FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs FM2009 => Emne startet af: N17 19 Feb 2009, 19:32



Titel: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: N17 19 Feb 2009, 19:32
[img ]http://i39.tinypic.com/ke6tmd.png[/img]

Han stod på perronen, med "Drømmen om noget stort!", men var toget kørt eller var der stadig muligheder for at springe på. Det var ikke første gang i hans liv at han stod med en chance i hånden, men det var heller ikke første gang han ville smide en chance fra sig, hvis han valgte at springe over.

Hvilken beslutning skulle han træffe. Ville han virkelig forlade de trygge rammer, i den lokale klub, for at prøve sig af i den professionelle – eller skulle han blive i den trygge andedam og endnu engang lade en chance forpasse?

Tiden stod stille, men pludselig blev han revet ud af tankerne. ”Skal du med eller ej?” foran ham stod en kontrollør der ikke gad vente mere på ham. Han tog langsomt mod til sig og steg ombord på toget. Denne gang tog han chancen.


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: N17 19 Feb 2009, 19:33
Lidt info om spillet
* Der er lavet to spillere, som er blevet gode i forhold til deres nationalitet - de er faktisk potentielle verdensstjerner, hvis de udvikles rigtigt. Begge er 15 år fra starten af spillet - og er i den klub jeg starter i. Formålet med disse to er at de på sigt skal sælges videre til større klubber, og derfra vil vi også følge dem, så vidt muligt. De vil være potentielle startere på det hold jeg er fra start, men bestemt ikke selvskrevne, primært pga. alderen.

* Jeg har lavet en ny klub - en fusionsklub mellem to klubber. Det er en reel fusionsmulighed som har været oppe længe. Der er dog to klubber i rækken fra sammen "klub" så, men forventer den anden rykker ud.


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: Inferno 19 Feb 2009, 19:42
Er ked af at sige det, men dit sig forstyrre mig helt vildt meget.

Ellers er det godt, som altid.


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: N17 20 Feb 2009, 00:20
i indlæg to har jeg skrevet lidt info om spillet :)


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: alek9000 20 Feb 2009, 00:27
Det var ikke til at se  :cr:

Men starten på en historie, som for mig at se, sagtens kan blive god. Det giver et helt klart billede af, hvad der sker. Der er små kommafejl, men det betyder ikke noget for teksten.

KIU :)


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: JimmyGP 20 Feb 2009, 08:33
Det lyder fandeme spændende John.. Glæder mig til at se mere fra dit tastatur.. Er det en dansk klub eller?


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: superpew 20 Feb 2009, 09:43
"Drømmen om noget stort!" - skal det forståes ironisk sådan som det er sat op? :b

Men det lyder spændende O0


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: Brodtgaard 20 Feb 2009, 09:48
Det er en god start. Spændende at se hvilken klub det bliver :)


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: N17 20 Feb 2009, 10:45
Citat af: JimmyGP 20 Feb 2009, 08:33
Det lyder fandeme spændende John.. Glæder mig til at se mere fra dit tastatur.. Er det en dansk klub eller?


Om det er en dansk klub eller ej kan jeg ikke svare på - ej kan jeg selvfølgelig godt, meen, det må I vente og se til jeg kommer hjem fra shoppingtur ;)
Citat af: superpew 20 Feb 2009, 09:43
"Drømmen om noget stort!" - skal det forståes ironisk sådan som det er sat op? :b

Men det lyder spændende O0


Nej, men "drømmen om noget stort!" går tre veje i denne sammenhæng. Hver af spillerne og klubben har drømmen om noget stort, så derfor overskriften.
Citat af: Brodtgaard 20 Feb 2009, 09:48
Det er en god start. Spændende at se hvilken klub det bliver :)


Tak skal du have Brodtgaard, glad for du følger med!
Citat af: alek9000 20 Feb 2009, 00:27
Det var ikke til at se  :cr:

Men starten på en historie, som for mig at se, sagtens kan blive god. Det giver et helt klart billede af, hvad der sker. Der er små kommafejl, men det betyder ikke noget for teksten.

