to, og det ser yderst fornuftigt ud, da vi har 14 point ned til nr. 3.

Vores spil er også til en oprykning. Med fantastiske udebanesejre som 4-0 over Leicester og 2-0 over Stoke samt utallige sikre sejre hjemme på Molinuex er selvtilliden ekstremt høj i Wolves. Der er mange spillere, der imponerer. Delph er lige kommet tilbage, og i hans comebackkamp scorede han minsandten. David Clarkson er vores topscorer med 11 mål, mens Jonjo Shelvey lever op til sit talent og indtil videre har scoret fem gange og lagt op til fire mål.

Sidst skal det selvfølgelig nævnes, at vi som forventet røg ud til Manchester City i liga cuppen. Men det var dog til trods for, at vi var godt med. Værterne var bare en del mere effektive end os, men vi fik da et hæderligt resultat på 2-1.

        WOLVES
        Stilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_tabel08.png)
        Kampe siden sidst (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_matches06.png)
        Spillerstatistik (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_playersta04.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Guldbrand 08 Apr 2009, 14:21
Det ligner unægteligt en sikker oprykning, men efter to mislykkedes forsøg, så var det også på tide..  Bliver helt sikkert spændende at følge dit hold i Premier League, og se om du forsættede gode takter der også..

Men endnu engang, en rigtig fed blog du har gang i her og havde den været med i blogkonkurrencen, så havde den fået min stemme  O0


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: kerzhakov 08 Apr 2009, 15:08
Rigtig god og stilren blog.

Updatene er måske lige på den korte side, men synes jeg ikke er så stort et problem.

Og nu ligner det en oprykning. Bliver svært i PL, men du får nok også penge til en forstærkning eller 5


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Dusty78DK 08 Apr 2009, 15:22
Der er altså noget ved denne blog. Den er super-flot sat op, minimalistisk, godt skrevet. Jeg har faktisk lige isddet og læst et par af dine gamle updates, fordi jeg var nysgerrig på at nærlæse hvordan du læser nogle af de gængse blogskrivningsproblemer. Jeg kunne godt være fristet til at kopiere stilen til min næste blog  ;)

Som sagt: Klasseblog! Det eneste jeg kunne ønske mig en smule anderledes var lidt mere teksttunge updates.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 08 Apr 2009, 15:31
Mange tak for de pæne kommentarer. Jeg skal da forsøge at få lidt mere tekst med, men desværre må i vente en lille uges tid på næste opdatering, da jeg i morgen tidlig drager til Holland, hvor jeg vil befinde mig indtil mandag. Men frygt ej, dette er et af de fedeste spil, jeg har haft længe, hvorfor jeg vender stærkt tilbage.

Og så er det da fantastisk at høre, at jeg havde fået din stemme, Guldbrand.

O0


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: TNT 10 Apr 2009, 01:41
En af sidens flotteste blog lige nu... Dit layout er sindssygt flot og man får nødvendige info i stedet for nytteløst fyld.

Du har inspireret mig til at starte FM op igen og komme med en blog.

Jeg ser frem til mere (:


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 15 Apr 2009, 11:36
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
1/3 - 11

Så er det atter tid til en opdatering fra Wolves, nu hvor vi netop er hoppet ind i marts. Denne gang kan vi berette om en ubesejret række på ti ligakampe samt en afklapsning af sidste sæsons ni'er i Premier League.

Oprykningen burde efterhånden være sikker, men på det seneste må vi indrømme, at vi har været for sløsede. I det nye år er det i Championship blevet til fem sejre og fem uafgjorte, hvilket sådan set er pænt. Men 0-0 imod bundproppen, Cardiff, og to uafgjorte kampe imod Burnley og Scunthorpe efter føringer kort før tid er alligevel ikke helt tilfredsstillende. Vi skal tilbage på sejrskurs, men så længe vi ikke taber, frygter jeg ikke for oprykningen.

Med en 1-0-sejr ude over nr. 1, West Ham, var vi de første i sæsonen til at slå duksene. Det var et fantastisk resultat, og Matt Murray kunne atter tilføje et clean sheet til samlingen. Med kun 12 mål indkasseret i 36 ligakampe er vi stadig holdet med den betydeligt bedste defensiv.

År 2011 startede med en FA Cup-kamp hjemme imod Luton. Vi vandt yderst komfortabelt med 4-1 - blandt andet efter en scoring af vores 19-årige spaniar, Isidro Marcos. Vi trak nu Premier Leagues nr. 9, Sunderland, hjemme på Molinuex. Vi havde varmet op til kampen med en 4-0-sejr over Hartlepool, men Sunderland skulle løbe ind i en endnu større sæk. Et hattrick fra McIndoe samt en scoring hver fra Delph og Kightly stod bag en vidunderlig 5-0-sejr over de sorte katte fra Sunderland.

Med sådan en sejr fandt vi det også muligt at gå videre til 6. runde, da vi trak Newcastle i 5. runde. Efter 1-1 hjemme efter en sen scoring fra Delph og et 3-0-nederlag i omkampen fandt vi dog ud af, at vi endnu ikke er helt klar til Premier League - men takterne var der.

I øvrigt har vi også været ude med kikkerterne i januarvinduet. Richard Vaughan på 17, Miguel Ángel Fernández Fernández på 18 og Birger Larsen på 16 har alle skrevet under på kontrakter hos os. De to førstnævnte blev straks sendt til vores samarbejdsklub, Shrewsbury.

        WOLVES
        Stilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_tabel09.png)
        Kampe siden sidst (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_matches07.png)
        Spillerstatistik (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_playersta05.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 15 Apr 2009, 19:27
Nu kan den oprykning vist ikke kikse :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Newton Heath 15 Apr 2009, 19:54
Fantastisk blog, nok sidens bedste for tiden!

Rigtig lækkert lay-out, som virkelig er dejligt at se på. Banneret er enkelt, men ser faktisk rigtig godt ud, og den orange skrift er det eneste, som irriterer mig, da det skærer lidt i øjet. Men på den anden side er det ikke nogen stor bagatel. Men rigtig flot blog Toby, fortsæt endelig det gode arbejde!  :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Mernild 16 Apr 2009, 00:49
Elsker simpelthen denne blog. Glæder mig til at se dig i Premier League.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: mfsjovhat 16 Apr 2009, 02:07
fantastisk blog!


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: JimmyGP 19 Apr 2009, 23:49
Så er oprykningen sgu i hus ligesom IRL.. Det er en rigtig go' blog du har gang i SirToby - dejlig simpel og ligetil.. KIU O0


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 20 Apr 2009, 21:49
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
5/5 - 11

Efter en lidt sløj afslutning, hvor der gik for meget oprykningsfest i spillerne, fik vi endelig spillet den sidste kamp i sæsonen. Det endte ikke overraskende med en flot 2. plads, der blev sikret efter en suveræn første 3/4 af sæsonen, hvor et endnu mere overlegent West Ham-hold kun overgik os.

Vi har spillet ti kampe siden sidst: De første fem blev vundet, inden vi løb ind i fire kampe, hvor vi ikke formåede at score et eneste mål. Det betød to nederlag, men vi fik alligevel sluttet acceptabelt af med en 2-1-sejr ude over Sheffield Wednesday. Og med seks clean sheets i de sidste ti kampe smed vi ikke vores flotte defensive statistik væk. Vi lukkede blot 18 mål over de 46 kampe, hvilket var begejstrende. De bagerste fem gjorde det upåklageligt sæsonen igennem.

Oppe foran har jeg heller ikke kunne klage. Med 22 mål i ligaen blev David Clarkson Coca-Cola Championship-topscorer i denne sæson. Uden spillere som Parejo (11 assists), McIndoe (11), Jarvis (9) og Shelvey (8) var skotten dog næppe kommet op på den total. Han var heller ikke ene om målene. Fra midtbanen kom Fabian Delph op på imponerende 11 scoringer, mens McIndoe fra venstre fløjen nåede ti mål.

Nu gælder det Premier League. Tredje gang blev lykkens gang, og jeg tror, det har været godt med et pænt antal sæsoner inden oprykningen. Jeg har dermed fået længere tid til at få mig et slagkrafigt hold og i sidste ende kastede det da også en stensikker oprykning af sig.

Wolves!

        WOLVES
        Slutstilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_tabel10.png)
        Kampe siden sidst (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_matches08.png)
        Spillerstatistik (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_playersta06.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: JimmyGP 21 Apr 2009, 14:04
Stort tillykke med oprykningen.. Glæder mig meget til at se vordan det kommer til at gå i PL.. KIU


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Møller 21 Apr 2009, 14:56
Fantastisk blog og fantastisk sæson Toby, jeg glæder mig til at se dig i Premier League.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 21 Apr 2009, 15:14
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
1/8 - 11

Så er Wolverhampton Wanderes atter klar til at byde op til dans. Truppen er forbedret, venskabskampene var en dans på roser, og jeg har brugt det betydeligt største beløb for en spiller i min tid i Wolves.

