|
Titel: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 21 Maj 2006, 16:41 Sherman Andrés Cárdenas
Forord: Jeg har ladet mig inspirere. Inspirere af bl.a. FcEagle og JosepGuardiola til at skrive en ny blog. Danmark ligger stille lidt, men den vil måske blive vakt til live igen før eller siden. Lige nu gælder det dog denne blog, hvor idéen, jeg har taget til mig, er, at man følger én bestemt spiller, skriver fra hans synspunkt og fokuserer på ham. Spilleren skulle have talent, være ung, så man kunne følge ham i mange år, og så skulle han endnu ikke spille på højeste niveau. Valget af Cárdenas fra den colombianske klub CA Bucaramanga CD var oplagt, da han til UG opfylder alle kriterierne. Cárdenas har et enormt talent, som jeg vil udvikle og følge. Hvis han bliver solgt, overtager jeg klubben, som køber ham, hvorfor jeg også har valgt en del ligaer i dette spil: Colombia (División Mayor – Copa Mustang og Second Division), Danmark (SAS-ligaen), England (Barclays Premiership og Coca-Cola Championship), Frankrig (Ligue 1 Organge og Ligue 2 Orange), Spanien (La Primera División og Segunda División A), Holland (Æresdivisionen), Italien (Serie A TIM og Serie B TIM), Portugal (Liga betandwin.com), Skotland (Bank of Scotland Premierleague), Sverige (Allsvenskan og Superettan), Brasilien (Campeonato Brasileiro Série A og Campeonato Brasileiro Série B), Argentina (Primera División og Primera B Nacional), Hvis det skulle ske, at Cardenas bliver solgt til en liga, jeg ikke har valgt, vil jeg simulere, indtil han er i en tilgængelig klub. Bloggen vil blive skrevet i dagbogsform, hvorfor der vil være meget tekst, enkelte billeder, men ingen fra spillet. Med det kan jeg starte… Introduktion: Kære læser. Jeg hedder Sherman Andrés Cárdenas, og jeg er 16 år gammel. Jeg blev født den 7. august 1989 her i Bucaramanga, hvor jeg har boet hele mit liv. Det har været godt at vokse op her. Jeg har – i modsætning til de fleste andre hernede – aldrig selv måttet tjene til føden, for mine forældre har været blandt de meste velhavende i byen. Derfor har jeg altid haft et godt afsæt til at få et godt job, og mine forældre ønskede, at jeg blev læge. Det var jeg dog ikke selv opsat på, for som alle andre i byen elsker jeg at spille fodbold, og det har jeg altid gjort. Jeg [float=right][img width=177 height=250]http://www.elcolombiano.com/BancoMedios/Imagenes/shermancardenasCOL19092005.jpg[/img][/float]har brugt time efter time, dag efter dag på at spille fodbold, siden jeg var helt lille, og det har jeg åbenbart talent for, for den lokale klub, CA Bucaramanga CD, kontaktede min familie i sommers. De ville skrive kontrakt med mig, efter at de havde set mig spille rundt omkring. Mine forældre var ikke begejstrede, langt fra, men jeg fik overtalt dem og overbevist dem om, at det var det, jeg gerne ville, mens repræsentanten fra klubben på mystisk vis fik dem overbevist om, at jeg kunne nå langt. Jeg ved ikke helt, hvorfor det lige var mig af alle mine kammerater, som skulle have en kontrakt, men klubben fortalte mig, at de mente, mit skud, min teknik og mit overblik overgår de flestes på min alder. Hvis jeg skulle beskrive mig selv som spiller, ville jeg også sige, at teknikken og mit skud (specielt med venstrebenet) er mine største forcer, men jeg er efter min mening også lidt mere uselvisk end de fleste andre. Men jeg fik en kontrakt, så nu tjener jeg altså hele 700.000 peso (1.900 kroner) per uge! Det er jo helt vildt! Siden den dag i sommers har jeg hver dag med få undtagelser trænet sammen med de andre gutter fra ungdomsholdet, og det har været sjovt, jeg er blevet taget godt imod, og jeg har allerede nu udviklet mig meget som spiller. Jeg har også måttet gå på en diæt, da jeg har vejet lidt for meget. Jeg er 182 cm høj, og tilbage i sommers vejede jeg et godt stykke over 80 kg, men i dag har jeg fået det begrænset til 80 kg, hvilket egentlig er en o.k. vægt, for så har jeg også lidt mere kropsstyrke end de andre på min alder, som let kan blive trampet ned af spillerne, som er oppe i tyverne. Jeg har ingen sikker kontrakt pga. min alder, så jeg ved ikke, hvor jeg står, og hvis der skulle komme en anden klub, som var interesserede i mig, kunne de til hver en tid henvende sig direkte til mig, for Bucaramanga har intet at skulle have sagt. Indtil nu er jeg dog glad for at være her. En ny sæson er for dagen, og klubben har netop fået ny træner. En dansker som er bosat her i byen. Han har vistnok trænet et par mindre klubber i sit hjemland, jeg har ikke helt forstået, hvad han har opnået, men medierne mener i hvert fald ikke, at Jesper Olsen, som han hedder, vil blive nogen stor succes her. Han virker dog rigtig flink, og han har tilsyneladende store tanker om mig. Han spørger mig i hvert fald ofte om, hvordan det går, og han har sågar sat mig på førsteholdet til den kommende sæson, som snart starter. Jeg ved ikke, om han har tænkt sig at bruge mig som fast mand, for der er i den grad mange gode offensive midtbanespillere i truppen, som er den plads, jeg spiller, men de er alle sammen utrolig flinke, og de hjælper mig til træning. Det er hårdt at træner på førsteholdet, og jeg kan hver dag tydeligt mærke, at jeg er mere udmattet, når træning er slut, end jeg var, da jeg trænede på ungdomsholdet. Det gik godt på ungdomsholdet, hvor jeg var fast mand. Vi spillede en fin sæson, og jeg blev rost til skyerne. Jeg fik da også lavet en hel del oplæg og scoret lidt mål. Jeg glæder mig meget til at spille på højeste plan i Colombia i år, det bliver ekstremt spændende. Hvis vi skal gå over til holdet, jeg spiller på, CA Bucaramanga CD, så har vi et rigtig godt hold i år. Vi har aldrig vundet División Mayor – Copa Mustang, vi blev nummer to i 1997, men vi har aldrig vundet. Det gør vi nok heller ikke i år, men vi er bestemt heller ikke et af ligaens svageste hold. Vi kommer ikke til at kæmpe om nedrykning, men vi vil nok ligge lige under de allerbedste, når sæsonen er omme. Vi har en stærk målmand i Daniel Vélez, og generelt har vi bare et rigtig godt hold. Vores nye træner har fortalt os, at han regner med at købe yderligere forstærkninger, hvilket jeg var lidt nervøs for i starten, men han forsikrede mig, at det ikke vil påvirke min position på holdet. Det bliver nok enten AC Deportive Caldi eller CD Once Caldas, der vinder, de har nok de bedste hold, men der er chancer for, at vi kan blive top otte, hvilket giver adgang til playoff-spillet, det ville være fedt. Der er atten hold i ligaen, og vi har et godt hold uden tvivl. Jeg ved stadig ikke, hvordan vi skal stille op i den kommende sæson, og jeg ved heller ikke, hvem der bliver købt, og om jeg skal være fast. Det vil alt sammen vise sig senere, og jeg kan ikke vente med at komme i gang. Titel: Sv: Andrés Sherman Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: Thore 21 Maj 2006, 16:44 Fed ide O0
Titel: Sv: Andrés Sherman Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: chelidze90 21 Maj 2006, 16:52 Cool ide :c:
btw. Hedder han ikke Sherman Andres Cardenas ??? Titel: Sv: Andrés Sherman Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 21 Maj 2006, 16:55 Citat af: chelidze90 21 Maj 2006, 16:52 Cool ide :c: btw. Hedder han ikke Sherman Andres Cardenas ??? Nu du siger det, bliver jeg faktisk i tvivl :-) Det finder jeg ud af snart :) EDIT: Du har ret >:( Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: zadix 21 Maj 2006, 18:19 jeg ved godt at det ikke er det rigtige sted at spørge, men er der nogen som ved om den her knægt også er et enormt talent IRL??
Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: Frazonn 21 Maj 2006, 18:32 Citat af: zadix 21 Maj 2006, 18:19 jeg ved godt at det ikke er det rigtige sted at spørge, men er der nogen som ved om den her knægt også er et enormt talent IRL?? http://eltiempo.terra.com.co/depo/FUTBOL/FUCO_F/NOTI_FC/fecha11finalizacin/ARTICULO-WEB-_NOTA_INTERIOR-2537520.htmldu oversætter bare :b - tror der står noget med trods han kun er 16 er han et eller andet fra/for columbia.. måske et stort talent ? :) Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: Dusty78DK 21 Maj 2006, 18:53 Lige et teknisk spørgsmål: Har du tænkt dig at styre den klub han spiller i? Eller vil du bare være arbejdsløs og så se hvordan det går ham?
Spændende i hvert fald! :) Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: Nees 21 Maj 2006, 18:57 Citat af: Dusty78DK 21 Maj 2006, 18:53 Lige et teknisk spørgsmål: Har du tænkt dig at styre den klub han spiller i? Eller vil du bare være arbejdsløs og så se hvordan det går ham? Spændende i hvert fald! :) Godt spørgsmål vil jeg også gerne vide. Jeg synes du bare skal se hvordan han klare sig og måske have et andet spil hvor du er den klub du nu er og ikke gå efter hvor han er :) bare et forslag :) Men det er en god idé O0 Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 21 Maj 2006, 19:00 Citat af: Dusty78DK 21 Maj 2006, 18:53 Lige et teknisk spørgsmål: Har du tænkt dig at styre den klub han spiller i? Eller vil du bare være arbejdsløs og så se hvordan det går ham? Spændende i hvert fald! :) Det er min plan at styre den klub, han spiller i, uanset hvor han tager hen :) Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: Dusty78DK 21 Maj 2006, 19:01 Citat af: United-styrer 21 Maj 2006, 19:00 Det er min plan at styre den klub, han spiller i, uanset hvor han tager hen :) uuuuha, spændende idé! O0 Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: donthomas 21 Maj 2006, 19:16 Skal blive spænende at følge denne blog.
Og klasse at du vil styre den klub han nu måtte skifte til. Så bestemmer du jo selv hvor du skal spille henne af i verden. Klasse og super ide. Held og lykke her fra. Ps. God og spænende start på bloggen O0 Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 21 Maj 2006, 20:03 19. januar 2006
Det er ikke lang tid siden, det nye år startede. 2006 er i fuld gang, og der blev festet igennem for mit vedkommende. Det er længe siden nu, og vi har endda allerede spillet en kamp siden. Det var den 13., hvor vi spillede 1-1 mod Centauros, og jeg var ikke i truppen, men det var før den nye træner kom. I dag var der kampdag, og hele holdet tog med stor spænding til taktikmødet, hvor vi alle ventede med iver på at se, hvordan vores nye træner mente, at vi skulle spille og endnu vigtigere; hvem der var i truppen, og hvem der skulle starte. Træneren trådte ind i lokalet, afslappet som altid, og han startede: ”Hej gutter! Så er der venskabskamp i dag. Girardot FC fra den næstbedste række, dem bør vi slå, men husk, at det vigtigste er, at I kommer i gang, får løbet jer varme og får følelsen med bolden igen.” Herefter fremlagde han taktikken. Vi havde trænet hårdt i de seneste par dage, men det var alt sammen fysisk træning, så ingen af os var egentlig klar over, hvordan vi skulle spille. Jeg kendte næsten intet til modstanderne, Girardot, udover, at de var fra landets næstbedste række. Jeg kendte ikke en eneste spiller fra deres hold. Tilbage til taktikken: Daniel Vélez skulle stå på mål, det kom ikke som nogen overraskelse. Så skulle vi spille med kun tre forsvarsspillere bagved. John [float=left][img width=333 height=250]http://eltiempo.terra.com.co/depo/FUTBOL/FUCO_F/noticias/IMAGEN/IMAGEN-2537539-1.jpg[/img][/float]Gelmer Córdoba, lejede José Vicente Preciado og César Alberto Vásquez skulle tage sig af de defensive pligter, hvor de primært skulle sende bolden hurtigt fremad, så snart de fik den. Vi spillede med to offensive fløje, Marquinhos og Alex Orrego, som er lejet i CD Envigado FC. Begge var bejlere til den offensive midtbane, så jeg var positiv, da jeg hørte, at de var på fløjene. Vi spillede derudover med to centrale midtbanespillere, Andrés Sarmiento, som skulle være den mere defensive, og Weymar Franck Olivares, som fik lov at gå lidt mere frem på banen. Andrés udtalte i øvrigt tidligere på dagen, at han muligvis gerne vil til en større klub. Det, synes jeg ikke, var særlig smart gjort på samme dag, som vi skulle spille trænerens debutkamp, men træneren fortalte ham, at han forstod hans følelser, men at han i stedet ville forsøge at gøre Bucaramanga til så stor en klub, at den ville opfylde Andrés’ ambitioner. Det har Andrés ikke besvaret endnu. Derefter kom vi til min position, den offensive midtbane. Jeg havde en god fornemmelse i maven, da jeg fornemmede, at den nye træner havde et godt øje til mig. Mit hjerte bankede hurtigt, i de sekunder der gik inden han sagde navnet, men skuffelsen var tydelig, da han sagde ”Emerson Chammoro”. Det var ellers lige en plads til mig, for han fik stort set lov til at gøre lige, hvad der passede ham. To angribere var der også plads til, og de to var Julián Téllez og holdets måske største stjerne, John Felipe Rivas, hvoraf Téllez som oftest skulle ligge i boksen, mens Rivas fik lov at være lidt mere bevægelig. Jeg fik en plads på bænken, men det gjorde næsten hele holdet, så det havde jeg forventet. Lettere slukøret satte jeg mig på min plads inde på det meget tomme og triste stadion for at overvære kampen… Der skulle kun gå to minutter, før der var noget at se på. Vásquez spillede bolden frem til Marquinhos, som efter et par træk spillede den videre til Sarmiento. Han sendte den første gang videre til Rivas, som gjorde ditto til Chammoro, men han brændte på det skammeligste den store chance. Det var selvfølgelig på sin vis positivt for mig, da det er ham, der tilsyneladende er min konkurrent i startopstillingen. Vi fortsatte med at være spilstyrende, således havde Orrego et skud som blev reddet på stregen efter effektivt kontraspil, da der var spillet godt syv minutter. Vi blev ved med at skabe chancer og spille flot fodbold, Téllez, Chammoro og storspillende Marquinhos fik hver to store muligheder, og jeg kunne blive ved, men det blev i stedet Rivas, som efter frispark fra Orrego fuldt, fuldt fortjent kunne heade os foran efter lidt over tyve minutter. Det betød dog slet ikke, at vi stoppede med at skabe chancer, men ved pausen stod det kun 1-0, selvom der lige så godt kunne være et nul bag ved vores ettal. Så var der pause, og vi skulle nu høre, hvad der skulle ske i anden halvleg. Vores træner fortalte, at han var positivt overrasket over holdets flotte spil, og at han allerede nu var godt tilfreds. Dog ville han stadig gerne se en god indsats specielt fra de spillere, der kom på banen fra anden halvlegs start. Med den sætning fangede han pludselig min opmærksomhed, for skulle jeg nu på banen? Først byttede han målmand, og Vélez blev dermed erstattet af Libardo Enrique Aranda. I forsvaret kom Luis José Pérez ind i stedet for John Gelmer Córdoba, mens de centrale midtbanespillere, Olivares og Sarmiento gik ud, hvilket kom Juan Carlos Quintero og Jáider Alberto Rodríguez til gode. ”Og så går Chammoro ud, og Cárdenas kommer ind”, sagde træneren. Yes! Så skulle jeg alligevel på banen i dag. Jeg kunne ikke vente med, at pausen var overstået. Til slut erstattede Henry Javier Hernández Téllez i angrebet, men det var jeg ligeglad med, for jeg tænkte kun på at imponere træneren. Efter lang tids venten skulle anden halvleg endelig til at gå i gang… Det startede dog som en frustrerende oplevelse, for selvom jeg var opsat på at spille til, slappede mange af de andre lidt af, og Girardot fik endda udlignet efter tyve minutter. Diego Fernando Torres hed deres målscorer. Derefter kom der lidt mere gang i sagerne, og jeg fik bl.a. en kæmpechance, men desværre fik jeg ikke scoret. Det gjorde til gengæld Preciado kort efter, og så var vi igen foran. Kort efter fik Rivas bolden i nettet, men målet blev annulleret, fordi han var i offside-position. Det ville han ikke finde sig i, så kort efter scorede han igen, og denne gang var målet helt reelt, og så førte vi 3-1, og mere blev det ikke til. Jeg spillede en rimelig anden halvleg, jeg var i hvert fald ikke dårligere end Chammoro, men det var ikke min bedste kamp trods alt. Efter kampen fik vi ros af træneren, som syntes, at vi spillede en god kamp. Det var en god dag, en hyggelig dag med en god sejr. Jeg tog hjem ret kort efter, jeg bor i øvrigt stadig hjemme, og her stod mor klar med maden. Næste gang håber jeg, at jeg er i startopstillingen, nu er det tid til at sove… Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: SirToby 21 Maj 2006, 21:00 Fremragende skrevet. Fed blog!
Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: ZhotLog 22 Maj 2006, 17:02 Uhhh, det lyder som en blog jeg vil følge med i ::)
Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 23 Maj 2006, 16:28 23. januar 2006
[float=right][img width=75 height=90]http://dosya.hurriyetim.com.tr/euro2004/Yakisikli/Ruud%20van%20Nistelrooy.jpg[/img][/float]I dag blev valget af årets fodboldspiller og årets spiller offentliggjort. Priserne er i grunden helt de samme, men eftersom det er to forskellige, der laver kåringerne, kommer de fra begge. Prisen kaldet årets fodboldspiller blev vundet af John Terry, forsvarsspiller fra Chelsea. Nummer to blev Manchester Uniteds Wayne Rooney. Han er et af mine største forbilleder, fordi vi spiller næsten samme position, og så er han, præcist som mig, meget ung, men alligevel har han slået igennem. Jeg håber, at jeg snart kan gøre det samme. På tredjepladsen kom Terrys holdkammerat Frank Lampard. I den anden kåring, årets spiller, vandt Ruud van Nistelrooy, der som Wayne Rooney er fra Manchester United. Han vandt foran Fernando Torres fra Atletico Madrid, mens Chelseas Paulo Ferreira blev treer. Jeg håber og tror på, at jeg en dag kan se mit navn på den liste. 25. januar 2006 Igen i dag skulle vi spille kamp. Det var første gang efter den flotte 3-1-sejr over et hold fra anden division, en kamp hvor jeg gjorde det udmærket. I dag møder vi et hold som hedder CD Expreso Rojo, og de spiller, som den sidste modstander, i Colombias anden division, hvor de dog efter sigende skulle være blandt de bedste, men hvad ved jeg. Træneren trådte ind i lokalet, mens vi sad og hyggesnakkede lidt i omklædningsrummet, og han gjorde det hurtigt klart for os, at han var særdeles tilfreds med den foregående indsats, og at han ønskede, at vi fortsatte takterne. Da han skulle præsentere holdet, gik han ikke så slavisk til værks, han sagde blot, at det samme hold skulle spille. ”Pis!”, sagde jeg lavt, mens jeg holdt hovedet ned i jorden. Træneren opdagede min frustration, men han sendte et opmuntrende smil tilbage. Der var ikke andet at gøre end at blive ved med at kæmpe, tænkte jeg for mig selv, inden jeg gik ind for at se kampen… Jeg kunne fra bænken se gutterne starte rigtig godt. Téllez fik bl.a. en stor chance, men headede i sidenettet, mens Chamorro også havde et godt langskud. Efter en halv time kom vi fortjent foran, da Orrego rundede et par mænd, inden han sendte et drømmespark helt op i krydset. Der gik dog kun yderligere et par minutter, før en af deres, en spiller som hed Carlos Andrés Vásquez, fik headet en udligning i nettet, og så var det status quo. Vi fik dog svaret hurtigt tilbage igen, da Rivas fik bolden i nettet, men for anden kamp i træk måtte han lide den tørn at få et mål underkendt. Ti minutter senere tog Rivas dog revanche. Først lavede Téllez en usandsynligt fæl afbrænder, men Rivas fulgte op og skød bolden ind i det tomme mål, 2-1, hvilket holdt halvlegen ud. I pausen lagde træneren ud med at rose holdet for veludført arbejde, men han sagde samtidig, at holdet ikke skulle falde i søvn, at vi skulle fortsætte. Herefter gik han over til den for mig vigtigste del, udskiftningerne. Han lavede mange udskiftninger, ja, han skiftede sgu næsten hele holdet ud, men det, der var allervigtigst, var, at han igen lod mig erstatte Chamorro. Jeg havde endnu engang en chance for at spille mig ind på holdet, og jeg var fast besluttet på at tage den. Dybt koncentreret og fokuseret gik jeg ind på banen til anden halvleg, på et stadion hvor de 229 tilskuere knap nok kunne overdøve lyden fra trænerne. Anden halvleg var ret god for holdets vedkommende, og for mig selv var det vel også okay. Jeg havde ikke bolden helt så meget, som jeg gerne ville, men når jeg havde den, slap jeg fornuftigt fra det. Jeg var endda tæt på at score et mål, da jeg sparkede et frispark fra vel nok omtrent 25 meter, men det gik lige forbi stolpen. Vores forsvar var ekstremt usikkert, men der gik heldigvis ikke mål ind. Vi scorede ej heller selv, så 2-1 var resultater, hvilket var helt fortjent. I forhold til Chamorro er det vel stadig helt lige mellem ham og mig. Jeg vil umiddelbart sige, at vi igen spillede lige godt. Så håber jeg, at tvivlen næste gang kommer mig til gode, så jeg får tilliden til at starte inde. Vores træner var fint tilfreds med indsatsen, har han netop fortalt. Mens jeg skriver dette, sidder jeg i omklædningsrummet, så det er lidt svært at koncentrere sig. Derfor lukker jeg for nu, og så vil jeg deltage i festlighederne… 26. januar 2006 I dag blev der vendt godt og grundigt op og ned på vores træningsprogram. Han ville simpelthen dele os alle op alt efter positioner, således at vi kun brugte tid på det, vi burde. Det er i mine øjne lidt trist, at vi skal skilles fra hinanden, da der er en god kemi holdet iblandt, men jeg er sikker på, at træneren ved, hvad han gør, og at det nok skal give resultater. Han har desuden gjort træningen væsentlig hårdere, men for mit eget vedkommende bliver der ingen ændringer. Han vil nemlig ifølge ham selv ikke overbelaste så ung en spiller. Jeg frydede mig lidt over det, mens den resterende del af de offensive midtbanespillere skuede misundeligt til mig. 31. januar 2006 Olivares er sur nu. Han er utilfreds, fordi træneren afviste et tilbud fra Júnior på ham. Buddet var ifølge træneren så lavt, at han absolut ikke kunne acceptere det, når det var budt på en fast mand. Derfor forstod han ikke helt Olivares’ utilfredshed. Nu må vi se, hvad der sker… 1. februar 2006 Øv! Deportivo Cali var i dag ude med et bud om at leje Chamorro resten af sæsonen. Det havde virkelig åbnet mulighederne for mig på den offensive midtbane, men desværre takkede træneren nej til tilbuddet. Så må jeg kæmpe mig på holdet i stedet for, der er kamp allerede i morgen, så nu vil jeg hvile mig, så jeg er helt klar… 2. februar 2006 Vi spillede i dag vores sidste venskabskamp, inden sæsonen starter om tre dage. Vi mødte et totalt ukendt hold kaldet Chia, og vi var vanen tro edderspændte, da træneren offentliggjort holdet. Der var en ændring denne gang, men det var bestemt ikke, hvad jeg håbede på. I stedet for at jeg skulle erstatte Chamorro, blev det i stedet Rafael Arles Castillo, som kom med i stedet for Marquinhos, som efterhånden også er ved at være en gammel mand (han er 37). Endnu engang måtte jeg lidt skuffet gå ind og agere tilskuer… Holdet, vi mødte, var ekstremt ringe. Det viste sig lynhurtigt, hvor vores hurtige kontraspil åbnede for enorme huller i deres forsvar. Efter tyve minutter havde Rivas scoret hattrick, og fem minutter senere fulgte min konkurrent, Chamorro, op, hvilket jeg overværede med blandede følelser. Her kunne vi allerede have ført 7-0, men Chamorros mål var blot vores fjerde. Modstandernes svaghed blev virkelig udstillet efter en halv time. Preciado ligger bolden særdeles ufarligt frem, men ingen går i den, og i stedet løber Rivas den op. Målmanden kunne sagtens have nået bolden, men han valgte i stedet at bakke, og så scorede Rivas sit fjerde og holdets femte kasse. Det lignede ikke, at der skulle komme flere mål før pausen, men det ændrede Sarmiento på i overtiden, da han hamrede et brag af et langskud ind bag keeperen, og 6-0-målet var en realitet. Hvilken halvleg! Træneren var ekstremt tilfredse med kampen, det gjorde han udtryk for i pausen, men han fortalte også – måske lidt i sjov – at han gerne ville nå et tocifret resultat. Da det var den sidste kamp inden sæsonstarten, ville han ikke foretage mange ændringer. Det lød ikke godt i mine ører, men han foretog heldigvis to, hvoraf det traditionelle bytte mellem Chamorro og jeg var det ene, mens det andet var, at Hérnandez kom ind, og Téllez gik ud. Glad og fornøjet gik jeg ud til anden halvleg. Det havde kriblet i benene gennem hele første halvleg for at komme ind og deltage. Stemningen var dog i bund grundet de sølle 68 tilskuere, men det betød ikke det store for mig… Vi fik lidt af et chok efter kun fem minutter af anden halvleg. Chia, som havde virket så usandsynligt dårlige før pausen, fik scoret og reduceret til 1-6. Deres målscorer hed vist noget med Machado. Vi svarede dog igen med et par chancer, og så skete det med en halv time igen. Vi fik hjørnespark, og Castillo sendte den indover. Indlægget var ikke specielt godt, men den lå lige til mig, og så trykkede jeg af med en helflugter, som drønede ind ved den fjerneste stolpe. Det var fantastisk, og jeg løb over til den gabende tomme tribune, hvor jeg fejrede det med stor opbakning fra holdkammeraterne. Efter mit mål gik kampen lidt i tomgang. Rivas havde et par friløbere, men han fik ikke scoret, og vi vandt kampen med hele 7-1. Jeg spillede ingen fantastisk halvleg, men det var så lækkert at score det mål. Og det var ikke bare et mål, men et utrolig flot mål. Træneren var begejstret over indsatsen, og det var en rigtig lækker dag. Mine forældre og min lillesøster er gået i seng nu. Hende har jeg slet ikke fortalt om, men det må blive en anden god gang. Lige nu vil jeg følge i mine forældres fodspor og krybe til køjs. Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 23 Maj 2006, 16:29 Tak for kommentarerne indtil nu :)
Der er opdatering på side et. Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: Zone 43 23 Maj 2006, 16:40 Fed ide. O0
Glæer mig til mere :) Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 25 Maj 2006, 14:27 3. februar 2006
Vi fik en fridag i dag, i anledning af at træningskampene var overståede. Det var godt nok herligt. Jeg brugte tiden i selskab med familien og et par gode venner, og jeg kan love, at jeg nød det. Skønt med en fridag. Her til aften har jeg samlet tankerne. Målet i går gav mig virkelig lyst til at spille på det her hold. Jeg har hele tiden brændt for at være i startopstillingen, men den følelse, målet gav mig, vil jeg opleve igen og igen, for det var virkelig stort. Derfor vil jeg i de kommende uger give den ekstra meget gas til træning, så jeg kan imponere træneren. Måske det allerede kan give bonus på søndag, når vi spiller den første ligakamp… 5. februar 2006 Så kom vi i gang i dag. Vi mødte CS Deportivo Pereira. De er vel omtrent lige så gode som os på papiret, men vi havde hjemmebanefordelen, hvorfor bookmakerne mente, at vi var svage favoritter. Jeg kunne endnu engang konstatere, at træneren havde foretrukket Chamorro frem for mig, hvilket endnu engang ærgrede mig. Holdet var det samme som sidst, men jeg var som i de andre kampe blevet belønnet med en plads på bænken, så chance for spilletid var der da trods alt. Modstanderne fik den første farlige chance, men de skød i sidenettet. I stedet kom vi foran efter seks minutter, da Castillo sendte en lang, høj bold ind i feltet, som målmanden gik efter. Det skulle han dog ikke have gjort, for inden bolden røg over til ham, kunne Téllez hoppe op til den og heade den i det tomme net. Et par minutter senere scorede Rivas et drømmemål, hvor han med ydersiden drønede bolden op i hjørnet, og Rivas fulgte op ti minutter senere med endnu et mål, denne gang med hovedet efter et frispark. Efter en halv time fik de reduceret. Deres målscorer hed Gigena. Han spillede faktisk en ret god kamp. Begge hold brændte en del chancer herefter, men det forblev 3-1 til pausen. Træneren havde al grund til at være tilfreds med første halvleg, og det var han da også fuldt ud. Han foretog tre udskiftninger. Det var egentlig mere af nød end af lyst, da alle tre var enormt trætte og selv bad om at blive udskiftet. Rivas, som var vores bedste spiller i første halvleg, var en af dem, hvorfor Marquinhos, den gamle mand, kom ind i stedet. Castillo var også helt færdig, og Ricardo Phillips kom ind i stedet. Den sidste spiller, der måtte gå ud, var Chamorro, hvilket jeg selvsagt var ovenud tilfreds med, eftersom det betød, at jeg skulle ind. Igen havde jeg chancen for at bevise mit værd, og chancen var i dag om muligt endnu større, da Chamorro havde spillet en helt anonym første halvleg. Jeg kan garantere dig for, at jeg var tændt… Jeg fik en god start – rigtig god endda. Efter fem minutter fik jeg bolden lidt foran feltet. Jeg overvejede meget om jeg skulle skyde, men i stedet overlod jeg bolden til Sarmiento, som var lige bag mig. Han spillede den tilbage til mig, hvorefter jeg lagde en aflevering i dybden, som fuldstændig åbnede modstandernes forsvar, og Marquinhos udnyttede den til at gøre det til 4-1. Efter en time fik jeg min første afslutning ved et frispark, men skuddet gik lidt forbi. Kort efter prøvede jeg med et langskud, som var noget mere vellykket. Skuddet sad helt oppe i hjørnet, men desværre nåede målmanden derop og reddede til hjørne. Vi vandt kampen 4-1 efter et par store, men brændte chancer til Deportivo til slut. Jeg spillede en god kamp, det synes jeg helt bestemt, og jeg bidrog i hvert fald med mere end Chamorro. Om det er nok til at være i