FmFreaks

Herunder vil truppen fremover være synlig sammen med indkøb, salg og titler:

Årstal: 2008/2009

Målmænd:
Petr Cezh
Carlo Cudicini

Forsvar:
Bosingwa
Branislav Ivanovic
Ashley Cole
Wayne Bridge
John Terry
Ricardo Carvalho
Alex

Midtbane:
Frank Lampard
Michael Ballack
Michael Essien
John Obi Mikel

Offensiv Midtbane:
Sergio Agüero
Deco
Joe Cole
Florent Malouda

Angreb:
Didier Drogba
Frédéric Kanouté
Nicolas Anelka

Indkøb 08/09:
Sergio Agüero fra At.Madrid for 430 mill kr. (frikøbsklausul)
Frédéric Kanouté fra Sevilla for 185 mill. kr

Salg:
Ingen

Udlejet:
Salomon Kalou til At. Madrid
Michael Mancienne til Reading
Franco Di Santo til Stoke
Jimmy Smith til Rotherham
Michael Modubi Notts Co.

Taktik: 4-2-3-1 (Cezh - Cole, Terry, Carvalho, Bosingwa - Essien, Ballack - Agüero, Deco, Lampard - Drogba)










John Armstrong var netop kommet uden for Luzhniki Stadium, hvor næsten 80.000 tilskuere havde overværet finalen i Champions league, som Manchester United havde vundet på straffe efter et kæmpe drama. Chelseas anfører John Terry havde brændt et afgørende straffespark, og fansene fra United var ikke sen til at gribe chancen for at nedgøre ham. De sang for fulde kraft og deres sange skar helt ind til knoglerne i Johns krop

[float=left](http://www.virginmedia.com/images/john-terry-400x300.jpg)[/float] Det gjorde ondt på John Armstrong! Ikke kun fordi den normalt bomstærke John Terry havde svigtet, men Chelsea havde i løbet af de sidste knapt 3 måneder formøblet 3 potentielle titler til ingen overhovedet. Finalen i Carling cup´en blev tabt til rivalerne fra Tottenham med 2-1 og i ligaen havde Chelsea i de afgørende runder spillet mesterskabet over i hænderne på Man. Utd. Nu havde de røde gjort ondt værre og vundet champions league finalen.

John Armstrong havde været ekstatisk over Chelsea ENDELIG var i finalen, efter de flere gange de seneste år havde tabt i semi- eller kvartfinalen. Han synes de havde spillet flot den sidste time af aftenens finale, og United var flere gange alvorligt på hælene. Nok var det et heldigt mål Frank "The King Of England" Lampard havde scoret lige før halveg, da han udlignede Ronaldos føringsmål, men han mente stadig holdet havde fortjent sejren. Selvom en straffesparkskonkurrence er fantastisk underholdning for tilskuere, så ville det aldrig blive en afgørelse John satte pris på. Nu skulle det heller ikke glemmes, at Anelka ligeledes brændte, men havde Terry scoret på sit forsøg, så var pokalen endt på Stamford, og DERFOR gjorde det så forbandet ondt.


John tog en taxa hjem til hotellet ved downtown Moskva, og han gad ikke kommentere den russiske chaufførs bemærkninger om "good game yes" og "Terry not good yes". Han ville bare hjem på hotellet, lukke døren, sætte sig foran skærmen og drikke en trøstebajer. Han var langt nede. Han kiggede på sin mobil, selvom han vidste det ville være en dum idé. Der lå allerede 4 ulæste beskeder i indbakken. Han åbnede den første fra en kollega, der stod bare "Sorry John... or... noooot... Man uuuuuu" efterfulgt af en smiley. Beskeden kom fra Hank, Johns kollega, som samtidig med han var en god kollega kunne være den mest irriterende person på jorden. Der var ikke nogen John hadede mere at tabe til end Hank, han kunne være det mest hoverende menneske på jorden. Den næste besked var fra Johns chef Morgan "Der er deadline kl. 01". John sukkede dybt og tændte sin bærbare, der var jo ingen vej udenom. Han kiggede tomt på det tomme dokument på skærmen, og han følte sig lige så tom indeni, som den tomme øldåse han lige havde drukket i løbet af ingen tid.

