FmFreaks

Ved ik om der er en lignende tråd, men det finder jeg nok ud af :)

Nu har jeg lige siddet og set final destination...  En helt igennem klam film, hvor folk dør på de mest underlige måder... Men filmen gav mig lidt inspiration til en ny tråd :)

Her kan folk fortælle om situationer hvor de, eller andre de har set har været døden nær... Døden som vi alle frygter da vi kune har et liv som denne skikkelse :'(

Jeg vil lægge ud...

Tilbage i maj 03 var jeg på klassetur til jesperhus... Om torsdagen skulle vi, som vi havde været de andre dage ned i svømmehallen... Det var totalt lækkert, og dejligt varmt...

Nå men dengang elskede jeg at dykke under vandet og blive dernede længe... Det gjorde jeg også i denne situation... Efter at havde været dernede i omkring 20 sek, ville jeg op da jeg slet ikke havde mere luft... Men da jeg næsten kommer op til overfladen, er der en korkmåtte som er lagt over mit hoved... Så jeg ikke kunne komme op og få luft.. Jeg gik selvfølgelig totalt i panik, og kunne slet ikke komme væk... VIRKELIG BANGE... Kastede mig panisk fra side til side under vandet, og gispede så jeg fik vand langt ned i lungerne... Så kunne jeg mærke at jeg blev døsig pludseligt, og at det lysnede for mine øjne...

Hvorefter korkmåtten forsvandt... Så jeg kunne komme op... Jeg var totalt i chok da jeg kom op... Nogle af pigerne kiggede på mig og begyndte at snakke til mig( de havde ik set det)... Jeg kunne slet ikke få et ord ud...

Og det påvirkede mig lang tid efter, hvor jeg slet ikke havde lyst til at gå i vandet, og da slet ikke dykke...

Den dag i dag, er det stadig ik det bedste jeg ved, men nu tør jeg det igen...

Det er det værste jeg nogensinde har været udsat for... Og håber aldrig at lide druknedøden... Klamt som bar fanden...

Så er det jer! :-\

Sørgelig historie må man sige.

Har ikke været døden nær, men for mange år siden da min mor skulle aflevere mig i børnehave, der var det pludselig ikke min mor som kom og hentede mig fra børnehave som det plejede at være. Men derimod min stedfar, med nyheden om at min mor var kørt galt kort efter hun havde afleveret mig. Den side jeg havde siddet i 5 min. forinden var smadret, og mit lille sæde som jeg sad på, var smadret i 1000 stykker. Havde jeg siddet der, var det nok endt.

Men man kan dog ikke sige jeg var tæt på døden overhovedet, da ulykken slet ikke skete for mig. Men tankevækkende at det kun var 5 min. senere at det skete.


Skal lige siges for en god ordensskyld, at min mor lever i bedste velgående.  ;)

Ikke rart VK! :-\ :-[

Jeg var 10-12 år, og jeg havde aldrig kunnet svømme før.
Så hoppede jeg i vandet, dumt nok, i svømmehallen, og så blev jeg ramt af en så jeg røg skævt ned i og så var der nogen der troede det var for sjov, men jeg fik vand i næsen, og slugte vand, og jeg gik også totalt i panik. Den dag idag er jeg rigtig god til at svømme..

Jeg var 10 år ca., og vi skulle have idræt i skolen, så drillede vi hinanden, og jeg løb efter én, og så gled jeg, og bankede hovedet ned i stengulvet..... Jeg vågnede op på sofaen, med den værste hovedpine, og hjernerystelse, og var ved at slå tænder ud, og det kunne nemt have gået værre til.

Da jeg boede i Peru som lille, blev jeg meget syg, og kunne ikke trække vejret, og jeg skulle ligge i ilttelt dagen lang, men jeg kan ikke huske det, og jeg har kun fået det fortalt..

Skræmmende DJ :(

Det er ligesom final destination... Du var bare ikke i dødens plan ;)... Spørg til side... Dejligt at din mor stadig lever.. Men ja... Der kan man se hvor tæt man er på liv og død :(

NF: Alle tre kunne være endt galt... Specielt den med stengulvet... Der kan man hurtigt få trykket næsebenet op i hjernen osv... Det er sku tankevækkende... :(

Elleres gode fortællinger :)... Hvis man da kan kalde det, det :o

Er der flere :)

Jeg har ikke selv være tæt på døden, så vidt jeg ved, men min bror var for.. Ja, det må efterhånden være 4-5 år siden.
Mine halvbrødre og jeg skulle ned i centeret og købe noget ædelse, og min bror var taget med, da han skulle i en anden forretning i centeret. Denne var dog lukket og derfor tog han med os ind og købte det, som vi nu skulle have.

På vej hjem kører min bror og jeg så om kamp ned af en forhåndsvis lang vej. Jeg siger, at der kommer nogen hajtænder forude og derfor skal stoppe op, hvilket han ikke gør. Istedet rammer han ind i siden på en bil og derefter ned på vejen. Det resulteret i en brækket arm, men kunne sagtens have været værre, hvis det var sket, ja, bare ét sekund før.
Jeg kan huske, at jeg var skidesulten, men efter den episode forduftede sulten..

I dag er han stjernen i forsvaret på AB70s drengehold :P

Nu ved jeg ikke om der er en "vilde historier" tråd, eller noget i den stil?
Er der det, for ellers fortæller jeg her?

:)

Ufattelig heldig han var der. Selvfølgelig uheldigt når der sker noget, men når det nu endelig skulle ske, kan man ikke sige andet end at han var meget heldig..

Som trådstarter giver jeg lov ;)

Ufatteligt heldigt :o... Godt han har det godt i dag, og spiller bold O0

Men igen... Det viser bare hvor kort der er imellem liv og død :(

alt hvad der har været  skrevet er vel alle mere eller mindre skræmmende:-(

min historie : jeg havde været i hobro sammen med min mor for nok 4 år siden vi var på vej hjem i bil da vi kommer til et T kryds hvor der er træer som man ikke kan få et godt udsyn til højre side nå men vi skulle så til venstre og min mor tror så at der ikke kommer nogenog køre lidt ud da hun får øje på en modkørende som så kun når og bræmse op 1 - 1,5 meter fra passager sedet på vores bil hvor jeg sad....
det kunne også nemt være gået galt:-(
min anden historie : jeg var i min skoles  SFO 4-5 år siden vi var nogle drenge der var inde i vores "Puderum" og vi beslutter os for at starte en pude kamp og inde midt i kampens hede bliver jeg ramt i hovdet af et bælte spænde der siger spar 2 og slam lige ind i skallen på mig den skulle bare være kastet 5 cm længere fremme og så  havde den siddet i tændingen på mig så det kunne også havde været gået rigtigt galt:(
"

Ja jeg har ikke decideret været tæt på døden, men hele 2 gange idag jeg været tæt på at blive påkørt. Den første var da jeg lige var kommet til Sundby Idrætspark på indgangen ved Irlandsvej (Til dem der bor på Amager/Har været der) skulle parkere på min cykel på en græsplæne lige ved siden af indgangen. Da jeg drejer ind mod plænen er jeg måske lidt uopmærksom, men der kommer en idiot drønende med 20 kilometer i timen og han drøner lige forbi mig. Jeg tager det dog roligt, da sådan noget sker sommetider. Anden gang var da jeg var på vej hjem. Svinger rimlig meget da det var i modvand, og hører en motorcykel/knallert, men jeg troede det var på den anden side så jeg svejer lidt ud. Så kommer den omtalte knallert drønende lige forbi og det løb mig virkelig koldt ned af ryggen.

Måske er jeg lidt uopmærksom, men folk kunne godt tage at køre bare en smule langsommere. :P

næste gang så se dig for ;) men det er atså også tit andre trafikanters skyld :)

det kunne nemt være gået galt begge to :o

LFC du skal ikke tænke på mig når du kører i  trafikken :c: ;D ;)

Men underligt at nogle folk er heldige og andre ikke... Men ser man sig for, og er opmærksom er risikoen for at dø jo lille... Men som ved mig... Det kan ske uden at man kan forsvarer sig i mod det... det er det skrækkelige ved døden..

