FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs fra de ældre udgaver => Emne startet af: fc-hansen 13 Okt 2008, 19:15



Titel: 7# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 13 Okt 2008, 19:15
[img ]http://i282.photobucket.com/albums/kk254/SvendErik/DDDD.jpg[/img]

Ronald Koeman - "Le Olympique de Lyonnais"



Klokken var 23:00, jeg var netop vågnet fra den værste drøm i mit liv. Jeg drømte at jeg blev fyret efter 4 kampe for min kommende arbejdsgiver, som er Lyon. Tiden hos Valencia var et helvede, og jeg havde bange anelser om at dette kunne blive det samme. Dog anså jeg muligheden for en frisk start, og jeg var da heller ikke et sekund i tvivl, da jeg blev tilbudt jobbet. Et job i Frankrig har aldrig været min førstepriotet, men jeg havde ambitioner om at havne i en topklub, og det kan man ikke tage fra Lyon. Derudover har jeg også familie i overvejelser, og som single, er Frankrig jo ikke det dårligste sted at tage hen. Om en times tid bliver jeg hentet i et privatfly, som skal flyve mig direkte til Lyon, hvor de sidste papirer skal underskrives. Som nogle måske har gættet, er manden i hører om Koeman, Ronald Koeman. Jeg gik ud og børstede mine tænder, samtidig med at jeg hørte det nyeste inden for fodboldverdenen via min radio. Blandt andet hørte jeg at min kollega i Rusland, nemlig Michael Laudrup, var blevet fyret, og de nævnte ham som favorit til at overtage Lyon. ”Tosser” tænkte jeg, imens jeg satte vand over til en tår kaffe. Jeg har intet stress på overhovedet, nej jeg kender gamet, og har været træner i mange år, så en præsentation skræmmer mig ikke. Da jeg havde drukket min kaffe, var jeg hurtig til at ringe til Michael. Han sagde at han selv havde valgt at sige farvel, da han ville indstille trænerkarrieren. Noget der selvfølgelig gjorde ondt, men han havde jo også en familie, og den skal jo passes, ligesom min hund, der netop lige har skidt på gulvet. ”Dejligt” tænkte jeg, og tørrede det op. Da jeg havde gjort dette, ventede et stykke brød, inden turen gik til Frankrig. Da den sidste krumme var klemt ned, gik turen til lufthavnen, hvor jeg blev hentet. Vi befinder os i Spanien, skal det lige siges. Da jeg sad i flyet, tænkte jeg på hvordan jeg skulle tackle den, formentlig, rimelig skeptiske presse, da de nok havde forventet en mere succesrig herre i trænersædet, men det får de ikke, ikke foreløbig i hvert fald.


Titel: Sv: 1# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 13 Okt 2008, 19:16
1. Super Cuppen 07/08


Titel: Sv: 1# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: andersvilster 13 Okt 2008, 19:30
Fremragende klubvalg. jeg vil læse med!


Titel: Sv: 1# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 13 Okt 2008, 19:40
Citat af: andersvilster 13 Okt 2008, 19:30
Fremragende klubvalg. jeg vil læse med!
hehe godt at høre :) update om lidt :D


Titel: Sv: 1# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: andersvilster 13 Okt 2008, 20:00
Yes. Update


Titel: Sv: 1# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 13 Okt 2008, 20:19
[img ]http://i282.photobucket.com/albums/kk254/SvendErik/DDDD.jpg[/img]

Ronald Koeman - "Le Olympique de Lyonnais"



Da jeg landede i Frankrig var det med en blandede følelse. Jeg glædede mig helt vildt til at komme i gang, men jeg havde fået det lidt skidt efter flyveturen. Der var ca. 5 timer til jeg skulle præsenteres, men inden da, skulle jeg lige have nogle ting på plads. Blandt andet havde jeg bedt ledelsen om at kontakte Branns Assistent, Esben Steffensen, med henblik på et job som min højre hånd. Derudover havde jeg fået fastlagt nogle budgetter, som blandt andet gjorde, at jeg kunne handle for 300 mio. ”Lækkert.” Mit lønningsbudget er meget højt, hvilket også var super godt. Jeg har nemlig nogle løn tunge drenge i kikkerten. Derudover snakkede vi forventninger. De havde store forventninger til mig, og selv havde jeg en forventning om at blive etter i Ligaen, og i pokalturneringen, samt slutte blandt de otte bedste i CHL. Det var forventninger, der absolut var mulige at indfri. De var meget glade for min ambitiøse tilgang til jobbet, og så frem til at jeg begyndte. Så kom vi til den tunge del af forhandlingerne, nemlig lønnen. Selv er jeg ikke en mand, hvis fokus mest er rettet mod økonomien, men med mit navn skulle den da gerne kunne give til en ny bil i ny og næ. Dog havde de også deres begrænsninger der, men min agent er meget stædig, og vi endte da også med at blive enig. Jeg vil ikke komme ind på beløb, men jeg tjener da mere end en velfungerende landmand. [float=right][img ]http://i282.photobucket.com/albums/kk254/SvendErik/ronald.jpg[/img][/float] Da vi havde fået økonomien på plads, var det jo bare at skrive under, og det gjorde jeg med min egen Mount Blanc fyldepind. Nej hvor jeg elsker den pind. Den har fulgt mig siden mit Benfica job, og det var et af de steder jeg har haft mest succes. For at lægge lidt overtro ind, var det faktisk ikke den jeg skrev under med i Valencia. Måske det er grunden til den manglende succes? Det finder vi vidst aldrig ud af.

