FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs fra de ældre udgaver => Emne startet af: Zulue 29 Okt 2008, 21:14



Titel: Doing it Better
Oprettet af: Zulue 29 Okt 2008, 21:14
[img ]http://xs232.xs.to/xs232/08443/untitled-4180.png[/img]


e n  h i s t o r i e  o m  c h e l s e a  f o o t b a l l  c l u b

Man gør sin entre, og man gør sit førstehåndsindtryk. Man sætter sig muligvis fast, man falder muligvis af i farten. Hvis man falder af, er løbet kørt, men hvis man hægter sig på, er det op til en selv. Udnyt chancen hvis man får den, (http://’cause it might be once in a life time.)
Jeg sidder her igen, skriver sort på hvidt. Skriver sort på hvidt om mit liv, min hverdag, skriver sort på hvidt om mit liv. For hvis der er mere i den her verden end bare verden, så er der også mere i fodbold, end bare fodbold. Hvis der er mere end blot fodbold i fodbold, hvor meget er der så. Hvor meget er der mere på scenen, end blot scenen, med lyset, iscenesættelsen og testerne, foran og bagved tasterne.

Beskyldninger, afskyldninger, og det at bevare sit ry, bevare sin historie – you aint got no fucking history, chelski.
Det er sværere end lige som så, for når man gør, hvad alle andre også ville have gjort, gjort hvad naturligt faldt ind i den bane, man var løbet ind i, fik en sidste chance for at redde sig selv; hvorfor så ikke gribe den. Spørgsmålet  må så blot være, om det er mig, os eller dem, der er noget galt med?


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Zulue 29 Okt 2008, 21:17
Velkommen til min sidste blog i Football Manager 08. 09'eren er om hjørnet, 08-versionen rundes med denne blog af fra min side. Jeg håber I vil tage godt imod introen, jeg har valgt at gøre endnu mere personlig og relevant, men stadig i samme stil som jeg laver mine introer.

    POKALSKAB


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Zulue 30 Okt 2008, 21:05
d  o  i  n  g    i  t    b  e  t  t  e  r
• en fortælling om chelsea fc •




Det har ikke været en særlig turbulent start i Chelsea for den danske succesmanager, Oskar Enemark. Enemark kom for nogle uger til Chelsea efter en længere dansk karriere uden nogle voldsomt nævneværdige resultater, men med sit forhold til danskeren Frank Arnesen fik Enemark skaffet sig adgang til den store scene. [float=right][img ]http://xs232.xs.to/xs232/08444/ded515.png[/img][/float]
I Chelsea gjorde han sig hurtigt ubemærket som en kontroversiel, urutineret dansk manager, beskrevet som et spil mellem Frank Arnesen og ledelsen i Chelsea, der endte ud til Arnesens fordel. Nogen endelig konstatering på påstandene, som kørte i pressen, er blevet udleveret fra Chelsea, men faktum var det, at Enemark var ny manager hos de blå fra London.
Med stjerner som Deco og Bosingwa allerede i truppen lagde Enemark hurtigt kortene på bordet – der ville ikke blive handlet ind i dette transfervindue, på trods af at Enemark, ifølge egne ord havde ’lidt for mange penge’ at handle ind for. Danskeren markerer sig derved ikke i denne omgang på transfermarkedet, men med ejer Abramovich i ryggen ser det ikke skidt ud med hensyn til de bekymringer Chelsea-fans måtte ligge inde med. I et interview med London-avisen ”The Founder” afslørede Enemark en del om sine interesser med den nye trup han stod inde med. Manageren fortalte, at hele truppen i sig selv var talentet, men at han var imponeret af specielt Drogba, hvis fysik virkede endnu mere skræmmende i virkeligheden og nyindkøbte Deco, som Enemark beskrev som et sandt naturtalent, med et imponerende blik for spillet, samt et taktisk geni med hensyn til placering på banen og evnen til at udnytte det bedste i sig selv fuldt ud.

Opstartssæsonen starter om få dage med en udekamp i italienske Pisa, inden flere italienske klubber tager imod de engelske giganter. Venskabskampsturen slutter i Cardiff, og verdens bedste liga skydes i gang ude i mod Blackburn – noget som Enemark betegner som en svær opgave, der alligevel skal give 3 sikre point på kontoen. Ambitionerne er altså i orden for den danske manager, men noget andet er at se en managers ord komme i praksis. Eventyret er begyndt.