startopstillingen næste gang, ved jeg ikke, men jeg har om ikke andet nærmet mig i dag. Træneren var selvfølgelig glad for sejren og roste os for vores arbejde. Vi spillede egentlig ikke bedre end Deportivo, men når man vinder 4-1, tænker man ikke ret meget over et sådant faktum. Nu vil jeg vende snuden hjemad… 8. februar 2006 Endelig fik jeg chancen fra start! Vi skulle møde A Deportivo Pasto hjemme, og taktikken var den samme, holdet var den samme, men med den undtagelse at jeg, Sherman Andrés Cárdenas, erstattede Chamorro på den offensive midtbane. Jeg var meget nervøs, men også ekstremt fornøjet over at være blevet givet denne chance, som jeg virkelig skulle udnytte i en kamp, hvor vi var svage favoritter… Vi dominerede kampen i første halvleg. Vi fik ikke så mange chancer igen, men vi styrede spillet. Efter en halv time kom vi foran, da Téllez, som i øvrigt måtte lade sig erstatte med Marquinhos kort efter grundet en skade, spillede bolden til Orrego som slog et fladt indlæg ind, og her kunne jeg umarkeret løbe ind i bolden og sende den i det lange hjørne. Igen fik jeg scoret, og det var fantastisk, da jeg ikke havde spillet nogen stor kamp indtil målet. Efter det mål gik det til gengæld helt amok. Fem minutter efter sparkede Vélez målspark, som jeg headede videre til Orrego. Han tog et par træk frem af banen, før han afleverede bolden til Marquinhos. Marquinhos kunne sagtens skyde selv, men han valgte at overlade den opgave til mig, og jeg satte den denne gang ved den nærmeste stolpe, kasse, jeg var nu dobbelt målscorer, og jeg kunne slet, slet ikke fatte det. Det var dog meget heldigt, at jeg gjorde det, for kort efter kom vi ned på jorden igen. En af deres, jeg tror han hed Estupiñán, snørede lidt heldigt Córdoba, hvorefter han hamrede bolden ind bag Vélez, og vi måtte lidt skuffende nøjes med 2-1 ved pausen. Jeg havde ikke ventet at blive udskiftet efter to mål på en halvleg, og jeg blev ikke overrasket. Træneren var ikke helt tilfreds med, at modstanderne fik reduceret, og han insisterede på, at vi fastholdt grebet og ikke smed sejren væk. Den eneste ændring, han foretog, var Jáider Alberto Rodríguez ind og Orrego ud… Kort inde i anden halvleg var vi ganske enkelt svineheldige. De åbnede vores forsvar og kom fri med Vélez, som fik blokeret, men den røg lige ud til en modstander, som havde fuldkomment åbent mål, men han misbrugte på det skammeligste. Vélez måtte umiddelbart efter bytte med Aranda, fordi han var skadet. Efterfølgende blev vi i den grad presset, og det var mig et under, hvordan vi kunne holde føringen. Det kunne vi til gengæld heller ikke, for ti minutter før tid kom udligningen på hovedstød fra Sacramento, hvilket som sådan var fair nok. Vores halvinvalide hold, hvor størstedelen var gennemført smadrede, mens Preciado havde fået en mindre skade, kunne ikke svare igen, og kampen endte lidt skuffende 2-0. Lidt skuffende, fordi vi havde været foran med to. Træneren talte med store bogstaver i pausen. Det var faktisk første gang, vi så ham fra den side. Da han var faldet til ro, var han dog nemmere at have med at gøre, og han sagde sågar, at han synes, det var synd, for vi havde gjort det godt. Personligt kan jeg kun være tilfreds grundet mine to mål, men jeg ærgrer mig over, at vi ikke kunne holde føringen, men fire point på to kampe er isoleret set ganske fornuftigt. Nu må vi bare holde skansen, og ikke mindst skal jeg helst holde mig på holdet, for det vil jeg nødigt være foruden… 9. februar 2006 [float=right][img width=170 height=181]http://www.beg.utexas.edu/indassoc/fraccity/public/images/bucaramanga-frac.gif[/img][/float]Jeg er netop kommet hjem fra træning. En lidt blød træning i dag, eftersom vi spillede kamp i går. Nu vil jeg benytte lejligheden til at fortælle lidt mere om byen Bucaramanga. Byen er en del af Santanderdistriktet i Colombia. Den blev dannet i 1622 af de spanske kolonister. Byen levede i lang tid lidt anonymt, men i løbet af 1800-tallet overtog den Giróns dominans og begyndte at tiltrække tyske markedsmænd og eventyrere. Det lyder umiddelbart positivt, men som det er set i mange andre tilfælde ledte det til stridigheder mellem de lokale og turisterne. Gennem den civile krig fra 1899 til 1902 blev regionen på mange måder ødelagt, hvorfor Bucaramanga blev sat lysår tilbage, og byen udviklede sig kun ganske lidt i løbet af 1900-tallet. Byen befinder sig i de Colombianske bjerge, hvorfor den er placeret hele 959 meter over søens overflade. Byen er 165 km2 stor, og gennemsnitstemperaturen her i byen er 26 grader, så her er altid dejlig solskin, året rundt, hvilket jeg nyder, og det er en af mine største betænkeligheder angående, om jeg engang skal til Europa for at spille. Vi har også en lufthavn her i Bucaramange eller ”Parkernes by”, som vi også kaldes. Palonegro Airport kaldes den. Byen er meget opdelt i nord og syd. I ”Kennedy-området” mod nord er folk meget fattige, mens der i syd er mere attraktivt. Hvad er der ellers at sige? Jo, så sent som i sidste måned lancerede byen noget, de kaldte WiMAX. Det er noget elektronisk, min far forsøgte for et par uger siden at forklare mig, hvad det er, men jeg forstod det aldrig helt. Det er dog vistnok ret stort, og vi er den første by i Colombia, som lancerer det. Jeg nyder at bo her i Bucaramanga sammen med mine forældre og min søster… 11. februar 2006 Der har været lidt gang i handlerne i dag. Tidligere på dagen kontaktede en hjemmeside vores træner for at spørge, om han ville sælge Olivares. Der har på det seneste floreret lidt rygter angående Olivares og Deportivo Cali og Once Caldas, som begge efter sigende skulle være interesserede i ham. Vores træner fortalte, at alle spillere har en pris, men at Olivares kun bliver solgt for ”den rigtige”. Så får vi at se, hvad det er… Desuden blev Ricardo Blanco i dag udlejet til Valledupar. Jeg trænede lidt med Blanco, før jeg blev forfremmet til førsteholdet, og han er en rigtig fin fyr. Jeg tog afsked med ham og ønskede ham held og lykke med lejeopholdet, som gælder for resten af sæsonen. Ellers har det været en begivenhedsfattig dag, hvor vi som altid har trænet hårdt. Nu er fokus rettet mod næste kamp. Med andre ord er alt, som det plejer at være. Godnat… Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: Zone 43 25 Maj 2006, 18:06 Kanon tid :)
Gimme a new update :D Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 26 Maj 2006, 20:09 12. februar 2006
Endnu engang skulle vi spille kamp i dag. Preciado og Téllez var skadet, hvorfor Oscar Mauricio Giraldo, en af vores lejede spillere, samt Henry Javier Hernández var med i stedet. Udover det var holdet identisk med det fra seneste kamp, og som du sikkert har opdaget, så betyder det, at jeg var med igen. Jeg havde egentlig regnet med det grundet mine to mål i sidste kamp, men ikke desto mindre var jeg præcis så glad som den 8. februar. Holdet, vi skulle møde, var Envigado i vores første udebanekamp… Vi havde vores gedigne problemer i begyndelsen, men Vélez tog heldigvis godt imod. I stedet kom vi efter ti gode minutter foren. Orrego smækkede den tæt ind mod mål, hvor jeg løb ind til bolden. Jeg fik ikke ramt den, men i stedet sejlede bolden direkte ind, og meget heldigt kom vi foran 1-0. Efter målet fortsatte Envigado med at presse, men på ny reddede Vélez os ofte. Så var det som om, vi kom bedre med, men ironisk nok var det netop her, det gik galt. Córdoba begik straffespark, og Pachedo fra deres hold udlignede. Vi kom tilbage, og ti minutter før tid bragte Hernández os i front endnu engang, men under to minutter senere blev der igen udlignet, Cuardros hed deres målscorer. Jeg spillede en halvskidt halvleg. Jeg fik ikke sat mit præg på spillet og havde egentlig ventet en udskiftning, men den kom ikke. Jeg fik lov også at spille fra anden halvlegs start. Vi skulle ind og stjæle alle tre point… Envigado pressede os i bund fra anden halvlegs begyndelse. De fik ingen åbne målchancer, men var hele tiden livsfarlige. Efter ti minutter fik jeg så en mulighed, og mit skud var egentlig også fint, men deres målmand, Arenas, nåede ned til den. Med lidt under en halv time igen kom målet, og det tilfaldt os. Castillo sparkede hjørnespark, og Rivas kunne helt udækket bringe os foran. Kort efter blev jeg skiftet ud med Chamorro. Jeg var træt og havde spillet en okay, men ikke imponerende kamp. Ekstremt irriterende var det, at vi for tredje gang i kampen ikke kunne holde en føring. Jeg kunne fra bænken se Valencia sende et frispark direkte i nettet, og der blev bandet og svovlet godt og grundigt. Det var for skidt, og det endte 3-3. Inden kampen havde det været o.k., men når man fører tre gange, er det for dårligt. Jeg kunne ”glæde” mig over, at Chamorro var mindst lige så usynlig som jeg, men skuffet over pointtabet, det var jeg stadig. Vi ligger dog stadig nummer fire i ligaen. 15. februar 2006 Min hidtil største kamp som fodboldspiller på højt niveau skulle spilles i dag. Vi skulle ude møde Once Caldas, en af favoritterne til at vinde den colombianske liga. Jeg var selvsagt spændt som aldrig før, da truppen blev offentliggjort, og til min lettelse kunne jeg høre mit navn, og det var ikke under opremsningen af udskiftningsbænken! Stadionet kogte, da jeg trådte ind. Det var en helt anden kulisse, end jeg var vant til. Sommerfuglene fløj rundt i maven på mig, og nerverne var til stede i en helt underlig grad, men jeg var samtidig motiveret som aldrig før… Vi fik en forfærdelig start. Sølle to minutter gik der, og så var vi bagud på mål af Mafla, en af ligaens store stjerner, og faktisk et af mine største forbilleder. Men livet og kampen gik videre, og ti minutter senere fik jeg en stor, stor chance. Der var helt tomt i venstre side af målet, men deres målmand nåede den desværre. Den var virkelig stor! Jeg havde det bestemt ikke godt med at have svigtet mit hold bagefter, men gutterne var fulde af støtte og bakkede mig op. Efterfølgende kom der et par store chancer til begge hold, men det var deres Marín, som udbyggede på et flot langskud, og vi var på kurs mod det første nederlag. Efter en halv time gjorde Mafla det til 3-0 ligeledes på et langskud, og så lå ydmygelsen i luften, men kort inden pausen fik vi trods alt reduceret ved Rivas. Jeg ville for en gangs skyld ikke have noget imod at blive udskiftet i pausen, og jeg forventede det, men den kom ikke. Jeg blev på banen i lighed med resten af holdet. Vi var bagud 1-3, men det var ikke for sent. Det var i hvert fald, hvad træneren forsøgte at overbevise os om… Vores træner tog fejl, det var for sent. Vi kunne ikke presse dem, og i stedet kunne deres Charria kort før tid lukke af. Vi tabte velfortjent 4-1. Jeg spillede hele kampen, hvilket undrede mig lidt, da jeg ikke spillede godt. Nu er vi ikke længere i den vigtige top otte, men det kan jeg ikke tænke på lige nu, for jeg er træt, jeg vil i seng… Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: kerzhakov 26 Maj 2006, 20:26 September 19 of 2005