Tiden nærmede sig, og Pressemødet var lige om hjørnet. Jeg var afslappet, som gik jeg ind til en ferie. Det var et dejligt lokale, hvor præsentationen fandt sted. Ikke noget jeg normalt har fokus på, men roen i rummet kunne jeg ikke undgå at bemærke. Da Jeg stod bag tæppet, og hørte præsidenten snakke for fulde gardiner, om en gammel Barcelona kæmpe, som har haft stor succes andetsteds, kunne hårene da ikke holdes nede. Det var lidt stort det jeg gik ind til. Med alt ære og respekt for Valencia, så er Lyon vel en større klub, med større ambitioner. Ligesom jeg kan lide det. Salen blev tavs, og jeg blev bedt om at træde ind, hvilket jeg roligt gjorde. Jeg følte faktisk en glæde hos flere af de overværende, og samtidig en overraskelse. Mon ikke de også har hørt Laudrup rygtet, og forventet en dansker siddende i den stol jeg sidder i. Ville jo også passe med en ”Barcelona kæmpe” succes andetsteds kan så diskuteres. Men dette havde intet med Laudrup og gøre. Det første jeg gjorde var at hilse meget pænt, og fortælle en smugle om mig selv, og om min fortid, og mine forventninger i fremtiden hos de franske mestre. Der var mange positive mennesker i salen, hvilket altid er dejligt, men der var altså også nogle pessimister, som havde svært ved at skjule deres tvivl på mine evner, da mine ambitioner kom frem. Dog var jeg sikker i alle mine svar, og sagde roligt, at hvis jeg ikke havde ambitioner med denne trup, havde jeg ikke fortjent at sidde her nu. Der kom adskillige spørgsmål omkring truppen, og omkring fremtidige salg/køb. Men jeg har aldrig været en mand, der satte de store rygter i gang, og jeg sagde roligt ”Vent og se, hvis der kommer nogle handler, virker du for nysgerrig til at de går din næse forbi.” og der udstødte en mindre latter fra salen. Selvfølgelig havde jeg planer omkring indkøb, osv. Men jeg er en mand, som ikke inkludere pressen i noget af mit, for det er mit.


Titel: Sv: 1# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: andersvilster 13 Okt 2008, 20:26
#uck en nice update mand! KIU. fortsat god aften.


Titel: Sv: 1# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 13 Okt 2008, 20:28
Citat af: andersvilster 13 Okt 2008, 20:26
#uck en nice update mand! KIU. fortsat god aften.
tak skal du have. Bare rolig du får flere :D


Titel: Sv: 2# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 13 Okt 2008, 21:40
[img ]http://i282.photobucket.com/albums/kk254/SvendErik/DDDD.jpg[/img]

Ronald Koeman - "Le Olympique de Lyonnais"



[float=right][img ]http://i282.photobucket.com/albums/kk254/SvendErik/Hugo.jpg[/img][/float]
Målmand:


Hugo Lloris er mit ubestridte førstevalg. Han havde en kanon sæson i Nice, sidste år, og er nu er i Lyon. Han vil blive og gerne mange år frem. Han er en meget komplet keeper, som kan lidt af hvert, og dertil er ha ung, hvilket jo på ingen måde er en ulempe. Rutine, kan man heller ikke sige at manden ikke har, da han har stået fast i Nice gennem flere sæsoner, og går meget uimponeret ind til opgaven, hvilket også er et plus. Også inde omkring det franske landshold. Vercoutre er klart andet valg, og jeg vil muligvis hente en endnu mere kompetent reserve, hvis de økonomiske midler rækker til det.