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: søgaard 30 Okt 2008, 21:07
Det ser, som altid, rigtig godt ud, Zulue :)


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Inferno 30 Okt 2008, 23:16
Super indtil videre, du skriver som sædvanligt fejlfrit. Glæder mig til at følge din færd!


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: JimmyGP 30 Okt 2008, 23:35
Som altid er det høj klasse fra dig Zulue.. glæder mig til at høre mere..


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Baliian 31 Okt 2008, 07:09
Det lyder som en spændende blog, vil da helt sikkert følge med og glæder mig til at høre mere :)


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Zulue 01 Nov 2008, 01:16
Mange tak. Kan ikke lige love hvornår den næste update kommer, men stay tuned .. :)


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Marc2705 01 Nov 2008, 02:35
god blog


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Berendt 01 Nov 2008, 20:20
ser rigtig lovende ud. glæder mig til at følge din historie...


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: motZ 01 Nov 2008, 20:22
Citat af: Marc2705 01 Nov 2008, 02:35
god blog


Den kommentar kan han jo ikke bruge til noget som helst.
Det ville være en god ide at begrunde hvorfor du synes det er en god blog, og hvad der evt. kunne gøres bedre.


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Zulue 02 Nov 2008, 21:49
Citat af: motZ 01 Nov 2008, 20:22
Den kommentar kan han jo ikke bruge til noget som helst.
Det ville være en god ide at begrunde hvorfor du synes det er en god blog, og hvad der evt. kunne gøres bedre.


Nej, men derimod er din egen kommentar jo et pragteksempel på, hvad man skal gøre. ;)

Mange tak drenge, regner med en update om træningskampene i aften, skal først møde 10 i morgen, så jeg har ikke travlt med at komme i seng.


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Zulue 02 Nov 2008, 22:51
d  o  i  n  g    i  t    b  e  t  t  e  r
• en fortælling om chelsea fc •



    venskabskampe
Det blev hurtigt til succes for den nye Chelsea-manager, Enemark, der med holdet Chelsea i første omgang tog til byen med det skæve tårn, Pisa for at dyste mod byens hold. Efter et nederlag til Los Angeles med Scolari som manager kom Enemark ekstra dårligt fra start, da Gasparetto kunne bringe sit hold foran efter blot 12 minutter. Drogba udlignede, inden en ganske flyvende Zoppetti bragte håb tilbage i turist-byen. Det håb knuste Drogba endnu engang og efter 87 minutters spil lukkede den stærke ivorianer kampen, 2-2. [float=right][img ]http://roflsaurus.com/users/public/e48813legendq81.png[/img][/float]

I næste kamp kom der mere gejst og attitude over de blå fra London, der gik på banen i Vizenca, tydeligt mere inspireret og fokuseret omkring den nye taktik Enemark havde prædiket i omklædningsrummet. Drogba havde allerede efter 19 minutter reelt lukket kampen med 2 scoringer, men for lige at sætte en tyk streg under superdominansen og offensiven gjorde Kalou det til kampens slutresultat, 3-0, og gav samtidig Enemark sin første sejr. Og så skulle man tro, at Livorno var en let kamp for superholdet, men nej. Livorno kom ikke selv til en eneste chance i hele kampen, men derimod havde Chelsea næsten 15, så det var mere end blot godt målmandsspil, der holdte Chelsea fra at score.

Derefter rejste Chelsea hjem til Storbritanien, Wales, nærmere bestemt Coca Cola Championship-holdet Cardiff, der har fået en plads i de engelske rækker. De to centrale midtbanespillere, Lampard og Deco, havde i de første kampe i Italien ikke vist sig som de skikkelser folk omkring klubben havde forventet at de ville blive, men i Wales slog midtbaneduoen for første gang til. Med to mål af Lampard og et enkelt af Deco gav Chelsea sig en perfekt optakt til første Premier League-kamp – en Premier League start, der mere end nogensinde ligger op til blod, sved og tårer; med ny manager i Chelsea, fornyet styrke i Liverpool og endnu et læreår til Arsenals Young Guns, holder de tre udfordrere kortene tæt ved hånden i håb om at kunne sætte Manchester United skakmat senere hen i turneringens gang.