Truppem rummer otte nye ansigter, men vi har også måtte sige farvel til Kenny Miller og Aaron Mokoena. Efter vores indkøb spåede jeg dem ingen spilletid, og de to løntunge spillere måtte dermed forlade klubben. Med et fornemt transferbudget blev det i stedet til følgende investeringer:

     Aitor Agirre (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_aitoragirre.png) - fri transfer
     Deniz Naki (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_deniznaki.png) - fri transfer
     Lukman Haruna (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_lukmanharuna.png) - fri transfer
     Andwélé Slory (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_andweleslory.png) - fri transfer
     Michael Thomas (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_michaelthomas.png) - £300.000
     Marquinhos (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_marguinhos.png) - £11.750.000
     Zander Diamond (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_zanderdiamond.png) - £3.700.000
     Gérson (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_grson.png) - £3.400.000

Som i de tidligere sæsoner har vi også hentet spillere til fremtiden denne gang. Gérson og Michael Thomas tror jeg helt sikkert på, at kan blive til noget stort for os. Kan Aitor Agirre fortsætte sin udvikling, ligner han også en god mand for os. Lukman Haruna og Deniz Naki har også mange år foran sig, men de burde allerede nu kunne spille for førsteholdsfodbold.

Andwélé Slory og Zander Diamond er to spillere, der er sikret som backups til henholdsvis fløjene og det centrale forsvar. Gør de det godt, kan de måske få kæmpet sig til nogle pladser i startopstillingen.

Sidst - men ikke mindst - skal Marguinhos selvfølgelig nævnes. Efter to fulde sæsoner i Palmeiras, hvor han scorede imponerende 33 mål, valgte jeg at smide £11.750.000 efter ham. Marquinhos skrev under, og jeg håber ikke, at jeg kommer til at fortryde det køb. Heldigvis har takterne i venskabskampene været lovende. I fire kampe blev det til fem mål og to assists fra brasilieneren.

Vores seks venskabskampe endte i øvrigt med seks sejre og seks clean sheets - en fantastisk optakt til Premier League. Red Star blev bl.a. i vores eneste hjemmekamp slået med 1-0.

WOLVES-TRUPPEN (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_squad02.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Josip-Skoko 21 Apr 2009, 17:08
Kanon fed blog :P Og tillykke med oprykningen ;)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 24 Apr 2009, 11:30
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
30/10 - 11

Overgangen til Premier League er ikke lidt, og det er desværre også noget, vi har erfaret i de første ti runder af ligaen. Takterne har været der, og vi har lige frem drillet de helt store, men pointhøsten har simpelthen været for lille.

Kun én kamp har vi vundet, og det var, da vi hjemme på Molineux slog Fulham med 3-1. Vi kom bagud 1-0, men en scoring hver fra Marquinhos og Shelvey samt et selvmål sikrede os sejren. Og det burde egentlig være blevet til flere sejre. I premieren spillede vi 1-1 imod West Bromwich efter at have ført og have chancer til flere mål, mens vores 0-0-kamp hjemme imod Arsenal også lige så godt kunne være endt med en sejr.

Bortset fra de manglende point synes jeg dog, at det har set fornuftigt ud. Vi fik et fantastisk 2-2-resultat på Old Trafford, og det, at vi endnu ikke har tabt med to mål i en kamp, er rigtig godt. Ude imod Newcastle var vi bagud 3-0, men kom tilbage på 3-2 og var tæt på det ene point. Ude imod Sunderland var vi bagud 2-0, men kom tilbage på 2-2, inden de i overtiden til enorm frustration atter kom foran. Vi skal gerne have nogle sejre inden længe, ellers hedder det Championship næste sæson.

I liga cuppen har vi levet op til forventningerne. Oldham og Charlton er begge blevet slået, men nu venter en meget svær opgave i 3. runde, hvor vi har trukket sølvvinderne fra Manchester City.

Ikke overraskende har vores bedste spiller været Marquinhos. Han er virkelig en stjerne og måske en af ligaens bedste spillere. Han har i 11 kampe scoret fire mål og lavet seks assists, og han er kun lige blevet 22 år.

        WOLVES
        Stilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_tabel11.png)
        Kampe siden sidst (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_matches09.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Josip-Skoko 24 Apr 2009, 14:19
Du skal nok overleve :) Fortsæt det gode arbejde :P


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Dusty78DK 24 Apr 2009, 14:22
Det her er en rigtig god blog. Jeg må beklage at jeg på grund af konkurrencen ikke har været så meget herinde. Det skal jeg nok lave om på!

JA, det er altid svært at være nyt hold i de bedste rækker, men jeg tror nu nok du skal komme efter det  O0


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: DavidMadsen 25 Apr 2009, 20:55
Underlig stilling i Premier League. Har lige læst bloggen igennem, og den er virkeligt i særklasse! :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 28 Apr 2009, 16:02
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
1/1 - 12

Så blev det også nytår i Wolverhampton, og vi har kunne konstatere, at første halvdel af sæsonen har levet op til kravene om overlevelse. Vi ligger over stregen, men hviler vi på laurbærene vil en nedrykning være uundgåelig. Det bliver en gyser af en sidste halvdel, og vi håber kraftigt på, at vi kan få skrabet nok point sammen til endnu et år i Premier League.

Vi har spillet ni ligakampe siden sidst, og det har via to sejre og to uafgjorte kastet otte point af sig. Det blev til en pligtsejr på 2-0 over Leeds (som næsten allerede synes nedrykket), mens Portsmouth fik sig en sæk på 4-0. En gylden halv time i første halvleg - hvor Shelvey (2), Marguinhos og Berra kom på tavlen - var bag vores bedste præstation i sæsonen hidtil.
[float=right]JONJO SHELVEY
Alder: 19
Passing: 17
Work Rate: 16
Creativity: 15
- - -
Kampe: 12 (8)
Mål: 4
Assists: 5
[/float]
De to guldaspiranter, Manchester City og Chelsea, gav os dog desværre øretæve. På eget græs tabte vi 3-1 til førstnævnte, mens Chelsea ydmygede os med 4-1. Men, som imod Arsenal og Manchester United, spillede vi lige op med Liverpool. Med en smuk scoring fra Fabian Delph fik vi et fornuftigt 1-1-resultat hjemme på Molinuex foran godt 29.000.

Ikke overraskende måtte vi forlade liga cuppen til fordel for Manchester City. Det stod ellers 1-1 lang tid, inden City i slutningen af kampen lukkede med to scoringer. Marquinhos var manden bag vores mål, og vi må også sige, at han har fortsat sine fantastiske takter. Otte mål og syv assists er angriberen nu oppe på. Jonjo Shelvey fortsætter også med at vise sit potentiale. Midtbanespilleren er kun 19 år og har indtil videre i denne sæson scoret fire mål og lagt op til fem. Der er ikke noget at sige til, at klubber som Tottenham, Fiorentina og HSV er ude efter ham. Men vi vil helt sikkert gøre vores for at beholde guldfuglen.

        WOLVES
        Stilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_table06.png)
        Kampe siden sidst (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_matches10.png)
        Spillerstatistik (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_playersta07.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 29 Apr 2009, 23:44
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
25/3 - 12

Nu resterer der kun seks runder af Premier League, og med et rigtig, rigtig fornuftigt 2012 indtil videre er vi meget tæt på overlevelse. I de 13 ligakampe, der er blevet spillet siden sidst, har der været ligevægt af sejre og nederlag, og vi har bevæget os ind i top 15.
[float=right]MÅL
18 - Marguinhos
6 - Fabian Delph
6 - Jonjo Shelvey


ASSISTS
10 - Marguinhos
9 - Jonjo Shelvey
5 - Danny Grainger
[/float]
År 2012 lod til at byde på en god start, da vi den 1. januar kom foran hjemme imod Newcastle. Men to mål i anden halvleg fra Newcastle gav dem sejren. Dernæst skulle tre udebanekampe i streg byde på en sejr og to nederlag. Sejren faldt imod Fulham og lød på 2-1. Det var sæsonens første sejr på udebane i ligaen.

Den næste ligakamp, som blev vundet med imponerende 4-1 over Wigan, hvor en ny mand, Adrian Turner, kom på tavlen, bringer mig ind på en af højdepunkterne siden sidst - nemlig januars spillerindkøb. For £2.900.000 skiftede den 20-årige midtbanemand Eladio Fernández Altético-trøjen ud med den orange Wolves-trøje, men det var angriber Adrian Turner, der kostede os betydeligt mest. Han blev i Wigan hentet for £7.500.000, og forhåbentlig vil han i de kommende år vise sig som en kommende stjerne. Angriberen er kun lige blevet 19 år og spås en stor fremtid.

Efter 4-1-sejren over Wigan havde vi nogle svære kampe, som også blev tabt, men indimellem har der været nogle fantastiske resultater. Everton og West Ham, som vi har kæmpet imod i bunden, er begge blevet slået meget komfortabelt. West Ham fik i vores senenste kamp en ørefine på 4-1, hvor Marguinhos bankede tre kasser i nettet, hvilket bragte ham op på en måltotal på 18.

