FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs FM2009 => Emne startet af: Cesc 18 Feb 2009, 18:57



Titel: De Drømmer
Oprettet af: Cesc 18 Feb 2009, 18:57
[img ]http://i42.tinypic.com/2rh8ml4.png[/img]
DE DRØMMER
27. Juni 2008

Jeg kan ikke tælle, hvor mange blogs jeg er ved at være oppe på, men det giver mig kun en fordel, føler jeg selv. Jeg har lavet gode blogs, elendige blogs og tilfredsstillende blogs. Mine bedste blogs er altid blevet lavet med mine favorithold, og i denne omgang, skal vi da have en blog omkring Den Gule Fare, oftere kaldet; AC Horsens. Jeg føler nemlig at jeg endelig kan blive ordentligt fanget af Football Manager 2009 med AC Horsens, og min vej til klimaks skal I være tilskuer til.

Horsens har skuffet ekstremt i virkeligheden, hvor de ligger placeret til nedrykning. Det er ikke acceptabelt i min bog, hvorfor jeg vil give dem et boost med mine taktiske forudsætninger og interessante spillere jeg har i tankerne. De to ting er nøgleordene for at AC Horsens får succes, plus en rigmand gerne må drage til klubben. Penge er nemlig et problem i Horsens, så jeg må kigge på billigere spillere i første omgang. Med tiden regner jeg dog med, at der kan komme dyrere spillere til klubben, og hvis alt går vel, så skulle der gerne være et indkøb til minimum 10 millioner i 3. sæson.

Ja, der er ikke så meget andet at sige. Titlen på bloggen vil I nok finde ud af undervejs, mens bloggen skrider frem. Opdateringerne vil komme i forskellige perioder, den ene uge kan jeg godt vælte ind med opdateringer, mens jeg en anden uge måske står lidt standby. Det må I alle leve med, men jeg har også andet en FmFreaks og FM i mit liv. Bloggen vil blive skrevet i lidt forskellige vinkler, og det håber jeg folk kan lide.

Spiller på livet løs - så regner med to opdateringer inden AaB-kampen senere i dag.


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: cjensen94 18 Feb 2009, 19:05
Glad for en blog fra din side, har være silent reader i dine andre, og kan godt lide dem.
Held og lykke med Horsens!:)


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cesc 18 Feb 2009, 19:13
[img ]http://i42.tinypic.com/2rh8ml4.png[/img]
SENSATIONEL START
23. Juli 2008

Pengene har aldrig været kendt som store i den Østjyske storby, og derfor måtte markedet kigges omhyggeligt igennem, for at finde den rette spiller. Målet var klar, for en centralmidtbanespiller efter Henrik Hansens exit var lige præcis hvad Horsens skulle bruge. [float=right][img ]http://i42.tinypic.com/1gpt02.jpg[/img][/float]Det meste af transfervinduet indtil videre er også blevet brugt på at forsøge at hente Morten Karlsen. Brøndby forelskede sig dog i den aggressive midtbanespiller, og han valgte hurtigt hvilken klub han ville til. ACH måtte derfor søge nye veje, og i svenske GAIS fandt man løsningen. Den islandske Fàbregas, Eyjólfur Hédinsson, skal nu optræde i nummer syv i AC Horsens, da de smed 2,4 millioner efter ham. Et svimlende beløb i Horsens, men den 23-årige midtbanespiller regnes for at kunne levere varen.

Desuden AC Horsens har været suveræne i træningskampene, hvor især to spillere har været iøjnefaldende. Gilberto Macena og Kenneth Emil Petersen har nemlig været fantastiske i hver deres ende af banen. 'Gil' har lavet mål på samlebånd i træningskampene, mens Kenneth Emil har været uhyre sikker i defensiven sammen med Morten Rasmussen. AC Horsens har nemlig kun lukket ét enkelt mål ind i de fire træningskampe, og det var naturligvis mod giganten, Werder Bremen. Selv om Champions League-holdet, Werder, har været en af Horsens modstandere i træningskampene, er alle kampe dog vundet med stor sikkerhed.

Den Gule Fare har virkelig vist sig farlige, og i sæsonpremieren skal FC Midtjylland stramme selen gevaldigt. Samlet set har AC Horsens lavet imponerende 11 mål i de fire kampe, hvoraf Gilberto Macena har stået for fire af dem. Der forventes desuden ikke at ske flere indkøb eller salg i AC Horsens, da truppen er bred og har hvad en trup skal indholde.

Horsens havde en henrivende sæson sidste år, hvor de sluttede på en flot 5. plads, og med den nuværende sommerform, ligner det en ting som kan blive muligt igen…

RESULTATER:
v. Werder Bremen 3-1
v. Næsby 2-0
v. Holstebro 5-0
v. FC Vestsjælland 1-0


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: patrick J 18 Feb 2009, 19:16
Dejligt med en ny blog fra dig, Cesc. Bliver spændende at høre om Horsens og du skriver som altid godt og virkelig imponerende resultat med Werder Bremen. :)


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: FCK88 18 Feb 2009, 19:18
Super start Cesc.. Håber virkelig du kan få succes med Horsens.. du har dog nogle sproglige fejl ind i mellem men det ser jeg lige gennem fingre med denne gang.. KIU og så er jeg fast læser.. ;)


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: jemil 18 Feb 2009, 19:25
Er bestemt ikke fan af det overdrevne antal blogs, men jeg vil da give det en chance alligevel. Selvom du har lafvet et par blogs eller to med Horsens før.


