Titel: This is Football? Oprettet af: Dusty78DK 16 Jan 2009, 18:01 THIS IS FOOTBALL Fodbold. Det spil vi alle elsker. Det store sus når favoritholdet vinder, glæden når hadeholdet taber. De spillere, der kan lave finter så man taber vejret, og som minder om magi. Tårerne i øjnene, både af glæde over sejren eller nederlaget. Gåsehuden i nakken, der bølger i takt med publikums brølen. Men som med så mange andre ting, hvor stærke følelser er involveret, har kærligheden til fodbolden en irriterende, påtrængende sambo: Smerten. Der er ting ved mit elskede fodbold, der får en bitter smerte til at koge i maven. Fodboldspillere der brugere mere tid foran spejlet før TV-kampen end på træningsbanen og opfører sig mere skabagtigt end pubertære piger. Fodboldkulturer, hvor det er naturligt at filme sig til straffespark. Tendensen indenfor de sidste ti år med at rigmænd kaster uanstændigt mange penge i klubber, og henter den ene etablerede stjerne ind efter den anden fordi klubben er et ”brand”, der skal have så meget opmærksomhed som muligt. Alt dette smerter mig. Fordi det trækker opmærksomheden væk fra nogle af kerneelementerne i fodbold: Holdånd, klubkulturer, knofedt på træningsbanen, at spille hver kamp som om det var et spørgsmål om liv eller død. Denne blog er et forsøg på at vende tilbage til rødderne – på to måder. De første rødder er i forhold til fodbolden som sport. I mit yndlingsfodboldland er adskillige klubber blevet invaderet af rigmænd, der tror at man kan købe sig til succes ved at have et hold af stjerner. Men jeg elsker fodbolden alligevel. Derfor har jeg i trods valgt et hold, der så langt fra den u-fodboldagtige glitter som overhovedet muligt: Barnsley FC, der spiller i næstbedste række i England: Coca-Cola Championship, der er symbolet på upoleret, kompromisløst fodbold uden stjerner og nykker. Barnsley hænger med røven i vandskorpen, de er spået til at rykke ned i første sæson, og det er min opgave at bringe realisme, fight og holdånd ind i træningen og på kampdagen. Jeg vender også tilbage til rødderne på en anden måde. I disse dage er det 3 år siden jeg ved et tilfælde kom forbi FMFreaks, blev helt vild med sitet – særligt blogsektionen, der dengang stort set kun bestod af Hawk1nz – og jeg meldte mig fluks ind for at starte en blog om Sydney FC. Dengang var blogs noget med at man fortalte om sit spil uden den store grafik. At lave en historie ud fra en virkelighedstro managers synsvinkel eller skrive som fan, fodboldspiller eller journalist, var utænkeligt. Man fortalte ganske enkelt om hvem man spillede med, hvordan det gik og hvilke overvejelser man havde. En enkel fortælling ud fra positionen som gamer bag skærmen. Simpelthen. Den tradition vil jeg udfolde på min egen måde i denne blog. Dette spil er mit første spil overhovedet i FM 09, så I kommer også til at se spillet med en nybegynders øjne. Fakta om spillet:
Manager-profil: 35-årig dansk tidligere professionel fodboldspiller. Ligaer: De bedste to rækker i Skotland, England, Frankrig, Tyskland & Spanien + den bedste række i Holland & Belgien. Desuden er der tilføjet alle spillere fra 78 lande. Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Dusty78DK 16 Jan 2009, 18:06 THIS I FOOTBALL - KARRIEREFORLØB Sæson 2008-2009 Barnsley FC Coca Cola Championship (medieprognose: nr. 22 ud af 24) FA Cup Carling Cup (her vil du løbende kunne følge med i min karriere i listeform :) ) :c: Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Bendtner_23 16 Jan 2009, 18:10 Lyder super. O0.
Kan godt lide at du i det første smide en "intro" ind. Keep Up :P Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Jonem 16 Jan 2009, 18:24 Du skriver rigtig godt synes jeg
Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Shaft 16 Jan 2009, 18:51 Jamen! Dusty en af de store blogskrivere kommer med en ny blog. En blog hvor man ikke skal være online hver dag for at følge med, og ikke komme flere updates bagud. En blog med et spændende hold som start. En blog, som jeg bare må følge med i!
