Titel: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Nolte 27 Dec 2008, 19:31 | dette er mit første forsøg på en blog, så der vil muligvis blive eksperimenteret undervejs. Håber I vil komme til at lide den. | Credits til Zulue for (det meste af) grafikken - mange tak. - Nolte [img ]http://roflsaurus.com/users/public/q843hmmk131.png[/img] GETAFE CF S.A.D. ____________________________________________________________________________________________________ Arven | Euforien har sænket sig, det er efterhånden igen hverdag i Getafe, den lille og før temmelig ukendte by syd for Madrid. Ukendt før hvad man må betegne som klubbens storhedstid: Efter oprykningen til Spaniens bedste fodboldrække, La Liga, i sæsonen 03/04, hyrede Getafe den unge træner Quique Sánchez Flores. Trods omverdenens forventning om direkte nedrykning formåede klubben at sikre sig overlevelse i kraft af en flot 13. Plads. Efter den flotte sæson begyndte en ny tid. Flere af klubbens bærende krafter forsvandt; Succestræneren Quique Flores samt to af holdets krumtapper, Gabi og Raúl Albiol, tog til større klubber. Som en konsekvens af dette blev Bernd Schuster hentet ind. I sæsonerne 05/06 og 06/07 fik Schuster Getafe stabiliseret i La Liga igennem to flotte 9. pladser. Udover dette sikrede Getafe sig endda deltagelse i europæisk fodbold ved at komme i Copa del Rey finalen i 06/07, som de dog tabte. Igennem Schusters tid i Getafe blev der taget afsked med spillere som Daniel Güiza, Alexis og Mariano Pernía, og Getafe måtte da også sige farvel til Schuster efter to flotte sæsoner, da Real Madrid hentede ham ind som ny manager. Tilbage var et stort hul. Et hul efter en stor manager, huller efter klassespilleres afgang. Tiden var endnu en gang kommet til en ny tid. En ny tid med en af historiens bedste fodboldspillere som manager. Michael Laudrup blev hyret som ny manager. Med sig ind i den nye sæson, sæsonen 07/08, bragte Michael Laudrup sin assistent fra Brøndbytiden, John ”Faxe” Jensen. Tiden i Getafe skulle vise sig at blive en noget blandet fornøjelse for de to danskere. I ligaen kneb det placeringsmæssigt med at blive andet end en mellemvare, men spillemæssigt blev Getafe under Michael Laudrup kendt for en flot form for fodbold som man kendte den fra hans tid i Brøndby. Mens det kneb i ligaen gik det anderledes godt i Europa. Under Laudrups vinger fløj Getafe igennem UEFA-cuppen med flotte præstationer. Det blev b. la. til sejre over Tottenham, AEK Athen og Benfica før man i kvartfinalen, i klubbens første sæson nogensinde i Europa, stod over for giganten Bayern München. Første opgør på Allianz Arena endte 1-1, et fremragende resultat for underdogsne fra Getafe. Returkampen blev kampen hvor euforien for alvor toppede. Kampen husker de fleste af os stadig. Med 10 mand igennem næsten hele kampen formåede Getafe at føre 1-0 indtil 1 minut før tid da Ribery får udlignet. I den forlængede spilletid scorer Getafe to hurtige mål og fører dermed 3-1. Nu bør det ikke gå galt. Men galt går det. Først et kæmpe drop af ”Pato” Abbondanzieri som sprællende som en and får bolden lagt for fødderne af Luca Toni. 1 minut før tid sker det igen. Luca Toni udligner på et hovedstød dybt inde i overtiden, på kampens sidste berøring, og Bayern er i semifinalen. En kamp hvor alle var hele følelsesregistreret igennem er færdig. Getafe er ude. Endnu en gang, efter en blandet, men dog flot sæson, står Getafe tilbage med en succestræner der forlader dem samt klubbens vel nok største profil, Ruben de la Red der returnerer til Real Madrid. Hvor står klubben nu? Hvad er der tilbage? » Det er herfra den nye storhedstid skal starte, men denne gang skal storheden være større. En ny æra skal indledes. Det er herfra jeg overtager trænersædet. « [img ]http://i259.photobucket.com/albums/hh303/Jiraiya_1/Spain/1710.png[/img] Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Zulue 27 Dec 2008, 19:37 En virkelig lækker start, hvor dit skriftlige niveau er umådelig højt. Virkelig godt, Nolte. Glæder mig til at følge dig videre i Getafe. (:
Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: superpew 27 Dec 2008, 19:43 Lyder rigtig spændende med Getafe.. Super klubvalg. Håber du kan klare det mindst lige så godt som Laudrup ;)
Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Nolte 27 Dec 2008, 20:14 [img ]http://roflsaurus.com/users/public/q843hmmk131.png[/img] GETAFE CF S.A.D. ____________________________________________________________________________________________________ Beslutningen | Efter få besøg i klubben havde jeg ikke været i tvivl, Getafe var klubben for mig. Getafe er en familieklub, og det mærker man med det samme. Stærkt sammenhold, god kommunikation og troværdighed er nogle af nøgleordene om ledelsen, som jeg har skrevet mig bag øret. Som en ung, urutineret manager er det et godt grundlag for at skabe succes. Under mine besøg i Getafe havde jeg det privilegium at være i kontakt med min landsmand, Michael Laudrup, ja man kan vel godt kalde ham min mentor på nogle områder. På trods af hans forholdsvis korte tid i klubben som manager, har han selvfølgelig en stor insiderviden, som han bedst muligt har forsøgt at videregive til mig. Der skal dog ikke herske tvivl om at det er mig der kommer til at styre butikken fremover. Præsentationen af mig som træner, og det derfor obligatoriske pressemøde, er få dage ude i fremtiden, da jeg allerede har skrevet under på kontrakten. Jeg er beredt på at der fra første sekund vil blive sået tvivl om mine evner, eftersom dette rent faktisk er mit første professionelle trænerjob. Jeg er dog sikker i min sag, jeg skal nok skabe succes, det skal ingen være i tvivl om. . . . . [float=right][img ]http://s5.tinypic.com/2z3yj37.jpg]http://Linket til dit billede[/img][/float] Første møde med pressen | Så er pressemødet overstået. Veloverstået vel at mærke. Der blev dog måbet og hvisket noget da jeg trådte ind rummet, iført mit fineste puds. Jeg var klar over at skaren af journalister havde forventet et noget mere kendt ansigt, men jeg forsikrede dem om, at selvom Andreas Larsen klinger hult i manager-sammenhæng, så er navnet ikke det vigtigste, men det er evnerne derimod. Den øvrige ledelse siger at jeg klarede det godt, hvilket jeg i øvrigt også selv mener. Jeg er ret sikker på at mine svar vil blive velmodtaget af fansene og mine spillere. Som forudset blev der stukket ind til min uerfarenhed, men jeg tror at jeg fik udryddet i hvert fald noget af den tvivl som der herskede omkring min formåen som manager. Resten må selve resultaterne klare. I øvrigt overraskede jeg vidst nok journalisterne med mit relativt gode spansk. Forud venter en spændende tid. Truppen skal gennemsynes for at se om der er behov for indkøb, og om der derudover skal ryddes en smule op. Jeg føler, at jeg allerede nu, har rimelig godt styr på hvilke spillere der skal være mine foretrukne, men alle vil få chancen for at vise hvad de kan i de kommende træningskampe, som allerede er på plads. Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Nolte 27 Dec 2008, 20:16 Citat af: Zulue 27 Dec 2008, 19:37 En virkelig lækker start, hvor dit skriftlige niveau er umådelig højt. Virkelig godt, Nolte. Glæder mig til at følge dig videre i Getafe. (: Tak for de pæne ord Zulue. :) Citat af: superpew 27 Dec 2008, 19:43 Lyder rigtig spændende med Getafe.. Super klubvalg. Håber du kan klare det mindst lige så godt som Laudrup ;) Glad for at du kan lide klubvalget. Jeg skal prøve at leve op til dine forhåbninger ;) Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: vesperGT 27 Dec 2008, 20:36 Hvis det her i sandhed er din første blog, har du imponeret mig i en sådan grad at jeg forbløffes MEGET!
Grafikken er flot, uden at være for "pang" Zulue. Thumbs up! Teksten er fremragende..... Nolte, FORTSÆT! Det er informativt uden at være for "tungt" i stoffet.... Glæder mig til mere O0 Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Nolte 27 Dec 2008, 20:45 Citat af: vesperGT 27 Dec 2008, 20:36 Hvis det her i sandhed er din første blog, har du imponeret mig i en sådan grad at jeg forbløffes MEGET! Mange tak vesper! Og det er i sandhed min første blog ;) Citat af: vesperGT 27 Dec 2008, 20:36 Teksten er fremragende..... Nolte, FORTSÆT! Det er informativt uden at være for "tungt" i stoffet.... Glæder mig til mere O0 Jeg er værdsætter dine roser, mange tak! :) Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Mushus11 27 Dec 2008, 20:51 Sjovt nok da jeg var på vej til palads så jeg Michael Laudrup komme gående forbi mig :)
Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: JimmyGP 28 Dec 2008, 00:05 Jamen hvor er det da lækkert.. Flot skrevet og flot sat.. KUTGW O0
Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Nolte 28 Dec 2008, 00:25 [img ]http://roflsaurus.com/users/public/q843hmmk131.png[/img] GETAFE CF S.A.D. ____________________________________________________________________________________________________ Træningskampe, trupgennemgang, transfers | TRÆNINGSKAMPE | Træningskampene kom som en belejlig mulighed for mig for at vurdere truppen. Jeg koncentrerede mig derfor primært om selve spillet så resultaterne bekymrede mig mindre. Modstanderne var af blandet styrke så byde forsvar og angreb var sikre på at blive spillet godt varme. Kampprogrammet for træningskampene så således ud: - Ude 28.7.2008 – Nacional de Madeira - Ude 31.7.2008 – Alcorcón - Hjemme 4.8.2008 – Sporting CP - Ude 8.8.2008 – Terrassa - Ude 11.8.2008 – Colonia Ofigevi - Ude 16.8.2008 – Murcia Det var først da Sporting Lissabon stod foran os, at vi egentlig fik modstand, da de to første kampe blev vundet henholdsvis 6-0 og 7-0 efter flot angrebsspil og solidt defensivt arbejde. Derfor så kampen mod Sporting umiddelbart spændende ud, men det skulle vise sig at blive en 0-0 løsning med jævnt fordelt spil, dog med en overvægt i chancer til os. En kamp vi egentlig skulle have vundet, men jeg var tilfreds med hvad jeg så. 3 kampe var nu tilbage, og det gode spil fortsatte. Først tog vi hjem fra Terrassa med en 8-0-sejr i bagagen. Tre dage senere skulle 8-0 vise sig at være ingenting. 