I FA Cuppen skuffede vi desværre. Det blev til en pligtsejr på 2-0 over Tranmere i 3. runde, men så blev det meget skuffende til et 2-0-nederlag hjemme imod Blackburn. Heldigvis kører det i øjeblikket på skinner i ligaen, hvor vi har hentet ti point i de seneste fire kampe.

        WOLVES
        Stilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_tabel12.png)
        Kampe siden sidst (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_matches11.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Guldbrand 30 Apr 2009, 09:53
Det ser godt ud, og super at du stort set allerede har sikret dig PL bold til næste sæson også.  O0


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: DavidMadsen 30 Apr 2009, 15:05
Du må lige holde dig oppe i Premier League, så vi kan høre dig vinde PL næste år O0 ;)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Seje-RejexD 30 Apr 2009, 15:44
Kanon blog!


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Seje-RejexD 30 Apr 2009, 15:49
.. Men vil tilgengæld også sige, at jeg synes det er skidt at du først er oppe i Premier League nu..


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Mernild 30 Apr 2009, 21:24
Jeg havde også selv Marquinhos i mit Wolves-spil, hvor han blev kåret til Årets Fodboldspiller i Europa. Han er klasse .. Ser godt ud i ligaen :P


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 02 Maj 2009, 10:21
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
6/5 - 12

Helt som forventet blev det uden store problemer, at vi sikrede overlevelse i Premier League. De sidste seks runder bød på fire sejre og to nederlag - blandt andet en fornem 1-0-sejr over bronzevinderne fra Chelsea.

Vi må konstatere, at defensiven svigtede alt for meget i denne sidste del af sæsonen. Hele tre gange lukkede vi fire mål ind, mens Portsmouth skød bolden i nettet bag Murray tre gange. Det blev dog alligevel til to clean sheets i vores to sejre, som lød på 1-0 over Chelsea og 2-0 over Blackburn. Haruna var den enlige målscorer imod Chelsea, mens det var Agirre og Marguinhos, der sænkede Blackburn.
[float=right]SÆSONOVERBLIK
Premier League: 16. plads
FA Cup: 4. runde
Liga Cup: 4. runde
[/float]
Med seks point i de sidste seks runder endte vi otte point over nedrykningsstregen, hvilket må betragtes som fuldt ud tilfredsstillende. Det gælder om at få bygget videre på mandskabet til næste sæson; holde på de bedste spillere og sikre nogle forbedrelser.

Og de vigtigste at holde fat i er Marguinhos, Jonjo Shelvey, Fabian Delph, Lukman Haruna og Daniel Parejo. Med 25 mål og 12 assists var førstnævnte vores betydeligt bedste spiller i denne sæson. Shelvey og Delph lavede til sammen 15 mål og 15 assists, hvilket var forrygende.

Så langt, så godt.

        WOLVES
        Stilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_table07.png)
        Kampe siden sidst (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_matches12.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Zulue 02 Maj 2009, 11:46
Flot flot. Tillykke med overlevelsen, bliver spændende at se, hvad du kan finde på i næste vindue. Marquinhos er fremragende.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: motZ 03 Maj 2009, 12:11
Har lige fået læst denne blog igennem.. Og elsker layoutet! Den orange skrift blandet med det mørke topbanner ser fremragende ud! O0

Det skriftlige ser også rigtig godt ud, og godt indkøb du har foretaget dig der med Marquinhos!

KIU!


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 03 Maj 2009, 12:14
Tak for de dejlige kommentarer, blev ved med det. :)

Håber på en pre-season update i aften, hvis jeg når hjem tids nok fra Parken.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: AFC 03 Maj 2009, 20:05
Det er ikke de længste updates, men det er også rigtig fint med korte af slagsen. Nogle er til korte - andre til lange. Jeg er sådanset ligeglad, bare indholdet er godt og det synes jeg det er. Bliv ved med det, SirToby. Har altid været fan af dine blogs!


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: DavidMadsen 03 Maj 2009, 20:11
Genialt at du holder dig oppe. Næsten ligeså genialt som Marwuinhos' sæson!
- Kan du ikke lige poste et SS af Marquinhos? :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Dusty78DK 03 Maj 2009, 20:13
Denne blog lever! Hvor er det godt!

Du ramte de magiske 40 point, der sikrer overlevelse, og det er rigtig godt klaret. Nu er kunsten at holde fast i stjerner og måske gafle en eller to flere på fri-transfer.

Glæder mig at se hvad du driver det til  O0


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 03 Maj 2009, 21:45
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
16/8 - 12

Optakten til den nye sæson har været en blandet pose bolscher. Min bestyrelsesformand har i mine øjne gjort en meget dumdristig beslutning - og mon ikke I allerede har regnet ud, hvad jeg snakker om. Dog kan jeg fortælle, at vi allerede i denne sæson har været ude og spille europæisk fodbold, og medmindre meget går galt, ender vi i UEFA Cup-gruppespillet. Men hvorfor vi har gjort os fortjent til at spille europæisk fodbold i denne sæson, ved jeg ikke.

Efter Marguinhos fantastiske sæson var han en jagtet herre, og som I måske har kunne gætte, tog min bestyrelsesformand tilbudene i egen hånd, og da Manchester City kom med et tilbud på £26.000.000, kunne han desværre ikke sige nej. Dermed havde en stor, stor stjerne forladt os.

Ud af kommunen er også gået Richard Stearman, Matt Murray, Marcin Wasilewski, Karl Henry og Michael McIndoe, og det har betydet, at vi samlet har sikret os £32.000.000 på salg. Den anden vej er følgende seks kommet:

     Renan (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_renan.png) - £5.000.000
     Ciro Capuano (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_capuano.png) - Fri transfer
     Vasilis Torosidis (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_torosidis.png) - Fri transfer
     Gai Assulin (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_assulin.png) - £12.500.000
     Mark Beevers (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_beevers.png) - £11.250.000
     John Fleck (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_fleck.png) - £16.000.000


Brasilienske Renan vil forhåbentlig vise sig som et skridt op ad stigen, og Murray blev da også solgt kort efter hans ankomst. Nu må vi se, hvad den 23-årige har at byde på.

På backpladserne føler jeg også, at vi har forbedret os med købene af Capuano og Torosidis. De kostede os ingenting, og det ville være fantastisk, hvis de vil kunne gøre det bedre end Wasilewski og Grainger, som har fungeret på henholdsvis højre og venstre back i nogle år. Imellem disse to nye ansigter har vi desuden også sikret os Mark Beevers til midterforsvaret. Han virker yderst lovende, og også her synes jeg, vi har forbedret os.

En stjerne er hentet i form af Gai Assulin, hvis karriere startede i Barcelona. Her spillede han en del sæsoner, inden Schalke hentede ham til sidste sæson. De har nu solgt fløjspilleren videre til os, og forhåbentlig slår han igennem.

Sidst - men umiddelbart absolut ikke mindst - har vi hentet John Fleck for intet mindre end £16.000.000. Skotten kan næsten alt. Han er hurtig, han kan drible, han er kreativ, og han sparker godt. Der sættes lid til, at han kan overtage Marguinhos' plads.

Og så var der lige den UEFA Cup, hvor de første tre kvalikationsrunder har været de rene walkovers. Den ene svage modstander efter den anden er blevet sendt ud, og her i sidste runde af kvalifikationen får vi heller ingen problemer. På udebane imod Tampere United har vi vundet 4-0 i det første opgør, og det ligner unægteligt, at vi skal spille UEFA Cup-gruppespil - det havde vi ikke regnet med.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 03 Maj 2009, 21:47
Atter tak for ordene!

Og her er et SS af Marguinhos til dig DavidMadsen: http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/marguinhos.png


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: DavidMadsen 04 Maj 2009, 13:57
Citat af: SirToby 03 Maj 2009, 21:47
Og her er et SS af Marguinhos til dig DavidMadsen: http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/marguinhos.png

Han er uden tvivl en god spiller, men mon ikke Gai Assulin og John Fleck kan gøre det ligeså godt? O0
Mark Beevers ser også fantastisk ud. Held og lykke med den nye sæson!


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Metsu1 04 Maj 2009, 14:19
Har lige fået tilbudt Beevers til Spurs i starten af anden sæson for 3.750.000 kr.  :o, hvilket jeg naturligvis takkede ja tak til.

Han virker som en rigtig spændende spiller.

EDIT. Forresten en spændende blog, du har gang i  O0


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 04 Maj 2009, 22:56
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
19/10 - 12

Efter en ringe og utroligt skuffende start på ligaen er vi begyndt at få point på kontoen, men desværre ser det ud til, at det bliver til endnu en sæson i bunden af Premier League. I UEFA Cuppen har vi dog indtil videre imponeret, og vi ligger godt til.

Vores tre første ligakampe burde og kunne i virkeligheden have givet ni point, men i stedet blev det til tre nederlag. Det blev blandt andet til en ydmygelse imod Portsmouth. Hjemme på Molinuex tabte vi 5-1 til Portsmouth, og meget blev ødelagt af, at vi måtte spille med Paul Piper på mål i stedet for Renan. Det samme var tilfældet i den efterfølgende kamp, som vi tabte med 1-0 til Sheffield United på en sen scoring. Norwich ventede i 3. runde, men det blev helt katastrofalt til et nederlag på 2-1.