John Armstrong var 42 år og journalist på det velansete engelske fodboldmagasin Global Football hvor han havde været ansat i 15 år siden sommeren 1993. Efter at have været ansat i 2 år fik han, hvad han sigtede efter fra starten af, ansvaret for redaktionen omkring Chelsea FC. Der var nu 20 hold i den engelske Premier League, og magasinet havde ansat 20 journalister til kun at følge disse hold, så hver enkelt journalist fulgte udelukkende et enkelt hold. Hank havde ansvaret for Manchester United og John kunne kun forestille sig, at Han allerede havde skrevet sin artikel færdig, og nu sad på en bar sammen med alle fansene for at fejre sejren.

John var født og opvokset i og omkring Stamford Bridge, og derfor altid været Chelsefan. Han havde sågar spillet for klubben, men det rakte ikke til mere end sekundabold, men det havde været en helt speciel følelse at trække den blå trøje over hovedet første gang. Han spillede bedst på den centrale midtbane, og han havde været en klog spiller med gode taktiske egenskaber og havde faktisk haft et ganske stort talent. Men han brændte mere for sit arbejde og derfor havde han nedprioriteret fodbolden ret tidligt. Han havde derfor været ovenud lykkelig for at Morgan havde givet ham chancen for at følge Chelsea helt tæt på. Det gav John mulighed for at komme ind bag ellers lukkede områder i klubben, og det var en stor følelse at komme helt tæt på de gamle stjerner som Mark Hughes, Dennis Wise, Kharin og Kanchelskis, som dengang var stjerner på et knapt så glamourøst Chelseamandskab.

Han havde stadig lige så meget lidenskab omkring klubben, men denne aften følte han ikke meget indvendig. Han var stadig lige så tom som dokumentet på skærmen. Kl. nærmede sig 0015 og han var allerede meget bagefter i forhold til sin deadline. Han kiggede ud gennem vinduet uden egentlig at kigge på noget, det var et tomt blik. Han satte modstræbende sine fingre på tastaturet og skrev langsomt:

Avram Grant fortid i Chelsea?!?[float=right](http://eurofootball247.com/wp-content/uploads/2008/05/0903_avram1.jpg)[/float]

Fin start. Lidt lang update, spændende at du tager sidste sæson med. Billedet af Avram grant nede i højre hjørne skal vidst lige fikses.
Der er lige to ret store fejl:

"Nu skulle det heller ikke glemmes, at Anelka ligeledes brændte, men Terrys misbrændte straffe havde sendt pokalen til Stamford, DERFOR gjorde det så forbandet ondt."

"Der var ikke nogen John havde mere at tabe til end Hank, han kunne være det mest hoverende menneske på jorden."

Men god start, glæder mig til at høre mere.
KIU!

Og btw. tillykke med crew! ;-)

Takker... Har rettet (-:

Hvorfor skal billedet ændres?

Der var bare et kryds, inden jeg skrev indlægget :-)
Det er dog rigtigt nu. Selvom jeg synes det er lige lovlig stort.

Stamford skal ikk rettes BennyMushRoom.. du skal bare lære at læse sætningen ordenligt igennem  >:D

Der står at Terry misbrugte et straffespark, og pokalen derfor røg til Stamford Bridge. Så vidt jeg ved hedder Man U's stadion Old Trafford.

Den skal jo forstås sådan at HAVDE HAN SCORET på det straffe, var pokalen røget til Stamford Bridge.