Ellers gode fortællinger O0

Jeg var på besøg hos min mormor og morfar Peru, december 2003. Jeg var 10 år dengang..
Min moster skulle hjem fra arbejde, og tog så en taxa.
Jeg var hjemme ved mine bedsteforældre ringede, og jeg tog telefonen, og en dame med panik i stemmen sagde, giv mig en voksen at snakke med hurtigt!
Så fandt vi ud af at da hun skulle af, kørte taxachaufføren videre, og låste dørene. Han stjal hendes bryllupsring, mobil, pung og halskæde.
Hun blev sat af i en af Limas farligste kvarterer, men heldigvis var der er sød, hjælpsom dame, som lånte hende en telefon.
Meget skræmmende!

Jeg er helt enig. Det er utroligt at forskellen på liv og død er så tæt som den er.. :-\

Jeg tænker på dig hele tiden VEEKÅÅÅ! :-* ;D

Ej jeg er nok ikke den hurtigste type og opfatter generelt langsomt. :T

Elsker også dig :-*

Men det er nok ik så smart...

Nogle herinde som har været med i en tog eller fly ulykke :-\

fuck hvor klamt :-\... Også mit søtrste frygt når jeg kører i taxa :'(

satme heldigt at hun klarede det... Hun må have en skytsengel, for sådan nogle kvartere i sydamerika, bør per tradition være et sted der er nemt at dø :-\

Ja, og jeg husker tydeligt at jeg gik med min morfar på gaden, så sprang et dæk på gaden og der kom gnister pga. fælgen..
Så sagde jeg "så du det"(ikke på dansk :T) og så sagde han bare at det skete tit, det skulle jeg ikke ta mig af.. ;D

Men Columbia er det aller farligste, og Sao Paolo... Men Peru er farlig pga. trafikken

Jeg er lige kommet hjem fra byen, og min bedste ven og hans kæreste er lige taget med ambulancen.. hun fik et anfald da vi kom ud fra pubben, og afslørede at hun havde taget en del anti-depressive piller samtidig med at hun havde drukket.. Alt var helt normalt da vi var derinde, men da vi kom ud gik hun pludselig amok og begyndte at råbe og skrige om at folk ville slå hende ihjel og at hun bare ville dø.. Jeg har aldrig oplevet noget så skræmmende før, og hun var bare helt væk.. håber hun er kommet til det rigtige sted hvor hun kan blive behandlet ordentligt.. det bliver en lang nat...

Neeeeej hvor skræmmende :o :-\

Det lyder virkelig ubehageligt... Ik en fed afslutning på en druk tur :'(

Hvordan går det med dig nu så :(

Total nederen afslutning på en druktur.. Jeg har det fint nok, har bare sagt til min ven at han skal give besked så snart han ved noget mere.. Det er sket før med hende, så regner med at hun bliver indlagt på psykiatrisk afdeling igen.. Men puha det er en mærkelig fornemmelse at sidde på en bænk i regnen med en pige man bare ikke kan komme i kontakt med..

Det er jeg sgu ked af at høre g00n. :(
Håber hun klarer den.

Lyder fandme skræmende!

Meget skræmmende :(

Men måske skulle jeg rette trådens indhold sådan at det også kan omhandle andre ;D ;)

Min mindste bror tog engang fejl af hvilken del af glasdørene på vores folkeskole, der kunne åbne og hvilken en der var låst fast i gulvet. Det lykkedes for den lille klovn, at rende ind i den dør der var låst fast, med højre arm i strakt position.. Det gik hverken værre eller bedre end at han var 2 milimeter fra, at skære sin pulsåre i armen over :o Ambulancen kom og tog ham med og gav ham ilt, da han mistede bevidstheden imellem sygehuset og skolen.. Men han overlevede da heldigvis :)

Ååårh, hvor vildt makkerskilap..
Godt du var/er okay..
:)

Tak makkerskilap :)

Lyder godt nok ubehageligt et første :(.. Det er VIRKELIG den værste måde man kan dø på... Neeeej det er ubehageligt..

Det andet lyder vildt, og godt klaret at du slap så let :D... God beskrivelse O0

For 3-4 år siden, var jeg den heldige indehaver af et job, som avisbud. Denne dag var der rigtig uvejr, det regnede helt vildt, lyn og torden nærmede sig, men jeg var fast besluttet på, at jeg kunne nå og blive færdig med ruten inden det lynene kom hen til byen. Jeg havde dog forregnet mig, og min rute stopper på en bakke med massere af træer midt i byen. Men i stedet for at ramme et af træerne, så rammer et lyn ned, under en meter fra mig. Alt lys slukkede, også mine cykellygter!, og jeg stod fuldstændig i chok. Et par stykker kom ud, og spurgte, om jeg var okay, men jeg stod bare helt i chok, og svarede ikke. Senere fik jeg fortalt af dem, at de så episoden, og at det ikke var længere end en meter fra at ramme mig. Og jeg kørte vel og mærke midt på vejen, og ikke i nærheden af træerne, hvor man skulle tro lynet ville ramme.

Dengang jeg var 6 år, skulle vi d. 23 december op og bytte gaver, med noget familie i Frederikshavn (boede dengang i Aalborg), og lige da vi er nord for Sæby, knækker bagakslen, og det ene baghjul bliver trukket ind under bilen, hvilket gør, at vi skrider ud mod en grøft på 1½ meter, og ruller rundt indtil vi er på bunden af denne grøft. Der skete ikke noget med min storesøster og jeg, mens min stedmor "kun" brækkede armen. Dette kunne  helt sikkert have gået meget mere galt.

Det er nogle vilde historier!
Lyn de går vidst også efter varme, og så har lynet nok ikke bestem om det ville ramme dig eller træet ::)
Et lyn ramte også vores hus for et par uger siden, og det er virkelig noget man tænker over næste gang det lyner.

Sygt søgaard :o

Lyder skræmmende med lynet :(... Kan godt forstå du gik i chock... Fandme vildt at det er så tæt på.. Man kan vel godt sige du var så tæt på døden der som man kan komme :o..

Det andet lyder klamt :cr:... Har aldrig selv oplevet et biluheld, så det er svært at sætte sig ind i, men det må være en oplevelse man husker hver gang man sætter sig ind i en bil igen :(

Jeg har faktisk været tæt på døden mange gange. Men kun da jeg var lille.

Jeg har f.eks. faldet ned i et havebassin i Tjekkiet. Og min kat har også ligget oven på mig mens jeg har sovet i barnevognen. Og jeg har været ved at blive kvalt af en pinocchiokugle..

Undskyld, men de to sidste er lidt sjove.. Eller ikke sjove men måske lidt unaturlige.. ;D

Btw har jeg selv været ved at blive kvalt i et tyggegummi...

Jeg har rørt ved en ledning der stak ud af væggen, dem med 230 volt. d:
-org, det gjorde ondt. d:

Jeg har ikke været meget tæt på døden, men har dog haft nogle "gange" hvor det godt kunne have gået værre.

Da jeg var 5-6 år, legede jeg blindebuk med min storebror. Jeg falder så over en ting på gulvet, og falder med hovedet ned i kanten af sådan en babyseng (har glemt hvad de hedder). Slog "heldigvis" kun et par tænder ud. De to fortænder røg, og en anden blev slået så løs at jeg tabte den næste morgen.



EDIT: Sådan en her: http://www.kyedshandelsfirma.dk/Small/Mobler/23795_babyseng_m_tilbehor.jpg

EDITx2: Kom lige i tanke om en til. Det var ikke mig selv men min lillebror. For 2 ugers tid siden, sidder vi udenfor og spiser. Der er enormt mange hvepse, og pludselig flyver en af dem så ind i min lillebrors mund og stikker ham. Det var heldigvis ikke så langt inde i munden, og den fik ikke stukket ham hårdt, men hvis det han var hævet op lidt længere inde i munden, så kunne det sgu godt have været farligt. Nu tør han bare slet ikke være udenfor hvis der er en hveps eller bi. :-\

Så måtte tandfeen på overarbejde..  O0

Det må efterhånden være 10 år siden, men kan da stadig huske det. Jeg var i Lalandia med min familie, og var inde i badelandet. Jeg stod med min mor, og skulle til at have vinger på, fordi jeg ikke kunne svømme.
Af en eller anden grund, besluttede jeg mig dog for at hoppe i vandet, uden vinger ;D. Ikk det smarteste.