Men siden har vi anskaffet os fem point i fire kampe. Vi vandt meget tilfredsstillende 2-1 ude over Blackburn, hvor Delph scorede begge vores mål. Nu skulle vi blive ydmyget af Arsenal med 4-1, inden det blev til to uafgjorte imod Manchester United og Aston Villa. Imod sidstnævnte burde vi nok have vundet, men efter at have været bagud med 2-1, var vi ganske tilfredse.

Det har givet os en 18. plads efter syv runder, hvor der kun er tre point op til 12. pladsen. Humøret er stadig i højt, og det er blandt andet på grund af succes i UEFA Cuppen.

Med en samlet 8-0-sejr over Tampere United var vi videre til gruppespillet, hvor vi trak Gladbach, Sampdoria og U. Graiova. I 1. runde bragte Adrian Turner os i front med 2-0 allerede efter 16 minutter ude imod Gladbach, men tyskerne fik reduceret i minut 63, inden de tre minutter inde i overtiden også fik sikret det ene point. Det var bestemt frustrerende, men da vi fik os en imponerende 2-0-sejr hjemme over Sampdoria i det næste kamp, hjalp det lidt på humøret. Efter to runder af gruppespillet ligger vi på 1. pladsen med fire point, hvilket jo ikke er helt dårligt.

I øvrigt er vi ude af liga cuppen. Vi trak Manchester City på udebane, og ønskede ikke at spilde energi på denne kamp. Jeg stillede med det rene reservehold, og vi kom fornuftigt fra det og tabte med 4-0 uden at miste moral.

        WOLVES
        Kampe siden sidst (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_matches13.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: DavidMadsen 05 Maj 2009, 12:03
Rigtigt flotte resultater mod United, Aston Villa, Blackburn og specielt internationalt :D!
KUTGW :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Seje-RejexD 05 Maj 2009, 16:54
Rigtigt flot arbejde SirToby! Men jeg kan stadig ik forstå, hvorfor du er med i UEFA CUP ? :D


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: DavidMadsen 05 Maj 2009, 17:02
Det er vel fair play konkurrencen han har vundet.. :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Seje-RejexD 05 Maj 2009, 17:04
ja, det tror jeg du har ret i :---))


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Seje-RejexD 05 Maj 2009, 18:18
Jeg er selv Wolves, og er i anden sæson.. vandt CCC i første sæson, og er nu i Premier League.. Efter 10 runder, ligger jeg nummer 14, hvilket jeg synes er udmærket, eftersom det kun er min anden sæson i klubben :---)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Seje-RejexD 10 Maj 2009, 17:09
får vi snart en opdatering ? (:


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 11 Maj 2009, 22:16
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
1/1 - 13

Der er ikke meget, der vil gå vores vej i vores jagt på overlevelse i øjeblikket, men håbet er endnu ikke ude, og vi har været i denne situation ved nytår før. Vi kan dog finde stor trøst i Europa, hvor vi er videre til næste runde i UEFA Cuppen.
[float=right]LUKMAN HARUNA
Alder: 22
Work Rate: 18
Stamina: 18
Passing: 17
- - -
Kampe: 23 (3)
Mål: 2
Assists: 2
[/float]
Vi har været gode til at lukke ned for de store kanoner. Vi har fået 1-1 imod Chelsea, Liverpool og Manchester City, hvilket er formuftige resultater, men vi har været for ringe i kampe, hvor tre point var indenfor rækkevidde. Vi har tabt hjemme imod Wigan, spillet 0-0 hjemme imod Nottingham Forest og til stor ærgrelse smidt en 1-0-føring ude imod Sunderland i de døende minutter. Senest tabte vi 2-1 til Bolton, hvor vi ellers havde muligheden for at vinde for anden kamp i træk. Desværre kunne vi ikke holde vores 1-0-føring, og efter en udligning fik Bolton i minut 90 også alle tre point med hjem.

I UEFA Cuppen løb vi ganske imponerende igennem gruppespillet som ubesejrede. Vi fik to sejre over Craiova, hvor vi i alt scorede hele 11 mål, mens det blev til 2-0 over Gladbach og 1-1 imod Sampdoria. Dermed endte vi relativt suverænt på 1. pladsen, og nu gælder det tyske Dortmund i næste runde.

Vores 22-årige arbejdshest på midtbanen, Lukman Haruna, har måske været vores bedste spiller i ligaen indtil videre. Han har præsteret mest stabilt af alle, mens Fleck med sølle fire mål er vores topscorer i ligaen. Torosidis har også været stabil på backen, mens Delph og Assulin har haft gode momenter.

Men der skal point på kontoen!

        WOLVES
        Kampe siden sidst (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_matches14.png)
        Stilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_table08.png)
        Spillerstatistik (kun liga) (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_playersta08.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Seje-RejexD 12 Maj 2009, 16:54
Lidt skidt du ligger til nedrykning, men jeg er sikker på du nok skal komme igen! Elsker at følge med i denne blog, så dejligt med en update : ) !


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: DavidMadsen 12 Maj 2009, 16:58
Det var på tide at der kom en update! ;)
Held og lykke med at komme over stregen, vi ved jo at du kan! :D


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Seje-RejexD 12 Maj 2009, 17:21
Enig, DavidMadsen!


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 12 Maj 2009, 20:58
Thanks for the words!

Og ja, du har ret, Seje-RejexD - det er for skidt at ligge til nedrykning for andet år i træk. Men det betyder heldigvis ikke noget for min motivation, og jeg håber, I nyder det trods manglende succes i spillet i øjeblikket.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Mathié 12 Maj 2009, 21:00
Imponerende, kan ikke sige mere...


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Seje-RejexD 12 Maj 2009, 22:01
Jeg nyder det hvertfald.. Glæder mig allerede til den næste opdatering, og håber du vil fortsætte med dem længe (:


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 12 Maj 2009, 22:55
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
1/2 - 13
[float=right]v. Sheffield Utd (h) 4-1
1-0, John Fleck (15)
2-0, Fabian Delph (43)
3-0, Lukman Haruna (73)
3-1, Sean Davis (83)
4-1, Fabian Delph (85)


v. Blackburn (h) 2-1
0-1, Marc Crosas (27)
1-1, Fabian Delph (73)
2-1, John Fleck (84)


v. Norwich (a) 1-0
0-1, John Fleck (62)[/float]
En fantastisk januarmåned, der næsten forløb efter alle planer, har pludselig lettet presset en del. Vi ikke bare ligger ét point over stregen, ej heller to, eller tre; men hele fire.

Jeg vidste, at januarmåned måske kunne blive den vigtigste i sæsonen, da vi havde tre kampe imod nedrykningskandidater. Der var tale om Sheffield United, Blackburn og Norwich og nederlag og sejre her ville utvivlsomt vise sig udslagsgivende.

Vi lagde ellers skidt ud i år 2013 med et 4-1-nederlag til Portsmouth, men så skulle der ellers sikres point på kontoen. Sheffield United blev slået med 4-1, Blackburn med 2-1, inden Norwich senest blev slået med 1-0. Imod Blackburn spillede vi en absolut forfærdelig første time, men nogle taktiske ændringer ændrede meget, og tre hamrende vitale point var vundet.

John Fleck har været fantastisk i årets første måned med fire kasser. Med 16 scoringer er han også vores topscorer. Halvdelen af målene er scoret i ligaen. Det har også kastet en månedens unge spiller-pris af sig. Desuden fik Fabian Delph 3. pladsen i månedens spiller-prisen. Midtbanespilleren er oppe 15 mål og seks assists.

I øvrigt har vi forstærket truppen med forward Marius Niculae. Han er blevet hentet i Sporting for en lille sum. Forhåbentlig vil han tilføre holdet noget i denne nervepirrende slutfase af sæsonen.

        WOLVES
        Stilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_table09.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Josip-Skoko 12 Maj 2009, 23:45
Fantastisk blog :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Ben92 12 Maj 2009, 23:48
Har fulgt med et stykke tid, men har ikke fået kommenteret. Rigtig god blog du har fået bygget op. Elsker dine små og kontante updates, det er helt perfekt. Spiller selv med Wolves, så det er yderst interresant læsning, og dejligt at se, at du er kommet på den rigtige sige af stregen. KIU! 


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 15 Maj 2009, 08:25
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
5/4 - 13

Vi er i Wolves udmærket klar over, at det ikke kører på skinner i Premier League. Men når det drejer sig om Europa, er vi i en god position til at kunne prale. Ikke bare én gang, men to gange har vi siden sidst overrasket bookmakere og alle fodboldelskere i det hele taget. En plads i UEFA Cup-finalen er pludselig helt ikke umulig.

