FmFreaks

Den tager jeg. :)

Velkommen til min nye blog. Som i nok har gættet jer til, handler den om U.C. Sampdoria fra den nord-italienske havneby Genova. Den er inspireret af Nibali's fantastiske blog Numéro Uno/Number One og vil starte i 2011, mens der vil være en lille artikelserie inden for at samle op på de foregående tre sæsoner i spillet. Det er længe længe siden jeg sidst har lavet blog grundet, at jeg har har været for dårlig til at holde dem i gang, men jeg følte det var det rigtige savegame at starte med og derfor prøver jeg nu igen med en blog, som forhåbenligt kan nå et fornuftigt niveau og en længde der er væsenligt længere end de seneste mange blogge, der har været fra min side. :)

Håber i vil give den en chance! :)
Mvh. -LFC-

Spændende klub valg!  O0

Behold Cassano, han bomber alt for mange kasser ind! :D  O0 :P :c:

Men ellers ud fra den ret korte indledning, ser det spændende ud.  :)

Som korzika siger, spændende klub valg.
Har jo set nogen af dine skriveegenskaber før, så håber du også vil vise dem her :)

Jeg tror det er vigtigt, du smider en masse ss op, siden du er kommet så langt i forhold til andre blogs. :)

Jeg vil smide så mange jeg kan. :)

DET STORE INTERVIEW - DEL 0
26.06.11
[float=right][img ]http://i203.photobucket.com/albums/aa146/Chrille_01/Alt%20til%20stories%20og%20blogs/MorenoMannini.png[/img][/float]Lige netop denne dag er det 3 år siden revolutionen i Sampdoria begyndte, med ansættelsen af klubbens gamle forsvarskæmpe, Moreno Mannini, der fra 1984 til 1999 dominerede det centrale forsvar i Sampdoria. I den periode havde Sampdoria sin første storhedstid som kulminerede med mesterskabet i 1991. Udover mesterskabet, blev det til 4 Coppa Italia titler og en Champions League finale i 1992, som desværre blev tabt til Barcelona efter et Ronald Koeman-frispark i den forlængede spilletid. Efter mesterskabet er det kun gået ned af, da det kun er blevet til én Serie A medalje siden, som kom i 1994, hvor Milan tog mesterskabet foran Juventus. Mens Milan og Juventus fordelte mesterskabene mellem sig i halvfemserne, begyndte Sampdorias nedtur.

Den mangeårige ejer, Paolo Mantovani døde i 1993, mens sønnen Enrico tog over. Selvom Enrico Mantovani hentede en del store navne i bl.a. Enrico Chiesa, Juan Sebastian Veron, Ariel Ortega, Vincenzo Montella, Clarence Seedorf, og Christian Karembeu, rykkede klubben alligevel ned i 1999. Mantovani formåede ikke at føre klubben tilbage og solgte klubben til oliebaronen Riccardo Garrone op til sæsonen 2002/2003. Garrone lagde straks flere penge i klubkassen og hyrede Walter Novellino som træner, hvilket prompte gav afkast med en andenplads i Serie B og dermed en oprykning. Stærkt spil fra den loyale Francesco Flachi var især udslagsgivende for oprykningen.

Sampdoria gjorde et fremragende comeback i den bedste række og endte på en flot 8. plads. Sæsonen efter var de endda tæt på at komme i Champions League, men tabte fjerdepladsen til Udinese i sidste runde og måtte dermed nøjes med UEFA Cup, hvor de ikke gik videre fra gruppespillet, i en sæson der var dårlig over hele linjen. Klubben endte som nummer 14 (Nummer 12 efter Calciopoli), ganske vidst langt fra nedrykning, men også langt fra europæisk fodbold. Novellino fik trods den dårlige sæson, højest usædvanligt en chance mere og førte Sampdoria til en 9. plads, hvilket gav Intertoto fodbold i sæsonen 2007/2008. Novellino sagde alligevel farvel og blev erstattet af Walter Mazzarri, der havde gjort et imponerende stykke arbejde i Reggina og reddet klubben fra nedrykning 3 sæsoner i træk. Selv da Reggina fik fratrukket 11 point grundet Calciopoli forud for sæson 2006/2007, fik han reddet dem alligevel. Det startede skidt for Mazzarri med et nederlag til danske AaB på udebanemål i UEFA Cuppens første runde. Sampdoria tog sig dog sammen i Serie A og endte på den hidtidigt bedste placering siden comebacket med en 6. plads som gav Mazzari endnu en chance i UEFA Cuppen. Han tog den dog ikke og kvittede jobet i starten af juni, efter uoverenstemmelser med ledelsen.