13-0 blev Colonia Ofigevi besejret. Der var altså virkelig gang i målscoringen, og indtil nu havde henholdsvis Abbondanzieri og Ustari holdt buret rent i alle kampene. Sidste kamp var mod Murcia, denne blev vundet sikkert 2-0. Alt i alt var træningskampene gået intet mindre end forrygende. Truppen ser spændende ud, det tekniske niveau er, om end jeg havde forventet det, højt, og tempoet er upåklageligt. Krydret med de to nyindkøb vi fik parat før kampen mod Colonia Ofigevi føler jeg at vi er klar til en spændende sæson. Forventningerne til sæsonstarten er derfor i top. Forhåbentlig med god grund. Efter træningskampene havde jeg tegnet mig et sikkert billede af truppen, jeg lænede mig tilbage i sofaen og greb til pennen. Selvom jeg havde lavet to indkøb, så havde jeg lovet sportsdirektøren Antonio Muñoz, en seddel om mit syn på truppen; TRUPGENNEMGANG | 11# (http://img132.imageshack.us/img132/7746/getafe11ep6.th.jpg) (http://img132.imageshack.us/my.php?image=getafe11ep6.jpg) [float=right][img ]http://www.roflsaurus.com/users/Enemark/ustari.png[/img][/float] Målmandsposten Ustari– Ustari og Abbondanzieri står meget tæt i kampen om pladsen i buret, men Ustari vil vogte buret i første turneringskamp. To klassemålmænd. Abbondanzieri – Starter ud som 2. valg. Jacobo (på leje fra Valladolid) – 3. valg. Alt i alt: Absolut ingen grund til ændringer. Denne plads skal vi ikke bekymre os om, Antonio. Venstreback: Lucas Licht – 1. valg. Har udviklet sig meget under Laudrup, ser stærk ud. Franck Signorino – Glimrende 2. valg. Burde være en god backup. Alt i alt: Ingen grund til ændringer [float=right][img ]http://www.roflsaurus.com/users/Enemark/ham-der.png[/img][/float] Centerforsvaret: Daniel Diaz – Klart 1. valg. Skal agere krumtap i forsvaret Mario – Starter som 1. valg, men Belenguer er lige i hælene. David Belenguer – Starter som 2. valg. Er aldrene og vil kun blive dårligere. Ibrahim Kas – Ligger meget lige med Rafa. Er endnu ikke klar til La Liga som fast mand for mit hold, bliver det måske aldrig. Trods alt 3. valg Rafa – Bliver indtil videre 4. valg. Alt i alt: Starten på sæsonen skal vise om centerforsvaret har brug for forstærkninger. Jeg regner ikke med det. På sigt skal en yngre centerforsvar dog hentes ind. Denne besked må du gerne bringe videre til talentspejderne, Antonio. Højreback: David Cortés – Får æren af at starte inde. Skal dog holde niveau for ikke at blive erstattet Cosmin Contra – Er indtil videre 2. valg. Alt i alt: Ingen grund til ændringer. Defensiv midtbane: Rafael Carioca, NYINDKØB - Den nyindkøbte unge brasilianer går direkte ind i startopstillingen. Eugen Polanski – 2./.3. valg. Fin backup, men har endnu ikke klasse til at starte inde fast. Fransisco Javier Casquero – 2./3. valg. Efterhånden 32 år, dyr i løn og derfor sat til salg. Han er omtrent lige så god som den yngre Polanski, så jeg ser ingen grund til at beholde ham. Alt i alt: Der er ikke brug for yderligere ændringer [float=right][img ]http://www.roflsaurus.com/users/Enemark/granero.png[/img][/float] Central midtbane: Esteban Granero ( C ) – Jeg har udnævnt denne unge herre som kaptajn. Skal styre spillet. Mange vil sige at han er for ung til at være anfører, men han har hvad der skal til. Tro mig. Eugen Polanski – Kan også agere backup som central midtbane. Juan Àngel Albín – Kræver en omrokering til lejligheden, hvis han skal agere backup centralt, da han sidder på den offensive del af midten. Alt i alt: En ung centralmidtbane som vil acceptere en bænkeplads kunne måske hentes ind på et senere tidspunkt, men der er ikke akut behov for ændringer. Offensiv midtbane: Juan Àngel Albín – Sidder tungt på denne position som kreatør. Esteban Granero – Kræver omrokering hvis han skal agere backup, men kan til fulde erstatte Albín. Er 2. valg hvis omstændighederne tillader det. Fransisco David Souza – Fin spiller at have som 3. Valg Alt i alt: Absolut ingen grund til ændringer Venstrefløj: Jaime Gavilán – Stærk venstrefløj som sidder på denne plads. Adrián González – Ung bejler til pladsen. Skal nok gøre et godt stykke arbejde når der bliver brug for ham. Esteban Granero – Denne plads kan den alsidige offensivspiller også dække. Kræver dog igen en omrokering. Derfor 3. valg. Alt i alt: Ingen grund til ændringer Højrefløj: Davide Santon, NYINDKØB – Kun 17 år, men hentet ind som 1. valg da truppen ikke indeholdt en decideret højrefløj, udover Manu del Moral som jeg ikke ser har evnerne til at spille denne plads. Hvis alt går som det skal udvikler Davide sig til en verdensklasse højrefløj. Joffre Guerrón – Egentlig angriber men kan også bruges her. Manu del Moral – Ser ham mest som angriber, men kan om nødvendigt bruges på højrefløjen. Alt i alt: Hvis pengene var til det ville en klassehøjrefløj ikke skade, men jeg har tiltro til Davide Santon. [float=right][img ]http://www.roflsaurus.com/users/Enemark/uhce.jpg[/img][/float] Enlig angriber: Ikechukwu Uche – Hurtig og atletisk. Hvis han spiller op til sit bedste er han en klasseangriber Roberto Soldado – Fantastisk 2. valg at have. Hvis Uche ikke slår til så er Soldado lige i nakken på ham. Med Soldado på bænken kan der om nødvendigt lægges ekstra pres på modstanderen. Kepa – Glimrende angriber og burde være for god til at være 3. angriber i Getafe. Men hvis han ikke klager, så klager jeg heller ikke, Antonio. Joffre Guerrón – Umiddelbart bliver der ikke brug for ham på toppen, men kan træde til om nødvendigt og gøre et godt stykke arbejde er jeg sikker på. Manu del Moral – 5. valg. Er den svageste af angriberne og af de offensive spillere alt i alt. Skal se sig om efter en ny klub. Jeg har hørt en fugl synge om at Almería måske skulle være interesseret. De skal være velkomne til at ringe. Alt i alt: Ingen grund til ændringer, medmindre både Uche, Soldado og Kepa flopper. Jeg tvivler stærkt på det. TRANSFERS : IND: Rafael Carioca , 28 mio. Davide Santon , 10 mio. UD: Fabio Celestini , 5,5 mio. Mario Cotelo , 6 mio. Jeg faxede mine nedskrevne noter til Antonio Muñoz, hvorefter jeg hentede en kold øl i køleskabet. Nu var det snart tid til første ligakamp.. Og hold kæft hvor jeg glædede mig. Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Nolte 28 Dec 2008, 00:41 Citat af: Mushus11 27 Dec 2008, 20:51 Sjovt nok da jeg var på vej til palads så jeg Michael Laudrup komme gående forbi mig :) Hehe okay. Kan dog ikke lige se relevansen i denne kontekst i det du siger, bortset fra at det var Michael Laudrup du så.. Citat af: JimmyGP 28 Dec 2008, 00:05 Jamen hvor er det da lækkert.. Flot skrevet og flot sat.. KUTGW O0 Glad for du kan lide det Jimmy. Tak for kommentaren :P Jeg håber forresten ikke at trupgennemgangen blev alt for gabagtig grundet dens længde. Jeg håber derimod at det var brugbart.. (: Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Batistuta 28 Dec 2008, 00:42 Det jeg bedst kan lide ved bolgs, er transferdelen og gennemgang af truppen, så her er alt hvad man kan ønske... Plus det er en nytænkende måde at gøre det på. Held og lykke med Getafe.
Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Nolte 28 Dec 2008, 14:39 [img ]http://roflsaurus.com/users/public/q843hmmk131.png[/img] GETAFE CF S.A.D. ___________________________________________________________________________________________________ Lovende sæsonstart | August/September Så var dagen oprandt. Dagen hvor jeg skulle få min professionelle debut som manager. Hjemme på Coliseum Alfonso Pérez var vi vært for Villareal, sikken ilddåb at få. Foran hjemmepublikummet som jeg stadig skal overbevise om at jeg er den rette manager, mod et af Spaniens mest spændende hold pt. Jeg glædede mig. Taktikken var spillerne klar over, og træningskampene viste at de havde taget den til sig. Da jeg før kampen præsenterede startopstillingen i omklædningsrummet så spillerne parate ud. De var lige så glade for den som jeg. En 4-2-3-1 opstilling med offensive backs og offensive kanter, samt Granero som den spilstyrende på midten. Forhåbentlig ville publikum også værdsætte spillet. [float=right][img ]http://www.fotografia-getafe.es/imagenes/coliseum180.jpg[/img][/float] Jeg trådte nu for første gang ind på et næsten fyldt Coliseum, og jeg var klar, spillerne var klar, og jeg kunne høre at publikummet var klar. Nu gik det løs. Min selvsikkerhed skulle dog hurtigt falme. Efter blot 3 minutter var vi bagud ved den lille italiener Giuseppe Rossi efter et flot gennemspillet angreb fra deres side. Herfra blev den en kamp der bølgede frem og tilbage, med flere chancer i begge ender kort efter scoringen. Jeg så nervøst til og bad til at vi måtte blive de første til at følge op. Min bøn blev hørt. I det 19. minut opfangede Granero en bold på midten af vores halvdel og begyndte sit stormløb, for til sidst at stikke bolden i dybden til lynet Uche, som eksekverede stensikkert. Jeg fløj op ad sædet: ”MUY BIEN GRANERO, MUY BIEN! Nice work Uche!”. Resten af kampen var lige så spændende som de første 20 minutter. Chancer i begge ender og ligeligt fordelt spil. I pausen havde jeg rost gutterne og fortalt dem at de kunne vinde den her, og de havde da også fortsat ufortrødent, men kampen sluttede uden yderligere mål. 1-1 i min første kamp i spidsen for Getafe. Et fint resultat mod en god modstander. Det så godt ud. Efter kampen samledes jeg med klubpræsident Ángel Torres Sánchez og Antonio Muñoz, sportsdirektøren, over en flaske vin for at evaluere dagens kamp. De nikkede forstående da jeg perspektiverede kampens spil, til de foregående træningskampe. Det fungerede altså indtil videre også i ligaen. 