Andre Keepere:

Remy Vercoutre



[float=right][img ]http://i282.photobucket.com/albums/kk254/SvendErik/Cris.jpg[/img][/float]
Forsvar:


Cris er min styrmand nede bag til. Han har igennem de seneste mange sæsoner været en sikker mand i de bagerste geledder, og forhåbentlig kan han fortsætte med det nogle år endnu. Har en kanon fysik, og har et godt hovedspil, hvilket er godt, da den franske liga rummer mange fysiske monstre. Er også en fremragende spilforståelse, som gør at han læser spillet unikt, og dermed kommer i vejen for mange dybe stikninger. Derudover er han jo brasilianer, og dermed heller ikke dårlig med bolden, hvilket aldrig er en ulempe. Han vil også fremstå som anfører. Jeg vil umiddelbart spille med en 4-kæde, som hedder Reveillere – Mensah – Cris – Grosso, men kan ikke udelukke forstærkninger.

Andre forsvarer:

John Mensah
Jean Alain Boumsong
Anthony Reveilliere
Fabio Grosso
Francois Clerc
Mathieu Bodmer




[float=right][img ]http://i282.photobucket.com/albums/kk254/SvendErik/Toulalan.jpg[/img][/float]
Midtbane:


Verdens bedste pasningspiller, ja det vil Toulalan i hvert fald være nomineret til. En fremragende teknik og spilforståelse, gør ham meget stærk i det offensive, samtidig er han meget dygtig i det defensive, og må betegnes som en komplet midtbanespiller. Han er tæt på startopstillingen på det franske landshold, hvilket jo vidner om klasse, derudover er han jagtet af klubber som Real Madrid, Bayern München mm. Han vil nok komme til at ligge centralt, sammen med Källström, Makoun eller Bodmer, alt efter modstanderen. På kanterne skal der forstærkes, men umiddelbart vil Juniho og Govou være foretrukket.

Andre Midtbanespillere:

Juninho
Mathieu Bodmer
Sidney Govou
Cesar Delgado
Kader Keita
Kim Källström
Ederson
Fabio Santos
Jean Makoun



[float=right][img ]http://i282.photobucket.com/albums/kk254/SvendErik/KArim.jpg[/img][/float]
Angreb:


Der er kun en rigtig stjerne i Lyon, hans navn er Karim Benzema. Den unge franskmand er jagtet af samtlige klubber i verden, hvilket man ikke kan fortænke dem i. Han har en veludviklet teknik, og en meget skarp målnæse, nøjagtig som Thierry Henry, som han bliver sammenlignet med. Hans spilforståelse er også god, hvilket også vil give ham en del assists i denne sæson. Han er på kontrakt til 2012, og for min skyld må han gerne blive længere, og følge mig, hvis jeg en dag smutter. Vil primært komme til at spille med Delgado, indtil jeg får en handel på plads med en spiller, jeg ikke nævner navne på.

Andre Angribere:

Cesar Delgado
Sidney Govou
Frederic Piquionne







Titel: Sv: 2# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: LouisNott 13 Okt 2008, 22:06
En udmærket blog indtil videre, men som der ved de fleste er, så er der plads til forbedringer. Jeg vil lægge ud med overskriften, der i hvert fald på min lille 15,4"-skærm kommer ned på anden linje. Jeg ved ikke om det er sådan hos andre, men når nu det er sådan her, synes jeg da lige jeg ville pointere det. Så hellere give den et hak eller to ned i størrelse, så det lige fylder det mindre.

Hvis jeg går ind i lay outet, så er det såmænd udmærket som udgangspunkt, jeg mener bare der er brug for mange flere afsnit i dine tekster, da det let kan komme til at se ud som en stor klump tekst. Det redder du fint i din anden update, med et billede, som for øvrigt passer godt ind til stilen, men alligevel er det som om der godt kunne snige sig et afsnit eller to mere ind, uden det ville gøre ondt.

Du skriver d fra Koemans eget synspunkt, hvilket kan få det til at komme meget.. lad os sige, pludseligt.. her er det vidst mere smag og behag, men jeg synes at ting som denne slags skriverier skal komme i en større sammenhæng. At tidshistorien ligesom skal flyde videre, uden man behøver at gøre læseren opmærksom på det ved at starte sætningen med et "så" eller andet i den stil. Derudover mener jeg, at du nogen steder kan have tilbøjelighed til at bruge for små sætninger, som kan stoppe meget brat. Men okay, du skal samtidig passe på, at de ikke bliver for lange.

Som jeg mindes at have nævnt før, så er din grafik dejlig og simpel - dejligt passende til dit layout. Jeg er yderligere glad for, at du har valgt sorte rammer til dine billeder. Igen en smagssag, men jeg vil sige, at de sorte rammer, som du også har valgt, er bedre end de hvide. Du skal dog passe på ikke at gøre dem for tykke. Sådan som de var i din seneste update passer udmærket, og ellers - ifølge mit hovede - kun tyndere. Men lad dem nu blive som de er ;)

Dit klubvalg er ganske optimalt, og din ambitiøse tilgang gør det bare lidt mere udfordrende, hvilket er godt både for os læsere, og formentlig også for din egen spillelyst. Læs dine updates igennem et par gange, og ret det du ikke synes lyder godt, så har du en blog i sin egen klasse.