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: AFC 18 Feb 2009, 19:25
Godt med en ny blog fra dig af igen Cesc. Ved ikke hvor mange du har måtte sætte på standby eller stoppe for tiden, men jeg giver da denne en chance mere og håber du kan holde niveauet som du har kunne i dine andre blogs. Det er godt at se dig i et dansk hold igen. AC Horsens har jeg selv blogget med og jeg må også sige som du nævner i din intro at det er det hold du bliver mest fanget af. Nu er jeg ikke lige AC Horsens fan, men FCK fan, men stadigvæk syntes jeg det er et fint hold at få lysten tilbage med igen. Nå, men nu til indholdet af din blog. Jeg syntes det er fedt du har slået Werder Bremen. Den havde jeg ikke regnet med. Spændende indkøb også. De skal nok kunne sætte deres præg i din klub og forhåbentlig spille super og skaffe dig gode resultater. Grafisk er det jo også bare ganske enkelt. Jeg går ud fra du laver det selv? Opsætningsmæssigt er det også bare fint og syntes det er dejligt du centrerer overskriften og alt det der. Også rigtig godt med resultaterne nederst af updaten. Jeg håber ganske enkelt bare du holder dit niveau Cesc, og får skrevet en rigtig god blog igen, ligesom din Kings Of London/Spain blog gjorde. Det mener jeg er din absolutte bedste blog indtil videre. Jeg glæder mig til at hører mere fra Horsens af, men jeg giver denne blog lige en overvejelse for at se om den nu holder, før jeg kan sætte mit kryds i min kalender at denne blog skal jeg følge. Held og lykke i AC Horsens Cesc. Skaf nogle gode resultater! :)


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: adam93 18 Feb 2009, 19:27
Dejlig simpel sprog du bruger. Glæder mig til at følge den her blog! :)


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cesc 18 Feb 2009, 19:35
Mange tusinde tak alle sammen!
Jeg er klar med en kort gennemgang af min trup lige om 2 minutter.

Håber I glæder jer til den!


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cesc 18 Feb 2009, 19:38
[img ]http://i42.tinypic.com/2rh8ml4.png[/img]
ET KIG PÅ TRUPPEN
25. Juli 2008

Horsens har samlet en stærk farm af spillere, og om de har styrken til at klare endnu en sæson i SAS Ligaen, bliver besvaret til maj næste år. Der kan nå at ske mange ting imens, både skader, salg, indkøb og dårlig forum, men som landet ligger, har Horsens en stor chance for en sikker midterplacering. Lad os kigge nærmere på Horsens-truppen, der virkelig har spændende navne i blandt.

MÅLMAND
Søren Jochumsen
Lasse Sørensen


Målmandsposten er stærkt besat af den rutinerede og loyale, Søren Jochumsen. Han har stået hele sin karriere i Horsens, og på trods af interesse fra større danske klubber, har han altid været tro med De Gule. Han bliver beundret af alle i Horsens, og med sin erfaring bliver han en af Horsens vigtigste mænd i denne sæson. Lasse Sørensen fungerer som backup, og han kender sin status, hvorfor der ingen sure miner kommer fra hans mund.

FORSVAR
Kenneth Emil Petersen
Nabil Aslam
Anders Nøhr
Adam Eckersley
Mads Rieper
Morten Rasmussen
Georges N’Doum
Joseph Elanga


Forsvaret kan der heller ikke blive klaget over i AC Horsens. Mange unge talentfulde spillere er man vidne til i forsvaret, hvor der selvfølgelig bliver snakket om Kenneth Emil og Morten Rasmussen, samt Aslam. De har alle gode muligheder for at udvikle sig yderligere, og forsvaret bliver med sikkerhed bygget op omkring dem i fremtiden. Lige for tiden er det Mads Rieper og Elanga der tager det store slæb, og det gør de med en imponerende sikkerhed.

MIDTBANE
Thomas Kortegaard
Anders Nøhr
Martin Spelmann
Allan Søgaard
Steffen Lauser
Niels Lodberg
Yasin Avci
Eyjólfur Hédinsson
Simon Nagel
Søren Friis


Der er mange til at dække midtbanen i Horsens, og heldigvis for det fristes man til at sige. Især den centrale del af banen er godt besat, og med nyindkøbet Eyjólfur Hédinsson ser den del af holdet yderst kompetent ud. Fløjene er ikke af samme kaliber som resten af holdet, og derfor er det valgt at Horsens skal spille en 4-1-2-1-2 formation i denne sæson. Det vil desværre ikke give så meget spilletid til Simon Nagel, Kortegaard og Nøhr, men de kan også bruges som backup på andre positioner. En kvalificeret midtbane med masser af dynamik.

ANGREB
Besart Berisha
Gilberto
Rawez Lawan
Jimmy Mayasi
Casper Johansen


Angrebet anses for at være blandt ligaens farligste og mest duelige. Alle angriberne bliver betegnet som hurtige, og derfor vil AC Horsens naturligvis spille et hurtigt pasningsspil, der egner sig til de vævre folk i front. Besart Berisha og Gilberto er selvfølgelig startere, da de er en klasse over de øvrige angribere. Alle har dog forudsætninger for at spille SAS Liga, og det ser stærkt ud.