That was my point mr. g00n ;)

Nemmerlig... Men nu har jeg ændret sætningen, så der ikke opstår flere misforståelser  ;)

Og ang. billedets størrelse valgte jeg det sådan, det faldt i min smag  :)

"Selvom en straffesparkskonkurr ence er fantastisk underholdning for tilskuere, så ville det aldrig blive en afgørelse John satte pris på. Nu skulle det heller ikke glemmes, at Anelka ligeledes brændte, men Terrys misbrugte straffe havde sendt pokalen til Stamford, DERFOR gjorde det så forbandet ondt."

Kan ikke få det til at give mening, men forstår så godt hvad der menes nu! :)
Ok! :D

Tiden efter nederlaget i Moskva var hård for John Armstrong. Det blev selvfølgelig ikke mindre smertefuldt af de konstante spydigheder, som hans kollega Hank stod for. Hank svævede stadig på en lyserød sky efter Man U.´s fantastisk sæson med to store titler, så John havde ikke mange modskyts.

Men på den anden side, så var tiden også spændende for John og andre Chelseafans. Der var ingen tvivl om at Avram Grants fremtid i Chelsea hang i en tynd tråd, og der var dagligt spekulationer i aviserne om en ny manager og hvem det skulle være. Egentlig havde John ondt af Avram, for han var trods alt ikke fyret endnu, men alligevel betragtede alle ham som en færdig mand og muligheden for en forlængelse blev bare aldrig diskuteret blandt folk og medier. Udover snakken om en ny manager, så var der allerede mange spekualtioner om nye spillere til Chelsea, men det var dog ikke noget John gik så meget op i, det ventede han med til den nye sæsonopstart var i gang i Juli . Chelsea blev konstant sat i forbindelse med en masse klassespillere, og derfor følte John det lidt omsonst at undersøge samtlige transferspekulationer omkring klubben.

Personligt var John selv i tvivl om, hvem den nye manager kunne blive. Han havde egentlig heller ikke én decideret favorit, for flere forskellige var i hans øjne den rette. John havde aldrig forstået hvorfor den tidligere Chelseaspiller og manager Gianluca Vialli blev fyret, han var trods alt en mand der skaffede mange titler til Stamford Bridge, så John var overbevist om at der lå noget andet bag fyringen. [float=left][img width=157 height=105]http://news.bbc.co.uk/olmedia/70000/images/_71250_vialli300.jpg[/img][/float] Vialli havde efter fyringen haft lidet succés i Watford, men John var stadig overbevist om hans evner. En anden mulighed kunne være Scolari, en manager som medierne havde som favorit og John måtte indrømme, at Scolari bestemt så ud til at være en mand med evner til at skaffe titler til Chelsea. Andre navne der blev diskuteret var Michael Laudrup, Guss Hiddink og Terry Venables.


John sad på redaktionen og var ved at skrive sin ugentlige klumme i magasinet til den anden udgivelse i Juni. Denne uges klumme var både en opsummering af sæsonen og et indblik i den kommende. Noget John lagde vægt på denne gang var om en mulig udrensning i truppen. Han mente selv at der var for mange ubrugelige spillere i truppen, og han så virkelig frem til denne sommers transfer. Klubben var NØDT til at handle ind og rykke niveauet i truppen en tand op og tynde ud blandt spillerne.

John kunne høre fax´en gå i gang og lidt efter lå en udprintet fax i bakken:

Chelsea Football Club afholder pressekonference i morgen kl. 1300 i presseloungen på Stamford Bridge, hvor der vil blive afholdt en kort seance angående fremtiden i klubben.



Hmm tænkte John, så får vi nok svaret i morgen og han smilede for sig selv da han kunne mærke spændingen i maven med det samme.

Off-topic: Pga. manglende tid har min update været længe undervejs, men håber i stadig er friske på at følge med, selvom der er kommet andre Chelsea-blogs undervejs  ;)




Det var en propfyldt presselounge John Armstrong mødte frem til. Når en klub som Chelsea indkalder til pressemøde, så vil samtlige medier være talstærkt til stede. Men dette pressemøde var om ikke andet noget HELT specielt. Holdet havde misset tre trofæer på 3 mdr. i den netop afsluttede sæson, så der skulle virkelig ske noget.