Det skal lige nævnes at ovenstående var skrevet til din update #2..

Til trupgennemgangen kan den sagtens forsvares, da det er en ganske acceptabel gennemgang. Jeg synes dog at du kunne skrive lidt mere om dine spillere, så det blev lidt mere fyldigt. Også dit layout her, er ganske udmærket - præcis som det skal være.

Men hvis jeg hurtigt skal konkludere og komme med et kort sammendrag af det jeg lige har skrevet, så skriver du udmærket, men den tekst du får ud dit arbejde skal du lige tjekke igennem og rette, så du ikke bruger alt for mange "så'er" som sætningsbegyndelse mm. Layoutet er mere end godkendt, meget stilfærdigt og flot. Alt i alt hvis du retter dig lidt til, og bruger det jeg har skrevet ovenstående som inspiration, så vil du formentlig få en rigtig god blog.

Puha, det var ellers ikke så lidt jeg fik skrevet... jeg håber du kan bruge det jeg har skrevet til noget. Jeg vil da i hvert fald følge udviklingen i bloggen, og se frem til fremtidige updates - bloggen har da i hvert fald potentialet til at blive noget godt.. KIU O0


Titel: Sv: 3# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: andersvilster 13 Okt 2008, 22:35
Jeg jubler over den fantastiske update og rigtig rigtig god gennemgang af din trup :P og ja hvad mere kan man sige ud over fantastisk blog osv. Applaus herfra


Titel: Sv: 3# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: alek9000 13 Okt 2008, 22:43
Spiller Fred ikke i Lyon? ???


Titel: Sv: 3# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 13 Okt 2008, 23:09
Citat af: alek9000 13 Okt 2008, 22:43
Spiller Fred ikke i Lyon? ???
hehe kanon du lige nævner det, ham har jeg glemt :)


Titel: Sv: 3# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 13 Okt 2008, 23:10
Andersvilster:
Jeg er meget glad for at du kan lide det jeg laver :)


Titel: Sv: 3# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 13 Okt 2008, 23:12
Louisnott:

Helt kanon god gang konstruktiv kritik. det er sådan noget jeg kan bruge til noget godt, og for en sådan god blogger er jeg meget glad for at du kommenterer, og i øvrigt tak :D


Titel: Sv: 3# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: Oester30 13 Okt 2008, 23:22
Et taktisk spørgsmål - du nævner 4-5 kanont stærke centrale midtbaner i din trup, Toulalan, Bodmer, Källström, Juninho og Makoun, og du siger samtidig at kanterne skal forstærkes... Hvorfor ikke spille uden wings?  ???


Titel: Sv: 3# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 14 Okt 2008, 08:45
Citat af: Oester30 13 Okt 2008, 23:22
Et taktisk spørgsmål - du nævner 4-5 kanont stærke centrale midtbaner i din trup, Toulalan, Bodmer, Källström, Juninho og Makoun, og du siger samtidig at kanterne skal forstærkes... Hvorfor ikke spille uden wings?  ???
hmmm, jeg spiller en flad 4-4-2, nærmere bestemt vondras, og det har jeg ikke i sinde at ændre pt. men kan måske komme på tale, hvis jeg rammer en kriseperiode :)


Titel: Sv: 4# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 14 Okt 2008, 13:15
[img ]http://i282.photobucket.com/albums/kk254/SvendErik/DDDD.jpg[/img]

Ronald Koeman - "Le Olympique de Lyonnais"


Efter nøje at have gennemgået truppen, var det tid til improvisering. et punkt, hvor jeg ikke altid har været kendt for at sprænge banken. Det skulle dog blive anderledes her i dette vindue, da jeg følte at vi skulle have stærkere spillere på enkelte positioner, mest fordi at målet var min. kvartfinalen i CHL. De økonomiske midler var til rådighed, og jeg sendte mine scouts rundt i hele verden for at finde spillere. En af dem der var meget interessant, var den tyrkiske bomber, Nihat, som jeg gennem flere år har haft et godt øje ti, og faktisk forsøgte at hente til både Benfica og Valencia. Dog rakte økonomien ikke, men det gjorde den denne gang. En pris på lige godt 150 mio. var hvad Villlarreal ville have. Det var mange penge, men jeg vidste at ham og Benzema nok skulle blive en superduo, så jeg tøvede ikke. [float=right][img ]http://i282.photobucket.com/albums/kk254/SvendErik/Nihat.jpg[/img][/float]

Et helt andet sted i verden, havde tre af mine folk købt billet til kampen mellem Bayern München-Wolfsburg, hvor en belgisk stopper var i søgelyset. Hans navn var Daniel Van Buyten, og ham var jeg meget varm på. Jeg vidste at vi manglede den helt store clearingsspiller nede bag ved, og med hans 1,96 er han jo unik. Kampen forløb roligt uden mål til nogle af holdene, og van Buyten havde spillet en god kamp nede i Bayerns midtakse. En mand, jeg bare måtte have fat i. efter flere samtaler, besluttede vi at 100 mio. kr. ville være passende for begge parter, og jeg inviterede Daniel ud på en lille tysk café, hvor vi ville drøfte et evt. skifte. Han var meget positiv omkring muligheden for at skifte til os, men forsikrede mig om at det skulle betyde fast spilletid. Jeg sagde til ham, at hvis han spillede som han kunne, ville han være meget sikker i start 11’eren.

