Print Side - We Not Me

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/misc/logo_fmf.png[/img]

INTRODUKTION
Efter en kortere pause på blogscenen, vil jeg nu prøve igen. Jeg har valgt at hive fat i skotske Celtic af flere grunde.

Af uransagelige årsager har jeg aldrig kunnet udstå klubben, før nu. Måske fordi jeg som yngre godt kunne lide at følge Brian Laudrup i Rangers, måske fordi jeg aldrig har kunnet udstå ’Henke’ Larsson. Men det har altså ændret sig. Derudover har jeg aldrig prøvet at spille i den skotske liga, en liga som jeg ellers har fået anbefalet et utal af gange – Og den, ligesom Celtic, vil jeg nu give en chance.

For folk der har læst mine blogs før, kan i forvente jer noget af det samme. Stilen vil ikke blive markant ændret, og jeg skriver fortsat fra et journalistisk perspektiv. Jeg vil primært komme med nyhedsopdateringer i form af resultater, transfers og andet vigtigt, men vil derudover også prøve at skrive ’artikler’, der vil forsøge at rumme fodboldhistorik såvel som indblik i mit spil, skrevet på en måde, så der står mere end bare resultater og kolde facts.

Og for folk der ikke har læst mine blogs, kan jeg informere om, at denne, første post, vil blive opdateret, så man kan se mit nuværende hold, transfers samt transfersummer og pokalhistorik.

Jeg ved ikke hvor ofte jeg vil holde bloggen opdateret, men vil ynde efter at skrive en enkelt eller to om dagen – Alt efter humør, hvordan spillet går, og hvordan det tilpasser min hverdag. Håber I vil læse med, og smide en enkelt kommentar eller to!

OPSÆTNING
Antal ligaer: 12 - Bedste række i følgende lande: England, Frankrig, Mexico, USA, Tyskland, Italien og Spanien. Championship og Premier League i England, til skotske 3. division i Skotland.
Database: Stor
Sprog: Engelsk
Valuta: Engelske Pund (£)
Database: Standard v. 8.02 database.

FØRSTEHOLDSTRUPPEN
Sidst opdateret d. 31.01.12

Målmænd
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/au.png"> 1. Dean Bouzanis
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/ca.png"> 22. Joshua Wagenaar

Forsvar
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/england.png"> 2. Jlloyd Samuel
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/england.png"> 3. Richard Wood
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/england.png"> 4. Mark Beevers
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/us.png"> 5. Frank Simek
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/england.png"> 12. Ashley Corker
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/us.png"> 14. Andrew West
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/be.png"> 17. Emmanuel Sarki
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/sc.png"> 18. Brian Easton

Midtbane
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/england.png"> 6. Aaron Mooy
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/england.png"> 7. Wayne Routledge
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/ie.png"> 8. James Dermody
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/england.png"> 12. Owen Hargreaves
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/england.png"> 13. Danny Guthrie
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/mx.png"> 16. Mártin Gálvan
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/england.png"> 21. David Beckham
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/us.png"> 23. Freddy Adu
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/ml.png"> 25. Seydou Keita
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/england.png"> 26. Jermaine Pennant

Angreb
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/ng.png"> 9. Stephen Ayodele Makinwa
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/wales.png"> 10. Craig Bellamy
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/ro.png"> 11. Misdongard Betoligar
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/ci.png"> 15. Arouna Koné
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/au.png"> 19. Joshua Gibson

TRANSFERS
Sidst opdateret d. 31.01.12

» Indkøb
01.07.11 - Lukman Haruna, Monaco - fri
01.07.11 - Stephen Ayodele Makinwa, Genoa - fri
01.07.11 - Ashley Corker, Hibernian - £500.000
01.07.11 - Danny Guthrie, Liverpool - £450.000
01.07.11 - Andrew West, LA Galaxy - £250.000
14.07.11 - Arouna Koné, Palermo - £4.200.000
15.07.11 - Freddy Adu, Sunderland - £10.000.000
28.07.11 - Seydou Keita, Sevilla - £4.000.000
20.01.12 - Craig Bellamy - fri
20.01.12 - Owen Hargreaves, Celtic - £4.200.000

« Salg
13.06.11 - James McArthur, Kilmarnock - £975.000
01.07.11 - Jamie White, Oldham - £325.000
25.07.11 - Adrian Hora, Zaragoza - £2.500.000
20.08.11 - Sean Scannell, Aston Villa - £11.250.000

---

2010/2011:
» Indkøb
01.07.10 - Zoltán Gera, West Brom - £450.000
01.07.10 - Brian Easton, Birmingham - £350.000
05.07.10 - Aaron Mooy, Bolton - £50.000
06.07.10 - Stephen Carr, Celtic - fri
07.07.10 - Rodrigo Pereira Possebon, Man Utd - leje
15.07.10 - David Dunn, Blackburn - leje
15.07.10 - Benni McCarthy, Blackburn - leje
20.07.10 - Jlloyd Samuel, Bolton - £1.000.000
25.07.10 - James Dermody, Celtic - £450.000
30.07.10 - Dean Bouzanis, Celtic £1.900.000
31.08.10 - David Beckham, fri
10.01.11 - Mark Schwarzer, fri
18.01.11 - Jermaine Pennant, Newcastle - £1.800.000
18.01.11 - Mártin Gálvan, Cruz Azul - £2.500.000

« Salg
01.07.10 - Francis Jeffers, fri
01.07.10 - Barry Nicholson, Southend - £1.000
06.07.10 - Rocky Lekaj, Coventry - £200.000
10.07.10 - Roger, Birmingham - £1.200.000
13.07.10 - Maynor Figueroa, Getafe - £5.000.000
27.07.10 - Lubos Kamenar, Birmingham - £500.000
29.07.10 - Marcus Tudgay, Portsmouth - £5.000.000
30.08.10 - Dickson Etuhu, Wigan - £3.000.000
01.01.11 - Zoltán Gera, Cardiff - £100.000
01.01.11 - Charlie Grant, Crystal Palace - £1.000.000
06.01.11 - Allan McGregor, Wigan - £3.500.000
13.01.11 - Péter Halmosi, Troyes - £1.500.000

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_america.png[/img]

The Herald ▪ 15.05.07
Den Amerikanske Bastion
"I vores globaliserede tid, siger man verden bliver mindre. At kalde noget en naturlov er meget drastisk, men det har det nærmest været. I Guds eget land har fodbold aldrig været en sport, som har kunnet slå igennem - og det uanset om stjernerne hed Pelé, Cruyff eller Matthäus. Men tiderne skifter. Bolden er begyndt at rulle i USA."

Som de fleste nok ved er fodbold i USA på ingen måde lige så populært som her i Storbritannien. Her er det vores et og alt, vores national- og folkesport. Indenfor de seneste 15 år har ”the US” været vært ved verdensmesterskaberne, fået liv i den nationale liga MLS, såvel som fostret spillere, der kan spille med i de største ligaer på det gamle kontinent. I disse dage er indflydelsen fra den gamle kolonimagt ikke blevet mindre, i og med Englands fodbold-idol nummer 1, David Beckham, har valgt at skifte en tilværelse ud i spanske Real Madrid, ud med en om muligt endnu mere glamourøs klub, nemlig Los Angeles Galaxy.

Tendensen i De Forenede Stater er klar. På øst- og vestkysten er de vilde med ”real football”, mens sporten endnu ikke har taget fat i midtvesten eller sydstaterne. Fodbold er så småt ved at blive en anerkendt sportsgren, og ikke længere ’det der’, som resten af verden er vanvittig betaget af.

Og det er på østkysten denne artikels udgangspunkt findes. Cambridge, Massachusetts er nok ikke det sted, som de fleste forbinder med bynavnet, der deler navn med det verdenskendte engelske universitet. Men det er her, at vi finder formanden for ”Celtic USA”, Scott Cowens. Det er ikke bare en lokal fodboldklub, det er en af de største amerikanske fodbold fanklub, der tæller i omegnen af en million medlemmer. Og det er i et land, ja i en stat, hvor langt størstedelen vil tro man omtaler basketholdet af næsten samme navn, Boston Celtics.

I en tid hvor fodboldfeberen er i gang med sit endelige indtog på den nordamerikanske sportsscene, er det højst besynderligt, at en klub, der i globale sammenhænge egentlig er ganske lille, får så stor opbakning. Man kan selvfølgelig sige, at i New England-staterne er sammenhængen åbenlys. Her majoriteten af befolkningen af enten irsk eller skotsk-blod, og forkærligheden for spillet med 22 mand, 2 mål og en dommer gemt godt i generne.

Og realiteten er nok også den, at langt de fleste amerikanske tilhængere af Celtic er af britisk afstamning. Men det forundrer stadigvæk mange, hvorfor kærlighedsforholdet bliver holdt ved lige, og hvorfor folk foretrækker Celtic, frem for mere glamourøse hold som Liverpool, Manchester United og Arsenal - der oven i købet er ejet af amerikanere (med undtagelse af Arsenal, en klub sportsmogulen Stan Kroenke ønsker at overtage).

Svaret ligger nok i stemningen, vedligeholdelsen af traditioner, og det meget stærke sammenhold, som Celtic traditionelt har repræsenteret. Klubben har altid været et samlepunkt for irske immigranter i Skotland, og er således også ved at blive det hos de fjerne slægtninge, hvis forfædre under ”The Great Famine” tog chancen, forlod Irland og rejste over Atlanten.

I denne weekend sad Scott Cowens i et særdeles tætpakket klubhus i den amerikanske ’satellitklub’ og så med, mens holdet vandt sit andet skotske mesterskab på stribe, nummer 42 i alt. Klubben halter altså stadigvæk efter ærkerivalerne fra Rangers, der har vundet 10 mere. Og som om det ikke var nok, så får de mange amerikanere meget mere at glæde sig over. Celtic offentliggjorde i starten af denne uge, at klubben har påbegyndt et samarbejde med MLS klubben New England Revolution.

De mange amerikanske fans er stolte over deres klub ’på den anden side’, og ønsker at efterligne klubbens opbygning i deres lokalområde. En klub baseret på sammenhold, hvor man tager sig tid til at udvikle talenter, der samtidig er bevist om sine omgivelser (og dertilhørende problemer).

Og sådan ses udviklingen på i hele nordlige Amerika. Fra det sydlige Californien, til det nordlige Washington – og op over grænsen til Canada, hvor det ishockeyglade folk endelig har fået noget at tage sig til om sommeren. Og indtil videre er der intet der tyder på, at denne udvikling vil stoppe.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_strach.png[/img]

The Herald ▪ 03.06.07
So long Strachan
"Efter lidt over to år på posten som manager for Celtic, har den 50-årige skotte valgt at sige stop af personlige årsager."

Når enden er god, så er alting godt. I dag, den 3. Juni 2007, blot få uger efter Celtic sikrede sig sit 42. Mesterskab, er der ingen der husker, hvilken tilstand klubben var i, da den forhenværende Celtic-manager tiltrådte. Et 0-5 nederlag til upåagtede Artmedia fra Slovakiet var starten på nogle frygtelige måneder for manager Strachan. Men han vendte skuden, og sikrede sig i sin første sæson et mesterskab til en klub, der manglede en ting, stabilitet.

Og det tilførte Strachan i sin anden, og altså sidste, sæson. I vinters førte holdet komfortabelt over de evige rivaler fra Rangers, og for få uger siden, kunne Strachan altså lade sig kåre som dobbelt mesterskabsvinder med Celtic. Men nu er den tid forbi

"Jeg har været glad for min tid her på Celtic Park, men vores samarbejde må desværre ophøre nu. At være træner for et så stort hold som Celtic kræver meget af en, og man kan nemt glemme, at der faktisk er andre ting end fodbold her i livet. Jeg har brug for at bruge mere tid med min familie, og har altså derfor truffet den beslutning, som blev offentliggjort i dag. Og nej, jeg har ingen kommentarer om min efterfølger, udover at jeg ønsker ham, såvel som klubben, held og lykke".

Og det er ikke kun Strachan, som har svært ved at navngive en efterfølger. Ifølge engelske Daily Mirror skulle den italienske nomade Giovanni Trappatoni være blandt kandidaterne til jobbet, ligesom tidligere cheftræner Martin O’Neills assistent, John Robertson (28 landskampe, 9 mål for Skotland), skulle have fået gode ord med på vejen. Men ledelsen på Celtic Park er indtil videre tavse.

Det bliver interessant at se, hvilken retning klubben går i. Celtic har traditionelt været styret af ’klubfolk’, der har haft deres opblomstring i den tværstribede grønne trøje. Men ledelsen har før søgt udenlands, dog med mindre succesfulde løsninger i form af Josef Vengloš og Wim Jansen. Senest så vi Glasgow Rangers hente Lyons succestræner Paul Le Guen, der dog i vinters måtte indkassere en fyreseddel.
I moderne fodbold er det oftere og oftere set, at trænere hentes ind fra ethvert hjørne på verdenskortet, men i en klub som Celtic, hvor der følger et stort traditionelt ansvar, vil man højst sandsynligt satse på et kort, der ved hvordan tingene hænger sammen i skotsk fodbold. En udefrakommende mand med prædikatet ’mestertræner’ ville ikke være en stor overraskelse, men blot en indikation på, hvor klubben er på vej hen.

CEO Peter Lawwell kommenterede kort efter Strachans korte udmelding, at klubben havde flere navne i søgelyset, og at en offentligtgørelse ville komme snarest, når alle forhandlinger var overståede. Vi, sammen med Glasgows befolkning, venter spændt.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_demi.png[/img]

The Herald ▪ 28.06.07
Noget nyt, noget gammelt, noget blåt
"Trænersædet er udfyldt. Endelig kom dagen, som tusindvis af spændte fans havde ventet på. Som overskriften indikerer, så var der lidt til enhver smag, da Celtic CEO Peter Lawwell åbnede døren for pressen"

Paul McStay, Mike Sorber og Claudio Reyna. Ikke blot en, men tre erstatninger er altså fundet efter tabet af Gordon Strachan. I stillingen som cheftræner er det, højst overraskende, den blot 36-årige amerikanske træner Mike Sorber, der tidligere har stået i spidsen for noget så obskurt som St. Louis Universitets fodboldhold – såvel som været assisterende landstræner for USAs landshold. Med sig på bænken tager han sin amerikanske fodboldkollega, og tidligere Glasgow Rangers spiller, Claudio Reyna.

En lettere måbende pressestab kunne, efter disse højst overraskende nyheder, endnu engang lade sig forundre. Legenden Paul McStay, der er indehaver af flest antal spillede kampe for klubben, vil for fremtiden være øverste ansvarlig for førsteholdets aktiviteter – dette gælder både talentudvikling, transfers og planlægning af sæsonen generelt. For de forvirrede kan det simplificeres. Paul McStay vender tilbage til Celtic og fodboldverdenen i rollen som sports og akademi-direktør.

Som overskriften indikerer, har modtagelsen af netop disse hyringer fået en noget blandet velkomst. Blandt klubbens mange tilhængere havde man håbet på netop McStay, men i rollen som cheftræner for førsteholdet, og ikke i en mere tilbagetrædende og administrativ rolle. ”The Maestro” spillede i alt 678 kampe for Celtic, og mange af disse i rollen som anfører. Og håbet var derfor at den pensionerede midtbanegeneral, ville have genfundet sine lederegenskaber, og derefter trådt ind i en rolle, der kunne føre Celtic tilbage til toppen i Europa.

Men i stedet får man en ung, relativt urutineret amerikansk duo, hvor assistenten oven i købet har spillet for Rangers – over en periode på hele fire år. Den netop pensionerede assistent vil gå en hård tid i møde, hvis klubben ikke starter som lyn og torden i den kommende sæson. Men Reyna må også, naturligvis ret spekulativt, have visse talenter, som Celtic så sandelig kan få glæde af. I sin tid som aktiv spiller har han været kendt som en frygtløs leder, og han spillede i alt 112 landsholdskampe for USA, hvor han blandt andet fik kælenavnet ”Captain America”.
Til Reynas fordel kan man sige, at han aldrig blev en ikonisk eller populær spiller på Ibrox Stadium. Men han bliver næppe populær ved næste "Old Firm".

Cheftræner Sorber har en noget anderledes karriere på fodboldbanen, i forhold til sin assistent, men har modsat Reyna, også erfaring i trænersædet. Han har været cheftræner for collegeholdet ved The University of St. Louis (hvilket var U23 spillere), og indtil ansættelsen i dag, siddet ved siden af Bob Bradley når det amerikanske landshold har spillet. En periode på godt 1½ år som assistent har forhåbentlig for Celtic modnet Sorber så meget, at han er klar til at stå i spids for en klub, som forventer resultater med det samme.
Sorber har ligesom Reyna en fortid som professionel fodboldspiller – men den er på ingen måde lige så glorværdig. Han har primært tjent til dagen og vejen i hjemlandet, men startede sin karriere hos mexicanske UNAM Pumas. Herefter blev det bl.a. til ophold i Kansas, New York, Boston og Chicago, hvor karrieren som professionel blev indstillet. Sorber spillede i alt 67 landskampe under Stars’n’Stripes, hvor han i mange af disse udgjorde midtbaneaksen med sin nye assistent.

Ved dagens pressemøde sagde Sorber følgende om ansættelsen: "Jeg er stadigvæk lidt overrasket over dette, men samtidig også meget stolt, og mest af alt meget motiveret. Siden jeg tog min trænerlicens har jeg ønsket at komme i en position som denne, og det er en drøm at sidde her i dag.

Det vil være arrogant at tro, at folk ikke vil tvivle på mine og Claudios evner som en effektiv trænerduo. Men jeg håber vi kan få den fornødne tillid, så vi kan vise jer, hvorfor valget faldt på netop os. Vi vil gøre alt for at bibeholde de stolte traditioner der er her på stedet, og forventer os meget af den kommende sæson ".

Den nye trænerstab får sin ’debut’ allerede den 8. juli, hvor holdet er draget til noget så utraditionelt som Sydafrika i træningslejr.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_mastro.png[/img]

The Herald ▪ 03.07.07
Silly-season begynder
"Der skulle blot gå 4 dage, før Celtics nye cheftræner satte sig præg på truppen. Den 27-årige venstreback Lee Naylor rejser sydpå til Derby, mens Mastroeni krydser Atlanten. Svingdøren er startet"

Den 2. juli er transfervinduets åbningsdag, og den 2. juli var dagen, hvor Celtic tog det første skridt på vejen mod titelforsvaret. Ind går den 30-årige ”oprydder” Pablo Mastroeni, mens Lee Naylor, som hovedet indikerer, har valgt at returnere til England, hvor sammen med resten af Pride Park-truppen vil kæmpe for overlevelse i Premier League.

Lee Naylor nåede altså blot en enkelt sæson i Skotland, inden England atter trak i den angrebsivrige wingback. Men Naylors afgang skaber en del spørgsmålstegn. I sidste sæson var englænderen startende mand som venstre back, og spillede i alt 32 kampe i løbet af sæsonen. Det hul skal nu udfyldes, og det bliver det i hvert fald ikke af Mastroeni. Og salget af Naylor skyldtes i hvert fald ikke hans præstationer, i og med han var en del af et relativt velsammenspillet forsvar, der var blandt ligaens bedste.

Celtics nye mand med det sydlandsk klingende navn Pablo Mastroeni, er nok et meget ubeskrevet blad for mange. Og hvis det fanger nogens opmærksomhed, så er det nok fordi Mastroeni huskes for en voldsom tackling mod Italiens Francesco Totti under sidste års verdensmesterskaber, hvilket resulterede i tre spilledages karantæne. Men Mastroeni kan forhåbentlig mere end svinestreger. Han har de seneste to år været udtaget til MLS AllStar hold, og skulle også have været med den 19. juli, hvor de amerikanske AllStars gæster Celtic på det skotske nationalstadion Hampden Park.

Hvad Mastroenis rolle på Celtic holdet bliver, står dog hen i det uvisse. Han har i sin karriere spillet både i forsvaret og på den defensive/centrale midtbane, og da alle disse pladser i øjeblikket er optaget, må han derfor regnes som en stærk breddespiller, med stor international erfaring. Hvis denne teori holder, kommer den 30-årige amerikaner altså til at gardere for den blot 20-årige Evander Sno, der sidste sæson spillede den danske veteran Thomas Gravesen af holdet.

Udover den førnævnte afgang af Lee Naylor, meldes en af sidste sæsons helt store profiler også væk. Shunsuke Nakamura skulle efterfølgende have spurgt ledelsen om at finde ham en passende klub, eftersom han føler, at han har opnået alt hvad der er muligt i Skotland. Dette stiller også et stort spørgsmålstegn ved kontrakten med Kiko Mizuno, der efter planen skulle være ankommet i Glasgow, men endnu ikke har gjort væsen af sig.
Et andet navn, der nærmest med statsgaranti kan regnes som fortid i den tværstribede trøje er Bobo Baldé, der havde store problemer med at spille sig på holdet i sidste sæson.

Mastroeni har fået tildelt trøjenummer 32, og har straks rejst til Sydafrika, for at være en del af holdets træningslejr. På netop denne træningslejr befinder hverken Nakamura eller Baldé ikke.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_vdv.png[/img]

The Herald ▪ 07.07.07
Enter Van der Vaart, Exit Nakamura
"Indtil videre har Celtic med sikkerhed gjort en ting i denne sæson, nemlig at splitte deres fanskare. Sidste sæsons store profil Nakamura skifter til Bayern München, og erstatningen ligeså fundet i Tyskland. Rafael van der Vaart skifter til Celtic"

I sidste sæson var en ting sikkert. Hvis holdet spillede svingende, hvis angriberne var uskarpe, og holdet manglede kreativitet, så skulle man blot slå bolden ud til højre. Den 28-årige Shinsuke Nakamura var en af de bærende kræfter bag den 42. titel, og bestemt en af de spillere, som tilhængerne ønskede at holde på. Men succes avler succes, og når man først har smagt sejrens sødme, så vil man oftest gerne opnå endnu mere – og Nakamura er her ikke anderledes end andre. Superstjernestatus har han allerede opnået i hjemlandet, men i Europa er han er aldrig rigtig blevet anerkendt som den strålende teknikker han er, hvilket nok ligger som baggrund for dette skifte.
I FC Bayern München er den lokale opbakning måske ikke engang større end den er i Celtic, men presset, såvel som mediedækningen af det tyske storhold må siges at være meget større.
Skiftet til ”FC Hollywood” er for Celtic et rekordhøjt salg, hvilket betyder det overgår Stilyan Petrovs transferrekord på £6.500.000, en rekord der blev sat, da han i sidste sæson skiftede til Aston Villa.

Erstatningen for Nakamura er så sandelig et spændende, men også meget usikkert kort. Han kan blive en utrolig trumf, men også bare endnu en spiller, på en allerede stærkt besat midtbane. Der har aldrig været nogen tvivl om Van der Vaarts talent, men ’prædikatet’ evighedstalent siger i øjeblikket meget om Van der Vaarts nuværende omdømme. For to år siden tog den 24-årige landsholdsspiller skiftet fra barndomsklubben Ajax til tyske HSV, hvor han øjeblikkeligt fik et stort gennembrud i Bundesligaen. Og Van der Vaart har da også været en af de absolut største profiler i den tyske liga, men mangler alligevel stadigvæk lidt endnu, før han indfrier de tårnhøje forventninger, som der i Ajax-tiden blev skabt.

Rollen for Van der Vaart er klar. Han skal være den spilskabende spiller på midtbanen, hvor han skal fodre landsmanden Vennegoor of Hesselink oppe foran, og de kommende klubkammerater McGeady og Brown på kanterne.

Hvis Van der Vaart slår igennem, vil folk med sikkerhed glemme alt om Nakamura. Intet ondt ord om japaneren, men potentialet i Van der Vaart er simpelthen bare større. Men det er også det berømte, og berygtede, p-ord, der nok skræmmer mange tilhængere. Hvorfor skifte en etableret stjerner (der dog var utilfreds) ud med en spiller, som man ikke med sikkerhed ved hvad kan? Og så for en sum, som klubben aldrig har været i nærheden af at bruge?

Det indikerer i hvert fald en ting, som man i disse dage så sandeligt må sande på Celtic Park. Tiderne skifter, og et nyt Celtic er ved at tage form.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_allstar.png[/img]

The Herald ▪ 19.07.07
All-Stars uden chance
"En årlig tradition i den amerikanske Major League Soccer er årets All-Star hold. I år bestående af bl.a. David Beckham, Celestine Babayaro og Landon Donovan, måtte All-Star holdet indse, at stjerner ikke nødvendigvis udgør et hold, i deres opgør mod Celtic"[float=right]Venskabskampe
Kaizer Chiefs ▪ Celtic – 2:3
Jomo Cosmos ▪ Celtic – 0:3
Celtic ▪ Ajax – 1:1
Celtic ▪ Everton – 0:1

MLS All-Stars 2007
Celtic ▪ MLS All-Stars – 4:0[/float]

Den årlige tradition kom i år til Skotland. Sidste år besejrede de amerikanske stjerner engelske Chelsea med 1-0, men i år kunne holdet, der er valgt af den amerikanske befolkning, altså ikke kapere med modstanden. Den stod på hollandsk dominans fra Celtics side, og hele 4-0 blev det endelige resultat, i opvisningskampen på Hampden Park, der blev overværet af hele 52.500 mennesker, hvoraf mange var amerikanske turister, rejst langvejs for at se deres lokale som internationale helte.

Kampen startede ud i et roligt, venskabeligt tempo, og det var All-Star holdet, ført an af David Beckham, der stod for initiativet. Boldomgangen hos ’amerikanerne’ var som forventet ikke helt skarp, i og med størstedelen af spillerne til daglig er modstandere – men de fik tilspillet sig chancer, og også hvad man troede ville blive første halvlegs største. I det 26. minut lavede veteran Steve Ralston en giftig bold fra dybden, hvilket havnede i fødderne på den tidligere Aston Villa angriber Juan Pablo Ángel. Colombianeren var herefter helt alene med Boruc, men den store polak var holdt nerverne i ro, og greb sikkert Ángels forsøg.

Friløberen var som nævnt kampens største chance, men det var indtil Celestine Babayaro skubbede lidt for hårdt til Celtics Aiden McGeady ved kanten af eget forsvarsfelt. Dette resulterede i et frispark, hvor debutant Rafael Van der Vaart køligt passerede 39-årige Pat Onstad i målet, og dermed sikrede ’hjemmeholdet’ føringen.