[img width=79 height=105]http://i40.tinypic.com/2d1qud1.png[/img]


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Pepe 18 Feb 2009, 20:04
Super fedt at se dig tilbage i en Horsens-blog! Husker tydeligt din Horsensblog i FM08, som var genial. Håber du kan gentage de flotte resultater, som du skaffede sidst. Jeg er på! KIU!


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cesc 18 Feb 2009, 20:14
Følelserne ude på jakkesættet
Tankerne tænker kun på dét
Sveden drypper, skjorten plettet
Tankerne tænker kun på dét

Elleve mand med den samme taktik
Startskuddet er mer' end nær
Vinde er målet, med hård dynamik
Startskuddet er mer' end nær

Tusinde af fans, galer og råber
Fløjtens tone bliver manet frem
Intens fight, til de sidste dråber
Fløjtens tone bliver manet frem

Skældsord er med, men det meste skvadder
Bålet bliver mer’ end tændt
Alt bliver vildere, måske med skader
Bålet bliver mer’ end tændt



Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cesc 18 Feb 2009, 20:57
Mægtige mænd er der ikke mange af i dansk fodbold, men jeg føler mig selv mægtigere end mægtig. Jeg bestemmer over holdet, hvem der skal have lov at optræde foran tusinde af mennesker – det er vel magt? Jeg har nemlig magt. Og magt er positiv, både for mig og holdet. Det går jo henrivende, vi præsterer bedre end forventet – og det kan man kun være tilfreds med. Jeg er faktisk ovenud tilfreds, men man skal være taknemmelig og holde benene nede på jorden, når succesen er størst. [float=right][img ]http://i42.tinypic.com/35l4whg.png[/img][/float]Der er ikke spillet mange kampe, kun seks, men vi ligger alligevel langt fra nedrykningsstregen. Det kan man ikke være andet end glad for, men vi skal passe på, vi ikke tager for let på det hele. Og det skal jeg nok sørge for ikke sker. Der skal kæmpes 110 procent i hver eneste kamp, for vi har ikke det samme materiale som de andre klubber. Det vi har, er dog stærkt og præsterer flot.

Vores fight gør måske ofte at os og modstanderen kommer i hårene på hinanden, men det er lige meget for mig. Jeg har voksne mænd i min trup, kan de ikke klare mosten… I kender resten som Elkjær er citeret for. En sand Elkjær kan jeg også prale med at have på holdet, dog er han, fansenes favorit, Berisha, desværre ud til midten af september. Mens han var fit, var han dog ren Elkjær og nettede på samlebånd. Han er fabelagtig, og kan uden tvivl klare mosten som fodboldspiller.

Jeg føler alle på holdkortet kan klare mosten. Og med resultaterne holdet har præsteret, kan alle roligt nikke ja til det. 0-0 på udebane mod FC Midtjylland og FC København er stort, og vi kan takke vores fight for det. 1-1 ude mod mestrene fra Aalborg, kan vi heller ikke være skuffede over. Det hele lå lidt på vippen, og begge hold havde gode muligheder, men det endte uafgjort. Sådan er fodbold, men jeg føler vi har bedst – og det er altid en dejlig følelse at have.

Derudover har vi mødt oprykkerne, SønderjyskE og Vejle. Naturligvis blev begge hold spillet tilbage til 1. Division, og de store rivaler fra Nørreskoven blev sendt hjem med et nederlag på 3-0. [float=left][img ]http://i41.tinypic.com/2bvcwo.png[/img][/float]Det var en stor dag for fansene i Horsens, for et lokalopgør er aldrig rart at tabe. Heldigvis vandt vi denne gang, og det var suverænt, for sådanne kampe er intet andet end, at man rammer dagen. Rammer man ikke dagen, som Vejle ikke gjorde, mister man det hele. Det er tæt. Rigtigt tæt. SønderjyskE kampen blev dog ikke tæt, vi spillede flot offensivt fodbold med lækre detaljer og vandt sikkert 3-1. Søren Friis, Besart Berisha og et selvmål gav os tre mål, og vi takker Ottesen meget for selvmålet. SønderjyskE var nemlig tæt på at udligne i slutminutterne, så det pragtfulde selvmål var dejligt at få indenbords.

I slutningen af sommerperioden skulle vi også spille Ekstra Bladet Cup, og her trak vi Stenløse. Stenløse blev kaldt tandløse efter kampen, hvor fight var størstedelen af underholdningen fansene fik. Det var en utrolig dårlig kamp med usikkert spil fra begge mandskaber, alligevel kørte vi dog Stenløse stendøde og fejrede en sejr på 2-0.

Den sidste kamp jeg vil fortælle om, er den sjette kamp i SAS Ligaen, hvor vi skulle møde Esbjerg. Fiskerne bliver Esbjerg ofte kaldt, og i dette opgør, var det hajen efter føden. Esbjerg er i dette tilfælde føden, mens Horsens er hajen. Det var legende let for mit Horsens-hold at vinde denne kamp, hvorfor vi gik i omklædningsrummet med en sejr på 1-0, og en fjerdeplads i ligaen.

Drømmer jeg?


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cesc 19 Feb 2009, 15:09
Er den seneste update for lang til at folk gider læse den? Hvis ja, så gør jeg det på andre måder fremover.

Jeg ved ikke, men kommer nok med et par updates i dag! 2-3 stykker.


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: adam93 19 Feb 2009, 15:19
Nej endelig ikke! Den er fin, dejligt med lidt variation. Men de skal nok ikke alle blive så lange, men en gang i mellem skal der komme en på den længde!