Moreno Mannini fulgte sin hjerteklubs nedtur på nærmeste hold. Hvor mange af hans berømte holdkammerater forlod klubben i løbet af halvfemserne, ville han selv blive i klubben til hans karriere sluttede. Han kommer dog op og skændes med træner Spalletti og tager til England og den gamle storklub Nottingham Forest. Mannini må dog erkende, at hans niveau ikke er så højt som det var i Sampdoria og hans sidste sæson bliver trist med kun 10 kampe i sæsonen 1999/2000. Han nåede i alt 377 kampe for Sampdoria, hvilket er næsthøjest efter Roberto Mancini, 10 landskampe blev det også til. Efter karrierestoppet vendte han tilbage til sit hjem i Genova og har siden fulgt klubben på tribunerne.

Lige indtil han blev kontaktet af Salvatore Asmini, og blev ansat som ham der skulle føre Sampdoria videre til toppen. Dermed kunne han følge og kontrollere hjerteklubben i alle kampene. Og fra første række.

Hermed første del af det store interview med manageren, som skal samle op på begivenhederne i spillet indtil videre. Grunden til, at den hedder del 0, er at det jo ikke er et interview, men mere en lille optakt og de næste par updates vil så omhandle en sæson også en til fremtiden.

Del 1 kommer i morgen. :)

Det var squ noget af en historie. Ville foretrække, hvis du kunne korte den lidt ned :)
Men flot sat op, og det skriftlige er også dejligt. KIU :)

Ganske fint, LFC! Der er lige et par gange, hvor du tilføjere et "alligevel", som ikke burde være der, men ellers ser det meget fornuftigt ud!

Virkelig spændende læsning. Dette er en af de få blogs der fanger mig! (so far)
Derfor har jeg heller ikke noget imod lange updates, hvis de er værd at læse.
Jeg håber at du kan holde niveauet ligeså højt, for så er jeg fast læser.
Der er vidst ikke andet tilbage at sige, end keep up the good work! O0

Mange tak for din kommentar! O0 Jeg skal se om jeg kan gøre mine updates tilpas fremover. :) De bliver måske også lidt lange de næste par stykker, men herefter er det sandsynligt, at de vil være lidt kortere. :)Mange tak Nibali! :) Jeg skal prøve at holde igen med alligevel. :DMange tak! Jeg vil gøre mit bedste for at holde niveauet! O0

Hvorfor hedder bloggen 'Blucerchiati - Del 1', når der i den seneste update står del 0? :)

Fordi det var første update generelt! O0

Rigtig god optakt til det store interview.
Du skriver meget godt og derfor vil jeg følge med. KIU O0

Mange tak, Anders! O0

Hvornår kan man forvente første del af inteviewet? :)

Engang i aften! O0

Det lyder fint, jeg ser frem til det :)

DET STORE INTERVIEW - DEL 1
26.06.11
[float=right][img ]http://i203.photobucket.com/albums/aa146/Chrille_01/Alt%20til%20stories%20og%20blogs/AntonioCassano.png[/img][/float]Da Moreno Mannini var professionel, var han kendt for sin rolige udstråling og sit kølige overblik. Han var ikke nogen hurtig spiller, men han var stor og stærk og læste spillet så godt, at han tit havde læst angriberen, inden angriberen selv vidste hvad han ville gøre. Når man interviewede ham efter kampen, fik man samme indtryk af den store Mannini. Han var ikke den mest interessante spiller for journalisterne, men når man snakkede med ham, var han altid god for en ærlig kommentar om kampens forløb. Uanset om Sampdoria havde tabt eller vundet.