Titel: Sv: This is Football Oprettet af: NiielsenxD 16 Jan 2009, 18:58 super intro!
er med. Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Dusty78DK 16 Jan 2009, 20:46 Citat af: Shaft 16 Jan 2009, 18:51 Jamen! Dusty en af de store blogskrivere kommer med en ny blog. En blog hvor man ikke skal være online hver dag for at følge med, og ikke komme flere updates bagud. En blog med et spændende hold som start. En blog, som jeg bare må følge med i! Citat af: Jonem 16 Jan 2009, 18:24 Du skriver rigtig godt synes jeg Citat af: NiielsenxD 16 Jan 2009, 18:58 super intro! er med. Mange tak, kære læsere. Det er lidt med bævende hjerte at jeg går i gang med blogskrivningen. Scenen har udviklet sig vildt siden jeg var fast leverandør i 2006, så jeg er glad for der er nogen som tager godt imod mit forsøg på et comeback :) Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Dusty78DK 16 Jan 2009, 21:39 Barnsley FC 8. juli 2008 Første dag på kontoret. Den første opgave burde være lige til: Hvilken præstation kan Barnsley levere i den kommende sæson? Uden at have gjort andet end at skimme truppen og assistentens råd, tager jeg et hurtigt valg og vælger ”undgå nedrykning”. Pressen har spået os til en 22. plads, og dermed nedrykning. Da jeg ikke har Coca-Cola League One med, vil en nedrykning resultere i at jeg bliver fyret, så den mulighed vil jeg ikke engang tænke over. Men så er signalet i hvert fald sendt til klubbens ledelse, til spillerne og til pressen: Vi står med ryggen mod muren og må tage denne situation seriøs. Konsekvensen af min vurdering af klubbens potentiale udløser et transferbudget på 7,5 millioner kroner og et lønbudget på 640.000, hvor der stadig er knap 90.000 tilbage til nye spillere. Jeg er den slags manager, der et stykke hen af vejen stoler på min assistent. Kald det dovenskab, kald det uddelegering af ansvaret. I hvert fald er mit næste punkt på dagsordenen holdrapporten, hvor beskeden er at vores forsvar er det svageste punkt, særligt venstre back. En meget skidt situation, når man kan se frem til en sæson i non-stop kamp mod nedrykningsstregen. Jeg udser mig en del spillere på fri transfer og et par enkelte, der er sat til salg (hvilke skal I nok høre, hvis jeg får fat i dem), fordeler de nuværende Barnsley-spillerne på træningsprogrammer og kigger på programmet for træningskampe. Mens transfer-potentialer er det vigtigste nu. Jeg har mest blik for spillere til forsvaret, og den defensive midtbane, men jeg finder også et par spændende angribere, som jeg vil undersøge nærmere. Den første arbejdsdag er forbi, jeg er meget fortrøstningsfuld. Nu er det bare at trykke ”Fortsæt”, og komme videre. Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Dusty78DK 16 Jan 2009, 22:23 Barnsley FC 9. juli 2008 Pressemøder er en af de nye tilpasninger i Football Manager 2009. En feature, der lød spændende da jeg skimmede første side af manualen, men som er en smule skræmmende, når man står foran at skulle holde den første pressekonference for et hold, som alle regner med snart er fortid i Coca-Cola Championship. Hvordan skal den håndteres? Jeg vælger at være dæmpet positiv. Eksempelvis på spørgsmålet om spillestil, vil jeg ikke lade mig vikle ind i en defensiv/offensiv diskussion og meddeler derfor at for mig at se handler det bare om at score flere mål end modstanderen. For fodbold er rimelig simpelt. Særlig for en klub i Barnsleys situation. Overskriften efter interviewet er at jeg er glad for at være i klubben og journalisterne er glade. Så langt så godt. Titel: Sv: This is Football Oprettet af: superpew 16 Jan 2009, 22:36 Jeg kan super godt li' at du skriver på en lidt anderledes måde end alle andre.
Det er ikke den klassiske "fortællende" stil.. Mere hvad spillet egentlig indeholder. Det kan jeg super godt li' KIU O0 EDIT: Din intro er også super fed.. Kanon at du har valgt en klub som Barnsley, som virkelig hænger langt nede i bukserne, og ikke er feeded up med en masse penge :c: Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Shaft 16 Jan 2009, 22:47 Lækkert, lækkert Dusty!