With single 16 years, Sherman Cardinal red it is the new figure of Colombian soccer After its great performance in front of National, the past Saturday, the steering wheel of the Bucaramanga is outlined like one of the promises of local soccer. Sherman Andrés Cardinal red Estupiñán was until last Saturday, literally, a unknown being. Little, even, it was known him here in the city: single by his more close friends and the average premises knew that he was Cardinal red the older son of Evelio Bernal and Senaida Estupiñán Cepeda, dedicated to the preparation of curtains and the manufacture of windows and divisions of bath with aluminum; and that was the older brother of Leydi Marcela, of 15 years. But to the 7:07 at night of that day his anonymity it was broken and in second whole the loving country of soccer knew the life of this young steering wheel of the Bucaramanga that as soon as it took three parties like professional player. It, of 16 years, 1,65 meters of stature, 62 kilos of weight, born in Bucaramanga the 7 of August of 1989, student of fifth of baccalaureate, and resident in Floridablanca (Metropolitan Area), put to that hour zapatazo with left his guayo - he carves 39 -, from almost 30 meters, to minute seven of the first time, so hard, that he went to stop like a bullet to the right angle of the arquero Andrés Saldarriaga, in the party that its equipment played of the premises against the Athletic National by date eleven of the Conclusion and whose final marker went to favor 2-1. It was the first goal that marked like professional in the 119 minutes who took until there - always like titling -, after in front of making debut the 28 of last August - in house Real Cartagena, day in which left pleasing impression between the fans. The annotation, of which the 23 thousand spectators were witnesses who attended the stage Alfonso Lopez and who knows how many thousand or million people in Colombia, because the party was televised by national channel, nonsingle more opened the doors of the triumph with which the equipment ' leopardó arrived that night at 17 points and eighth in the table was located, but that also went the key of opening to the history of a young adolescent (young they call others to him) who by different circumstances gained a position of titling in the equipment. The injury of Pedro Cabrales, Sub-19 owner of the position, and the three yellows of their replacement, the other minor, Jefferson Alvarez, took step so that the talent of Sherman, of much personality, character and appearances of experience in the field, seized of the heart of the fans and the press. This ' hombrecilló of black hair, claroscuros eyes of color, of little spoken, full of timidity and hasty words that not yet lodge the well-known slang with which the players speak to the journalists, and owner of the sport journalistic unfolding of the weekend, is the maximum resistance of all those revolutions and the rage that has caused its capacities to be one of the few players in Colombia that with so little years has made debut in professional soccer and of so fast way it has marked goal, and for its fortune, in this occasion against the present champion, with the full stage, to burst, with transmission in direct and its Pretty City of fair. "No, the one of Saturday already happened. Yes, to do golazo to National and all that, yes, I have thought it... It is the happiness greater than it has happened to me. But, one if it can sleep calm, who said that no; also because very it was tired. It is not that it means much. Or yes. But it has not passed anything. There is joy, but already. I want to continue working. Remember that one every day is improving more if one works well and more hard. In each training one it is loosen more and it is taking more conditions ", says Cardinal red, always between nervous laughter, in his house of the district Limoncito de Floridablanca, where it has not stopped to receive calls of congratulations and journalists of all the country. In the middle the praises, that Jose overturned Elías Puyana in his house included to all the district and its friends of the Industrial School, Sherman Andrés is calm. It repeats of memory and express his passage in soccer: its beginnings to the 8 years in the Athletic School Santander, when his papa took it because "liked to take I all ball and to take hold it to leg". Its passage by the Santander selections of all the categories and the sinúmero of departmental, national championships and the many goals that has always marked for those times like left leader. And of the only trophy of goleador that won to the ten years in a match that with international equipment organized its school of soccer. Fan of heart and soul of the Athletic Bucaramanga, "from very young" - she says -, Sherman Andrés relates that after several years of effort and discipline, guided by its parents and their two technical beloveds Nelson Master (Athletic School Santander) and Libardo Pineda (Santander selections), the last year received the news of the interest that the Athletic Bucaramanga had by him, when it counted on single 14 years of age. "I knew that someday that was going to be reality because I trust capacities. I know that I am going to arrive far. With humility ", he says today, when he has been a month in the professional and does not know how much one will gain or if he passed the terminos of test. The certain thing is that three months ago the Athletic one bought it to the Athletic School Santander by a value - they say he and its father of five million weights. Leopardó was gotten up to the First C of the club ', that was for that then ones to the control of the present technician of the professional establishment, the technical director of 31 Nelson years Kings. There it played several parties of match C in Cúcuta, Barranacabernmeja, National Bridge and here in Bucaramanga. It wrote down several goals that because says not to take counted, "they are very poquitos, why" and more ratified its slippery talent, of good protection of the ball and its rapidity when giving it; its enlistment, its precision, its handling of the two legs. Until the day arrived that obtained the dream. It was Tuesday 23 of last August. Before absence of steering wheel of enlistment that replaced the injury of Pedro Cabrales and amarrillas of Jefferson Alvarez, the technical body of the Athletic Bucaramanga, Nelson Kings and Óscar Upegui (that took single three parties directing), approached to him late that and they notified to him that of there in ahead it would train with the greater establishment. "I left running like a crazy person, happy, is something immense that nobody imagines. The very fast life, my papas came to me, everything. I cried ". That same day was presented/displayed the group, with sights to the party of the premises in front of Real Cartagena. Sunday, as he were awaited, left like titling. It was late of 52 minutes in which it left a good impression. It played as if it had been several years in professional soccer and very was applauded by the fans, what was asked from where that boy had left. History repeated it in Manizales, where in 60 minutes played it was to pound fundamental for the tie to zero goals of the leopard against Calda. Until east Saturday arrived, when in silence, unknown it took hold the ball in half of the field after happens of I mark of Edwards Jiménez and put that golazo of left-handed person who stunned the stage and that made it see like a lion during the 75 minutes that played. Det er oversættelsen af det der stod på den side der blev linket til. det hænger ikke helt sammen, men noget af det er forståeligt Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: Soccerpop 26 Maj 2006, 20:35 sjov ide ;D
held og lykke O0 Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 29 Maj 2006, 16:28 19. februar 2006
Kun fire dage efter en kamp mod et af ligaens to stærkeste hold skulle vi i dag møde det andet af de to store, Deportivo Cali. Vi havde hjemmebanefordelen i denne omgang, men kampen så stadig svær ud. Jeg var igen at finde i startopstillingen, og om jeg fattede det. Træneren må åbenbart have fået en speciel tiltro til mig af uransagelige årsager. Jeg forstod ganske enkelt ikke, at jeg var i startopstillingen efter et par sløje indsatser, og Chamorro så da også en kende mellemfornøjet ud, om end han holdt det for sig selv. Kampen skulle i gang, jeg skulle på banen i selskab med de samme som sidst… En forfærdelig start blev det til, idet at deres Domínquez efter tre minutter scorede. Efterfølgende kom vi til fulde med i opgøret, og vi var i store dele af første halvleg bedst, men i overtiden var det ufortjent dem, der kunne udbygge ved Alvarez. Vi måtte meget skuffede og slukørede forlade banen nede med 0-2. Denne gang kunne jeg ikke slippe, jeg blev taget ud til fordel for Chamorro. Jeg havde forventet det, så det medbragte ikke den helt store nedtur. Chamorro så til gengæld farligt motiveret og sulten ud, da han tog sit indtog med resten af holdet. Anden halvleg medbragte ikke forbedringer, tværtimod kørte Cali sikkert deres 2-0-sejr hjem. Træneren var ikke tilfreds, langt fra, men han var ikke på nogen måde ondskabsfuld. Vi lå nu langt nede i tabellen, men med kun tre point op til. I lighed med resten af truppen drog jeg hurtigt hjemad, hvor jeg nu sidder her foran mit skrivebord med regnen silende ned på mit vindue, mens jeg tænker over mine chancer på holdet. Chamorro var ikke bedre end mig i dag, hvorfor jeg håber på endnu en plads i startopstillingen næste gang… 26. februar 2006 Mit liv består for tiden kun af fodbold. Det er en hel uge siden, jeg sidst rapporterede, og jeg tænker ikke på andet end fodbold i øjeblikket. Jeg nyder virkelig at spille for Bucaramanga, selvom jeg ikke er begejstret for resultaterne indtil nu. I dag skulle vi på ny spille, denne gang ude mod Millonarios. Der var et par skader i truppen blandt andet hos vores forsvarsspiller César Alberto Vásquez, hvorfor træneren for første gang bragte Luis José Pérez i spil, eftersom Preciado fortsat ikke var klar. I dysten mellem Chamorro og undertegnede var det atter engang mig, der kunne knytte næverne i glæde – jeg var igen i startopstillingen. Hele holdet var yderst motiveret, denne gang skulle vi vinde… Vi startede kampen rigtig godt og dominerede fra start. Et kvarter inde kom målet fortjent, og Hernández stod bag. Dette blev dog langt fra slutningen på vores pres, for vi skabte til stadighed chancer i et vidt omfang, og efter omtrent en halv time kom Hernández igen på måltavlen, da han opfangede en ripost efter forsøg fra Rivas. Et minut senere var det Rivas’ tur til at komme på tavlen, da han elegant lobbede bolden over deres målmand, 3-0. Jeg løb over til ham og sagde, at ”den skulle han lære mig i morgen”. To minutter mere gik der, før Rivas igen var på spil. Han løb fra alt og alle, men blev så nedlagt af modstandernes Bonilla, som måtte betale med en udvisning. Kort efter fik Hernández på ny bolden i nettet, men denne gang blev det annulleret for offside. Kort inden pausen fik jeg en stor chance, men desværre blev mit forsøg reddet… Da jeg trådte ind i omklædningsrummet, følte jeg mig selvsikker, for jeg havde spillet en god førstehalvleg. Sjældent havde jeg dummet mig, når jeg havde bolden. Jeg fik også – i lighed med resten af holdet – lov at blive på banen fra anden halvlegs start. Træneren gjorde ikke meget ud af peptalken i pausen, for han var tilfreds og mente ikke, der var nogen grund til at spilde unødige kræfter, når sejren var hjemme… Ti minutter inde i anden halvleg skulle der blive endnu mørkere skyer over Millonairos. Hernández fik en friløber, deres Pérez nedlagde ham i feltet, hvilket resulterede i straffespark og udvisning. Vores Pérez eksekverede, og vi førte nu med to i spillere på banen og 4-0 på måltavlen. Ti minutter efter blev det 5-0 ved Orregos hoved, hvorefter vi trak lidt i håndbremsen. Fem minutter før tid fik de lidt pinligt en scoring, da deres Torres scorede direkte på frispark. Umiddelbart efter fik de deres tredje udvisning – denne gang til Alfaro, hvilket førte til et par chancer til os, men flere mål kom der ikke. Vi kunne fejre en særdeles suveræn 5-1-sejr. Træneren var et stort smil i omklædningsrummet. Han forsøgte at skjule sin begejstring, men han var tydeligvis ikke den store skuespiller. Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: AlexSN 29 Maj 2006, 18:03 Lyder helt vildt kanon mega nicer fedt ;D :D Du har formået at motivere mig til at starte med at spille igen og prøve lykken i syd america O0 :c:
Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 29 Maj 2006, 18:12 Citat af: AlexSN 29 Maj 2006, 18:03 Lyder helt vildt kanon mega nicer fedt ;D :D Du har formået at motivere mig til at starte med at spille igen og prøve lykken i syd america O0 :c: Det lyder da godt :) Nu må vi se, hvor længe der går, før Cárdenas flyver fra reden. Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: ZhotLog 29 Maj 2006, 18:20 Hmm, har faktisk aldrig oplevet at andre klubber end den jeg styrer har købt Cardenas :-\
Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 29 Maj 2006, 18:31 Citat af: ZhotLog 29 Maj 2006, 18:20 Hmm, har faktisk aldrig oplevet at andre klubber end den jeg styrer har købt Cardenas :-\ Med de stats han med tiden får, tror jeg nu nok, der før eller siden vil komme nogen på banen, men indtil nu har jeg det fint i Colombia :) Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: b0nb0n 29 Maj 2006, 20:08 Rigtig fedt skrevet. Elsker virkelig den måde at skrive på. Keep 'em comming :)
Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: cube 29 Maj 2006, 20:17 Synes det er en superfed idé, men manglen på billeder gør at det bliver noget sværere at komme igennem. Kald mig bare primitiv ;D
Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: Dusty78DK 29 Maj 2006, 20:19 Rigtig god blog, glæder mig til at se hvor han bliver solgt til. :)
Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: Roxer 29 Maj 2006, 21:19 Et SS af knægten ville være dejligt
Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: Thore 30 Maj 2006, 00:28 Jeg har fået ham i et spil jeg har med FCK, tænkte ikk rigtig over at det var ham, man hold kæft han har gode tal :o
Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 30 Maj 2006, 13:42 Citat af: b0nb0n 29 Maj 2006, 20:08 Rigtig fedt skrevet. Elsker virkelig den måde at skrive på. Keep 'em comming :) Tak, tak :) Citat af: cube 29 Maj 2006, 20:17 Synes det er en superfed idé, men manglen på billeder gør at det bliver noget sværere at komme igennem. Kald mig bare primitiv ;D Ja, jeg har glemt billederne et par gange. Skal nok huske at få proppet nogen ind, men det er bare svært at finde nogle relevante, eftersom man stort set ikke kan finde billeder af nogen af de ting, jeg omtaler, så det bliver nok bare noget med en fodbold, et fodboldmål osv. :P Citat af: Dusty78DK 29 Maj 2006, 20:19 Rigtig god blog, glæder mig til at se hvor han bliver solgt til. :) Jo tak, og det gør jeg også ;) Citat af: Roxer 29 Maj 2006, 21:19 Et SS af knægten ville være dejligt Jeg vil faktisk helst ikke bringe screenshots fra spillet, men lad os bare sige, at han har et pænt potentiale ;) Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 30 Maj 2006, 20:08 1. marts 2006
Det er fem dage siden, vi sidste spillede en kamp, og der er stadig fire dage til den næste (hjemme mod Atlético Nacional), og nu da jeg sidst, jeg tog et afbræk fra kampene og træningen, fortalte om byen Bucaramanga, vil jeg i stedet fortælle om fodboldklubben Bucaramanga – det jeg ved om ikke andet. CA Bucaramanga CD hedder den faktisk for at være helt præcis. Enormt besværligt med alle de forkortelser her i Colombia. Faktisk er jeg ikke engang klar over, hvad de ting står for. Nå, klubben blev stiftet i 1949, så vi fylder altså 60 år inden alt for længe. Vi spiller på det lokale [float=right][img width=330 height=170]http://www.worldstadiums.com/stadium_pictures/south_america/colombia/bucaramanga_lopez.jpg[/img][/float] Alfonso López, som faktisk er et ret flot stadion. 25.000 tilskuere kan det huse. Som du nok kan forstå, er min viden omkring fortiden begrænset, eftersom jeg blot er 16 år gammel, men som jeg tidligere har nævnt, er vores bedste resultat i den bedste række en andenplads i 1997. Vores bestyrelsesformand hedder Reinaldo Amaya, og det har han gjort i et stykke tid (Reinaldo har selvfølgelig heddet det, han hedder, siden han blev født). Vi, spillere, er ikke i særlig stor kontakt med ham, men de få par gange, jeg har truffet ham, har han såmænd været fin nok. Desuden har vi, som jeg nævnte hurtigt, fået ny træner, Jesper Olsen, og det har fungeret godt mht. moralen i truppen så langt. Resultaterne har været en smule blandede, men ellers har jeg været glad for trænerskiftet. [float=left][img width=70 height=70]http://www.subsidesports.com/uk/images/product/small/AtBucaramangaHSS2005.gif[/img][/float]Udover ham har vi kun to trænere i truppen, assistenttræneren Oscar Upegui og Diego Alejandro Cardona. Desuden har vi to fysioterapeuter og to talentspejdere i truppen. Den økonomiske situation er vist rimelig. Jeg som spiller kender selvsagt ikke ret meget til den, men træneren har ledt efter forstærkninger, hvilket vel må betyde, at han har lidt at gøre godt med. Jeg har det godt med mange af truppens spillere. Faktisk er der kun en, jeg ikke kommer så godt overens med, hvilket sikkert skyldes, at vi er direkte rivaler. Spilleren er – som du sikkert har gættet – Chamorro. Han er en flink fyr, men vores forhold til hinanden er en kende anspændt, fordi vi kæmper indædt om den samme plads. Til slut vil jeg vise vores hjemmebanespilledragt. Næste kamp er som sagt om fire dage mod Atlético Nacional. En plads i startopstillingen er forhåbentlig i vente efter en god kamp sidst… 5. marts 2006 Der var en del transferpolemik inden opgøret i dag. Figueirense FC fra Brasilien havde offentligt vist interesse i Marquinhos, som for tiden ikke er i startopstillingen. Vores træner svarede, at han kunne sælges, men kun for en passende pris. Desuden skulle der efter sigende have været et tilbud fra Deportivo Cali på Olivares i dag. Lige omkring tre milliarder pesos (otte millioner kroner) har jeg hørt, det skulle være på, men træneren har vistnok takket nej tak til tilbuddet. Jeg er spændt på at se, hvordan Olivares vil reagere i de kommende dage. Tilbage til kampen i dag. Det så umiddelbart rimeligt ud, idet at vi lå nummer otte, mens vores modstander var nummer 17, næstsidst, og vi havde samtidig hjemmebanefordelen, men af en eller anden grund mente bookmakerne, at de var favoritter. Holdet var næsten det samme, men jeg var ikke i truppen. Det chokerede mig en smule, og det kom som lidt af en chok. Jeg måtte skuffende tage til takke med en plads på bænken… [float=right][img width=100 height=100]http://www.aabsport.dk/91F3EDAA-3924-42B6-B8F6-2C8753838BF9[/img][/float]Fra denne bænk kunne jeg se mine holdkammerater i alvorlige problemer. Atlético Nacional var slet ikke så ringe, som man forventede af en hold, der lå næstsidst. De skabte en masse chancer, vi skabte knap nok en eneste, men takket være en god portion held holdt vi nullet halvlegen ud. Min konkurrent, Chamorro, rørte praktisk talt ikke bolden. Derfor havde jeg forventet, at jeg skulle gøre entré fra anden halvlegs start, og denne gang blev jeg ikke skuffet. Jeg erstattede Chamorro som den eneste ændring. Vi åbnede anden halvleg med en stor, stor chance, men Hernández skød desværre forbi. Efter tyve minutter fik Rivas en stor chance, men heller ikke han kunne ramme målet. Kort efter måtte både Olivares og Pérez forlade banen med skader. Tyve minutter før tid skete det desværre, Agudelo fra deres hold gjorde det fortjent til 1-0, og før vi havde nået at se os om, blev det 2-0 ved Aristizábal, og jeg må indrømme, at det var fortjent nok. Fem minutter før tid kom bolden tilfældigt på deres opstander, men allerede et minut senere fik vi reduceret, Sarmiento scorede direkte på frispark. Det bragte et sidste håb, men vi kunne ikke få udligningen, Atlético Nacional vandt fortjent 2-1. Vi er ikke stabile nok, det må vi konstatere. Vi holder stadig knebent den vigtige ottendeplads, men der er blot spillet syv kampe, og det er tæt, så der kan ske rigtig meget endnu. I kampen mellem mig og Chamorro må dagen i dag være endt uafgjort. Nu tager jeg hjem… Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: Dusty78DK 30 Maj 2006, 20:51 Spændende intro af klubben.
Kom så Cárdenas, smut til Genoa! :D Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 31 Maj 2006, 15:03 9. marts 2006
Der er sket lidt i løbet af de seneste par dage. Der har været tilbud på Castillo, som vel nok er vores mest attraktive spiller lige nu, men selvom buddet efter sigende skulle være ret godt, takkede træneren nej. Det forstår jeg godt, for han gør det altså godt for tiden, Castillo. Også Rivas har der været et par tilbud på, men træneren ha gjort det klart, at han ikke bliver solgt for hvad som helst. Han gør det også godt for tiden, en god angriber at have foran sig. I dag blev Olivares så skadet. Efter sigende skulle han være ude i omkring fire dage til to uger. Overraskende upræcist interval. Det er selvfølgelig en svækkelse, men jeg tror, vi klarer os. Preciado er desuden blevet klar igen, så han er med, når vi spiller den næste kamp om tre dage. Téllez kan sågar også nå at blive klar med lidt held… 12. marts 2006 En svær kamp ventede os i dag. Vi skulle på besøg hos Tolimo, som lå nummer et i ligaen inden kampen. Skaden til Olivares betød, at både Chamorro og jeg var i startopstillingen, idet at Chamorro overtog pladsen på den centrale midtbane, mens jeg kunne slikke mig om munden, jeg skulle nemlig spille favoritpositionen, den offensive midtbane. Preciado var ikke med. Det overraskede os alle en del, eftersom han havde trænet med for fulde drøn næsten hele ugen. Træneren måtte åbenbart mene, at han ikke helt var i topform. Vi havde alt at vinde, da vi gjorde vores entré på græstæppet… Vi startede kampen rimeligt. Efter to minutter fik Hernández en stor kontrachance, men han skød i sidenettet. Faktisk var det mig, som satte det hele i gang. Efter et kvarter blev vi dog skuffede. En spiller fra deres hold kaldet Rueda skød bolden i nettet direkte på frispark. Det var irriterende, men et djævelsk flot mål. Vi fik svaret igen – endda kort efter. Córdoba sendte bolden ind i feltet, hvor jeg headede den videre til Rivas, som skød den i nettet. Vi løb alle ud for at fejre udligningen, men så blev målet dømt offside. Vi var målløse, for mig lignede det absolut ikke en offside. Vi gav dog ikke op så let, vi blev ved, og kort efter fik jeg en stor chance. Skuddet var egentlig også fornuftigt, men deres målmand reddede den. Vi fik dog sat dem under pres takket være et godt tempo i spillet, men så skulle det selvfølgelig ske. Efter stort pres og mange gode chancer til os fik de udbygget ved Vásquez, og sørgeligt nok kom målet efter en forsvarsfejl, sindssygt bittert. Kort efter havde vi en stor chance, men [float=left][img width=95 height=95]http://www.execprom.com/licensed-to-play/Hockey_Canada/images/pewter/big/whistle-zp.jpg[/img][/float]Hernández brændte, og i stedet var den kort efter på ny i vores net. Pérez hed deres målscorer, og kampen var ved at udvikle sig til en af mine mest frustrerende oplevelser som fodboldspiller, og det blev ikke bedre. Ti minutter efter fik Córdoba, vores anfører, tåbeligt vist sig selv ud – en anfører burde vide bedre… Træneren virkede opgivende i pausen. Han gjorde, hvad han kunne for at motivere os, men vi kunne alle se i hinandens øjne, at vi var mere eller mindre skuffede over hinanden og ikke havde den store tiltro til vores chancer. Udskiftninger blev der ikke lavet i pausen. Anden halvleg var mere eller mindre et langt mareridt. De fik to mål mere, og kampen endte altså 5-0. Ydermere måtte Rivas halvlegs udgå med en skade. Træneren var lidt sur og skuffet, da vi kom ind i omklædningsrummet. Jeg forstod ham godt, han havde grund til at være det. Vi ligger nummer 13 i ligaen nu, det er ikke godt nok. Selv spillede jeg uden tvivl min værste kamp i år. Behøver jeg at sige, at turen i bussen ikke var sjov..? 19. marts 2006 Stemningen i truppen havde været lav gennem de seneste par dage. De to seneste nederlag havde som ventet ikke haft en positiv effekt. I dag var chancen dog til sejr, for vi skulle møde Real Cartagena, som lå sidst i ligaen. Córdoba var selvfølgelig ude pga. karantæne, hvorfor Preciado igen [float=right][img width=200 height=150]http://www.retroproyeccion.com/statics/034goalnet.jpg[/img][/float]var i startopstillingen efter sin skadespause. Jeg var det også, for resten af holdet var det samme på trods af det pinlige nederlag. I starten kunne man godt fornemme, hvorfor de lå nederst. Vi skabte en del chancer. Efterhånden som kampen skred frem, kom de dog bedre med, men netop som de næsten havde overtaget, scorede Hernández til 1-0 for os, og glæden var tilbage. Sarmiento måtte gå ud lige efter, der var i øvrigt spillet en halv times tid. Fem minutter. Så lang tid kunne vi holde føringen, for derefter udlignede deres López. Lige inden pausen scorede Posada fra deres hold svineheldigt til 2-1, og vi var igen på den forkerte kurs. Vores træner viste engagement i pausen. Han holdt en inspirerende opsang for os, og jeg tror, at holdet tog ved lære af den, men jeg kan selvsagt kun tale for mig selv, og det gjorde jeg i hvert fald… Lige lidt hjalp det. Tyve sekunder var der spillet af anden halvleg, da det blev 3-1 i en situation, hvor vores forsvar ikke lige havde lyst til at dække op. Efterfølgende fik vi iværksat et lille pres, og Hernández fik et par store chancer, men han scorede ikke. Tyve minutter før tid fik vi til gengæld et straffespark, og til min store overraskelse råbte træneren, at jeg skulle sparke. Jeg var lidt forbløffet først og ikke helt sikker på, hvorvidt jeg kunne gøre det eller ej, men jeg ville ikke svigte træneren, så jeg gjorde mig klar, kyssede bolden, hvorefter jeg tog tilløbet. Jeg skød den fladt i venstre side, og målmanden var ikke engang i nærheden. Følelsen var god, og vi havde stadig chancen. To minutter senere fik jeg chancen igen. Jeg kunne bryde igennem næsten uden at blive presset, og så udlignede jeg. På daværende tidspunkt lignede jeg dagens helt, og for satan hvor jeg nød det. Kort efter fik Cartagena en megachance, hvor nerverne sad helt ude på tøjet, men heldigvis var der offside. Kort før tid måtte Giraldo tage en nødbremse i brug, hvilket kostede hans deltagelse i kampen. Rivas gik ud, og Fajardo kom ind. Overtiden gik i gang, og hvor var det typisk. Vores til tider fornærmende usikre forsvar blev spillet tynde, og Alex Comas sikrede dem en sejr på 4-3. 3-3 havde føltes som en sejr, efter vi var bagud 3-1, og især når det var mig, der scorede til 2-3 og 3-3. Nu var jeg skuffet sammen med resten af holdet og vores træner. Det var stadig fedt at score de to mål, men det føltes unægtelig lidt tamt, når vi tabte kampen. Det havde været en god, tæt dyst, en sjov kamp at spille, men de var ikke bedre, end vi var. Nu ligger vi nummer 14. Jeg er spændt på at se, hvor meget tålmodighed fansene og ledelsen har, men jeg håber absolut ikke på en trænerfyring, for jeg er glad for den store tiltro, han har vist overfor mig… Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: SirToby 31 Maj 2006, 15:37 Ikke de to bedste kampe, men du og Cardenas kommer igen...
Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 03 Jun 2006, 18:42 25. marts 2006
[float=right][img width=295 height=240]http://www.netonnet.se/Images_Site/item_img/se/large/l057615.jpg[/img][/float]Det har ikke været hamrende sjovt at være mig gennem de seneste seks dage. Pressen, som ellers normalt har gået i en stor bue udenom vores klub og i særdeleshed undertegnede, har flere henvendt sig efter træningen med spørgsmål som ”I har ikke fået den sæsonstart, I ønskede, kan I komme igen?”, ”vil du søge andre græsgange pga. holdets dårlige form?” og ”hvorfor går det så dårligt?”. Jeg har ikke rigtigt gidet at besvare spørgsmålene i starten, eftersom jeg ikke var vant til at være i fokus. Spørgsmål om min fremtid har jeg slet ikke kommenteret, det har jeg allerede fået en agent til. Da jeg i dag fik tildelt det sidste spørgsmål, flød bægret til gengæld over efter mange dags spørgsmål. En kombination af det, og det faktum at jeg fandt spørgsmålet komplet idiotisk, fik mig til at stikke journalisten, en 40-årig dame med et ansigt der tangerede Quasimodo, et flabet svar. Jeg kan ikke engang selv huske, hvad jeg sagde, men jeg indledte med, at det nok skyldtes, vi havde fået for få point og insinuerede dermed, at spørgsmålet var latterligt. Da hun blev ved, gjorde hun mig gal, og jeg gav hende et mindre verbalt overgreb. Det var nok ikke så smart, og jeg regner også med at få en lille spalte i avisen i morgen, men jeg havde simpelthen fået nok. Truppen har også været præget af dårlig stemning efter de seneste nederlag, således har mange af os slet ikke snakket sammen, og ind imellem har der været optakt til slagsmål. Rivaliseringen mellem Chamorro og jeg er i samme anledning blusset en smule op, men dog ikke i en sådan grad, at det er gået ud over træningen. Men det skal være slut nu, og vores anfører, Córdoba, viste vejen efter træning i dag, hvor han gav en inspirerende peptalk, som fik mig – og forhåbentlig hele holdet – på andre tanker. Vi er en enhed, og vi vinder ikke som individualister, som Córdoba udtrykte sig. Derfor handler det nu kun om én ting, at vinde, og vi har allerede chancen i morgen, når vi hjemme tager imod Júnior. Vurderet ud fra de seneste par dages træning tror jeg, at jeg skal spille fra start, men jeg er før blevet overrasket… 26. marts 2006 [float=left][img width=226 height=151]http://austkoreavets.asn.au/images/flag-columbia.gif[/img][/float]Vi mødtes på stadion et par timer før kampstart. Der var en del, træneren ville snakke med os om. Han gennemgik taktikken grundigt, ikke fordi det var lavet om, men fordi han ikke var tilfreds med vores måde at spille den på. Samtidig ønskede han os god kamp og sagde, at vi bare skulle gå ud og gøre vores bedste, ikke være bange for at spille. Jeg var igen i startopstillingen, hvilket naturligvis lettede og gjorde mig glad, men der var en stor overraskelse; Téllez var ikke med, selvom han var sin skade kvit. Træneren må åbenbart mene, at Hernández har overhalet ham, og jeg må indrømme, at Téllez ikke har virket så overbevisende, efter han kom tilbage. Kampen startede positivt, såvel personligt som for holdet. Et minut gik der, før jeg fik en aflevering i dybden fra Rivas, hvorefter jeg var alene med deres målmand, og jeg lobbede den frækt over ham – det var et godt mål og samtidig en forløsning. Med 1-0 efter kun et minut håbede vi, at kampen i dag skulle give en overbevisende sejr. De næste tyve minutter indikerede bestemt ikke, at kampen skulle blive den walkover, vi havde sat næsen op efter, men heldigvis var Vélez praktisk talt umenneskelig, og han reddede den ene bold efter den anden. Med lidt under tyve minutter tilbage var det vores tur til at være heldige – omsider – da Hernández fik tildelt et straffespark efter indlæg fra Castillo. Rivas insisterede på at sparke, og han virkede helt kold, så det havde vi intet imod, men desværre blev hans skud snuppet, og vi fik ikke udbygget på den store, store chance. Til gengæld blev vores chancer kraftigt forøget, da de kort efter blev reduceret til ti mand, da var jeg enig med mig selv om, at nu kunne det ikke gå galt, og ti minutter senere blev de en mindre. Vi gik ind til pausen med elleve mand, de med ni, vi med et mål, og de med ingen, så det så unægtelig godt ud, men spillet havde absolut ikke været godt. Jeg var lidt overrasket over vores træners reaktion i pausen. Han indikerede tilfredshed og sagde blot, at vi skulle blive ved i samme stil. Jeg syntes tværtimod, vi var i alt for lavt gear. Udover det byttede han en fuldstændig færdig Rivas ud med Marquinhos, før vi igen kunne indtage banen, hvor publikum var glade trods det dårlige spil… Med ni mand startede det svært for dem, og allerede efter kort tid havde Chamorro, som igen spillede centralt i stedet for Olivares, et skud på stolpen. Minuttet efter lykkedes det mig at servere en smuk dybdeaflevering til Hernández, som i stil med mit mål til 1-0 lobbede den over deres målmand og afgjorde kampen. Det blev 3-0 kort efter ved samme målscorer, 4-0 senere, hvor jeg kunne sætte mit andet mål ind på kontoen, 5-0 ved Marquinhos et kvarter før tid, inden Pérez i overtiden lukkede med et flot langskud, 6-0. Pligtsejren kom i hus, og der var et stort smil på læben hos alle i omklædningsrummet – træneren inklusive. Som prikken over i’et blev jeg udnævnt til banens bedste for første gang, en oplevelse jeg sent vil glemme. Med sejren ligger vi nu nummer tretten med fire point op til den vigtige ottendeplads. Ti kampe er der spillet, og der er fireogtyve endnu. Klokken blev mange, før jeg kom hjem, vi fik festet igennem efter forløsningen, men uden alkohol – vi skal jo træne igen i morgen… 27. marts 2006 Jeg vågnede op til en lækker overraskelse i dag. Min far sad og læste avisen, og pludselig udbrød han, at jeg var med på ugens hold for den bedste colombianske række. Det har jeg ikke prøvet før, så det var en rigtig fed følelse, som gutterne også roste mig for under træningen. 2. april 2006 Turen gik til Cúcuta Deportivo i dag. Busturene på det seneste havde ikke været så sjove, men i dag var der høj stemning og sang gennem hele turen. Holdet var næsten det samme, dog var Olivares tilbage og erstattede Chamorro, mens Giraldo var med i stedet for skadesramte Vásquez. Modstanderne lå nummer ti, vi som bekendt nummer tretten, men alligevel mente bookmakerne, at vi var svage favoritter. Vi var dog indstillet på en svær kamp… Kampen blev åbnet med to friløbere til dem, men som mange gange før blev Vélez vores redningsmand. Efter ti minutter fik jeg en kæmpechance, men desværre formåede jeg ikke at udnytte den, og det samme gjorde sig gældende, da Orrego kort efter fik en endnu større chance. Orrego var til gengæld kort efter manden bag vores føringsmål med et listigt, blødt skud ved fjerneste stolpe, og vi kunne igen juble, sejrens sødme kunne lugtes. Derefter gjorde vi det faktisk rigtig, rigtig godt, og i modsætning til utallige gange før kunne vi holde føringen halvlegen ud, og vi gav kun ganske få chancer væk, chancer hvor Vélez tog imod. Fem minutter inde i anden halvleg var de meget tæt på ved et hovedstød, men efterfølgende slog vi kontra, og Hernández fordoblede føringen. En halv time resterede, da Rivas afgjorde kampen ved at score til 3-0, og der var liv og glade dage blandt vores fans, som var taget af sted for at overvære kampen. Det resultat kørte vi hjem, og for anden gang i træk kunne vi fejre en sikker sejr. Jeg spillede en habil kamp i lighed med resten af holdet, men Preciado var sublim i forsvaret. Hvis tempoet var højt på vej til kamp, så var vi i ekstase på vej hjem, og samtidig kunne vi glæde os over, at vi nu var nummer ti og kun havde to point til ottendepladsen. Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: AlexSN 03 Jun 2006, 21:16 Lyder som om du har fået rettet op i truppen og det er ganske spændende at følge med i. O0
Har i øvrigt kun ros til overs for stilen du skriver på ::) :) Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 04 Jun 2006, 11:59 Citat af: AlexSN 03 Jun 2006, 21:16 Lyder som om du har fået rettet op i truppen og det er ganske spændende at følge med i. O0 Har i øvrigt kun ros til overs for stilen du skriver på ::) :) Tak, men jeg ændrer desværre måske lidt på den, så kampreferaterne og opdateringerne generelt bliver kortere, eftersom jeg ikke synes, det er optimalt, at jeg når to kampe per update :) Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 04 Jun 2006, 13:31 9. april 2006
[float=right][img width=150 height=201]http://www.arena111.dk/rasmus/grafik/fodbold.jpg[/img][/float]Det var med stor spænding og nervøsitet i kroppen, at jeg tidligere på dagen tog bussen ud til stadion, hvor det gik løs klokken 15.00. Vi havde hjemmebanefordelen, men holdet vi mødte, Huila, som ellers normalt ikke er så skræmmende, har virkelig haft en god sæson, og inden kampen lå de nummer to, mens vi som bekendt var tiere. Det var ikke så meget nervøsitet for startopstillingen, der var at finde i min krop, for efter et par gode kampe forventede jeg egentlig, at jeg på ny skulle spille fra start, og det skulle jeg også – holdet var det samme. Der var ikke mange nye guldkorn for træneren, og han fastholdt faktisk bare, at vi skulle fortsætte som i de to seneste kampe, hvor alt nærmest havde lykkedes. Med de ord løb vi ind på banen, hvor der var lidt mere fyldt på lægterne, sikkert grundet de gode resultater… Huila lagde ud med et udmærket forsøg, men da vi efter ti minutter fik vores første chance, Orrego alene med målmanden, bragte vi os foran 1-0, og stimen lå til at skulle fortsættes. Desværre begik Giraldo fem minutter senere et straffespark, som samtidig kostede ham en advarsel, og deres Cantillo stod nu overfor vores Vélez. Vélez var tæt på, men det blev desværre til udligning for Huila. Kort efter fik Hernández en stor chance, helt enorm faktisk, men hans hovedstød sad lige på deres målmand. Kort efter fik han dog bolden omkring tredive meter fra mål. Her så han, at deres målmand var lidt ude, hvorfor han forsøgte med et skruet spark udenom ham, og bedre kan man ikke ramme en fodbold. Med et smukt mål bragte han os foran 2-1. Herefter kontrollerede vi pausen ud. Kort før sidste fløjt i første halvleg måtte Castillo desværre bytte med Solano. I pausen koncentrerede træneren sig meget om, at vi skulle holde koncentrationen og ikke smide sejren væk, som vi havde gjort det før. Han var lidt nervøs for, at to ud af vores tre forsvarsspillere havde gult kort, men han foretog alligevel ingen udskiftninger i bagkæden. Det gjorde han til gengæld på den offensive midtbane, og det betød, at jeg måtte overlade min plads til Chamorro efter en lidt skidt halvleg fra min side. Jeg var dog træt og indikerede ikke just, at jeg var utilfreds med udskiftningen, og det var også i orden, selvom jeg ikke var glad for, at jeg skulle se passivt til fra bænken i det drama, der var i gang. Efter små ti minutter var det drama dog overstået, da Chamorro opfangede en elendig aflevering. Han overlod bolden til Rivas, som i vanlig stil lobbede bolden elegant over deres målmand, og med 3-1 styrede vi mod tredje sejr i streg. Chamorro måtte i øvrigt forlade banen med tyve minutter igen til fordel for Quintero, samtidig med at Huila fik et mål annulleret. Huila havde adskillige chancer for at reducere, udligne og sågar komme foran, men som sædvanlig tog Vélez forbilledligt imod, vi vandt 3-1. Det var en tydeligt lettet træner, vi gik i møde i omklædningsrummet. Vi havde ikke spillet overbevisende, og hjertet havde givetvis siddet helt oppe i halsen på ham et par gange, men han var glad for sejren og roste os for vores fightervilje. Med sejren rykkede vi kun en plads op i tabellen, så vi nu ligger nummer ni, men der er kun et point til den vigtige ottendeplads og det samme til femtepladsen, så det er tæt, førstepladsen har 26 point, ni flere end os. I kampen mellem Chamorro og jeg må det være uafgjort, han gjorde ikke ret meget væsen af sig i de 25 minutter, han var inde. Vi slap dog ikke ubetinget godt for kampen, idet at fem spillere fik advarsler, hvoraf det ene koster Sarmiento en karantænedag, men det må vi lære at leve med, vi har en bred trup med gode afløsere. For tredje gang i træk gik vi sejrrigt fra banen, og der gik et par timer, før jeg tog hjem, humøret er vendt 180 grader… 16. april 2006 [float=left][img width=215 height=197]http://shop.jubii.dk/archive/img/product_standard/40109/Lisboa.png[/img][/float]For anden kamp i træk mødte vi et hold, der er nummer to i rækken. Denne gang skulle vi ude spille mod América, og nemt ville det ikke blive – det var i hvert fald ikke, hvad vi forventede. Stemningen var dog, som vi har været vant til i de seneste par uger – højt, og troen på egne evner manglede bestemt ikke. Da vi kom frem, småløb i ind til omklædningsrummet, da vi ikke orkede de fremmødte journalister. Quintero erstattede Sarmiento, som altså havde karantæne, mens vores anfører, Córdoba, var tilbage, hvilket kostede Giraldo livet. Udover det var holdet det samme, og altså var jeg igen valgt, hvilket fremtryllede et betragteligt smil på læben. Vi gik ind på banen med fuld koncentration… Efter under to minutter skulle vi dog blive meget positivt overraskede. Orrego slog et hårdt og præcist indlæg indover, og ved den fjerneste stolpe dukkede Rivas op, 1-0. Herefter var der chancer i begge ender og lidt af en stillingskrig, men kort før pausen fik Rivas den i nettet, men til vores store ærgrelse blev målet underkendt for offside. Ved pausen var vi foran 1-0, og vi kunne snuse sejren efter en svært kedelig halvleg. I pausen var det store tema ”fokus”. Vi skulle ikke miste koncentrationen, det var alt, træneren fokuserede på, før han gjorde klar til udskiftninger, men det var ingen. Jeg åndede lettet op, for jeg havde spillet en lidt tynd første halvleg og var egentlig nervøs for at blive taget ud, men jeg slap. Vi havde alvorlige vanskeligheder i starten af anden halvleg, hvor det blev til en del store chancer for modstanderholdet, men som utallige gange før var Vélez på plads, og efterhånden fik vi styr på tingene. Tyve minutter før tid blev jeg byttet ud med Chamorro efter en lidt svag kamp, og jeg håbede, at Chamorro ikke imponerede alt for meget, men sejren talte naturligvis mest. Blot to minutter efter jeg blev udskiftet, sad nerverne helt ude på tøjet. En af deres var alene med Vélez og rundede ham sågar, men heldigvis skød han på det skammeligste i sidenettet på det åbne mål, og på det efterfølgende angreb afgjorde Rivas kampen med sit andet mål, 2-0, og jublen på bænken og banen ville ingen ende tage. Lidt efter ville Castillo også blande sig med et hamrende flot langskudsmål, og kort efter lukkede og slukkede Chamorro med målet til 4-0 – et lidt misvisende resultat, men hvad gør det, når bare vi vinder? Sejren var i hus, en stor en af slagsen, og både træneren og hele truppen var jublende lykkelige, da kampen var ovre. Med sejren rykkede vi op som nummer syv, altså inden for de otte bedste og dermed playoff. Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: Zone 43 04 Jun 2006, 13:36 Sådan. To gode kampe O0
Keep up that style :D Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 04 Jun 2006, 13:41 Citat af: Zone 43 04 Jun 2006, 13:36 Sådan. To gode kampe O0 Keep up that style :D Ja, det begynder at ligne noget nu. Fire sejre i streg, og jeg har ikke engang ændret i taktikken :) Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: Mijitrix 06 Jun 2006, 15:29 heja heja heja cardenas heja heja Heja
Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 07 Jun 2006, 18:08 23. april 2006