Jeg hoppede ud i vandet, og gik self lige til bunden, jeg var dog hoppet ud lige ved siden af stigen, så det lykkedes mig at få fat i stigen. Men da jeg skulle til at hive mig op, så kom der bare 3-4 børn der hoppede lige ned i hovedet på mig, så jeg stadig ikke kunne komme op. Heldigvis kom min mor, sprang ned i vandet, og fik mig hevet op :D

Det var i 4-5 års alderen. Jeg sad og spiste et stort bolsje og pludselig kommer en af mine venner bagfra og gør mig bange, og så sluger jeg bolsjet. Min ven kigger på mig, og ser jeg er helt blå i hovedet, og kalder hurtigt på min mor som ringer til 112. Ambulancen ankommer og jeg får iltmaske. Og de bliver ved med at banke det bolsje op. De slår mig i ryggen og prøver at få det op. Det lykkedes ikke hele vejen til sygehuset, og min mor kigger på mig og græder. Da jeg endelig ankommer bliver jeg lagt på en båre og de prøver igen at banke det ud. Heldigvis får min mor stukket en finger i halsen og får prikket det helt ned, og havde hun ikke gjort det, havde jeg været død.  :'(

Skræmmende!
LORTE VEN!!! :D

Hehe, min ven sagde meget undskyld dagen efter, og vi snakker stadig sammen.

hvem var det? hvis jeg kender ham

En ven fra min campingplads i Jylland. Som jeg skrev snakker vi stadig sammen. Han hedder Peter.

nå okay. Jeg har ikke været tæt på at dø men min hæl har været ved at falde da jeg sad bag på en cykel og så satte jeg min fod ind i egerne (det var første gang jeg sad bag på en cykel) Og jeg var 7 år eller sådan noget.

For mig skete det for ca. 2 år siden. Jeg var postbud i Kolding, og var ude på en ny rute, i Bjert ved Kolding - på scooter.

Jeg var kommet alt for sent afsted ud, og der var alt for meget post. Så jeg var stresset. Jeg havde været ude på ruten i ca. 1 time, da jeg kører ud fra en indkørsel (ja, med for meget fart på) og lige ud på hovedvejen. Eller jeg nåede aldrig derud, for i min øjenkrog ser jeg en bil komme med over 80 km/t, og jeg knalder bremserne i. Det resultere i at bilen ramte forenden af scooteren, og jeg blev slunget op i luften, og ind i siden på bilen.

Jeg husker ikke så meget - andet end jeg ser 2-3 glimt af jeg hænger i luften og ser bilen på hovedet. Og derefter at jeg bliver slæbt over til lægen, af to mænd (jeg blev kørt ned 30 meter fra lægen i Bjert). Og først derinde kommer jeg til mig selv.

Det kostede mig kun en måned hjemme pga. hjernerystelse, og et mindre sår på skinnebenet. Scooter og bil var totalskadet. Jeg var ude og se bilen der ramte mig en uge efter min påkørsel, og døren jeg ramte havde en motherfucker bule, og kunne ikke åbnes. Så jeg var ufatteligt heldig.

Dagen efter jeg var blevet kørt ned, friede jeg, ynkelig fra min syge seng, til min nuværende kone - og hun sagde ja ;)

Haha Spez, kunne da ha' været en god nedtur, hvis du også fik nej fra din kone. ;)

Nuuuur hvor sødt ;D

Og har også lige en anden historie. Jeg var 12 år og jeg kunne stadig ikke svømme. Så lå vi på en campnigplads i Sinebjerg(faaborg) og jeg havde 2 veninder. Jeg står og fryser oppe på broen og jeg vidste ikke der var dybt. Jeg har aldrig kunne lide at få hovedet under vand, men det kan jeg nu. tilbage til histoiren hvor jeg altså stod og frøs. det får så en af de 2 veninder der til at skubbe mig i. jeg prøvede og prøvede at bruge mine arme så giodt jeg kunne, og det var lige ved ikke at lykkedes. efter grinte de så meget, så har ikke snakket med dem siden. skaæ lioge siges at jeg godt kan sv'mme nu.  :)Når, det var da smukt, Specia. Tillykke med jaet!. og skræmmende med din ulykke.

Har haft et par close calls.

Første gang var jeg, som Søgaard, ved at blive ramt af lynet. Jeg var på modelflyvesommerlejr på Sjælland, der var Camp på en sportsplads i Sandved (tror jeg det var byen hed), og på den sportsplads var der også mulighed for at flyve med nogle af de mindre modeller, så en klubkammerat og jeg stod en formiddag og hyggede os lidt med at flyve på sportspladsen. Der var meget lummert, men ikke umiddelbart tegn på regn, og da slet ikke torden. Min klubkammerat stod i bare tæer, og jeg havde et par sandaler på. Pludselig kommer der et glimt og samtidig et øresønderrivende brag. Jeg mærker et stød i foden, hvor en elektrisk gnist bliver trukket fra jorden og op på en tå, og ud af øjekrogen ser jeg at benene ekser under min klubkammerat. Det viste sig at lynet var slået ned i en mast omkring 5 meter bag hvor vi stod, til alt held stod vi begge med nogenlunde samlede ben, ellers kunne spændingsforskellen mellem fødderne være blevet ret stor (kræver lidt el-teknisk viden at forstå), og ville efter al sandsynlighed have sendt så stor en strøm gennem os, at vi ville være faldet døde om på stedet. Vi overlevede, og det gjorde vores modelfly utroligt nok også, da vi faktisk formåede at lande dem umiddelbart efter, de kom dog hurtigt ned, og vi var færdige med at flyve mere den formiddag. Det viste sig dog at være det eneste lyn der slog ned hele formiddagen, om aftenen blev det dog til noget af et lysshow.

Anden gang var lige knap 5 år siden, og vist et år eller to efter lyn-episoden. Jeg var netop startet i nyt job som elektriker (er uddannet elektriker og el-installatør), og anden dag på det nye job, starter med at jeg skal trække et kabel til noget midlertidig byggestrøm hen over et tag på en industribygning. Jeg husker at jeg fik kablet de ca 7 meter op på taget, og jeg husker at jeg begyndte at rinkle det ud, men så er det næste jeg husker, at jeg vågner på Neurokirurgisk intensivafdeling på Aalborg Sygehus Syd tre dage senere, med en dræbende hovedpine, og et ben der gjorde så ondt, som det aldrig før eller siden har gjort. En sygeplejerske fortalte mig, at jeg var faldet igennem et uafskærmet hul til et ovenlysvindue i fabriksbygningen, og faldet de 7 meter ned på et betongulv.

Jeg havde fået åbent benbrud, kraniebrud, og en hjerneblødning. Sidenhen viste det sig, at jeg også havde fået ødelagt nogle synsnerver i mit højre øje, mistet lugtesansen og haft en blødning i højre øre. Jeg talte i øvrigt over 140 sting rundt omkring på kroppen - Havde været åbnet op langs det meste af venstre lår, for at få knoglen ind på plads og få et marvsøm i, på højre lår havde Neurokirurgen været inde og låne lidt muskler (eller fibre, eller hvad det nu var), til at lappe mig sammen i hovedet, hvor der var åbnet mellem bihuler og hjernen. Panden havde været åbnet op, for at komme ind og få lagt det puslespil, som mit kranie var blevet til i panden. Og så havde jeg været åbnet op på indvendige side af overlæben, for at sætte overkæben (som også var brækket) på plads igen. Jeg indeholder den dag i dag, titanium nok til en mellemstor russisk ubåd, i form af skinner i panden og overkæben og så nævnte marvsøm.