KIU :)


Der er temmelig sikkert nogen kommafejl, da det ikke ligefrem er det jeg er bedst til :)


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: N17 20 Feb 2009, 16:16
[img ]http://i39.tinypic.com/ke6tmd.png[/img]

Gennem længere tid havde de arbejdet mod det, men over flere gange var det gået galt. Håbet levede dog stadig og de to amatørafdelinger havde begge accepteret den forelagte aftale. Derfor var al modstand endelig fejet af vejen og fremtiden lå for alvor åben for en rakettur mod toppen af dansk fodbold og med "drømmen om noget stort!".

Men alt var dog ikke fryd og gammen i baglandet. Flere tidligere storspillere nedlagde veto mod fusionen, men blev hurtigt fejet væk, endelig var den blevet til noget! Derfor blev der også arbejdet videre fra kommunens side med holdets opbygning. Der blev iværksat planer om et nyt stadion, Køge Park, hvor der skulle blive plads til 15000 mennesker og med mulighed for yderligere udbygning.

Holdet skal spille på Herfølges licens, mens Køge bliver i rækken dog kun som amatørklub drevet af tidligere storspillere i klubben, men rykker formentlig ud inden for den første sæson.


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: N17 20 Feb 2009, 16:17
ved godt at jeg burde have fjernet Køge, men det tænkte jeg ikke over, derfor bliver det som nu :D


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: N17 20 Feb 2009, 21:34
LØRDAGSAVISEN
Køge og Herfølge endelig klar til fusion

[float=right][img ]http://i40.tinypic.com/119qkcz.png[/img][/float]Efter flere år med kiksede forsøg på fusion, så er det endelig lykkedes de to klubber at komme til enighed om et fremtidigt samarbejde. Tirsdag aften stemte de to klubbers amatørafdeling for forslaget og torsdag aften var det så de professionelles tur.

Gennem de seneste par år har Køge og Herfølge flere gange forsøgt at slå de to klubber sammen, til hvad der gerne skulle blive en magtfaktor, men hver gang er det strandet på et nej fra en af klubbernes amatørafdeling.

Men nu ser det endelig ud til at lykkes for klubberne. I hvert fald stemte amatørafdelingerne ja i tirsdags, mens det blev til et ja fra eliteafdelingerne torsdag aften. Dermed er alle stopklodser ryddet af vejen og de to klubber kan nu arbejde seriøst videre med planerne.

Det har været meget positivt, at vi nu for alvor kan få lov at arbejde videre, da der ikke er nogen der denne gang smider en pind i hjulet. Vi er meget glade og håber på vi kan skabe en klub som på sigt kan blive en magtfaktor i dansk fodbold. Der er i hvert fald ingen tvivl om at vi har drømmen om noget stort i Herfølge Boldklub Køge, som vil blive det nye navn. udtaler bestyrelsesformand for den nye klub, Per Rud.

På trods af at Herfølge og Køge allerede fra den nye sæson vil spille på Herfølges licens, så kører Køge sæsonen igennem på egen licens, men der er ingen forventninger om at klubben bliver oppe. Og uanset om det skulle lykkes, så vil klubben for den kommende sæson være ude af den danske 1. division, da klubben, trods ny opstart af nogle tidligere topspillere, ikke får lov at spille to sæsoner i træk i 1. division efter fusionen.


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: alek9000 20 Feb 2009, 21:37
Fin update. Den har lige længden til, at man gider at læse den. Grafikken er dejlig super simpel, og der er ikke rigtig noget galt :)

Er den fusion også sket i virkeligheden?


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: N17 20 Feb 2009, 23:58
tak for kommentaren Alek... Ja den skulle meget gerne ske i virkeligheden også!


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: Guldbrand 21 Feb 2009, 00:11
Er det sig selv der har fundet på navnet "Herfølge boldklub køge" eller hvordan? Syntes umiddelbart ikke at det lyder specielt godt, og havde nok hellere set det hedde Herfølge-Køge Boldklub eller noget i den retning.. Udover det så er der - Som du også selv nævner, det lille minus at du ikke fik Køge rykket ud af 1. Divisionen.