John kiggede op på hovedborde, som var beklædt med en blå dug fyldt med Chelsea-logoer. Mikrofonerne var sat frem og der var sat navneskilt frem:

                                                  Arnesen                                                 Arbramovich

Der var yderligere fire stole udover de to til Arnesen og Abramovich, men ved disse stole var der ikke navneskilte. John kunne mærke spændingen stige, hvorfor var der fire ekstrastole?!?!

Kort efter kom Arnesen og Arbramovich ind i loungen, smilende og rolige. Abramovich lagde ud:

- Velkommen til dagens pressemøde. Jeg starter med at snakke og der skal ikke stilles nogen spørgsmål før vi siger til. Vi har mange ting til jer i dag, og vi har set frem til dette pressemøde i lang tid nu. Programmet er, at vi om lidt vil præsentere vores nye manager og hans assistent. Herefter vil vi præsentere to nye indkøb.

En højlydt summen blandt journalisterne bredte sig, det var ikke ventet at nye spillere skulle præsenteres. Johns sidemand prikkede ham i siden og hviskede "nu har de sikkert lavet et par panikindkøb igen". John undlod at svare, for han frygtede det også, men de burde efterhånden være blevet klogere... Han krydsede sine fingre og håbede det bedste.

Arbramovich fortsatte. - Der er ingen grund til at trække pinen længere. Det er mig en stor ære at præsentere vores nye manager, som begge skal føre Chelsea til titler igen. Med ham vil vi også præsentere den nye assistenttræner.

Alle kiggede over mod døren, hvor han allerede var på vej ind med et stort smil på læben. John kunne mærke glæden sprede sig i hele kroppen da han så, hvem det var: Gianluca Vialli var tilbage i Chelsea!! Bag ham gik hans nye assistent, Filippo Galli, med et lige så stort smil på læben. Der blev klappet højlydt, der var ingen tvivl om at Vialli var meget populær på Stamford Bridge. Vialli og Galli satte sig ved hver deres mikrofon og Vialli tog ordet.

- Her har i mig igen, sagde han storgrinende. Journalisterne svarede igen med et lige så stort latterudbrud. Jeg er ualmindelige glad for at være tilbage. Jeg skal ikke ligge skjul på, at da jeg blev fyret herfra, følte jeg der stak noget andet under end den officielle forklaring på manglende evner. Jeg er glad for at Mr. Abramovich giver mig denne chance, og jeg kan ikke vente med at komme i gang. Med mig har jeg Filippo Galli, som jeg kender fra Italien og som jeg tidligere har arbejdet med. Jeg har allerede renset ud i trænerstaben, hvor jeg har fritstillet Mick Mcgiven og Brendan Rodgers. Her har jeg så ansat Peter Farrell fra Bolton og Alberigo Evani som trænere samt Gaudino som fysisk træner.

John blev noget chokeret over at Brendan Rodgers var blevet fritstillet, han var en gennemført Chelseamand, men på den anden side skulle der ændringer til. Han kendte Evani fra hans internationale karriere og fra sin tid på Milans førstehold, men de andre kendte han ikke. Spændende, tænkte han for sig selv. Nu kunne han ikke vente til at se de nye indkøb.

[float=left](http://www.uefa.com/multimediafiles/photo/competitions/ucl/69/77/43/697743_mediumsquare.jpg)[/float]

Roman tog overtog ordet fra Vialli og åbnede op for at de fremmødte journalister kunne stille spørgsmål. En reporter fra "Chelsea TV" lagde ud.