Jeg fik at vide på sygehuset, at jeg havde været ved bevidsthed, da jeg blev fundet, og at jeg havde været klar at tale med i ambulancen, og havde fortalt, at jeg var allergisk overfor penicillin, dette lader dog til at være slettet fra min hukommelse, sammen med alt der skete lige op til ulykken, og frem til jeg vågnede op på sygehuset. Hjerneblødningen gav desværre lidt skader på hjernen, som gør at jeg udtrættes hurtigt, og derfor desværre aldrig kommer til at kunne arbejde på fuld tid igen. Arbejder jeg for længe, får jeg en drønende hovedpine, og får svære koncentrations- og hukommelsesproblemer.

Ellers så jeg som 11-12 årig, en af mine klassekammeraters far blive smidt af en hest, til et forældrearrangement på en lejrtur. Han måtte genoplives af et par af de lærere der var med på lejrturen, og blev hentet af ambulance, og lå i respirator flere dage efter. Det var en uhyggelig oplevelse, og den dag i dag er der intet der får mig i nærheden af en hest.

En af mine kammerater fald i øvrigt ned med faldskærm, et halvt års tid før min ulykke, han sprang frit fald dengang, og var faktisk også ret skrap til det (havde blandt andet repræsenteret landsholdet til VM), denne gang gik det dog galt, da han ved en landing, ville lave et hurtigt swoop, efterfulgt af et sving, og så en landing. Han var desværre bare så uheldig, at tabe det ene bremsehåndtag i svinget, blev derfor slynget i jorden med høj fart, kom slemt til skade, blandt andet beskadigede han nogle ryghvirvler, og ødelagde nogle scener i skulderen, og så var hans lårben mere eller mindre forvandlet til pulver.

For en månedstid siden blev det så desværre til lidt mere end bare et close call for en anden kammerat, da han desværre blev slået ihjel i en motorcykelulykke på Padborg park, køreteknisk anlæg.

Fuck DNE. Efter de fald er det jo mere eller mindre en mirakel at du stadig lever! Møghamrende ubehageligt!

Puha.. Skræmmende DNE ! Jeg er engang hoppet ud fra vores svalegang (altan) i fuldskab, hvor der ca. er 4 meter ned, der forstuvede jeg begge fødder, og har siden aldrig været glad for højder, så 7 meter og et betongulv, kan jeg kun forestille mig, at det gjorde ondt!. Hvordan landede du på gulvet, for du er da ikke landet helt heldigt, når du både har "smadret" hovedet, og benet ?
Man må da sige, at du havde heldet på din side, hvis man kan sige sådan :)

Av, av, av! 7 meter er fandme meget!
Gør mig ondt med din ven.

DNE: Er det med din mistede lugtesans permanent?

Jeg har ingen anelse om hvordan jeg er landet, men gætter på at jeg må være landet på venstre ben først (der skal trods alt en del til at brække lårbensknoglen, så går ud fra at den har taget det første skrald), og så på en eller anden måde har knaldet hovedet temmeligt kraftigt i gulvet bagefter.

Men ja, når det nu endelig skulle ske, så er jeg sluppet heldigt fra det, jeg er da trods alt stadig mig selv, og har nogenlunde fuld førlighed.

Ja, fik at vide, at hvis den ville komme igen, ville det senest begynde at ske et halvt års tiden efter ulykken, og nu er der gået næsten 5 år, uden at den er vendt tilbage.

Selvfølgelig har du vennet dig til det, men det må være mærkeligt når du engang har kunnet lugte. :-\

Der gik faktisk et par uger, før jeg overhovedet opdagede at den var forsvundet, men siden er der lige nogle ting man lige skal huske at tænke på. Valgte f.eks. bevidst et sted med el-komfur frem for gas, da jeg købte min lejlighed. Jeg lufter også en del mere ud, end jeg nok ellers ville have gjort, og går ofte i bad (det er faktisk det der generer mig mest, at jeg ikke aner hvordan jeg selv lugter  :)), og så er jeg pænt forsigtig, når jeg har med diverse rengøringsmidler at gøre.

Okay, sådan nogle ting tænker man ikke på når man har lugtesans.
Men godt at du er okay, og har vennet dig til det.
:)

Jeg har heller ikke været tæt på døden, men min historie kunne havde gået meget værre :

Jeg er på vej hjem fra skole en dag og jeg kører på en lang vej. Jeg kommer forbi en stor varevogn og pludselig bliver alt sort. De viser sig så, at der har holdt en knalleret (med 3 mennesker på) bag vare vognen og de har hamret ind i siden på mig. Jeg var fløjet et pænt stykke hen af vejen og landet på ryggen, med skoletasken som afbødede faldet. Jeg opdager at jeg ryster og jeg ikke kan komme på benene. Jeg bliver så hjulpet op af 2 af dem der sidder på knallereten, mens den 3. ligger på jorden tager sig til maven og kan ikke sige et ord.
Jeg kigger på min finger og ser at et pænt stykke hud er flænset op og blodet vælter ud. Cyklen ligger på jorden fuldstændig smadret.
Jeg begynder så at spørge til ham der ligger på jorden, men han svarer ikke. En af de andre siger til mig, at han nok skal få de bedre og jeg bare skal forsætte hjemad.
Jeg får vaklende og rystende slæbt det der er tilbage af cyklen hjemad med den hånd der ikke er smurt ind i blod.

Det er selvfølgelig ikke i nærheden af døden, men kunne jo havde gået meget værre hvis de har kommet i fuld fart og jeg ikke havde haft noget blødt at lande på.

Mange de historier er skrevet her er jo nærmest uhyggelig og kunne havde gået meget værre.  :o

Hmm...Så prøver jeg også at fortælle et par stykker..

Jeg var lige gået ud af skolen og havde købt en scooter. Jeg arbejde hver morgen på et tomatgartneri(røvsygt!), og da aldrig har været særlig god til at stå op/gå i seng, så var jeg naturligt nok meget træt når jeg kørte hjem derfra. Den ene dag var det så meget tæt på at gå galt, da jeg faldt i søvn på knallerten rundt i et sving. Vågnede ved at jeg kørte i nogle småsten i en indkørsel. Heldigvis kom der ingen bil, og jeg kørte mellem to store kampsten på vej ind i indkørslen.

Den anden gang jeg lige kan huske var, at jeg en aften havde lavet nogle pomfritter i en friture gryde. Derefter spiste jeg dem(selvfølgelig), men begyndte i løbet af aftenen at blive ekstremt træt og få ondt i hovedet. Jeg gik derfor i seng, men vågnede flere gange i løbet af natten og fik det dårligere og dårligere. Om morgenen valgte jeg så alligevel at tage på arbejde med ondt i hovedet. Det gik sådan set fint nok, og jeg fik det meget bedre i løbet af dagen. Da jeg kom hjem fandt jeg ud af, at jeg havde glemt at slutte friture gryden, og den derfor havde opslugt meget af ilten i min lejlighed. Fik afvide, at det kun  var fordi jeg havde to små vinduer åbnet, at jeg overlevede det. Det var lidt skræmmende og siden har jeg ikke brugt friture, men laver i stedet pomfritter i ovnen.

Ellers slog jeg hul i hovedet som barn og kunne være død af blodmangel. Jeg har fået fjernet den ene nyre pga. hul/betændelse i den, så giftstofferne blev spredt rundt i kroppen.

jae.. var fandme heldig.. i begge tilfælde.. nok mest det sidste  O0 undrer mig stadig over hvordan jeg formåede ikke at brække noget, men på den anden side, jeg har aldrig brækket noget :P




Ja, MEGA... det er svært at forklare, men fuck det føles ubehageligt.. det er da dog mange ting der gør.. har bl.a. også faldet ned på ryggen som.. ja ved ikke hvor gammel jeg var, men det var i folkeskolen i højst 5. klasse, hvor jeg faldte ned fra et træ fra mere end 6-7 meters højde, ned igennem græne og det hele, landte på ryggen, HELLER IKKE LIGE DEN BEDSTE FØLELSE MÅ JEG SIGE ;D men jeg slap uden skrammer udover at miste luften? :o :P

det sidste kan jeg ikke beskrive... har jeg heller ikke lyst til. det var rigtig nasty. da jeg skulle hjem fra hospitalet (da jeg ikke "fejlede noget", blev jeg udskrevet med det samme, jeg vågnede på en stue jeg ved ikk efter hvor lang tid, og så tog jeg sådan noget grønt hospitalstøj på der var grønt og lavet af stof? :D og gik med min far ud, uden at sige noget til nogen? wtf.. ved ikk lige om det var efter bogen..  ;D ;D men jeg følte mig som en invalid.. min krop/alle muskler var helt færdige :o

BONUS. mht. da jeg blev kørt ned, der slap jeg samtidig for en bøde for ikke at have set mig for, fordi jeg ikke var fyldt 16, det var nice, og politiet der kom hjem til mig, så lidt skuffede ud, men smilte dog  O0

Det er da klart, hun sagde ja. Hun følte sig vel tvunget, da hun så dig ligge og lide?