Dortmund var modstanderen i den første knockoutrunde. Vi lagde ud i Tyskland, hvor vi fik et fuldtud acceptabelt 0-1-resultat. Med et spinkelt nederlag var vi bestemt stadig inde i kampen om billetten til næste runde - og det fik vi også bevist hjemme på Molineux. Hvor Dortmund var dominerende på deres bane, var vi også meget dominerende på eget græs. En af UEFA Cuppens største profiler, John Fleck, bragte os i front allerede efter seks minutter. Men der blev dog ikke fuldt op på den tidlige scoring, selvom mulighederne var der, og opgøret gik ud i forlænget spilletid. Det begyndte at tegne mere og mere til en gyser afslutning i straffesparkskonkurrence, men så skulle Fleck minsandten dukke op og score nummer to mål i det 121. minut. Der var jubel og fest; Wolves skulle nu op imod Porto i ottendedelsfinalen.

Igen startede vi på fremmed græs, og her Porto var meget, meget dominerende. De fik også bragt sig i front efter 43 minutter og senere øget til 2-0 i minut 71. Det lignede en meget svær opgave nu, men fem minutter før tid dukkede Mark Beevers op på et hjørnespark og gav gevaldigt håb. 2-1 og et nyt fornuftigt udgangspunkt var sikret. Håbet om en billet til kvartfinalen skulle desværre hurtigt mindskes. Porto kom foran i første halvleg på Molineux, hvor næsten 36.000 var mødt op. Heldigvis så det ud til, at jeg tog de rigtige beslutninger i pausen, og efter godt ti minutter af anden halvleg fandt Beevers atter nettet, og det var ikke slut. Vi fortsatte med at skabe målchancer, og efter 84 minutters spil var Fleck igen i målscorerens rolle. Nu stod det hele lige, og i og med at Porto også have fået en mand udvist, lå det lige pludselig til os at tage billetten til kvartfinalen. Desværre fik vi ikke udnyttet overtallet, og kampen gik helt ud i straffesparkskonkurrence. Her blev der vist imponerende styrke, da vi scorede på fire spark, hvilket var nok, da Porto på det tidspunkt kun havde passeret Renan to gange.

Nu skal vi op imod Aston Villa i kvartfinalen. Avancerer vi her, venter Olympiakos eller Portsmouth. Alle tre er hold, jeg føler, vi kan slå.

Men i Premier League har vi skuffet siden sidst. Vi har fået to uafgjorte og fire nederlag siden sidst, og dermed er vi tilbage under stregen. Dog har vi spillet en kamp mindre end nr. 17 og to kampe mindre end 16'eren.

        WOLVES
        Stilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_table10.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Crazy-Poul 15 Maj 2009, 09:44
Fantastisk at du formår at komme så langt i uefa cuppen og forhåbentlig kommer du endnu længere. Imponerende O0


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Herlev 15 Maj 2009, 11:53
Hvilke ligaer har du med i dit spil?


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 15 Maj 2009, 12:04
Citat af: Qaz 15 Maj 2009, 11:53
Hvilke ligaer har du med i dit spil?


De to øverste i England.
Citat af: Crazy-Poul 15 Maj 2009, 09:44
Fantastisk at du formår at komme så langt i uefa cuppen og forhåbentlig kommer du endnu længere. Imponerende O0


Tak skal De ha'.  :P


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 16 Maj 2009, 13:36
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
25/5 - 13

En økonomisk fantastisk sæson er slut, og det blev heldigvis uden store konsekvenser. Selvom vi skuffede i ligaen, er vi alligevel at finde i ligaen næste år. Målet var en sikker midterplacering, men det blev en hård kamp lige til sidste om nedrykningspladserne.

Da vi i sjettesidste runde tabte 3-1 til Manchester City havde vi hele seks point op til 17. pladsen. Det var Blackburn, der havde flere point end os, men heldigvis havde de også spillet to kampe mere end os, og vores kampprogram så noget lettere ud. Til enorm tilfredsstillelse vandt vi også de følgende tre kampe, og nu så tydede meget på, at vi skulle overleve. Det var Newcastle, der blev slået med 3-1, West Bromwich med 1-0 og Sunderland med 2-1.

Sæsonens sidste to kampe endte dog med nederlag. Fulham tævede os først 4-1, inden Bolton var yderst effektive på Molinuex, hvor de sejrede 2-1. Vi burde helt sikkert have sluttet sæsonen med en sejr, men skarpheden manglede. Blackburn havde Arsenal og Manchester United i de sidste to runder, og her fik de kun hentet et point, hvorfor vi sluttede på 17. pladsen til stor lettelse.

Og så til UEFA Cuppen, hvor holdet skuffede efter to overraskende sejre over Dortmund og Porto. Aston Villa var ikke bare bedst på deres egen bane, de var også bedst på Molineux, og det gav dem en samlet sejr på 5-1. Vi kunne dog være fuldtud tilfreds med vores kvartfinaleplads. UEFA Cup-eventyret sikrede os mange penge i løbet af sæsonen.

Og i øvrigt tror jeg, at vi til næste sæson vil have rigtig mange penge at gøre godt med. Jeg tror ikke, jeg kan holde fast i spillere som Jonjo Shelvey og Fabian Delph længere, og de kan sikre klubben mange millioner. Til store glæde har Jonjo Shelvey dog meddelt, at han gerne vil have forlænget kontrakten, til trods for at han igennem hele sæsonen har bedt om et skifte. Hele ti af vores spillere er ønsket af andre klubber, hvorfor man godt kan forvente, at der kommer gang i svingdøren i sommerpausen.

Spillerstatistikken for i år er meget præget af UEFA Cuppen, hvor spillere som Delph og Fleck virkelig har slået i gennem med en del mål. De to har dog også gjort det godt i ligaen, ligesom Berra, Haruna og Renan også har. Nu gælder det virkelig om at holde på vores bedste spillere og få nogle bedre - gerne mange af dem.

        WOLVES
        Stilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_table11.png)
        Spillerstatistik (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_playersta09.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Guldbrand 16 Maj 2009, 14:05
Tillykke med endnu et år i Premier League  O0  Man må sige at det holdte hårdt, og med din målsætning om at sikre dig en midterplacering, så er det selvfølgelig ikke helt godt nok at du var så tæt på at rykke ned. Men det vigtigste er nu stadig at du klarede den.    :P  Desuden plejer man jo at sige at det er den 2. sæson som oprykker de er den sværeste, da man ikke længere bliver undervurderet der. Og det må siges at være rigtigt i denne sammenhæng.

Iøvrigt lidt en overraskende drejning i kampen om mesterskabet.. Havde egentlig regnet med City som mestre, men de gik da vist i stå i slutspurten..

Hvem vandt egentlig Uefa Cuppen? Og nu hvor vi er der, så kunne det også være interessant at høre hvem der vandt Champions League..  :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 16 Maj 2009, 14:09
Citat af: Guldbrand 16 Maj 2009, 14:05
Hvem vandt egentlig Uefa Cuppen? Og nu hvor vi er der, så kunne det også være interessant at høre hvem der vandt Champions League..   :)


Europa blev faktisk domineret i engelske hold. Arsenal slog City med 1-0 i CL, mens Liverpool nuppede UEFA Cuppen efter en straffesparkskonkurrencesejr over Portsmouth.

:)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: DavidMadsen 16 Maj 2009, 14:53
Endnu en flot update. De mange penge fra Europa må kunne tiltrække nogle profiler i næste sæson. Held og lykke, og KUTGW :) !


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Campai 16 Maj 2009, 16:02
Jeg ha først lige set denne blog og endelig fået læst alle updatesne, virkelig en fed blog.
du skriver utrolig godt og enkelt, meget godt layout som er nemt at finde rundt i...

den bedste blog jeg længe har set


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: -LFC- 16 Maj 2009, 16:07
Virkelig lækker blog, SirToby. Det må man give dig. Forhåbenligt bliver næste sæson den sæson, hvor du etablerer dig i Premier League for alvor. Flotte resultater i UEFA Cuppen. :)

Kunne jeg få et SS af John Fleck, Parejo og Fabian Delph? O0


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Dusty78DK 16 Maj 2009, 17:04
Du overlevede sæsonen i PL, og det er velfortjent  O0


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 16 Maj 2009, 19:12
Mange tak for de dejlige kommentarer. :)
Citat af: -LFC- 16 Maj 2009, 16:07
Kunne jeg få et SS af John Fleck, Parejo og Fabian Delph? O0


Delph: http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fdelph.png
Parejo: http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/dparejo.png
Fleck: http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/jfleck.png


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: DavidMadsen 16 Maj 2009, 19:14
Citat af: SirToby 16 Maj 2009, 19:12
Delph: http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fdelph.png
Parejo: http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/dparejo.png
Fleck: http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/jfleck.png

:o :o :o !
Ingen kommentarer. Eller, jo. Hvornår kan man forvente en ny update? Evt. engang imorgen? :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: -LFC- 16 Maj 2009, 19:16
Citat af: SirToby 16 Maj 2009, 19:12
Mange tak for de dejlige kommentarer. :)

Delph: http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/fdelph.png
Parejo: http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/dparejo.png
Fleck: http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/jfleck.png
Mange tak. Ingen tvivl om Delph og Fleck er nogle af de spillere jeg vil købe ind, næste gang jeg spiller med et engelsk hold. :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 16 Maj 2009, 19:19
Citat af: DavidMadsen 16 Maj 2009, 19:14
:o :o :o !
Ingen kommentarer. Eller, jo. Hvornår kan man forvente en ny update? Evt. engang imorgen? :)


Du kan godt regne med en opdatering inden weekenden er omme, og jeg skal ikke kunne udelukke en mere i løbet af i aften. Men lad os nu se.