Elsker simpelthen den dejlige ligetil form for blogning du fører. Man kan sige du ikke blogger om et hold, men blogger om FM. Gad der var flere blogge som det. Glæder mig til dit videre færd.! Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Dusty78DK 16 Jan 2009, 22:48 Citat af: superpew 16 Jan 2009, 22:36 Jeg kan super godt li' at du skriver på en lidt anderledes måde end alle andre. Det er ikke den klassiske "fortællende" stil.. Mere hvad spillet egentlig indeholder. Det kan jeg super godt li' KIU O0 EDIT: Din intro er også super fed.. Kanon at du har valgt en klub som Barnsley, som virkelig hænger langt nede i bukserne, og ikke er feeded up med en masse penge :c: Se, det er den slags kommentarer, der er guld værd. Kom nu ind i kampen, andre bloglæsere! :D :f: Nå, anyways godt at se at mit projekt er faldet i god jord hos Superpew. Jeg håber på et tidspunkt at kunne byde klubberne med røven fuld af penge trods. Men ved ikke rigtig om det bliver i denne sæson. Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Zulue 16 Jan 2009, 22:48 Hehe! Det er fedt. Ligesom når ældre mennesker ikke kan forstå at de unge skal gå med hængerøv. Tilbage til de gamle dyder, men det er fedt, for det er det du kan Dusty. Keep it up. Held og lykke med bloggen.
Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Dusty78DK 16 Jan 2009, 22:49 Citat af: Shaft 16 Jan 2009, 22:47 Lækkert, lækkert Dusty! Elsker simpelthen den dejlige ligetil form for blogning du fører. Man kan sige du ikke blogger om et hold, men blogger om FM. Gad der var flere blogge som det. Glæder mig til dit videre færd.! Også en ganske fed kommentar. Tak, mester ^-^ Citat af: Zulue 16 Jan 2009, 22:48 Hehe! Det er fedt. Ligesom når ældre mennesker ikke kan forstå at de unge skal gå med hængerøv. Tilbage til de gamle dyder, men det er fedt, for det er det du kan Dusty. Keep it up. Held og lykke med bloggen. Netop! Ligesom Automobiler og Indernettet. Lad os nedlægge det og vende tilbage til at brodere lørdag aften!! ;) Titel: Sv: This is Football Oprettet af: FCK88 16 Jan 2009, 23:18 Dusty, du er jo "THE MAN" når det kommer til blogs og du har ALTID en ny måde at skrive blogs på.. jeg glæder mig virkelig til at se hvordan denne her forløber og se hvor langt du fører Barnsley som btw. er en kæmpe udfordring at spille med ;) .. KUTGW ;)
Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Dusty78DK 16 Jan 2009, 23:47 Citat af: FCK88 16 Jan 2009, 23:18 Dusty, du er jo "THE MAN" når det kommer til blogs og du har ALTID en ny måde at skrive blogs på.. jeg glæder mig virkelig til at se hvordan denne her forløber og se hvor langt du fører Barnsley som btw. er en kæmpe udfordring at spille med ;) .. KUTGW ;) Mange dak, mange dak. Ja, jeg ved ikke rigtig - jeg havde i CM 01/02 det fedeste spil med Barnsley (uden Emil Debilski og Thomas Christensen), hvor jeg i første hug rykkede op til Premier League og derfra i fem sæsoner lå og batlede om - og vandt - Europæisk fodbold. Jeg tror jeg sluttede mellem 3. og 6. pladsen i alle sæsonerne. I øvrigt var den første sæson, hvor jeg vandt Coca-Cola Championship, den sæson, hvor Barnsley IRL rykkede ned til League One. ^-^ Meeeeeeen spillet er blevet lidt hårdere end dengang, så lad os se. Titel: Sv: This is Football Oprettet af: NiielsenxD 16 Jan 2009, 23:56 super updaters.