I anden halvleg stod der på mere dominans fra en hollænder, men denne gang fra langlemmede Jan Vennegoor of Hesselink. Hollænderen med det komplicerede navn scorede to gange, inden Van der Vaart i overtiden lukkede kampen af med stillingen 4-0.

Og resultatet af opvisningskampen var særdeles positivt set med Celtic briller på. I en optaktsfase der har været meget svingende, hvor man først i Sydafrika vandt relativt nemt over Kaizer Chiefs og Jomo Cosmos. På Celtic Park har man taget imod Ajax og Everton, to kampe der har rejst en del spørgsmål, eftersom spillet i disse bestemt ikke har været overbevisende. Men disse kampe er i aften glemt for en stund, for i aften er Celtic ovenpå.

Den sidste udfordring inden ligaen starter bliver venskabsklubben Clyde, der på Broadwood Stadium den 26. juli tager imod ”The Bhoys”

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_optakt.png[/img]

The Herald ▪ 01.08.07
Optakt til 2007/2008
"Forstærket eller svækket? Vi har oversigten over Celtics trup inden sæsonen sparkes i gang."

Det har været alt andet end roligt for ”The Bhoys” i denne ’silly-season’. Godt nok har svingdøren ikke været så aktiv som man har kunnet frygtet (eller håbet), men ændringer er der blevet lavet.

I dag blev yderligere tre nyindkøb præsenteret, men det bliver næppe spillere, som bliver registreret på førsteholdet i denne sæson. Der er tale om det 17-årige talent Alex Nimo, der skifter til Celtic pr. fri transfer efter årsskiftet. Nimo er født i Liberia, men har levet størstedelen af sit liv i USA, hvor han har repræsenteret Real Salt Lake. Han har også spillet for USA's ungdomslandshold. Derudover har klubben købt irske James Dermody fra Kilkenny for den beskende sum £1.000, samt New England Revolutions U20 landsholdsspiller Michael Videira, der skifter pr. 1. juli næste år.

Men denne artikel skal ikke handle om fremtiden. Den skal handle om nutiden, og holdets styrke i denne sæson. Vi har, meget pædagogisk delt holdet ind i fire kategorier (målmænd, forsvar, midtbanespillere samt angreb), og herefter kategoriseret på en 5 stjerne skala, hvor 5 er verdensklasse, og 1 er dumpet.

Målmændene

Spillere: 1. Artur Boruc – 21. Mark Brown

Der er god konkurrence om pladsen mellem stængerne på Celtic Park, og både førstemålmand Boruc og reserven Brown har kvaliteterne til at stå i Premier League. Den polske landsholdskeeper regnes af mange for en af kontinentets bedste, og er nok også den bedste i ligaen. Boruc er en fantastisk skudstopper, og var i sidste sæson flere gange holdets redningsmand, da det så aller sortest ud. Boruc er dog svag i luftspillet, hvor han til tider kommer til at se meget dårlig ud. Her er Brown bedre allround, men mangler et niveau eller to, for at komme helt op og true Boruc.

Men Boruc er også en eftertragtet herre, og eftersom storklubber som Arsenal og AC Milan ifølge rygter skulle være interesseret i Celtics sidste skanse, kan det meget muligt være Borucs sidste sæson i Celtic, inden de absolutte storklubber får kløerne i målmanden

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"> - 4 ud af 5 stjerner. Højt niveau, god bredde.

Forsvaret

Spillere: 2. Andreas Hinkel – 3. Mark Wilson – 4. Stephen McManus – 5. Gary Caldwell – 16. John Kennedy – 17. Steven Pressley – 24. Jean-Joël Perrier-Doumbé – 25. Darren O’Dea

De startende fire forsvarsspillere udgør nok den stærkeste i ligaen. Alle fire har repræsenteret deres respektive landshold. McManus og Caldwell spiller sammen i ligaen såvel som for Skotland, og har derfor stor indbyrdes forståelse og et godt samarbejde. Reserverne for McManus og Caldwell hedder Kennedy og Pressley, og også de har været i kampe for Skotland. Kennedy er en fremtidens mand, mens Pressley er holdets alderspræsident på 33. Dybden er god, og spillerne har de fornødne egenskaber til at kunne gøre det godt.

På backpladserne har man som bekendt mistet Lee Naylor, uden at hente nogen ny forstærkning ind. Dette giver plads til Mark Wilson, der nu starter som venstre back. Wilson har spillet 19 U21 landsholdskampe for Skotland, og står foran sit store gennembrud i klubben. Hvis det går som planlagt, ligner han en sikker man på venstrebacken i mange år. Højreback Andreas Hinkel er ny mand i Celtic-trøjen, og kommer fra et ophold i spanske Sevilla, der ikke gik helt som håbet. Det blev blot til 12 kampe i Sevilla trøjen for tyskeren, inden han altså rejse mod nord. Eftersom Hinkel har spillede så få kampe sidste år, er forventninger da også tårnhøje til tyskeren, eftersom hans niveau da han spillede hos Stuttgart, var godt nok til at give en startende plads på landsholdet.

Reserverne for Wilson og Hinkel hedder Jean-Joël Perrier-Doumbé og O’Dea. Doumbé spillede sidste sæson fire kampe for klubben, og kommer forhåbentlig til at vise lidt mere i år – Takterne i opstartsfasen har dog været positive. O’Dea er et produkt at klubbens talentakademi, og spillede sidste år 14 kampe for førsteholdet. Han forventes at skulle agere reserve for Wilson, men kan også spille centralt.

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"> - 3 ud af 5 – Høj klasse nationalt, ikke skræmmende internationalt.

Midtbanen

Spillere: 7. Rafael van der Vaart – 8. Scott Brown – 11. Paul Hartley – 13. Aiden McGeady – 15. Evander Sno – 18. Massimo Donati – 19. Barry Robson – 32. Pablo Mastroeni

Der er mange spillere at vælge imellem, men også mange pladser at udfylde. I Celtics 4-2-3-1 opstilling, Sorber/Reyna har spillet med siden første træningskamp i Sydafrika, kræves der et stor løbearbejde på den centrale midtbane, hvilket gør man må antage, at det bliver en startende kombination af Sno/Donati. Begge spillere er stærke begge veje, hvor Sno er en typisk boks-til-boks spiller, og nok den mest defensive af de to. De har et stor løbpensum, og er kendt for at give sig fuldt ud. Derudover har Donati også et godt offensivt våben i form at sit højreben. I optaktsfasen har han nettet to gange, og på trods af italieneren ikke har et ry som målscorer, kan vi meget vel se en stærk offensiv sæson fra hans side.
Reserverne for Donati hedder Mastroeni/Hartley. Mastroeni er nok midtbanens mest defensive mand, og vil, når han spiller, udelukkende være at finde i rollen som defensiv oprydder. Offensivt har han ikke meget at byde med – Men det har Hartley derimod.

Den offensive midtbane styres af playmaker Rafael Van der Vaart, hvor han flankeres af Brown til højre og McGeady til venstre. Brown er en teknisk begavet kantspiller, der har en tendens til at gå mere ind i banen, end egentlig befinde sig helt ude på kanten. Han har hurtigheden til at tage raids og kombinere med højreback Hinkel. På venstrekanten er McGeady lidt en modsætning. En hurtig løber med lidt ringere teknik, dog har hans indlæg oftest en fin kvalitet. Han kan sætte de fleste forsvarsspillere i ligaen til vægs, og hvis han fortsætter sin udvikling, bliver han blandt de vigtigste spillere for holdet.
Presset bliver med sikkerhed størst på Van der Vaart, der grundet den store transfersum forventes at skulle levere fra første dommerfløjt. I optaktsfasen har Van der Vaart virket meget skarp, og forhåbentlig kan han bygge videre på den, og erobre tilhængernes hjerter på Celtic Park.

Barry Robson er den eneste egentlige reserve for kantspillerne, hvilket må siges at være en anelse tyndt. Men der er mange unge opkomlinge på klubbens lavere rangerede hold, som forhåbentlig får chancen i de mindre kampe. Derudover kan forward Scott McDonald forhåbentlig også aflast Van der Vaart i rollen som playmaker.

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"> - 3 ud af 5 – Bredden mangler. Midtbanen kommer sandsynligvis til at leve og dø med Van der Vaarts præstationer.

Angrebet

Spillere: 10. Jan Vennegoor of Hesselink – 14. Derek Riordan – 20. Giorgos Samaras – 27. Scott McDonald.

Det er svært at styrken af Celtics angreb i denne sæson. Jan Vennegoor of Hesselink har alle egenskaberne til at blive en stor spiller for klubben, men har endnu manglet lidt, for at blive den stjerne man kunne forvente. Derek Riordan har et omdømme som en humørspiller, men den 24-årige hurtigløber får forhåbentlig chancen for at bevise sit potentiale i år.
Giorgios Samaras forventes at være 3. valget oppe foran, og den unge græker er eftertragtet af mange af Europas storhold. Lejesvenden har ikke vist noget spektakulært i opstartsfasen, og kommer nok til at sidde meget på bænken. Det samme kan kun siges om Scott McDonald, som dog vil få spilletid på midtbanen.

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"> - 3 ud af 5 – Nok holdets svageste punkt. Nationalt kan de nok godt levere, men internationalt får klubben nok problemer. Mangler en profil.

Konklusion

Forvirret? Fortvivlet? Nok nærmere det første. Hvis intentionen var at besvare spørgsmålet om, hvorvidt holdet var forstærket eller svækket, ja så er vi nok ikke kommet et skridt nærmere. Holdet virker som storfavorit til at generobe mesterskaber i Skotland, men det er mere tvivlsomt, hvorvidt ambitionerne i Europa kan blive realiseret. Der er meget potentiale, der står hen i det uvisse. Et er sikkert. Celtic skal nok være med i kampen om medajler.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_riordan.png[/img]

The Herald ▪ 13.08.07
Fornuftig start på sæsonen
"Celtic har startet sæsonen med to sejre – Kilmarnock blev sikkert besejret hjemme, mens Falkirk på udebane gav modstand, men til sidst måtte lægge sig. I overmorgen venter Spartak Moskva"[float=right]Premier League
Celtic ▪ Kilmarnock – 2:0
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 1-0: Jan Vennegoor of Hesselink (15)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 2-0: Derek Riordan (69)

Falkirk ▪ Celtic – 1:2
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 0-1: Stephen McManus (75)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 1-1: Billy Clarke (89)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 1-2: Jan Vennegoor of Hesselink (90)[/float]

Starten på sæsonen er for Celtic gået helt efter bogen. På hjemmebane, i nye trøjer, med nye spillere – men i de samme, gamle omgivelser, startede ”The Hoops” ud med lyn og torden, og efter 10 minutter havde holdet haft fire skud indenfor rammen, og en på overliggeren. Højst overraskende startede holdet med Paul Mastroeni som venstre back, og han startede også det angreb, der senere skulle vise sig at være målgivende. Efter et indkast spillede Mastroeni bolden op ad banen, hvor han fandt en Aiden McGeady i hopla. Den 21-årige venstrekant afdriblede to Kilmarnok folk, lavede en dribling ind i banen, hvorefter han sendte et velplaceret indlæg ind i hovedet på tårnhøje Vennegoor of Hesselink, der uden problemer lagde pandebrasken på bolden. Allan Combe var chanceløs i Kilmarnock målet, og Vennegoor of Hesselink sagde tak for tilliden til trænerduoen, der inden kampen valgte Hesselink frem for Riordan helt oppe foran.

De 59.997 tilskuere fik valuta for alle pengene, og hele første halvleg var et stort bombardement af Kilmarnock feltet. Vennegoor var tæt på at øge flere gange, ligesom Massimo Donati havde et nærgående langskud. The Bhoys måtte altså gå til halvleg med en spinkel 1-0 føring, i en kamp de dominerede totalt.

Fra anden halvlegs start kom den ’vragede’ Derek Riordan så på banen, og hvis Vennegoor havde noget at bevise, så havde Riordan så sandelig også. I det 49. minut havde han ramt både højre og venstre stolpe, og i det 56. minut fik han et mål underkendt. Riordan kom dog på tavlen efter 69 minutter. Rafael Van der Vaart spillede en lang bold i dybden, Riordan modtog den, hvorefter han var alene, med kun målmanden der skulle passeres. Med en kølig inderside lagde han bolden i venstre målhjørne, hvorefter ”The Jungle” gik helt amok i fejringen af Riordans mål.

I kampens sidste halvdel faldt tempoet lidt ud, og det nye Celtic-hold virkede relativt tilfredse med en 2-0 sejr – et resultat der ikke var dominansen værdig.

Ugen efter gæstede Celtic som bekendt Falkirk, i en kamp der på mange måder var en modsætning til åbningskampen. Celtic dominerede ganske vist, men der manglede lidt gnist og flow, og holdet kunne ikke rigtigt bryde igennem hjemmeholdets forsvar.

Ved halvleg var stillingen 0-0, og i halvlegen blev Celtics forsøg mere og mere desperate. Det var åbenlyst for enhver at de havde åbnet mere for gassen, men det der blev lukket ud, var ikke nok til at score. Men det blev der heldigvis ændret på.

I det 75. minut steg Stephen McManus til vejrs efter et hjørnespark, og anføreren gav gæsterne en vital føring i en kamp, der i den grad havde savnet mål.

På trods af føringen bevarede Celtic det høje pres, og hvilket kom til at koste dyrt. I det 89. minut tilspillede Falkirk sig en gylden kontrachance, og efter en velplaceret tværaflevering fra Graham Barrett kunne indskifteren Billy Clarke notere sig for det udlignende mål – 1-1.

Hvad der lignede et utroligt skuffende Celtic resultat, blev heldigvis vendt lige så hurtigt, som da de kom bagud. Rafael Van der Vaart sendte i det 93. minut bolden indover på et hjørnespark, hvor Falkirks Darren Barr kom højest. Herefter røg bolden ud til Evander Sno, der prompte sendte bolden tilbage til Van der Vaart. Han prøvede igen, og her fandt han fyrtårnet på 1.96m, Jan Vennegoor of Hesselink. Hollænderen kunne hermed skrive mål nummer 2 ind på kontoen.

Efter de to kampe, har Celtic fået det fornødne overskud, som de får brug for i Champions League kvallen. Om to dage venter Spartak Moskva, et hold som Celtic burde kunne håndtere uden større problemer.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_ramsey.png[/img]

The Herald ▪ 17.08.07
Wonderkid
"Den blot 16-årige walisiske midtbanespiller Aaron Ramsey skriver med Celtic"

Vi så tidligt i august at klubben skrev kontrakt med tre yngre spillere, og nu kommer så den fjerde – og suverænt mest markante. Aaron Ramsey er blot 16 år, og har blot en kamp som professionel på bagen. Men det har ikke hindret Celtic i at punge ud. Den centrale midtbanemand skiftede pr. dags dato for £3.000.000, og har skrevet en kontrakt med Celtic, der holder ham indtil år 2011.

Ramsey er af mange regnet som et af tidens største talenter, og er allerede som 16-årig udtaget til det walisiske U21-landshold. Men det er meget svært at sige, hvor meget vi kan forvente os af Ramsey allerede nu. Det er før set, at så helt unge talenter får chancen i en ung alder, og det har før givet pote. Et glimrende eksempel på dette er AC Milans Paolo Maldini, der stort set har spillet fast siden han fyldte 17.

Når man vælger at bruge £3.000.000 på en spiller, så er det ikke for at udvikle et talent – Så er det for at forstærke førsteholdstruppen. Og hvis det er planen, så lyder handlen også fornuftig. Hos Cardiff City, der er blandt kandidaterne i The Championship, startede han i sæsonpræmieren, hvilket uden tvivl betød, at man der ville have brugt ham fast. Og derfor må der også være en mulighed for at se Ramsey i aktion relativt snart. I starten vil han højst sandsynligt ryge under Paul Hartleys vinger, og blive oplært af den 31-årige skotte. Og om nogle måneder kan det være, at Hartleys værste konkurrent kan blive selvsamme Ramsey.

Om skiftet sagde Ramsey selv følgende: "Jeg er rigtig stolt over at trække i Celtic trøjen, og vil gøre alt for ikke at skuffe. Det er ikke hver dag man får muligheden for at skifte til et af Storbritanniens største hold. Derudover har holdet en spændende trup, og jeg glæder mig til at udvikle mit talent i Skotland "

Ramsey fik ikke debut i 3-1 sejren mod Spartak Moskva, men var dog rejst med holdet, og sad på stadion side om side med legendariske Paul McStay. En herre, der med sikkerhed også vil få stor indflydelse i udviklingen af Ramsey.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_cld.png[/img]

The Herald ▪ 01.09.07
Champions League lodtrækningen
"I dag blev gruppespillet til dette års Champions League trukket. Celtic kommer til at sidde hårdt i det, og er havnet i gruppe B. De frygtindgydende modstandere hedder Chelsea, Roma og Besiktas"[float=right]Gruppe B
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/england.png"> 1. Chelsea
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/it.png"> 2. Roma
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/sc.png"> 3. Celtic
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/tr.png"> 4. Besiktas

Kvalifikation
Spartak Moskva ▪ Celtic – 1:3
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 0-1: Scott McDonald (22)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 0-2: Rafael Van der Vaart (37)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 1-2: Martin Jiranek
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 1-3: Scott McDonald (63)

Celtic ▪ Spartak Moskva – 1:0
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 1-0: Rafael Van der Vaart (50)
[/float]

Celtics ambitioner om en sejr i europæisk fodbold kan meget vel blive i år – men efter alt at dømme, ligner dette års Champions League blot en opvarmningsturnering til UEFA Cuppen. Som bekendt giver en 3. plads i gruppespillet direkte adgang til UEFA Cuppens knockoutrunder, og gruppelodtrækningen taget i betragtning, går Celtic 6 hårde kampe i møde.

De engelske mestre fra Chelsea har startet sæsonen ud i samme stil som de sluttede, og ligger øjeblikkeligt nummer 2 i ligaen, ubesejret efter fire kampe, á points med lokalrivalerne fra Tottenham. De har forstærket sig med spillere som Florent Malouda, Steve Sidwell, Belletti, Alex og Claudio Pizzarro, og har en ufatteligt bred og stærk trup, ført an af Frank Lampard.

Roma har dog ikke fået en god start som man kunne have ønsket, og ligger øjeblikkeligt på en 18. plads. Men efter blot en spillerunde, siger det egentlig ikke særlig meget. Specielt ikke når nederlaget var til Juventus, der forventes igen at skulle til at kæmpe med om mesterskabet. Roma har modsat Chelsea ikke forstærket sig specielt meget, men har dog købt flere spillere for fremtiden, blandt andet den argentinske tekniker Pablo Piatti. De italienske vicemestre lå i andet seedningslag, og ligner i hvert fald på papiret også et hold, som kan give Celtic alvorlige problemer.

I fjerde seedningslag kom Besiktas, det eneste hold som Celtic, igen på papiret, burde dominere. Men af holdende i det fjerde seedningslag ligner Besiktas det stærkeste, måske med undtagelse af Celtics ærkerivalerne fra Rangers. Besiktas har senest vundet den tyrkiske Süper Lig i 2003, men er hvert år med om buddet, hvor der kæmpes mod Galatasaray og Fenerbache.

Cheftræner for Celtic, Mike Sorber, sagde følgende om dagens lodtrækning: "Tja, det kunne jo ikke have gået meget værre. Men sådan som vi ser det, så handler det mere om hvordan vi spiller, og ikke hvem vi spiller imod. Vi har et hold, der på dagen kan spille op imod det bedste. Vi kan ikke lade vores resultater styres af tilfældigheder som disse, og derfor vil jeg mene, at vi i vores forberedelser har taget forbehold for dette. Jeg kan ikke glæde mig til at komme i gang, og vise de øvrige Europæiske storhold hvor stærke vi er”.

Celtic starter turneringen ud mod Besiktas på udebane, hvorefter Roma gæster Celtic Park, og Celtic rejser sydpå til London og Stamford Bridge.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_oldfirm1.png[/img]

The Herald ▪ 20.10.07
The Old Firm – Første del [float=right]Rangers ▪ Celtic – 1:2
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 1-0: Nacho Novo (36)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 1-1: Rafael Van der Vaart (39)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 1-2: Rafael Van der Vaart (72)[/float]

"Round one. Fight. Et af fodboldens mest legendariske opgør fandt i går sted, da Rangers hjemme tog imod ærkerivalerne fra Celtic. Og som altid, var det et brag fra første dommerfløjt"

Noget af det magiske ved fodbold er, når en kamp mellem to jævnbyrdige mandskaber kan gå hen og blive et fænomen, der optager en hel befolkning. En kamp der ikke handler om den runde bold, men om religion, traditioner, landegrænser – og vigtigst af alt, kærligheden til holdet. Og kan findes i en fodboldkamp, ja så er det ”the Old Firm”. Protestantiske Rangers og katolske Celtic var inden dagens opgør á points i ligaen, hvilket betød at der stod end ’bare’ sejren på spil, men også førstepladsen i Bank of Scotland Premier League.

I og med Rangers var hjemmeholdet, var det også dem, der tog teten. Og i dag virkede det som om, at de havde det nødvendige overskud, og lignede fra starten af det hold, der kunne tilføje endnu en sejr til kontoen, og øge deres indbyrdes statistik til 111 sejre.

Den nyerhvervede ligatopscorer Claude Darcheville lignede en mand, der var meget ivrig for at score i sit første ”Old Firm”, og var gang på gang tæt på at passere Artur Boruc, der dog også så uhyggeligt veloplagt ud. I det 16. minut fik Darcheville ’endelig’ hul på byllen, men måtte dog kort efter realisere, at hans mål var blevet annulleret. Den hurtige franskmand stod offside i afleveringsøjeblikket, og Celtic undgik en alt for tidlig scoring.

Men Rangers ville frem i verden. Efter nogle velspillede kombinationer på midtbanen fandt anfører Berry Ferguson en fri Nacho Novo, og spanieren løb uden problemer fra den landsholdsvragede Stephen McManus, og åbnede kampen. 36 minutter spillet, 1-0 til hjemmeholdet.

Og dette var begyndelsen på et gevaldigt pres, ført an af Celtics midtbanekreatør Rafael Van der Vaart. Den blot 16-årige Aaron Ramsey, der så overraskende god ud i sit første opgør mod Rangers, fandt en fri Jan Vennegoor of Hesselink i feltet. Men det gjorde Sasa Papac også. Bosnieren gav sin hollandske modstander lidt for meget kærlighed, hvilket resulterede i et straffespark. Rangers gik fra himmel til helvede på tre minutter. Ved 9-meter mærket stod en målrettet Rafael Van der Vaart, der med et køligt spark udlignede føringen – Og nu var holdene tilbage hvor de startede.

Pausestillingen holdt også i kampen, der øjensynligt blev spillet med mange nerver.

Fra starten af anden halvleg skete der noget uventet i kampen. Rangers dominans blev mindre og mindre, og det var nu Celtic der havde overtaget. Gode kombinationer på midtbanen af slideren Mastroeni og elegantier Van der Vaart førte til nogle giftige afslutninger, men som det har været i hele sæsonen, har skarpheden oppe foran manglet. I dag var hverken Vennegoor of Hesselink, eller hans afløser Scott McDonald skarpe nok. De stod for i alt 5 skud, hvor ingen af dem var indenfor målrammen.
Og derfor måtte Van der Vaart føre sagen i egen hånd. På et hjørnespark lagde hollænderen den indover, i håbet om at finde Kennedy eller McManus. Men Rangers sendte øjeblikkeligt bolden retur, hvor den velspillende hollænder forsøget endnu engang – uden held. Men Steven Whitaker headede bolden tilbage i fødderne på Van der Vaart, der nu var på skudhold på kanten af feltet. Kort efter satte dommer Paul Docherty endnu en streg ud for Van der Vaart i kamprapporten – Et drøn af et skud gjorde Allan McGregor i Rangers målet chanceløs, og gæsterne havde føringen.

Rangers prøvede forgæves at komme igen, men kom ikke igennem en velspillende Celtic defensiv, i dag ledet an af Pablo Mastroeni. Kampens endelige resultat betød at Celtic fortsat bevarede førstepladsen, dog med en 3-points føring, hvilket med sikkerhed betyder glade dage på Celtic Park. Førsteprioriteten for klubben er med sikkerhed at vinde ligaen igen, men med skæbnesvangre kampe i Champions League i vente, er værdien af dette resultat med sikkerhed mere værd en tre points.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_mcd.png[/img]

The Herald ▪ 21.12.07
Europæiske overaskelser
"For en uge siden led Celtic nederlag til Roma, men allerede på forhånd var udfaldet af kampens resultat ligegyldigt. Mens Rangers skuffende sluttede sidst, går Celtic videre i turneringen."[float=right]Gruppe B
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/england.png"> 1. Chelsea - 16pts
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/sc.png"> 2. Celtic - 8 pts.
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/it.png"> 3. Roma - 6 pts.
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/tr.png"> 4. Besiktas - 4 pts.

Kvalifikation
Besiktas ▪ Celtic – 2:3
Celtic ▪ Roma – 0:0
Chelsea ▪ Celtic – 3:0
Celtic ▪ Chelsea – 1:1
Celtic ▪ Besiktas – 4:0
Roma ▪ Celtic – 2:0
[/float]

I gruppe B ville de fleste nok have spået om Roma og Chelsea som de sikre ’gruppevindere’, med Celtic som en darkhorse, og Besiktas helt ude i skyggen. Men i størstedelen af gruppespillet har det faktisk været Roma, der har leveret under evne.

I dagens opgør leverede holdet lidt magi, og fik da også reddet en smule af æren, i og med holdet byttede placering med Besiktas, og sikrede sig den vigtige billet til UEFA Cuppen. I Rom leverede romerne nok deres bedste kamp i turneringen, og vandt sikkert 2-0 over Celtic, der fortsat havde offensive problemer. ”The Bhoys” fik tilspillet sig en del chancer, men oppe foran var Scott McDonald som sædvanlig ineffektiv, og hvis ens ene angriber ikke scorer mål, kan håbet om en sejr ikke være stort. Roma åbnede opgøret efter 9 minutter, hvor Philippe Mexès scorede på et flot hovedstød. Kampen flød herefter frem og tilbage, og selvom der kom en smule spænding i løbet af anden halvleg, blev kampen aldrig specielt seværdig. Francesco Totti øgede i de døende minutter, scorede altså til 2-0 – kampens resultat.