Da jeg kom hjem, var tv’et det første jeg tændte. Og de havde opsnappet rygtet om at vi sad på tribunen, og at det var den langlemmede belgier, vi havde i kikkerten. ”De var sku hurtige” tænkte jeg, men omvendt er det jo også snart 2 dage siden. Flere journalister ringede den aften. De ville gerne vide om det var rigtigt, at flere tyskere havde set mig sammen med Lucio den aften. ”Hvis jeg stikker dig 4.00 dask, hvolder du så kæft” Sagde jeg rapt, grinte og smak røret på. Sådanne idioter, og tro de kan få sådan noget ud af mig. Nej der skal sku mere til. Samtidig fik jeg et opkald fra min assistent, om at Daniel, og Nihat gerne ville komme i morgen, og få de sidste ting på plads, hvorefter vi kunne præsenterer dem på et pressemøde. ”Super godt” tænkte jeg, og var ikke langsom til at sige ok.

”Nej det skal nok blive godt. Jeg har de første to spillere på plads, samtidig med at Andrej Arshavin, var på vej. Dette her tegner til at blive en rigtig god sæson.”


Titel: Sv: 4# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: andersvilster 14 Okt 2008, 13:19
Gode indkøb. Godt skrevet. Jeg synes også billedet er godt. Og jeg kan godt lide din måde at opsætte scoutingen af Van Buyten
KIU


Titel: Sv: 4# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: Newton Heath 14 Okt 2008, 13:22
Det er tydeligt at du har forbedret dig skriftligt siden din sidste blog. Du skriver meget bedre og dit sprog er mere udvidet, og grafik samt opsætingsmæssigt er som det skal være.


Titel: Sv: 4# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: Erzael 14 Okt 2008, 13:27
Fed måde du scouter Buyten på :D Det skriftlige og grafikken er også i top :)


Titel: Sv: 4# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: andersvilster 14 Okt 2008, 13:45
Jeg synes også dit banner er fedt


Titel: Sv: 4# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: DavidMadsen 14 Okt 2008, 14:09
Du skriver rigtigt godt, kan godt lide den måde du afviser journalister når de ringer (: !
Der er enkelte fejl, som "tid til improvisering. et punkt" hvor det ikke er med stort, og ”Hvis jeg stikker dig 4.00 dask, hvolder du så kæft”, men det går nok alt sammen :)


Titel: Sv: 4# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 14 Okt 2008, 15:00
Rigtig mange tak allesammen. Det varmer sku at i kan lide det jeg laver. mht. de små fejl bliver de rettet.

Andersvilster: glad for at høre at du syntes mit banner er pænt, da jeg selv har lavet det :D


Titel: Sv: 4# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 15 Okt 2008, 13:20
[img ]http://i282.photobucket.com/albums/kk254/SvendErik/DDDD.jpg[/img]

Ronald Koeman - "Le Olympique de Lyonnais"



Efter flere letvundne træningskampe, skulle min officielle debut spilles. Det var en Super cup kamp imod PSG, en kamp, som vi burde være i stand til at vinde, også efter vores tre signings af Van Buyten, Nihat og Arshavin. Dog skulle det lige siges at Van Buyten allerede havde pådraget sig en skade, så han ville nok først være på træningsbanen igen om 2 uger, dvs. han nok først kan spille vores 2. Turneringskamp, hjemme imod Nantes. Men op til kampen fokuserede jeg meget på at vores dødbolde skulle ligge godt, da Cris og John Mensah nok ikke ville vinde så mange bold, medmindre de lå lige i skallen på dem. I vores holdopstilling, indgik begge de nye. Nihat på toppen, og Arshavin på kanten.[float=right](http://i282.photobucket.com/albums/kk254/SvendErik/Derpokal.jpg)[/float]

I Spanien spillede man også Super cup i dag. I pressen havde jeg lavet en løgn om at min assistent var syg, men i virkeligheden sad han bare og kiggede bold i Spanien, hvor en Valencia angriber, var i søgelyset. Og ja, så tænker du straks David Villa, men nej, det var en helt anden spiltype. Det jeg følte vi manglede, var nemlig en stor, stærk targetmand, og der er Morientes jo perfekt. Klogere på ham, blev jeg dog ikke, da han sad på bænken hele kampen. I England, vil min talentspejder sidde på plads, når Villa åbner sæsonen. Der fijndes nemlig en tidligere Lyon angriber, nemlig John Carew, som jeg også gerne så i trøjen. En stor og stærk tank, som vi nok vil kunne få glæde af.