sjovt du har valgt ikke og bruge billeder, det er spændende alligevel! Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Metsu1 17 Jan 2009, 01:11 Hvor er det dejligt at se, du er tilbage på blogscenen og endnu bedre, du gør det på Old-School maner O0
Jeg må indrømme, at jeg faktisk havde de samme tanker omkring opbygningen af en blog i FM09, så hvis jeg kaster mig ud i et "FM09-projekt", håber jeg, at det er iorden, at jeg også bruge denne FM-gamer stil (det bliver ikke lige med det samme, da spillet sgu er for svært endnu ;) ) Jeg glæder mig til at læse mere fra Barnsley og håber naturligvis, at du klarer skærene trods den dystre medieprognose :P Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Dusty78DK 17 Jan 2009, 10:29 Barnsley FC 10. juli – 18. juli 2008 Ja, den første dag på kontoret er ofte den længste i Football Manager. Nu er vi i gang med tredje update og så kan jeg også godt love, at vi begynder at rykke os lidt længere i tid. Første indkøb er højrefløjen Mohammed Sylla, der siden FM 07 har været en fri-transfer favorit for mindre hold i første sæson. Jeg ved ikke helt om jeg synes han er god nok til at starte inde, men han kan da i det mindste veksle med de andre. Andet indkøb bliver af tilhængerne betegnet som et kup. Quinton Fortune, der tidligere spillede flot pasningsspil på billiardtæppet i Manchester United tør godt tage hoppet til en mere knoldet bane og giver dermed lidt mere star-quality til Oakwell. Derudover er det et plus at han evner at spille både venstre back og venstre wing. Ja, men kan sagtens få kvalitet på fri transfer. Hvis der skulle være tvivl om kvaliteten på den udsatte venstre wing i Barnsley i denne sæson, fejer tredje handel al tvivl af banen. Ian Harte, en legende på det irske landshold og indtil nu 287 kampe som professionel bag sig i klubber som Leeds United (da de var store) og Sunderland, bliver helt sikkert fast mand fra start, og kunne kandidere til at være kaptajn eller vicekaptajn. Sikke en fri transfer. Hør, hvad med højre back? Jo, her finder jeg et rigtig Lars Larsen tilbud. Bjørn Dahl er af mystiske årsager sat til salg af Brann, og uden at blinke med øjnene sælger de den rutinerede mand til Barnsley FC for en bagatel af 800.000 kroner. Med backpladserne på plads er det på tide at kaste et blik på det centrale forsvar. Den franske landsholdsspiller Phillippe Christianaval står uden kontrakt på trods af at han tidligere har slået sine folder i Fulhams Premier League hold, Olympique Marseille, Barcelona og Monaco. Han er ikke så hurtig i vendingen som han engang var, men der er vidst ikke andet at sige end: Deal! I angrebet kunne der også godt mangle en enkelt udskiftning. Hearts ønsker ikke at beholde den 25-årige finne Juho Mäkelä, men han er bedre end gennemsnittet af angribere i Barnsley, så jeg hapser ham for en beskeden sum på 300.000. Men transferarbejdets 1. fase blev ikke kun en fantastisk oplevelse. Thomas Gravesen foretrak – noget overraskende for mig – de danske mestre fra AaB frem for plæneklipperbold i bunden af Coca-Cola Championship, og heller ikke Bayern Münchens tidligere forsvarsgeneral Samuel Kuffour var interesseret i et skifte til de britiske øer. Venskabskampe: Morecambe – Barnsley 0 – 5 Ian Hume (x2), Maceo Rigters (x3) Arbroath – Barnsley 0 – 5 Miguel Masotto (x2), Mouir El Haimour, Juho Mäkelä (x2) Ja, hvad skal jeg sige? Boller fra Kohlberg?! Vi har rigtig godt styr på begivenhederne i de første to venskabskampe, den første spillet uden én eneste ny spiller. I begge kampe har vi tonsvis af chancer i modstandernes ende, men særligt den lidt bløde fysik lægger en dæmper på udfoldelserne. Så langt så godt! Titel: Sv: This is Football Oprettet af: KarelPoborský 17 Jan 2009, 11:17 Det er så lækkert at se at du er tilbage igen, Dusty!