DNE: Fuck, hvor sygt. :o

Puha DNE, det var vel nok en rørende historie fra din side! Jeg har selv altid været bange for højder, og at falde ned er min værste skræk. At du så faldt ned fra 7 meters højde, landede på et betongulv men alligevel overlevede, er jo utroligt heldigt. Jeg tror at du skal være glad for at du ikke kan huske noget fra selve ulykken, for jeg tror at man vil være rystet på sjælen, hvis man kunne huske noget. Du ville vågne op med forfærdelige mareridt om natten og aldrig komme op i højden igen. Jeg regner med at du har det fint, rent mentalt, efter den oplevelse?

Jeg har ikke selv været i nærheden af "tæt på døden" (endnu (7-9-13)), det værste jeg har fået, er en brækket tommelfinger, hjernerystelse og brækket arm 3 steder - Det er alt i alt vel at mærke ;)

jeg ved ikke hvor tæt jeg var på døden... men nu kom jeg lige i tanker om, at jeg 2 år i træk, mener jeg faktisk det var, eller på den samme, på ferie i jesperhus blomsterpark og det camping der er der, slog mig ret voldsomt.. den ene gang gled jeg udenfor og slog hovedet ned i kanten af noget derude, flækkede noget hud at lige der på hagen og det blødte bare.. :s har faktisk et ar nu ??? den anden gang, og den mest ubehagelige, var da jeg havde været i boblebadet i de 20 min eller hvor længe det var, den var så færdig og jeg rejste mig op, men så har jeg tilsyneladende fået et blackout der og slået hovedet ned i kanten af trappen og lagt der noget tid  :-\ var helt forvirret da jeg vågnede.. folk omkring mig og det hele.. jeg mente selv jeg kunne gå ud derfra så jeg gik selv, men jeg lagde mig faktisk ned fordi jeg var så langt væk... (;D) det endte med jeg satte mig på en stol og ventede til jeg var sikker på jeg kunne gå og komme ud.. havde en grum grum hovedpine derefter.. ku være gået meget værre  ???

Det har jeg hørt om, min onkel er kørelærer og holder nogle kursuser dernede dog ikke med MC's men med biler og han fortalte mig det, lidt skræmmende, det var ham der ramte barrieren ikke? Men føler klart med dig hold da op nogle dårlige ting du har været ude for.

Puha! Intet fra mit liv kommer i nærheden af noget af det jeg har læst om her! Især ikke det DNE har været ude for!
Men kan da huske jeg engang er væltet på cykel - uden cykelhjem - og knaldet hovedet direkte ned i asfalten, hvorefter det bare blev sort. Det var dog kun i 10-15 sekunder, at jeg var 'væk', og heldigvis slap jeg med en hjernerystelse og skrækken. Ellers er jeg engang kørt ind i en fandens masse brændenælder. :D

Men jeg kender da en del, der har haft nogle grimme oplevelser. En af mine veninders mor, er engang faldet ned fra en trappe - det vil siger, at trappen ikke var der, endnu - og brækket ryggen. Så har en af mine gamle klassekammeraters mor haft kræft og var 'tæt på'. Så er der historien om en af mine venner - en gut der hedder Jakob - som blev kørt ned. I dag er hans ben utroligt skæve, og han har det grimmeste ar jeg har set, på sit højre knæ. Sidst blev min ene fætter kørt ned her lige inden sommerferien, men han slap med en brækket arm, og et brækket ben.

Så selv har jeg endnu ikke været ude for noget, men til gengæld kender jeg en del der har.

Hold da op DNE!
Dine er nok de værste, men der har da også været et par andre trælse.

Nå men, jeg har aldrig, indtil videre været rigtig tæt på døden, har dog alligevel et par historie at fortælle.

Jeg var nok 6-9 år, min far kørte lastbil, og det var jo sjovt at komme med ham når man havde sommerferie. Vi var afsted, og hyggede os, men han havde jo også arbejde at gøre, han skulle ind og læsse af. Han faldt i snak og det trak ud, og trak ud, og trak ud, hvis først den gamle bliver trukket op, kan han sgu godt snakke. Nå men jeg var blevet i førerhuset for at tegne, og spille på sådan en lille spille maskine (det var før bærbare pc'er og mobiltelefoner med spil), men sådan en lille dreng skal jo tisse. Jeg turde ikke gå ud, vi var i Holland, så vidt jeg husker, men jeg holdt mig, og holdt og holdt mig endnu mere, og da min blærer var ved at springe, og min far stadig snakkede, var jeg nødt til bare at lade det løbe. Jeg var sgu ked af det da min far kom tilbage, men han tog det ikke så tungt.
Det var egentlig ikke lige det jeg ville fortælle, men kom i tanke om det, og syntes egentlig det var meget sjovt, når man tænker tilbage. Nå men nu kommer det rigitge, senere på aftenen, vi skulle jo videre rundt i Europa, og vi var stadig i Holland, tror jeg nok, nå men det var mørkt, det var ved at blive halvsent, vi skulle egentlig bare finde en rasteplads. Vi kører, kører, kører og kører lidt mere, vi når til en bakke og pludselig lyder der bare det største brag, og lastbilen kan ikke trække mere. FUCK jeg var bange kan jeg huske, men min far får den stoppet og trukket håndbremsen, det var så heldigvis kun turboen der var sprunget, men jeg var virkelig bange, da det kæmpe brag kom, som et skud eller sådan noget, og lastbilen holdt op med at trække.

Den anden gang er for ikke så lang tid siden, det var i vinters. Var dog slet ikke tæt på at dø, men nærmere tæt på at miste en finger.
Jeg er slagterlærling, skal der lige siges, og vi havde frossen Osso Buco på tilbud, sådan noget skal jo saves af skanker, og det er sgu hårdt, og når det er billigt nok, skal der jo saves meget. I mens man saver, bliver klingen mere og mere sløv, og det river mere i de frosne skanker når man saver dem, ens fingre er kolde, og det hele driller, man er ikke så opmærksom. Det skal man dog altid være når man er ved en båndsav, for for satan, hvor er det et bæst! Nå men den ene skank drillede lidt, jeg kunne ikke få den lagt ordentligt, så den ville ligge fast, og da klingen får fat river den i skanken, så min ene hånd er lige ved at komme ind til klingen, slipper dog lortet. Det resultere i et ordentlig brag da skanken bare bliver kastet rundt i denne lille afdeling. Men hånden kom væk, uden skader.
Der er tidligere en svend der har mistet noget af en finger ved den båndsav. Jeg har altid fået afvide; "Hvis du er bange for at ramme dig selv, så SLIP lortet, det kød, er ikke så dyrt som dig!"

Men ellers har jeg da også været ved at skærer mig selv et par gange hvor jeg har haft travlt, dog aldrig noget seriøst.

Orh ja, så mig og denne anden lærling ridsede kamme om kap her for lidt tid siden, hvilket resulterede i at han hamrede en ridsekniv i låret af sig selv ;D Fuck en klovn :D Men heldigvis gik den ikke så langt ind, og der skete ikke noget alvorligt, han er en af mine gode venner.
Forresten, jeg vandt selvfølgelig ;)

Mentalt tog jeg ikke skade af ulykken, har ikke engang fået problemer med højder, og det skyldes helt sikkert at ulykken så at sige er slettet fra harddisken.