Men når alt det er sagt, så syntes jeg at det virker som en lovende blog, og de fejl der er, er nemt nogle man kan se bort fra.  O0


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: N17 21 Feb 2009, 00:27
Håber da det er noget i kan abstrahere fra, vil håbe de rykker ud, men har jo fået det med topspillerne for at holde det lidt i spil... :)

Men nej det er ikke et navn jeg har fundet på, det er det de arbejder med i den virkelige fusion mellem de to klubber. Jeg synes heller ikke det lyder vildt godt, men valgte det navn :D


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: AFC 21 Feb 2009, 00:30
Hold kæft hvor fedt med en fusion. Sådan en blog har jeg aldrig læst. Det vil jeg så begynde at gøre her. Flot start. Glæder mig til at høre mere. Jeg tror på ''Drømmen om noget stort!'' :)


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: N17 22 Feb 2009, 15:36
DAGBLADETonline
HB Køge - et hold med potentiale

[float=right][img ]http://i40.tinypic.com/119qkcz.png[/img][/float]Med fusionen af Køge og Herfølge er de bedste spillere blevet samlet. Vi danner her et overblik over truppen og udpeger vores bud på profilerne.

Et spændende efterår venter for fusionsklubben HB Køge. Endelig lykkedes det, og de bedste spillere er nu endelig samlet i samme klub. Dermed bør der være grundlag for en god fremtid i den køgegensiske klub, hvor der er store drømme for fremtiden. Den nye træner afviser da ikke at der kommer forstærkninger, men som han siger ”Truppen er allerede stærk på nuværende tidspunkt”

Målmænd
Lars Bjerring

Lars Bjerring
Morten H. Jensen

Holdet er ikke det stærkeste i divisionen på målmandsposten, men er alligevel dækket godt ind med Lars og Morten. Førstevalget må dog uden tvivl være Lars Bjerring, mens 19-årige Morten H. Jensen er en mand for fremtiden.

Profilen: Lars Bjerring; Den 26-årige målmand kom til Herfølge Boldklub fra Nykøbing Falster Alliancen. Den store målmand er ikke den hurtigste, men er til gengæld stærk i de fleste andre facetter af spillet.

Forsvar
Martin Arlofelt - Steen Träger - Thomas G. Christensen - Ismael

Steen Träger
Mikkel Christoffersen
Thomas G. Christensen
Martin Arlofelt
Ismael
Daniel Bundgaard Jensen

I fireback-kæden er HB Køge ikke dækket vildt godt ind. Seks mand om fire pladser efterlader kun to mand til at dække af i forbindelse med skader. Derfor må det forventes at træneren henter et par nye spillere til klubben i den nærmeste fremtid. Senest er Daniel Bundgaard Jensen vendt hjem fra Greve.

Profilen: Steen Träger; Med sine 30-år bibringer forsvarsspilleren en hel del rutine. Det betyder også, at han i den kommende sæson er udpeget til holdets anfører, et hverv som den 30-årige spiller har prøvet før.

Midtbane
Rytis Leliuga - Mads Laudrup - Anders Simonsen - Roberto Saraiva

Roberto Saraiva
Anders Simonsen
Casper Konradsen
Mads Laudrup
Nick Nygaard Petersen
Sebastian Andersen
Mads Villadsen
Rytis Leliuga
John Petersen
Lasse Kronborg
Arman Mehakovic
Emmanuel Ake

Hele 12 mand i truppen til at dække de fire pladser på midtbanen. Alle tolv spillere har muligheden for at gribe en plads og specielt de to stortalenter Nick og John bliver spændende at følge trods deres unge alder. Men deres indsatser bliver formentlig mest som indskiftere.

Profilen: Roberto Saraiva; Der er ingen tvivl om at Saraiva er en af de bedste teknikkere i den danske første division, og der er ingen tvivl om at han vil være en af de bedste spillere i divisionen, hvis han kan få det til at fungere.

Angreb
Fabinho - Henrik Toft

Fabinho
Henrik Toft
Hassan Bashir
Simon Christoffersen

Helt i front er der to mand der ligner sikre startere. Fabinho og Toft ser ud til at være en klasse foran de to unge mand der er med i front. Der kan dog komme en overraskelse, da et par af midtbanespillerne kan spille i front.

Profilen: Henrik Toft; Kæmpen i front, den 196 centimeter høje angriber bliver en vigtig mand i bestræbelserne på at sikre HB Køge oprykning i første sæson, men også den brasilianske angrebsmakker, Fabinho, vil være vigtig.



Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: asj89 22 Feb 2009, 15:56
Haha..:) Samme funktion findes IRL i rønne hvor der er blevet dannet en klub der hedder Rønne IK/Knudsker IF .. :D

Men ret godt fundet på, selvom jeg vil mene det havde lydt bedre med; Herfølge/Køge Boldklub eller andet.. :)


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: BelthazorDK 23 Feb 2009, 03:30
Som sådan lyder det jo egentlig okay med HB Køge syntes jeg da, men det lange navn lyder underligt, dog ikke et problem.

Syntes faktisk godt om idéen, glæder mig til at se hvordan det kommer til at gå, har længe overvejet at rode med databasen til et spil og skabe nogle små samarbejdshold og samarbejder mellem små klubber og sådan, men det er sq nok for OT til her, anyways, godt arbejde indtil nu, elsker når det er "simpelt" og rent og lige til, havde måske håbet på et par billeder af profilerne eller bare et SS af de helt store profilers stats, og så eventuelt dine 2 unge talenter som du vil spille op.

Og så kunne jeg faktisk godt tænke mig at se hvordan du har tænkt dig at træne disse 2 guldklumper :)


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: BelthazorDK 23 Feb 2009, 23:34
Blir simpelthen nødtil at spørge... kommer der snart en update eller har jeg overset noget et sted? :D


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: N17 24 Feb 2009, 02:43
har været lidt grebet af Little Big Planet på PS3 de seneste par dage, så har ikke fået spillet så meget, men spillet er ikke dødt :D


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: N17 24 Feb 2009, 16:53
Onside
HB Køge henter talent i Brøndby

Fusionsklubben er i gang med at opruste holdet forud for den nye sæson. I dag kunne klubben offentliggøre at man havde hentet et stort talent i Brøndbys ungdomsafdeling.

[float=right][img ]http://i41.tinypic.com/2zyev15.png[/img][/float]Med kort tid til sæsonstart har fusionsklubben HB Køge travlt med at få forstærket sig i bestræbelserne på at rykke op allerede i den forestående sæson. For et par dage siden offentliggjorde klubben indkøbene af den georgiske målmand Giorgi Lomaia og offensiv spilleren Mads Frost.

Igen i dag kunne klubben så fortælle om et indkøb. Denne gang har man været på indkøb hos en af de største klubber i dansk fodbold, og har her hentet stortalentet Osama Akharraz. Den 17-årige offensiv spiller var ellers udråbt som en kommende storspiller i vestegnsklubben.

Vi er meget glade for at Osama valgte at skifte til os. Der er ingen tvivl om at tilbuddet om førsteholdsfodbold har betydet meget for Osama. Men der skal heller ikke være nogen tvivl om, at det er vigtigt at vi giver Osama tid til at vænne sig til det spring det unægtelig er fra 2. division til 1. divison, men vi har store forhåbninger. lød det fra Per Rud på dagens pressemøde.

Også den lille tekniker har store forventninger til sit ophold i fusionsklubben Herfølge Boldklub Køge.

Jeg var meget glad for at være i Danmarks største klub og håber på et tidspunkt at kunne vende tilbage, men chancen for at få førsteholdsfodbold i min unge alder kunne jeg ikke lade gå fra mig. Jeg er ikke i tvivl om at jeg vil udvikle mig mere med førsteholdsfodbold end jeg vil gøre i 2. division i Brøndby. Det er jo lidt med sammen grund at Mads(red. Laudrup) tog springet fra FC København og hertil. Jeg ser meget frem til de kommende tre år her i HB Køge. udtalte Osama Akharraz.

Osama er på kontrakt hos HB Køge indtil juni måned 2011.


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: -Benja- 24 Feb 2009, 18:14
Rigtig spændende projekt, John! Læser med når du har en blog, så det er dejligt at se dig på blogscenen.
Selve idéen om at starte med HB Købe er genial og meget realistisk. Dine indkøb er meget realistisk og synes det er godt skrevet: 'eg er ikke i tvivl om at jeg vil udvikle mig mere med førsteholdsfodbold end jeg vil gøre i 2. division i Brøndby. Det er jo lidt med sammen grund at Mads(red. Laudrup) tog springet fra FC København og hertil. Jeg ser meget frem til de kommende tre år her i HB Køge.” udtalte Osama Akharraz.' En af tingene til at dine blogs er så gode er at du holder dem så realistiske som muligt. Thumps up her fra og glæder mig meget til at følge dig.