Der er ikke sket meget i den seneste uges tid. Livet er gået videre uden problemer, og trods succesen har der ikke været den store fokus på hverken klubben eller mig. I dag skulle vi til gengæld holde fokus, da Santa Fé gæstede vores fæstning. De lå på forhånd en plads over os i ligaen, og bookmakerne havde udråbt dem som favoritter til at vinde, hvilket overraskede hele holdet, da vi både havde hjemmebanefordel og formen med os, men så måtte vi bare bevise, at de tog fejl. Om vi gjorde det, vil jeg ikke afsløre endnu. Jeg havde frygtet, at Chamorro ville tage min plads, men det gjorde han gudskelov ikke. Holdet var det samme med den undtagelse, at Córdoba, som var skadet, blev erstattet af lejesvenden Giraldo. [float=right][img width=135 height=165]http://www.bajocaucafc.com/fotos/sherman.jpg[/img][/float]Der gik ganske kort tid, før vores flotte stime blev truet. Deres spiller Jaramillo scorede nemlig til 1-0 efter kun et par minutter. Vi havde svært ved at komme ind i kampen – meget svært endda, men ti minutter før pausen skete det fantastiske. Jeg modtog bolden et stykke uden for feltet fra Rivas, og med et skruet skud fik jeg placeret bolden helt oppe i krydset, og så stod der 1-1 – mit bedste mål nogensinde var en realitet, og mine holdkammerater lovpriste mig som aldrig før, følelsen kan ikke beskrives. Fem minutters tid efter fik jeg chancen på ny fra omtrent samme sted, og jeg forsøgte selvfølgelig en gang til. Skuddet fejlede intet, men denne gang var målmanden desværre på vagt. Generelt virkede det som om, at vi efter mit mål fik overtaget, så det var med stor optimisme, at vi gjorde entré i omklædningsrummet i pausen… Træneren talte med store bogstaver i pausen! Han var ikke negativ, men tilsyneladende havde han læst en håndbog til, hvordan man skal opildne sine spillere, for han viftede med arme og ben, råbte og skreg, tegnede på sin tavle, og jeg kunne blive ved. Og ja, det fik vel opildnet os en smule. Holdet ændrede han ikke på, og jeg kunne igen indtage banen – til min store tilfredshed. Anden halvleg blev indledt med et mindre pres fra deres side, men med en halv time igen fulgte Hernández op på et halvreddet forsøg fra Rivas, og så førte vi 2-1, fansene var i forrygende humør – præcis som os spillere. Kort efter fik jeg bolden efter en flot tackling fra Quintero, men alene med målmanden formåede jeg ikke at score, og jeg var ikke stolt af mig selv i de efterfølgende sekunder, for den var fandeme stor. Derefter igangsatte de et mindre pres, men ti minutter før tid lagde jeg en, hvis jeg skulle sige det selv, fremragende aflevering til Hernández, som med sit andet mål afgjorde kampen. Vi vandt igen – for femte gang i træk – og hvor er det fedt med den succes. Vi spillede ikke hamrende godt, men det er jo ikke første gang, og alle i truppen er lykkelige over sejrene, som betyder, at vi nu er nummer fem i ligaen. Det ser slet ikke tosset ud for tiden, og jeg spillede virkelig en god kamp, ja, jeg var vel nærmest mit holds bedste. Godnat! Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: Mijitrix 07 Jun 2006, 18:37 han er lidt af en blærerøv syns jeg ;D
Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 07 Jun 2006, 19:04 Ja, jeg kan slet ikke styre ham. Han begynder at ligne en ny Zlatan :P
Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: Mijitrix 07 Jun 2006, 22:42 hov hov Zlatan er sej
han kan sjungle med tyggegummi Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: Soccerpop 09 Jun 2006, 23:15 i starten tog jeg ikke rigtig den her blog seriøst,
men det gør jeg nu. Den er fandme fed :) Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 10 Jun 2006, 11:08 Citat af: Soccerpop 09 Jun 2006, 23:15 i starten tog jeg ikke rigtig den her blog seriøst, men det gør jeg nu. Den er fandme fed :) Tak for det. Jeg regner med at opdatere i dag :-) Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 10 Jun 2006, 20:24 30. april 2006
En uge er gået siden sidst. Jeg synes næsten kun, jeg skriver, når der er kampe efterhånden, men det er egentlig også det eneste, mit liv rigtigt indeholder. Derhjemme går livet sin stille gang i den lille by på toppen af bjerget, og i huset kører alt på skinner, jeg hygger mig med vennerne, holder mine huslige pligter og har mine sædvanlige små skænderier med min søster, så jeg har faktisk ikke ret meget at rapportere, udover kampene naturligvis, for det er altså virkelig noget, der optager noget nær al min tid, og igen i dag gik det løs, da Quindío kom på besøg. De lå på forhånd langt nede i rækken, og da det samtidig var i vores hule, gik vi ind til kampen som favoritter også kva vores seneste stime af resultater. Som vi er blevet vante til det i løbet af de seneste par måneder, var optimismen og humøret højt inden kampen, og for undertegnede blev det bestemt ikke værre, da jeg fandt ud af, at jeg igen, igen var valgt til startopstillingen… [float=right][img width=260 height=250]http://sportsmuseum.co.kr/2002k-jworldcup/ball/1974-ball.jpg[/img][/float]Som mange gange før lagde vi rigtig godt ud og efter blot fem minutter kom det første mål, da Orrego fik tildelt et frispark på kanten af feltet, og jeg løb over for at blande mig i kampen om at sparke. Desværre ville Orrego selv tage sig af det, og når det nu var ham, der var blevet sparket ned, blev vi enige om, at han vel havde førsteret, så han tog det selv og sparkede den helt op i hjørnet, 1-0, det var måske meget godt, han sparkede alligevel, tænkte jeg efterfølgende. Målet blev fulgt op af et hav af chancer til os, men da vi ikke formåede at udbygge, blev kampen efterhånden mere jævn, og Quindío fik et par chancer. Efter en halv time fik jeg en god chance, men min afslutning gik skuffende et godt stykke forbi, og det var egentlig et udmærket symbol på min halvleg, hvor jeg var nærmest usynlig, men vigtigere var det, at vi førte 1-0, da dommeren fløjtede til pause. Da vi kom ned i omklædningsrummet gik vi en træner i møde, som så med noget blandede følelser på første halvleg. Han var tilfreds med starten, men langt fra med, at Quindío kom med i kampen, og han gjorde meget ud af, at vi skulle holde koncentrationen og ikke sløse sejren væk. En stakåndet Hernández fortalte, at han under ingen omstændigheder kunne fortsætte, og dermed kunne Téllez omsider gøre comeback efter sin skade, som kostede ham sin plads i startopstillingen. Jeg havde faktisk ventet, at Chamorro skulle tage min plads, og jeg ventede egentlig bare på, at træneren skulle sige det, men det gjorde han aldrig, og jeg kunne være med fra anden halvlegs start… Vi startede godt i anden halvleg med et par chancer, men igen gik det lidt i opløsning, denne gang med en halv time igen, hvor især Sarmiento smed mange bolde fik på midten, hvilket førte til mange kontrachancer, men heldigvis var Vélez på plads adskillige gange. Netop Sarmientos mange boldtab endte faktisk med at redde min deltagelse, idet at han blev sat af grundet sit dårlige spil og erstattet med Chamorro, den eneste trussel til min position. Det var dog lidt af et mareridt at deltage i kampen i de sidste tyve minutter, men så tør jeg slet ikke forestille mig, hvordan det må have været for dem, der sad på bænken. Vi fortsatte med at smide bolden væk og give dem store kontrachancer, men heldigvis gjorde en kombination af uskarphed fra deres side og en veloplagt Vélez, at udligningen aldrig kom. I overtiden lavede jeg en yderst vellykket aktion, hvor jeg afdriblede talrige forsvarsspillere, før min afslutning desværre blev reddet. To minutter senere fik jeg til gengæld bolden fra Castillo, en fremragende aflevering, og denne gang svigtede jeg ikke, 2-0 blev det, og jeg kunne glæde mig over at have afgjort en fremragende og meget tæt fodboldkamp til mit holds fordel. Der var liv og glade dage i omklædningsrummet efter kampen, hvor vi alle var begejstrede for den sjette sejr på stribe, hvilket faktisk betyder, at vi er ligaens bedste hold lige pt. Apropos ligaen så ligger vi lige nu nummer fem der, yderst komfortabelt, og der er langt ned til niendepladsen. Vi har endda kun sølle to point op til andenpladsen, så det lover godt for fremtiden i øjeblikket, men vi skal samtidig passe på, at vi ikke lader os rive med af vores fantastiske form.. siger vores træner… 4. maj 2006 Øv! Jeg vil sidde uden for træningen i de kommende dage, for jeg har pådraget mig en forkølelse. Det må være min søster, der har smittet mig, hun har også været snottet i de sidste par dage. Det er ikke så slemt, og jeg er nok klar om en lille uges tid, men det er sgu irriterende ikke at kunne træne med, og jeg er tvivlsom til kampen på søndag den syvende. Der vil jeg være klar! 5. maj 2006 Allerede i dag kan jeg mærke en klar forbedring mht. min forkølelse. Jeg har det bedre, og feberen er næsten væk, så måske jeg alligevel kan blive klar til søndag. I hvert fald skal jeg bare ligge i sengen og slappe af. Det er godt nok gabende kedeligt, men jeg er nødt til det, hvis jeg skal blive klar. 6. maj 2006 Jubii! Da jeg vågnede i morges kunne jeg mærke kraftig forbedring, og jeg var sågar med til eftermiddagstræningen. Medmindre der sker noget uventet, er jeg helt frisk til i morgen. Skønt! Nu vil jeg få en god nats søvn og sove de sidste bakterier ud… 7. maj 2006 Der skete intet uventet, og jeg var klar til kamp, klar til Chicó, rækkens nummer ni. Opskriften var den samme som altid, for det tør siges, at det indtil kampen i dag havde været vellykket. Vi forventede dog en svær kamp, for Chicó har et godt hold, men favoritværdigheden måtte vi påtage os. Kampen startede som en meget intens og næsten chanceløs affære, hvor der blev begået mange frispark i de første minutter. Blandt andet fik jeg en af mine sjældne advarsler. Efter et kvarter kom der dog et mere betydningsfuldt kort, da Vallecilla fra deres hold lavede en nødbremse på Rivas, og for det blev han ”belønnet” med et rødt kort, og vi vores vinderchancer blev derved kraftigt forøget, og der skulle da heller ikke gå ret mange minutter yderligere, før Rivas fik tilkendt et straffespark, som han selv omsatte, og vi var på vej mod den syvende sejr i træk. Målet blev fulgt op af flere store chancer, og jeg formåede, hvis jeg selv skal sige det, at iscenesætte spille ganske fint. Kampen blev reelt afgjort til sidst i halvlegen, hvor de for anden gang fik en spiller vist ud. Kort efter fik jeg en stor chance, men mit skud blev reddet, og da jeg minutter efter fik endnu en, gentog historien sig, men denne gang røg returbolden lige ned i fødderne på Hernández, som kunne score et af sine letteste mål længe og sikre os en 2-0-føring ved pausen. Chamorro erstattede Rodríguez, som i øvrigt var med i stedet for en karantæneramt Olivares. Det var alt, hvad der skete i pausen, hvor træneren desuden lagde vægt på, at vi blot skulle fortsætte i samme stil, så skulle vi nok køre sejren i land… [float=left][img width=209 height=148]http://www.bc.cc.ca.us/athletics/WomensSoccer/Soccer%20default%20pix/j0387451.jpg[/img][/float]Og vi gjorde, som vi var blevet bedt om, fortsatte i samme til, hvilket blandt andet resulterede i et straffespark begået mod Hernández. Desværre var Orrego ikke skarp nok, og hans afslutning blev reddet. Med omtrent tyve minutter igen begyndte de cirka 2000 tilskuere at udvandre fra stadionet, kun hjemmeholdets fans naturligvis, og hvor var det skønt at se opgivelsen i modstandernes øjne, da dette skete. Vi fortsatte dog ikke i helt samme gear, og kampen døde langsomt. Vi vandt 2-0, og den syvende sejr på stribe var en realitet. Sejren betød desuden, at vi er kvalificeret til anden fase, så det var en glædens dag. På det personlige plan gik jeg dog lidt ned i niveau i løbet af anden halvleg, men min første halvleg var ganske fornuftig. Efter kampen kom der spændende nyheder. Min agent kom og fortalte mig, at klubber som Roma, Lazio, Deportivo La Coruna og Barcelona har haft talentspejdere ude for at anskue mig. Jeg var tom for ord, da han sagde det, det forekom mig helt surrealistisk, at en klub som Barcelona skulle være interesseret i mig, men senere på dagen kontaktede en journalist vores manager med henblik på netop de rygter. Vores træner svarede, at han naturligvis gerne ville beholde mig, men at det ikke var usandsynligt, at jeg ville blive solgt. Jeg var ikke just tilfreds med den kommentar, og jeg havde faktisk forventet, at han ville kæmpe lidt mere for at beholde mig. Nu må vi se, hvad der sker, et skifte til udlandet er en meget, meget stor ting for mig. Jeg ved ikke, om jeg endnu vil kunne klare mig alene i Europa, men muligheden for at spille i en af verdens største klubber og tjene mange penge er alligevel svær at sige nej til, for det er jo min drøm. Indtil nu vil jeg ikke tænke over det, men hvis der på et tidspunkt skulle komme et tilbud, må jeg diskutere det grundigt med mine forældre og min agent, for jeg har det jo egentlig ganske fint her i Bucaramanga, og jeg har aldrig nogensinde boet andre steder, så det ville være svært at forlade mit hjem. Nu må vi se, lige foreløbigt vil jeg få noget søvn og forsøge at undgå at tænke for meget over det, før det bliver aktuelt… 14. maj 2006 Efter en uge med en masse overvejelser uden noget reelt resultat var det rart endelig at kunne koble fra alle mine transferovervejelser. Jeg var igen med fra start, da vi gæstede Medellín i første fases sidste kamp, som i bedste fald kunne sende os op på ligaens førsteplads, men Medellín lå på forhånd nummer to i rækken, så nemt ville det ikke blive… Det startede såmænd ret dårligt for os, hvor de satte os under pres, anført af deres store stjerne, Freddy Grisales, men efter et lille kvarter var Rivas som så mange gange før på spil, og så var vi foran 1-0. Resten af halvlegen bød på få chancer, men de der var tilfaldt hovedsageligt os. Dog formåede vi ikke at score mere, og da Medellín heller ikke fik udlignet, førte vi 1-0 ved pausefløjtet. For mig var det en halvskidt halvleg. Jeg kunne ikke rigtig fokusere på mit spil, da jeg stadig tænkte meget på rygterne. Det var næsten det eneste, der fyldte mig hoved for tiden, så jeg havde egentlig ikke forventet spilletid i anden halvleg, men da der ingen ændringer blev foretaget i pausen, kunne jeg igen tage entre på stadionet. Vi skulle ikke gå ned i gear, sagde vores træner, men det havde vi ærligt talt heller ikke tænkt os… Kort inde i anden halvleg fik Medellín udlignet, da Sarmiento smed bolden væk nede ved vores eget felt. Tåbeligt af ham, og det er efterhånden sket en del gange. Det var Grisales, der scorede. Kort efter blev jeg byttet ud med Chamorro. Jeg var træt og ukoncentreret, men jeg kunne da godt være min indsats bekendt, så galt var det nu heller ikke. Fra bænken kunne jeg så se resten af kampen, men det blev mest af alt til endnu mere fundering over min fremtid. Med en lille halv time igen fik deres Gallo sendt bolden i kassen, og nu truede nederlaget pludselig. Umiddelbart efter måtte Orrego bytte med Rodríguez pga. en skade. Vi havde ikke mere at byde på, så det endte med, at vores stime på syv sejre blev brudt med et nederlag. Det var en tam følelse, og der var forbavsende stille i bussen på vej hjem. Krydret med mit dilemma ang. rygterne var det generelt bare en rigtig dårlig dag, og selvom klokken ikke er ret mange nu, går jeg på hovedet i seng… Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: Soccerpop 11 Jun 2006, 16:16 Uhadada Barcelona. :o
Er der kommet nogen bud på ham? ??? Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: Dusty78DK 11 Jun 2006, 16:39 Mystisk at ingen Europæisk klub har slået kløerne i ham endnu. ???
Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 11 Jun 2006, 21:36 Citat af: Soccerpop 11 Jun 2006, 16:16 Uhadada Barcelona. :o Er der kommet nogen bud på ham? ??? Nope, ikke endnu, men hvis han bliver ved med at spille godt, går der næppe ret længe. Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: Zone 43 11 Jun 2006, 21:49 Spænende klubber som er interesset ;)
Men det ser jo ikke dårligt ud. Keep it up O0 Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 15 Jun 2006, 21:09 21. maj 2006
[float=right][img width=167 height=140]http://www.venue-smart.com/pictures/football_pitch.jpg[/img][/float]Der har ikke været noget nyt at sige omkring min fremtid i den seneste uge. Interessen er vist lidt dulmet lige nu, men min agent tror, at der snart sker noget igen. Til gengæld er der noget at sige om dagen i dag. Vi påbegyndte nemlig gruppespillet fra første fase, hvor vi har været så uheldige at ryge ind en gruppe med Huila, Medellin og ikke mindst Deportivo Cali, og det er altså kun gruppens vinder, der går videre til første fases finale. Og det var netop Deportivo Cali, vi i dag skulle møde, og der var lagt op til en svær kamp, om end vi havde hjemmebanefordelen. Jeg var igen med, faktisk var holdet uændret med den undtagelse, at Orrego var skadet, hvorfor Marquinhos for første gang i lang tid skulle på banen. Der var en fornuftig tænding på, da vi gik ind til kampen, og jeg følte mig mere fokuseret end i sidste kamp… Efter en lidt blandet start, kunne vi ærgre os, da deres Sánchez efter små tyve minutter kunne score kampens første mål. Efterfølgende havde vi ikke svimlende meget at komme med, men kort før pausen lagde Castillo et indlæg, som gik hele vejen og ramte stolpen. Derefter faldt den ned i det lille felt, hvor jeg blandt andre stod, og her var der stor tumult. Marquinhos dukkede op i mylderet, og han bragte balance i regnskabet til stor jubel for både os spillere og vores trofaste fanskare, som var endnu større i dag end sædvanligvis. Kort efter kunne vi gå til pause fuld af optimisme… Vi var et par stykker, der ikke havde haft nogen stor kamp. Jeg var en af dem, og derfor tog Chamorro min plads. Jeg var hurtigt ude, skuffet, men fra bænken kunne jeg se resten af holdet komme ud, og her var Rivas, som havde spillet sin dårligste kamp længe, erstattet med Téllez. Fra bænken kunne jeg først se mine holdkammerater spille flydende spil og skabe et utal af chancer. Og det var der, vi skulle have afgjort det til vores fordel, for senere blev kampen mere lige, og vi fik ikke afgjort det i den periode, så det endte 1-1. Vi skal også være lykkelige for Vélez, som til allersidst diskede op med en pragtredning. Alt i alt er 1-1 også o.k., men jeg havde håbet på en sejr i egen hule i dag. Den anden kamp i gruppen endte ligeledes uafgjort, så vi ligger helt lige i gruppen. Jeg fik i øvrigt at vide lige før, at Córdoba ligger i sengen nu, han er syg, så vi må håbe, at han kommer sig hurtigt. 28. maj 2006 Endnu en uge er gået. En begivenhedsrig en af slagsen, hvis vi lige undtager dagen i dag. Mit træningsprogram er gjort en anelse hårdere i en forløbne uge, men det er nu ikke så galt. For at vende tilbage til i dag, så skulle vi gæste Medellin i dag. Jeg var i et forrygende humør, og det var resten af holdet tilsyneladende også. Córdoba var ikke med, han var stadig syg. Resten af holdet var der dog, og undervejs i bussen fortalte træneren holdopstillingen. Orrego var tilbage, Vásquez erstattede Córdoba, men jeg var til min store tilfredshed med endnu. Vi gjorde klar, velvidende om at det ville blive svært… Allerede efter fem minutter fik jeg en god chance, men desværre blev mit hovedstød reddet. Vi skabte ufatteligt mange chancer i starten, og jeg havde såmænd også endnu en, men på mystisk vis fik vi ikke scoret, og derfor var det målløst, da vi gik til pause. Denne gang blev der ikke ændret i pausen, og jeg spillede da også en fin første halvleg. Træneren forsøgte alt det, han kunne, for at motivere os. Vi var det bedste hold i første halvleg og gik målrettet efter sejren. Det var pisseirriterende, da deres Gallo efter et kvarters spil i anden halvleg gjorde det til 1-0. Det var uretfærdigt, og jeg kunne ikke rigtig se nogen vej tilbage. Kort efter udbyggede samme Gallo. Vi var på nederlagets rand og på vej mod en elendig start på gruppen. Lige inden slutfløjt blev det 3-0 ved Zapata, og ydmygelsen var fuldendt. Selvom vi havde flere afslutninger, tabte vi altså kampen, og med blot et point for to kampe, ser det skidt ud i gruppen… 4. juni 2006 Denne gang gjaldt det Huila på vores hjemmebane. Vi havde desperat brug for en sejr, hvis vi skulle fastholde håbet om at gå videre, og vi troede alle på det. Det er dejligt at konstatere, at træneren nu tilsyneladende endegyldigt har besluttet sig for det hold, han vil spille med, og endnu bedre er det, at jeg er at finde på det hold. Selvom jeg nu ser ud til at være fast mand, vil jeg stadig kæmpe alt, hvad jeg kan, for jeg har ikke lyst til at ryge af holdet igen. Det var med tilpas mange sommerfugle i maven, at jeg startede dagens kamp… Vi fik desværre ikke den start på kampen, vi gerne ville have, for efter kun ti minutters spil scorede deres Hernández til 1-0, og det var nu op ad bakke for os. Men vi er åbenbart ganske gode til at bevæge os opad, for kun et par minutter senere fik Rivas bragt balance i regnskabet, og kort efter var Rivas igen på spil – denne gang med intet mindre end et fantastisk mål, som bragte os i spidsen, og yderligere et par minutter efter gjorde Orrego det til 3-1 på straffespark. Minuttet efter fik vi en lille forskrækkelse, men til vores store lettelse blev Huilas mål annulleret, da deres målscorer, Zuleta, var i offsideposition. For mig personligt var det en rimelig halvleg, dog burde jeg have scoret efter en halv times tid, da jeg fik en stor chance få meter fra mål, men mit skud blev rettet af i mylderet og gik forbi. Det var skønt at være i omklædningsrummet i pausen, for det summede af optimisme, men træneren krævede alligevel fokus fra os, og det var jo fair nok. Vi fik alle lov at blive på banen fra anden halvlegs start. Kun fem minutter inde i anden halvleg var fokusen til gengæld ikke til stede, da Pérez kom til at sparke den i eget net, og så var Huila med i kampen på ny. Herefter skete det bedst mulige for os; kampen gik i stå, og ingen skabte ret mange chancer. Med et kvarter igen var det slut for mit vedkommende. Efter en kamp på det jævne tog Chamorro min plads, mens også Castillo og Hernández måtte se sig udskiftet med Ledesma og Téllez. Mod slutningen af kampen var vi mildt sagt heldige et par gange, men det holdt, og vi vandt kampen til vores alles store tilfredshed. Med sejren ligger vi nu treer i gruppen ud af fire, her hvor halvdelen af kampene er spillet. Vi har fire point, og Medellín og Deportivo Cali deler førstepladsen med et point mere, så chancen lever i bedste velgående. Næste kamp er mod Medellín på hjemmebane. Medellín som vi ufortjent tabte til i udekampen. 7. juni 2006 [float=left][img width=120 height=116]http://www.futbolred.com/images/bucaramanga2006.jpg[/img][/float]Så gjaldt det Medellín i dag, og for anden gang skulle vi spille på hjemmebane, hvilket unægtelig er sjovere end at spille ude. Holdet var det samme, ergo var jeg med, og min spilleglæde er aldeles høj for tiden, så det satte jeg pris på, selvom jeg havde regnet med det. Igen fik vi en horribel start. Der var end ikke spillet et eneste minut, før deres Jaramillo på straffespark sendte os ned i kulkælderen. Denne gang havde vi bare ikke meget at svare igen med. Tværtimod fik de kort før pausen en enorm chance, men på forunderlig vis lykkedes det dem at misbruge, og vi kunne gå til pause nede med en. Lidt overraskende for mig lavede træneren ingen ændringer. Han måtte åbenbart mene, at det var dette hold, der kunne vende kampen. I stedet gjorde han meget ud af at indgyde selvtillid og tro på sejren – alt var ved det gamle… Trods en del små chancer kom vi aldrig for alvor tæt på udligningen, hvorfor vi måtte lide et 1-0-nederlag. Efter denne kamp må vi nok erkende, at det bliver usædvanlig svært at vinde puljen. Vi må bare gøre, hvad vi kan og forsøge at vinde de to sidste kampe. 11. juni 2006 Sidst, vi mødte Huila, gik det godt med en sejr. I dag var det på udebane, men ellers var omstændighederne og holdet det samme. Vi skulle vinde, hvis vi skulle fastholde bare en lille chance for at komme videre… Der var chancer i begge ender i starten. Vélez diskede op med et par gedigne redninger, mens jeg selv brændte en stor chance efter et kvarter. Efter en lille halv time kom vi bagud, Zuleta stod bag, og kort efter blev det 2-0, vi var godt på vej ud af slutspillet for første fase. Kort inden pausen scorede Zuleta sit andet mål, og vi var vist alle opsatte på bare at få det her overstået i en fart. Pga. et par ændringer grundet skader, havde træneren blot én udskiftning tilbage i pausen. Denne faldt ud til Ledesmas fordel, som erstattede Hernández. For første gang i lang tid var jeg næsten ærgerlig over, at jeg ikke blev skiftet ud. Det var ikke sjovt. Det blev lidt sjovere at være på banen, da jeg efter et kvarter fik reduceret. Kort forinden var vores situation ellers blevet forværret, da Castillo blev smidt ud, og jeg led af en mindre skade, men det skulle ikke holde mig fra at arbejde, jeg ville under ingen omstændigheder give op, og dette blev fastslået både i mig og på hele stadionet, da jeg reducerede. Ti minutter og et stolpeskud fra Téllez senere fik jeg en friløber, og her lykkedes det mig at reducere yderligere, således at det blev 2-3, og jeg kunne ligne den helt store helt, hvis blot vi fik et mål mere, alt imens mit knæ gjorde mere og mere ondt. Det var samtidig mit tiende mål i sæsonen, hvilket, hvis jeg selv skulle sige det, er en udmærket statistik for en midtbanespiller. Men vi fik ikke et mål mere, og i stedet kunne Zuleta score sit tredje mål og afgøre kampen. Vi måtte skuffende se os slået, og nu er alle chancer for at vinde puljen pist væk. Derfor er fokus nu på anden fase af turneringen, hvor vi selvfølgelig igen skal i top otte. Min skade var i øvrigt slem. Jeg er ude i en-fire uger med en knæskade, og jeg er så irriteret! Jeg hader at sidde udenfor, og nu kan jeg altså se frem til at se på træningen i måske flere uger. Og når vi samtidig har en sportslig nedtur, er det ikke sjovt at være mig lige nu. Dog fik jeg ros for min indsats i sidste kamp, men det kan jeg ikke bruge til ret meget lige nu. Godnat! Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: GHERTESTEAS 15 Okt 2006, 16:00 FORTSÆT!
Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 15 Okt 2006, 16:01 Citat af: GHERTESTEAS 15 Okt 2006, 16:00 FORTSÆT! Desværre. Da jeg for en lille måneds tid siden besluttede mig for at genoptage denne blog, måtte jeg erkende, at spillet er gået i stykker. Det kunne ikke loades, og da jeg ingen backups har, må jeg desværre lukke denne blog >:( Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: GHERTESTEAS 15 Okt 2006, 16:08 Øv, ellers en glimrende ide!
Blir han ikke rigtig god i fm? Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: United-styrer 15 Okt 2006, 16:14 Citat af: GHERTESTEAS 15 Okt 2006, 16:08 Øv, ellers en glimrende ide! Blir han ikke rigtig god i fm? Jo, han var et af FM 2006's største talenter, og det ser ud til, at han ikke er blevet dårligere i årgang 2007 ;) Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: GHERTESTEAS 15 Okt 2006, 16:16 Ham skal jeg prøve så :D
Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: FCK88 15 Okt 2006, 16:19 Ja hvis problemet ikk var at han er slettet i de nyeste updates.. :'(
Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: CaptainKicker 29 Okt 2006, 09:23 Findes Sherman rigtigt? Troede han var en opdigtet spiller.
Titel: Sv: Sherman Andrés Cardenas - et talent i svøb Oprettet af: Mijitrix 29 Okt 2006, 09:30 ja sherman findes rigtigt han er osse med i det nye 2007
|