Men tilbage til kampen, hvor vi rent taktisk udførte mine instrukser fra første fløjt. Et hjørnespark ligger lige i panden på Cris, og den var sværere at brænde, end at scorer på, 1-0. Dog så vores midtbane rimelig sløv ud, og nedfaldet vandt PSG, og Giuly, som udlignede på sådan en efter 25 min. PSG lagde et større og større pres, og jeg ville være tilfreds med 1-1 ved pausen, men sådan skulle det ikke gå. Et fremragende indlæg, lander lige i panden på Kezman, som iskoldt header den ind, 1-2.i pausen var jeg rasende. Uden at gå i detaljer, så blev der talt med STORE bogstaver, og en vandflaske eller to, blev meldt totaltskadet.

Det hjalp åbenbart en del, for det var et forvandlet Lyon hold, som vi så efter pausen. Afleveringerne lå præcist, og vi vandt det nedfald, som vi havde så store problemer med i første halvleg. En Benzema spillede som forvandlet, og han fik også bragt balance i regnskabet, med sit udlignende mål. Allerede et minut efter, er han på spil igen. En god afslutning bliver ikke holdt, og Nihat er hurtig over returen, 3-2. Så skulle PSG lægge et tungere pres, og det gjorde de også. Men det giver jo chancer i den anden ende, og efter at have ødelagt flere af mine negle, blev forløsningen en realitet. Nej, det var ikke slutfløjtet, men en iskold afslutning af Nihat, der gjorde at sejren var en realitet.

Weekenden efter viste vi mesterskabsklasse, og slog FC Lorient med 2-1, hvor sejren brude have været større. Van Buyten, som på rekordtid var blevet klar, gjorde det til 1-0. De fik udlignet, men Källström sikrede os sejren. 2 kampe, 2 sejre, en bedre start kan man ikke ønske sig, og jeg tror at dette bliver en stor sæson.
 


Titel: Sv: 5# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: andersvilster 15 Okt 2008, 14:58
Tillykke med sejrene over PSG og Lorient. Det er godt skrevet, og dine billeder sider også lige i skabet. Det var da helt utroligt virkelig godt skrevet KIU O0


Titel: Sv: 5# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: Erzael 15 Okt 2008, 15:18
Tillykke med sejrene :) Håber du får lokket en af de store angribere til klubben :D KIU


Titel: Sv: 5# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 15 Okt 2008, 15:36
Tak begge to :)


Titel: Sv: 5# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: Nelzpn 15 Okt 2008, 15:40
tillykke med sejrene og udemærket skrevet hansen


Titel: Sv: 5# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 15 Okt 2008, 16:01
[img ]http://i282.photobucket.com/albums/kk254/SvendErik/DDDD.jpg[/img]

Ronald Koeman - "Le Olympique de Lyonnais"


[float=right][img ]http://i282.photobucket.com/albums/kk254/SvendErik/HFHFHF.jpg[/img][/float]
Efter den første ligasejr, var det tid til endnu en, forhåbentligt. Modstanderen var FC Nantes, som godt kunne finde på at drille os, men det gjorde de ikke. Van Buyten scorede endnu en gang, og vi er på 1-0. Et par gode opspil senere kommer mål nummer 2. Det er Benzema, som iskoldt udplacerer Nantes keeperen til en 2-0 føring. Dette siges at være verdens farligste føring, men det så ikke sådan ud. En super stikning i dybden, og Nihat kan juble over sin 1. Ligatræffer.  Det gode spil fortsatte, men når vi ikke spiller godt, så kan vi scorer alligevel. Vi er nemlig uhyggeligt gode på dødbolde, og det understreger Cris, ved at overspringe danske Michael Gravgaard, og passerer en sagesløs keeper til en dejlig 4-0, som også blev kampens resultat. Uden at gå i detaljer med pokalkampen, ugen senere, kan jeg sige at vi sikkert vandt 4-0.

Så var der flere transfer, denne gang dog ikke en ny spiller til os, tværtimod. Det var vores svenske midtbanemand, Kim Källström, som vi accepterede et 100 mio. kr. bud på. Ingen ting er sikkert endnu, men han virkede meget opsat på et møde med Premier League. Hvis han skulle gå hen og accepterer det, vil vi dog ikke pt. gå ud og hente en afløser, nej vi er rigtig stærkt besat i maskinrummet, så et nyt navn der, vil bare have negativ indflydelse på truppen. Et sted, hvor en forstærkning kan komme på tale, er helt fremme. Jeg vil ikke sige så meget andet end at vi ligger i forhandlinger med en dygtig angriber netop nu. På højre backen kan man heller ikke kalde os suveræne. Derfor sidder min assistent, netop nu, i et fly til Bayern, hvor franske Willy Sagnol skulle være utilfreds nede. Noget som ikke er gået min næse forbi.
 