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Zulue 05 Nov 2008, 21:25
[img ]http://xs232.xs.to/xs232/08443/untitled-4180.png[/img]

d  o  i  n  g    i  t    b  e  t  t  e  r
• en fortælling om chelsea fc •



      premier league- og champions league-start.
med 8 kampe spillet af årets Premier League har Chelsea placeret på en godkendt 4. plads i ligaen, hvor blot 3 point skiller nummer 1 fra Chelsea. Liverpool og Manchester United ligger på henholdsvis første- og andenpladsen med 22 og 20 point, inden Newcastle i år har formået at blande sig i toppen. Værd at bemærke er, at Arsenal er på ottendepladsen, allerede 9 point bagude i forhold til Liverpool og at Torres slet ikke er kommet i gang med sin enormt vigtige målscoring endnu. [float=right][img ]http://xs233.xs.to/xs233/08453/nar507.png[/img][/float]
Endnu længere nede i tabellen finder vi Manchester City, det formåede sentationshold, der har brugt flere penge og midler på transfermarkedet end på fodboldbanen, hvilket naturligvis har sat sine spor. Citys nyindkøb har måttet kæmpe for at få blot 7 point på kontoen og ligger nu i fare for nedrykning, hvis spillet ikke forbedres.
Enemark startede sin tur som manager i Blackburn, og ved scoringer af Deco efter mindre end 5 minutter gav portugiseren sin nye manager en fremragende start på tilværelsen i England. Kampen efter – Enemarks første kamp hjemme – lancerede Chelsea storoffensiv, og sendte Hull ganske betragteligt hjem i egen hule med cifrene 5-0. Senere har Chelsea hentet sejre over Aston Villa, Tottenham og Reading, mens det er blevet til en enkelt uafgjort hjemme mod Stoke og et enkelt nederlag mod West Ham. West Ham vandt Londonderbyet på en straffesparksscoring af Dean Ashton lige efter pausen. Et ganske ufortjent nederlag til Chelsea, der var West Ham overlegne i alle spillets facetter, undtagen når det kom til målscoringen.

I Det Forjettede Land har Chelsea kun spillet en enkelt kamp under Enemark. Juventus var banemændene på Stamford Bridge i en kamp, der blev vendt 180 grader på hovedet efter Del Pieros åbningsmål på straffe efter 60 minutters spil. Kalou, Enemarks foretrukne venstrefløj, udlignede efter 71 minutter, inden Christian Poulsen dummede sig da han, med 10 minutter igen, modtog sit andet gule kort og dermed satte sine hold holdkammerater under maksimalt pres. Et pres, de hurtigt faldte for. Deco var manden, der satte et punktum over en flot start i London for den nye dansker.
I Carling Cuppen har Chelsea slået Reading med 4-1 og er videre til næste runde.


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: PSG 05 Nov 2008, 21:32
Det er så utrolig flot skrevet! Det er meget flydende som gør det utrolig let at læse. Klasse... Høj høj Klasse


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Zulue 06 Nov 2008, 18:13
Tak PSG, er jeg glad for at du synes. Velkommen til forummet, forresten. :)


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: PSG 06 Nov 2008, 18:49
tak


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: kie 06 Nov 2008, 20:18
Har lige læst din blog igennem..
Det kan godt være at det er med chelsea du skriver om..
Det er satme en af de allerbedste blog jeg har læst eller måske den bedste blog som jeg har læst..
Bliv endelig ved, du skriver satme flot denne blog er tæt på UG med kryds og slange, jeg savner bare lige nogle links med ligatabellen, holdopstilling til kampene og sådan nogle ting..
Men bliv endelig ved, kan ikke vent til den næste update kommer...  O0


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Zulue 06 Nov 2008, 20:38
Citat af: kie 06 Nov 2008, 20:18
Har lige læst din blog igennem..
Det kan godt være at det er med chelsea du skriver om..
Det er satme en af de allerbedste blog jeg har læst eller måske den bedste blog som jeg har læst..
Bliv endelig ved, du skriver satme flot denne blog er tæt på UG med kryds og slange, jeg savner bare lige nogle links med ligatabellen, holdopstilling til kampene og sådan nogle ting..
Men bliv endelig ved, kan ikke vent til den næste update kommer...  O0


Tusinde tak, kie, det glæder mig rigtig meget, at du kan lide det. :) Jeg skal nok komme med links til ligatabellen i næste update.