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: N17 24 Feb 2009, 23:59
LØRDAGSAVISEN
De første måneder

Knap to måneder har fusionsklubben HB Køge været sat i søen. og indtil videre har det både på og udenfor banen været en succes.

[float=right]Indkøb
Giorgi Liomaia, fri
Mads Frost, fri
Osama Akharraz, BIF
Aske Krohn, KB
Jude Nworuh, FCM
Jesper Håkansson, fri
Rasmus Falk, OB
Andreas Moos, KB
Emil Sørensen, FCN
Torjus Hansén, Odd
Alex Nørlund, VB
[/float]Efter fusionsplanerne endelig blev sat i værk har HB Køge været meget aktive på transfermarkedet. Det første den nye træner gjorde var at anskaffe sig en ny målmand. Valget faldt på den gratis georgiske målmand Giorgi Lomaia, som oven i købet er målmand på landsholdet. Herefter gik HB Køge i gang med at forstærke offensiven. Første spiller der blev hentet ind her var den tidligere AGFer Mads Frost.

Stortalentet Osama Akharraz blev næsten mand i den ambitiøse klub, da han noget overraskende valgte at skifte fra storklubben Brøndby IF med spilletiden som grund for skiftet. Samme dag præsenterede klubben også venstrebacken Aske Krohn som ellers var blevet til overs i fusionsklubben og havde taget udfordringen op i KB. Men det holdt altså kun en lille måned.

Holdets dyreste indkøb blev gjort i FC Midtjylland, hvor det lykkedes at lokke stortalentet Jude Nworuh fra den jyske hede og over til Køge. En lille million blev der smidt efter angriberen, der desværre allerede er røget ind i en alvorlig skade, som vil holde ham ude i op til tre måneder. Det betød også at man alligevel valgte at hente en angriber yderligere ind, den tidligere udlandsprof Jesper Håkansson blev den nye mand i trøjen.

Yderligere tre stortalenter blev hentet til klubben. Rasmus Falk(OB), Emil Sørensen(FCN) og Andreas Moos(KB) blev hentet ind til klubbens U19 hold. Efter de tre talenter var det ikke forventet at der skulle komme flere indkøb, men to yderligere blev det til, da man valgte at slå til på tilbuddet om Alex Nørlund og Torjus Hansén, som samlede kostede klubben 180.000 kroner.

Dermed var truppen trimmet og klar til de forestående opgaver i 1. division og i landspokalturneringen.


Ubesejrede i august
[float=right]Resultater
1-2 FC Amager
2-1 Viborg FF
0-2 Avedøre IF(pokal)
2-2 Silkeborg IF
0-0 LFA
[/float]Det var med megen spænding at der blev set frem til den første kamp i 1. divison. Det var ikke fordi træningskampene havde været præget af de bedste resultater, så derfor vidste man på forhånd at kampen på Sundby Idrætspark mod FC Amager ikke ville blive nogen walkover. Men efter 35 minutter sendte den nyindkøbte angriber, Jude Nworuh, holdet i front med 1-0. En stilling der holdt helt frem til ti minutter før tid, hvor indskiftede Henrik Toft sendte 2-0 scoring i front. Toft var kommet ind et kvarter tidligere for en skadet Fabinho. Med fem minutter igen reducerede FC Amager, men kampen endte med 2-1 og dermed de første tre point til fusionsklubben.

Efter udebane sejren var selvtilliden høj i Køge, da man tog imod en af forhåndsfavoritter, Viborg FF, og den nyvundne selvtillid kom holdet til gode, da Henrik Toft i første halvlegs overtid sendte HB Køge i front med 1-0. Femogtyve minutter inde i anden halvleg udbyggede samme Toft føringen til 2-0. Det så længe ud til at blive kampens resultat, men i seks minutters tillægstid fik Viborg FF reduceret til kampens resultat 2-1 til HB Køge.