Så fedt at se den stil på banen igen. Fantastisk :) Har du tænkt dig at købe så meget som du plejer? :cr: ;D Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Dusty78DK 17 Jan 2009, 11:30 Citat af: Vestjyde 17 Jan 2009, 11:17 Det er så lækkert at se at du er tilbage igen, Dusty! Så fedt at se den stil på banen igen. Fantastisk :) Har du tænkt dig at købe så meget som du plejer? :cr: ;D Altså, min filosofi er: Hvis du har penge, så brug dem på at forbedre holdet. Sååååååå ... ::) Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Dusty78DK 17 Jan 2009, 15:41 Barnsley FC 19. juli – 8. august 2008 Okay, jeg kan ikke holde det tilbage længere. Jeg er SUUUUPER negativ over at ”Graver” sagde nej til at spille for Barnsley. Jeg mener, det er den signing næsten alle andre bloggere har gjort. Jeg føler mig helt vildt udenfor, og så tror jeg endda han kunne have haft en enorm positiv indflydelse på holdet. Nå, der er ingen grund til at græde over lønpenge, der ikke blev spildt. Tilbage til bloggen. Helt ærligt … prøvetræningskampe?? Det ser mystisk ud, så selvfølgelig sagde jeg ja til at kigge med. Jeg så to forsigtige hold stå overfor hinanden og trille bolden rundt uden at forsøge det store. Kampen bærer voldsomt præg af at være 22 forvirrede spillere, der ikke kender hinanden. Men det lykkes for Prøvetræning 1 at bringe sig foran mod Prøvetræning 2 og dominere det meste af 2. halvleg, så de til sidst kunne vinde en ualmindelig uinspirerende kamp 1 – 0. Meget underholdende at læse om, ikke? Nå, jeg prøver at tage alle de spillere, der fik mere end 7,0 i karakter, ind på prøvekontrakter for at se hvad de duer til. Men hvad skal jeg sige (igen), deres evner er ikke til det store. Nå, men jeg har stadig flere planer på transfermarkedet. Efter Thomas Graversens fantastiske comeback i britisk fodbold blev forhindret, har jeg siddet og mukket lidt over den centrale midtbane, som jeg ikke synes er lige så suveræn som den burde. Hvad nytter det at have et godt forsvar, hvis det får for meget at lave? Så jeg intensiverer jagten på de centrale midtbanefolk. Jeg finder nogle folk som jeg godt kan købe med de 4,5 millioner kroner jeg har tilbage. Problemet er bare at lønbudgettet er tomt. Jeg må bruge de fleste af mine transferpenge på at lukke hullet. Helvede og patter! Det er tid til en hovedrengøring. Jeg har 7 angribere, derfor sættes et par stykker af dem til salg. Darren Moore er 34 år og selv om jeg tilbyder ham gratis til alle interesserede klubber vil ingen have ham. Kort proces: Han bliver tilbudt en gensidig ophævelse af kontrakten, han siger ja hvis han får 2 millioner. Det er afpresning, men ok, ud med stodderen og mere luft i lønbudgettet. Samme vej ryger en anden 34-årig, nemlig midtbanespilleren Andy Johnson. Men der skal ikke kun lønkroner, men også penge i klubkassen. Jeg er ikke imponeret over min ene wing, Jamal Campbell-Ryce og får ham derfor solgt til oprykkerne fra Nottingham Forest for en sum på 4 millioner kroner, hvilket er langt over hans værdi, hvis i spørger mig. Devaney er også en overvurderet wing, derfor ryger han til Crewe for 3,5 millioner. Det betyder at jeg nu kan gå på jagt efter de spillere jeg mangler. Hvis der er nogen der kan nøjes med ambitioner om at holde sig fra nedrykningsstregen. Venskabskampe: Barnsley – West Brom 0 -1 Stockport – Barnsley 0 – 3 Haimour, Mäkelä, Devaney Barnsley FC – Middlesbrough 3 – 3 Hume (x2), Rigters Jeg vil fremhæve to ting ved disse venskabskampe. Mod Stockport bliver min nye finske angriber Mäkelä skiftet ind i starten af anden halvleg og få minutter efter afdribler han fem spillere og scorer smukt. Der er absolut konkurrence i angrebet hos Barnsley. I kampen mod Middlesbrough kommer vi bagud 0-3 på 20 minutter, men en herre-indsats fra drengene på banen sikrer os 3-3 ved pausen, og kort inden slutfløjtet er Hume en brændt friløber fra at vinde kampen for os. Men et imponerende resultat alligevel. Jeg føler jeg har et ok hold, jeg vil i hvert fald blive overrasket hvis vi får tæsk i alle ligakampene. Titel: Sv: This is Football Oprettet af: T1de 17 Jan 2009, 20:28 Dejligt enkelt design og let læseligt. Det er lige den slags blog's jeg elsker :D Desværre mestrer jeg endnu ikke selv, at skrive så enkelt. I øvrigt nogle gode handler, og gode resultater indtil videre. Fedt comeback mod Meddlesbrough ;)
Titel: Sv: This is Football Oprettet af: coppi 17 Jan 2009, 20:42 Fed blog den her. Holder selv lidt med Barnsley da det var holdet mig og mine venner altid spillede med i FIFA 2004.