2 uger efter begyndte starten på et tæt pakket program. Først Osasuna på hjemmebane, en kamp jeg følte vi skulle vinde, ugen efter Valencia på udebane, en svær men ikke umulig kamp. Kun 3 dage efter denne hårde opgave ventede endnu en udekamp, nemlig mod Recreativo. Som prikken over i’et ventede der, kun 3 dage efter kampen mod Recreativo, et brag af en kamp mod giganterne, Real Madrid. [float=right][img ]http://www.roflsaurus.com/users/Enemark/uhce.jpg[/img][/float] Første sejr kom i hus mod Osasuna, og endnu engang var Uche manden bag målet. Et mål som skulle vise sig at blive det eneste i kampen. Vi sikrede os en vigtig 1-0 sejr og vi kunne blive tiljublet af vores hjemmepublikum. Ugen efter ventede vores første udekamp. Det var mod Valencia og for første gang i min trænerkarriere var Tv-stationerne på plads for at filme begivenhederne til live-udsendelse. Seerne fik glædeligvis en Getafe-sejr at se. Spillet var som i de foregående kampe jævnt fordelt, men det blev os der trak det længste strå. I det 26. minut bliver Uche nedlagt i feltet og samtlige mand, inklusivt mig selv, springer op fra bænken råbende ”Penalti, penalti!!” … Dommeren fløjter, der er straffe! Soldado, som kort tid før havde erstattet en skadet Albín, eksekverer sikkert og vi er foran 1-0. Stemningen er god i pausen, spillet flyder, forsvaret holder stand og Granero stråler. Resultatet holder kampen ud og vi hiver endnu en smal sejr hjem. Blot 3 dage efter den flotte udebanesejr mod Valencia tager vi endnu et smut udenbys. Turen går til Huelva i Andalucien, Spaniens ældste fodboldklub, Recreativo Huelva, venter på os. Det skulle vise sig at der også lå 3 point og ventede på os, da vi kørte en sikker 2-0 sejr hjem. Noget utraditionelt var forsvarskrumtappen Daniel Díaz manden med begge mål, endda begge på straffespark. Men det var ligegyldigt hvordan målene blev sat ind, for spillet kørte stadig godt, og endnu engang holdt Ustari buret rent. Den dreng stråler efterhånden af selvtillid. Efter tre flotte sejre med cleen-sheets i dem alle besluttede jeg at give spillerne, og mig selv for den sags skyld, et velfortjent hvil. Den efterfølgende dag havde spillerne fået fri, mens fredag og lørdag formiddag stod på let træning og taktik forud for kampen mod Real Madrid, der ventede lørdag aften. Da vi halvanden time før kampstart samledes i omklædningsrummet, var det uden Albín og Gavilán der begge var ude i et par uger med skader. Særdeles uheldigt op til en så stor kamp, men de to Fransisco’er, Sousa og Casquero, måtte nu vise deres værd. Vores offensive spil bar noget præg af Albíns og Gaviláns fravær, og da Real Madrid efter en halv time var foran 2-0 sad jeg ikke just med gode forhåbninger. Joffre Guerrón skulle dog puste lidt håb ind i kampen for os da han et par minutter efter De la Reds mål til 2-0, reducerede til 2-1. I pausen prøvede jeg at holde gejsten oppe, men det var ikke viljen der manglede. Det manglende held foran mål til vores side og Real Madrids skarphed, var vores fjender i denne kamp, og Los Blancos kunne rejse hjem til Madrid med en 3-1 sejr efter Raúls mål et kvarter før tid. Efter kampen traskede vi noget slukørede ned i omklædningsrummet. Jeg kunne se at spillerne ikke var helt tilfredse med dem selv, så jeg prøvede dog at muntre dem op: ”Hey gutter, så dårligt var det altså heller ikke i dag. Vi møder et stærkt hold og vi mangler lige det sidste. Før denne kamp var vi ubesejrede, og vi har altså 10 point i tasken efter 5 kampe, det er slet ikke dårligt! Op på hesten igen, vi er med i toppen, og nu bliver vi her altså! … Smut så i bad med jer…” 1-1 h - Villarreal | 1-0 h - Osasuna | 1-0 u - Valencia | 2-0 u - Recreativo | 1-3 h - Real Madrid Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Nolte 28 Dec 2008, 14:52 Så var der endnu en update, denne gang med de første resultater :) De følgende vil sandsynligvis være kortere da jeg tror at denne var lidt for lang til de flestes smag, men lad os nu se :)
Citat af: Batistuta 28 Dec 2008, 00:42 Det jeg bedst kan lide ved bolgs, er transferdelen og gennemgang af truppen, så her er alt hvad man kan ønske... Plus det er en nytænkende måde at gøre det på. Held og lykke med Getafe. Glad for at du kunne lide det Batistuta. Og tak for lykønskningen. Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: FM2008 28 Dec 2008, 15:22 Jeg gad simpelthen ikke læse den sidste update da jeg syntes den var alt for lang. Men de andre updates var gode..
Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Nolte 28 Dec 2008, 15:25 Citat af: FM2008 28 Dec 2008, 15:22 Jeg gad simpelthen ikke læse den sidste update da jeg syntes den var alt for lang. Men de andre updates var gode.. Det er jeg ked af at høre, men havde også frygtet det lidt. Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Elne 28 Dec 2008, 15:36 Jeg har læst det hele.. Det er ganske enkelt utrolig flot grafisk! Fortsæt endelig. :)
Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: klint2670 28 Dec 2008, 16:09 super
Glæder mig til næste update Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Crazy-Poul 28 Dec 2008, 17:22 Syntes egenlig ikke at den seneste update var for lang den var lige tilpas. Syntes det er glimrende læsning og nogle super resultater du har fået indtil videre.
Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Nolte 28 Dec 2008, 19:19 [img ]http://roflsaurus.com/users/public/q843hmmk131.png[/img] GETAFE CF S.A.D. ____________________________________________________________________________________________________ De lovende takter fortsætter| Oktober På trods af nederlaget i den seneste kamp, mod Real Madrid, var truppen ovenpå. De seneste resultater havde været glimrende, det samme havde spillet. Det var derfor med en ophøjet ro at vi gik ind i en ny måned. Første udfordring i oktober bød på et udebanebesøg i Betis. I en kamp hvor vi var spilstyrende formåede vi ikke at putte bolden i kassen, og da Betis heller ikke formåede dette, måtte vi rejse hjem med et uafgjort resultat på 0-0. Jeg kunne mærke at gutterne var ærgerlige, de ville sgu gerne have vundet den kamp. Jeg kunne godt forstå dem, men alligevel stod jeg med et smil på læben. "Det er sgu den indstilling der skaber vindere, og når et uafgjort resultat på en svær udebane ikke tilfredsstiller os, så er vi på vej frem. Vi kan nu se frem til en 14 dages kamppause før Espanyol kommer på besøg", fortalte jeg optimistisk. Kamppausen blev b. la. brugt på at øve afslutninger. Selvom resultaterne kom, følte jeg at vi godt kunne blive skarpere foran kassen. Især den offensive del af midtbanen, Gavilán, Albín og Santon blev sat til at øve afslutninger, da de ofte har været kommet i glimrende skudpositioner, men har ladet mange af mulighederne forpasse. (http://img176.imageshack.us/img176/3060/getafegrafitifv3.jpg) Det var efterhånden blevet søndag og kampdag, og det skulle vise sig om skudtræningen allerede nu bar frugt. Til min store glæde var det tilfældet. Albín blev dobbelt målscorer og matchvinder i en tæt 2-1 sejr over Espanyol. En uge senere tog vi til Almería med håbet om endnu en sejr. Håbet blev opfyldt da vi i en særdeles underholdende kamp smadrede Almería 5-2 i deres egen hule. 2 gange Uche og Gavilán, Granero og Soldado hver én gang stod for scoringerne, mens Ustari desværre måtte se 2 mål passere sig. Efter den flotte præstation stod den på afslapning den efterfølgende dag, da Eibar ventede om kun 3 dage i pokalturneringen. En kamp der bare skulle vindes – og det blev den. Vi tog hjem fra det lille stadion Ipurúa i Eibar med en sikker 4-0 sejr. Sejren blev grundlagt med 4 mål i 2. halveg fordelt på herrerne Uche med 2 mål, samt Granero og Soldado med hver ét. 0-0 u - Betis | 2-1 h - Espanyol | 5-2 u - Almería | 4-0 u - Eibar (Pokalturnering) Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Nolte 28 Dec 2008, 19:24 Citat af: Elne 28 Dec 2008, 15:36 Jeg har læst det hele.. Det er ganske enkelt utrolig flot grafisk! Fortsæt endelig. :) Det er jeg glad for at høre! Mange tak, Elne! Citat af: klint2670 28 Dec 2008, 16:09 super Glæder mig til næste update Tak for kommentaren, og updaten er nu kommet :) Citat af: Crazy-Poul 28 Dec 2008, 17:22 Syntes egenlig ikke at den seneste update var for lang den var lige tilpas. Syntes det er glimrende læsning og nogle super resultater du har fået indtil videre. Dejligt at høre at en længere update godt kan være tilpas. Det er konstruktivt for mig. Jeg er glad for du kan lide hvad du læser, og ja resultaterne indtil videre er ikke helt tossede :). Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Carstensen 28 Dec 2008, 20:40 wow, totalt sindssyg blog, der.
Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Nolte 28 Dec 2008, 20:41 Citat af: Carstensen 28 Dec 2008, 20:40 wow, totalt sindssyg blog, der. Yo, thanks, dér. Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: SC30 28 Dec 2008, 21:21 Hvis jeg måtte give dig et godt råd, var det at skære lidt ned for teksten. Ikke den seneste, men de 2 foregående har simpelthen været for lange til jeg gad at læse. Keep it simple, dude! Ellers fremragende skriverier.
Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Nolte 29 Dec 2008, 16:06 [img ]http://roflsaurus.com/users/public/q843hmmk131.png[/img] GETAFE CF S.A.D. ____________________________________________________________________________________________________ Sejrsstimen | November/December Fire kampe var gået uden nederlag, men første kamp i November satte en stopper for denne lille stime. På fremmet græs tabte vi 2-1 til Athletic Bilbao i en kamp hvor Athletic Bilbao scorede to mål på to forsøg inden for rammen. Vi var ellers kommet foran efter 52 sekunder ved venstrebacken Signorino, men Llorente huggede to gange til som en slange, og hev sejren hjem foran hjemmepublikummet på San Mamés. Jeg var skuffet. Resultat og spil hang ikke sammen. Det skulle hævnes i næste kamp. [float=right][img ]http://www.seatwave.com/FileStore/SEASON/IMAGE/getafe_002370_1_MainPicture.jpg[/img][/float] Hævnen kom, Deportivo blev sikkert besejret med 2-0 på mål af Granero og Uche, Uche som efterhånden konsoliderer sin plads som klubbens topscorer. Den efterfølgende måned blev et lille eventyr for gutterne og jeg. Det var en sand fornøjelse at åbne op for morgenavisen dagen derpå i samtlige kampe i dette tidsrum. Tabellen var at dejligt syn. ... 50 dage siden sidste pointtab kom stopblokken ... ".. (pffft!) ..", jeg kaldte spillerne sammen i omklædningsrummet. ”Kom igen drenge, fandme ærgerligt vi smider sejren, men det er hvad der kan ske. I skal ikke hænge med hovedet nu. Vi har vundet de sidste 7 kampe samlet 10-1, 3 point i SAMTLIGE kampe, vi ligger på 3. pladsen, det er sgu stærkt det er! Vi tager dem næste gang. Smut så i bad og vask nederlaget væk, det skulle nødig blive hængende..” 1-2 u – Athletic Bilbao | 2-0 h - Deportivo | 1-0 h – Eibar (Pokalturneringen, videre) | 2-0 u – Málaga | 1-0 h - Racing | 2-1 u - Numancia | 1-0 h – Sporting | 1-0 u – Atlético Madrid | 1-2 h - Sevilla Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: JimmyGP 30 Dec 2008, 01:44 Det er G-E-N-IA-L-T det dér.. ;) Det er sgu rigtig, rigtig flot skrevet og sat op.. jeg sidder klisteret til skærmen hele vejen igennem og når der ikke er mere update fristes man til at læse den engang til..
KIU O0 Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: GHERTESTEAS 30 Dec 2008, 01:52 Dit layout virker ret rodet må jeg tilstå, men jeg synes dælme du udligner dette flot via din store skriftlige kunnen! Det går sgu også meget godt for dit Getafe hold.
Glæder mig rigtig meget til at læse mere! O0 Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: westmark 30 Dec 2008, 11:50 Den bedste blog på hele siden.