:)
Citat af: -LFC- 16 Maj 2009, 19:16
Mange tak. Ingen tvivl om Delph og Fleck er nogle af de spillere jeg vil købe ind, næste gang jeg spiller med et engelsk hold. :)


Ja, de er fantastiske begge to. Delph har gennemgået enorm udvikling - præcis som Shelvey.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Seje-RejexD 17 Maj 2009, 13:19
Delph er jo vanvittig god man :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 17 Maj 2009, 15:08
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
10/8 - 13

Helt som forventet har der været masser af aktivitet på transfermarkedet op til min sjette sæson i Wolverhampton. Jeg lovede bestyrelsen en sikker midterplacering, hvilket kastede et transferbudget på godt £30.000.000 af sig. Samtidig vidste jeg, at salg af spillere også ville være et godt tilskud.

Følgende er et overblik sommerens salg:

Fabian Delph > Chelsea - £15.000.000
Gai Assulin > Roma - £10.000.000
Eladio Fernández > Sheffield United - £2.800.000

Så kunne vi ikke holde på Delph længere, og jeg følte, vi fik en fornuftig pris for ham. I 2010 betalte vi £2.500.000 for ham, så han har ikke bare været en stjerne på banen, men også et økonomisk scoop.

Derudover er Assulin også blevet solgt, og det skyldes simpelthen, at jeg ikke vil bruge fløjspiller i den kommende sæson. Vi var for tyndt besat og har ikke kunne finde nogle habile spillere over sommeren.

Og nu vil jeg bringe sommerens investeringer:

< Christian Poulsen (midtbanespiller) - fri transfer
< Eugene Seleznyov (angriber) - £10.000.000
< Bernardo (midtbanespiler) - £12.750.000
< Charles Itandje (målmand) - fri transfer
< Miguel Veloso (midtbanespiller) - £16.500.000
< Rãzvan Rat (forsvarsspiller) - £5.000.000
< Aleksandar Lukovic (forsvarsspiller) - £5.000.000

Spilleren, der helt klart må skille sig mest ud, må være Miguel Veloso. Der er ikke meget, som denne portugiser ikke kan, og vi har da også måtte kaste en del penge efter ham. Forhåbentlig bliver han en stjerne for os.

I år er der for en gangs skyld også sikret noget erfarent blod. 33-årige Christian Poulsen har spillet på højeste niveau i mange år, og det kan vi godt bruge i Wolves. Rãzvan Rat er heller ikke helt urutineret, og han ligner en god venstre back i de kommende år.

Lukovic og Itandje er umiddelbart sikret som backupspillere, men de øvrige to i form af Bernardo og Seleznyov kan forvente en en god del spilletid. Førstnævnte er en kreativ og teknisk stærk offensiv midtbanespiller, mens Seleznyov er en stærk og arbejdsom angriber. Endelig en angriber vi kan forvente os noget af.

Det betyder, at vi nu har en trup, der ser således (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_table12.png) ud. Umiddelbart vil jeg sige, at følgende 11 er vores stærkeste:

Fleck (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_fleck02.png)     Seleznyov (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_seleznyov.png)
Bernardo (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_bernardo.png)
Shelvey (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_shelvey.png)     Veloso (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_veloso.png)
Poulsen (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_poulsen.png)
Rat (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_rat.png)     Berra (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_berra.png)     Beevers (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_beevers02.png)     Torosidis (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_torosidis02.png)
Renan
(http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_renan02.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Seje-RejexD 17 Maj 2009, 15:22
Nu begynder dit hold for alvor at ligne noget, SirToby.. fantastiske investeringer, du har fået lavet (:


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: motZ 17 Maj 2009, 17:57
Vildt godt hold du har fået dig, Toby. Gode indkøb, og også klogt købt ind.

KIU!


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: DavidMadsen 17 Maj 2009, 18:20
Efterhånden er det et fantastisk hold du har. Nu forventer jeg en top 4 placering i PL :P
KUTGW!


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Seje-RejexD 17 Maj 2009, 20:44
Det gør jeg også DavidMadsen.. Især, med det hold du har på hånden (:


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: patrick J 17 Maj 2009, 20:46
Satme et godt hold du har fået nu! :) KIU :D


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 18 Maj 2009, 16:24
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
30/10 - 13

Det har ikke været nogen prangende sæsonstart, men ej heller nogen forfærdelig. Vi ligger nemlig på 11. pladsen efter ti runder, og det ser endelig ud til, at vi har fået etableret os i Premier League. I år behøver ingen Wolves-fans at bekymre sig om nedrykning, og faktisk ser det næsten allerede ud til, at de første to nedrykkere er fundet i form af Everton og Queens Park Rangers, der på ingen måde har spillet op til niveau.

Vi lagde ud med at få en ordentlig øretæve på 4-0 på The City of Manchester Stadium, og det kunne tyde på endnu en hård sæson, men vi har trods alt levet op til forventningerne med fire sejre siden da. Bolton, Aston Villa, West Bromwich og Everton er alle blevet slået af mit mandskab, men vi to gange har misset point i slutminutterne. Vi var tæt på et flot point hjemme imod Arsenal, men i overtiden sikrede de en 2-1-sejr. Wigan gjorde også det onde ved os med en lignende situation. Imod Chelsea var vi dog aldrig tæt på point, og vi tabte 3-0.

Imod Tottenham og Fulham kunne vi med lidt held have vundet, men det endte med to uafgjorte kampe. Det blev til 0-0 ude imod Tottenham i en kamp, hvor vi havde rigtig mange gode chancer i slutningen af kampen, mens en hjemmekamp imod Fulham simpelthen bare skal vindes.

Bernardo har været den største oplevelse i denne periode. Brasilieneren er startet flot i Wolves med fire scoringer og tre assists. Seleznyov var også rigtig fornuftig i starten, men er gået lidt ned på det seneste. Han har nettet tre gange og lagt op til ditto. To af målene har dog været i liga cuppen, hvor vi slog MK Dons med 2-0 i 2. runde og Fulham med samme cifre i den følgende runde. I 4. runde kommer Arsenal på besøg.

        WOLVES
        Stilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_table13.png)
        Kampe siden sidst (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_matches15.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: AFC 18 Maj 2009, 16:27
Flot skreven update. Glæder mig til at se hvordan du kommer til at færde dig videre hen på sigt i din liga. Skal nok blive spændende :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Seje-RejexD 18 Maj 2009, 16:51
Udmærket start på sæsonen SirToby.. Det skal nok komme til at gå godt (:


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: DavidMadsen 18 Maj 2009, 16:57
Der er da kun 8 point op til CL pladserne ;)
Jeg håber selvfølgelig på europæisk deltagelse, selvom det virker lige urealistisk lige pt.
KIU!


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Seje-RejexD 18 Maj 2009, 16:59
Ja, men nu er han jo ik særlig langt inde i sæsonen :D


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Baliian 18 Maj 2009, 20:13
Virkelig fed blog du har kørende, fantastisk læsning. Du skriver flot og det er rigtig fed og simpel grafik.
Du har virkelig stablet et fantastisk hold sammen, og fantastisk køb af Miguel Veloso :D
også må jeg sige at John Fleck virkelig er blevet genial! :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 19 Maj 2009, 19:07
Fantastisk blog du har gang i :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 23 Maj 2009, 15:04
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
22/1 - 14

Så blev det også år 2014, og vi er kommet rigtig fint ind i det nye år. De er spillet 14 ligakampe samt to cupkampe siden sidst, og efter 24 runder i Premier League ligger vi minsandten i top ti.

Vi forlod ikke år 2013 med optimale resultater. Vi havde hele fire hjemmebanekampe fra den 14. december til den 28., men vi formåede kun at vinde den første af dem. Det var med 4-0 imod Bristol City, og det var da også nogle hårde modstandere i form af Newcastle, Manchester United og Manchester City vi mødte efterfølgende.

Men vi har altså lagt godt ud i det nye år. Bolton blev slået med 2-1 den 1. januar, og siden da er Wigan og West Bromwich også blevet slået. Tilmed har vi sendt Doncaster ud af FA Cuppen med en overbevisende 5-0-sejr. Og apropos cupturneringer røg vi ud til Arsenal i liga cuppen. Efter en fantastisk kamp måtte vi efter 120 minutters spil konstatere, at vi havde tabt 4-3 til de forsvarende Premier League-mestre.

John Fleck og Eugene Seleznyov har på det seneste vist sig som en fantastisk frontdue, men desværre er de begge pt. ude med skader. Til sammen har de lavet 20 mål og 11 assists. Bernardo må dog siges at være vores største profil i øjeblikket. Den offensive midtbanespiller er oppe på otte mål og 11 assists.

