FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs fra de ældre udgaver => Emne startet af: Fitzpatrick 01 Dec 2008, 15:37



Titel: Hvor (u)lykken fører hen #Intro Sölvesborg GoIF
Oprettet af: Fitzpatrick 01 Dec 2008, 15:37
Efter længere tids pause er jeg nu tilbage med, hvad man kan kalde en blog. Som så ofte før, starter jeg uden klub, og mit ry bliver som serie-6 spiller.
Alt fra Recreativo til DR Congo fik en ansøgning fra mig, men efter utallige (u)lukrative tilbud fra klubber i Tyskland, Sverige og Norge, faldt mit valgt til sidst på den lille svenske klub Sölvesborg GoIF. De var spået 6'er i første sæson og lå på en 4. plads da jeg overtog dem og der endte de også.
Op til den nye sæson rustede jeg kraftigt op og selvom vi var spået en 4. plads, så ligger vi med 4 kampe tilbage af sæsonen, på en 2. plads og ligner de eneste som kan true ellers så suværene Limhamn, som ligger 5 point foran os. Den næste kamp er sæsonens vigtigste, for her møder vi Limhamn og en sejr er kravet, for at vi skal kunne vinde divisionen og dermed sikre os oprykning.

Jeg vender tilbage senere med lidt mere detaljeret gennemgang af sæsonen, samt præsentation af spilletruppen og klubben.


Titel: Sv: Hvor (u)lykken fører hen #Intro Sölvesborg GoIF
Oprettet af: MichaelHarlev 01 Dec 2008, 15:39
Spændene! :P


Titel: Sv: Hvor (u)lykken fører hen #Intro Sölvesborg GoIF
Oprettet af: cjensen94 01 Dec 2008, 15:43
venter spændt på mere!


Titel: Sv: Hvor (u)lykken fører hen #Intro Sölvesborg GoIF
Oprettet af: Fitzpatrick 02 Dec 2008, 19:30
Før jeg kan skrive en update, skal jeg bruge et banner. Det skal helst ikke indeholde noget klubrelateret, men teksten "Hvor (u)lykken fører hen", skal selvfølgelig være på :).. Ellers har i totalt frie hænder og i kan sende jeres banners til mig, hvis I er friske på at lave et.


Titel: Sv: Hvor (u)lykken fører hen #Intro Sölvesborg GoIF
Oprettet af: Fitzpatrick 02 Dec 2008, 20:25
[img ]http://i36.tinypic.com/r7m0t5.png[/img]


Mit navn må have gjaldet ud i hele den lille svenske by - beliggende i Blekinge - da vi på mirakuløs vis sikrede os oprykning til den 3. bedste svenske fodboldrække. Efter en sæson - hvor vi kæmpede som vanvittige til sidst - som kun kan betegnes som en succes, kunne vi til sidst lade os hylde som mestre. Dramaet var totalt og skulle en Hollywood manuskriftforfatter mangle lidt inspiration, så kunne han nok finde den i dette spil.
Den livsvigtige kamp imod Limhamn, blev i flot stil vundet 2-1, men vi var stadig bagud med 2 point, så Limhamn skulle ud og spille mindst uafgjort en enkelt gang, imens vi skulle vinde samtlige.
Næste kamp var imod nummer 4 i ligaen, VMA IK. VMA IK var inde i en god periode og det lignede en hård opgave. Vi gik dog ud og bankede dem 3-0, men desværre vandt Limhamn 2-1 over MABI, til trods for at de ellers var bagud i starten af kampen.
I næste kamp skulle vi op imod Tenhult. Det lignede en sikker sjer, fordi Tenhult lå og rodede rundt i midten af tabellen. Limhamn skulle op imod Eslöv og det lignede også en sikker sejr til Limhamn, da de hurtigt kom foran 2-0. Eslöv, som allerede var rykket ned, lavede dog en vanvittigt comeback og kampen sluttede 2-2. En gylden mulighed for os, men det så ud som vi skulle få gummiben til slut på sæsonen, for vi kunne ikke få bolden ind over stregen, til trods for et kolosalt pres. 4 minutter inde i overtiden, satte Tenhult dog et selvmål i nettet og da vores målscore var milevidt foran, ja, så lå vi pludselig til oprykning.
I den sidste kamp gjaldt det IFK Hässleholm, som var rykket op som 3'er og derfor lignede en svær opgave. Vi var dog nådesløse og vandt sikkert 4-0 og det Limhamn "kun" vandt 5-2, ja så kunne vi kalde os mestre og oprykere!

Jeg ved godt, der ikke lige kom nogen præsentation af det hele, men jeg synes det er bedre at gøre som optakt til den nye sæson :)


Titel: Sv: Hvor (u)lykken fører hen #Intro Sölvesborg GoIF
Oprettet af: cjensen94 20 Dec 2008, 14:42
Flotte resultater og godt skrevet:D


Titel: Sv: Hvor (u)lykken fører hen #Intro Sölvesborg GoIF
Oprettet af: Dusty78DK 20 Dec 2008, 14:44
Smukt blogkoncept. Jeg var meget tæt på at starte en blog med Helsingborg Södra i FM08, så jeg kender til glæden og sorgerne ved fodbold i skodligaerne udenfor England  ;)

Ser frem til mange sæsoner fra denne blog!  :)


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010