Rigtig godt skrevet, fedt layout og længden er perfekt. Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Nolte 30 Dec 2008, 13:18 Citat af: JimmyGP 30 Dec 2008, 01:44 Det er G-E-N-IA-L-T det dér.. ;) Det er sgu rigtig, rigtig flot skrevet og sat op.. jeg sidder klisteret til skærmen hele vejen igennem og når der ikke er mere update fristes man til at læse den engang til.. KIU O0 Det er jo sgu glad for at høre! Store ord fra en stor blogger :) Citat af: Ghertesteas 30 Dec 2008, 01:52 Dit layout virker ret rodet må jeg tilstå, men jeg synes dælme du udligner dette flot via din store skriftlige kunnen! Det går sgu også meget godt for dit Getafe hold. Glæder mig rigtig meget til at læse mere! O0 Jeg kan høre at der er lidt blandede meninger om mit layout, og det er vel smag op behag. Men så længe I læser med er jeg glad ;) Tak :) Citat af: westmark 30 Dec 2008, 11:50 Den bedste blog på hele siden. Rigtig godt skrevet, fedt layout og længden er perfekt. Hold da op en kommentar :D Mange tak. Der kommer desuden mindst 1 update i dag, så stay tuned hvis I vil læse mere :) Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Nolte 30 Dec 2008, 16:47 [img ]http://img266.imageshack.us/img266/3983/marcavb7.jpg[/img] David Alvaréz, Marca.com, 25.12.08Med lidt over en tredjedel af sæsonen afviklet er Getafe hidtil sæsonens store overraskelse. El Geta ligger på en højst overraskende 3. plads, helt sensationel ift. hvad vi her på Marca, og på andre aviser for den sags skyld, havde seedet dem som inden sæsonen, nemlig som nr. 14. Siden den dengang ukendte dansker Andreas Larsen tog over fra hans landsmand Michael Laudrup, har Getafe oppet deres niveau yderligere end hvad Laudrup formåede i sin periode i klubben. Europæisk fodbold står som en gulerod og venter for det unge Getafe hold, og som det ser ud nu er guleroden vel halvt spist. Meget skal gå galt hvis El Geta skal misse europæisk fodbold, og måske endnu et eventyr som Laudrup førte holdet i, i hans sæson i klubben. [img ]http://www.roflsaurus.com/users/Enemark/granero.png[/img][img ]http://www.roflsaurus.com/users/Enemark/ham-der.png[/img][img ]http://www.roflsaurus.com/users/Enemark/uhce.jpg[/img][img ]http://www.roflsaurus.com/users/Enemark/ustari.png[/img] Granero Daniel Díaz Uche UstariÅrsagerne til den noget sensationelle sæsonindledning bliver der gættet og budt på overalt. Den nye træner, opblomstring af spillere og undervurdering af Getafe er nogle af buddene, og man kan ikke helt afskrive nogle af dem. [float=right][img ]http://i41.tinypic.com/2u54c9y.jpg[/img] Davide Santon [/float] Andreas Larsen har indført noget stabilitet, og det virker til at toppen af det noget iltre temperament hos mange af spillerne er taget af. Samtidig har der gennemgående været et højt niveau fra en profil i hver af de 5 kæder som man med god vilje kan inddele El Geta i: Ustari har været fremragende i buret og holdt det rent i 9 kampe, godt hjulpet af dirigenten i forsvaret Daniel Díaz som har været helt forrygende og har gjort luftrummet til sit område. Længere fremme har Granero bundet spillet sammen på flot vis, endda med 3 mål til følge. Han har b. la. dirigeret bolde ud til Getafes nyindkøb, Davide Santon, som har været en af Getafes helt store overraskelser. Mange troede at den unge knægt blot ville være bænkevarmer, men fra første dag har han indtaget højrefløjen i flotteste stil hvor han har suset ned ad kanten og lagt op til 8 mål med sine fantastiske indlæg. Disse indlæg har primært haft retning mod Uche, holdets topscorer med 7 mål. Denne stabilitet og dygtighed er også årsagen til, at jeg fra nu af gerne vil afskrive at undervurdering af Getafe kan forekomme. Den bør det i hvert fald ikke. El Geta har bevist at de skal tages seriøst i kampen om europæisk fodbold, og måske endda medaljer. Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Nolte 30 Dec 2008, 23:32 [img ]http://roflsaurus.com/users/public/q843hmmk131.png[/img] GETAFE CF S.A.D. _____________________________________________________________________________________________________ Et nyt år begynder | Januar Jul og nytårsaften var nu overstået. Gutterne og jeg selv havde fortjent slappet af i hjemlige rammer i højtiderne, oven på de to forgangne måneders store pointhøst, og nu var et nyt år kommet. Året 2009 indledte vi mod Valladolid. Sevilla havde bremset vores sejrsstime i den seneste kamp, og det var med den kamp in mente at vi gik ind på Nuevo José Zorrilla i Valladolid. Nu skulle vi høste point igen. Den første del af høsten blev da også taget som den skulle. Vi rejste hjem med en fortjent 3-1 sejr i bagagen efter en kamp hvor Uche slog til med 2 kasser, efter at centerforsvareren Mario havde bragt os i spidsen. Sideløbende med La Liga sæsonen var vi stadig med i pokalturneringen, en turnering som vi i jagten på en høj ligaplacering nedprioriterede en smule. Jeg valgte derfor at spare Uche, Gavilán, Santon og Carioca i første kamp i 5. Runde af pokalturneringen som stod mod Real Betis, frem mod braget der ventede. Braget mod FC Barcelona på Nou Camp. Først skulle pokalturneringskampen mod Betis dog overstås, og vi gik glade fra banen efter en veloverstået indsats hvor vi sikrede os et godt udgangspunkt til returkampen. 