Ja, det var ham.

Om ikke andet, så lærer man at sætte pris på livet, når man har haft den slags oplevelser.

Nok det tætteste jeg har været på var vist for godt 6 mdr. siden ... Jeg skulle køre rundt i en cikane men havde glemt at det havde været regnvejr lige inden og jeg kommer så blæssene med 70 - 80 km/t ... (Nok osse lidt dumt) Men det sker så det er bilen ryger ud i rabaten og bagenden ryger bare længere ud af ... Jeg prøver selvfølge at holde bilen på vejen så godt jeg nu kunne og så sker det jeg rammer den beton pæl som står lige ude i rabaten med forenden ... Og bilen letter fra vejen og ryger over i den anden vejbane ... Jeg prøver forsat at rette bilen op og mener at bagenden hoppede 4 eller 5 gange ... Jeg får så rettet bilen op og får den så holdet ind til siden og kan så se at den beton pæl næsten er ryget op af jorden ... skal siges at jeg ramte den på højre side af forskærmen på fornten ... Og det endte med at bilen blev smadet for 15.000 kr.

Fynboer kan ikke køre bil ;D

Ej meget skræmmende oplevelse :( :-\... Hjertet må sidde helt oppe i halsne på en i de sek det varer :o

Ikke rart, men godt du overlevede O0.. Og godt der ik kom en bil i den modsatte vejbane :-\

Den har man vist nok hørt før ..

Det kan du sku osse tro det gjorde ...

Ja det var meget heldigt, godt det var midt om natten ...

Det tætteste jeg har været på døden, må nok være da jeg fik kilet min hals ind under en bande til indendørs fodbold.:P

Du kan i hvert fald prise dig lykkelig for at du ikke døde, for så var jeg kommet efter dig :cr:

Ja der hvor det er farligst at kører bil er, når man tror man har alt under kontrol... :(

AD!!! :-\

HVordan skete det?

Hvordan fanden bar du dig ad med at komme ind under banden? :o

Så slemt var det heldigvis ikke.
Det var til en cup, kan ikke huske hvor gammel jeg var, men var ikke ret gammel. (Jeg er 14 nu)

Men blev tacklet lidt hårdt af en, som væltede mig. Jeg tog ham med i faldet, han fik knaldet til banden så den røg op og jeg røg under.
Heldigvis stod en mand ved den så han tog den op da han fik øje på det. Men det var sku et chok!

Jamen min lille historie er for lidt over 8 måneder siden. Nærmere betegnet søndag den 9 december 2007.

Som man har kunne læse i selvmords tråden - Så forsøgte jeg den gang et selvmord.

Forsøget bestod af jeg spiste 25 panodiler, og en tår alkohol. Grundet til denne meget ulogiske måde at tage livet af sig selv på, var fordi det var en impulsiv beslutning, midt i en sørg.
Efter der ikke skete noget de efterfølgende dage, med undtagelse af megen opkast, tænkte jeg, jeg nok var sluppet fra det med livet i behold. Derfor valgte jeg også at fortælle en af mine bedste venner det, og gudskelov jeg gjorde det.
Han tvang mig på hospitalet, hvor jeg efter nogle undersøgelser, blev forflyttet til rigshospitalet med udrykning.

Det viste sig at min lever havde taget så meget skade, at den formentlig snart ville stoppe med at fungere.
Min prognose den aften lød på 40% chance for overlevelse. Altså 4 ud af 10 vil overleve samme situation.

Idag sidder jeg i fuldt vigør. Har ikke tænkt på selvmord eller noget siden, hvilket man også kunne læse i den nævnte selvmords tråd, hvilket betyder min lever reagerede yderst positivt på den behandling jeg fik. Og dermed var en af de heldige 40 %.

SHAFTY!!.. Jeg banker dig til UKENDELIGHED hvis du forsøger selvmord igen :t: :t: .. det har jeg selv prøvet ved at skære i mig selv og det var faktisk engang tilbage i vinter i år.. heldigvis fik freaks'ne, der læste selvmordstråden herinde, mig på bedre tanker og gik heldigvis til lægen med det hvor jeg fik snakket ud med ham om emnet og jeg fandt en virkelig god løsning på det hele.. :)

Trist trist historie.. :o :o Også lige på min fødselsdag  ::)

Nåå ja.. Glemte at tilføje at det var pga. DimmaJr´s fødselsdag det lige skete den dag.. Han gjorde mig så ked af det, fordi jeg ikke selv havde fødselsdag  :'(  :cr:

Nøøøøj, hvor kan det pisse mig af.. Det her en dybt seriøse tråd, som U-S skriver, så hvis du tænker dig lidt om, så kan du nok se dit indlæg hverken er sjovt eller seriøst ?!

Schytte: Nu tager du dig sammen og lader være med et skrive latterlige indlæg. Ellers kan du få en pause.

Den seriøsitet du lige viste i aab tråden, var åbenbart dine 10 min's seriøsitet på en dag...

Tag og respekter tråden!!

har engang prøvet da jeg var 6-7 år at være millimetre fra at falde ned fra 6 kilometers højde fra K2 (verdens næsthøjeste bjerg). Var der med hele min familie og vi skulle se sådan en mærkelig gammel berømt flod da jeg pludselig gik helt hen til kanten og kiggede ned og blev helt svimmel. Jeg mistede balancen og var syg tæt på at falde ned da jeg lige nåede at gribe fat i en mærkelig metalagtig ting. Min puls nåede op på 100000000000 i sekundet og jeg er den dag i dag stadig LIDT bange for at komme flere km op :'(

Fuck hvor syret :-\

Får helt svedige håndfalder af at læse det :(... Det lyder godt nok som en skræmmende oplevelse :o

det var det sgu også. det forfølger mig stadig :(

Ret syg historie Altid Brøndby

Ved ikke om man kan sige jeg har været tæt på døden, da jeg ikke ved om man kan dø af, at blive stukket i struben af en bi. Men det gjorde ondt

Sejt :cr:

Hvis man er allergisk kan man dø af at blive stukket på lilletåen, ellers skal men blive stukket et ualmindeligt uheldigt sted, hvis man skal dø af et bi-stik.

Så tror jeg sku ikke jeg er allergisk :o.. tror jeg er blevet stukket over 30 gange da jeg var lille fordi jeg altid skulle drille dem :f:

Men det må fandme gøre nas, at blive stukket der... Og ja man kan vel godt dø, hvis halsen hæver op :-\

Min onkel fra Peru - Lucho, som desværre er død nu - faldt engang ned fra 2. sal, og overlevede uden brækkede knogler, meget sentsationelt. Han døde efter hans 3. gang i koma.
Jeg har kun hørt gode ting om ham, men jeg nåede aldrig at møde ham.. :-[ :'(

da jeg var i Tykriet her for en måned siden (var 16). Så skulle vi prøve sådan noget Riverrafting ned af en 20 km lang flod. Det meste af flode var stille og rolig, men nogen steder var strømmen kraftig og der var kort til bunden, som var spækket med små skarpe sten. Selvfølgelig tilder båden og jeg ryger i som den eneste. Båden, sider fast vandret mellem 2 store sten, mens jeg kurer ned i vandet og ligger under båden. Båden blokerer for mit hoved og stene skrabede på mine skinneben. Vandet sivet ind i mine lunger, men pludselig rokkede båden fri og rev mit ben med, som sad fast i snoren på siden. mit ansigt fik en skrabetur ned af stenene, samtidig med at jeg bare slugte vand. Blev heldigvis hevet op i tide, med en masse vand i maven.

det må sgu gøre nas! Blødte du så?

mange rifter i hovedet og på benene... har stadig et ar

nå ok. vi må da håbe det ikke sker igen O0

nej, det værste jeg har prøvet :)

Det skete næsten med min lillebror her  i sommerferien, som jeg også har skrevet før. Var fandme bange! Den fik dog ikke stukket ham hårdt nok, og nåede ikke helt ned i halsen.. Men det kunne sagtens være sket :-/

det er vildt hvor meget denne tråd minder mig om Hitman Blood Money

Jeg er blevet kørt ned.. der skete heldigvis intet..