9 år efter han havde forladt fodboldverdenen, sad han lige pludseligt ved siden af Salvatore Asmini og Riccardo Garrone til et pressemøde, for at offentliggøre, at Mannini skulle efterfølge Walter Mazzarri som manager, trods ingen erfaring som træner. Hele Italien var chokeret. Mannini var trods landskampe og mesterskaber, gået i glemslen og der var mange fodboldfans der lige måtte tænke sig en ekstra gang om, før de kunne huske den store mand, fra Formel 1-byen Imola. For Sampdoria fansene, var det et glædeligt gensyn. Trods den sørgelige slutning på Mannini og Sampdorias første ægteskab, viste en afstemning på en fanside, at over 85 % troede, at Mannini ville blive en succes. Det lagde et stort pres på den uerfarne træners skulder og i et stort tv-interview kort før de første træningskampe, så man en ny side af Mannini: Nervøsitet. Han var nervøs for at fejle og nervøs for at hans allersidste aftryk på Sampdoria, ville blive en fiasko.
”Jeg var ekstremt nervøs, da vi tog af sted til den første træningskamp, som var mod Salernitana. Den tro som fansene havde på mig, gjorde mig nervøs for at fejle og tabte vi den første kamp, ville jeg sikkert allerede være en fiasko. Vi vandt 3-0 og fortsatte i samme flotte stil i resten af forsæsonen. Forsvaret og Kameni var også utroligt sikre og lukkede ingen mål ind. Og da vi startede sæsonen flot, lettede det også presset lidt.”

Sampdoria startede sæsonen flot op. Nyindkøbet Carlos Kameni fra Espanyol kontrollerede forsvaret bestående af Accardi, Bottinelli og Campagnaro, med hår hånd, mens Reto Ziegler på venstrekanten og Antonio Cassano i front, fandt ind i et imponerende samarbejde. Sampdoria kvalificerede sig sikkert til UEFA Cuppen og vandt blandt andet en imponerende 4-1 sejr over Milan i 4.runde. Runden forinden var Sampdoria kommet hjem fra Rom, med en suveræn 2-1 sejr ude over Roma. Kampen blev efterfølgende omtalt som Manninis personlige hævn over Spalletti, men Mannini selv, så ikke sådan på det.
”Jeg vil ikke kalde det for en hævn. Det var ikke nok til, at jeg vil kalde det hævn. En sød hævn, ville være, hvis vi havde kunne stjæle titlen fra Roma til sidst, og selvom det var tæt på, så lykkedes det desværre ikke”. - siger Mannini med et smil, mens man fornemmer en smule ærgelighed. Mesterskabet første sæson havde været sensationelt.

Sampdoria fortsatte den gode stil og lod sig aldrig hægte af fra topstriden. Cassano fortsatte med at høvle kasser ind, hvor Reto Ziegler havde næstsidste fod på, ved mange af dem. Efterhånden som sæsonen skred frem, faldt Inter og Milan ude af topstriden, mens Sampdoria, Roma og Juventus skiftevis havde føringen. Mens Sampdoria og Juventus gik lidt kolde til sidst, fortsatte Roma dog den sikre stil og sikrede sig mesterskabet i næstsidste runde. Og selvom romerne tabte i sidste runde, kunne de fejre deres andet mesterskab nogensinde. 3 point fra Sampdoria og 6 fra Juventus. Mannini var en smule skuffet over at holdet fik kolde fødder, men CL-placering var alligevel kommet i hus tidligere end forventet.
”Jeg havde håbet på, at vi kunne nå top 5, men jeg havde ikke drømt om 2. Pladsen i min vildeste fantasi. Alle spillede stabilt, men jeg var især imponeret over Antonio og Reto. Antonio er muligvis den mest geniale spiller der har optrådt i Sampdoria trøjen. Han er ikke en ligeså god afslutter som Rossi og Bojan, men hans teknik og evne til at gøre noget uventet er fantastisk. Samtidigt opnåede han en fantastisk stabilitet i målscoringen med 37 mål i 51 kampe. Det er sgu ærgerligt så galt det er gået for ham i Liverpool. En anden spiller som også står som en af de helt store profiler i første sæson er Reto Ziegler. Han er ikke specielt hurtig eller teknisk stærk, men han arbejdede stenhårdt. Der var vist ikke ret mange der havde forventet, at han ville vinde assistlisten med 17 styks. Desværre er det også gået ned for ham siden han røg til Roma og nu Lazio."