Titel: Sv: 5# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 15 Okt 2008, 16:02
Citat af: Nelzpn 15 Okt 2008, 15:40
tillykke med sejrene og udemærket skrevet hansen
takker :)


Titel: Sv: 6# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: andersvilster 15 Okt 2008, 16:05
Herre Jemini. 2 gode updates. på en dag :D Og tillykke med sejren over Nantes


Titel: Sv: 6# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 15 Okt 2008, 16:07
Citat af: andersvilster 15 Okt 2008, 16:05
Herre Jemini. 2 gode updates. på en dag :D Og tillykke med sejren over Nantes
tak anders :D


Titel: Sv: 6# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: Erzael 15 Okt 2008, 16:12
Fed 4-0 sejr. Håber snart vi får en ny angriber at se i truppen :) Og så elsker jeg også den måde du sender dine assistenter afsted på :D Kiu


Titel: Sv: 6# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 15 Okt 2008, 16:19
Citat af: Erzael 15 Okt 2008, 16:12
Fed 4-0 sejr. Håber snart vi får en ny angriber at se i truppen :) Og så elsker jeg også den måde du sender dine assistenter afsted på :D Kiu
haha ja, der kommer noget mere om en ny angriber i næste update :) og tak


Titel: Sv: 6# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 15 Okt 2008, 19:30
[img ]http://i282.photobucket.com/albums/kk254/SvendErik/DDDD.jpg[/img]

Ronald Koeman - "Le Olympique de Lyonnais"




Jeg stod og snakkede længe, uden at smide nogle spor ind ved pressemødet, hvor vores nye bomber skulle præsenteres. Flere rygter havde sneget sig ind, hvor navne som Kanoute, Carew, Morientes m.fl. var nævnt som mulige køb af de overværende. Men for en gang skyld var der ingen der gættede rigtigt, og det var også til stor overraskelse, men samtidig glæde, da en ranglede tysker trådte ind i lokalet. ”Kevin Kuranyi, er vores nye bomber” sagde jeg, hvorefter jeg gav den tyske angriber ordet. Flere spurgte om hvordan vi offensivt ville stille op, med både Benzema, Nihat og nu Kuranyi i truppen. Men jeg var iskold, og sagde ”Vent og se.” en lidt mere trist nyhed, skulle jo også nævnes. Det var svenske Kim Källström, som havde valgt at forlade os. Og som rygterne sagde, var det et skifte til Premier League, men ikke Tottenham. Efter vi accepterede Tottenhams bud, var der større og større interesse omkring ham, og både Valencia, og City, bød på ham. Deres bud var lige 50 % større, så vi accepterede, og derefter var det op til Kim selv. City, og de mange penge, var hvad han fandt mest interessant, og dermed skiftede han til de lyseblå fra Manchester. [float=right][img ]http://i282.photobucket.com/albums/kk254/SvendErik/Kevin.jpg[/img][/float]

Om vi kunne spille uden Kim, ja det ville vise sig for første gang ugen efter, hvor 1. Pladsen, Lille, ville gæste os. Lille havde, ligesom os, maksimum point, men dog en bedre scorer. OG kampen startede i et hæsblæsende tempo, hvor vi klart befandt os bedst. Benzema var en evig kilde til uro, og han havde da også flere individuelle forsøg, men en stærk Lille keeper var i vejen. Kampen igennem var vi bedst, men en kanon kamp, fra Lilles keeper, gjorde, at opgøret endte uden scoringer.

Så var der større effektivitet, ugen efter, da vi tog til Monaco. Kampen igennem var vi spilstyrende, men det forhindrede ikke hjemmeholdet i at komme i front. Det var Freddy Adu, som med et godt langskud placerede Lloris. Minuttet senere, var der straffespark til hjemmeholdet. En klodsede tackling fra Van Buyten, som dog senere skulle tage revanche. Dog skulle Lloris lige redde et straffespark, som han i fremragende stil gjorde. Derefter overtog Van Buyten, med 2 mål, scenen. Og imellem de to mål, sneg Benzema sig ind, og chippede bolden over Flavio Roma i Monaco kassen. Altså vandt vi 3-1, i en underholdende kamp.

4 point i de seneste 2 kampe, var ok, når man ser på modstanderne. Men næste kam imod Nice skulle altså give fuldt udbytte. Dog havde de andre hold også snublet, og vi lå nummer 1, med en bedre målscorer end St. Etienne. Det går jo glimrende, og vent og se, har fidus til at det fortsætter.