I de øvrige grupper var der også en del overraskelser. I gruppe D leverede CSKA Moskva tre gode resultater, og slog dermed forhåndsfavoritten Benfica ud i kampen om det eftertragtede trofæ. Hvad der måske er endnu mere overraskende er, at de græske mestre fra Olympiakos også avancerede. Werder Bremen og Marseille er normalt hold man vil rangere over holdet fra Piraeus, men ikke i år. Grækerne har spillet fantastisk på hjemmebane, og også formået at spille fornuftig fodbold uden for grækenland. I gruppe G leverede Glasgow Rangers en skuffende indsats og endte på 4. Pladsen, efter Lazio, Ajax og gruppevinderne Barcelona.

Men turneringens hidtil største overraskelse findes på topscorerlisten. Den 22-årige colombianer Dayro Moreno er ikke et navn, der giver meget genklang i selv de mest velvidende fodboldkredse. Eller det var det i hvert fald ikke før i år. Hele 8 mål har han scoret, hvoraf 6 af disse var i gruppespillet. Men eftersom Steaua Bucharest ikke gik videre, mål Dayro Moreno formentlig give sin titel som topscorer væk, når turneringen bevæger sig over i den sene fase.

I første knockoutrunde har Celtic fået en ganske rimelig lodtrækning. Man har her trukket Valencia, der i øjeblikket ligger på 5. pladsen i La Primera, og har ifølge rygter stor intern uro i truppen. Det ville straks have været værre, hvis modstanderen havde heddet Barcelona, Inter eller Manchester United. Første kamp spilles på Celtic Park den 20. februar.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_angreb.png[/img]

The Herald ▪ 24.12.07
Angrebskrisen
"For folk der har fulgt med i dette års Premier League er der ingen tvivl. Celtic har, trods små kriser, og et par skuffende resultater, været årets bedste hold indtil videre. Men på et punkt halter de gevaldigt efter – i angrebet"

Scott McDonald, 10 kampe – 4 mål. Derek Riordan, 9 kampe – 5 mål. Jan Vennegoor of Hesselink, 10 kampe – 4 mål. Giorgios Samaras, 3 kampe – 5 mål. Sammenlagt: 18 mål over 18 kampe.

Egentlig ser det ikke så slemt ud, statistisk set. Alle angriberne har fået scoret et par mål, og har hver i sær slået til, når de andre ikke har kunnet. Problemet er bare, at ingen af de 4 spillere har været stabile, vist nødvendigt kølighed og effektivitet. For at konkretisere denne krise, kommer et eksempel fra klubbens seneste ligakamp. Hjemme mod Hibernian spillede holdet 2-2, og skabte i alt 16 chancer, der sluttede med et skud på mål. Hibernian skabte 3, og scorede heraf på det 2. Angriber Scott McDonald spillede hele kampen, og havde 4 skud mod mål, hvor ingen udgjorde nogen stor trussel.

Og med til historien følger også denne statisk. Celtic er suverænt det mest chanceskabende hold i ligaen, og har en midtbane, der leverer et utal af muligheder for angriberne til at score. Holdets topscorer hedder Rafael Van der Vaart og er midtbanespiller - og hvis hollænderen ikke havde scoret 9 mål, ville Celtic med sikkerhed ikke kunne fejre førstepladsen her i ’juleferien’. Ikke nok med at Van der Vaart har scoret 9 mål, han har også lavet 7 oplæg, og ligger på en delt andenplads i ligaen over disse. Og afleveringerne på midtbanen er der intet at brokke sig over. Evander Sno og Pablo Mastroeni har ligaens suverænt bedste afleveringsprocent, og gennemfører hhv. 89 % og 86 % af deres pasninger. Og på en delt 3. Plads finder man Rafael Van der Vaart.

Problemet for angriberne er altså ikke manglen på chancer. Men manglen på stabilitet. Her kunne man diskutere trænerstabens mangel på tillid til de enkelte angribere. I systemet som de spiller med er der kun plads til en frontløber, der derfor vil have svære arbejdsvilkår, når det gælder om at skabe plads. Men hvis man ser på de kampe McDonald, Riordan og Hesselink har fået, så har det for alle tre tilfælde være flere kampe i træk, hvor man altså har håbet at en af angriberne ville skille sig ud. Men det er endnu ikke sket.

Spørgsmålet er så, hvad der kan gøres, og hvad der bliver gjort, for at få vendt strømmen. Man har diskuteret et systemskifte. En 4-4-2 ville byde på bedre arbejdsvilkår for angriberne, og måske øge mulighederne for sejre. Men indtil videre har 4-2-3-1 systemet fungeret godt for Celtic, og klubben har i forsæsonen opbygget deres hold omkring netop denne opstilling. Derfor skulle der nok investeres i andre spillertyper, for at få dette til at fungere optimalt.

Løsningen ligner derfor en, der kommer til at koste penge. Jan Vennegoor of Hesselink har i den seneste tid været ret udenfor i Celtic truppen, og ikke fået meget spilletid. Scott McDonald har været yderst effektiv i Champions League, men ikke rigtigt sig op i ligaen. Og Derek Riordan har nok været den angriber der har spillet sig flest chancer, men også været den mest ineffektive. Og så er der jo lige Giorgios Samaras. 3 kampe, 5 mål. En løsning kunne være at give grækeren chancen fra start, og lade de højere profilerede stjerner få et ophold på bænken – måske kunne det give blod på tanden.

På rygteplan har Celtic været yderst interesserede i Robbie Keane, en angriber der meget muligt kunne løfte niveauet på Celtic Park. Men hvad der taler imod dette skifte, er nok at Keane er en kende for dyr for holdet. Derudover har Keane fået rigeligt med spilletid for Spurs, selvom et skifte til Celtic nok ville sætte tanker i gang i hovedet på den 27-årige irer.

Celtic spiller på 2. juledag mod Dundee, og herefter foreligger muligheden for at hente en ny angriber. Hvis ikke holdet får forbedret angrebet, bliver kampen om titlen nok meget tættere, end nogen fra ”The Hoops”-ledelsen ønsker.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_mcd2.png[/img]

The Herald ▪ 02.01.08
The Old Firm – Anden del
"Second round. Fight. Der var revanche i luften, da Rangers glædeligt tog turen til Celtic Park. For anden gang gik de blå ind til ”The Old Firm” som favoritter"[float=right]Celtic ▪ Rangers – 3:0
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 1-0: Scott McDonald (11)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 2-0: Scott McDonald (55)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 3-0: Rafael Van der Vaart (90)[/float]

Celtic har ikke spillet godt på det seneste. 1-1 mod St. Mirren, 2-2 mod Hibernian, 1-1 mod Dundee United samt 4-1 mod Gretna har været optakten til braget mod Rangers, hvilket må siges at være under middel. Rangers havde spillet noget bedre, men også haft et hårdere program. Det blev til sejre over Hearts, Hibernian og Motherwell, mens man skuffende måtte indkassere et nederlag i Aberdeen, en klub der har drillet begge af de store hold.

Og det var altså også Rangers der startede kampen bedst. ”The Gers” lagde et højt, uforventet pres, og Celtic, der ganske utraditionelt havde skiftet over til en mere dynamisk 4-4-2, stod stagneret nede på deres egen banehalvdel, konstant under bombardement af Rangers offensiven. Unge Steven Naismith var i dag med fra start, og havde efter 11 minutters spil en stor chance. Efter noget tumult i oprydningen af et Rangers nederlag fik den 20-årige tilkæmpet sig bolden, hvorefter han sparkede en hård og velplaceret bold imod målet. Heldigvis for Celtic var Artur Boruc på plads – og hvis det ikke havde været for Boruc, så kunne det med sikkerhed have set meget værre ud.

Og umiddelbart efter skete der noget uforventet. Rangers-anfører Berry Ferugson tabte bolden i et opspil langt nede på Celtics banehalvdel, hvilket betød at der nu stod på grøn kontra. Evander Sno, der erobrede bolden, sendte den ud til kantspilleren Aiden McGeady, der tog et langt løb op ad venstreflanken. Da McGeady nærmede sig feltet udspillede han Rangers-back Alan Lowing, og lavede en perfekt tværaflevering lige i fødderne på Scott McDonald. Den stærke australier scorede derfor sit første mål i et ”Old Firm”, og sit 6. sæsonmål.

Efter føringsmålet fortsatte Rangers deres pres, velvidende om, at det nu skulle føre til mere end blot farlige chancer. Men gassen var ligesom gået af ballonen, og Celtic Park sang deres hjemmebanehelte frem på banen.

Ved halvlegen var Rangers presset i bund, og der skulle ske mirakler, hvis holdet fra Ibrox skulle komme tilbage.

Og mirakler var der nok af – men herren svarede bønder på vegne af Celtic. Scott McDonald har hele sæsonen været en meget svingende spiller, og været i himlen den ene kamp, og langt nede i kulkælderen den næste. Men i dag viste han det første tegn på stabilitet. Mod Gretna havde han scoret et enkelt mål og lagt op til to, og i dag viste han igen hans fornemme egenskaber. Endnu engang startede angrebet hos Evander Sno, der efter en lang pasning fandt Giorgos Samaras. Samaras lavede en skudfinte, trak to forsvarsspillere med sig, og lavede derefter en tværaflevering til sin angrebspartner McDonald, der uden problemer scorede kampens, og hans, andet mål.

De to angribere var fra sæsonstarten de mest oplagte reserver, men når man bliver valgt til at starte inde i ”The Old Firm”, må rollerne i angrebet være byttet om. På bænken jublede Derek Riordan med, mens Jan Vennegoor of Hesselink højst sandsynligt har klappet hænderne et sted på tribunen, alt imens han spekulerede over hvornår han igen vil få spilletid – og om han overhovedet skal blive i Skotland.

Scenariet fra første halvleg gentog sig. Rangers prøvede desperat at komme tilbage, men i dag var Celtic for stærke. Forsvaret stod stærkt, og især unge Darren O’Dea spillede en brandkamp som venstre back.

I overtiden kom Scott McDonald igen i en hovedrolle. Efter et angreb, der startede helt nede ved Artur Boruc, lagde indskiftede Barry Robson en bold indover til to-måls skytten. McDonald fik en herefter en særdeles hård tur af Rangers stopper Kirk Bradfoot, der i et forgæves forsøg på at stoppe australieren, nærmest hev trøjen af. Omkring stregen af straffesparksfeltet valgte dommer Brian Cassidy at dømme straffespark, hvilket Rafael Van der Vaart vanen tro eksekverede til perfektion. 3-0 – kampens resultat.

Efter dagens spillerunde fører Celtic Premier League med et forspring på 4 points, og samlet 2-0 i indbyrdes opgør, noget man i klubben glæder sig meget over.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_boruc.png[/img]

The Herald ▪ 02.01.08
The Holy Goalie rejser sydpå
"Celtics førstemålmand resjer sydpå, destination: Milano. Den 27-årige landsholdskeeper skifter for rekordbeløb. Celtic forstærker midtbanen med Simon Davies"

Siden Artur ”The Holy Goalie” Boruc kom til klubben, har der ikke været tvivl om, hvem der skulle stå på mål. Polakken har været sikker i målet, og altid givet sig fuldt ud for ”The Hoops”. Evigt energisk kæmpede han om hver en bold, og kunne i denne sæson blot indkassere 14 mål i 22 kampe – og holdt samtidig buret rent i 12.

Men Borucs talenter kunne ’desværre’ ikke gemmes oppe nord på for altid. Som for mange andre målmænd, har Boruc først ’sent’ i karrieren for alvor fået udviklet sit talent, og har netop taget det endelige spring, så han nu kan klassificeres som en verdensklassekeeper. Og ”Il Rossonero” har også måttet punge gevaldigt ud, for at kunne sikre sig Boruc til San Siro. Hele £20.000.000 måtte milaneserne bruge på polakken, hvilket gør ham til verdens 2. dyreste målmand nogensinde, kun efter Gianluigi Buffon.

Nu rejser der sig en del ganske åbne spørgsmål. Hvem skal Borucs arvtager være? Reservekeeper Mark Brown har længe stået i køen, men han har bestemt ikke det niveau, der kræves for at spille topfodbold i Champions League. I Sunderland er den tidligere Hearts målmand Craig Gordon et meget godt bud. Roy Keanes mandskab har ikke leveret som forventet, og den skotske landsholdsmålmand skulle efter sigende være åben for et skifte. Et andet bud kunne være den amerikanske landsholdskeeper Tim Howard, der ligeledes i Everton ikke får udlevet ambitionerne om Champions League. Joe Hart, Shay Given og Chris Kirkland også skulle være muligheder. En stor outsider kunne også være Bielefelds Sydafrikanske landsholdskeeper Rowen Fernandez, der i år har vist flot spil i Bundesligaen.

Og ind ad bagdøren kom Simon Davies. Mens vi skotske medier havde travlt om at tale om Artur Boruc, skiftede den walisiske højrefløj fra engelske Fulham for £650.000. Davies har indtil videre repræsenteret Wales 47 gange, hvori han har bidraget med 5 mål. Han har en fortid hos Everton, Tottenham og Peterborough.

Men Simon Davies er ikke bare endnu en breddespiller. Mike Sorber udtalte nemlig ved indkøbet, at Davies skulle være med til at højne niveauet på midtbanen, og han var sikker på, at han er den rette mand. Mange har siden spurgt sig selv, hvor Sorber dog har fået den idé. Davies har blot spillet 5 kampe i denne sæson på et Fulham hold, der har været i store vanskeligheder, og i øjeblikket befinder sig på 17. pladsen i Premier League, á points med to af holdende under den frygtede nedrykningsstreg.

Til Davies fordel kan man sige, at waliseren altid har vist potentiale. I sine Tottenham dage var han en af de markante profiler på holdet, og var elsket af mange på White Hart Lane. Siden skiftet til Everton, og altså i sidste sæson til Fulham, har hans karriere dog ikke kørt som smurt. Det har været småt med spilletid, og de gange han har fået chancen, har han ikke leveret. I Celtic vil han komme til at konkurrere med en storspillende Scott Brown, så han har i hvert fald en udfordring. Købet af Davies sætter også et punktum i rygterne om Barry Robsons rolle i Celtic. Efter alt at dømme er den 29-årige altmuligmand nu fortid i klubben.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_given.png[/img]

The Herald ▪ 31.01.08
Irsk invasion
"To irere rejser over grænsen. Erstatningen for Artur Boruc er 31 år, har spillet 86 landskampe for det irske landshold og hedder Shay Given. Med sig tager han rejsekammerat og landsholdskollega Stephen Carr"

Fortvivlelsen var stor efter Artur Boruc forlod Glasgow. Hvad nu? spurgte man. Artur Boruc havde stået storset alle kampe siden hans ankomst i 2006, og lignede egentlig en mand, der meget vel kunne have blevet i Skotland for altid. Han trivedes overordentligt godt i byen, og stod blændende for Celtic – Alle var glade. Men alle kender efterhånden historie. Boruc fik et tilbud fra giganterne AC Milan, og væk var han.

Tomrummet efter Boruc er stadigvæk enormt, og selvom Shay Given har et overordentligt godt navn, har han alligevel meget at bevise. Reservemålmand Mark Brown stod i Borucs fravær tre kampe, tre kampe der alle blev vundet, men kampe, hvor defensiven ej var lige så stærk, som den var inden polakkens afgang. Boruc havde altså ikke bare indflydelse på hvad der skete i målfeltet, men var også en dirigent for sine forsvarsspillere. De havde en god indbyrdes forståelse, og de stolede på hinanden.

Og alt dette skal først til at opbygges med Given nu, i en tid, hvor tillid betyder alt. Om en måned skal klubben møde Valencia i Champions League, og forhåbentlig er det med en Given, der har fået en god start i Skotland. For få år siden var Given regnet som en af de bedste målmænd i Storbritannien, men med Newcastles konstante krise, er Givens profil også faldet. I de 20 kampe, han stod for Newcastle i dette års Premier League, har han ladet 29 skud passere ham, hvilket må siges at være nogenlunde, men på ingen måde imponerende. Newcastle ligger dog fortsat og roder på en 15. plads, og har – som altid fristes man til at sige – interne problemer, og en træner, der næppe bliver sæsonen ud.

Men alligevel. Given må ses som det absolut bedste alternativ. I Sunderland ønskede man ikke at skille sig af med unge Gordon, ligesom Manchester City eller Everton ej heller var interesserede i at miste deres førsteholdsmålmand. Derfor er de £11.000.000, som man har betalt for, nok ganske godt givet ud. En helt ukendt x-faktor er den, at Given hele sit liv har været en dedikeret Celtic tilhænger, og er mange gange spottet på Celtic Park, i de weekender hvor han ikke selv har skullet være i aktion. Den 31-årige går sine bedste år i møde, og ønsker med sikkerhed at levere sit ypperste for den klub, han siden barndomsårene har ønsket at spille for.

Med sig tager Given sin landsmand Stephen Carr. Den 31-årige højreback kommer højst sandsynligt som følge af Andreas Hinkels skade, og er hentet for små £140.000. Han har udover Newcastle spillet i Tottenham, hvor han var fast mand fra midten af 90’erne. Han kender derfor også nyindkøbte Simon Davies ganske godt.

Med de tre seneste nyindkøb tegner der sig en ny tendens i klubben. Man har valgt at satse på garvede og rutinerede kræfter, frem for unge spillere med stort potentiale – ”The real deal”. Hvorvidt denne transfer-taktik er den rigtige, kan kun fremtiden vise. Men som det ser ud lige nu, er i hvert fald ikke svagere stillet efter denne transferperiode.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_villa.png[/img]

The Herald ▪ 05.03.08
Endestation Valencia
"Holdet fra sydkysten gjorde det onde ved Celtic. På hjemmebane var ”The Bhoys” ubesejerede og stærke, men kunne ikke hamle op med Valencias styrke på Mestella. "[float=right]Celtic ▪ Valencia – 2:2
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 0-1: Sunny (8)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 1-1: Scott McDonald (44)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 1-2: Fernando Morientes (79)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 2-2: Scott McDonald (87)

Valencia ▪ Celtic – 3:2
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 1-0: David Villa (12)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 2-0: Nikola Zigic (14)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 2-1: Giorgos Samaras (57)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 2-2: Stephen McManus (62)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 3-2: David Villa (89)[/float]

Efter et spændende 2-2 opgør i Glasgow var der god grund til at tro, at aftenens kamp ville blive en man kunne huske. Hverken Valencia eller Celtic var hæmmet i form af skader eller karantæner, og det var altså to af Europas stærkeste mandskaber, der i aftes gik op imod hinanden.

Præcis som på Celtic Park var det spanierne der lagde bedst ud. Efter 12 minutter havde David Villa på et flot langskud, sparket bolden i nettet. ”Los Ches” øgede føringen blot 2 minutter senere, og med 76 minutter tilbage af kampen, så det allerede nu svært ud for Hoops.

Men så vendte skuden – i hvert fald en lille smule. På midtbanen spillede Evander Sno sig op, og kombinationsspillet med Van der Vaart begyndte at fungere. Netop Van der Vaart havde Celtics bedste chance for at reducere i første halvleg, da han efter en kombination med Aiden McGeady kom fri i venstre side af straffesparksfeltet. Men Van der Vaart ramte ikke bolden ordentligt, og en velspillende Timo Hildebrand samlede bolden op som var det ingenting.

I anden halvleg kom der for alvor spænding i kampen, noget første halvleg egentlig havde manglet. Efter en overlap ude på venstrekanten var Mark Wilson kommet helt fri, hvilket spilstyrende Evander Sno lagde mærke til. Wingbacken modtog afleveringen dybt nede på Valencias banehalvdel, hvor forsvaret overraskende nok ikke havde taget sig af ham. Wilsons indlæg faldt sekundet efter, og inde over fandt han det græske tårn på 1.90m, Giorgos Samaras. Ind gik bolden, Celtic tættere på uafgjort!

Fire minutter senere brændte det på igen. På et velplaceret hjørnespark steg Stephen McManus til vejrs, og kom højest, hvorefter endnu et hovedstødsmål bragte balance i regnskabet. 2-2, sammenlagt 4-4 – kampen var åben som aldrig før.

Og dette betød et enormt Valencia pres. Hjemmeholdet ville frem over stepperne, og kom det så sandelig også. Men som sekunder tikkede lignede det mere og mere en overtidsløsning, hvilket de mange tusinde tilskuere næppe var kede af. Efter Nikola Zigic i det 87. minut brændte en friløber på grummeste vis, så det også ud som om, at begge hold havde henstillet sig denne løsning.

Men der var en mand, der ikke var med på dette. Hvem? David Villa. Helten fra det første opgør, Sunny, opsamlede et langt udspark fra Timo Hildebrand, hvorefter den unge midtbanespiller ikke spildte tiden. En lang stikning op ad banen trillede i fødderne på en David Villa i topfart, der uden problemer kom forbi indskiftede Pablo Mastroeni. Den 31-årige amerikaner var chanceløs, ligeså Shay Given i Celtic-buret. Villa scorede i det 89. minut det mål, der uden de store overraskelser sendte ”Los Ches” videre.

For kort at evaluere Celtics indsats, kan de bestemt ikke være utilfredse. Champions League har i år været ufatteligt stærkt besat, og Celtic har ikke haft en heldig lodtrækning. I en lidt svagere gruppe kunne Celtic måske have avanceret på førstepladsen, og derfor undgået at møde en af forhåndsfavoritterne. Og hvad der adskiller dette års turnering fra de foregående er, at alle forhåndsfavoritterne har leveret varen. De største trupper på papiret, har leveret det bedste spil på banen. Og når det sker, er det ikke sjovt at være dark-horse.

Men turneringen i år har også givet en ting; rigeligt med erfaring. Med en trup, hvor majoriteten af spillerne ikke har rundet 25 somre, er erfaringer som denne noget, der senere kan blive guld værd. Ethvert konkurrencemenneske vil selv på sit dødsleje huske de pinefulde, bitre nederlag, og dette må så sandelig siges at falde i denne kategori. Det er med sikkerhed en stærkere trup, der næste sæson atter vil udfordre Europas bedste.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_mcd3.png[/img]

The Herald ▪ 31.01.08
Alle gode gange tre
"Round three. Fight. Celtic gik med stor selvtillid årets tredje opgør i møde, og den nervøse stemning der havde været op til de to foregående ”firms”, var i dag sivet væk i regnen. Og efter dagens regnfulde opgør trillede dråber stille ned af bilruderne i det trafikale kaos, ”The Old Firm” altid tager med sig – og meget muligt også hos føreren bag rettet i en god andel af bilerne"[float=right]Rangers ▪ Celtic – 0:3
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 0-1: Evander Sno (19)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 0-2: Scott McDonald (23)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 0-3: Scott Brown (90)[/float]

En stille lørdag klokken 15. Det silede ned – jo, vi er med sikkerhed i Skotland. Men for Celtic og Rangers supportere er vejret lige meget, det er hvad der sker på banen, der er vigtigt på en dag som denne. Det tredje ud af fire ”Old Firms” blev i dag spillet.

Inden dagens kamp var stillingen i Premier League langt fra så åben, som den var inden to foregående. Rangers havde kniven på struben. Med en ’komfortabel’ føring på 8 points med syv spillerunder tilbage, ligner Celtic de forhåndsfavoritter de var, inden sæsonen gik i gang.

”The Hoops” var inden opgøret ubesejret i 18 kampe, og der skal virkelig gå noget galt, hvis Bhoys ikke henter mesterskabet for tredje gang i streg. Siden nytår har holdet stillet op i en mere offensiv 4-4-2, og det har givet pote.

Gæsterne startede, ikke specielt overraskende, bedst ud, og efter blot 19 minutter måtte Rangers hente bolden i nettet. Efter et indkast fandt Darren O’Dea italienske Massimo Donati, der de seneste uger har erstattet en skadet Rafael Van der Vaart. Donati spillede bolden perfekt frem til Evander Sno, der herefter tordnede bolden op i venstre målhjørne. Efter 22 kampe fik hollænderen altså endelig sit første sæsonmål, og startede på samme tid et gevaldigt Celtic pres.

”Hoops” nye topscorer hedder Scott McDonald, og har været meget længe om sit gennembrud. I efteråret formåede han ikke at slå igennem i ligaen, men på det seneste har australieren så sandelig vist sit værd. Scott Brown lavede endnu et raid ned af højrefløjen, hvilket han afsluttede med en høj bold hvis destination var Rangers’ målfelt. Scott McDonald var at finde ved fjerneste stolpe, hvor han stod umarkeret. Kølighed og overblik skal bruges i sådan en situation, og det viste McDonald at han havde. 23 minutter spillet, 2-0.

Rangers holdet, der indtil nu havde været i, begyndte endelig at vise lidt kvalitet. De pressede på, og var nu i gang med en belejring af gæsternes målfelt. Men lige meget hjalp det, pausestilling: 2-0.

I anden halvleg forsøgte Rangers igen. Et ikke specielt sprudlende hold blev ført an af 20-årige Steven Naismith, der i denne sæson har fået sit helt store gennembrud. 7 mål i 23 kampe er ganske vist ikke imponerende, men Naismith laver meget andet end bare at score mål. Naismith spillede gang på gang den rutinerede franskmand Darcheville fri, men det var ikke i dag, at han skulle blive en rigtig Rangers helt.

Og Rangers kom ikke igen. I stedet kom Scott McDonald endnu engang i fokus. I de døende minutter opsnappede McDonald bolden helt ude ved Rangers’ hjørneflag. Herefter tog australieren et par driblinger ind i banen, og sendte end hård, flad aflevering imod oplæggeren til kampens første mål. Scott Brown kom altså i oplæggeren såvel som målscorerens rolle, og lukkede opgøret med 3-0.