- Er det her en personlig sejr for dig, at du får mulighed for at vende tilbage til den klub, som du blev fyret fra for nogle år siden??. Vialli smilede skævt og tog en tår af den vandflaske der stod foran ham.
- Jeg vil da ikke ligge skjul på at den fyring gjorde ondt på mig. Men jeg vil gerne pointere, at der ikke ligger en skjukt bitterhed gemt i mig, jeg er bare glad for at være tilbage i Chelsea og glæder mig til at genoptage arbejdet.
John tænkte for sig selv, at Vialli uden tvivl havde fået "mundkurv" på mht at udtale sig om fyringen. Næste spørgsmål kom fra en reporte fra "The Times".
- Hvad er målsætningen for næste sæson?
Godt spørgsmål tænkte John.
- Der er ingen tvivl om at Chelsea skal hive trofæer hjem i den her sæson, så vi kan lukke låg på forrige. Vi skal spille med om mesterskabet, dvs en top to placering er målet. Vi vil naturligvis gerne hævne nederlaget i Champions League finalen, men turneringen er meget stærkt besat, hvorfor vi som minimum skal nå semifinalen og så må vi se om vi kan nå hele vejen derfra. Udover det her, så skal vi som minimum i én finale i enten Carling Cup eller FA Cup. Carling Cup´en er dog ikke en turnering vi vil satse fuldt ud på, men bruge den til at give de unge spillere førsteholdsbold.
John fik lov til at stille det sidste spørgsmål.
- Det er nogle meget ambitiøse målsætninger i har i år. Hvad har i gjort for at forbedre truppen??
Vialli rømmede sig og kiggede over på Arnsesen, som nikkede tilbage til ham, hvorefter Vialli svarede.
- Da jeg sagde ja til det her job, så afleverede jeg en liste med spillere på. Jeg ville ikke ud og investere i alt for mange, da de kan ødelægge rytmen. Samtidig afleverede jeg en liste, hvor jeg skrev de spillere ned, som jeg mente var i overskud.
Vialli hev et stykke papir frem fra inderlommen.
- Vi har ikke fået renset så meget ud mht salg, men Salomom Kalou er lejet ud til Atletico Madrid sæsonen ud. Michael Mancienne er udlånt til Reading og Franco di Santo er udlejet til Stoke. Det er stadig spillere som i fremtiden kan indgå omkring førsteholdet, men lige pt. syntes vi ikke de passede ind. Desuden er Belletti og Paulo Ferrera ikke med i planerne pt., derfor spiller de kampe på reserveholdet.
Vialli kiggede op.
- Og hermed er vi nået til et par overraskelser. Vialli kiggede over på Arnesen, der tog ordet.
- Vialli bringer et nyt spillesystem med sig, og vi har derfor fundet to nye spillere, som passer godt ind i det system. Så lad mig starte med et præsentere den første mand, som styrker bredden oppe i angrebet. Så byd hjertelig velkommen til Frédéric Kanouté. John var mundlam, Kanouté var bestemt ikke en mand han havde regnet med skulle til Chelsea. Han var en klassespiler, ingen tvivl om det. Men ikke en der var blevet diskuteret.
Kanouté kom ind iført en Chelseatrøje med nr. 16 på ryggen. Arnesen fortsatte.
- Kanouté er købt til at styrke angrebet. Vi har stadig Drogba og Anelka, men Kanouté passer perfekt ind, da han på mange områder ligner Drogba og derfor er velskabt til at ligge alene oppe foran. Desuden kender han engelsk fodbold fra sin tid i Tottenham.
Næste mand er vi utrolig glade for at kunne præsentere. Han er stadig ung, men der er ingen tvivl om at han allerede har etableret sig som en stor stjerne. Byd velkommen til Sergio Agüero.
Der gik et chok gennem salen!! Dette var virkelig en klassespiller Chelsea havde fået fingre i. Agüero kom ind i salen iført trøje nr. 9. Arnesen tog igen ordet.
- Agüero er en fantastsk spiller med et enormt potentiale. Han kan bruges på mange pladser, men er i vores system mest tiltænkt en rolle lige bag angrebet. Her passer han perfekt ind med sin spilforståelse og vil være en konstant trussel for modstanderens forsvar. Udover disse to spillere har vi ligeledes sikret os en spiller til vores U-18 hold, det er en franskmand ved navn Henri Saivet.
John følte sig varm og glad indeni. Det var to virkelig spændende spillere, som han glædede sig til at se i aktion. Saivet kendte han ikke så meget til, udover han havde hørt at han var en fremtidens mand. Da John 20 minutter senere forlod presseloungen følte han sig som en lille dreng der vågner juleaftensdag. Han kunne ikke vente til sæsonen startede. Det så virkelig spændende ud til den kommende sæson.

