FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs FM2009 => Emne startet af: Hallas 04 Dec 2008, 17:57



Titel: Una Visione
Oprettet af: Hallas 04 Dec 2008, 17:57
Manager
Dagens første solstråler skyder sig ind mellem persiennerne. Byen er som vanligt allerede stået op, og udefra høres en rus af larm. En rus af liv om man vil.

Jeg hopper ud af sengen, hiver et par skrabede bukser på og bevæger mig med dvaskede bevægelser over mod vinduet. Med en hånd løfter jeg en persienne og bliver mødt af solen, og via dens højde på himlen kan jeg tyde, at jeg er stået for sent op – som altid. Utvivlsomt en vane, jeg har tillagt mig i min tid som arbejdsløs.

Som jeg er godt i gang med at skænke en kop kaffe, der er udset til at hive op i mine øjenlåg, bliver min fokus revet væk fra den lille mørke sø i koppen. Ved lejlighedens entré ligger tre breve. Jeg styrer forhåbningsfuldt mod dem og kan samtidigt mærke adrenalinen vinde sit indtog i mit blod. Jeg river et stykke papir ud af et af brevene. ”Vi takker for din henvendelse,” står der øverst. ”I øjeblikket er vi dog i en situation hvor, at vi har brug for en træner med kendskab til italiensk fodbold, og på denne baggrund har vi valgt, at du ikke skal indlemmes i vores klub.”

Resten læser jeg ikke, førend jeg har revet endnu et brev ud fra dets konvolut – endnu en gang til stor ærgrelse. Jeg har sat mit liv på en spids for det her, og nu ser det ud som om, at skæbnen vil, at mit endnu ikke-startede eventyr skal ende i en blindgyde. Jeg tager forsigtigt det sidste brev ud fra dets konvolut.

”Hej Hr. Hallas,” indledes brevet.

”Først og fremmest: Tak for din henvendelse.
Med henblik på Deres resultater i dit hjemland, kan der ikke sættes en finger på dine øjensynlige egenskaber indenfor faget. Alligevel er vi dog tvivlende omkring flere ting, og som De nok ser, er en ansættelse af Dem lidt en risiko. Derfor har vi brug for en sikkerhedslinje, hvorfor vi vælger at give Dem et tilbud som assistenttræner. Vi ved godt, at dette ikke er optimalt for en træner af Deres kaliber, men vi er ikke villige til at tage chancer i vores position.

Vi ser frem til at høre fra Dem.
Stefano Tognozzi
Sportsdirektør i Cuoiocappiano”


Titel: Sv: A Vision
Oprettet af: Hallas 04 Dec 2008, 17:58
Endnu en blog fra min pen er påbegyndt, hvilken vil lede jer igennem mit eventyr i LLM-universet.
Jeg synes ikke, at der herudover er så meget mere end at sige: Velkommen til min blog.


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: Pepe 04 Dec 2008, 18:02
Spændende med en blog som assistenttræner? Kan du uddybe lidt, hvad du mener med det? Mig bekendt kan man ikke være ass. træner i FM09! :)

Men dejlig intro. Utroligt fængende i sproget, og man har ikke lyst til at stoppe med at læse!


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: Hallas 04 Dec 2008, 18:05
Citat af: Pepe 04 Dec 2008, 18:02
Spændende med en blog som assistenttræner? Kan du uddybe lidt, hvad du mener med det? Mig bekendt kan man ikke være ass. træner i FM09! :)

Men dejlig intro. Utroligt fængende i sproget, og man har ikke lyst til at stoppe med at læse!

Læs med - der kommer uddybende info senere :-)


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: love fmmanager:) 04 Dec 2008, 18:26
hvornår kan vi forvente update?


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: Hallas 04 Dec 2008, 18:34
Citat af: love fmmanager:) 04 Dec 2008, 18:26
hvornår kan vi forvente update?

Eventuelt en senere.


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: Guldbrand 04 Dec 2008, 19:17
Yderst lovende blog indtil videre, og meget spændende med et assisten job..?

Glæder mig til mere  ;)


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: Hallas 04 Dec 2008, 19:53
Journalist
I følgeskab med et par andre lokale journalister står jeg nu troppet op i den lokale klubs presselokale. For blot en time siden sad jeg nede på redaktionen, ventende på nyheder. Benene var netop slået op på bordet, da jeg klikkede på min e-mail-indbakke, hvor en besked var videregivet fra min chef. Cuoiocappiano havde varslet ugler i mosen, og jeg var valgt til at følge op på lilleputklubbens angivelige ”store nyhed”.