Men sejren i dag var mere end blot tre points – det vidste både Rangers, Celtic og alle på stadion. For tredje gang i år led Rangers nederlag. Og det var blot i det første opgør, at Rangers gik på banen og lignede et vinderhold. Det bliver med sikkerhed ikke i år, at ”The Gers” bryder Celtics mesterskabsdominans. Der skal nyt kryderi til, hvis den nuværende Rangers-trup skal servere lækkerier til horderne på Ibrox. Defensiven er middelmådig og midtbanen idéløs. Men oppe foran ser det positivt ud, og man har angribere der kan score mål, spille sammen, og samtidig komplimentere hinanden perfekt. Men de skal ikke se sig fri for kritik, for en ting har de manglet – nemlig evnen til at være ”clutch”. De har ikke slået til i de store momenter, hvilket de bliver nødt til, hvis Rangers atter skal med i mesterskabskampen.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_mestre.png[/img]

The Herald ▪ 26.05.08
2007-2008 – Celtic, Celtic, Celtic
"Sæsonen ’07/08 er ovre, EM er snart over os. Men inden vi tager hul på slutrunden, analyserer vi sæsonens resultater. I år har farverne været hvide og grønne, og det har været over hele linjen. Celtic fortsætter deres dominans"

I starten af året var der tvivl. Celtic startede ’svagt’ ud, Rangers stik modsat. Med Strachans pludselige afsked, hyringen af en urutineret trænerduo, systemskifte og jeg ved ikke hvad, lå det i kortene, at det skulle blive anderledes end tidligere. Hvor Celtic de seneste to år havde været dominerende, og Rangers spillet andenviolin, skulle balancen i år oprettes. Men det blev den overhovedet ikke.

I stedet for Rangers kom en uventet spiller på banen. Hibernian har de seneste mange år avlet talenter til Rangers såvel som Celtic, og har da også taget af fadet i pokalturneringerne. Men vi skal tilbage til 1985 for at finde et mesterskab fordelt udenfor Glasgow, og tilbage til det for længst glemte år 1952, før Hibernian sidst løftede Premier League trofæet. Med andre ord, dette var ikke forventet. Edinburgh-mandskabet knuste Rangers på hjemmebane med 3-0, og gjorde det samme ved Celtic. De var desuden det eneste hold i hele turneringen, der tog points fra Celtic i samtlige 3 kampe. Det eneste hold, Celtic ikke formåede at slå.

Men Hibernians håb forsvandt hurtigt, og holdene fra vest tog igen teten i ligaen. Den største profil Steven Fletcher blev skadet, og Hibernian mistede pusten. Og det skete på et tidspunkt, hvor Celtic såvel som Rangers begyndte at finde formen, der kendetegnede den første halvdel af mesterskabskampen. Få points adskilte de to favoritter, og momentvis generede provinsholdende Aberdeen, St. Mirren, Edinburgh-holdet Hearts samt deres ovennævnte lokalrivaler fra Hibernian de to Glasgow-giganter – hvilket gjorde at spændingen forblev.

Ved juletid blev Celtics ønske så endelig opfyldt. Angriberne fik mål i støvlerne, og Celtic var så småt over alle bjerge. Stemningen forsvandt som Rangers underpræsterede. Selv ikke i bunden var der noget at blive spændt over. Gretna var en tand dårligere end alle andre, hvilket var åbenlyst allerede fra start.

Hvor kunne spænding så findes? Liga og pokalturneringen ville være et åbenlyst svar. Men ak. Celtic, der dog stillede op med nogle ret alternative opstillinger, tromlede al modstand over. Og dog. Aberdeen formåede at spille uafgjort på Celtic Park i pokalturneringen, og folk troede nu, at Celtic ville ryge ned af den bølge, de havde reddet på i lang tid. Men ak. Returopgøret i Aberdeen blev en fodboldlektion til hjemmeholdet, der tabte med hele 5-0. Men, men, men. Hvem skulle Celtic møde i semifinalen? Rangers. Endelig lidt spænding, rivalerne skulle mødes i kampen om en finale, en kamp fyldt med prestige, og en gylden mulighed for Rangers at revanchere på en måde, der ville såre Celtic langt mere, end et nederlag i den liga, de nærmest allerede havde vundet. Men gæt? Det skete ikke. Rangers fik hård medfart på Celtic Park, og måtte indkassere det 4, og største, nederlag til Celtic – 4-0.

I pokalturneringen skulle Celtic nu møde Dundee United i finalen. Og her var der faktisk lagt op til lidt sjovt. I ligacuppen røg Dundee ud til Celtic, men havde senere hen sikret to uafgjorte resultater mod holdet, og var blandt de bedre mod ”The Hoops” i ligaen. I finalen gav Dundee da også modstand, og det bestemt en af sæsonens bedste kampe. Men Celtics angrebsduo, McDonald og Samaras, sluttede sæsonen af på fornemmeste vis. En 2-0 sejer gav Celtic den tredje titel i sæsonen – Den mindre prominente ligacup, mesterskabet og nu pokalturneringen, i sponsormunde kaldet ”Tennent’s Scottish Cup”.

Hvad skal der så ske, før denne Celtic dominans brydes? Meget kan ske, men sandsynligheden for det sker lige foreløbigt, er ikke specielt stor.

For det første skal Rangers forstærke deres hold. Middelmådigheden har kendetegnet Rangers hos denne sæsons nummer to. Og det mange af de spillere der i dag trækker i trøjen, falmer gevaldigt ved siden af fortids storspillere som Ally McCoist og Andy Goram. Når holdets største profiler hedder Carlos Cuellár, Kris Boyd og Lee McCulloch, har de ingen realistisk chance for at udfordre Celtic. Men om det bliver næste år er særdeles tvivlsomt. Rangers bestyrelse skulle angiveligt stå foran en større omvæltning, hvilket uden problemer nemt kunne udsætte udviklingen på Ibrox.
Anfører Barry Ferguson bliver ikke yngre, og holdets helt store profil og anfører, får nok næppe flere medajler til sin samling, hvis ikke holdet forstærkes.

Men fornyet spænding og udfordring kan også komme østfra. Hibernian overraskede i år, og Hearts har i hvert fald kapitalen til at gøre det samme. Hvis ejer Romanov ønsker at pumpe et større millionbeløb i sin klub, har Hearts i den kommende sæson en gylden mulighed for at erobre en Champions League plads. Det samme kan siges om Hibernian, hvor det dog kræves at man kan holde på sin nuværende grundstamme, hvis sidste sæsons positive træk skal opfølges.

Man forventer noget udefra vil eksplodere, men en implosion også blive en realitet. Hvis Celtic mister en eller flere af deres store profiler, kan erstatninger være svære at finde. En Van der Vaart kan næppe erstattes, ligeså anfører McManus.
Celtic har i år heller ikke været ramt af de store skader, og i fodbolden er disse umulige at gardere sig overfor. En længerevarende skade hos førstemålmand Given kunne også være fatal.

Den kommende sæson starter den 2. august, men inden alt dette starter, skal silly-season først overståes.

SÆSONEN 2007-2008 - Celtic FC

[ Bank of Scotland Premierleague (http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/0708.png) - Awards (http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/awards.png) - Årets hold (http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/toty.png) ]

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_wallcot.png[/img]

The Herald ▪ 01.07.08
Mestrene forstærker
"Transfervinduets første dag, Celtic kalder til pressemøde. Daniel Galbraith og Michael Videira er købt, Theo Walcott lejet"

Dagens pressemøde stod så sandelig i ungdommens tegn. Galbraith, 17, Videira, 22 og Walcott, 19 er de tre nyeste i Celtic lejren, der i dag havde første træningsdag - samt et mindre pressemøde. Og med tryk på mindre, i og med det jo ikke ligefrem er store blockbuster handler vi har med at gøre. Og dog. Theo Walcott må så sandelig siges at være et stort navn – med tryk på navn. For den 19-årige englænder har stadigvæk meget at bevise, og der findes mange Gunners, der stadigvæk stiller spørgsmåltstegn om hvornår de får valuta for de penge, Wenger i 2006 kastede efter angriberen.

Walcott har aldrig slået igennem, hvilket ikke er så overraskende for en spiller, der siden sit 16. år har lidt under store forventninger. Og den 19-årige talent ønsker at lægge fortiden bag sig heroppe. I sidste sæson spillede han blot 6 kampe for London-klubben, hvor han scorede et mål, og dertil lavede et oplæg. Arsenal sluttede på en skuffende 4. plads, og i stedet for fortsat at satse på de helt unge Gunners, har man i år valgt at leje Walcott ud, for at stille en mere brugt kanon i stilling.
Walcott er en meget hurtig og teknisk begavet angriber, der i Skotland uden problemer kan blive en af de helt store profiler. Han kommer højst sandsynligt til at agere reserve for Scott McDonald, og må altså forventes at skulle kæmpe om spilletid med Derek Riordan, såfremt han bliver i klubben.

Men Walcott er ikke den eneste der rejser nord på. Den 17-årige venstrekant Daniel Galbraith, der oprindeligt kommer fra Edinburgh, var i sine helt tidlige teenageår hos Hearts. Men hurtigt spottede Manchester Uniteds talentspejdere den purunge skotte, hvorefter en tilværelse hos Manchesters bedste lokkede. Men nu returnerer Galbraith altså til Skotland. Håbet om et gennembrud på højeste plan har været baggrund for skiftet, og forhåbentlig bliver det en realitet allerede i år. Celtic har nemlig i øjeblikket ingen reserve for starteren McGeady.

Den sidste spiller, 22-årige Michael Videira, er egentlig ikke nogen nyhed. Han blev købt sidste år på samme tid, men blev straks udlejet til New England, så midtbanespilleren kunne fortsætte sin udvikling. Han opnåede 30 kampe i sidste sæson, hvor han scorede et enkelt mål og lavede tre oplæg. Og selvom Videira nok er længst i sin udvikling, og den mest komplette af de tre nye spillere, er han nok også den, der kan se frem til mindst spilletid. På den centrale midtbane, hvor Videira ynder at spille, finder man Rafael Van der Vaart, Pablo Mastroeni og Paul Hartley, der allerede er etablerede spillere. Og talenter er der også mange af. Aaron Ramsey, Evander Sno og Simon Ferry er alle yngre end Videira, og har allerede vist deres kunnen i Premier League. Derfor skal Videira imponere fra start af, hvis han ønsker at gøre hans ophold til en succes.

Ved pressemødet antydede Celtic også, at disse indkøb ikke ville blive de sidste. Yderligere er lejekontrakten med Giorgos Samaras blevet forlænget med yderligere 6 måneder, hvilket betyder Samaras forlader klubben til januar. Flere spillere meldes også på vej væk. Der er her tale om angriberne Jan Vennegoor of Hesselink, Derek Riordan og Chris Killen, mens den forlængst afdankede Thomas Gravesen ej heller er ønsket i klubben.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_kewell.png[/img]

The Herald ▪ 13.07.08
Harry Kewell til Celtic
"31 kampe, 9 mål for Australien. En skadesplaget karriere hvor det er blevet til 276 kampe og 59 mål i Premier League. Dette er statistikken bag den nyeste spiller i tværstriberne. #10 Harry Kewell "

Man har aldrig været i tvivl om talentet. Harry Kewell har siden sit gennembrud i Leeds været en af de mest spektakulære spillere i England, og har med sine eminente driblinger og gode sparketeknik, altid været en spiller af høj, høj klasse. Han har vundet Champions League med Liverpool, og spillet et utal af kampe på det allerhøjeste niveau.

Men Harry Kewells karriere er altid blevet beskæmmet af en ting – skaderne. Ankler og især knæet har været Kewells svaghed, og man kan ikke lade være med at tænke på, hvor stor en karriere den nu 29-årige australier kunne have haft, hvis helbredet havde været til det.

I sidste sæson spillede Kewell 19 kampe for Liverpool, og det er egentlig højst besynderligt, at midtbanespilleren ikke fik en kontraktforlængelse. 19 kampe, 5 mål og 7 assist leverede Kewell, men Liverpool turde altså ikke fortsat satse på den skrøbelige spiller, og fritstillede derfor australieren den 1. juli. Og Kewell blev altså kun arbejdsløs i godt 12 dage, eftersom han i dag blev præsenteret for Celtic.

Og i Celtic har man høje forventninger til Kewell – træner Sorber sagde følgende ved dagens pressemøde: "Vi er meget stolte af at kunne præsentere Kewell. Han er en spiller af højeste klasse, og vil ikke bare forhøje niveauet her i Celtic, men i ligaen generelt. I sidste sæson viste han mange beviser på, at han i sandhed er ved at vende tilbage i topform, og vi tror fuldt og fast på, at Kewell nok skal nå toppen igen. Han er en desuden en erfaren spiller, som kan give vores yngre talenter ufatteligt meget, man ikke sådan lige kan lære på træningsbanen "

Og at signe Harry Kewell på en fri transfer må da også siges at være et scoop. For folk der følger rygter, skulle Celtic eftersigende have været en hårsbred fra at skrive under med Damien Duff, en spiller der med sikkerhed kunne have skabt kontroverser, og som med sikkerhed også ville have kostet en god snes penge – noget klubben nu har sparet.

Og de penge der er sparet, kan man derfor bruge andetsteds. Forleden blev højreback Andreas Hinkel solgt til Sampdoria, hvilket betyder at der er endnu et hul i forsvaret. Specielt på venstre-backen er man tyndt besat, og der står ikke umiddelbart et ungt talent i baggrunden, eftersom Darren O’Dea ”er” den spiller. Men hvem de nye forsvarsspillere kan være, er noget af et åbent spørgsmål. Richard Dunne, Andy Webster, Steven Taylor og Thomas Scobbie er navne der nævnes i flæng, men hvorvidt der er nogen substans i disse rygter er tvivlsomt.

Vi har nok ikke hørt det sidste fra Celtic i denne transferperiode.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_bale.png[/img]

The Herald ▪ 26.07.08
Nyt rekordindkøb
"Først satte Rafael Van der Vaart transferrekord – det holdt i godt og vel 6 måneder. Herefter kom Shay Given – ligeledes 6 måneder. Den nye rekordindehaver for største transfersum hedder Gareth Bale, er 19 år og skifter fra Tottenham"

Og ikke overraskende er det de forsvarende mestre Celtic, der har forstærket sig med det unge stortalent. Forsvarets venstreside har i lang tid været svagt, hvilket den 19-årige wingback nu skal sætte en stopper for. Det betyder nok også. at klubbens eget talent, Darren O´Dea, endelig kommer til at få spilletid centralt.

Waliseren Bale spillede i sidste sæson 14 kampe for Spurs, hvori han lavede to oplæg, og blev i en enkelt kåret som kampens spiller. Derudover har han spillet 12 kampe for det walisiske landshold, hvor han overraskende har scoret to mål. Han kommer fra en fodboldopdragelse på den engelske sydkyst, hvor han hos Southampton som 16-årig allerede startede inde. Han er derfor det andet supertalent fra ”The Saints”, eftersom lejesvenden Theo Walcott også fik sin opvækst på St. Mary’s Stadium.

Der kommer næppe til at være nogle overraskelser angående Bale’s rolle. I sidste sæson eksperimenterede man med Mark Wilson som venstreback, men uden at få et specielt positivt resultat. Reserven O’Dea fik således chancen, mens Wilson blev rykket over som højreback – hvilket fungerede nogenlunde. Men hverken O’Dea eller Celtic var fuldt tilfredse med denne løsning, hvilket er baggrunden for dagens rekordindkøb. Bale vil med sikkerhed få nok med spilletid, og kan altså fortsætte sin udvikling i det skotske.

Udover at Bale er en forstærkning, og alt hvad der hører med, kan man stadigvæk godt undres over udviklingen i skotsk fodbold. Hvor er vi på vej hen? Ingen af de andre rivaliserende klubber har forstærket sig markant, mens Celtic går ud med rekordindkøb efter rekordindkøb. At dømme udfra transfervinduet bliver den kommende sæson langt mere polariseret end den forgangne – og man skal være særdeles snæversynet, for ikke at anerkende, at Celtic dominerede alt og alle. Og man kan også stille sig spørgsmålet, om Celtic overhovedet har råd til at købe en spiller på denne måde. Bale bliver naturligvis en fast del af start 11’ern, men om han bliver en stor profil, og der er prisen værdig, er noget helt andet.

Men i det skotske skulle pengene ikke være et problem i øjeblikket. Foruden indkøbet af Bale har man som bekendt også valgt at udvide stadionet, og derudover også forlænget kontrakterne med Van der Vaart og Scott McDonald.

En anden, og langt mindre profileret nyhed, er at Jan Vennegoor of Hesselink endelig har forladt Glasgow. Det blev aldrig den succes som hollænderen havde håbet på, og han fik 38 kampe for klubben fordelt over to sæsoner, hvor det blev til 18 fuldtræffere. Spanske Deportivo har overtaget Vennegoor of Hesselink for £3.000.000, £400.000 mindre end hvad Celtic i sin tid købte ham for.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_silly.png[/img]

The Herald ▪ 02.08.08
Silly Season 2008
"Hvem har klaret sig bedst, og hvem værst? Er holdene forbedre eller forstærket, og er der nogle der kan udfordre Glasgow dominansen? Vi forsøger at give svaret. "

Bookmakerne har talt. Celtic er storfavoritter til at vinde mesterskabet, og man får ikke sine penge mange gange igen, hvis man vælger at oddse på endnu en titel til Bhoys. Sidste års nummer to hedder Glasgow Rangers, et hold bookmakerne i år igen spår til denne plads. Og det samme gør sig igen gældende på 3. pladsen, hvor Hearts får et sikkert genvalg. Og minsandten om ikke Hibernian er seedet til nummer fire i ligaen, præcis som de sluttede sidste år.

Ja, der er ikke mange overraskelser på denne front. Men hvordan har holdende handlet i juli måned, og hvordan har de præsteret i optaktsfasen?

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/celtic.png"> Celtic
Købt: Daniel Galbraith, Theo Walcott (leje), Michael Videira, Harry Kewell, Gareth Bale
Solgt: Andreas Hinkel, Jan Vennegoor of Hesselink

Celtic viste sidste sæson, at deres trup var den bedste, bredeste og mest talentfulde. De har gode erstatninger på alle plader, og har et ungdomshold med mange spændende talenter. Holdet har spillere der topper deres karriere netop nu, og spillere, der spiller de første professionelle år. Truppen har en gennemsnitsalder på 24,6, hvilket må siges at være ganske lavt.

”The rich get richer”. Celtic er det hold i ligaen, der absolut har forstærket sig mest markant. Foruden at have snuppet Walcott og Kewell for næsen af ærkerivalerne Rangers, har de også hentet en stor profil i Gareth Bale. Man er derudover kommet af med nogle middelmådige udlændinge, for i stedet at give plads til egne talenter.

Der skal gå meget galt, hvis ikke Celtic endnu engang ender øverst på podiet. Men hvis spillere som Bale, Ramsey, O’Dea, Cuthbert, Sheridan og Videira ikke leverer, kan holdet godt blive smalt.

Silly-season karakter: <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"> – Gode forstærkninger, lovende trup. Celtic har gjort som forventet. De kan kun falde, hvis de selv spænder ben. Ellers er titelforsvaret ligetil.

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/rangers.png"> Rangers
Købt: Tony Archibald-Henville
Solgt: David Weir (fri), Nacho Novo (fri), Carlos Cuellar

Rangers har haft det svært på transfermarkedet. På trods af klubbens bestyrelse har stillet mange penge til rådighed, har Walter Smith ikke gjort noget med dem. Til Rangers forsvar skal siges, at mange af de spillere klubben har gået efter, har været i hård konkurrence med bl.a. Celtic, såvel som hold fra Premier League.

Den enlige signing af Tony Archibald-Henville, en 19-årig forsvarsspiller med en fortid i Tottenham (hvor han dog aldrig kom på banen), er meget, meget skuffende. Det er ikke fordi at Archibald-Henville ikke er et lovende talent, eller ikke kan bidrage i år. Men det virker særdeles resignerende, såvel som meget uambitiøst, at klubben mister tre store profiler, uden at erstatte dem. Cuellar bandt sidste sæson forsvaret sammen, et forsvar hvor også David Weir var fast mand. Disse kan slet ikke erstattes af englænderen Henville. Novo spillede 20 kampe for Gers sidste år, og bidrog kun med 4 mål. Ham kan de godt klare sig uden, og det åbner en plads for endnu et talent.

Hvis Rangers ikke køber seriøst ind i august måned, kan mesterskabet allerede være tabt til jul. Holdende bagfra ser stærkere ud end sidste sæson, og Rangers er indtil videre kun svækket.

Silly-season karakter: <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"> – Ambitionen er et mesterskab, men realistisk set skal holdet være glade, hvis de bare kan slutte i top 3. Rangers er ikke nogen fattig klub – brug nogle penge!

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/hearts.png"> Hearts
Købt: Paul Smith, Scott Golbourne, Carl Magnay (leje), Scott Sinclair (leje), Franco di Santo (leje)
Solgt: Roman Bednar, Ibrahim Tall, Anthony Basso, Neil McCann

Hearts kan både blive en dreng eller en pige. Salget af Roman Bednar virker fornuftigt, og man har fået gode penge for tjekken. Erstatningen på lån hedder Franco di Santo, og argentineren kan meget muligt gå hen og blive en af sæsonens store sensationer. Ibrahim Tall var en af forsvarets vigtigste mand, og kan ikke ersattes af unge Magney.

Målmand Steve Banks er gået fuldtid som målmandstræner, hvilket banede vejen for købet af Paul Smith. Smith kommer fra engelske Nottingham Forest, hvor han i sidste sæson stod fornemt, og bl.a. havde 13 clean-sheets i 28 kampe. På målmandsfronten er man i hvert fald kommet stærkere ud af transferperioden. Reservemålmand Basso forlader klubben, hvilket egentlig ikke gør det store.

De tre Chelsea-lejesvende blive også spændende at følge. Scott Sinclair er en glimrende reserve på midtbanen, mens førnævnte di Santo også bliver spændende at følge. Magney er mest i Edinburgh for at lære, og kan måske senere på sæsonen bidrage på førsteholdet. Scott Golbourne ryger i samme kategori.

Silly-season karakter: <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"> – Hearts vil fremad. Ikke de mest prangende navne, men det virker solidt. Man satser på klubbens egne talenter, og har krydret det med nogle lovende talenter. Kan på papiret sagtens udfordre Rangers.

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/hibs.png"> Hibernian
Købt: Andrew Surman
Solgt: Ian Murray, Mickael Antoine-Curier, John Rankin

Første prioritet for Hibernian var ikke at sælge Steven Fletcher. Og det har, måske imod angriberens eget ønske, lykkedes. Rangers har flere gange været inde i billedet, men indtil videre er Fletcher Hibernians absolutte stjerne.

Tabet af landsholdsspiller Ian Murray gør nok en smule ondt, men kan nok godt erstattes af spillere fra egne rækker. I sidste sæson købte Hibernian John Rankin, men han spillede blot en kamp i trøjen, og slog altså aldrig igennem, og derfor er salget af midtbanemanden nok bedst for alle parter.

Det enlige indkøb Surman bliver spændende at følge. I sidste sæson spillede han 23 kampe for Southampton, hvor han gjorde det ganske godt. Han har hurtighed og teknik, og en enkelt U21 landshold for ”The Lions” på CV’et. Træner Mixu Paateleinen har i sin første sæson fået meget ud af lidt, og hvis han kan gøre det samme med Surman, så ser Hibernian lidt stærkere ud, end de gjorde da de startede.

Hibs er den økonomisk svageste af de fire mesterskabskandidater, og mere end en fjerdeplads er nok også at satse højt. En god præstation i Europa, såvel som en UEFA-cup givende plads i ligaen er alt hvad Hibs skal gå efter – men det er også meget realistisk.

Silly-season karakter: <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"> – Ikke noget prangende, og ikke specielt ambitiøst. Hibernian tager det stille og roligt, og har i hvert fald ikke tænkt sig at købe sig til toppen. Hvis Rangers forstærker sig yderligere, bliver Hibs virkelig distanceret af de tre storklubber – på papiret. De drillede i sidste sæson alle hold, kan i år gøre det samme. Men de har ikke imponeret over sommeren.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_maloney.png[/img]

The Herald ▪ 28.08.08
Shaun Maloney vender tilbage – Rangers forstærker
"Flere rokeringer hos storholdene. Hos Celtic skifter Scott Brown til Manchester United, et hul den tilbagevendende Maloney skal fylde ud. Rangers opruster i defensiven"

Skiftet fra Celtic Park til Old Trafford kommer vist bag på alle parter. Scott Brown havde tidligere i forsæsonen udtalt, at han for alt i verden ikke ville væk fra Celtic. Det sagde han da andre engelske klubber havde haft en føler ude, men den 23-årige kantspiller var klar i mælet, og skræmte alle interesserede væk på egen hånd. Men det var åbenbart med forbehold. Hverken Brown eller Celtic havde nok regnet med, at en så stor klub som Manchester United havde fået interesse. Og det er jo ikke fordi, at Brown ikke har gjort det godt. I sidste sæson spillede han 28 kampe i ligaen, scorede 5 mål og lavede 7 oplæg. Og i år blev det blot til 4 ligakamp, hvori han indtil videre havde lavet to oplæg.
Men fodbold er som bekendt mere end statistik. Brown er en lovende spiller, der gang på gang har været blandt Celtics bedste, når det virkelig har brændt på. Transfersummen til United er på hele £12.500.000, hvilket må siges at være en god handel for ”Hoops”.

Erstatningen er en gammel kending. Shaun Maloney fik sin fodboldopvækst på Celtic Park, men skiftede for tre sæsoner siden til den engelske Premier League, hvor en tilværelse hos Aston Villa var meget lokkende. Shaun Maloney fik da også, til at starte med, stor succes i Birmingham, men spillede i sidste sæson blot tre kampe.
Som de fleste ved er Maloney lidt af en altmuligmand. Han kan spille på højre og venstrekanten, og han kan spille helt oppe foran. Og Maloneys rolle bliver nok også lidt over det hele – men nok primært ude til højre. Hans tempo er på ingen måde i samme niveau som Browns, men hans tekniske egenskaber samt sublime sparketeknik opvejer for de mangler.

Men det er ikke kun Celtic der har forstærket. Rangers, der indtil engang i sidste uge ikke havde forstærket sig på nogen måde, har været på shoppingtur i Edinburgh og Moskva. Her har man fundet Eggert Jonsson og Alexey Berezutskiy.