På scoringer af Alex Nørlund og, endnu engang, Henrik Toft spillede HB Køge sig videre i pokalturneringen efter en 2-0 sejr over Avedøre. Med tre sejre i streg tog HB Køge af sted til den svære udekamp mod Silkeborg IF, som af mange er regnet som en sikker oprykker. Det betød dog ikke noget for HB Køge, da Mads Laudrup efter 40 minutter sendte gæsterne i front. Det holdt dog kun i fire minutter inden Rajko Lekic sendte bolden i kassen til pausestillingen 1-1. Fem minutter inde i anden halvleg var det så hjemmeholdets tur til at komme i front, da den tidligere Boltong og Hull spiller, Henrik Tømrer Pedersen, sendte bolden ind i netmaskerne. Men igen holdt en føring ikke længe, da Alex Nørlund scorede på straffe til kampens resultat 2-2 bare fem minutter efter.

August blev sluttet af på Køge Park, men denne gang skuffede HB Køge, da det kun blev til 0-0 mod LFA.


Stillingen efter august (http://i41.tinypic.com/302m2ko.png)


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: Baliian 25 Feb 2009, 07:07
Rigtig fed blog du har lavet her, jeg læser med :)
KIU O0


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: warmon 25 Feb 2009, 07:21
Hej John

Synes idéen til dit spil er fremragende, specielt fordi der har været så meget snak om den fusion i virkeligheden. Det er spændende at se hvor langt du kan føre klubben. Dine indkøb er en fremragende blanding af de helt "unge" talenter, og de så lidt mere rutinerede. Forventer da at du med det nuværende hold skal kunne slås med om oprykning, og med en smule held og resultater der flasker sig, så kunne du sikkert godt gå hen og vinde 1. division
KUI


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: N17 25 Feb 2009, 14:38
Citat af: -Benja- 24 Feb 2009, 18:14
Rigtig spændende projekt, John! Læser med når du har en blog, så det er dejligt at se dig på blogscenen.
Selve idéen om at starte med HB Købe er genial og meget realistisk. Dine indkøb er meget realistisk og synes det er godt skrevet: 'eg er ikke i tvivl om at jeg vil udvikle mig mere med førsteholdsfodbold end jeg vil gøre i 2. division i Brøndby. Det er jo lidt med sammen grund at Mads(red. Laudrup) tog springet fra FC København og hertil. Jeg ser meget frem til de kommende tre år her i HB Køge.” udtalte Osama Akharraz.' En af tingene til at dine blogs er så gode er at du holder dem så realistiske som muligt. Thumps up her fra og glæder mig meget til at følge dig.


Prøver så vidt muligt at holde dem realistiske. Men der kan opstå situationer, hvor der bliver hentet "urealistiske" spillere. F.eks. var Jude sat til salg, mon ikke andre klubber ville være interesseret i den unge nigerianer udover HB Køge :)
Citat af: Baliian 25 Feb 2009, 07:07
Rigtig fed blog du har lavet her, jeg læser med :)
KIU O0


Mange tak Baliian, er glad for du følger med.
Citat af: warmon 25 Feb 2009, 07:21
Hej John

Synes idéen til dit spil er fremragende, specielt fordi der har været så meget snak om den fusion i virkeligheden. Det er spændende at se hvor langt du kan føre klubben. Dine indkøb er en fremragende blanding af de helt "unge" talenter, og de så lidt mere rutinerede. Forventer da at du med det nuværende hold skal kunne slås med om oprykning, og med en smule held og resultater der flasker sig, så kunne du sikkert godt gå hen og vinde 1. division
KUI


Jep, det er netop pga. den megen snak, at jeg har valgt at give det et forsøg :)
Jeg forventer også at være med i kampen om oprykning, men der er nogen svære modstandere i blandt de andre hold. Silkeborg, Viborg og Lyngby specielt.


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: N17 01 Mar 2009, 15:43
ONSIDE
HB Køge pressede FCK

Det var toppen af 1. division mod toppen af SAS-ligaen, da HB Køge i dag tog imod FC København på det nybyggede Køge Park.

[float=right]Facts
HB Køge 0-2 FCK

94’ 0-1 Libor Sionko, str
98’ 0-2 Libor Sionko
[/float]Efter sejren på 2-0 over Avedøre i anden runde af pokalturneringen, så var HB Køge ikke videre heldige med deres lodtrækning til tredje runde, da man trak storklubben FC København op af hatten. Men HB Køge viste sig dog at give god modstand til københavnerne.