Den måde hvor du skriver hvad du tænker fungerer rigtigt godt. Titel: Sv: This is Football Oprettet af: NiielsenxD 17 Jan 2009, 21:15 super blog. x)
fine takter i venskabskampene, håber du kan blive ved sådan. Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Shaft 17 Jan 2009, 21:56 Det ser godt ud indtil videre Dusty!
I modsætningen til dig, er jeg nu glad for at Graver vendte dig ryggen. Nu kan du finde en spiller, som ikke ødelægger dit holds harmoni fuldstændig. Gode venskabskampe resultater, men jeg synes, desværre, at det er alt for nemt at levere gode resultater der. Så jeg ser stadig frem til de første "rigtige" kampe i divisionen. Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Bendtner_23 17 Jan 2009, 22:00 Så har jeg lige fundet tid til at læse dine updates. En meget anderledes, form at skrive i. Men som de andre siger er det faktisk en fornuftig og rigtig god måde at skrive om ;)
Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Fitzpatrick 18 Jan 2009, 21:33 Du skal bare lige have en hurtig kommentar, som tegn på at jeg kigger med (jeg kan ikke lade være, når du skriver)..
Der er vel ikke så meget at sige, andet end du gang på gang formår at fange mig ind i dit blogspind, selvom bloggen er langt fra tidligere tiders (du ved forhåbentlig hvilken en jeg mener). Ærgerligt du ikke tager SS med, men dog positivt at du ikke spiller i Danmark :) Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Tageholm 19 Jan 2009, 12:30 Super blog, Dusty. Du skriver som altid helt fantastisk - Det er den her slags blogs som gør, at man altid lige skal ind og kigge. Hvis niveauet bliver hidtil er jeg fast læser.
KUTGW Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Pepe 19 Jan 2009, 20:34 Det er simpelthen så fedt, at du blogger om FM, istedet for om holdet, hvis du ved, hvad jeg mener. Du skriver fra en helt anden synsvinkel. Du er manden, der sidder foran computeren og spiller FM, mens de fleste bloggere er manageren i spillet. Super fedt! KIU!
Titel: Sv: This is Football Oprettet af: JimmyGP 20 Jan 2009, 13:37 Ja jeg elsker dine blogs og selvom jeg savner de kære SS går det nok.. det ser rigtig lækkert ud.. KIU O0
Titel: Sv: This is Football Oprettet af: jstoffer 21 Jan 2009, 00:46 Hey Dusty.
Jeg har været væk fra siden godt 3 uger og det første jeg gør er at gå ind at tjekke blog sektionen, og hvad finder man her. En blog fra den legendariske D-U-S-T-Y, bedre bliver det bare ikke. Jeg er bare vil med den low-tech måde bloggen er bygget op på, uden alle de grafiske remedier som alle bruger nu om dage. Indholdet er spændende og bare dejligt at læse. Fodbold handler om følelser og det er noget man skal kunne mærke i en blog før den er noget værd(ifølge mig) og det fremgår for mig i din. Jeg er selv stor tilhænger af denne måde, men jeg har desværre følt mig nødsaget til at bruge mere grafik for at få læsere. Man siger godt nok at man skal skrive blogs for sig selv, men man vil alligevel gerne have læsere eller kommentarer. En kombination af disse to faktorer fik mig til at opgive min sidste blog, men din low-tech blog giver mig blod på tanden til at skrive igen, så tusind tak for din tilbagevenden til bloggens verden. PS: har lige ført Farsley Celtic fra Confrence league North til toppen af league one på 8 år. Er lidt stolt. Godspeed in your journey. O0 Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Dusty78DK 23 Jan 2009, 16:59 Citat af: jstoffer 21 Jan 2009, 00:46 Hey Dusty. Jeg har været væk fra siden godt 3 uger og det første jeg gør er at gå ind at tjekke blog sektionen, og hvad finder man her. En blog fra den legendariske D-U-S-T-Y, bedre bliver det bare ikke. Jeg er bare vil med den low-tech måde bloggen er bygget op på, uden alle de grafiske remedier som alle bruger nu om dage. Indholdet er spændende og bare dejligt at læse. Fodbold handler om følelser og det er noget man skal kunne mærke i en blog før den er noget værd(ifølge mig) og det fremgår for mig i din. Jeg er selv stor tilhænger af denne måde, men jeg har desværre følt mig nødsaget til at bruge mere grafik for at få læsere. Man siger godt nok at man skal skrive blogs for sig selv, men man vil alligevel gerne have læsere eller kommentarer. En kombination af disse to faktorer fik mig til at opgive min sidste blog, men din low-tech blog giver mig blod på tanden til at skrive igen, så tusind tak for din tilbagevenden til bloggens verden. PS: har lige ført Farsley Celtic fra Confrence league North til toppen af league one på 8 år. Er lidt stolt. Godspeed in your journey. O0 Citat af: JimmyGP 20 Jan 2009, 13:37 Ja jeg