I sidste sæson var Jonsson en af ligaens førende midtbanespillere, og derfor er købet af islændingen også en væsentlig opgradering til holdets midtbane. Han bidrager med et stor løbepensum, en god teknik og stor alsidighed – alt sammen noget Rangers har manglet. Overgangssummen for Jonsson var dog også i den dyrere ende - £4.800.000

Russeren Berezutskiy skal erstatte tabet af Carlos Cuéllar. Han er et meget ubeskrevet blad, der indtil videre har spillet 39 kampe for det russiske landshold. Med sine 1.90cm tilføjer han en del fysisk råstyrke til forsvaret, såvel som en stabil hovedstødsspiller. Han kostede i alt £5.500.000

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_cld.png[/img]

The Herald ▪ 31.08.08
Celtic i hård pulje
"Så skete det igen. Efter en veloverstået kvalifikation, hvor schweiziske FC Zürich var meget overkommelige, skulle puljerne til Champions League trækkes. Og Celtic havnede igen i en hård gruppe"[float=right]Gruppe B
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/england.png"> 1. Arsenal
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/de.png"> 2. FC Bayern
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/sc.png"> 3. Celtic
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/ru.png"> 4. Spartak

Kvalifikation
FC Zürich ▪ Celtic – 0:2
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 0-1: Cillian Sheridan (19)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 0-2: Scott McDonald (75)

Celtic ▪ Spartak Moskva – 5:0
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/og.png"> 1-0: Roland Zuffi (23)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 2-0: Stephen McManus (37)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 3-0: Aaron Ramsey (41)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 4-0: Scott McDonald (56)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 5-0: Gary Caldwell (64)
[/float]

Modstanderne i den kontinentale cup bliver Arsenal, FC Bayern München og Spartak Mosvka. Forhistorien er selvfølgelig den, at Celtic endnu engang røg i tredje seedningslag, hvilket næsten uanset hvad, giver hårde odds. Men alligevel er man ikke sikret en gruppe, hvor to af verdens helt store sværvægtere befinder sig.

Arsenal har de sidste mange år været blandt de største hold i Europa, og er det stadigvæk – Selvom gassen måske så småt er ved at gå ballonen. Først smuttede verdensstjernen Henry, senere midtbanemanden Mathieu Flamini og målvogter Jens Lehmann. De seneste to år har holdet været lidt ude af balance, og er endnu i gang med at finde sig selv. Og indtil videre har det ikke været billigt. Tre spillere er blevet købt ind, en sum der totalt runder de £67.000.000, hvilket selv i disse dage er usandsynligt mange penge. Adrian Mutu, Andrés Guardado og Micah Richards hedder de, og var sidste sæson med til at blot sikre en 4. plads i Premier League.
Gunners har altså en mission i år, og det er ikke at fejle i Europa. Der skal komme valuta for pengene, og den skal komme snarest.

De tyske vicemestre er mindst lige så pressede som Arsenal. I sidste sæson glippede man mesterskabet for anden sæson i streg, og det er ligeledes efter sæsoner, hvor man har oprustet massivt. Den seneste dyre FC Bayern signing er dog en ganske god bekendt af Celtic, nemlig Shunsuke Nakamura. Japaneren har faldet godt til i det tyske, og har indtil videre spillet 31 kampe for klubben.
På papiret ser FC Bayern langt mere skræmmende ud en Arsenal, men har igennem over et år haft problemer med at levere varen. Toni/Klose duoen har været ineffektiv, Franck Ribery skadet, og forsvaret usikkert – og målmandsarvtageren Rensing ligner ikke en fuldblodserstatning for pensionerede Oliver Kahn.

Den største underdog i gruppen er dog ikke Celtic – men et hold de kender ganske godt. I sidste sæson var det Spartak Moskva, der banede vejen for Celtics Champions League eventyr, og det er nok nogle motiverede russere, der vil gøre alt for at få revanche. Og de russiske hold har da også før gjort det godt i ligaen – så hvorfor ikke igen. For alle af gruppens hold er der langt til Moskva, og her vil Spartak bruge alle kræfter på at få vitale hjemmebanesejre. Ude har de måske ikke helt så meget at byde på, og deres trup er langt fra så frygtindgydende som de øvrige. Men man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt, og disse russiske fightere har mulighederne for at overraske.

Glasgow Rangers missede Champions League kampen i to tætte kampe mod Dortmund, hvilket betyder de spiller i UEFA Cuppen. Her skal holdet i første runde møde polske Zaglebie Lublin.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_ps.png[/img]

The Herald ▪ 31.10.08
Den første tredjedel
"11 kampe spillet. Tid til status. Celtic har sat sig solidt i spidsen, hård kamp om de resterende pladser. Er holdet fra Celtic Park på vej mod den perfekte sæson?"[float=right]Premier League
Kilmarnock ▪ Celtic – 1:3
Hibernian ▪ Celtic – 2:4
Celtic ▪ Aberdeen – 4:0
Celtic ▪ Motherwell – 4:0
St. Mirren ▪ Celtic – 0:3
Celtic ▪ Rangers – 2:0
Hearts ▪ Celtic – 1:2
Celtic ▪ Rangers – 5:0
Inverness ▪ Celtic – 0:3
Dunfermline ▪ Celtic – 0:3
Celtic ▪ Hibernian – 4:0

Stillingen
1. Celtic (11/0/0) - 33pts
2. Hearts (7/2/3) - 23
3. Hibernian (7/2/3) - 23
4. Rangers (6/2/4) - 22

Topscorere
Liga: Scott Sinclair, Hearts - 11
------------------------------------
1. Scott McDonald - 10
2. Rafael Van der Vaart - 4
3. Giorgos Samaras - 4
4. Cillian Sheridan - 3
5. Massimo Donati - 2[/float]

På dagen hvor Storbritanniens 3. største stadion i dag blev indviet (kun overgået af Wembley og Old Trafford), sikrede Celtic sig sin 11. sejr i denne sæson. Ud af 11 mulige.

Hibernian var det ’heldige’ hold der tog del i festlighederne, og de knap 70.000 tilskuere, på stadionet som er udvidet til at rumme hele 75.000, fik fuld valuta for pengene. Meget passende var det anfører Stephen McManus, der scorede det første mål på det renoverede stadion, efterfulgt af tre scoringer fra Theo Walcott (hans første mål i Celtic), Samaras og til slut Scott McDonald. En sikker 4-0 sejr over det hold, som ifølge tabellen skulle være den nærmeste rival til ”The Bhoys”.

Men indtil videre har Celtic fejet al modstand af banen. Det har ikke kun været med nogle af de dyrt indkøbte stjerner, der skal være med til at forbedre holdets chancer internationalt. Nej, det har også i stor grad været de unge spillere, der har været med til at bære holdet.

Denne sæsons store gennembrud hedder Cillian Sheridan. I 8 ligakampe har ireren indtil videre stået for 3 mål, og i det hele taget spillet meget flot fodbold. Den blot 19-årige irer har de to seneste sæsoner flere gange været oppe og snuse til førsteholdsfodbold, men har først for alvor fået chancen i år. Han og Scott McDonald har indtil videre været den giftigste kombination på et Celtic hold, der i det hele taget har scoret mange mål.

Efter de overstående 11 kampe har holdet scoret 31 mål, og blot ladet fire gå ind. Celtic vinder altså i gennemsnit deres kampe med 2,8 mål scoret, og 0,36 mål imod. En ganske imponerende statistik, både i den ene, såvel som den anden ende.

Det vil være uretfærdigt at udpege en profil indtil videre. For det har i sandhed været en holdenhed, der har ført til denne sæsons store dominans. Til dels skyldes det nok træner Sorbers rotationsprincip, og det er sjældent at samtlige 11 fra en kamp, spiller i den næste. Derudover har der også været mange skader, der har forhindret spillere som Massimo Donati, Rafael van der Vaart og Scott McDonald i at skinne helt igennem.

Men hvis man alligevel skal, bør det være Shay Given. Den irske landsholdsmålmand har været en sikker skanse bag et forsvar, der ikke i alle kampe har været lige sikkert. Når forsvarsspillerne erstattes af 'reserverne' (fra venstre til højre) – Wilson – O’Dea – Kennedy – Hoyte, og står overfor et stærkt motiveret Hearts-mandskab, så er det ikke fordi målmanden får helt optimal hjælp. Men alligevel spillede Given i den givende kamp op til allerhøjeste niveau, selvom han formåede at lukke et enkelt mål ind.

Og tør Celtic prøve på at sikre en ’perfekt sæson’ – og vil det i det hele taget være smart? Hvis holdet bare spiller kamp til kamp, ser det, på papiret, ikke specielt svært ud. Man er alle hold overlegen, og har indtil videre også bevist det. Men i fodbold er der mange andre faktorer der spiller ind, og det er meget svært at tro på, at et hold kan spille 38 kampe i streg, uden at tabe nogle points. Og godt nok er Celtics trup stærk, men så stærk er den nok heller ikke.

Men mesterskabet ser allerede nu ud som om, at de med stor sikkerhed endnu engang havner i Glasgows Parkhead kvarter. Allerede nu er forspringet til nr. 2, Hearts, hele 10 points. Og Hearts har spillet en kamp mere end Celtic. Det spændende opgør i år bliver nærmere kampen om den Champions League givende andenplads, hvor blot et enkelt points adskiller Hearts fra Edinburgh og Glasgow Rangers.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_cla.png[/img]

The Herald ▪ 13.12.08
Drama til sidste sekund
"Afbidte neglerester overalt. Cigaretskodder hobede sig op i massevis. På pubber i Glasgow, i de mange hjem, og på Emirates Stadium i London. Celtic ’befolkningen’ verden over var på tæerne, da holdets fremtid i Champions League i aftes blev afgjort"[float=right]Gruppe B
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/england.png"> 1. Arsenal - 16pts
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/sc.png"> 2. Celtic - 7 pts.
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/ru.png"> 3. Spartak - 5 pts.
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/de.png"> 4. FC Bayern - 5pts.

Kvalifikation
FC Bayern ▪ Celtic – 0:1
Celtic ▪ Arsenal – 1:2
Celtic ▪ Spartak – 1:1
Spartak ▪ Celtic – 0:3
Celtic ▪ FC Bayern – 2:1
Arsenal ▪ Celtic – 4:1
[/float]

Inden aftenens havde de fleste fans gjort sig klart, hvad holdets skæbne højst sandsynligt ville blive. For at være sikker på avancement skulle Arsenal besejres hjemme – alle andre resultater ville ikke holde, såfremt FC Bayern altså slog Spartak Moskva på Allianz Arena. Man kunne altså godt håbe på uafgjort i Tyskland, men de scenarier der ikke udmundede i en sejr til FC Bayern, virkede urealistiske – ja nærmest en ren utopi.

Og allerede efter 7 minutter så det sort ud. Arsenal var ikke kommet for at dele gaver ud, og på trods af deres sikre førsteplads, så stillede holdet stadigvæk i noget nær stærkeste opstilling. Det skulle ikke hedde sig, at de tabte til ”The Bhoys”. Robin van Persie var manden bag scoringen, som på en god dag nok aldrig var kommet. Efter et sløset målspark fra Shay Given blev bolden hurtigt sparkede frem på Celtics banehalvdel, hvor den hurtige hollænder hurtigt opsnappede den, afdribblede sin markør McManus og derefter sendte bolden af sted mod netmaskerne, hvor den få sekunder efter arriverede.

Og efter 26 minutter blev alt håb slukket. Andrés Guardado havde gjort det til 2-0. Stemningen på lægterne var nu vendt fra spændt til sørgelig. De mange medrejste tog sig en kort pause fra den ellers ustandselige opbakning. Og på Emirates var der stille indtil det 55. minut.

Et hurtigt kig på måltavlen. Nej, Celtic scorede ikke – Den stod stadigvæk 2-0. Grunden til brølet på Emirates var altså ikke fordi, der skete noget mærkværdigt i denne kamp. Et lille russisk mirakel havde indfundet sig i Tyskland. Navnet Artem Dzyuba klinger ikke rigtigt i ørerne på folk. Mange vil nok sætte et spørgsmålstegn til, om hvad det i det hele taget er, eller betyder. Men den 20-årige russer blev så sandelig en populær herre i dag – omend han nok var glemt igen, inden aftenen var ovre. Spartak var foran mod Bayern – Celtic var videre i Champions League.

Dette brøl satte igen gang i de medrejste ”Bhoys”. Måltavlen havde skruet op for lydniveauet mens Celtic spillede sig ind i kampen. Arsenal spillerne var mere og mere resignerede, og det ambitiøse angrebsspil holdet havde leveret i førstehalvleg var nu en saga blot. Og i det 79. Minut kom forløsningen på Celtics presspil. Endnu en Arsenal-spiller scorede, men denne gang var det lejesvenden Theo Walcott. Den indskiftede angriber stod rigtigt placeret i feltet, og da et skud fra
Harry Kewell blev pareret, skulle Walcott bare sætte støvle til bolden, og så kom han på tavlen. Det var hans første mål på Emirates Stadium – og så som modstander!

Men hvad der skete på banen var egentlig ligegyldigt. På tribunen handlede det kun om en ting, måltavlen – og så selvfølgelig at holde gang i sangene. Så længe tyskerne ikke fik scoret, så kunne kampen lige så godt ende med et stort nederlag.
Og det gjorde det også. I de sidste 10 minutter skruede Arsenal igen bissen på. Abou Diaby scorede kort efter Walcotts mål på et langskud, og et par minutter senere scorede Carlos Vela. Men det ændrede ikke på noget – der var fest i Glasgow, fest på stadion.

FC Bayern skuffede fælt hjemme mod Lokomotiv og tabte med det enlige mål. Det betød ikke bare at holdet tabte kampen, de mistede både pladsen i Champions League, såvel som UEFA Cuppen. Hvilken katastrofe for ”Die Roten”.

I den kommende knockoutfase kan Celtic møde følgende hold: Barcelona, Liverpool, Manchester United, Inter, Real Madrid, Porto eller Chelsea. Drømmen her må hedde Porto, mens alle de andre modstandere vil være utroligt hårde modstandere.
Udover Celtic kom FC København, Juventus, Lyon, sidste års endestation Valencia, Lazio, Milan og Olympiakos videre. De danske mestre fra København må siges at være den største overraskelse, mens Olympiakos endnu engang cementerede deres plads som tophold i Europa, ved at slå Villarreal og Saint-Etienne ud af turneringen.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_killen.png[/img]

The Herald ▪ 07.01.08
Chris Killen
"Portræt af en outsider. Chris Killen har siden sin ankomst hos Celtic været ude i kulden, men den 27-årige ’kiwi’ agter ikke at give op – Han vil slå igennem hos ”The Bhoys”."[float=right]Fakta
Navn: Christopher John Killen
Født: 8. oktober 1980 - 27 år gammel.
Landskampe: 34/24 (kampe/mål)

Karriere
97-03: Manchester City
00-01: Wrexham
01-02: Port Vale
03-05: Oldham
05-07: Hibernian
07-??: Celtic
07/08: Crystal Palace
08 MLS: New England[/float]

Selvfølgelig regnede det. Endnu en dag på træningsanlægget nær Glasgow, en dag som alle andre. Men ikke for Chris Killen. Det er to måneder siden han returnerede fra et succesfuldt lejeophold på den anden side af Atlanten – det sted på jorden, hvor Chris Killen rent geografisk har længst væk ”hjem”. I Boston, Massachusetts, hvor New England Revolution hører til, spillede Killen senest fodbold på højeste plan. Han og den nu forhåndværende holdkammerat Thomas Gravesen var i sæsonen 2008 gæster i det amerikanske, og begge havde stor indflydelse på et hold, der så sandelig trængte til et frisk pust. Killen blev hurtigt en publikumsfavorit i New England, men kunne desværre ikke hjælpe holdet til en plads i slutspillet. Med nyt blod på tanden, og mange erfaringer rigere, rejste Chris Killen altså atter tværs over Atlanten med et fornyet håb om førsteholdsfodbold.

Men under Mike Sorber er det er ikke blevet til meget spilletid for newzealænderen. Da amerikaneren tiltrådte i klubben var Killen et nyindkøb, men Killen blev vejet for let, og står den dag i dag stadigvæk foran sin debut i Celtic-trøjen. I hans første Celtic sæson blev han ligeledes udlejet, hvor han gjorde det godt for Crystal Palace, der også forgæves prøvede på at skrive kontrakt med den stærke angriber. Men forgæves – Sorber ville beholde det newzealandske islæt.

Men tilbage til hvorfor, at dagen i dag var en speciel en af slagsen. For første gang i to år træner han igen med førsteholdet. For første gang i lang, lang tid ser det ud til, at Killen skal spille for Celtic. Det er ikke fordi holdet i øjeblikket er skadesplaget. Det er ikke fordi holdet har solgt en angriber. Men Chris Killen får chancen alligevel.

For Chris Killen er årsagen egentlig ligegyldig. Han vil bare spille – Spille for Celtic. Killen siger selv, at det har været to frustrerende år i Glasgow. Da han kom til klubben, kom han fra en rolle som topscorer for Hibernian, hvor han med den nuværende kollega Riordan, dannede en yderst populær duo. Men han har altid været målrettet, altid villet bevise sit værd. Ikke kun overfor klubben og dens fans, men lige så meget for ham selv. Lige siden newzealænderen fik sin fodboldopvækst i Manchester City har han altid været at finde i de mindre rækker. Aldrig højtprofileret, men altid en arbejdsom angriber, altid en målscorer. Et evident bevis på dette kan ses i hans landsholdsstatistik. Det er ganske vist, at modstanden i det oceaniske fodboldforbund måske ikke ligefrem er specielt god, og at han spiller på det suverænt bedste hold, efter Australien blev en del af det asiatiske forbund. Men det kan i hvert fald ikke myntes på Chris Killen. I 34 kampe er det blevet til 24 mål, en statistik der må siges at bevise en ting – han ved hvor nettet står.

Hos Celtic har Killen fået stor opbakningen fra angrebspartneren og vennen Scott McDonald, hvis karriere har mange lighedstegn med Killens. Fodboldopvækst i England, gennembrud i Skotland, fast mand på landsholdet. Men McDonald har bare fået sit gennembrud på højeste plan, noget Killen stadigvæk søger.

Vores udsendte mødte Killen den 5. januar, og den 7. januar kom så momentet angriberen så længe havde set frem til. Den startende angrebsduo mod Inverness CT hed Scott McDonald og Chris Killen. I debutten på Celtic Park, foran 67.000 fremmødte tilskuere, spillede Killen en fornem, og meget forsinket debut. Han viste sine kvaliteter i hovedspillet, viste sin fysiske styrke i de tætte kampe med forsvarsspillerne, og frem for alt, vise han har niveauet til at spille for Celtic. Godt nok kom newzealænderen ikke på tavlen, men det var særdeles tæt på. Et lille plaster var dog oplægget til angrebspartneren McDonald, der scorede sit 13 sæsonmål i ligaen.

Om denne kamp bare var en enlig svale, et forsøg på at ”showcase” angriberen foran et eventuelt salg, eller en måde at teste angriberen må være helt op til den enkeltes bedømmelse. Men Killen spillede en god kamp, og uanset scenariet, fik Killen det han ønskede. En debut på førsteholdet, en chance for at vise sit værd.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_22.png[/img]

The Herald ▪ 15.01.09
Celtic dominerer fortsat
"22 kampe spillet. Tid til status. Celtic har sat sig solidt i spidsen, hård kamp om de resterende pladser. Celtic når ikke den perfekte sæson, men jager en over 100 år gammel rekord[float=right]Premier League
Celtic ▪ Kilmarnock – 1:1
Aberdeen ▪ Celtic – 2:4
Celtic ▪ Dundee Utd – 1:0
Motherwell ▪ Celtic– 1:2
Celtic ▪ St. Mirren – 4:0
Celtic ▪ Hearts – 2:2
Rangers ▪ Celtic – 0:1
Falkirk ▪ Celtic – 0:3
Dundee Utd ▪ Celtic – 1:2
Celtic ▪ Inverness – 3:1
Celtic ▪ Dunfermline – 3:1

Stillingen
1. Celtic (19/2/0) – 60 pts
2. Hearts (11/7/4) - 40
3. Rangers (11/6/5) - 39
4. Hibernian (12/3/7) - 39

Topscorere
Liga: Scott Sinclair, Hearts - 26
------------------------------------
1. Scott McDonald - 17
2. Cillian Sheridan – 9
3. Giorgos Samaras - 7
4. Rafael Van der Vaart - 7
5. Massimo Donati - 4[/float]

Ikke meget har ændret sig i Bank of Scotland Premier League. Celtic har suverænt taget føringen, og de resterende hold kæmper nu om de sekundære placeringer. Men på tronen sidder Celtic sikkert.

Man kan skrive side op og ned om hvad det er, Celtic gør rigtigt, men den sang er efterhånden sunget. Hvad der er mere interessant er, hvad skal der til for at slå de grønne fra Glasgow? Hvad er holdets svaghed, hvornår vil de falde – og hvem skal slå dem?

Siden Mike Sorber tiltrådte for to år siden, har holdet ændret sig meget. Spillere er kommet, spillere er gået, taktikken er ændret. Intet nyt der – et trænerskifte medfører altid sådanne ting. Men noget man ikke kunne have forudset, var den mentalitetsændring som der er sket i det skotske. Det vil være at nedgøre de daværende spillerne, hvis man sagde de ikke dengang var holdspillere og rigtige vindere. For det var de bestemt. Sorber overtog en god kerne, men han har gjort den bedre.

Men holdet har naturligvis svagheder. Og disse er der flere af. Den største svaghed må siges at være rotationsprincippet, en koncept der er stor diskussion om. Den konstante rotation har blandt andet ført til reservekeeper Mark Brown samt 17-årige kantspiller Daniel Galbraith startede inde i det første Old Firm, en kamp som holdet godt nok vandt med stor overbevisning, men en kamp man satte på spil, ved at foretrække to reserver, frem for to af holdets største stjerner. Men rotationen er ikke kun svækkende fordi spillere under niveau af og til spiller vigtige kampe. Den er også med til at ødelægge en lille smule af sammenholdet, og der er ingen decideret kerne, hvilket man måske godt kunne ønske sig. Det positive i det er selvfølgelig, at der er stor konkurrence om de startende pladser, og alle spillere skal bevise deres værd. Men for meget konkurrence kan også føre til usikkerhed, hvilket kan få visse spillere til at underpræstere – hvilket ikke må siges at være klubbens højeste ønske. Glimrende eksempler på dette kan blandt andet findes i angrebet hvor Derek Riordan i år langt fra har leveret noget positivt, ligesom Jan Vennegoor of Hesselink sidste år aldrig blev dus med dette system.

I forsvaret ser man også af og til dumme og uprovokerede fejl, som kan skyldes flere faktorer. Spillerne er mættet, og man går ikke så meget op i om modstanderne scorer i dagens opgør, eftersom man ikke har tabt de sidste 40 kampe. Presset for at vinde i ligaen er simpelthen ved at forsvinde, og det er kun i Champions League, at holdet rigtigt udfordres. Dette kan også have en søvndyssende effekt på holdet, hvilket kan få dem til at underpræstere internationalt. Dette så vi blandt andet mod Spartak Moskva, hvor holdet på udebane spillede en horribel kamp, og fik blot et points med hjem, hvor man nok havde ønsket tre.

”Bhoys” midtbanen er nok holdets absolut stærkeste område. Der er mange spillere til at styrke bredden, gode individualister og en rigtig god moral. Det er en broget flok med spillere fra de nye såvel som de ældre generationer, og der er på nuværende tidspunkt ingen fare for, at holdet her vil miste dets styrke.

Men oppe foran er det mere vaklende. Scott McDonald og Giorgos Samaras har fortsat deres stærke spil oppe foran, mens Cillian Sheridan i år har fået sit store gennembrud. Men lejesvenden Theo Walcott såvel som Derek Riordan har slet ikke kunnet få spillet til at hænge sammen, og selvom holdet på papiret har gode spillere, har de langtfra vist det i år. Den genfødte Chris Killen har i de seneste par kampe leveret nogenlunde præstationer, men på ingen måde noget, som holdet bør stille sig tilfreds med.

Men hvis Celtic skal slåes nu og her, så skal man nok ikke håbe på holdet imploderer. Moralen virker høj, spillerne kommet godt ud af det med hinanden, og der er ingen der på nuværende tidspunkter ønsker at skifte tilværelsen i det skotske ud. Holdet trives altså.
Hvis Hearts, Rangers og Hibernian altså ønsker at udfordre Celtic, skal det nok ske ved en massiv forstærkning af deres respektive trupper. Rangers har i år underpræsteret endnu mere, og middelmådigheden er snart altædende på Ibrox.
Hearts har fået et scoop i ligatopscorer Scott Sinclair, og hvis de kan fortsætte med at forstærke på denne måde, og eventuelt henter en eller to topspillere over sommeren, kan det være de bare kan udgøre en trussel til Rangers, der efter 22 spillerunder fører ligaen med et forspring på 20 points.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_taylor.png[/img]

The Herald ▪ 30.01.09
Steven Taylor pakker kufferten…
"… og rejser nordpå. Toget går kl. 12.05 fra Newcastle Central Station – Destination: Glasgow”."

Forsvaret har været et af de mest kritiserede punkter af årets Celtic hold. De har været for ustabile, haft et for lavt bundniveau – Og der siges også i krogene, at de simpelthen ikke kan stå den europæiske klasse. Men det kom der i dag et svar på.

Den engelske landsholdsspiller skiftede i dag til Celtic, og endnu engang har klubben lavet rekord. £20.000.000 kostede det at erhverve sig den 1.88m høje centerforsvarer, født i London, men indtil i går residerende i Newcastle. Om han er alle de £20M værd er svært at svare på, men det er uden tvivl et lovende indkøb.

På landsholdet har han indtil videre spillet to kampe for England, hvor han har dannet forsvar med den nu tidligere holdkammerat Joleon Lescott. Lescott var eftersigende også i Celtics søgelys, men han forlod ligeledes i går Newcastle for at rejse til spanske Villarreal. Der har altså været noget lignende ophørsudsalg hos Magpies, der ligger på en 12. plads i den engelske Premier League.

