FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs FM2009 => Emne startet af: SirToby 03 Dec 2008, 20:37



Titel: Robbo in the footsteps
Oprettet af: SirToby 03 Dec 2008, 20:37
[img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/robboutd.png[/img]

08/07/2007
The return of Captain Marvel
X MANCHESTER UNITED
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/robboutd_pic01.png[/img][/float]
I dag blev dagen. Efter flere års fantastisk arbejde i Manchester United, trådte verdens bedste manager, Sir Alex Ferguson, af og gjorde plads til et nyt ansigt. Bestyrelsen lod til at have planlagt alt og kunne straks efter Fergusons afsked præsentere klubbens nye manager: Bryan Robson.

Bryan Robson var i klubben som spiller. Han ankom i 1981, og inden længe var han anfører. Anførerbindet var som klistret til ham derefter, og først da han i 1994 skiftede til Boro, måtte United finde sig en ny kaptajn. Der var noget at leve op til, for Captain Marvel havde gjort det forrygende.

Sir Alex Ferguson var bevæget efter hans farvel, men skotten, der altid vil være elsket på Old Trafford, var glad for ansættelsen af Robbo, som han havde på sit hold i otte år. Bryan Robson fortalte da også, at Fergie var forbilledet forud for hans karriere i United:

"Han har gjort et absolut fantastisk stykke arbejde i denne klub, og jeg vil arbejde lige så hårdt for bare at opnå lidt af samme succes, som han oplevede. Jeg vil, lige som Fergie, vise stor loyalitet over for denne klub, og jeg agter at blive så længe, som jeg kan bruges. Hvem ved, måske bliver det til mere end 21 år. Jeg vil ikke stå tilbage for det."


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: Yoggidk 03 Dec 2008, 20:42
Ej hvor er det flot, meget simpelt, og helt overskueligt... Dit banner er også helt suverænt, og dit billede, med en tofarvet kant, er også kanont... Det skriftlige er også på et kanont niveau, så glæder mig til nye updates, KIU!


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: AFC 03 Dec 2008, 20:44
Så kom der endelig en blog fra dig af, Sir Toby. Glæder mig meget til at læse med. Rigtig god og simpel intro her. KIU! :P.


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: SirToby 03 Dec 2008, 20:59
[img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/robboutd.png[/img]

11/07/2007
Italiensk og fransk i kikkerten
X MANCHESTER UNITED

"Jeg har flere i kikkerten."

Sådan lød meldingen fra Uniteds nye øverstkommanderende, da han blev spurgt om kommende nye skikkelser på Old Trafford. Han ville dog ikke nævne nogle navne, men vi har via kilder nogle gæt - nogle måske bedre end andre - på, hvem der måske snart kan kalde sig Manchester United-spiller:

              ANTONIO DI NATALE
              KARIM BENZEMA
              GONZALO HIGUAÍN
              ALBERTO AQUILANI
              MICAH RICHARDS


Vi kender ikke til procentsandsynligheden for, om disse spillere inden længe kan trække den røde trøje over hovedet, men vi regner stærkt med, at klubben snart kan præsentere nogle nye navne til den i forvejen meget stærkte trup, der blandt andet rummer navne som Patrice Evra, Cristiano Ronaldo og Wayne Rooney. Uniteds assisterende manager, Mike Phelan, garanterer også for mindst et nyt ansigt:

"Bryan og jeg er kommet frem til, at vi kræver mindst en ny spiller, inden vi kan stille os fuldstændig tilfreds med truppen og begynde at kunne arbejde holdet sammen. Sandsynligheden for en ny midtbanespiller er stor."


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: Krellz 03 Dec 2008, 21:10
Det lyder totalt spændende, glæder mig til at høre mere ;)!


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: SirToby 04 Dec 2008, 15:34
[img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/robboutd.png[/img]

13/07/2007
Italiensk midtbanekreativitet til United
X MANCHESTER UNITED
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/robboutd_pic03.png[/img][/float]
Mike Phelan påpegede, at sandsynligheden for en ny midtbanespiller var stor, og i dag kunne Manchester United såmænd præsentere midtbanemanden, Alberto Aquilani, som ny spiller. De forsvarende engelske mestre måtte angiveligt af med £16.250.000, før Aquilani kunne skrive under på papirene.