2-1 på udebane, et resultat jeg var godt tilfreds med, især da jeg havde valgt at spare en del profiler. Nu ventede Barcelona.. (http://s5.tinypic.com/1zejvnm.jpg) Fire dage efter fløjtede Itturralde González kampen i gang foran 77880 tilskuere. Fra startfløjt til slutfløjt sad jeg på kanten af mit sæde. Som tiden gik blev jeg mere og mere frustreret, ”Kan de for fanden ikke bare sparke læderet ind!!”, tænkte jeg. Før mine frustrationer over brændte chancer for alvor var startet, havde Samuel Eto’o bragt hjemmeholdet foran efter 13 minutter. Herfra begyndte skudcirkusset, i begge ender retfærdigvis sagt. Ustari og Valdéz i hvert deres mål, sprællede og fløj igennem luften, og forhindrede på den måde flere mål før pausen. I pausen havde jeg ihærdigt forsøgt at holde gejsten oppe, og spillet var da også udmærket, men Valdéz valgte til stadighed at spille en brandkamp, som Ustari heldigvis valgte at kopiere. Men ind ville bolden ikke bag Valdéz, og det blev i stedet Messi som lukkede kampen et kvarter før tid på en ripost. Ustari blev efter kampen, i skarp konkurrence med Valdéz, kåret til kampens spiller. Det var der vidst ikke så meget at sige til. Tre dage efter braget kunne det godt ses at kampen havde kostet kræfter. Real Betis tog hjem fra returkampen med en 1-0 sejr, men eftersom vi vandt første kamp 3-1 var vi videre til pokalkvartfinalen, som der efter kampen blev trukket lod til. Op kom Real Madrid af hatten. [float=right][img ]http://s5.tinypic.com/11j28tj.jpg.[/img] Måske bliver det Granero, [/float]Pokalkampene og braget mod Barcelona havde tæret en smule på truppen, og i 19. spillerunde kunne det godt ses. Skuffende måtte vi nøjes med 1-1 hjemme mod Mallorca, et resultat jeg lod spillerne vide at jeg ikke var tilfreds med. Tre dage efter lod til at spillerne ville modbevise min kritik, og 1. kamp i kvartfinalerunden i pokalturneringen mod Real Madrid vandt vi til min, holdets og hjemmepublikummets store glæde 2-1. Efter at være kommet bagud 1-0 kort efter pausen vendte vi et truende nederlag til en 2-1 sejr. der løfter Copa del Rey trofæet. Endnu engang tabte vi dog point i ligaen efter en pokalkamp. 1-1 ude mod Osasuna fik vi hevet hjem efter en scoring af Santon i overtiden. Ikke tilfredsstillende. Tilfreds var jeg dog tre dage efter i omklædningsrummet: ”Smukt drenge! Endnu en 2-1-sejr over Los Blancos, nu skal vi fandme gå hele vejen. Godt gået gutter. Nu skal vi også bare hænge på i ligaen, så ser det godt ud.. (pause..) I får fri torsdag og fredag.” . De havde sgu brug for at hvile sig lidt, og fire dage ude i fremtiden ventede Valencia på vores græs. 3-1 u - Valladolid | 2-1 u - Betis (Pokalturneringen) | 0-2 u - FC Barcelona | 0-1 h - Betis (Pokalturneringen, videre) | 1-1 h - Mallorca | 2-1 h - Real Madrid (Pokalturneringen, kvartfinale 1. kamp) | 1-1 u - Osasuna | 2-1 u - Real Madrid (Pokalturneringen, kvartfinale 2. kamp, videre.) Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: westmark 11 Jan 2009, 18:40 Vi vil have mere!!!
Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: V-4-E 11 Jan 2009, 18:53 Først skulle pokalturneringskampe n mod Betis dog overstås, og vi gik glade fra banen efter en veloverstået indsats hvor vi sikrede os et godt udgangspunkt til returkampen. 2-1 på udebane, et resultat jeg var godt tilfreds med, især da jeg havde valgt at spare en del profiler. Nu ventede Barcelona..
tre dage efter braget kunne det godt ses at kampen havde kostet kræfter. Real Betis tog hjem fra returkampen med en 1-0 sejr, men eftersom vi vandt første kamp 3-1 var vi videre til pokalkvartfinalen, som der efter kampen blev trukket lod til. Op kom Real Madrid af hatten. En mindre fejl, men ellers er det suverænt skrevet. Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: patrick J 12 Jan 2009, 10:41 Fantastisk blog, du skriver rigtig godt og de 2 seneste updates har du også fået rigtig godt fat på layoutet. Fantastiske resultater du har opnået med den lille madridklub, KIU! :D
EDIT: Er bloggen stoppet da det er lidt lang tid siden der har været update? :'( Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: Nolte 28 Jan 2009, 15:16 Jeg har på det seneste haft utroligt travlt i gymnasiet, b. la. med 2.g-opgave og en masser andre afleveringer, og derfor har der ikke været tid til at fortsætte bloggen. Jeg har dog spillet på savet siden, men skuffende resultater i slutningen af 3. sæson gjorde at lysten slap op.. Mesterskabet glippede på sidste spilledag og pokalfinalen blev tabt i 6 minutters overtid mod Barcelona..
Derfor er bloggen desværre lukket. Men tak for interessen. :) Slutteligt vil jeg lige anbefale jer at prøve kræfter med Getafe i fm09! De har et fantastisk hold med spillere som Uche, Granero, Díaz, Albín og Gavilán. Så hvis I kan holde på dem som jeg formåede det, og tilmed krydre det med yderligere klassespillere, så er der en god grobund for succes. Så prøv det! O0 Titel: Sv: Arven efter Schuster og Laudrup Oprettet af: sindsygt 28 Jan 2009, 16:21 Trist den er gået død... Det var ellers nogle klasse updates du præsterede....
|