        WOLVES
        Stilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_table15.png)
        Kampe siden sidst (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_matches16.png)
        Spillerstatistik (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_playersta11.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Dusty78DK 24 Maj 2009, 13:19
Wolves er over nedryknings-"Muren" - nu er det bare at bygge videre på resultaterne for forsøge at drille de store. Så kan du måske i næste sæson spille med om UEFA-bold  O0


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 24 Maj 2009, 15:25
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
12/5 - 14

Det har ligget i kortene hele sæsonen, at det ville blive en sæson for Wolves, der hverken var fugl eller fisk, og her efter vores sidste kamp i sæsonen kan vi også konstatere, at det blev til en sikker midterplacering, hvilket også var målet før sæsonen.

Den sidste del af sæsonen havde ikke mange højdepunkter med sig. Den største skuffelse var nok nederlaget til Q.P.R. i FA Cuppen, mens vores 2-1-sejr over Chelsea var en god oplevelse. En hjørnsparksscoring i minut 90 var bag stor ekstase på Molinuex i det opgør. Men vi vandt faktisk kun to af de sidste 14 kampe i ligaen, men heldigvis var det ikke alle de øvrige kampe, som vi tabte. Vi fik blandt andet spillet to underholdende 3-3-kampe.

I sidste ende betød det, at vi endte på 13. pladsen. En markant forbedring i forhold til de sidste sæsoner, men faktisk fik vi kun fem point mere i forhold til sidste sæson og kun fire i forhold til den forrige. Men faktum var dog stadig, at vi havde gjort fremskridt og forhåbentlig nu kan kravle op i top ti næste sæson.

Og det skal Seleznyov, Fleck og Bernardo først og fremmest hjælpe med til. De har i denne sæson været vores målmagere med i alt 43 scoringer. De alle har også lagt op til den en del mål, men det er dog Bernardo, der har været klart skarpest her med hele 16 assists. Beevers, Veloso, Shelvey og Poulsen leverede stabile præstationer igennem hele sæsonen, og faktisk blev sidstnævnte kåret til sæsonens bedste køb i Premier League.

Nu gælder det atter om at få forbedret truppen. Jeg tror desværre ikke, at vi kan holde på Shelvey mere, og derfor gælder det om at få en god pose penge for ham og sikret en fuldgod erstatning.

        WOLVES
        Slutstilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_table01.png)
        Kampe siden sidst (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_matches01.png)
        Spillerstatistik (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_playersta01.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: DavidMadsen 24 Maj 2009, 15:27
En udemærket 13. plads. Næste år kan du så forsøge at komme i Europa!
Klasse, Toby. KIU!


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 24 Maj 2009, 16:26
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
15/8 - 14

Så gælder det min syvende sæson i Wolves! Der er løbet meget vand igennem åen, siden jeg startede, og forhåbentlig har jeg nu endelig skaffet mig en trup, der er god nok til den bedste halvdel af Premier League.

Først og fremmest har vi taget afsked med to stjerner, der til sammen har sikret os godt £40.000.000. Der er tale om midtbanespillerne, Veloso og Shelvey. Veloso er tilbage i City, hvor vi hentede ham, mens Chelsea har hentet Shelvey. Dermed har Chelsea nu en central midtbane bestående af vores tidligere stjerne i form af Delph og nu altså også Shelvey.

Den anden vej er ankommet fem spillere, der i alt har kostet os intet mindre end £60.000.000. Følgende har skrevet under på Wolves-kontrakter:

        Igor Akinfeev (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_akinfeev.png)
        Anthony Vanden Borre (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_borre.png)
        Branislav Ivanovic (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_ivanovic.png)
        Arturo Vidal (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_vidal.png)
        Carlos Eduardo (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_eduardo.png)

Med Fleck, Seleznyov og Turner som angribere i truppen følte jeg ikke, at vi manglede nogle på det område. Derfor blev der i stedet købt en målmand, en forsvarsspiller og tre midtbanespillere.

Der er tale om en af verdens bedste på målmandsposten med indkøbet af Akinfeev. Han kostede os også ufatteligt meget, men forhåbentlig vil han gøre det rigtig godt i de kommende mange sæsoner for Wolves.

For en fornuftig pris forstærkede vi forsvaret med Ivanovic. Nu er vores forsvar efterhånden rigtig habilt med spillere som Lukovic, Beevers og nu også Ivanovic.

På midtbanen er hentet en defensiv perfekt i form af Vidal, en allrounder i Vanden Borre og en teknisk og kreativ i Eduardo. En perfekt blanding, og jeg føler, at vi er blevet bedre her til trods for salgene af Veloso og Shelvey.

Nu er vi så atter klar til at tage kampen op i Premier League. Vi skal have en god start på sæsonen, og det får vi mulighed for ude imod Newcastle i 1. runde, fulgt op af en hjemmekamp imod Reading.

        WOLVES
        Trup (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_squad01.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: DavidMadsen 24 Maj 2009, 16:31
Nogle spændende indkøb! Og Akinfeev er jo blevet vanvittig! :o
Held og lykke, gå efter Uefa Cuppen! KUTGW :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Seje-RejexD 24 Maj 2009, 16:40
Fantastisk køb af Akinfeev.. For delen, hvor er han da blevet god :) !


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Baliian 24 Maj 2009, 17:15
Super fed blog, du skriver fedt og det er rigtig fed simpel grafik og så er det fedt at du har holdt den kørende i så mange sæsoner :)
respekt. Og fantastiske indkøb du har lavet!


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: -Fugge- 25 Maj 2009, 09:26
Rigtig flot blog :D

Kunne du ikke uploade et SS af hele truppen?


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: AFC 25 Maj 2009, 11:59
Det var sgu nogle imponerende indkøb. Jeg håber de kommer til at skaffe succes til dig.
Godt skrevet også. Det skal nok blive spændende med endnu en sæson i Wolves.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 25 Maj 2009, 16:17
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
13/9 - 14

Efter fire runder af Premier League kan jeg konstatere, at mit Wolves-hold har spillet den bedste Premier League-sæsonstart i min tid som manager. Med lidt held var vi kommet igennem de fire kampe ubesejret, men marginalerne har til gengæld også været på vores side i andre kampe, og vi ligger trods alt på 4. pladsen.

Målet for sæsonen er en plads i top ti, og derfor er det ganske tilfredsstillende, at vi har fået tre sejre og et enkelt nederlag i vores første kampe. Vi lagde ud imod Newcastle, og vi var bagud med 2-1 ved pausen, men værterne havde fået en mand smidt ud, og vi havde tilmed brændt et straffespark, hvorfor håbet om point bestemt ikke var ude. Efter 52 minutters spil fik Vidal også udlignet, og godt et kvarter senere blev det også 2-3. Denne gang var målscoreren John Fleck. Kampen endte 3-2, og en fornem start var på plads.

Syv dage senere viste vi igen god moral. Vi mødte Reading, og også denne gang kom vi bagud. Både 1-0 og 2-1 og efter 72 minutter var vi bagud 3-2. Men så skulle Vanden Borre først få scoret til 3-3, inden Seleznyov kom på tavlen for anden gang i opgøret kort efter. Kampen blev vundet med 4-3, og de to sejre blev fulgt op af et 2-1-nederlag til West Ham og en 4-0-sejr over Nottingham Forest. Vi førte 1-0 på Upton Park med tyve minutter igen og burde have lukket kampen, men West Ham skulle først få scoret i minut 72 og senere 90. Med en suveræn afslutning på Molineux blev Forest flået fra hinanden. Bernardo, Rat, Seleznyov og Turner kom på scoringstavlen.

I øvrigt er truppen også blevet en mand bredere. Ikechukwu Uche er sikret på en lejeaftale for resten af sæsonen. Dermed blev angrebet også forstærket.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Seje-RejexD 25 Maj 2009, 16:24
Kanon start! Lad os håbe at du spiller sådan hele sæsonen igennem..


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Nolte 25 Maj 2009, 22:58
Så vil jeg også lige kommentere, da jeg først i dag har fået tjekket din blog ud.

Spændende start på den nye sæson - du har jo efterhånden også snart holdet til det. Ellers er det jo bare enkelt og ganske velskrevet.

En ting jeg dog vil efterspørge er, at du, når du sælger spillere, vedhæfter et SS af spilleren. Ellers synes jeg det bliver lidt svært at følge med i spillernes niveau, også med henblik på at sammenligne udgående transfers med de indgående..


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 25 Maj 2009, 23:30
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
1/11 - 14

Der er spillet 16 runder af dette års Premier League, og der er gevaldige optræk til europæisk fodbold til Wolves i næste sæson. Vi spiller op med de store, slår de store og ligger i blandt de store.
[float=right]EUGENE SELEZNYOV
Alder: 29
Aggression: 20
Strength: 19
Heading: 18
- - -
Kampe: 16 (1)
Mål: 10
Assists: 5
[/float]
For Wolves har ikke bare kun slået Manchester City, siden I sidst hørte herfra. Liverpool har nemlig også fået ørene i Wolves-maskinen. City blev slået med 3-2 på Molineux, efter at den tidligere Wolves-spiller, Marguinhos, to gange havde bragt sit hold i front. En scoring fra Eduardo og to fra Seleznyov var bag den sensationelle sejr over guldkandidaten. Liverpool blev slået med 2-0 efter to mål i anden halvleg af Uche og Turner.