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: kie 06 Nov 2008, 20:48
Citat af: Zulue 06 Nov 2008, 20:38
Tusinde tak, kie, det glæder mig rigtig meget, at du kan lide det. :) Jeg skal nok komme med links til ligatabellen i næste update.

Det var så lidt..
Men veddu hvornår næste update kommer, kan nemlig bare ikke vente.. :)


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Zulue 06 Nov 2008, 20:51
Citat af: kie 06 Nov 2008, 20:48
Det var så lidt..
Men veddu hvornår næste update kommer, kan nemlig bare ikke vente.. :)


Jeg er netop gået i gang med at spille videre, men jeg har også nogle lektier og sådan der skal laves, inden jeg kan fortsætte for alvor. Jeg håber på at have én klar i aften. :)


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Zulue 08 Nov 2008, 12:01
Jeg er super super ked af at jeg ikke har fået opdateret, men der er kommet en del andet i vejen, og jeg har haft noget projekt i skolen, som har taget min tid. Jeg håber at jeg kan komme med en opdatering i aften, hvor jeg ikke regner med at have planer, og ellers må læserne lige holde ud.






Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Zulue 08 Nov 2008, 23:27
[img ]http://xs232.xs.to/xs232/08443/untitled-4180.png[/img]

d  o  i  n  g    i  t    b  e  t  t  e  r
• en fortælling om chelsea fc •



topkamp
Der var dømt topkamp da de forsvarende Champions- og Premier Leaguemestre Manchester United hjemme tog imod Chelsea. Det nyeste skud på stammen af spændende topopgør i England skulle udkæmpes, og med de to holds form in mente, var det usandsynligt at vi ikke ville finde en vinder. Manchester United sad inden kampen på førstepladsen foran Liverpool og Chelsea på tredjepladsen, så hvis Manchester hjemme kunne fortsætte denne – og sidste – sæsons gode takter, ville det hele igen se rigtig godt ud for de røde djævle. Chelsea derimod kunne med et nederlag miste et vigtigt skridt i toppen, men under Enemark har holdet været skarpt i begge ender; blot 2 mål er lukket ind på 9 kampe, samtidig med, at frontløberne har nettet 17 gange. [float=right](http://www.roflsaurus.com/users/Enemark/nar.png)[/float]

Kampen blev fløjtet i gang af dommer Mr. Webb, der for tiden kan beskrives som England uden tvivl bedstedommer. Blot spillet 2 minutter, og Tevez sendt i dybden af angrebmakker Rooney, driblet uden om den stærke keeper Cech og lagt bolden i nettet. Målet blev korrekt annulleret for offside, men dette var blot indledningen på et massivt Manchesterpres, Chelseaforsvaret måtte stå imod de næste minutter. Rooney gjorde sig godt bemærket med flere udmærkede langskud, Ronaldo viste små glimt af sin klasse og Anderson testede da også Cech i målet. Intet kom forbi tjekken, der ved halvleg kunne tage sig en fortjent pause, og sammen med sine holdkammerater få vendt tingene.
Og det så da også bedre og bedre ud for Chelsea, der først for alvor blev farlige efter 60 minutter. Venstresiden åbnede sig op, og Deco fandt en fri Joe Cole, der strøg til baglinjen og sendte en indlæg ind mellem Vidic og Ferdinand, hvor Drogba dukkede op. Uheldigt for Chelsea headede den store boksspiller få centimeter over målet. Herefter viste Cole-Drogba-kombinationen sig igen som en banebrydende faktor, men rollerne var byttet om, da kampen efter 90 minutter blev afgjort. Da de obligatoriske 90 minutter blot var færdigspillet, tillægstiden lagt til, skaffede Chelseas 10’er Cole sit hold 3 yderst vigtige point. Cole var listet med i feltet mens Drogba havde bolden i højre side. Drogba fik kæmpet sig til et indlæg, der i første omgang så ud til at være for langt, men ved andet øjenkast så man en højtspringende Cole hoppe hoveder højere end sin oppasser, Evra, og stange bolden i kassen til ubeskrivelig glæde for de medrejsende Londonbeboere.