[float=left][img width=141 height=105]http://news.bbc.co.uk/media/images/40883000/jpg/_40883989_kanoute_empics300.jpg[/img][/float] Kanouté og Agüero skal i fremtiden spille for Chelsea[float=right][img width=141 height=105]http://njmg.typepad.com/photos/uncategorized/2007/11/28/sergio_aguero_the_associated_press.jpg[/img][/float]

god update, vil læse med, synes dog updaten er alt for lang.

I know... Har været for lang tid om at komme igang med selve sæsonen, så ville lige fyre det sidste af, så det mere spændende kan begynde... Takker :)

Jeg ved godt mit SS ikke blev så godt, men kunne ikke helt få det til at blive som jeg gerne ville...

God update, ;) trist med Aguero  :'(
ps. synes dit ss blev fint

Hej Nekker.

Jeg har tilladt mig at lave om i dit SS, så du slipper for det hvide i kanterne.

Indsæt dette link i stedet: http://www27.nationx.dk/images/imagealbum/OpjT3BJOuNXNEjRulzNU_5328.jpg
Fremover kan du i Paint "formindske" billedet, ved at trække i bunden til højre indtil det passer med størrelsen.

Tak for det Kongkahlenberg, det var dælme sødt af dig (-:

John vågnede ved vækkeurets alarm. Han hadede den lyd, den var høj, klam og irriterende. Men ikke i dag, i dag var det en fornøjelse at høre den. John følte han kunne lugte det, som om der lå en dejlig duft af det i luften. Det var første kamp i den nye sæson. Det var lørdag morgen og kl. 1715 blev kampen på Stamford Bridge mod Manchester United fløjtet i gang, og så var den nye sæson startet. Han kunne i det hele taget fornemme en god uge, for allerede tre dage senere var der kamp igen, ude mod Blackburn, som så blev fulgt op af en kamp om en uge ude mod Arsenal på det imponerende Emirates Stadium.

Johns telefon ringede og han vidste udmærket godt hvem det var. Det skete hver gang Chelsea mødte Man. Utd.
- Samme som altid, blev der spurgt.
- Nej, svarede John. Lad os doble det til 100 pund.
Der blev stille i den anden ende.
- Du er blevet modig i år, men okay, vi siger 100 pund.
- Godt, sluttede John inden han lagde røret på.
Han vidste godt det var uhøfligt at lægge på uden at sige farvel, men han gad ikke snakke med Hank. De væddede hver gang de spillede, og sidste gang var i Champions League finalen, hvor John tabte 200 pund. I år skulle de vindes tilbage.

Dagen gik hurtigt og da John indfandt sig på sin vante plads i presseområdet på den ene langside på Stamford Bridge, da var der kun 1 time til kampstart. Startopstillingerne var offentliggjort og der var ingen overraskelser. Chelsea havde Joe Cole med i stedet for Agüero og Man. Utd. stillede op i en 4-4-2 uden overraskelser.

Da kampen gik i gang kunne det fornemmes med det samme, at dette var ikke blot en åbningskamp. Det var en revanche for Champions League finalen og specielt John Terry var opsat. Kampen var hektisk og kørte i et vanvittigt tempo. Stemningen på stadion var spændt til det yderste, der var virkelig krig på kniven.