Du skriver stadig godt, og jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå jer! :)


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: The Red 19 Feb 2009, 17:37
God start på en spændende blog. Det er altid interessant når der kommer nyt fra dit tastatur, og vi alle håber vel på at du kan gøre denne blog til en succes. Din seneste update er dog ikke lige i min smag, ihvertfald ikke den måde du har skrevet den på. Den skrivestil er nok ellers den, der fanger mig mest. Men da jeg læste din update, fangede den mig slet ikke. For mit synspunkt virker det som om, at du ikke føler dig hjemme med den skrivemåde, at det ikke falder dig naturligt. For mig som læser, virker det nemlig ikke som om det er skrevet af den, der kan lide at skrive på den måde. Updaten er i mine øjne skruet underligt sammen, og virker slet ikke til at have den dynamik, man kan få ind i den skrivemåde. Jeg ved ikke om det er sandt, det er det sikkert ikke, men det var min mening.

Dine tidligere updates er som sædvanligt at en vis kvalitet. Du falder aldrig igennem med dine updates, og er altid god for spændende læsning. Dog vil jeg advare dig imod igennem hele bloggen, at holde en rød tråd. Ikke fordi netop du tidligere har tabt tråden, men fordi det er en tendens jeg syntes der er ved at vise sig i bloggene her på siden. Mange bliver i længden usammenhængende. Og ellers er der bare at sige det normale med at der er nogle småfejl, men ikke så mange at det gør noget.

Jeg vil ihvertfald kigge med, og så komme med en kommentar når jeg igen føler for det.


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Pepe 20 Feb 2009, 13:46
Jeg må erklære mig enig med Gerrarden. Den seneste update falder ikke i min smag. Teksten fanger mig ikke rigtig, og jeg til sidst skimmede jeg faktisk bare updaten. Dine blogs har altid fanget mig utrolig godt, så jeg må indrømme at være en smule skuffet over den seneste update. Grafikken, som plejer at være et af dine varemærker, synes jeg heller ikke er i top. Desuden savner jeg en overskrift.

Tag det som konstruktiv kritik. Du er en fantastisk skribent, og jeg ved, at du kan fange mig igen ;)


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Hafiz 20 Feb 2009, 15:33
Ja, jeg læste halvdelen af den seneste update og opgav så. Det var bare fordi, jeg kedede mig. Hvorfor ved jeg ikke, men det var desværre slet ikke fængende.


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cesc 20 Feb 2009, 15:41
Tak for responssen. Og er egentlig glad for at folk kan se den stil ikke lige er mig. Dette bliver første og sidste gang jeg laver sådan noget, for jeg kan simpelthen ikke skrive på den måde uden at skulle bruge en krig og et kvarter på det. Derfor vil jeg fremover skrive i min 'normale' stil, som jeg håber I kan lide.

I øvrigt, så kan jeg LOVE minimum én update i dag!


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cencur 20 Feb 2009, 15:50
Lad være med at tage munden for fuld - Brug den tid det tager at lave en update. Du blogger for din egen skyld, og ikke for læserens, vel?


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cesc 20 Feb 2009, 15:54
Citat af: Cencur 20 Feb 2009, 15:50
Lad være med at tage munden for fuld - Brug den tid det tager at lave en update. Du blogger for din egen skyld, og ikke for læserens, vel?


Jeg blogger både for min egen skyld og læserens. Hvis man ikke får respons på det man laver, er det ikke sjovt at lave det Basse. Sådan er det med næsten alle ting her i livet, inklusiv blogs. Jeg skriver så læserne får noget underholdning, ellers kan jeg ingen grund se i at lave en blog. Naturligvis har jeg også lysten til at blogge, hvorfor jeg lige så godt kan underholde samtidig.


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cencur 20 Feb 2009, 15:57
Jaja selvfølgelig, men tænkte mere på at hvis du LOVER en update om dagen, så kommer der et par stykker som ikke er gennemtænkte eller helt tjekkede for fejl - Så vil man hellere vente en dag som læser, end at læse noget halvfærdigt.


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cesc 20 Feb 2009, 15:59
Citat af: Cencur 20 Feb 2009, 15:57
Jaja selvfølgelig, men tænkte mere på at hvis du LOVER en update om dagen, så kommer der et par stykker som ikke er gennemtænkte eller helt tjekkede for fejl - Så vil man hellere vente en dag som læser, end at læse noget halvfærdigt.


Det er rigtig nok, men jeg har intet at skulle nå i dag, og har næsten spillet alle kampene jeg vil skrive om, derfor kan jeg LOVE i dag. Ellers vil jeg nok ikke nævne det, da det, som du nævner, stresser en - hvilket updaten får præg af.


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Pepe 20 Feb 2009, 16:14
Citat af: Cencur 20 Feb 2009, 15:57
Jaja selvfølgelig, men tænkte mere på at hvis du LOVER en update om dagen, så kommer der et par stykker som ikke er gennemtænkte eller helt tjekkede for fejl - Så vil man hellere vente en dag som læser, end at læse noget halvfærdigt.