Siden comebacket i Serie A, har Sampdoria haft det svært europæisk. Men i denne sæson gik holdet hele vejen. Spillet var ikke ligeså imponerende som i Serie A, men der blev arbejdet stenhårdt i alle kampe. Efter at være gået relativt sikkert videre fra gruppespillet og de første knockoutrunder, blev returkampen mod Aston Villa og finalen mod Milan, de 2 mest nervepirrende kampe i Manninis første sæson i klubben.
"Semifinalen var et mareridt. Vi havde vundet en alt for lille 1-0 sejr i første kamp og da Villa kommer foran relativt hurtigt og stormløber vores mål, troede jeg, at det ville gå helt galt, men drengene holdt stand. Finalen blev endnu værre. Kampen var relativt lige, men da Milan pludseligt kommer foran 2-0 i slutfasen, har jeg givet op. Jeg vidste, at drengene ikke havde givet op, men bagud 2-0 med 10 minutter tilbage mod et af de mest rutinerede finalehold i verdenen, så jeg så umuligt. Da der var gået 95 minutter havde Sammarco pludseligt hamret bolden op i nettaget til 3-2 føring og jeg husker ikke andet fra det sidste minut end da jeg spænede ind på banen efter dommeren fløjtede af. Det var ubeskriveligt! Da vi kom hjem til busturen gennem Genova, var byen stoppet med jublende glade Sampdoria fans. Det var stort for især de spillere, der ikke havde vundet titler før."

Facts:
Ligavinder: Roma - 88 point
Pokalvinder: Roma - 2-1 sejr over Fiorentina
UEFA Cup: Sampdoria - 3-2 sejr over A.C. Milan
Champions League: Olympique Lyon - 2-1 sejr over Manchester United
Topscorer: Antonio Cassano - 51 kampe, 37 mål, snit på 7.27
Flest assist: Reto Ziegler - 44 kampe, 18 assist, snit 7.25

---

Screenshots:
Slutstilling Serie A (http://i203.photobucket.com/albums/aa146/Chrille_01/Alt%20til%20stories%20og%20blogs/LegaCalcioSerieATIM.png)
Opsummering af sæson (http://i203.photobucket.com/albums/aa146/Chrille_01/Alt%20til%20stories%20og%20blogs/Italien-2.png)

Jeg beklager hvis det blev for langt. Uanset hvad, så bliver det ikke ligeså langt fremover. :) Skriv, hvis i vil have SS. Jeg kan dog ikke give kamp SS, da de ikke vises mere. :)

Jeg syntes bestemt ikke at det gør noget at de er lange. Det gør det bare mere spændende!
Rigtig god update da din skrivemåde fanger mig helt, der er ikke noget rigtig specielt i den men du formår stadig at fange mig.
Jeg vil helt sikkert følge med.
KIU O0

Det er jeg glad for at høre, Anders! O0

CANTERO' FORZA SAMPDORIA

CANTERO' FORZA SAMPDORIA

CANTERO'

FINCHE' VEDRO'

GIOCAR LA SAMP

kommer der snart noget nyt i den her blog :)