Efter 23 min header Terry bolden i fødderne på Ballack. Han sender bolden ud til Ashley Cole på venstrekanten, som i et formidabelt ryk dribler forbi Ronaldo og Wes Brown, før han fra baglinjen smider den ind mod Drogba. Ferdinand kommer højest og header den væk, men den havner i fødderne hos Essien lige ude foran feltet. Han lægger an til skud, men sender den hen mod Joe Cole, som tager et træk ind i feltet og smasker den op i nærmeste hjørne... JAAAAAAAAA... Tilsukerne går amok og Joe Cole, Agüeros afløser, viser han vil tage kampen op. Fantastisk mål.
(http://img.dailymail.co.uk/i/pix/2007/08_04/092cole_468x774.jpg)

Herefter bølgede kampen meget frem og tilbage, men igen stod Chelsea stærkt i defensiven. John kunne allerede mærke de 100 pund fra Hank i hånden, da Rooney gjorde det onde. På et fremragende langskud efter 78 min udligner han og kampen ender sådan. I bund og grund var John tilfreds med spillet. Første kamp er altid svær, men at starte mod Man Utd er virkelig en vanskelig start.

Næste kamp var ude mod Blackburn, og denne kamp viste at Vialli havde gjort et godt stykke arbejde med holdet i sommerpausen. De spillede flot bold langs jorden og for første gang i mange år, spillede de ligeledes offensivt i hele kampen. Kampen ender nuvel kun 1-0 til Chelsea på mål af Deco efter 78 min med Joe Cole på assisten. Men boldbesiddelse på 65-35 til Chelsea og skudstatistik på 22 mod 4 lovede godt, nu manglede blot at veksle de mange skud til mål.

John så frem til kampen mod Arsenal, et vaskeægte lokalderby med 60.000 tilskuere på lægterne.

[float=left](http://www.arsenal.dk/grafik/Emirates/438%20pixels/Emirates220706.jpg)[/float]

Jeg kan simpelthen ikke forstå, at denne blog ikke har fået mere ros end den har. Det er jo et sublimt værk du har gang i, men folk er sikkert ikke så hook'd med designet som jeg er. Synes virkelig det er en god blog, for du skriver jo eminent og holder det old school. Elsker den gamle old school stil, altså billederne sidder ikke speciel godt, skrifttypen er ikke pæn (tag det som et kompliment). Måske skal du ændre det, for at få flere læsere, men hvis du er fornuftig og det ikke betyder noget, skal du holde det som det er nu!

Det er dejligt at læse noget originalt, og det virker som om, at du har en god viden omkring Chelsea. Og får at holde det hele realistisk, vil jeg råde dig til at tabe på Emirates!

Ikke så meget pjat, rigtig god blog - og jeg glæder mig allerede til den kommende update makker.

tja, jeg kigger da ind engang imellem, men må indrømme at jeg ikke er specielt begejstret for bloggen. Hvis billederne blev bedre, og hvis du fik lavet dig en flot layout, så kan det være at denne blog vil få nogle flere kommentare.  O0

Mange mange tak for dine kommentarer Cesc, det varmede!! Jeg er fuldt ud klar over, at min blog ikke har vanvittig mange læsere, men sådan er det nu engang bare. Jeg synes godt om dine blogs, så jeg tager ordene til mig  ;)

Jeg ved også godt at mit layout ikke er toptunet, men jeg har med vilje holdt det her. Skrifttypen tager jeg fordi jeg synes den passer til mit temperament, så måske er det mig som er old school  :D... I starten havde jeg egentlig ikke tænkt mig at bruge billeder, men jeg kan da godt se, at man via billeder kan sætte det hele mere i relief og læseren bedre kan følge bloggen. Men som en blog skal være, så er der sjældent billeder med (udover her på FM). En blog handler om at skrive om et emne, oplevelser osv...

Jeg skriver denne blog fordi jeg vil fortælle om mit spil, ikke fordi jeg skal imponere med fantastiske layouts... Det er trods alt historien man kommer for at se, og ikke kun kigge på billeder?? Hvis folk vil kommentere på den, så er de mere end velkomne. Jeg har det lidt ala NIKE´s logo... Just blog it  ;D

Lige mine ord. du formuleret det bare bedre end jeg ville have gjort :P