Det er ikke det, han skriver, Cencur. Han skriver én update i dag.  O0


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cencur 20 Feb 2009, 16:29
Fedt - Hvis jeg ikke læser ordenligt, så lukker jeg også bare røven :D


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cesc 20 Feb 2009, 16:42
[img ]http://i42.tinypic.com/2rh8ml4.png[/img]
LIGAENS OVERRASKELSE
28. Oktober 2008

Den Gule Fare har været på toppen i dette efterår, hvor deres spil virkelig har været flydende. Mesterlige afleveringer, hurtige kombinationer og frække detaljer har Hr og Fru Danmark været vidne til. Især Besart Berisha har skilt sig ud fra mængden, da han trods en irriterende skade har været fænomenal. Han har lavet mål på samlebånd og holdt højt niveau i alle kampene, hvilket er meget imponerende når man tænker på den drillende skade han i de fleste kampe har på sig.

Horsens har år tilbage været kendt som fodboldødelæggere, der med defensivt fodbold og langsomme kombinationer har ødelagt kampe i hobetal. Dette er dog ændret. Nu spiller Horsens ligaens smukkeste bold med direkte spil og et stort overtag, hvorfor de kan prale med at være placeret i toppen af ligaen. Der naturligvis et par grunde til Horsens store fremgang, som hurtigt vil blive gennemgået herunder:

  • Besart Berishas tilbagekomst
    'Bes' som han oftest kaldes i folkemunde har været suveræn efter hans tilbagevenden i Horsenstrøjen. Nummer 16 har stået klar til ham, og endnu engang indtager han nummeret med manér. 10 kampe har albaneren deltaget i, og seks scoringer er fremkaldt fra hans tordenstøvler. Det er meget imponerende, og de seks mål har hjulpet Horsens mange gange. Desuden udvikler han sig ekstremt og må betragtes som en af ligaens farligste angribere.


  • Nyt system

  • Det nye system har modstanderne endnu ikke fundet en løsning på at stoppe. De langsomme forsvarsspillere har fået Horsens til at rykke bagkæden langt tilbage, men det gavner holdet at de tunge drenge er langt tilbage ifølge træneren. Offensiven sprudler af kreativitet og hurtighed, hvorfor det er eminent fodbold man får at se fra Horsens-offensiven. Det er der ingen modstandere som reelt har fået at stoppe gennem bare halvdelen af kampen, for det er yderst kompetente spillere Horsens har i front.


  • Indkøbet, Eyjólfur Hédinsson

  • Eyjólfur har været fabelagtig på den centrale midtbane, hvor han virkelig har levet op til forventninger blandt trænere og fans indtil videre. Han er SAS Ligaens sikreste mand med sine pasninger, hvor 72 % af hans afleveringer ryger til en medspiller. Hédinsson har en meget stor fremtid i Østjylland, hvis Horsens kan holde på det store talent. Hans muligheder for at komme til en større klub ser nemlig store ud, da han virkelig viser sin genialitet i Horsenstrøjen.




RESULTATER
v. Odense Boldklub 0-1
v. AGF 3-1
v. Skive 3-2 (Cup)
v. Randers 1-0
v. FC Nordsjælland 1-0
v. Brøndby 0-0

[img width=100 height=40]http://i43.tinypic.com/2r4osuq.png[/img]


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Pepe 20 Feb 2009, 16:51
Se, nu fanger du mig igen - meget bedre!
Flotte resultater. Jeg er vild med, at du nævner de faktorer, der har gjort en forskel og placeret dig på din nuværende placering - fed idé!
Ellers skriver du jo bare dejligt som altid!

KIU!


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cesc 20 Feb 2009, 17:04
Citat af: Pepe 20 Feb 2009, 16:51
Se, nu fanger du mig igen - meget bedre!
Flotte resultater. Jeg er vild med, at du nævner de faktorer, der har gjort en forskel og placeret dig på din nuværende placering - fed idé!
Ellers skriver du jo bare dejligt som altid!

KIU!


Mange tak, Jakob. Er glad for du kan lide det igen, og jeg har overbevist dig om, at min forrige update var en fejl i forhold til det jeg plejer at lave. Det vil med stor sandsynlighed kun blive updates af den seneste form, som jeg vil lave i fremtiden. Dog har jeg lidt idéer, jeg måske vil føre ud i livet..


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Pepe 20 Feb 2009, 17:14
Citat af: Cesc 20 Feb 2009, 17:04
Mange tak, Jakob. Er glad for du kan lide det igen, og jeg har overbevist dig om, at min forrige update var en fejl i forhold til det jeg plejer at lave. Det vil med stor sandsynlighed kun blive updates af den seneste form, som jeg vil lave i fremtiden. Dog har jeg lidt idéer, jeg måske vil føre ud i livet..


Før dem ud! Hvis det ikke bliver en succes, kan du jo altid gå tilbage til den gamle stil. Kast dig ud i det ;)


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: cjensen94 20 Feb 2009, 22:02
Rigtig god læsning og som Pepe sige er det en god finesse med at sige de hvad der har lavet en forskel. og en dejlig længde på den sidste update:)
- Ser godt ud i ligaen, måske bliver der europæisk fodbold næste år?


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: motZ 20 Feb 2009, 22:09
Det kører da fornuftigt her.
Godt indkøb af ham jeg ikke lige kan udtale navnet på. :D
Og flot at du klarer dig så godt i ligaen.

Kunne man få et SS af holdinstruktionerne?


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cesc 20 Feb 2009, 23:08
Tak cjensen og motZ.
Jeg håber da på europæisk næste år, men ja, der er jo 22 kampe endnu - og rigtigt meget kan stadig ske. Jeg forsøger at holde liv i drengene, stadig arbejde hårdt og forsætte med det flotte fodbold.