Det er jeg utrolig glad for at høre :)

JEg har aldrig brækket noget som helst.. og det blev heller ikke denne gang..
OG forresten ...
Tak.. :D

Lige før vi skulle på lejrtur til Tjekkiet, hørte vi om en pige, der havde prøvet det der Riverrafting, og hendes backpack havde sat sig fast mellem to sten tror jeg nok, og hun var druknet og død. Spooky nok også på en lejrtur til Tjekkiet. Kan i forstå, hvorfor jeg lige et øjeblik var bange? :P

ja for bip da! Super scary. ville nok også selv blive bange

Jeg har haft to episoder, som kunne være endt galt, men det gjorde de heldigvis ikke. De er ikke i nærheden af at være "tæt på døden-historier," men vil alligevel dele dem med jer. Here we go:

Første episode skete for maks et år siden. I et kryds foran Rødovre Centeret holder jeg på min cykel og venter på grønt, så jeg kan komme over. Der bliver endeligt grønt for mig jeg jeg sætter igang. Men på mærkelig vis, vil en bil, der kommer fra højre, køre overfor rødt og lave en u-vending. Dvs., han var ved at ramme mig, men jeg nåede heldigvis at bremse. Klovn!

Anden episode skete ved Københavns Hovedbanegård. Jer der er kendt i Kbh. ved, at der er en stor fodgængerovergang mellem Tivoli og Kbh H. Her skulle jeg over og jeg begynder at gå, da der blev grønt. Dog havde en af Movias buschaufførere glemt, at rødt lys betyder STOP! Så i mens jeg - og en masse andre - var på vej over, valgte han at køre over. Til alt held havde alle spottet den hovedløse chauffør og var bremset op. Jeg slog ud med armene overfor ham - han gjode det samme tilbage til mig. Klovn!

Jeg kender en der gik i klasse med hende. Meget trist historie.

Er du vimmer en papbavian! Hader sådan nogen typer, der gør noget så dumt, og så selv synes, det er de andres fejl.
Ganske rigtigt; klovn!

måske langt fra Nær-død-oplevelse men her kommer det anyway. Jeg var oppe i Odin-Expressen med en ven, l mens vi kører begynder den at langsomt at stoppe, vi nåede dog frem til mål. 

Okay, jeg har prøvet at være døden nær 2 gange hvor jeg selv kan huske det..

-Den første gang var på tur i Sverige med min far, hans kæreste og hendes dreng og min egen lillesøster..Jeg havde lejet en BMX til at køre på en grusbane der var på pladsen, hvilket jeg da også fik gjort..men jeg fik øjnene op for en meget meget stejl bakke som varede ca. 1 km hvor det bare gik nedad..Jeg havde taget den tur mange gange i løbet af turen og jeg vidste at det bare ville gå galt på et eller andet tidspunkt..men dum som jeg var blev jeg ved..
Så en dag hvor jeg havde taget den 3 gange før ville jeg lige tage den en sidste gang, så på det flade stykke som gik hen til bakkens start satte jeg ekstra meget fart på og så stoppede jeg ellers med at trampe og bare lade cyklen køre..Jeg kørte midt ude på vejen da der ikke kom rart mange biler på den bakke op mod receptionen..men det gjorde der der..Så jeg kørte ind til siden af vejen og det skal lige siges at i Sverige er vejene meget meget dårlige i siderne, de er fulde af bumper..Så jeg rammer en af de bumper og forhjulet hopper op i luften og jeg er ik forberedt på det, Så hjulet drejer over mod den højre side og så rammer det jorden..booom...
Cyklen stopper fuldstændig og jeg flyver hen over styret..Jeg er selv ret stolt over at jeg kunne nå at reagere i den situation så jeg vender med i luften sådan så jeg ik rammer på hovedet..Hele min venstre side af kroppen bliver flået op og mit tøj komplet ubrugeligt..efter jeg var færdig med at skrabe hen af asfalten besvimer jeg..Da jeg vågner ca. 5 min efter kan jeg se at der 2 biler der lige er kørt forbi mig..og jeg tænker What the fuck! der ligger en mand med den ene side flået op og de stopper ikke..Fucking svenskere..!
Jeg rejser mig og gå op ad den lange bakke..og det viser sig så at de 2 biler har ringet til receptionen, det fandt jeg ud af ved at en svensk dame, faktisk rimelig pæn. kommer ud og råber "Er du bra???" og jeg svarer bare..Ja jeg går bare over til min hytte..Hun spurgte så om hun skulle afbestille den helikopter de havde på vej..Da jeg kommer hjem til min hytte er det første jeg bliver mødt af min far der står og griner mig op i hovedet..Han havde fundet ud af det ved at min søster havde set det og bare løbet hjem og sagt det..Har stadig ar på venstre arm og især et kæmpe ar nede ved hoften og op ad den venstre side af venstre ben..

Den anden gang var jeg til fodboldtræning og det var tordenvejr..men vores trænere havde ikke aflyst træningen..De andre gutter var gået ned på en banen, mens jeg blev sat til at hente en bold jeg havde skudt væk..Jeg løber hen og henter bolden som ligger ved et træ, da jeg så har hentet bolden og løber ned mod de andre hører jeg et brag og vender mig om og der står det sted hvor jeg lige havde stået i flammer..Og jeg står bare og tænker "godt jeg øvede mig på en sprint der hen ad"

Lyder sgu ikke fedt Fm_Zep :-/ Især den første lyder meget væmmelig!


Mig og en af mine venner var engang oppe i den. Han slog på en eller anden underlig måde hovedet ind i det træ, der er lige inden man skal ned i den der tunnel; Det kostede heldigvis kun et blåt øje.

Mig og en af mine venner var engang oppe i den. Han slog på en eller anden underlig måde hovedet ind i det træ, der er lige inden man skal ned i den der tunnel; Det kostede heldigvis kun et blåt øje.

Nederen med at han ramte træet :'( den gren burde virkelig hænge højere op. O0 glad for at det ikke blev værre ;)

Jeg snakkede for noget tid siden med en redder(falck) og han fortalte, at man aldrig ved om man er allergisk overfor stik. Nogen reagere ikke på det de første 500 gange de bliver stukket, men så gang nummer 501, så reagere de allergisk og risikere at dø.

Derfor skal nogen faktisk være glade for, at de har fundet ud af de er allergiske, da de, i tilfælde af de bliver stukket, har medicinen i nærheden, hvilket vi andre ikke har, da vi jo "ikke" er allergiske.

Måske skulle du så lade være med at poste det indlæg, eftersom det ødelægger en ellers god tråd. Det har jo intet med trådens emne at gøre, men blot et dårligt forsøg på at være sjov.

jeg prøver ikke at være sjov.

Synes også lige du strammer den hawkinz.. Det kan da godt vøre skræmmende at side i en rutsjebane hvor der så sker noget uventet.. Og så med alle de skandaler i løbet af sommeren. Tror du misforstår den smiley til sidst :)

Det bringer ham jo stadig ikke nærmere døden. Det var måske ikke et forsøg på at være sjov, men det var meget ligegyldigt. Det var nok skræmmende, men "tæt på døden" var det bestemt ikke!

Det er jo hvordan man oplaver det :)

Og så behøver vi ikke at diskutere det yderligere :)

Nu tager jeg en gammel tråd op, men syntes altså jeg skal bidrage her.

Jeg har ikke selv været ude for det slemeste, men nogle ting er der sket.

Da jeg var 3år var jeg ved af drukne i vesterhavet, hvordan kan jeg ikke huske, men det har blæst RIGTIG meget og jeg var røget med blæsten ud i vandet og var faktisk kommet langt ud da der var meget strøm i vandet, heldigvis er min onkel en rigtig god svømmer og han fik mig ind igen.

