FmFreaks

Lance Armstrong, så Roberto Heras og til sidst Ivan Basso. Manden der altid har stået i skyggen af de højere magter. Manden der altid har kørt for sin kaptajn. Manden der altid har svedt hver en dråbe ud af kroppen. Da han startede på det daværende U.S. Postal Service, var han udråbt som en ny stjerne. Allerede dengang så han op til kongen af kongerne, nemlig Lance Armstrong. Desværre er det aldrig blevet til mere end det, han har stadig ikke slået til. Hans største sejr pt. må være, da han vandt Tour de Luxembourg i 2006. Hans specialer ligger i bjergene og på enkelstarten, han er ikke den eksplosive rytter, nærmest tværtimod, han vil helst bare sidde med uden, at skulle arbejde for meget, også hente en masse tid på enkeltstarten. Hans personlighed er meget ydmyg, han har aldrig selv sagt, at han er en stjerne, han har altid været henholdende. Der er aldrig lagt skjul på, at hans største drøm er at vinde det store franske løb, Tour De France, men som det ser ud lige pt. er oddsene imod ham.

”Jeg startede min karriere på det stjerne spækkede U.S. Postal, hvor jeg agerede hjælperytter for den daværende tour konge, Lance Armstrong. Dengang så jeg meget op til ham, jeg nærstuderede altid hans tråd og køre måde, i håb om at kunne lære noget. Man kan vel sige, han var min lærermester. Allerede dengang blev jeg nævnt som kommende tour vinder. Jeg var selvfølgelig pave stolt af, at have fået sådan en titel, men det lagde også et kæmpe pres på mine skuldre. Jeg kunne mærke jeg ikke kom videre på det amerikanske hold pga. den så dominerende rytter Lance. Jeg øjnede en chance i, at køre på det danske hold Team CSC, men igen der skulle jeg agere hjælperytter, men til gengæld havde jeg en lidt mere fri rolle. Den frihed udnyttede jeg kraftigt. Jeg kørte der indtil 2007, hvorefter jeg simpelthen ikke kunne klare, at køre som hjælperytter mere. Jeg stod uden hold, men der skete det. Den forløsning jeg har ventet på. Den tidligere prof. cykelrytter Jonathan Vaughters gav mig nemlig et tilbud, som ikke mindst indeholdte en kæmpe pengesum, men også rollen som ”Kaptajn”. Det var det tilbud jeg havde gået og ventet på i mange år. Holdet jeg kom til, at køre som kaptajn på var det tidligere Team Slipstream, nemlig Team Garmin-Chipotle. De bedste hjælperyttere der var der, var Tom Danielson og David Millar. Jeg har allerede nu et godt forhold til David Millar, som har rådet mig meget både omkring selve livet, og ikke mindst om doping”