De blot fire journalister ved det forekommende pressemøde påpeger klubbens renommé, der sagtens kunne bruge en ansigtsløftning. Jeg hiver mit kamera samt et notathæfte op fra min taske, men inden jeg får klargjort den obligatoriske snes spørgsmål, træder klubbens sportsdirektør, Stefano Tognozzi, frem fra sit skjul bag et sort forhæng.

”Velkommen,” starter han med et forsmået ansigtsudtryk. ”Som proklameret har vi en større nyhed at bringe. Vi har siden fyringen af vores forhenværende træner stået med et tomt trænersæde, hvilket fra dags dato vil blive gjort op. Desværre har vi ikke ramt målsætningen, da der på stående fod ikke er trænere til rådighed svarende til vores ambitioner. Derfor må vi stille os tilfredse med en midlertidig løsning.”

En ukendt mand kommer, sammen med en del af klubbens stab, til syne i åbningen, hvorfra sportsdirektøren kom fra. ”Til trods for det, er vi dog glade for at kunne præsentere vores midlertidige løsning, Christian Hallas, som fra i dag overtager erhvervet som Cuoiocappianos træner. Hr. Hallas vil nu modtage de spørgsmål, I måtte have.”

I min iver rækker jeg min hånd højt op, og får via en peget finger fra Tognozzi overrakt taleretten.
”Du kan ikke italiensk, du har aldrig stået i spidsen for en italiensk klub, og du har ingen kendskab til det italienske marked. Tror du ikke, at dette vil forsage problemer?”
”Ærlig talt, nej. Det første problem du påpeger, kan tages vare om med simple værktøjer, mens de to andre vil blive opvejet af en god stab.”

En kollega fra en anden avis bliver givet ordet:
”Hvorfor har klubben behov for dig, når du nu selv fortæller, at du har brug for en god stab for at komme igennem strabadserne?”
”Fordi jeg besidder taktiske kompetencer, hvilket jeg mener, vil blive klubben en stor hjælp. Desuden blev jeg i Danmark rost for min mandskabsbehandling, mens jeg mener, at mine højtrangerede trænerlicenser påpeger, at jeg er i stand til at stå i spidsen for Cuoiocappianos.”

Et par yderligere spørgsmål bliver stillet, før et par lokale knægte indmarcherer og begynder oprydningen. Selv slår jeg min bærbare op, og refererer dagens nyhed på min avis’ netside.


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: Guldbrand 04 Dec 2008, 22:39
Flot sprog igen.. Men er du skiftet til en ny "vinkel" for i første update var du dig som person, og i anden var du en journalist..  Virker lidt rodet, men kan jo være der er en større mening med det hele?


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: Hallas 04 Dec 2008, 22:48
Ja, der er skiftet vinkel, og det bliver der gjort igen.
Det er noget jeg er blevet inspireret til af en tidligere blog, men kan vel gøre det tydeligere, når jeg skifter vinkel.
Vinklerne vil få betydning for hinanden.


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: Hallas 05 Dec 2008, 14:03
Hvordan synes I, at det virker med vinkelskiften?


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: Pepe 05 Dec 2008, 14:53
Synes, at det er lidt tidligt at vurdere, men det ser da rigtig spændende ud. En meget anderledes blog uden grafik overhovedet, men jeg følger alligevel med på grund af dit sprog, så KIU :)


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: Hallas 05 Dec 2008, 16:37
Manager
Mens jeg nyder Italiens frodige sommervejr i mit nye kontor banker det pludseligt på. ”Kom ind,” råber jeg.

Døren åbner og ind kommer to flotklædte italienere med dertil passende sort overskæg og fedtet slikhår. Til trods for deres noget arrogante udstråling er de dog yderst venlige – men jeg er jo også deres chef. Begge bedækker rollen som talentspejder her i klubben, og jeg har i anledning af et etableret spejdernetværk istandsat dette møde.