Vi har kun tabt tre af de 12 ligakampe, der er spillet siden sidst. Det var imod Arsenal, Chelsea, Sunderland. Bristol City, Leeds og Portsmouth er udover de førnævnte også blevet slået. Imod Bristol City leverede Uche et imponerende hattrick på kun otte minutter. Fra minut 20 til 27 sænkede han gæsterne fuldstændig.

Desværre har vi spillet for mange uafgjorte kampe. Senest imod Fulham førte vi med 2-0, men den føring smed vi og fik kun 2-2. Imod 1'eren, Tottenham, kunne vi også have vundet, men det sidste held manglede. Derudover var vi også uheldige med ikke at få point imod Chelsea og Arsenal. Vi spillede til tider rigtig fornuftigt, hvilket er noget, der lover godt for Wolves.

Og så kan vi også i år konstatere, at det ikke bliver liga cuppen, vi vinder. Everton slog os i 3. runde ud med en 1-0-sejr. Men vi glæder os da bare over den fantastiske 4. plads, som vi øjeblikket besidder og vores Premier League-topscorer, Seleznyov, og alle vores andre rigtig habile spillere.

        WOLVES
        Stilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_table02-1.png)
        Kampe siden sidst (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_matches02-1.png)
        Spillerstatistik (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_playersta02-1.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Seje-RejexD 27 Maj 2009, 14:13
Nu kører det satme for "De engelske ulve" (: Nu forventer jeg snart en plads i CHL :--------D


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: Alfster 27 Maj 2009, 16:12
Så har jeg fået kæmpet mig igennem bloggen. Det har været en udsøgt fornøjelse.

Fantastiske spillerindkøb du har præsteret og kan du holde på stjernerne, går der ikke mange år før du vinder premier league.

Ser frem til at følge dig..


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 28 Maj 2009, 20:38
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
1/2 - 15

En plads i Europa i næste sæson er ikke længere så sikker, som den har været. Efter 25 runder ligger vi på 5. pladsen - hvilket dog også tilfredsstiller mig gevaldigt - men vi har storholdene Manchester United og Chelsea lige i hælene. Det kulminerer samtidig med en langtidsskade til vores topscorer Seleznyov, hvilket er meget kritisk. Han kan være ude op til at et halvt år. Vi håber, at Turner og Uche kan overtage hans plads, men det bliver bestemt ikke let, eftersom han måske har været vores bedste indtil videre.

De to seneste kampe har givet to sejre, men før det så det bestemt ikke alt for positivt ud. Vi havde tabt imod Reading, West Ham og Arsenal lige i streg, og holdet så ud til at være i kulkælderen. Heldigvis vendte to 1-0-sejre over Forest og Leeds om på det.

Inden de tre nederlag på stribe havde vi haft nogle rigtigt gode kampe. United var blevet slået med hele 3-1 på Molienux, Villa kom til kort på eget græs, og Newcastle og Portsmouth havde som United også fået ørene i maskinen på Molinuex.

Og Seleznyov og Eduardo har nok været blandt de skarpeste i denne periode. Førstnævnte er oppe på 13 scoringer, mens Eduardo ligger på ti. John Fleck har som altid også medvirket i meget i angrebet, mens Akinfeev helt bestemt har været med til at stabilisere forsvaret. Derudover skal det nævnes, at Parejo er blevet solgt, og som erstatning har vi hentet den lynhurtige Milos Krasic ind. Parejo blev solgt til United for godt og vel £10.000.000, og da Krasic blev sikret for £3.000.000 følte jeg, at vi havde gjort en fornuftig handel.

        WOLVES
        Stilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_tabel03.png)
        Kampe siden sidst (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_matches03-1.png)
        Spillerstatistik (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_playersta03-1.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: DavidMadsen 28 Maj 2009, 20:52
Super, at du ligger over Chelsea. Og flot at du også er over United!
Jeg håber at du får den plads i Europa du fortjener. KIU!


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 30 Maj 2009, 09:59
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
17/5 - 15

Igen, igen kan jeg nu rapportere om en færdigspillet sæson. Det er nu syvende gang, jeg har fuldført en sæson med Wolves, og det er samtidig den bedste.

Vi sluttede sæsonen rigtig flot af, når man tager det i betragtning, at det er første gang, at vi har spillet med om europæiske pladser. Holdet fik ikke gummiben, og det blev til syv sejre, to uafgjorte og fire nederlag i de sidste 13 ligakampe. Vi måtte skuffende forlade i FA Cuppen i 5. runde efter et 3-1-nederlag til Fulham.

Vores fire nederlag faldt imod top fem-hold, og de er svære at undgå. Men vi har dog omvendt også hentet sejre i svære kampe. 2-0-sejren på Old Trafford imod United og sejren på 3-1 ude imod Everton er gode eksempler på det. Det skal dog siges, at United stillede på et svækket mandskab, da de havde en UEFA Cup-kamp foran sig, men det var fornemt, at vi udnyttede det til fulde. Uche og Turner var bag de to scoringer.

Alt dette betyder, at vi ender på 6. pladsen. Vi havde kun et point op til nr. 5, Chelsea, mens der var seks point op til Liverpool på den sidste Champions League-plads. Vi kan se frem til UEFA Cup-fodbold i næste sæson nu, og jeg håber stærkt på, at vi kan forbedre vores ligaplacering.

Seleznyov, Fleck, Vanden Borre og Bernardo var blandt de største profiler i sæsonen, men det var dog Eduardo, som jeg synes var spilleren, der slog mest igennem. Brasilieneren havde en helt fantastisk debutsæson, hvor det undervejs blev til i alt 15 mål og ni assists.

Nu skal der holdes på profilerne, handles nogle nye ansigter og så ses vi ellers i næste sæson til endnu et spændende fodboldår i selskab med Wolves.

        WOLVES
        Slutstilling (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_tabel04.png)
        Kampe siden sidst (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_matches04-1.png)
        Spillerstatistik (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_playersta04-1.png)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 30 Maj 2009, 10:35
Virkelig flot med en 6. plads, jeg glæder mig til at følge dig i europa næste år.


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: DavidMadsen 30 Maj 2009, 11:19
Fantastisk at du holdte United under dig. Nu ser jeg frem til at (for blot 2. gang) følge dig i Europa. Jeg ser også frem til en masse gode transfers, for at skabe succes i Europa. Held og lykke - KUTGW! :)


Titel: Sv: Engelske ulve
Oprettet af: SirToby 31 Maj 2009, 15:34
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/MANAGER_IMG.png[/img]
ENGELSKE ULVE
10/8 - 15

Så er vi i Wolves igen klar til en ny sæson. Min ottende sæson starter, når ni møder Nantes i UEFA Cuppens fjerde kvalifikationsrunde. Vores første tre ligakampe er imod Everton, Aston Villa, West Bromwich og vi har gjort, hvad vi kunne for at stå med en god, solid trup til sæsonstart.

I år har vi kun hentet fire nye ansigter på permanent aftale. Bernardo er blevet solgt til Atlético Madrid, men det skal siges, at det var vores bestyrelsesformand, der tog beslutningen. Renan og Christian Poulsen har også forladt i klubben, og i deres sted er kommet følgende plus andre:

        - Tsvetan Zlatinski (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_zlatinski.png)
Zlatinski viser toppotentiale til at blive en verdensklasse defensiv midtbanespiller. Drengen er kun 17 år, og da min talentspejder rapporterede om ham for nogle måneder siden, var jeg fast besluttet på at få ham hentet.

        - Marouane Fellaini (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_fellaini.png)
Fellaini er en ganske fremragende midtbanespiller, der da også har kostet os hele £17.500.000. Han er en målfarlig og fysiskstærk midtbanemand, og jeg forventer mig meget af belgieren.

        - José Bosingwa (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_bosingwa.png)
Da jeg opdagede, at Bosingwa kunne sikres for en slik, var jeg ikke langsom til at hente ham. Han tilfører bredde i forsvaret, og han kan nok godt forvente at blive førstevalg på højre backen.

        - Ismael Bangoura (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_bangoura.png)
Bangoura har næsten kostet lige så meget som Fellaini, og jeg forventer mig da også meget af Bangoura, selvom han umiddelbart ikke vil være førstevalg. Angriberen har i syv sæsoner for Fulham scoret hele 127 gange - forhåbentlig viser han samme målfarlighed hos os.

        - Antoine Hermann (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_hermann.png) (leje)
Efter salget af Renan skulle vi ud og finde en ny reservekeeper, og jeg er ganske tilfreds med lejemålet af Hermann, der næsten ikke kostede os noget.

Wolves er klar til sæsonen 2015/16!

        WOLVES
        Truppen (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/wolves_squad02-1.png)


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010