Taylor er en meget komplet forsvarsspiller, og er både stærk i pasningsspillet, såvel som i luften og med kroppen. Han forstår at markere sine modstandere med stor succes, og er blandt Englands mest lovende fodboldspillere netop nu. Derfor er det også noget af et scoop, at det blev Celtic der skrev under med Taylor. Men set i lyset af at klubber som Arsenal, Chelsea, Liverpool og Manchester United allerede på nuværende tidspunkt har stjernespillere på hans foretrukne position i midterforsvaret, virker det rimeligt at han skifter til Storbritanniens 5. største klub.

"Jeg ser virkelig frem til en spændende tid her i Skotland. Celtics fanbase kan ikke matches af nogen i hele Storbritannien. På hjemmebanen er opbakningen måske den bedste der kan findes her på øen, og det bliver med sikkerhed en glæde at skulle spille foran så store publikummer fra kamp til kamp.

Derudover glæder jeg mig bare til at starte på en frisk og prøve noget nyt, eftersom jeg har været i Newcastle i mange år, og endnu ikke rigtigt vundet noget – Det håber jeg kan blive ændret heroppe "

Steven Taylor har skrevet under på en 4-årig kontrakt, der altså udløber i 2013. Han forventes at få debut mod Partick Thistle i pokalturneringen, en kamp holdet skal vinde, for at have muligheden for en cuptriumf i år. Rangers slog for tre dage siden Celtic for første gang i over to år, en kamp der gav ”The Gers” adgang til finalen i Ligacuppen.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_inter.png[/img]

The Herald ▪ 04.03.09
Tid til knockout
"Året var 1967. Byen var Lissabon, holdene Inter og Celtic. Det var året hvor Celtic skrev sig ind som konger af Europa. Inter og Celtic mødes igen"

Dramatik sælger – og disse kampe havde masser af intensitet og frustration - samt det obligatoriske blod, sved – og til slut – tårer. Det var tid til knockout, og to gamle rivaler der nu skulle mødes.

Fra én emotionel kamp til en anden. Celtic gik videre til knockoutrunden med hjælp fra nogle russiske venner, og der havde været fest over Glasgow. Og så fik Champions League en fortjent pause på 2 måneder, kampene skulle synkes, præstationerne skulle evalueres. Og når man ser tilbage på Celtics præstation, så skal holdet være meget glade for at stå her i dag. Man lagde solidt ud mod Arsenal, og fik et relativt ufortjent nederlag på hjemmebanen. Men i de to efterfulgte kampe mod FC Bayern og Spartak spillede holdet slet ikke op til niveau, og dét var årsagen til, at man måtte ud i et nervepirrende dilemma en sen decemberaften.

Og det var mindst lige så køligt den18. Februar, da modstanderne fra den berømte finale fra ’67 troppede op på Celtic Park. Noget man måske kunne sige var til hjemmeholdets fordel. Og det var også Celtic der startede bedst ud. Gæsterne spillede typisk italiensk – kalkulerende, defensivt og hamrende effektivt. Initiativet var overladt til Celtic – men muligheder blev der ikke givet mange af. I det hele taget var første halvleg en ret kedelig affære. Aaron Ramsey havde et nærgående forsøg langt udefra, men alt hvad Celtic kom frem til var spinkle chancer. Inters forsvar var for kompakt, Celtics angreb for uinspireret.

I pausen om Massimo Donati så på banen, og han var så sandelig et frisk pust for Celtic. Den italienske playmaker gav hans landsmænd (omend der ikke var en italiener på banen for Inter) noget at tænke over, da han gang på gang skabte farlige situationer for det ellers sikre forsvar. En bold i dybden sendte i det 61. minut Scott McDonald ud i et farligt forsøg, og kom ud i en en-mod-en mod Júlio César. Men ret symbolsk for kampen lavede César et fantastisk ryk i det sidste øjeblik, og sendte et ellers velplaceret skud ud over sidelinjen til et hjørnespark – og så skete der ellers ikke mere i den kamp.

Temperaturen på lægterne blev i hvert fald ikke hævet grundet begejstring over det, de havde set på banen. Inter fik hvad de kom efter, Celtic tog sig til takke med en uafgjort.

Og i Milano ændrede det sig ikke. På trods af Inter de sidste mange år har domineret italiensk fodbold, lignede de i dag et hold, der ikke formåede at spille angrebsfodbold. Hver gang bolden kom op over deres egen banehalvdel blev opspillet stoppet, og en eventuelt genvunden bold ville blive sendt tilbage i rækkerne. Menuen stod igen på kedelig fodbold.

Eller det troede de fleste da. Mens tv-seerne var i gang med at fylde op for kaffe bragte Inter sig foran. Ud af ingenting havde holdet fået et hjørnespark, og her kom det mål som holdet så gerne ville have, men slet ikke havde kæmpet for. Nicolás Burdisso kom højst og headede bolden i nettet, hjemmeholdet var foran. Og hvis italienerne inden føringsmålet havde været defensive, så blev de det for alvor nu.

Celtic prøvede forgæves at pakke Nerazzuris defensiv fra hinanden, men kom aldrig op på det niveau, som det krævede. Og hvis der endelig kom et skud ind, var sidsteskansen Júlio César sikkerheden selv.

Det blev ikke til en gentagelse af Lissabon-finalen – men der stod jo heller ikke lige så meget på spil. Celtic blev altså igen elimineret i første knockoutrunde, denne gang har holdet dog alt ret til at være utilfredse. Man blev slået af et idéløst og kedeligt Inter mandskab, et hold man burde have slået.

Det er dog naturligvis fortrøstningsfuldt med henblik på fremtiden. På papiret ville man have kaldt Inter for storfavoritter, men enhver der så de to opgør, ville nok have kaldt Celtic for det bedst spillende hold. Celtic har nu revanche til gode.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_ch2.png[/img]

The Herald ▪ 04.04.09
Fire på stribe
"33 kampe spillet. Tid til status. Syv runder inden sæsonen reelt er ovre blev Celtic kåret som mestre. Men holdet er stadigvæk på jagt. Rekorden på 62 kampe som ubesejret skal tangeres" [float=right]Premier League
Hibernian ▪ Celtic – 1:1
Celtic ▪ Aberdeen – 4:0
Kilmarnock ▪ Celtic – 1:4
Celtic ▪ Motherwell – 2:1
St. Mirren ▪ Celtic – 1:2
Celtic ▪ Rangers – 3:1
Hearts ▪ Celtic – 1:1
Celtic ▪ Falkirk – 3:0
Celtic ▪ Dundee Utd – 3:1
Dunfermline ▪ Celtic – 1:1
Inverness ▪ Celtic – 1:1

Stillingen
1. Celtic (27/6/0) – 87 pts (C)
2. Hearts (20/8/5) - 68
3. Rangers (18/7/8) - 61
4. Hibernian (16/5/12) - 53

Topscorere
Liga: Scott Sinclair, Hearts - 27
------------------------------------
1. Scott McDonald - 21
2. Giorgos Samaras– 12
3. Cillian Sheridan – 10
4. Rafael Van der Vaart - 9
5. Chris Killen - 6[/float]

Efter 31. Spillerunde var det hele ligegyldigt. Eller, det har det egentlig nærmest været siden starten af oktober. I hvert fald for Hearts, Hibernian og Rangers – Mesterskabet har været ude af deres rækkevidde i hele sæsonen. Men i den 31. Runde blev det altså også matematisk fakta – Celtic har i år været det suverænt bedste hold.

Man skal meget langt tilbage, for at finde en mester der også fik overrakt pokalen i marts. Ja, det er praktisk talt uhørt – Det nuværende Celtic hold har så sandelig skrevet historie, men det virker ikke som om, at de har nogen intention om at stoppe her.

Som situationen ser ud nu er holdet ubesejret i 56 kampe i streg. Det er den anden bedste kamprække et britisk hold nogensinde har haft. Det eneste hold der gjorde det bedre, var Celtic holdet anno 1915-1917. Et historisk hold, der den dag i dag kan ses på klubbens museum – De spillede 62 kampe uden nederlag. Og det nuværende hold er altså ved at skrive historie. Og det er i en klub, der sidder på mange af de store rekorder. I 1917 tabte holdet på den sidste dag af sæsonen, og det er også den frygt, den nuværende Celtic trup kan have. Hvis holdet vil tangere 1915-17 holdet, så skal de undgå nederlag i sidste runde mod Motherwell.

I ligaen har en mindre sensation efterhånden indfundet sig. Hearts ligger i øjeblikket til at erobre andenpladsen, hvilket betyder at Celtics rivaler fra Rangers bliver tvunget til endnu en sæson i UEFA Cuppen. Men netop på den europæiske scene i lillebrodercuppen er det Rangers, der i øjeblikket leverer de bedste præstationer. Holdet er i øjeblikket kvalificeret til semifinalen hvor spanske Racing Santander venter. Et hold som Rangers burde kunne slå – og en finaleplads i UEFA Cuppen er bestemt noget, der kan redde bare en smule af holdets ære.

Der er som regel altid fokus på de øverste placeringer, men der er skam også spænding at finde i bunden af tabellen. Inverness CT skal godt nok samle 7 points sammen for at undgå nedrykning, men holdet har i den seneste måned været i god form, og hentet points mod både Celtic og Rangers. Holdet fra det nordskotske kæmper en gæv kamp for oprykning, en kamp som de forhåbentlig vinder. Inverness nemlig blandt de byer i Skotland, der i øjeblikket har den største samfundsmæssige udvikling. Byen har en stor ekspansion, og firmaer, restauranter og privatpersoner flokkes til det allernordligste Storbritannien. Et stort marked, og en potentiel magtfaktor i skotsk fodbold kan dog desværre gå en mørk fremtid i møde, hvis de ikke formår at redde skindet.

Det er ikke kun tid til at uddele medajler, men også til at evaluere de enkelte spillerpræstationer. Og i år har der været mange overraskelser. Ligaens helt store profil kommer hverken fra Celtic eller Rangers, nej han er 19-år, englænder og på leje fra Chelsea. Scott Sinclair har taget Edinburgh og Skotland med storm, og hans 27 mål i 31 kampe er da også et vidnesbyrd om, at han virkelig har leveret varen. En anden ’mindre’ overraskelse er Massimo Donati. Sidste år var han oftest bænket til fordel for en 16-årig Aaron Ramsey, men i år har italieneren virkelig blomstret. Som spilstyrer har han både skabt og scoret mål, samt hjulpet til i Celtics defensiv. Og den store succes har også gjort, at Donati er blandt de eftertragtede herrer i skotsk fodbold. Blandt andet Birmingham, Manchester City og tyrkiske Fenerbache skulle være ude på at stjæle boldkunsteren fra The Bhoys.

Men generelt set er sæsonen egentlig overstået. Og forhåbentlig bliver dette den sidste sæson, hvor Celtic dominerer fuldstændigt. Det har ganske vel været underholdene at se holdet udradere den ene modstander efter den anden, men for spændingen, og fodboldens udvikling i landet generelt, er noget udfordring til mesterholdet i den grad ønsket.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_0809.png[/img]

The Herald ▪ 26.05.09
2008-2009 – Et år uden konkurrence
"Sæsonen ’08/09 er ovre, fodboldverdenen går på sommerferie. Den overståede sæson blev en kedelig af slagsen, hvis man havde ønsket sig spænding i toppen af skotsk fodbold. To titler til Celtic, en enkelt til Hibernian"

Det er efterhånden slet ikke sjovt at skrive længere. Celtic var bare bedste, længere er den egentlig ikke. Holdet fra Celtic Park havde nærmest monopol på underholdende og god fodbold, og bevarede samtidig deres fokus sæsonen over.

Og efter sejren i den 31. spillerunde var mesterskabet altså afgjort – men lidt spænding var der stadigvæk for Celtic. Man jagede en næsten 100 år gammel rekord i flest antal kampe som ubesejret mandskab, en rekord man dog ikke nåede at slå. Det blev ’blot’ til 57 kampe, 6 kampe fra at tangere 1915-1917 Celtic mandskabet. Man smed rekorden væk i et dumt, dumt opgør mod Dundee United, en kamp som Celtic dominerede fra start til slut. En skudstatistik sagde 20-6 til fordel for gæsterne, men alligevel formåede hjemmeholdet at score hele tre mål, mod ”Hoops” ene. Sæsonen blev dog afsluttet på fornemmeste vis, eftersom både Hearts og Rangers blev besejret.

Og netop Hearts var sæsonens positive overraskelse. I starten af sæsonen var Glasgow Rangers nærmest helt ude af mesterskabskampen, noget Edinburgh-holdet med den stærke rigmand i ryggen i den grad udnyttede. Ført an af lejesvendende di Santo og Sinclair bombede holdet sig på andenpladsen, og der blev de i resten af sæsonen. Rangers kom ganske vist tættere og tættere på, og fire points ser da heller ikke ud af meget. Men Hearts har aldrig rigtig været truet, eftersom de med to sejre og et nederlag imod Rangers også der havde overtaget.

Rangers har meget at forbedre i den kommende sæson. Det så ud som om holdet havde muligheden for titler i både UEFA og Liga cuppen, men i Ligacuppen smed man finalen væk mod Hibernian, mens man på den europæiske scene blev slået ud i semifinalen af Racing Santander. Således blev det altså tredje sæson i streg uden metal til pokalskabet.

Sidste år var Hibernian et hold der blandede sig i toppen, men i år var de ikke i samme gear. Holdet fik godt nok en sejr i Ligacuppen, men spillede ikke på samme måde kispus med de øvrige tophold, og manglede også et stabilt niveau mod de svagere hold i ligaen. Det er her tydeligt at se hvor stor en faktor økonomi er blevet i Bank of Scotland Premier League. Celtic, Hearts og Rangers er alle klubber med et stort publikum, såvel som en stærk ledelse med nok kapital i ryggen. Hvis deres penge ellers bliver spenderet rigtigt, har disse hold alle en købekraft på niveau med de bedste midterhold i Premier League, hvor Hibernian nærmere har et budget der blot matcher de fleste Championship mandskaber. Derfor skal holdet udvikle og købe lokale talenter, og muligheden for national og international succes formindskes.

I pokalturneringen var der lagt op til revanche for Celtic. Dundee United var det andet hold der havde nået finalen, og det var jo som bekendt Dundee United, der stoppede Celtics muligheder for at slå rekord. Kampen blev fra start til slut domineret af Celtic, men det var et Celtic hold der spillede med respekt, og var stabile både offensivt såvel som defensivt. Og det var også et Celtic hold, der ’traditionen’ tro var meget ineffektivt. Man kom frem til massere af chancer oppe foran, men hverken Giorgos Samaras eller Scott McDonald kunne sparke dem ind. Kampens enlige mål kom derfor fra midtbanespiller Van der Vaart, der på et straffespark i det 61. minut afgjorde kampen. Celtic vandt sin anden titel, Dundee fik deres plads i Europa – Alle var glade (sådan da).

Og hvad har vi så at se frem til? Kan Celtics dominans brydes? Takterne hen imod slutningen af sæsonen tydede lidt på det. Holdet var ikke dominerende på samme måde, var meget ineffektivt oppe foran, og manglede af og til kvalitet i den bagerste række – på trods af spillernes individuelle niveau. Med andre ord, hvis Celtic ikke forbereder sig seriøst, med massere af træningskampe og nye erhvervelser kan holdet godt blive udfordret. Men det kræver at Hearts såvel som Rangers forstærker, og forstærker sig med markante profiler. Hvis Hearts kan få topscorer Sinclair tilbage til klubben ville det være et scoop. Rangers har i den overståede sæson manglet kvalitetsspillere i forsvaret og angrebet, og man har endnu ikke fundet den perfekte angrebspartner til Steven Naismith. Det skal man, hvis man vil udfordre Celtic.

Næste sæson starter den første august, hvor kampplanen endnu ikke er offentligtgjort. I mellemtiden kan fodboldelskere se FIFA Confederations Cup, turneringen der varmer op til verdensmesterskaberne. Her spiller bl.a. Celtics Chris Killen, Rangers’ DaMarcus Beasley og Hibernians Thierry Gathuessi. I midten af juli kommer der også underholdning til de skotske tilskuere. Den afdøde Celtic-legende Tommy Burns’ har fået en pre-season turnering opkaldt efter sig, en turnering hvor Manchester United, New England Revolution og Orland Pirates, såvel som Celtic, stiller til start.

SÆSONEN 2008-2009 - Celtic FC

[ Bank of Scotland Premierleague (http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/0809.png) - Awards (http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/awards2.png) - Årets hold (http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/toty2.png) - Spillerstatistik (http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/ply-stat.png) - Holdstatistik (http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/team-stat.png) ]

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_spector.png[/img]

The Herald ▪ 24.07.09
Amerikanske tilføjelser
"Den 13. juli solgte Celtic højreback Mark Wilson til Manchester City, og lige siden har man søgt efter en erstatning. I dag blev denne præsenteret"

Salget af Mark Wilson var en stor skuffelse for hele Celtic truppen. Med indkøbet af Steven Taylor i januar begyndte forsvaret at se rigtigt lovende ud. Der var klassespillere over hele linjen, og reserverne havde også kvaliteten til at spille på højeste niveau. Men på grund af økonomiske årsager valgte Celtic ledelsen at acceptere et bud på Wilson, noget cheftræner Sorber bestemt ikke forstod.

Men Wilson smuttede altså til England for en sum i omegnen af £10.000.000, hvilket også må siges at være en ganske god pris – men også for en ganske god spiller. Han skal i Manchester City erstatte det hul, som kroatiske Vedran Corluka skabte, da han rejste til Roma. Wilson spillede fire sæsoner for Celtic, i alt 79 kampe, hvori han scorede fire mål.

Men inden erstatningen af Wilson blev fundet forstærkede Celtic sig oppe foran. Josmer ”Jozy” Altidore skiftede i midten af sidste uge til klubben, for derefter at blive udlejet til satellitklubben Sint-Truiden i belgien. Det lykkedes nemlig ikke Celtic at skaffe en arbejdstilladelse for den 19-årige amerikanske landsholdsangriber, men stoppede på samme tid ikke holdet i at sikre sig spilleren. I Belgien kan han både udvikle sit angrebsspil yderligere, ligesom han over tre år kan sikre sig et belgisk statsborgerskab, der kan bane vejen for en arbejdstilladelse i Skotland.

Og i dag ankom klubbens nye højreback endelig. I venskabskampene har 21-årige Scott Cuthbert spillet i stedet for Wilson, og han har da også udfyldt hullet ganske godt. Men åbenbart ikke godt nok til at overbevise Sorber om, at det er ham der skal satses på. Erstatningen er en gammel bekendt af Mike Sorber, den 23-årige amerikanske landsholdsspiller Jonathan Spector. Med en fortid i Manchester United, Charlton og West Ham har han bestemt fået en god fodboldopdragelse, og var i sidste sæson blandt ”The Hammers’” bedste spillere. Han fik dog kun 19 kampe i Premier League, hvilket skyldes en kombination af skader og konkurrence om pladsen med australieren Lucas Neill.

Spector er en spiller der udfylder mange af de huller, som Wilson efterlod. Han har et godt tempo, god fysik og en glimrende teknik med bolden. Med sine 186cm kan han udgøre en trussel i hovedspillet, og han kan deltage i det offensive spil qua sin hurtighed og teknik. Spector skifter til Celtic på en overgangssum der skulle ligge omkring de £7.500.000, hvilket betyder at holdet har tjent en god sjat penge på salget af Wilson.

Hvis man ser på den måde holdet i forsæsonen har præsteret, er det tvivlsomt om holdet overhovedet forstærker sig yderligere. Oppe foran ser bredden ikke specielt imponerende ud, specielt når man tænker på, at Altidore højst sandsynligt ikke vil blive spilberettiget i år. Økonomien skulle være der, men spørgsmålet er bare, hvor forstærkningen skal komme. Forsvaret ser nu ganske komplet ud, midtbanen ligeså. Hvis man går ud og forstærker her vil man samtidig kvæle udviklingen af klubbens egne talenter, hvilket på ingen måde kan være ønsket.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_bellamy.png[/img]

The Herald ▪ 27.07.09
Celtic prøvetræner angribere
"I dag dukkede tre nye ansigter op på Celtics træningsanlæg. De har alle flere ting tilfældes. De har været i gamet mange år, repræsenteret deres land mere end en gang – og så er de alle dømt færdige på topplan"

Nordiske David Healy, walisiske Craig Bellamy samt franske Louis Saha har i denne uge en plan. De skal spille sig til en plads hos Celtic i denne sæson, og de skal imponere fra første øjekast. Selvom ingen af de nævnte angribere må siges at være i deres karrieres sidste år, har karriern længe været på hæld for de tre angribere.

David Healy er nok det mindst prominente navn af de tre, men måske også det mest scorende. Han har spillet 67 landsholdskampe for Nordirland, hvor han har nettet hele 36 gange. Hvad man her skal huske er, at det ikke har været mod miniputnationer i uvæsentlige venskabskampe. Nej Healy har gang på gang været på pletten, når hans land har haft brug for ham. Men på klubplan har Healy aldrig rigtigt slået igennem. Han har fået sin oplæring i Manchester United, men formåede aldrig at komme på førsteholdet. Sidenhen har han haft en karriere i The Championship, hvor det er blevet til ophold hos Preston, Norwich, Leeds og nu Fulham – der i øjeblikket bedst kan kaldes en elevatorklub. Han har spillet to Premier League kampe og scoret lige så mange mål.

Craig Bellamy er ligesom Healy en nationalhelt på landsholdet. 20 mål i 60 kampe er måske ikke lige så imponerende, men Wales landshold har aldrig rigtigt været på samme niveau som Nordirlands. Bellamys klubkarriere skinner dog langt mere igennem end Healys. Her er det blevet til Premier League ophold i Newcastle, Blackburn, Liverpool og i øjeblikket West Ham – og som de fleste nok husker, så har Bellamy spillet en sæson som lejesvend i Celtic. Her blev det til 7 mål i 12 kampe. I sidste sæson scorede han 8 mål i 16 kampe, men var generelt skuffende.
Hvad der taler for, at klubben skulle skrive under med Craig Bellamy, er hans evner med en fodbold. Han har en god sparketeknik, er god til at kombinere med sine medspillere, og kan samtidig løbe fra de fleste forsvarsspillere i ligaen. Hvad der derimod taler imod, er hans meget kontroversielle og anderledes personlighed. Han er kendt for at være lidt af en problemmager, og han er måske ikke den personlighed som klubben søger.

Den sidste lykkeridder hedder Louis Saha. Lige siden hans debut på Fulhams førstehold, har han været blandt de førende angribere i den engelske Premier League – når han altså ikke har været skadet. Knæproblemer har været overskriften for Sahas karriere, og med blot 3 kampe i benene over de sidste tre sæsoner, kan franskmandens karriere meget vel være ovre – i en alder af blot 30 år. Men nu giver han altså fodbolden en sidste chance i Celtic.

Saha har mange kvaliteter på banen som de ovenstående ikke har. Han er hurtig, har en sublim teknik og en god spilforståelse. Og han har altid været en glimrende målscorer. Han har egentlig den suverænt største ’upside’ af de tre. Men nok også den største ’downside’. Hvor både Bellamy og Healy formentlig vil kunne agere en sikker backup for Scott McDonald, vil Saha være et langt større spørgsmålstegn. Man komme virkelig til at gamble med klubbens frontlinje ved at skrive under med Saha. På den anden side kan man sige, at de samme sidste år blev sagt om Harry Kewell. Australieren spillede sidste sæson uden de store problemer, hvor han var en glimrende reserve for Aiden McGeady.

Den 3. august vil de tre angriberes træningsophold være ovre.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_bellamy2.png[/img]

The Herald ▪ 31.08.09
Celtic er klar
"De sidste dage af transfervinduet er oftest de hektiske – i år var ingen undtagelse. Celtic har forstærket sig på alle områder, og ser skræmmende ud i deres titelforsvar"

De fleste kender dominospillet. Når en brik falder, falder alle. Og på samme måde kan man godt anskue Celtics agering på transfervinduet her i August måned. I ligaen har holdet skubbet al modstand til side, og i Champions League har man kvalificeret sig. Men alligevel vælger holdet at forstærke.

Dominobrikken i denne sammenhæng hedder Gary Caldwell. Ud af ingenting kom Liverpool pludselig og skrev under med den 27-årige forsvarsspiller, og pludselig skulle holdet forstærkes. Det ville være synd at sige, at det har været stille i Celtic over sommeren – men det har ikke været på transfermarkedet at klubben har brugt deres kræfter. Mange unge spillere har fået chancen i førsteholdstruppen, og man har spillet et nyt system ind.
Men Gary Caldwells afgang brød denne proces. Caldwell har aldrig været den største profil i klubben, men altid været en rigtig solid fodboldspiller. Fysisk stærk, høj og teknisk begavet. Og udover at være fast mand i over 3 år, var han også viceanfører for klubben. Men alligevel kan ingen bebrejde Caldwell for at skifte arbejdsgiver. Liverpool er, sammen med Manchester United, nok Storbritanniens mest eftertragtede klub. Og som Caldwell selv sagde, så voksede han op som Liverpool tilhænger, og har altid drømt om et skifte til Merseysideklubben. Hos ”The Reds” kommer den skotske landsholdsspiller til at kæmpe om en startende plads med Jamie Carragher, Daniel Agger, Godwin Antwi, Vincent Kompany og Martin Skrtel. Han bliver altså en rutineret spiller blandt unge spillere (med undtagelse af Carragher, 31).

Erstatningen for Gary Caldwell virker dog meget kompetent. Personlighedsmæssigt er John O’Shea nok ikke helt så fremtrædende som Caldwell, og han vil uden tvivl ikke have samme betydning for holdet som sin forgænger. Men på fodboldbanen har John O’Shea mange af de samme kvaliteter. Han er kendt for sin store alsidighed, og han kan dække alle pladser i forsvaret. Det gør han med stor sikkerhed i hans afleveringer, markeringer og tacklinger - og i hovedspillet er det sjældent at han taber en nærkamp. O’Shea repræsenteret Irland hele 57 gange, og derfor har han også et indgående kendskab til Aiden McGeady og Shay Given.
O’Shea har taget skiftet fra United på grund af en ting – den nye cheftræner Javier Aguirre. Mexikaneren, der sidste sæson blev den overraskende arvtager for pensionerede Sir Alex, har i sandhed været en mand der har skilt vandende på Old Trafford. Carlos Tevez, Darren Fletcher samt stortalentet Jonny Evans skiftede alle grundet den nye træner, og O’Shea bliver nu den næste i rækken.