”Sæt jer endelig,” siger jeg og vifter indbydende med hånden. ”Jeg har indkaldt til møde, idet jeg planlægger et lille projekt, hvilket I har stor andel i. For mig er det af essentiel betydning, at vi her i klubben får sat et netværk i gang, hvor I skal rende Italien tyndt for at finde de bedste spillere til vores klub. På den baggrund har jeg klargjort et skema til jer hver, som forklarer jeres mål. For dit vedkommende, Giovanni, vil din opgave være at opsøge spillere i U20-ligaen, mens du, Claudio, vil stå for, at finde spillere i seniorholdets liga.” Jeg skubber de skræddersyede skemaer over mod Giovanni og Claudio. ”Her vil i kunne læse om alt I måtte have brug for, men skulle I have yderligere spørgsmål er i velkomne til at give mig et kald.” Italienerne takker ærbødigt af og forlader lokalet.

Jeg smækker selvtilfredst benene op på skrivebordet. Det her føles rigtigt.


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: Guldbrand 05 Dec 2008, 20:07
Dejlig læsnings endnu engang..   O0

Når du skifter vinkel kunne du evt. lige sætt ":" efter Manager/journalist.  F.eks.

Manager:
>Og så din tekst<

Du kunne evt. også give den en anden farve, som dog ikke på nogen måder må være blikfang. Måske en lys farve. f.eks:

Manager:

Her er en hjemmeside med nogle få farver, så kan du selv vælge. Den jeg har brugt hedder "CCFFCC"
http://www.html.dk/dokumentation/farver/

;)


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: Hallas 05 Dec 2008, 20:28
Så har jeg lavet lidt om - tak for rådet :-)
Ser det fint ud?


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: Guldbrand 05 Dec 2008, 20:43
Citat af: Hallas 05 Dec 2008, 20:28
Så har jeg lavet lidt om - tak for rådet :-)
Ser det fint ud?


Ser meget bedre ud.. God detalje at du også giver dem hver deres farve..  ;)


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: Inferno 08 Dec 2008, 17:15
Jeg læste lige din blog igennem i går, og glemte at smide en kommentar af mig. Så her får du den!

Helt klart en af de, på trods af at den stadig er af mindre størrelse, bedst skrevet blogs der er på siden netop nu. Der kan ikke flyve nok ros i din retning!

Fortsæt du bare (;


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: Hallas 08 Dec 2008, 18:08
Tak for rosen Inferno :-)

Jeg har ikke lige fået opdateret, da jeg har haft et stort skoleprojekt hængende over hovedet, men håber på en eller flere opdateringer i morgen.


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: Hallas 08 Dec 2008, 19:21
Manager
”Hold kæft!” runger det ud i rummet på mit knap så flotte italiensk. ”Hvad helvede var det?!”
De fleste sidder lidt uforstående, mens et par af de yngre kigger nervøst ned i det kolde stengulv. Jeg tager en dyb indånding.

Vi har netop forladt grønsværen efter min første kamp i sædet som Cuoiocappianos træner. Med store forhåbninger gik jeg ind til kampen, men de blev mildest talt bombarderet. Smadret simpelthen! Modstanderne var det pinligt uduelige Biellese, hvis række jeg ikke engang kan udtale, men i en kulmination af et drivvådt græstæppe og mindre end en håndfuld fighterindstillede spillere formåede vi dog tabe - og endda fortjent! Undervejs i kampen, mens vi endda var bagud, virkede det som om, at samtlige spillere sad godt og grundigt plantet på hver sin piedestal, hvorfra de kunne skue ned på hinanden og skyde mod hinanden med beskydninger.

”Hvem fanden har banket ind i hovederne på jer, at det er ligegyldigt, om man vinder eller taber?! Enten så pakker i alle sammen jeres ting og skrider fra klubben, eller også så vil jeg se en helt ny indstilling fra morgendagen! Vi er et hold for helvede, og jeg vil hellere have elleve mand, der arbejder som et kollektiv end verdens bedste fodboldspiller, som tror han kan feje al modstand af banen med et blot et strejf af fighterindstilling!” Jeg løfter opgivende på skuldrene.
”Men I må jo selv bedømme, om I gider kæmpe for klubben – det er ikke mit valg.”

Men hvad nu hvis, jeg ikke kan ændre på de firkantede italienere? Hvad nu hvis, de er så egocentrerede, at de ikke gider, at høre på en lille dansker fra norden?


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: Hallas 08 Dec 2008, 19:28
Ja, så nåede jeg alligevel en opdatering i dag, og der kommer eventuelt en senere.
Projektet må sku' vente.