Ja, motZ. Gider ikke tage billeder af alle mine spillere, så vælger bare at holde det for mig selv, indtil videre...


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: AFC 20 Feb 2009, 23:12
Det ser ud til at køre for dig i ligaen, Cesc ligesom du gjorde i din tidligere blog i 2008 versionen med AC Horsens hvor jeg husker det blev til et mesterskab til Horsens. Det håber jeg du kan gøre igen. I så fald ligger du til det. Håber du kommer i europæisk fodbold, da det kunne være så fedt hvis du kunne. Tror du ville kunne klare dig godt med den trup du har. Ellers flot opsætning osv. Klø på Cesc..


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: motZ 20 Feb 2009, 23:13
Mente også holdinstruktioner men det er helt okay hvis du vil holde det for dig selv.


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cesc 20 Feb 2009, 23:23
Citat af: motZ 20 Feb 2009, 23:13
Mente også holdinstruktioner men det er helt okay hvis du vil holde det for dig selv.


Holdinstrukserne kan jeg da godt lige snuppe et billede af, når jeg sidder ved den computer hvor gemmet er på. Dog gider jeg ikke tage billeder af hver enkelt spiller, som du jo vist ved et uheld skrev i starten. Dejligt du forstår det, men holdinstruktionerne kan jeg da godt lige snuppe et SS af.

I øvrigt, så mange tak til dig, AFC.


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: DavidMadsen 20 Feb 2009, 23:31
Citat af: Cesc 20 Feb 2009, 23:23
Holdinstrukserne kan jeg da godt lige snuppe et billede af, når jeg sidder ved den computer hvor gemmet er på. Dog gider jeg ikke tage billeder af hver enkelt spiller, som du jo vist ved et uheld skrev i starten. Dejligt du forstår det, men holdinstruktionerne kan jeg da godt lige snuppe et SS af.

Først og fremmest: Det ville stadig være rart hvis du lige tog et SS af nogle profiler en gang i mellem.

- Og så til selve kommentaren fra min side; Jeg gad egentligt ikke læse den der lange update, men tyggede mig alligevel igennem den. Den er somend fin nok, hvis man virkeligt keder sig, men den næste var mindst 10 gange bedre, og mindst 100 gange mere 'læsevenlig'. Du skriver som altid flot, og skaber flotte resultater - held og lykke med Den Gule Fare O0


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cesc 20 Feb 2009, 23:44
Citat af: DavidMadsen 20 Feb 2009, 23:31
Først og fremmest: Det ville stadig være rart hvis du lige tog et SS af nogle profiler en gang i mellem.

- Og så til selve kommentaren fra min side; Jeg gad egentligt ikke læse den der lange update, men tyggede mig alligevel igennem den. Den er somend fin nok, hvis man virkeligt keder sig, men den næste var mindst 10 gange bedre, og mindst 100 gange mere 'læsevenlig'. Du skriver som altid flot, og skaber flotte resultater - held og lykke med Den Gule Fare O0


Har jeg også tænkt mig at gøre, for det ved jeg læserne sætter pris på, da de derved kan følge mere med i spillet. Sådan skal det naturligvis være i min blog, hvorfor i måske allerede i min kommende update vil få et par billeder af et par nøglespillere.

Og mange tak, David. Det luner altid at se kommentarer fra en af sine faste læsere, så mange mange tak!


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Guldbrand 21 Feb 2009, 00:17
Meget flot blog du har fået sat igang her. Syntes specielt godt om layoutet i din sidste update - Måske mest fordi jeg havde tænkt mig at bruge stort set samme layout i min evt. kommende blog. Onde dig  >:(  Men som man siger - Først til mølle..  O0

Men syntes helt sikkert at du skal holde fast i det layout, da det er utrolig læsevenlig og samtidigt kan skabe et godt overblik over enkelte spillere i din trup der gør sig bemærket.


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: DavidMadsen 21 Feb 2009, 00:49
Citat af: Cesc 20 Feb 2009, 23:44
Har jeg også tænkt mig at gøre, for det ved jeg læserne sætter pris på, da de derved kan følge mere med i spillet. Sådan skal det naturligvis være i min blog, hvorfor i måske allerede i min kommende update vil få et par billeder af et par nøglespillere.

Og mange tak, David. Det luner altid at se kommentarer fra en af sine faste læsere, så mange mange tak!

Jeg følger ihvertfald fast med, hvis du holder sidste updates niveau. Og uploader nogle få screenshots ;)


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cesc 23 Feb 2009, 06:45
Citat af: Guldbrand 21 Feb 2009, 00:17
Meget flot blog du har fået sat igang her. Syntes specielt godt om layoutet i din sidste update - Måske mest fordi jeg havde tænkt mig at bruge stort set samme layout i min evt. kommende blog. Onde dig  >:(  Men som man siger - Først til mølle..  O0

Men syntes helt sikkert at du skal holde fast i det layout, da det er utrolig læsevenlig og samtidigt kan skabe et godt overblik over enkelte spillere i din trup der gør sig bemærket.


Har sgu' lige glemt at sige mange tak for din kommentar, Guldbrand.

Jeg kan forhåbentlig presse en update ind i kalenderen i dag. Lad os da håbe det...