Med sejren kommer Chelsea op på andenpladsen, mens United ryger helt ned på tredjepladsen. Liverpool overtager førstepladsen for Manchester, mens Newcastle – med samme pointtal som Manchester og Chelsea – stadig har en flot 4. plads.
taktikken (http://www.roflsaurus.com/users/Enemark/taktik.png)•stillingen (http://www.roflsaurus.com/users/Enemark/stilling.png)•spillerstatistik (http://www.roflsaurus.com/users/Enemark/spille.png)



Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: PSG 09 Nov 2008, 17:54
Godt skrevet. godt billede. tillykke med sejren over United ;) KIU


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: kie 09 Nov 2008, 17:56
Godt skrevet!!
Tillykke med sejre over United..

Det er godt at du har fået Stillingen og dette der med.. :D


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Zulue 13 Nov 2008, 17:31
      et dødeligt hug
Da de to hold, Juventus og Chelsea, gik på banen i hvad der skulle blive en hård kamp mellem to farlige hold, sad blot 25000 på tribunerne for at støtte La Vecchia Signora. Med dansk skikkelse på banen i form af den [float=right][img ]http://xs233.xs.to/xs233/08464/hej643.jpg[/img][/float]langhårede oprydder, Poulsen, og den garvede garde, Del Piero, Nedved og Trezeguet, i front var det med en skræmmende Gammel Dame, den nye Dame skulle møde. Eneste mangel ved Juventus var at Buffon, verdensklassemålmanden, var skadet – som at fjerne en stok, fra en Gammel Dame.
Chelsea stillede som sædvanligt op i den – af udgangspunkt – defensive 4-1-4-1 med Drogba alene i front. Ballack placeret lige bag de centrale midtbanespillere, med den offensive tankegang, hvor han på siderne havde Kalou og Malouda.
Men allerede fra start vaklede Den Gamle Dame.  Uden sin stok fik Chelsea, med Malouda i gevaldigt humør de første 15 minutter flere gange skabt uro og fare i den italienske zone. Malouda forsøgte sig første gang efter 6 minutter, og igen efter 12 minutter, hvor veteranmålmanden Manninger måtte ned i arkiverne for at finde hele sit repertoire. Ikke der blev det dog for alvor mere farligt end et hjørnespark og en returbold i feltet, men da Kalou langt tilbage på egen banehalvdel blev fældet, var der fare. Essien stod klar ved bolden, sendte en blød bold over Juventus’ bageste kæde, hvor Drogba havde lusket sig om. Drogba tog bolden ned, inden han sendte den ind bag en chanceløs veteran. Og blot 5 minutter senere var den Unge Dame klar med endnu et hug.   

Fra venstre side var det igen Kalou med bolden, der gik i en direkte udfordring på den rutinerede back, Zebina. Zebina havde læst sin modstander, fik tilkæmpet sig bolden, inden han prøvede på et sideskift over mod højre. En skidt kommunikation mellem Zabina og Tiago fik givet Chelsea et indkast, som Ashley Cole stod klar til. Drogba tilbød sig, holdte lidt i bolden inden han – ved en tydeligt indøvet detalje – markerede til Lampard, inden denne tog sit løb ned i dybden. Et forvirret forsvar kunne intet gøre ved de to kreatøreres sammenspil, og da Lampard driblede forbi Manninger i, hvad der måtte ligne en for skarp vinkel, sukkede den italienske bagkæde da også op. Lampard sendte blot et hug tilbage – et dødeligt hug. 0-2.


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Benjamiin 13 Nov 2008, 19:47
Elsker den her blog, og en rigtig fed update!  O0


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Cesc 13 Nov 2008, 19:55
Jeg kan kun være enig med Benjamiin. Vi elsker bloggen, vi elsker dig, vi hader godt nok Chelsea, men det hører med.

Flot blog uden tvivl.

Du behøver ingen lang kommentar, for med alle dine fejl og mangler i teksten, kan vi konkluddere at du aldrig kan lærer at rette op på det. Skod.

;)


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Kezman 13 Nov 2008, 20:11
jeg synes det er sygt skrevet


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Inferno 13 Nov 2008, 20:17
Jeg kan ikke fortælle dig, hvor god du er, for mange gange. Fantastic, my boy!


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Zulue 13 Nov 2008, 23:00
Glad for den imponerende feedback på en update, jeg også selv var rigtig tilfreds med. :) jeg håber fortsat i er med når 09'udgaven udkommer, da jeg regner med at opdatere lidt videre endnu :)


Titel: Sv: Doing it Better
Oprettet af: Baliian 14 Nov 2008, 11:05
Fed update, hvornår kommer der igen? :)


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010