elsker dine blogs og selvom jeg savner de kære SS går det nok.. det ser rigtig lækkert ud.. KIU O0 Citat af: Fitzpatrick 18 Jan 2009, 21:33 Du skal bare lige have en hurtig kommentar, som tegn på at jeg kigger med (jeg kan ikke lade være, når du skriver).. Der er vel ikke så meget at sige, andet end du gang på gang formår at fange mig ind i dit blogspind, selvom bloggen er langt fra tidligere tiders (du ved forhåbentlig hvilken en jeg mener). Ærgerligt du ikke tager SS med, men dog positivt at du ikke spiller i Danmark :) Tak for roserne, alle sammen. Nu er det weekend igen, og selv om jeg virkelig ikke har spillet meget FM den sidste uge, så vil jeg meget gerne fortælle jer lidt om hvordan det er gået. Næste update kommer snart! Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Dusty78DK 23 Jan 2009, 17:17 Barnsley FC 9. august – 30. august 2008 Sæsonstart. Jeg er spændt i forhold til kampene, og er overhovedet ikke sikker på hverken de startende 11 eller hvordan taktikken lige bestemt skal se ud. Jeg afveksler enormt på midtbanen og i angrebet, fordi jeg har lidt svært ved at regne ud, hvilke spillere, der passer bedst. Så jeg indleder 2008/2009 sæsonen med den stille optimistiske tanke at Barnsley’s omskiftelighed vil overraske modstanderne. Barnsley FC – Blackpool 1 – 0 En vigtig kamp som den første. Blackpool er også nedrykningskandidat, derfor er 3 point mod dem vitalt. Det kan også ses på kampen som består af intens fight. Iain Hume scorer kampens eneste mål efter at have afdriblet sin nærmeste modstander ved straffesparksfeltet. Barnsley FC – Morecambe 3 – 0 (Carling Cup) En kamp der giver et vigtigt boost til selvtilliden. Vi har kontrollen fra start til slut, sejren er aldrig i fare. Mäkelä scorer to kasser. Wolves – Barnsley FC 5 – 3 Dagens modstander er et af de hold, der hvert år udråbes til at være en outsider til oprykning. Derfor gik jeg til kampen med spænding og vi starter med to store chancer på trods af en lettere defensiv taktik. Alligevel er vi bagud 0-2 ved pausen. Så blæser jeg til angreb, vi kommer op på 1-2, 2-3 og 3-4, men Wolves angribere er bedre til at udnytte de chancer de får. Derudover spotter jeg i denne kamp en meget interessant svaghed hos Barnsley: Vores forsvar er tungere i røven end en cykelrytter uden doping, hvilket giver de rap-fodede Wolves-spillere alt for let spil. Så skarpere angribere med mere selvtillid og letbenede forsvarsspillere må være et af de sportslige mål for sæsonen. Coventry City – Barnsley FC 0 – 5 De undertippede drenge i rødt og hvidt chokerer i Coca-Cola Championship! Coventry har tidligere været et af de meget lovende hold i den næstbedste engelske række, men det er gået lidt ned af bakke for dem de senere år. Alligevel havde bookmakerne ikke regnet med en sejr til Barnsley i dag, og slet ikke en så overbevisende af slagsen. Jeg spiller nu bevidst på mine to hurtige angribere, dvs. dybe stikninger bag forsvaret, og det giver pote. Smukt. Barnsley FC – Norwich City 0 – 2 Der er ikke langt fra succes til fiasko i fodbold. I denne kamp går alt galt fordi modstanderne får et straffespark efter 7 minutter. Vi kommer os aldrig rigtig over det tidlige mål og må indkassere et meget skuffende resultat. Igen er vi stærkt handicappet af et langsomt forsvar overfor hurtige angribere. En meget skidt afslutning på august. Transfer: Jeg har siden venskabskampene midt i juli savnet en central midtbane og en midterforsvarer. Her kommer lidt om resultaterne af min søgning. I løbet af august får jeg fat i et wonderkid: Tony Stevenson, 20-årig midtbanespiller med store evner for at skabe spillet. 20 i straffepark, 19 i tager frispark, 18 i hjørnespark, 17 i koldblodighed og 16 i kreativitet antyder en stor fremtid. Prisen var dog kun 1,5 millioner fra Hamilton Russel Duncan er den mere klassiske ”tackel først, spørg bagefter” type til midtbanen. Den rolle jeg havde udset ”graver” til at have, og som Barnsley virkelig mangler. Men med sine 27 år og sine ikke helt så flagrende armbevægelser, er det her nok et bedre køb. Hans pris er 7 millioner over 24 måneder, og han kommer fra Iverness CT. Til forsvaret henter jeg Will Haining fra St. Mirren for 6 millioner over 24 måneder. Han er stærkest i markering, tackling og hovedspillet, lige som han mentalt er godt med også. Da han også er hurtigere end flere af mine andre forsvarsspillere regner jeg med at kunne lukke forsvarshullerne ved hjælp af min nye spiller, taktik, træning og et voksende antal bandeord bag skærmen. Titel: Sv: This is Football Oprettet af: nicolas-nth 23 Jan 2009, 18:12 rigtig god blog!