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: -Benja- 23 Feb 2009, 19:20
Rigtig lækkert, Nikolaj! Dejligt med en blog fra dig, ser ikke det store problem i at du har lavet en del blogs, så tænk ikke så meget på det.
Men en rigtigt godt start du har fået, godt og se Berisha tilbage i topformen - en spiller som jeg også glæder mig til at se når Sas Ligaen igen starter op.
De køb af Islands Fabregas er spændende, og meget lovende, helt klart en spiller som kommer til at gøre det godt for dig.
Resultaterne taler vel for sig selv, så det vil jeg ikke sige så meget om.

Men jeg glæder mig utrolig meget til at følge din færden i det jyske - følger ikke med i mange blogs mere, men jeg er fast læser når du har en blog kørende!


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cesc 24 Feb 2009, 18:50
[img ]http://i42.tinypic.com/2rh8ml4.png[/img]
HORSENS GØR SOM SIDST
10. December 2008

Horsens er for andet år i træk kommet på alles læber, og nu må de betegnes som en fast del af Danmarks elite. Sidste sæson sluttede Den Gule Fare på en imponerende 5. plads, hvor de ved vinterpausen lå nummer 3. Det samme gælder for denne sæson, hvor AC Horsens igen har lagt sig i toppen af ligaen på en sublim 3. plads.

Fodboldspillet var flot i sidste sæson, men i den igangværende er der bygget videre på det. Murstenene bliver bygget på med lynets hast, hvorfor AC Horsens virkelig skal holdes fokus på. Fansene kan være stolte af deres hold, og angående fansene, kommer der flere og flere af dem. Der er gennem de sidste mange kampe kommet rigtig mange til hjemmekampene for, at se De Gule slå sig løs. Glubske tigere med én ting i hovedet. Dræb, dræb, dræb. Horsens er gået fra lille til stor – og har virkelig sat deres navn på Danmarks kortet.

I Pokalturneringen har Horsens dog måtte bide i det sure æble, da de forlod Esbjerg-kampen med et nederlag på 0-1. Det er ærgerligt for AC Horsens, da de virkelig havde overtaget i den kamp, men fodbold er fodbold, og alt kan ske. Med disse resultater flyver Horsens ind i den velkendte vinterpause:

  • Vejle 1-2 AC Horsens
    Det andet opgør mellem lokalrivalerne i Østjylland blev skudt i gang med masser af drama. Hjemmebaneholdet fra Vejle løb i modvind gennem hele kampen, for efter 5 minutter, blev deres stærke Sladan Peric smidt ud med et direkte rødt. Det gav Horsens friere rum til at kombinere, hvorfor det blev en ren opvisning af AC Horsens. En våd klud blev dog smidt i hovedet på Horsens efter 32 minutters eminent fodbold. Lejesvenden, Baba Collins, hamrede nemlig bolden i mål bag en chanceløs Søren Jochumsen. Det var dog trykket på knappen, der fik formstærke Gilberto i hopla. To mål blev 'Gil' citeret for, da han i anden halvleg var uovervindelig. Horsens vandt fuldt fortjent lokalderbyet i Østjylland.

[float=right][img width=120 height=70]http://i43.tinypic.com/157defq.png[/img][/float]
    v. AaB 4-1 (Pokal)
    v. FCM 3-2
    v. SønderjyskE 1-0
    v. Esbjerg 0-1 (Pokal)
    v. AaB 2-0
    v. FC København 1-2
    v. Odense Boldklub 1-3


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: larsenkrelle 24 Feb 2009, 19:08
Syntes det er en dejlig enkel opsætning, som samtidig er vanvittig flot. Fremragende resultater i ligaen.
Jeg håber du kan holde niveauet oppe efter pausen :)


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cesc 24 Feb 2009, 19:38
[img ]http://i43.tinypic.com/24g0qa0.png[/img]
    Gilberto Macena favorit til Årets Spiller
         12. December 2008


Horsens har for andet år i træk vist imponerende fodbold. En der virkelig har præsteret i denne sæson, hedder Gilberto Macena, og i den kolde vintertid har vi hivet fat i brasilianeren. ’Gil’ og AC Horsens oplever stor succes i disse dage, hvor Horsens ligger placeret nummer 3, imens Gilberto er nomineret til Årets Spiller i Danmark. Horsens’ 9’er er ikke bare nomineret, han er favorit til at tage titlen.
[float=right][img ]http://i44.tinypic.com/29dxw0m.png[/img][/float]
’Gil’ bliver i disse dage rost til skyerne i diverse aviser. Han er kreatør og målscorer på Horsens hold, hvilket har medført ham 12 mål i rygsækken. Det gør Gilberto til topscorer i den danske SAS-Liga for tiden, og den status er ikke tilfældig, hvis man spørger ham selv.

”Jeg følte allerede kort efter Nikolajs tilgang, at Horsens’ nye spillestil virkelig lagde op til mine kvaliteter. Efter en længere snak med Nikolaj, fandt jeg også ud af, at det var meningen. Han sagde mange rosende ord til mig, og eftersom spillet er bygget op omkring mine kvaliteter, scorer jeg automatisk mange mål. At jeg skulle lave 12 mål, havde jeg dog ikke regnet med, men jeg er meget glad for min nuværende succes, og jeg forsøger hele tiden at forbedre mig,” udtaler Gilberto.

Millioner svirrer rundt i moderne fodbold, hvor penge ofte bliver vægtet over klubbens logo. Dette giver mange besynderlige handler, og man ser Manchester City hente spillere for kæmpe summer. Den 24-årige angriber spiller lige nu med en månedens løn, der slet ikke er blandt de højeste i ligaen, men det betyder intet, lige nu. De mange millioner kroner at hente i udlandet, fanger også Gilberto interesse, men lige nu fokusere han på Horsens og at opfylde sin kontrakt.