Titel: Sv: 6# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: Dasmessi 15 Okt 2008, 19:46
Billederne er lidt for store, og der er mange stavefejl, men ellers er det da ok.


Titel: Sv: 6# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 15 Okt 2008, 20:08
Citat af: Dasmessi 15 Okt 2008, 19:46
Billederne er lidt for store, og der er mange stavefejl, men ellers er det da ok.

jeg kan ikke finde EN stavefejl, så prøv lige at peg nolge ud. Billedet skal være sådan der.


Titel: Sv: 6# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: Newton Heath 15 Okt 2008, 20:42
Citat af: fc-hansen 15 Okt 2008, 20:08
jeg kan ikke finde EN stavefejl, så prøv lige at peg nolge ud. Billedet skal være sådan der.


Så synes jeg lige du skal læse teksten igennem en gang til.
Citat:
Men næste kam imod Nice - OG kampen startede


Der var i hvert fald to. Ved så ikke om de skal kaldes for stavefejl, men selv hvis det er ødelægger det absolut ingenting. God update  :)



Titel: Sv: 6# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: LouisNott 15 Okt 2008, 21:14
Jeg har vidst ikke fået kommenteret på bloggen her efter min lille roman på side ét, så jeg vil lige komme med et lille indhug O0

Det er rart at se, at du har taget nogle af mine "guldkorn" til dig, og taget det som inspiration til at bygge videre ud fra din blog, i stedet for at tage det som "negativ kritik", for sådan var det ikke ment. Dejlit at se, at sproget og måden du skriver på i det meste af teksten foregår mere flydende, og med langt mindre "så'er" eller andre ting, der får det til at lyde mere hårdt og kontant.

Af hvad jeg lige kan huske, var der i hvert fald "kun" én gang du faldt i, og det var såmænd ikke med et "så", men denne gang ved "og";
Citat:
Lille havde, ligesom os, maksimum point, men dog en bedre scorer. OG kampen ...


Her er det som om du går fra den ene handling til den anden, hvilket også er fint, men du skal bare forsøge at gøre det lidt blødere, så du slipper for at bruge "og'et" i den sætning. Det er ikke noget forfærdeligt overhovedet, men bare noget jeg mener ville gøre en blog bedre. No offence, jeg laver sikkert ofte selv fejl som den.

Mht. det med dit billede, mener jeg bare, at det skal være som det er nu. Det passer ind med den størrelse, og jeg kan selv godt li' billeder der følger teksten "helt til bunden" (- ved ikke lige hvordan den ellers skulle formuleres). Det er også dejlgt med de hel tynde sorte rammer du har sat på dine billeder.

Men alt i alt skal du bare klø på, og du har da i hvert fald kun opbakkende ord med herfra.


Titel: Sv: 6# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 15 Okt 2008, 21:18
Citat af: Newton Heath 15 Okt 2008, 20:42
Så synes jeg lige du skal læse teksten igennem en gang til.

Der var i hvert fald to. Ved så ikke om de skal kaldes for stavefejl, men selv hvis det er ødelægger det absolut ingenting. God update  :)


jeg ville kalde det sjuske fejl:) Derudover kan jeg ikke se flere, og det kalder jeg ikke mange stavefejl hehe :) og tak :D


Titel: Sv: 6# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: Erzael 15 Okt 2008, 21:20
Uuh, Kuranyi havde jeg ikke tænkt over. Også fedt du ikke havde nævnt noget om ham så det kom som en "overraskelse" ;) Glæder mig til at se ham i aktion, og om han kan bombe så meget som benzema gør for tiden :D KIU


Titel: Sv: 6# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 15 Okt 2008, 21:22
Citat af: Erzael 15 Okt 2008, 21:20
Uuh, Kuranyi havde jeg ikke tænkt over. Også fedt du ikke havde nævnt noget om ham så det kom som en "overraskelse" ;) Glæder mig til at se ham i aktion, og om han kan bombe så meget som benzema gør for tiden :D KIU
hehe ja det skal nok blive spædende at følge :)


Titel: Sv: 6# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: andersvilster 15 Okt 2008, 21:25
God update. Du skriver godt. godt køb med Kuranyi! KIU


Titel: Sv: 6# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: fc-hansen 15 Okt 2008, 21:54
Citat af: andersvilster 15 Okt 2008, 21:25
God update. Du skriver godt. godt køb med Kuranyi! KIU
takker


Titel: Sv: 7# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: Dasmessi 17 Okt 2008, 22:15
Kommer der update eller hva?


Titel: Sv: 7# - Ronald Koeman - Olympique de Lyonnais
Oprettet af: Erzael 18 Okt 2008, 00:14
Efterlyser jeg også lidt :)


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010