Fra starten af kampen satte gæsterne sig på kampen og allerede efter fire minutter kom FCKs første chance, da Atiba Hutchinson på venstrekanten fik sat sig igennem og sendt bolden ind til César Santín, men den brasilianske angriber var uskarp og sendte bolden tæt på Lomaia som sendte den til hjørne. Et hjørne som ikke blev til noget.

Efter den gode FCK start kom hjemmeholdet med i kampen igen, og der blev skabt chancer begge veje. Den tidligere FCK spiller Mads Laudrup var to gange tæt på at overliste FCK keeper Jesper Christiansen, men landsholdsmålmanden var begge gange en sikker sidste skanse hos FCK og derfor kunne de to hold gå til pausen med 0-0.
[float=right][img ]http://i41.tinypic.com/255rs76.png[/img][/float]
I anden halvleg fortsatte tendenserne fra første halvleg med FC København som den styrende part, men uden den store skarphed fra københavnernes angribere. Efter tyve minutter af anden halvleg havde gæsterne haft 4-5 store chancer, men hver gang manglede skarpheden eller også var den georgiske keeper Lomaia på plads mellem stængerne.

Kampens ordinære spilletid sluttede med 0-0 og dermed skulle de to hold ud i forlænget spilletid.

Sionko: manden med afgørelsen
Med stillingen 0-0 skulle de to hold i gang med to gange femten minutters spilletid. Og her traf FCK træner Ståle Solbakken et klogt valg. Han valgte nemlig at sætte den tjekkiske midtbanespiller Libor Sionko i spil fra starten af de n forlængede spilletid. Og den tjekkiske stjerne skulle bare bruge fire minutter før han for første gang lynede.

Brasilianske Roberto Saraiva begik et kluntet straffespark på Hjalte Bo Nørregaard. Det straffe tog den tjekkiske midtbanespiller sig af og han sendte sikkert bolden i nettet via den ene stolpe. Dermed 1-0 til FCK og det virkede til at knække et træt hjemmehold.

Bare fire minutter yderligere skulle der gå inden Libor Sionko for anden gang kunne skrive sig selv på måltavlen. En stikning fra Atiba Hutchinson sendte César Santín alene igennem med Lomaia, men den georgiske keeper vandt duellen, desværre for ham endte returen hos Sionko, som sikkert sendte riposten i nettet til 2-0.

Scoringen til 2-0 lukkede kampen og hjemmeholdet formåede aldrig at komme tilbage i kampen, der altså endte med en tomålssejr til FC København.

De to holdopstillinger:
HB Køge: Giorgi Lomaia - Martin Arlofelt, Steen Träger©, Mikkel Christoffersen, Torjus Hansén - Arman Mehakovic(90’ John Petersen), Jesper Håkansson(90’ Anders Simonsen), Mads Laudrup, Roberto Saraiva - Jude Nworuh(90’ Fabinho), Henrik Toft
FC København: Jesper Christiansen – Peter Larsson, Mathias ”Zanka” Jørgensen, Ulrik Laursen©, Michael Lumb – William Kvist, Thomas Kristensen(80’ Martin Bernburg), Hjalte Bo Nørregaard, Atiba Hutchinson – Dame N’Doye(90’ Libor Sionko), César Santín(101’ Martin Vingaard)



Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: JimmyGP 01 Mar 2009, 16:22
Fjerdepladsen er vel godkendt indtil videre, men jeg håber HB Køge kommer højere op.. Ærgerligt med nederlaget til FCK, men det var vel ventet?

Jeg synes at du har gang i en spændende blog, hvor der skrives godt og på en sådan måde at man bare gerne vil have MERE..  O0 Jeg drømmer også om noget stort - endnu en update fra dig.. KIU O0


Titel: Sv: "Drømmen om noget stort!"
Oprettet af: AFC 02 Mar 2009, 16:46
Libor Sionko! <3 :D
Ej, hehe. Jeg syntes sku det er et spændende projekt at følge med i John. Du skriver godt og sætter det flot op.
Vil læse med her nogle gange.
KIU!


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010