Jeg har også fået den der paniske føelse hvor man tror man drukner for nogle år siden, jeg var i svømmehallen og havde endelig taget mig mod til af prøve 3meter vippen :D (ja jeg er lidt af en pussy, men jeg lider af højdeskræk). Jeg står der op i lang tid og gør mig klar til af springe, er ved af hoppe 3 gange, men ombestemmer mig til sidst - jeg prøver igen, men jeg hopper kun 20cm op i lufter og lander på vippens kant så jeg flyver i vandet på en hel unaturlig måde og lander med benene over mig hoved i en baglænskolbøtte stilling. Da jeg ligger nede i vandet er jeg stadig rystet og kan slet ikke svømme, hvorfor ved jeg ikke da jeg altid har været en god svømmer, men her kan jeg slet ikke komme op og jeg pjasker løs med arme og ben. Til sidst kommer min ven ned i vandet og får mit hoved op af vandet og jeg falder til ro og svømmer selv op til kantet også var den svømmehalstur vidst forbi.

Nu kommer så det klameste dog ikke med mig men med min seks år ældre storesøster.
Hver sommer holder de unge i Farum fest ved noget der hedder Furesøbad som navnet indikere er det en strand ved furesøen, min søster var 16år på det tidspunkt og hun havde taget noget coke den aften (hun har aldrig rørt det siden) - Hun var både meget pavirket af den store mængde alkohol og stofferne så hun var helt væk. Klokken var ved af være mange så de andre unge tog hjem, min søster og hendes veninde ville dog ikke med, og de blev tilbage for af drikke noget mere. De gik længere ud mod vandet og der ser de af der ligger et børne surfboard, i ved de der små nogle i gul og blå. Min søster og hendes veninde tænker af nu skal de da lige have en tur ude i det dejlige varme vand, men vandet er pisse koldt og der er meget strøm. Så de ligger med armene op på surfboardet og resten af kroppen nede i vandet, og de daler længere, og længre ud i den store furesø, de ligger der i flere timer, og min søster har fortalt mig efterfølgende af hun var ved af give op og bare lad sig synke, da hun ikke kunne mere og nok snart ville dø af kuldninger. Men pludselig kommer der en rutebåd min søster prøver af få de sidste kræfter frem i hende så hun kan signalere af hun har brug for hjælp, hun har dog bare ingen kræfter kan hverken snakke eller bevæge sig, hendes veninde får dog skreget efter båden, og personen i båden hører dem, han sejler over efter dem og for dem ombord og de får noget tørt tøj på og noget varmt te af drikke og hurtig er de friske igen. Mig og min mor vidste godt hun skulle til fest så vi tænkte af hun var faldet i søvn hjemme hos en eller anden dog syntes vi det var underligt hun ikke havde ringet, men hun var nok bare gået død. Jeg kan tydelig huske da min mor tog telefonene klokken 6 om morgen den lørdag og hun blev helt mundlam da hun snakkede med ham der havde fået dem i land igen. Da min søster kom hjem tror jeg aldrig jeg har været så glad for hende, og min mor gjorde det rigtige for i stedet af blive sur, blev hun bare lettet for af hendes datter var i live, men min søster veninde blev sendt på efterskole efter det og måtte aldrig se min søster igen.

Det var en stor mundfuld af læse men syntes det hele sku med, har flere historier men de kommer nok på et andet tidspunkt.

Jeg ved ikke om jeg var tæt på døden, men jeg kunne da være død, da jeg blev overfaldet og blev slået bagfra 2 gange med et askebæger og smidt ind i en mur, men heldigvis fik jeg slæbt væk derfra o ud et sted hvor en pige fik øje på mig og kørte mig på skadestuen.
En kort historie om at kunne være død, men jeg overlede heldigvis...

Vh.Blackstone

Hvorfor overfaldt de dig Blackstone? Ved du det?

Jeg havde været på druk og stod udenfor en bar og hørte noget larm.
Inden det skete havde jeg fået stjålet noget af mit tøj fra baren, da jeg havde været på toilet og eg blev sur ogråbte og skreg i baren og sagde at jeg ville tæske dem, som havde gjort det, men jeg faldt til ro og lidt efter gik jeg udenfor hvor jeg stod lidt og pludselig hørte jeg larm og kiggede derhen hvor larmen kom fra og jeg så en mand og jeg kiggede væk hvorefter jeg fik en knytnæve på siden og derefter de 2 slag med askebægret, så jeg ved ikke om det havde noget med episoden før på baren om det var derfor, men bortset fra en måned eller 2 måneder med bytur stoppede jeg med at gå i byen af frygt for at blive overfaldet, da det var 2.gang at jeg blev overfaldet og den dag i dag er det sjældent at jeg går i byen mere, selvo at jeg ikke burde lade frygten styre mig, men det også at jeg ikke drikker mere har gjort det, men når man har været tæt på at dø, så ser man livet på en anden måde og sætter pris på det, men det kan også handlingslamme en, så at man bliver bange og ikke tør så meget mere.
Nå nok om det...

Vh.Blackstone

Ja, kunne godt forestille mig det er svært at forholde sig til, når man ikke selv har været i samme situation. Men frygtligt lyder det da!

Ja jeg har altid været meget frygtløs og er kommet til skade under flere byture, da jeg har for fuld og er væltet, men den bytur har gjort noget særligt ved mig, men jo også gjort at jeg er blevet mere skræmt, men jeg sætter da mere pris på livet efter den oplevelse hvor jeg tidligere báre var mere ligeglad med tingene og drak og tog stoffer en gang i mellem, men jeg er selvfølgelig også blevet ældreog det er ca. 2 år siden at den episode skete og 5 år siden at jeg tog stoffer og i/den dag(i dag) rører jeg hverken druk eller stoffer, men i perioder dengang drak jeg også hver dag, så jeg har fået min del af alkohol og sput og hash og tildels også de fleste andre stoffer...

Vh.Blackstone

Engang min familie og jeg var i Grækenland, var vi på en strand og bølgerne var 3-4 meter høje. Jeg var kun 7-8 år dengang og jeg kunne se flere "hoppede" gennem bølgerne, så det skulle jeg også prøve. Da jeg så prøver bliver jeg væltet omkuld og lander på en måde med hovedet nede i sandet(altså på bunden), med benene i vejret og kan slet ikke bevæge mig. Jeg kan bare huske jeg prøvede at åbne øjnene en enkel gang og kunne se sand, min mor fik dog trukket mig op og jeg har heldigvis ikke taget skade mentalt og hopper gerne gennem sådanne bølger, når jeg er i Tyrkiet :)

Lidt spooky, men der er nu altid sjovt af hoppe gennem høje bølger :)

Har også en fra Februar måned i år, jeg var dog ikke ved af dø, men troede min ven var ved det.
Vi spillede fodbold i skolen mod en af parelle klasserne, i klassen går min bedste ven som jeg har kendt siden jeg var to år gammel, og vi har altid haft et rigtig godt forhold. Vi gik lidt ekstra til hinanden under kampen, som blev spillet indendørs og pludselig skal vi op i en hovedstødsduel min ven er meget højere end mig, han er 1,87 og jeg er altså 'kun' 1,75. Så jeg springer alt hvad jeg kan, men bolden var dog ikke så høj som vi troede og han prøvede af heade ned af og han headede med alt den kraft han kunne desværre headede han lige ned i mit knæ, samtidig fik jeg hans albue i hovedt så jeg fik et lille blackout på et par sekunder. Da jeg kunne rejse mig op igen kunne jeg se af alle stod i en cirkel om min ven, jeg sknydte mig derhen selvom jeg i situation før  havde revet et ledbånd over i foden, men det fandt jeg først ud af senere. Da jeg kommer derover ser jeg af min ven ligger helt livløs på jorden, og min første tanke er 'hvad fanden har du nu lavet din fucking idiot, du har fandme slået ham ihjel'. Jeg har aldrig haft det så dårligt og troede virkelig han var død, jeg gik i panik begyndte af råbe af ham og jeg gav ham lussinger men han virkede som om han var helt færdig. Dog kom han til sig selv efter 2 minutters tid (altså tid går meeeeget langsomt i sådan en situation). MEn hold kæft jeg har aldrig følt det så dårligt i min mave, troede sku jeg havde slået min bedste ven ihjel.