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: Hallas 08 Dec 2008, 20:59
Toscana Notizie Sportive, de største sportsnyheder på Toscana
Der bliver rusket godt og grundigt i svingdøren hos Cuoiocappiano, hvor den nye træner allerede har sat sit tydelige stempel på klubben. Vi bringer her et overblik over de nye spillere Hallas har bragt til klubben samt danskerens noget kontroversielle udtalelser.
Der er netop slået sløjfe om transfervinduet og samtidigt har vi sagt goddag til en ny sæson. I Cuoiocappiano har man en ny mand ved roret, og noget overraskende er det danskeren, Christian Hallas, der skal styre den lille italienske klub mod trofæer. Trods klubben påstår, at Hallas er et midlertidigt valg, har danskeren dog fået frie tøjler til at indfri tanker om projekter samt indkøb og afgange.

Hvis vi starter ved dem, som er kommet ind af svingdøren i klubben, er der her tale om:

        •     Ronchetti, Roberto, fri transfer (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Ronchetti.png)

        •     Harrasser, Reinhold 10,000,- (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Harraser.png)

        •     Floriano, Roberto, 10.000,- (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Floriano.png)

        •     Donati, Giulio, leje (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Donati.png)

        •     Immobile, Ciro, leje (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Immobile.png)

        •     Birtig, Gianluca, fri transfer (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Birtig.png)

        •     Festa, Gianluca, 160.000,- (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Festa.png)

        •     Bitetti, Antonio, fri transfer (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Bitetti.png)


To tredjedele af de nytilkomne spillere er købt til defensive pligter, hvilket tydeligt opvejer Hallas’ seneste udtalelser påpegende, at måden at overleve i rækken er via solidt spil på en banehalvdel. Ronchetti er købt til at husere i forsvaret længst mod den venstre linje af banen, mens hans kollega på den modsatte side, er udset til at være talentet Donati fra Inter. Bevæger vi os et skridt længere tilbage på banen finder vi den nytilkomne målmand Reinhold Harrasser, som er indkøbt til at være den sidste gardering hos det italienske mandskab. Faktisk er hele den defensive kæde blevet udskiftet, idet to Gianluca’er kommer til at spille mellem Donati og Ronchetti. På midtbanen har man garderet sig Bitetti, mens man i front har hentet lejesvenden Immobile samt Floriano ind.

Svingdøren har i størstedelen af transfervinduet drejet den ene vej, men også spillere har forladt klubben:

        •    Vendrame, Marco, fri transfer

        •    Adskillige ungdomsspillere


Vendrame fik angiveligt sparket på grund af uoverensstemmelser med den nye træner, mens Hallas også har valgt at ophæve de fleste kontrakter med klubbens ungdomsspillere. Danskeren har indtil videre kommet med yderst kontroversielle udtalelser, også med henblik på kontraktophævelserne. Her er et overblik tre af Hallas’ mest kontroversielle udtalelser:

        •    ”Ja, man kan jo ikke sige, at klubben kan udvise nogen form for økonomisk sikkerhed, og så kan jeg ikke se nogen udvej, end at slukke den sidste stump håb hos klubbens utalentfulde ungdomsspillere.”

        •    ”Aglietti er jo en så pivringe træner, at hans hold ikke ville kunne holde sig over stregen, selv hvis alle andre hold i rækken kun spillede med målmand,” fortalte Hallas efter træneren, Aglietti, der til daglig står i spidsen for Cuoiocappianos rivaler, Viareggio, havde udtalt sig negativt om Hallas’ trænerevner.

        •    ”Det, som mine spillere viste i denne kamp, er det mest nedværdigende over for fodbolden nogen nogensinde har gjort,” sagde Hallas efter hans mandskab var blevet besejret med 2-0 i holdets premierekamp i ligaen.


Cuoiocappiano har ikke imponeret indtil videre og blev slået ud af Serie C Cuppens gruppespil med en skuffende sidsteplads. I holdets respektive række, Serie C2/B, har man, som sagt, tabt premierekampen med 2-0.


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: Hallas 08 Dec 2008, 21:11
Så er der blevet prøvet endnu en vinkel - hvad siger I?


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: Hallas 09 Dec 2008, 22:12
Vil gerne høre, om jeg skal fortsætte med en avis-vinkel også, og udover det, kunne det være fedt, hvis I skulle have prøvet nogle af de lave rækker, om I ville vurdere min køb etc. :-) Er der eventuelt nogen der ved, hvordan man laver linjeafstand her?


Titel: Sv: Una Visione
Oprettet af: Inferno 09 Dec 2008, 22:15
Jeg synes, at du skal fortsætte med stilen fra sidste update!


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010