Den 24-årige midtbanespiller havde spillet i Roma i hele sin karriere inden skiftet og er tilmed også født i Rom. Han har hidtil medvirket i syv landskampe, men forhåbentlig kan han med noget fint spil i United øge det antal markant. På midtbanen skal han konkurrere med Fletcher, Hargreaves, Anderson, Scholes og Carrick, hvorfor Bryan Robson har et pænt antal at vælge imellem.

"Det var ikke let at forlade Rom, men det hjalp lidt på det, at det var Manchester United, der var næste destination. Jeg hungrer efter at imponere min nye manager og få en masse spilletid," fortalte spilleren, der er kendt for sine langskud samt gode teknik og flotte afleveringer.

Dermed ramte vi plet, da vi gættede på Aquilani som kommende United-spiller. Måske vil den nærmeste fremtid bringe flere.


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: AFC 04 Dec 2008, 15:35
Dejligt med Aquilani til klubben. Virkelig godt indkøb Toby. Han er en super spiller og han ryger vel i startopstillingen?

KeepUpTheGoodWork! :P


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: Cesc 04 Dec 2008, 15:38
Lækker blog som vi kender det fra sig Toby, men jeg synes ikke om dit topbanner. Det ligner noget en middelblog, uden et flot layout kunne have, men I en klasse blog som din, synes jeg ikke det hører hjemme.

Du kan gøre det meget pænere, og få det til at passe bedre til layoutet. Samme farve ramme som dine billeder og sådan, det er et must mester.

Men lækkert indkøb - og billede af Aquilani, det er god kvalitet!


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: ydersog 04 Dec 2008, 15:41
Lækkert at se noget fra dig SirT!

I modsætning til Cesc, kan jeg godt li' topbanneret - dejligt simpelt ;)

KUTGW O0


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: Cesc 04 Dec 2008, 15:42
Jeg synes skam og så det skal være simpelt, men det er ikke pænt det nuværende. Den røde boks er jeg slet ikke vild med, men billedet er helt klart fint.

:)


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: SirToby 04 Dec 2008, 15:46
Jeg takker for bemærkningerne!

Jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg gør med topbanneret. Spørgsmålet er, om jeg skifter hver gang eller beholder et. Havde dog ikke tænkt mig at bruge dette i lang tid. Men det er da fornemt, at du synes om det, .:YK:.

I er velkommen til at komme med bud til topbanner.


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: steeval 04 Dec 2008, 15:50
Dejlige små letlæselige opdateringer, der holder en dejligt opdateret og konstant interesseret.

Mht banneret kunne du sætte et langt helt rødt billede, hvis det er det du har lyst til..


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: SirToby 04 Dec 2008, 16:11
[img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/robboutd_pic04.png[/img]

[img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/robboutd_pic06.png[/img]

Er der stemning for en af ovenstående?


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: Cesc 04 Dec 2008, 16:15
Det nederste er flottest synes jeg.

Det passer bedst til bloggen og er mere enkelt, smukt!


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: enged 04 Dec 2008, 16:21
Jeg synes bedst om den øverste :)

Den nederste er lidt kedelig synes jeg


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: GHERTESTEAS 04 Dec 2008, 16:26
Citat af: SirToby 04 Dec 2008, 16:11
[img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/robboutd_pic04.png[/img]

[img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/robboutd_pic06.png[/img]

Er der stemning for en af ovenstående?


Det nederste har den bedste størrelse, men hvis du kan få en ramme på, og et billede i baggrunden som på den øverste, så skal det være den flade udgave O0


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: alek9000 04 Dec 2008, 16:27
Nederste helt klart. Den er cirka på længde med teksten, og så passer det bedre :)


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: SirToby 04 Dec 2008, 16:39
[img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/robboutd_topbanner-1.png[/img]

21/07/2007
Robbo henter kroat
X MANCHESTER UNITED
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/robboutd_croatia.png[/img][/float]
Kun otte dage skulle der gå, før United atter kunne indkalde til pressemøde og præsentere en ny spiller. Denne gang var det en spiller med en sjælden nationalitet i Manchester United. Det var nemlig kroaten, Darijo Srna, der dukkede op. Beløbet lød på nogenlunde det samme, som United måtte give for Aquilani.