Tilbage var nu to spørgsmål. Hvem skal forstærke angrebet? Craig Bellamy, Louis Saha og David Healy var alle på prøvetræning, men der blev ikke skrevet kontrakt med nogle af disse under prøvetræningen. Rygterne florerede om en Steven Fletcher, Dean Ashton og Robbie Keane - men i løbet af måneden kom der intet konkret.

Men så i dag kom den længe ventede nyhed. Theo Walcott tager endnu en sæson som lejesvend i Celtic, i håbet om, at det i år bliver til hans store gennembrud. Sidste år spillede Walcott 16 Premier League kampe, hvori han scorede 2 mål. En statistik der bestemt ikke er imponerende. Og så skulle man ellers tro, at holdet nu havde frontlinjen på plads.

Men på pressemødet var der annonceret tre spillere, og tre spillere blev præsenteret. Efter den korte præsentation af Theo Walcott, trådte den næste mand frem. Spiller nummer to var også angriber. I starten af måneden havde holdet som nævnt Louis Saha, Craig Bellamy og David Healy til prøvetræning, og ifølge kilder tæt på klubben, havde der også været stort interesse omkring en af disse spillere. Hvis man lagde to og to sammen, så var denne højst sandsynligt Bellamy. I den ene uge han fik hos Celtic imponerede han i træningen, svingede glimrende med flere af spillerne, og viste sig som en giftig herre i en af reserveholdets kampe. Og ud af skyggen gik en bredtsmilende Craig Bellamy.

Transfersummen for waliseren var sølle £2.500.000, og man må sige, at Celtic fået ham for en spotpris. Men købet af Bellamy kan gå to veje. Enten bliver han en integreret del af truppen, finder sin rolle og begynder at score mål. Eller også sker der, som der skete i West Ham (og Liverpool). Intern uro, dårlige præstationer på banen og dårlig disciplin udenfor. I og med klubben har haft Bellamy til prøvetræning, må man skyde på, at alle sociale problemer ikke burde opstå. Men i og med at klubben er ’så sent’ ude efter Bellamy, kan der måske have været overvejelser på dette punkt. Men forhåbentligt forbliver det rosenrødt i Celtic-lejren.

Den sidste spiller der blev præsenteret er den blot 18-årige målmand Dean Bouzanis – et navn, der nok ikke vækker særligt mange genkendende blikke. Han er 190cm høj og har fået sin fodboldopvækst hos australske Saint George. I 2007 skiftede han fra Sydney til Liverpool, hvor han altså indtil nu har været på reserveholdet. Bouzanis er dermed den anden unge målmand, holdet har købt i denne sæson, eftersom det skotske transfervindue åbnede med indkøbet af Falkirks Calum Reidford. Efter alt at dømme skal Bouzanis nok have en sæson eller to i satellitklubben Clyde, og skal altså derfor betegnes som et fremtidsprojekt. Overgangssummen for Bouzanis blev ikke offentliggjort.

En kort oversigt over Celtics handler i august ser altså sådan ud:

Tilgang
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/ie.png"> John O’Shea, Manchester United - £2.200.000
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/england.png"> Theo Walcott, Arsenal - Lejekontrakt
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/wales.png"> Craig Bellamy, West Ham - £2.500.000
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/au.png"> Dean Bouzanis, Liverpool - £2.500.000

Afgang
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/sc.png"> Gary Caldwell, Liverpool - £5.500.000

Senere i aften bliver gruppespillet til Champions League lodtrækket. På forhånd ser det ikke godt ud for Celtic, eftersom skotsk fodbold ikke ligefrem har brillieret i de seneste år. Holdet er røget ned i 4. seedningslag, og kan altså risikere at møde et utal af storhold.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_cld.png[/img]

The Herald ▪ 31.08.09
Europæiske muligheder for Celtic
"Efter endnu en sikker kvalifikation er Celtic klar til Champions League. I aftes blev der trukket lod om grupperne, og på forhånd var Celtics chancer små"[float=right]Gruppe F
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/england.png"> 1. Arsenal
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/gr.png"> 2. Olympiakos
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/ru.png"> 3. CSKA Moskva
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/sc.png"> 4. Celtic

Kvalifikation
Celtic - H. Tel-Aviv – 3:0
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 1-0: Rafael Van der Vaart (4)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 2-0: Stephen McManus (25)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 3-0: Scott McDonald (39)

H. Tel-Aviv ▪ Celtic – 0:1
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 0-1: Rafael Van der Vaart (6)[/float]

Meget kan man sige, men de sidste to år har ikke budt på mere end jævne præstationer i Champions League. Celtic har haft hårde modstander, og derfor også hårde vilkår. Men det er ikke en undskyldning for den manglende progression. Klubben er gradvist blevet forstærket på alle kanter – men har alligevel ikke formået at stige et niveau.

De øvrige skotske hold har de seneste par år ej heller klaret sig godt internationalt, hvilket betyder Skotland i år rykkede en plads ned på den internationale rangstige – ligeså gjorde Celtic. Øjeblikkeligt befinder klubben sig på en skuffende 50. plads over Europas største fodboldklubber, hvilket ikke giver mere end en plads i det 4. og sidste seedningslag. Man kunne altså teoretisk havne i en gruppe bestående af Barcelona, Manchester United, Bayern München og Celtic – Men holdet slap i denne omgang med skrækken.

Men inden lodtrækningen kunne foretages, mange dage tidligere, skulle holdet jo lige kvalificeres. De forsvarende israelske mestre fra Hapoel Tel-Aviv var bestemt ingen skræmmende modstander, og de ambitiøse israelere blev også fejet af banen - både ude og hjemme. Hearts var det andet hold fra Premier League der skulle prøve på at kvalificere sig, hvilket også lykkedes. Over to hårde kampe mod franske Auxerre trak holdet fra Edinburgh det længste strå, hvilket betyder at Skotland igen har to hold med i verdens største klubturnering.

Men gruppespillet bliver alligevel ikke nogen nem sag. I 1. seedningslag blev det til et gensyn med Arsenal, som holdet sidste år tabte til i to omgange. Holdets fra 2. Seedningslag blev Olympiakos, der de sidste to år har nået til kvartfinalen i turneringen. Sidste år på bekostning af Manchester United. 3. Seedningslag blev russiske CSKA Mosvka, mens Celtic altså blev gruppe Fs sidste hold.

Umiddelbart ser det ikke så voldsomt ud, men Celtic er på ingen måde sikret en plads i knockoutfasen. Olympiakos har som nævnt været en stor favoritdræber de seneste år, mens CSKA Moskva sidste år kom videre fra gruppespillet, men dog måtte se sig slået af AC Milan. Modsat kan man sige, at Celtic på papiret overmatcher disse hold. Gruppens absolutte favorit, Arsenal, har over sommeren ikke været specielt aktive. Ind er kommet målmand Hugo Lloris fra Zaragoza, mens holdet solgte midtbanetalentet Denílson for imponerende £35.000.000 – men alt i alt ligner Arsenal et hold, der i år endnu engang kan være med til at spille om trofæet med de store ører.

Celtic indleder ligesom sidste år hjemme på Celtic Park mod Arsenal, en kamp der spilles d. 16 september.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_killen2.png[/img]

The Herald ▪ 21.10.09
»Nothing to see here, move along«
"Ikke overraskende er det som det plejer – i hvert fald på førstepladsen. Sæsonen er sparket i gang, holdende har fået prøvet hinanden af. Celtic dominerer fortsat ligaen, dog uden at feje al modstand væk" [float=right]Premier League
Hearts ▪ Celtic – 1:3
Celtic ▪ Dunfermline – 3:0
Dundee Utd ▪ Celtic – 1:2
Celtic ▪ Falkirk – 5:1
Aberdeen ▪ Celtic – 1:3
Celtic ▪ Rangers – 4:1
Hibernian ▪ Celtic – 1:1
Celtic ▪ Gretna – 4:0
St. Mirren ▪ Celtic – 2:0
Celtic ▪ Kilmarnock – 5:1
Motherwell ▪ Celtic – 1:2

Stillingen
1. Celtic (9/1/1) – 28 pts
2. Rangers (6/1/3) – 19 pts
3. Falkirk (5/2/3) – 17 pts
4. Kilmarnock (5/1/5) – 16

Topscorere
Liga: Mickäel Buscher, Gretna - 8
------------------------------------
1. Chris Killen - 6
2. Stephen McManus - 6
3. Craig Bellamy – 3
4. Theo Walcott - 2
5. Shaun Maloney - 2[/float]

Ligesom de seneste to sæsoner startede Celtic igen som lyn og torden. Der var på forhånd lagt op til et tæt opgør mod Hearts, men præmierekampen blev alt andet end spændende. Selv på hjemmebane kunne ”The Maroons” ikke stille noget op. Chris Killen og Stephen McManus sikrede sejren for Celtic, og så var vejen mod mesterskabet banet.

Sidste år på denne tid var Celtic ligaens absolutte førerhold. Det er de også i år, men holdet har højst overraskende vist svaghedstegn. I årets første Old Firm lignede det i lang tid et skuffende 1-0 nederlag til Rangers, men det var indtil Craig Bellamy fik sin anden debut i Celtictrøjen. Den 30-årige waliser har siden den kamp været på alles læber. Som indhopper kom han ind i det 72. minut, kort efter Rangers’ islænding Eggert Jonsson havde scoret selvmål. I det 80. Og 85. Minut scorede Bellamy to mål, og vendte en ”Gers” domineret kamp til noget helt andet – en stor ydmygelse. I overtiden scorede Celtics unge amerikaner Alex Nimo, der først i år er blevet spilleberettiget i Skotland.

Og det har i sandhed været de nye navne, der har gjort det godt for Celtic. I ligaen har Scott McDonald været langt fra sit normale jeg, mens førnævnte Bellamy, Killen og Walcott har måttet stå for målene. I forsvaret har John O’Shea spillet lidt over det hele, og har indtil videre været en perfekt erstatning for Gary Caldwell – og så lidt til. Han har også spillet et par kampe på midtbanen, hvor præstationerne ligeledes har været imponerende. Det dyreste indkøb over sommeren hedder Jonathan Spector, og Spector har fået succes fra første spillerunde. Amerikaneren har dog ikke fået optimale muligheder for at spille sig ind på holdet, eftersom Bob Bradley har indkaldt Spector til U23 såvel som seniorlandskampe, noget højrebacken også har ytret sin utilfredshed med.

På tronen af Skotland er der altså ingen ændringer - ”Same old, same old”. Men kampen om de sekundære placeringer har i år været stor, større end normalt. Falkirk har de sidste to år sluttet på hhv. en 7. og 8. plads, men i år har holdet fra de sydlige Skotland fået snøret støvlerne rigtigt. Holdet har med en stærk defensiv, og en ret konservativ – men effektiv – taktik, spillet sig op til en 3. plads i ligaen. Rangers ser ud til at have fundet formen igen og er nærmeste udfordrer til titlen, mens både Hearts og Hibernian har haft en blandet start, men ligger stadigvæk lunt i svinget i kampen om topplaceringer.

Der er 9 points forskel fra andenpladsen, og 9 fra anden til 10 pladsen. Og den sammenligning giver et meget godt billede på, hvor tæt ligaen egentlig er i år, dog med undtagelse af førstepladsen. Man kan godt forvente, at det nyoprustede Rangers-mandskab kan trække sig fra de øvrige konkurrenter i kampen om andenpladsen, men derfor er ligaen stadigvæk blevet stærkere. Hearts er på papiret nok bedre end de resterende ’mellemklubber’, men med Falkirks overraskende styrke, såvel som Dundees evige evne til at overraske, og Hibernians stærke hjemmebane, får de det på ingen måde nemt i år.

De kommende 11 kampe kommer til at vise det reelle styrkeforhold i ligaen. Hvis Falkirk formår at hænge fast i toppen, er der endelig kommet lidt nyt kolorit i kampen om UEFA-pladserne. Og hvis Rangers ikke formår at tage afstand, ja så er Walter Smiths dage talte.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_cl4.png[/img]

The Herald ▪ 09.12.09
Endelig en chance
"Det hele havde set så åbent ud, da de engang i september begyndte gruppespillet. Men det var det ikke. Champions Leagues gruppe E blev domineret af briterne, og i aftes blev gruppen afgjort"[float=right]Gruppe E
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/sc.png"> 1. Celtic - 13pts
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/england.png"> 2. Arsenal - 12 pts.
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/gr.png"> 3. Olympiakos - 8 pts.
<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/ru.png"> 4. CSKA Moskva - 1 pts.

Gruppespil
Celtic ▪ Arsenal – 2:1
CSKA ▪ Celtic – 2:4
Olympiakos ▪ Celtic – 2:2
Celtic ▪ Olympiakos – 4:0
Arsenal ▪ Celtic – 2:0
Celtic ▪ CSKA – 4:1
[/float]

På forhånd lignede det for Celtic en gentagelse af sidste års placering. Celtic havde ganske vidst lagt hårdt ud, og allerede i anden runde bragt sig på en førsteplads, men siden havde Olympiakos spændt ben for Celtics himmelfart. ”The Gunners” lå med 12 points på gruppens førsteplads, og skulle altså i sidste spillerunde sikre blot en uafgjort, noget der godt kunne blive en udfordring på Giorgos Karaiskais stadion i Piraeus. Holdet fra den græske hovedstad har de sidste mange år været drabelig på hjemmebane, og er i år også ubesejrede.

Men for at Celtic overhovedet kunne tænke på Olympiakos-Arsenal resultatet, skulle de på hjemmebane besejre gruppens absolutte skuffelse, CSKA Moskva. Russerne var seedet 3’er i gruppespillet, og selvom mange næppe havde regnet med CSKA som et hold, der kunne udgøre en direkte trussel mod de andre hold, troede mange at de i hvert fald kunne spille lidt igen. Et skuffende points er det blevet til for CSKA, noget den ambitiøse klub på ingen måde kan være stolte af.

Og i dagens opgør på Celtic Park var russerne endnu engang under pres. ”The Bhoys” lagde fra start et højt pres, og gæsterne skulle kæmpe med alle kræfter for at undgå en scoring. Og efter blot 5 minutters pres var der bonus. Efter kampens andet hjørnespark faldt bolden i fødderne på Evander Sno, hvorefter hollænderen, der var placeret ved kanten af feltet, uden problemer hamrede den lille kugle i netmaskerne.

Herefter stod den fortsat på Celtic pres, men én person stod i vejen for en ydmygelse. Igor Akinfeev har de seneste mange sæsoner været nævnt som en af verdens bedste målmænd, og i dag viste russeren hvorfor. Han når nok aldrig legendariske Lev Yashins niveau, men den 23-årige Akinfeev har evnerne til at blive blandt de allerbedste.

I det 45. minut havde de fleste egentlig indfundet sig med en Celtic-føring inden pausen. Stemningen dalede en smule – folkemasserne strømmede væk fra pladserne, og fokus på banen var egentlig overraskende lille. Nok fordi, at ingen regnede med, at CSKA ville angribe. Holdet havde været passivt i de døende minutter, primært grundet hjemmeholdets intense pres, og opslidende boldomgang. Russerne så allerede trætte ud. Sidste år, på omtrent samme tid, blev en 20-årig russer pludselig en helt over alt i Glasgow. Nu blev en anden skurk. I overtiden af første halvleg løb Dmitry Ryzhov alt hvad han havde lært. En lang bold fra et ringe Celtic-hjørnespark var blevet sendt op imod ham. Nu skulle han – og hans modspillere – på arbejde. Og på arbejde kom de. Ryzhov kom først forbi målscorer Sno, herefter Steven Taylor, og nu var der kun ham og Shay Given. Og som I nok kan gætte, så lykkedes det for Ryzhov. Pausestillingen var 1-1 – Celtic var chokeret.
Men 1-1 udligningen gjorde jo ikke det store. Da holdet gik til pause, lignede det bestemt ikke sig selv. I de seneste par spillerunder i Premier League har Celtic også været et par gear nede, og virkelig underpræsteret. Og frygten var nu, at Celtic ville føle sig så presset, at holdet ikke kunne vinde kampen.

Men det skete ikke. Celtic angreb med fuld styrke fra anden halvlegs start, der var ingen frygt at spore. Og Steven Taylor gjorde også kort proces. Igen scorede Celtic på en dødbold, igen var det et hjørnespark. Simon Davies blev for anden gang i kampen oplægger, efter han på et flot hjørnespark ramte Steven Taylor helt perfekt, hvorefter englænderen bragte Celtic på vinderkurs.

Og som minutterne nu gik, begyndte fokus igen at forsvinde. Ikke fordi, at Celtic ikke spillede godt – og ikke fordi, at CSKA ikke gjorde modstand. Men fordi nogle grækere kæmpede det bedste de havde lært. I det græske havde første halvleg sluttet med en 1-2 føring til Arsenal, og de fleste regnede med englænderne derfra ville flyve til knockoutrunderne på auto-pilot. Men argentinske Ignacio Socco ville det anderledes. I det 62. Og 66. Minut blev han verdenskendt i London. 2-2, 3-2 – Arsenal tabte, Celtic vandt – Både deres kampe, og den samlede kamp om gruppe F. Fantastisk.

Og stillingen holdt – sådan da. Intensiteten på lægterne steg, supporterne bar Celtic fremad – fremad mod næste runde som favoritter! Indskiftede John Kennedy gjorde det i det 76. minut til 3-1 på endnu et hovedstødsmål, og da Massimo Donati få minutter efter øgede til 4-1, var et resultat i hvert fald sikkert – nu var det op til grækerne.

80 minutter spillet, ingenting – 81, ingenting – 82.. MÅL! Det utænkelige skete – Olympiakos havde bragt sig på 4-2, nu kunne det ikke gå galt. Og det gjorde det ikke. Arsenals Carlos Vela pyntede i overtiden på resultatet til 4-3, men det gjorde ikke noget. Celtic vandt gruppe E.

Forhåbentlig betyder det, at man i Glasgow kan håbe på mere end første knockoutrunderne. Kvart og semifinalerne kan nu ligne en realitet. Og det ikke kun fordi, at Arsenal ikke kunne lukke gruppen i deres sidste kamp – men også fordi Celtic har spillet bedre. Niveauet har været højt, defensiven har været kompakt, og oppe foran har man formået at score mål. Det har fungeret.
Scott McDonald, der i ligaen blot har scoret 3 mål, har vist sin kunnen i Champions League. Med 7 mål deler han i øjeblikket pladsen som topscorer med Diego Milito, og i og med Zaragoza ikke avancerede fra gruppespillet, ligner han et godt bud på turneringens endelige målkonge.

Lodtrækningen til knockoutfasen tager sted den 18. december, og de mulige modstandere er som følger: Benfica, Lyon, Anderlecht, FC Bayern, Valencia, Shakthar og Real Madrid. Det er bestemt ikke fordi, at modstanden nu er lagt ned. Uanset hvilket af de 7 hold Celtic møder, vil der være anstændig modstand. Men Anderlecht eller Shakhtar er bestemt ikke så frygtindgydende, som de øvrige gruppevindere er. Forhåbentlig kan holdet undgå at møde Real Madrid, det eneste hold, som uden tvivl vil give Celtic store problemer. Ellers skulle der være muligheder hos de øvrige kandidater.

Det andet skotske hold, Hearts, endte ikke overraskende på en 4. plads i gruppe B. Med modstandere som Chelsea, Lyon og Lazio havde man hårde odds fra starten af, og måtte desværre i sidste runde se sig besejret af italienerne, hvilket kostede Edinburgh-mandskabet en plads i UEFA Cuppen.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_arshavin.png[/img]

The Herald ▪ 03.01.10
Russisk primadonna skifter til Celtic
Han er Ruslands største spiller de sidste mange år – og det lever han stort på. Andrey Arshavin er bestemt ikke kendt som værende beskeden, eller for den sags skyld en holdspiller. Og nu skifter han til et hold, hvis værdier i hvert fald på overfladen, er diametralt forskellige

I Zenith St. Petersborg tog han en limousine til stadion, mens hans holdkammerater ankom i holdbussen. Han har skrevet indtil flere autobiografier i en alder af blot 28 år. Jo, den russiske boldekvilibrist er noget helt specielt – både på, og udenfor banen.

Der har aldrig været nogen tvivl om, at Arshavin er en komplet fodboldspiller. Hans teknik er på niveau med de bedste i verden, han har et eminent drive, og med hans ’killer’ mentalitet er han et perfekt konkurrence menneske. Han burde passe perfekt ind i mange storklubber.

Men hans personlighed har skræmt mange storklubber væk. Hans slog foralvor sit navn fast i sæsonen 2007, hvor han for Zenith Skt. Petersborg spillede en stor sæson, og blev bl.a. russisk mester, såvel som semifinalist i UEFA Cuppen. Herefter var Arshavin ombejlet, og nyrige Manchester City slog til. £6.000.000 måtte man af med, og mange så Arshavin som en af Premier Leagues bedste indkøb i den offseason. I sin debutsæson fik han da også 20 kampe for City, men lige siden har det ikke gået som ønsket. Arshavin blev stille og roligt spillet af holdet hos ”The Skyblues”, og selv i moderlandet Rusland var hans popularitet faldende.

Og de seneste to år har ’primadonnaen’ Arshavin været en ’non-factor’ i russisk såvel som engelsk fodbold. Men det vil fløjspilleren med skiftet til Celtic ændre på. Umiddelbart skulle man mene, at de forskellige værdi-set, de to parter repræsenterer, er fuldstændigt uforenelige. Celtic har de seneste år spillet kollektivt fodbold, hvor ingen har været over holdet, og alle har kæmpet for det samme. Og kritikere af russeren har altid sagt, at han kun har spillet for en ting – nemlig sig selv.

Men modsætninger mødes, og forhåbentlig bliver det en succes. Hvis Arshavin kan finde formen, samt få spilletiden i Celtic, uden at skabe de store problemer omkring sin personlighed, så kan denne handel meget vel komme til at blive blandt sæsonens bedste. Russeren kostede nemlig sølle £325.000 – en pris, der i moderne fodbold er nærmest uhørt. Han har fået tildelt nr. 20, og forventes at få debut i næste spillerunde, hvor holdet møder Kilmarnock.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_status.png[/img]

The Herald ▪ 17.01.10
En sæson som de foregående
"Hierakiet i skotsk fodbold er ikke til at tage fejl af. Som hanløven sidder Celtic suverænt på toppen, mens resten af flokken tager sig af det, der bliver levnet. Konkurrencen er igen fraværende"[float=right]Premier League
Celtic ▪ Hearts – 6:2
Dunfermline ▪ Celtic – 1:1
Celtic ▪ Dundee Utd – 4:0
Falkirk ▪ Celtic – 0:2
Rangers ▪ Celtic – 1:2
Celtic ▪ Aberdeen – 5:0
Celtic ▪ Hibernian – 2:1
Gretna ▪ Celtic – 0:2
Celtic ▪ St. Mirren – 5:1
Kilmarnock ▪ Celtic – 1:2
Celtic ▪ Motherwell – 7:2

Stillingen
1. Celtic (19/2/1) – 59 pts
2. Hearts (11/6/5) – 39 pts
3. Rangers (10/7/5) – 37 pts
4. Dundee United (9/4/9) – 31

Topscorere
Liga: Mauricio Pinilla, Hearts - 14
------------------------------------
1. Craig Bellamy - 9
2. Cillian Sheridan - 9
3. Chris Killen – 8
4. Stephen McManus - 7
5. Steven Taylor - 7[/float]

Og Celtics nuværende dominans er egentlig lidt overraskende. Det er ikke fordi, at truppen ser svag ud. Det er ikke fordi, at de andre har forstærket sig markant. Det er mest af alt fordi, at Celtics spillere i starten af sæson så mættede ud. ’Væk’ var gejsten, kampene blev tættere og tættere, og holdet tabte sågar pusten enkelte gange. Men tidlige svaghedstegn er så sandelig blevet hævnet her godt inde i sæsonen. Celtic er stærkere end nogensinde før.

I sidste spillerunde satte klubben oven i købet rekord for flest scorede mål i en kamp, da Motherwell bidrog til en målrig kamp med hele 9 mål, hvori Celtic scorede de 7. Og mål er lige præcis det, holdet i år har leveret. Indtil videre, lidt over halvvejs inde i sæsonen, har holdet scoret hele 69 af slagsen. Og for at sætte det i perspektiv, scorede sidste års andenplads Hearts 70 over 38 kampe – og Rangers på 3. pladsen blot 61. Celtic selv scorede 92, noget holdet ret sandsynligt i år kommer til at tangere.

Og så skulle man tro, at Celtic ville dominere topscorerlisten. Men det er faktisk ikke situationen. I hvert fald ikke hvis man ser top 5. Her er der ikke engang én Celtic spiller. Men mål bliver der scoret. Angriberne Craig Bellamy og Cillian Sheridan har været de giftigste, mens forsvarsmakkerne Steven Taylor og Stephen McManus også har nettet mange gange – hvilket må siges at være lidt af en overraskelse. På midtbanen har Massimo Donati og Van der Vaart altid været garant for mål, ligesom Aiden McGeady og Shaun Maloney også har gjort deres til, at holdet har scoret så mange mål.

Man kunne godt prøve at tage diskussionen om, hvad der skal til at slå Celtic. Men det sker bare ikke i år. ”The Bhoys” har allerede et forspring på 20 points, og der skal nogle alvorlige benspænd til, før holdet kommer til at bare formindske dette forspring. Hearts, Rangers og hvad udfordrerne nu ellers hedder, har simpelthen ikke styrken, truppen eller kapitalen til at udfordre Celtic. Og hvis Celtic forstår at holde deres foretagende kørende, så er det svært at se, hvordan de andre klubber nogensinde kommer til at udfordre igen – teoretisk set selvfølgelig. Derfor er det mere relevant at se på Celtics fremtid.

På trænerfronten er der efterhånden flere spekulationer. Ikke at der som sådan er noget nyt i det. Trænerparret Sorber/Reyna har fra kun skrevet kontrakter fra sæson til sæson - noget klubledelsen ikke ligefrem har været begejstrede med. "Det er en ustabil situation for begge parter " udtalte CEO Peter Lawwell, og meget kunne tyde på, at Celtic-ledelsen vil presse deres trænerduo til en længere, permanent kontrakt – eller ud af klubben.