”Horsens er mit hjerte, og hvis jeg ikke følte så meget for klubben som jeg gør, spillede jeg et andet sted nu. Jeg er virkelig glad i denne klub, hvor både Kent og Nikolaj har troet på mine evner. Det varmer mig at folk omkring en kan lide mig, for jeg vil gerne have folk synes om mig. Jeg elsker Danmark, og jeg vil ikke forlade Horsens for nogen anden klub som landet ligger nu. Jeg har fået mange fantastiske venner i Horsens, både holdkammerater og normale borgere i byen. Jeg elsker Horsens, men udlandet trækker engang i mellem,” meddeler Gilberto Macena med et stort smil.

Hvert eneste år i fodboldverden er der kåringer. De bedste spillere bliver fundet, og for første gang nogensinde, har Horsens spillere på listen over nominerede spiller. Angriberen Gilberto Macena har nemlig også trukket Berishas niveau op, hvorfor begge er at finde på listen. ’Bes’ har lidt af mange småskader, hvilket ikke gør ham til en seriøs kandidat til titlen, men når snakken falder på Gilberto er det en anden ting. Han har præsteret allerbedst af alle i ligaen, men favoritrollen passer ham ikke så godt.

”Jeg har det ikke godt med at være favorit, da man næsten kun derved kan skuffe, hvis man ikke vinder. Jeg håber naturligvis at vinde. Det vil alle gøre. Jeg føler mig god, men den bedste ved jeg ikke. Ligaen har mange gode spillere, og niveauet er virkelig braget frem de sidste år. Jeg er glad for at være nomineret, men jeg ser mere en FCK- eller Brøndby spiller som favorit,” fortæller den 24-årige brasilianer.

Gilberto Macedo da Macena, hvilket er hans fulde navn, har fået mange roser i denne halvsæson. Til slut, har vi været rundt og spørge ligaens fodboldspillere omkring den lille dribler. Et par af udtagelserne står nedenfor:
[img ]http://i40.tinypic.com/i77l3k.png[/img]


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Zulue 24 Feb 2009, 19:50
Fin sidste update, god idé med citaterne, men pas på du ikke roser ham for meget, hvis du forstår. Han kan sagtens være svær at spille overfor, men jeg tvivler på at det bliver sagt på de måder som du siger. Ellers flot. ;)


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cesc 24 Feb 2009, 20:14
Citat af: Zulue 24 Feb 2009, 19:50
Fin sidste update, god idé med citaterne, men pas på du ikke roser ham for meget, hvis du forstår. Han kan sagtens være svær at spille overfor, men jeg tvivler på at det bliver sagt på de måder som du siger. Ellers flot. ;)


Tak Oskar.
Jeg føler egentlig ikke at jeg roser ham så meget igen. Det er jo ikke så store ord igen mine citater spytter ud, synes jeg selv. Men det er jo nok forskelligt fra person til person. I hvert tilfælde, så mange tusinde tak.


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Hafiz 25 Feb 2009, 07:20
Siger du tit hvorfor uden det er en del af et spørgsmål?

Bloggen er blevet bedre, synes jeg.


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: anden1214 26 Feb 2009, 16:05
hvordan kommer citaterne med i spillet


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: AFC 26 Feb 2009, 18:29
Flotte 2 updates. Det er nogle flotte resultater du leverer. Det er også rigtig flot du hænger på i toppen med FCK og Brøndby. Håber sku du kan overhale dem og få europæisk fodbold, ellers så må du jo bare vinde pokalturneringen ;)

Super fedt lavet med citaterne. Kan det passe de kommer i spillet i den nye patch?


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: AFC 03 Mar 2009, 17:22
Kommer der ikke flere updates i denne blog, Cesc?


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Hafiz 04 Mar 2009, 16:47
Citat af: AFC 03 Mar 2009, 17:22
Kommer der ikke flere updates i denne blog, Cesc?


Næppe.

Han har ignoreret mit spørgsmål herinde, selvom han besøger forummet tit og har tid til at skrive andre indlæg. Så det var vel bare ikke "ham", eller hvad der nu plejer at være grunden. IMO bør læsere her koncentrere sig om levende blogs :)


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Zulue 04 Mar 2009, 18:34
Hafiz, så vil jeg da gerne svare på det. Det kan jeg næsten garantere dig, at han ikke gør. Der er ikke mange 15-årige, der render rundt og siger hvorfor (i den forstand) i sit daglige sprog - og det er tydeligt, at Cesc 'har noget for det', altså det er en vending, han godt kan lide at skrive. ;)


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: kerzhakov 04 Mar 2009, 18:47
Citat af: Zulue 04 Mar 2009, 18:34
Hafiz, så vil jeg da gerne svare på det. Det kan jeg næsten garantere dig, at han ikke gør. Der er ikke mange 15-årige, der render rundt og siger hvorfor (i den forstand) i sit daglige sprog - og det er tydeligt, at Cesc 'har noget for det', hvorfor det er en vending, han godt kan lide at skrive. ;)

Dette synes jeg lyder bedre


Titel: Sv: De Drømmer
Oprettet af: Cesc 04 Mar 2009, 19:30
Jeg har ingen lyst til Football Manager lige for tiden....

Skolen, piger og vennerne bliver vægtet højere. Derfor er der ingen opdateringer kommet.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010