Titel: Sv: This is Football Oprettet af: Dusty78DK 23 Jan 2009, 20:35 Kender du det ...
... at du bliver skide frustreret over FM? Jeg sidder med dette Barnsley-save. Og det kører simpelthen af lort til. Den primære årsag er at jeg har loaded for mange lande ind via DDT-filer. LAvet med et gammelt program, så det er ikke de rigtige lande, der er med. Nej, skidt, det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er at det er F***ing irriterende at sidde og spille 1 time og kun nå 2 kampe. Det tager glæden ud af det at spille FM. Derfor overvejer jeg at stoppe bloggen og vende tilbage på et andet tidspunkt med en ny blog. Nu vil jeg lige lave nogle andre tests med spilhastigheden, os så melder jeg tilbage til jer :) Jeg er ked af det. Og har røde ører fordi jeg selv var aktiv debattør for et par uger siden, da det blev drøftet at der var for mange, som startede blogs uden at "gøre dem færdige" Håber i kan tilgive mig :-[ Titel: Sv: This is Football? Oprettet af: Shaft 23 Jan 2009, 20:53 Jeg forstår dig godt, og selvom det vil være en skam at undværre din blog, så vil jeg alligevel "støtte" dig, hvis du lukker.
Har selv prøvet, at have aaalt for mange ligaer og lande med, og så er det bare ikke sjovt mere, nå det tager 10 min at gå en dag frem. Håber du forsætter, men jeg forstår godt hvis du ikke gør. I længden er det også bare negativt for os, for nå det tager så lang tid for dig at gå fremaf, er der længere mellem dine updates.. Titel: Sv: This is Football? Oprettet af: Dusty78DK 24 Jan 2009, 10:28 Jeg har taget en beslutning ...
... bloggen lukker. Jeg har testet med et brøndby-spil her til morgen og i aftes, og det kører 1000% bedre end mit Barnsley-spil. Så jeg gider ikke arbejde med et spil, der er så langsomt. Undskyld, gutter :-[ Det kan ikke udelukkes at jeg vender tilbage til blogscenen ved en senere lejlighed, men lige nu er jeg bare super skuffet. Titel: Sv: This is Football? Oprettet af: T1de 24 Jan 2009, 20:02 Jeg forstår dig fuldt ud. Mit første FM spil havde jeg taget alt for mange ligaer med, så jeg valgte at stoppe, allerede efter en lille måned. Men jeg håber du kommer tilbage med noget nyt på et tidspunkt, for det var en god og efterhånden også sjældent set blog-type. Men ja, det er jo dit eget valg om de vil komme op med noget nyt, du skal ikke føle dig presset ;)
Titel: Sv: This is Football? Oprettet af: jstoffer 25 Jan 2009, 03:44 Det er en skam bloggen ikke fortsætter, men jeg har fuld forståelse for valget. Jeg har personligt altid mange ligaer med så kender det.
Jeg er dog for glad for alle spillerne til at vælge en mindre database, så jeg fortsætter med de grande databaser. Så det vil sige, at mens jeg venter på mit spil loader, så vil jeg glæde mig til din næste blog kommer på banen. Can't wait to follow your next blog Dusty, it will be great.. |