Med fantastiske offensive kvaliteter må man forvente, at Srna kan tilføre noget til United-holdet. Ikke blot er han hurtig og arbejdsom, han har også en forrygende sparketeknik. Han er specialist til frispark og hjørnespark, og han kan også løbe med frem og prale med fantastiske indlæg fra kanten.

Dette må utvivlsomt stille kaptajn Gary Neville i en svær position. Alderen presser efterhånden på, og niveauet er ikke, hvad det har været, hvorfor man måske må gå ud fra, at det bliver i år, at United finder sig en ny højre back i form af Srna efter mange år med Gary Neville.


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: -LFC- 04 Dec 2008, 17:18
Dejlig blog. Spændende indkøb med Aquilani og Srna. :)


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: AFC 04 Dec 2008, 17:20
Klasse!

Bliver spændende med Srna, som er en virkelig god spiller. Håber du får succes med de to spillere du har hentet. KIU!


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: SirToby 04 Dec 2008, 19:38
[img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/robboutd_topbanner-1.png[/img]
29/08/2007
To gange guld
X MANCHESTER UNITED
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/robboutd_pic07.png[/img][/float]
Nu står kalenderen lige pludselig på den 29. august, og Manchester United har spillet to ligakampe. Det er dog ikke dem, vi vil stille skarpt på nu, da United i mellemtiden også har deltaget i to finaler. Først på Wembley imod Portsmouth i Community Shield. Dernæst i Super Cup-finalen imod Zenit.

Klubbens måske to største navne, Ronaldo og Rooney, var begge ude med skader, da United og Portsmouth indtog det store stadion i London. Ellers så holdet ud som forventet: Målmanden var van der Sar, mens forsvarskæden bestod af Evra, Ferdinand, Vidic og Srna. Dermed var der debut til sidstnævnte, men han var ikke den eneste debutant. Aquilani udgjorde nemlig midtbanen sammen med Giggs, Scholes og Nani. Berbatov og Tevez lå på toppen.

Bryan Robsons tropper var opgørets dominerende hold. Uden at komme til de helt store chancer var det dem, der havde afslutningerne og det bedste spil. Det var derfor også fortjent, da debutant Alberto Aquilani på frispark efter godt fem minutter af anden halvleg kunne bringe sidste års ligavindere på sejrskurs. Kampen havde ikke meget mere at byde på. Det var først til allersidst, at Portsmouth meldte sig ind i kampen med nogle fornuftige afslutningerne. Men mål hverken fortjente de eller fik, og United kunne løfte det første trofæ i sæsonen.

              MANCHESTER UNITED - PORTSMOUTH 1-0
              1-0, ALBERTO AQUILANI (51)


Godt halvanden måned senere var Zenit modstanderen på Stade Louis II i Monaco. Denne gang skulle englænderne vinde i noget mere overbevisende stil - og det med en overraskende angriber fra Angola i hovedrollen. Eftersom Tevez var blevet skadet, og Rooney stadig var halvsløj, startede Manucho i angrebet ved siden af Berbatov. På denne position leverede han to mål og to assists, og var hovedfaktoren bag en afklapsning af Zenit på 4-1. Rooney og Srna var de øvrige to målscorere.

              MANCHESTER UNITED - ZENIT 4-1
              1-0, MANUCHO (28)
              1-1, IGOR DENISOV (38)
              2-1, MANUCHO (50)
              3-1, WAYNE ROONEY (78)
              4-1, DARIJO SRNA (STR. 86)


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: JimmyGP 04 Dec 2008, 21:47
Dejlig start på sæsonen og dejlige indkøb.. elsker din måde at skrive på og opsætningen.. at du blogger om United gør jo bare det hele lidt bedre.. O0 O0


Titel: Sv: Robbo in the footsteps
Oprettet af: SirToby 08 Dec 2008, 13:35
Det er efterhånden noget tid siden, at I har hørt fra mit United-spil, og det er desværre ikke kun, fordi jeg har manglet tid. Når jeg endelig har haft tid og åbnet spillet, er det simpelthen gået for langsomt. I sammenligning med FM08, går FM09 utroligt langsomt, hvilket er fantastisk skuffende. Hvis dette fortsætter, må jeg jo skifte tilbage til FM08 - desværre.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010