Der har ikke været nogle udtalelser fra Sorber selv, så på nuværende tidspunkter er det hele spekulationer. Den amerikanske cheftræner er gentagende gange blevet spottet til australske landskampe – både i Europa, men også hele vejen på den anden side af jorden. Og rygterne siger altså, at amerikaneren bliver kørt i stilling som overtager til dette trænersæde. Men der er bare et problem – Det kører godt for Australien – Pim Verbeek sidder sikkert i sædet, og Australien vinder deres kampe.

Derudover går der også rygter om trænerparrets øgede interesse i den engelske Premier League. Claudio Reyna er flere gange blevet spottet på City Stadion of Manchester, mens Sorber i længere tid skulle have haft kommunikation med legendariske Sir Alex. Om dette betyder et skifte til ”The Capital of the North” er ganske usikkert – Men der burde være muligheder. Javier Aguirre har indtil videre ikke ført United til nogen titler, mens City stadigvæk roder rundt i midten af engelsk fodbold, noget klubben gerne ville ændre.

Men i mellemtiden kan man bare nyde Celtics nuværende situation, og samtidig glæde sig over den øgede konkurrence om de sekundære placeringer. Falkirk, St. Mirren og Dundee United er godt i gang med at blande sig i toppen, mens Hibernian i år næppe kommer til at spille en rolle. Rangers og Hearts ligger godt til i toppen, men skal ikke tabe mange points, før de ’mindre’ hold presser på.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_vdv2.png[/img]

The Herald ▪ 31.01.10
Van der Vaart vinker farvel
"Da Rafael Van der Vaart ankom, vidste man at selvom kontrakten var permanent, ville opholdet være på lånt tid. I dag endte hollænderens skotske eventyr, og en ny mand skal nu overtage midtbanen"

Van der Vaart blev fra sin første kamp midtbanens styrmand, indpisker og kreatør. Han stod for det hele, og var på trods af sine manglende engelskkundskaber, såvel som kampe for holdet, hurtigt en af fakkelbærerne for ”The Bhoys”. På lægterne blev han elsket, sunget om – og bliver han husket. Det er med stor ærgrelse at holdet på denne sidste transferdag, ikke formåede at holde på midtbanelederen.

Men når et tilbud på massive £30.000.000 kommer ind af døren, er det de færreste der har råd til at sige nej. Det er ikke fordi Celtic ikke har en sund økonomi, men som det er set så mange gange før, så er det heller ikke en god idé at holde på en spiller, hvis hans ønske er at skifte. Og det var den anden faktor i denne handel. Van der Vaart var efterhånden ved at være godt mættet, og han havde fået hvad han kom efter i Skotland. Massere af kampe, massere af ansvar, og massere af erfaring. Og det er nu, at den allerede store verdensstjerne, kan måle sig med verdens bedste – men det bliver i en blå trøje. På ”The Blues” midtbanen skal han konkurrere med Diego, João Moutinho, Frank Lampard og John Obi Mikel om en plads som starter, hvilket godt kan gå hen og blive svært. Men mon ikke Van der Vaart viser hvad han har lært?

Erstatningen af Van der Vaart er ikke lige så glamourøs, men har mange af de samme kvaliteter – Men han har de seneste 6 måneder været en fodboldspiller i forfald. Der hviler en forbandelse over Newcastle, det er sikkert. Så mange spillere er taget til St. James’ Park med håbefulde forventninger, og så mange spillere har herefter skuffet. Og efter blot 6 måneder fik Darren Fletcher nok i Newcastle, han ville videre. Og han kommer til Celtic.

For sølle £4.000.000 har Celtic erhvervet sig erstatningen for Van der Vaart, hvilket må siges at være lidt af et scoop – hvis det altså flasker sig. Fletcher spillede i 11 ud af det 24 kampe Premier League har været igennem, og her har han gjort en blandet figur. Han nåede aldrig op på United niveauet, og havde til slut problemer med at spille sig på holdet. Men Fletcher kommer også til at få en ny rolle i Celtic. Han skal stå for det fremadrettede, positive og kreative fodbold, noget som Fletcher på landsholdet såvel som i United har vist han kan. Men han har aldrig rigtigt været midtpunktet, ”the go-to-guy”, noget han skal vende sig til at være i Celtic.

Man kan spørge sig selv, hvorfor overhovedet erstatte Van der Vaart, når man tidligere købte Arshavin? Og netop Arshavin blev efter indkøbet af Fletcher en ret så upopulær herre. Til russiske medier udtalte han sig uforstående over indkøbet, og hvor han blandet andet sagde, at han troede det var hans rolle. Der er altså allerede efter en måned kontroverser med den russiske midtbanespiller, noget holdet ellers håbede på at undgå.
Svaret på spørgsmålet må nok være, at Arshavin er tiltænkt en rolle som fløjspiller eller angriber. Han kan ikke på samme måde tage del i både opspil som oprydning, som Fletcher kan. Derudover har han heller ikke fysikken til at tage de hårde kampe på midtbanen, noget Fletcher derimod har.

Ikke overraskende har Fletcher fået tildelt nr. 7, og får forhåbentlig debut i næste spillerunde, så han kan blive på holdet, som optakt til Champions League kampene mod Lyon.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_mcd4.png[/img]

The Herald ▪ 17.02.10
Celtic vs Lyon – Part I
"Der er lagt op til to åbne og spændende opgør mellem Celtic og Lyon. Profiler, talenter, veteraner – to dominerende mandskaber nationalt, to underdogs i international sammenhæng – Det første slag blev afgjort i dag"

På overfladen ser man det ikke. Lyon er fra Frankrig, har ikke en stolt fortid, men derimod et hold baseret på talent, båret af erfarne kræfter. De er blandt det forgangne årtis største overraskelser, og det forgangne årtis mest dominerende mandskaber.
Det eneste der egentlig skiller Lyon fra Celtic er geografien – og så lige historien. Hvor Celtic længe har været et storhold, har Lyon langtfra en lige så stolt tradition – men det er de godt i gang med at skabe. Fra 2002 til 2008 vandt holdet 6 titler på stribe, men blev dog i sidste sæson snydt i sidste runde af PSG, og missede deres 7. titel. Celtic har vundet de sidste 4 år, og 7 gange i løbet af de seneste 10 år.

Men hverken Celtic eller Lyon har nydt den store nationale konkurrence. Selvom Celtic nok må siges at have det nemmest Premier League, har Lyon i lang tid været Frankrigs absolutte førerhold. Og derfor var mødet mellem disse mastodonter meget spændende – ingen af de to mandskaber er nemlig forvænte med nederlag.

På Lyons bænk sad stjerner som Fred, Milan Baros og Sidney Govou – På banen startede Karim Benzema, Goran Pandev og Hatem Ben Arfa. Den 17. februar var Lyon så sandelig et hold, der havde mange esser oppe i ærmet. På papiret var franskmændene favoritter, men det var på banen det skulle afgøres.

Fra start levede hjemmeholdet op til favoritværdigheden. Celtic var ikke presset i bund, men ”Les Gones” gav ikke ved dørene. Efter 13 minutter havde Goran Pandev kampens første chance, men måtte se sig grebet ud af Shay Given. Og som kampen skred frem, faldt tempoet stødt. Celtic havde i første halvleg ikke planer om at spille for fuld styrke, og hjemmeholdet kunne ikke rigtigt komme i gang oppe foran.

Koldblodighed, fokus og en evne til altid, at være på det rette sted, kendetegner en klasseangriber. Og disse egenskaber besidder Goran Pandev uden tvivl. I det 43. minut bragte han Lyon foran, og viste hvorfor, at Lyon i sin tid betalte £12.000.000 for hans kvaliteter. Hvad der lignede opbygningen til et Celtic angreb blev hurtigt til et forsvar, da David Luiz tacklede en svagt spillende Scott McDonald, og sendte en lang bold fremad. Her fandt han Pandev, og Pandev leverede.

Efter halvlegen var det Lyon der besad bolden, selvom man nok kunne have forventet det modsatte. Men hjemmeholdet havde ikke i sinde at skifte gear, og fortsatte med et højt pres. Og det gav bonus. Igen var det makedonske Pandev der kom i fokus, og igen kom han på tavlen. Efter et langskud udefra kunne Shay Given ikke andet end parrere, hvor Pandev var på pletten – Han opsnappede hurtigt bolden, og placerede med en blød inderside bolden i den modsatte side, hvorefter en chanceløs Given måtte se til, at holdet kom yderligere bagud.

Men lidt opmuntring var der da at spore. Holdets Champions League debutant Andrey Arshavin gjorde en god figur på den internationale scene, og blev også ophavsmand til Celtics reducerende mål. Efter et opstil fra bagkæden modtog russeren bolden ude på venstrekanten, hvorefter han afdribblede backen Francois Clerc. Inde foran løb en fri Chris Killen rundt og skreg efter bolden, hvilket russeren heldigvis opfattede. Et par skridt indenfor feltet scorede newzealænderen sit nok vigtigste mål i karrieren, og blev herefter omfavnet af alle sine holdkammerater. Celtic var nu tilbage, med mulighed for et stort resultat.

Og Celtic tog chancen, initiativet og skabte den sidste del af kampen. På højrekanten var Arshavin i hopla, i venstre side dominerede Aiden McGeady. Og på midten var der lukket, ingen kom forbi Donati eller Sno. Celtics midtbane gjorde hvad den skulle, nu var det op til angriberne. Scott McDonald har i denne sæson været helt ved siden af sig selv, og har på ingen måde kunnet leve op til sine titler som klubtopscorer de seneste par sæsoner. Men i Champions League har han været effektiv, og her har han scoret.

Som tiden løb lignede en skotsk udligning mere og mere et ønske, der aldrig ville blive opfyldt. Og det så også ud som om, at man på trænerbænken var relativt tilfreds. 2-1 var et resultat man kunne arbejde med. Hele 7 minutter blev kampen forlænget med, hvilket så sandeligt må siges at øge muligheden for det udlignende mål.

Og efter 95. minutter kom det endelig. Australske Scott McDonald, der i kampen havde været så ineffektiv, usikker og dårlig, kom pludselig til at stråle som aldrig før set. I hvad der blev kampens sidste chance, stak Chris Killen fra midtbanen et langt hovedstød op foran McDonald, hvorefter hurtigløberen satte tempo – den bold skulle nås. Og det gjorde den. McDonald blev fri af Luiz, fri af Bodmer – nu skulle Pletikosa passeres. Først tager du skridt til højre, en dribling fremad – så en skudfinte, et skridt til venstre, og til slut hårdt spark med højre ben. Det var opskriften på det mål, der lukkede kampen. 2-2 blev resultatet, et resultat der så sandelig favoriserer Celtic foran returopgøret på Celtic Park d. 3. marts.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_cl5.png[/img]

The Herald ▪ 03.03.10
Celtic vs Lyon – Part II
"Der er lagt op til to åbne og spændende opgør mellem Celtic og Lyon. Profiler, talenter, veteraner – to dominerende mandskaber nationalt, to underdogs i international sammenhæng – I dag blev slaget afgjort"

Glasgow var på kogepunktet. Festen skulle til at begynde, slaget skulle stå i aften. Stemningen rundt omkring på byens pubber blev der varmet op, alle var enige – franskmændene skulle have en fodboldlektion. Med 2-2 resultatet fra Stade de Gerland var der lagt op til et brag af en kamp, en kamp vil definere succes og fiasko for de to holds samlede sæson. For både Lyon og Celtic har i længere tid været en del af det gode selskab, men ikke i nyere tid opnået helt store resultater. Noget aftenens kamp kunne ændre på.

Inden opgøret havde Lyons cheftræner Arsené Wenger varslet angreb, noget den legendariske træner altid har været garant for. Og angreb var da også hvad Lyon leverede fra første fløjt. Og det var naturligvis også ”Les Gones” der skulle tage initiativ, eftersom Celtic med 2-2 resultatet havde det resultat, der sikrede dem videre færd i turneringen.

Hvis Lyon har noget specielt over truppen, så er det deres offensiv. De kan matche verdens bedste klubber, og har også klassespillere på alle pladser oppe foran. Det var endnu engang Benzema og Pandev holdet havde sat sin lid til, og de to frontløbere gav fuld gas fra første fløjt. Efter 7 minutter var Benzema en hårsbred fra at åbne kampen, men stolpen kom i vejen hans skud udefra.

Efter 25 minutter stod Lyon på hele kampen, hvilket boldbesiddelsen på 55 % bevidnede. Men Lyon havde, udover Benzemas skud tidligt i kampen, ikke formået at spille sig til de store chancer. Man kunne slet ikke passere McManus og O’Shea i midterforsvaret, og de enkelte skud der blev sendt af sted mod Givens mål, nåede aldrig at blive farlige. Det lå i luften at der skulle ske noget, og Celtic kunne da ej heller slappe af.

Men Lyon havde i første halvleg ikke det fornødne gear, og måtte tage til takke med en nul-nul løsning.

Med kniven for struben satte Wengers’ mandskab fra anden halvlegs begyndelse alt på et bræt, nu skulle kampen vindes. Ud over flankerne tordnede Govou og Ben Arfa, og på midtbanen løb en rådvild Toulalan rundt og samlede hvad som helst op. De var tændte.
Og efter 66 minutter kom franskmændenes scoring. Jérémy Toulalan havde nok engang erobret bolden på midtbanen, hvorefter han stak en bold i dybden op imod indskiftede Fred. Brasilianeren spurtede mod mål, og sendte et placeret vristskud lige over hovedet på Shay Given. Men så lød dommerens fløjte, Fred havde i afleveringsøjeblikket stået offside – Celtic slap med skrækken.

Og tættere kom Lyon ikke. Offsidescoringen var en særdels sen opkvikker for hjemmeholdet, og for første gang i kampen begyndte gæsterne at spille underholdende fodbold. Væk var de lange bolde, kedelige forsvarstrekanter og deslige, nu ville man sætte Lyon på en prøve. Midtbanens motor hedder Evander Sno, og det var også den 22-årige hollænder, som startede Celtics offensiv. På midtbanen tog han kampen op mod Toulalan, og til sidste var det de franske gæster der måtte opgive.

Det blev ikke til nogen Celtic scoring, trods de i alt 13 skud på mål. Men det var også lige meget, uafgjort ville gøre det. Celtic er hermed for første gang videre i Champions League siden Mike Sorber tiltrådte – endelig lidt fremgang.

Celtic skal i næste runde møde engelske Chelsea, et hold de stiftede bekendtskab med i 2007. Her blev det til en sejr og uafgjort for englænderne. De øvrige hold der gik videre i turneringen er Juventus, Milan, Barcelona, Shakhtar, Liverpool og FC Bayern München. Den store overraskelse er her ukrainske Shakthar, der over to kampe slog Manchester United ud med sølle 1-0.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_paradise.png[/img]

The Herald ▪ 07.04.10
Aftenen hvor Paradis kogte
"Paradise, Parkhead, Glasgow. Det var her returopgøret mellem Chelsea og Celtic blev afgjort. Opgøret på Stamford Bridge endte med det åbne resultat 2-1, og der var lagt op til et brag"

På Stamford Bridge var Champions Leauge kvartfinalen blevet indledt med lyn og torden. Hjemmeholdet Chelsea havde fra første fløjt løbet ud over stepperne, og Celtic var i store dele af kampen spillet i bund. Det var dog først i anden halvleg at ”The Blues” fik scoret. Joe Cole startede i det 66. minut, og Kalou øgede i det 86. Men inden Kalou fik scoret kampens vindende mål, bragte Cillian Sheridan Celtic ind i kampen på et hovedstødsmål. Udgangspunktet var altså 2-1.

Og det var forhistorien for dagens opgør. Celtic har allerede vundet mesterskabet, står overfor en semfinale i pokalturneringen – men dog ikke klaret sig godt i Ligacuppen. Men det eneste tilbage i sæsonen, hvor der er bare lidt spænding, er i Champions League. Der er her holdet er presset i bund, det er her holdet yder deres bedste. Hvis avancement til semifinalen skulle blive en realitet, ville det kræve en absolut mesterlig præstation – det var fastlagt på forhånd.

I den engelske Premier League klarer holdet fra London sig ganske godt. Holdet ligger aktuelt to points fra førstepladsen, der i øjeblikket indtages af Liverpool. Men som altid er toppen i engelsk fodbold tæt, og naboklubberne fra Arsenal og Tottenham ånder Roman Abramovichs mandskab i nakken. Det var altså ikke kun Celtic, men også Chelsea, der i aftes skulle spille for succes i denne sæson.

Fra første udlæg var det klart, at det var Celtic der i dag skulle styre spillet. Hjemmeholdet lagde et højt pres, hvor bolden primært gik igennem den stærke midterakse bestående af Donati og Sno. På kanterne fik Arshavin og McGeady en svær start, ligesom Chris Killen ikke så alt for god ud foran. Kravet for en skotsk sejr var egentlig et mål, et mål der lod vente på sig i lang tid.

I første halvleg havde begge hold gode forsøg, men det var Celtic der dominerede. Chelsea var tilfredse med resultatet og stod defensivt, og kom til enkelte giftige kontrachancer - men aldrig noget Celtic forsvaret ikke havde styr over.

Det var altså først i anden halvleg, at kampen for alvor åbnede op. Cillian Sheridan har sæsonen over været holdets bedste angriber, og det var også fra den unge irer, at man i dag forventede mål. Og han indfriede så sandelig forventningerne. Efter længere tids pres havnede bolden hos venstreback Gareth Bale, der tog et par lange træk op ad banen. Dybt inde på Chelseas banehalvdel sendte han et skud indover, et skud der ramte den 196cm høje irer lige i pandebrasken. 1-0, Celtic var videre.

Men Sheridan var ikke færdig endnu. Godt og vel 10 minutter senere brændte det igen på i Chelseas forsvar. Denne gang skete gennembrudet i højre side, og ophavsmanden hed Aiden McGeady. Den irske landsholdsspiller afdriblede Ashley Cole og havde i realiteten frit løb mod mål, noget han dog ikke udnyttede. I stedet for at spille sin egen chance, sendte McGeady bolden indover mod landsmanden. Sheridan modtog bolden lige ved højrebenet, og sendte derpå et velplaceret skud lige op i netmaskerne. Petr Cech var i chok, Avram Grant rasende – Og dette alt imens euforien i Paradiset spredte sig som dråber fra en regnsky.

Men ikke alle havde interesse i at kampen skulle ende sådan. Desværre. João Moutinho har siden Rafael Van der Vaarts ankomst til klubben kæmpet for en plads, og i dag viste han hvorfor, at det er ham der skal starte inde. Grundet UEFA regler kunne Van der Vaart ikke trække i spilletøjet, og måtte fra Celtic Park se på, at hans nye hold var på vej mod et nederlag – og så på hans gamle hjemmebane.

Som om det ikke var nok, at han var blevet en upopulær herre blandt kendte ansigter, nej så måtte Van der Vaart også se sin rival brillere. Blot 6 minutter efter 2-0 scoringen bragte Moutinho balance i det overordnede regnskab, kampen stod nu 3-3. Efter tumult i Celtic forsvaret havnede en fejlaflevering i fødderne på portugiseren, og kort efter befandt bolden sig i netmaskerne. Portugiseren havde trykket af fra 25 meter, og Shay Given nåede akkurat ikke bolden.

Mod den ordinære spilletids afslutning pressede gæsterne på, de var tydeligvis ikke interesseret i en maratondyst. Med et hårdt skema hvorpå der både står Premier League og F.A. Cuppen, ville Chelsea afslutte kampen nu og her. Scott Sinclair havde i det 93. Minut et hovedstød der trillede få centimeter fra Celtics højrestolpe, men den tidligere skotske topscorer havde ikke heldet på sin side. Kampen skulle i overtid.

I overtiden overlod Chelsea styringen til Celtic. Chelseas spillere var åbenlyst mere udmattede end Celtics, hvilket gav indskiftede Theo Walcott og Aaron Ramsey mange muligheder for at skinne igennem, og vise deres styrke overfor det trætte Chelsea forsvar. Men netop dette var også Chelsea styrke. De vidste, at hvis kampen ville ryge i straffesparkskonkurrence, havde de det suveræne overtag. Med mange rutinerede kræfter og en målmand, der er berygtet for at være blandt verdens bedste, stod de med trumfen over Celtic. Man skal mange år tilbage før Celtic har stået i en betydningsfuld straffesparkskonkurrence, og det var før mange af spillerne i den nuværende trups tid.

Og overtiden gik helt efter Chelseas plan. Celtic angreb, forsøgte gang på gang, mens Chelsea lukkede ned som ingenting. Herefter forsøgte de kontraer, men havde ikke de fornødne kræfter. Kampen igennem havde stemningen på lægterne været intens, men med henblik på en straffesparkskonkurrence steg lydniveauet i løbet af overtiden mindst et par decibel. Man ventede nu spændt på den nervepirrende afslutning.

Chelseas Frank Lampard var den første mand på pletten. Den 31-årige midtbanespiller har stået i situationen mange gange før, og viste også stort overskud. En bold i det højre målhjørne, 0-1 til Chelsea. Shaun Maloney har i denne sæson været Celtics faste straffesparksskytte, i hvert fald siden Van der Vaarts afgang. Og Maloney var også første mand for pletten for Bhoys, og han bragte køligt balance i regnskabet.

Salomon Kalou kopierede Lampards spark, og nu var de blå gæster foran med et mål. Og så kom turen til 24-årige Aiden McGeady. Tydeligt nervøs, og samtidig meget træt, gik ireren til bolden, og sendte et hårdt venstrebensskud af sted. Tiden stod stille på Celtic Park. Da bolden ramte aluminiumsrammen, spredte et skingert skrig sig over Glasgow. 2-1 til Chelsea, bolden ramte stolpen, McGeady brød sammen.

Presset var nu på rutinerede Ashley Cole. Den 29-årige winback har i år spillet sit livs sæson, og kunne med et mål sættet kronen på værket. Men presset overvandt også Cole. Det var for hårdt, alt for hårdt. Venstrebenet havde sparket bolden langt over mål, ja indtil flere meter. Begge hold havde nu brændt et skud, det blev atter Celtics tur.

Med nerverne uden på tøjet var blot 19-årige Gareth Bale rystende som et espeløv. Flere millioner af pund stod på spil, og alt kunne bære eller briste afhængigt af hans spark. Bale løb mod bolden, var klar til at sparke. Og pludselig fløjtede dommer Carlos Dávila, der åbenbart skulle ha' sig en snak med Petr Cech – ventetiden for Bale blev ulidelig, nervøsiteten steg og steg. Det var igen tid til sparket, og Bale tog sit tilløb. Ligesom Ashley Cole forsøgte Bale sig med et hårdt venstrebens spark, men modsat englænderen havde han succes. 2-2, stadion eksploderede!

Herefter leverede John Obi Mikel, Andrey Arshavin, Stephen McManus, Ricardo Carvalho, Shay Given og Scott Sinclair alle varen. Og så kom der atter spænding i konkurrencen. Fra midterlinjen begyndte Joe Cole sin gang. Englænderen havde spillet en stor kamp, men det kom ikke til syne efter dette skud. Han placerede bolden lige i maven på Shay Given, der herefter udsendte et jubelbrøl af en anden verden, Celtic havde nu matchbold.

Næste skytte: Jonathan Spector. Amerikaneren var ikke øjensynligt nervøs, selvom tankerne med sikkerhed fór rundt i hans hoved. Han var målrettet og sikker, og så ud, som alle ønskede. Men Spector måtte skuffe. For anden gang ramte Celtic målrammen, denne gang foden af venstre stolpe. Og nu var konkurrencen igen åben.

20-årige Jack Cork missede Chelseas 3. Straffespark, ligeså Cillian Sheridan – matchbold nummer to som ”Bhoys” smed væk. Nu kom turen til Branislav Ivanovic. Serberen havde spillet en flot kamp, og nok været forsvarets bedste mand. I år har virkelig været en gennembrudssæson for højrebacken, der i mange år har været overstrålet af landsmanden Vidic. Ivanovic placerede bolden på pletten, tog sit tilløb. En velplaceret inderside mod højre målhjørne, skuddet en målmand ikke kan redde. Men det var ikke sådan i aften. Shay Given kastede sig det bedste han havde lært, og det rækkede. Ireren fik en hånd på bolden, og senere begge handsker. Endnu et reddet straffespark.

Nu var det hele op til Theo Walcott. Englænderen har i sine to år i Celtic været en noget udskældt herre, og aldrig rigtig leveret som forventet. Ineffektiv foran mål, en dårlig indstilling og problemer med skader har haft sin skyld, men Walcott kunne i aften for en stund blive helt – hvis han altså ’bare’ scorede. Noget af et ansvar at give en 19-årig dreng. Og Walcott så, ligesom mange af de yngre spillere, da også tydeligt påvirket ud. Et kort tilløb var hvad drengen fra Southampton skulle bruge. Han tordnede mod bolden, der fik en høj høj fart. Den styrtede ud imod venstre stople, kling! Den skingre lyd fra McGeadys fatale afbrænder blev hørt igen. Men denne gang var rammen med Celtic. Ind ad venstre stolpe fløj bolden mod den modsatte målside, bolden var inde, Celtic vandt kampen.

Festen ville i nat ingen ende tage, og den er nok stadigvæk i gang mange steder Skotland over. Celtic er for første gang i mange år i Champions League semifinalerne, muligheden for at gentage Lisbon Lion’s triumf er endelig realistisk. I semifinalen skal man dog først besejre AC Milan, noget der godt kan vise sig, at blive lettere sagt end gjort – Her vil man bl.a. møde Artur Boruc, klubbens gamle førstevalg i målet.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_times.png[/img]

The New York Times ▪ 23.06.10
Klumme: Mike Sorber
"Af Mike Sorber 39 år. Fodboldtræner, tidl. cheftræner i den skotske fodboldklub Celtic. På CV’et står der tre skotske mesterskaber, tre pokaltitler, en enkelt ligacup – samt et Champions League trofæ"

Nu kan jeg blot mindes de dage i Skotland. Følelserne var ambivalente. Missionen var fuldført.

Og det var jo ikke fordi, at årene ikke var udfordrende. Eller underholdende. Jeg har intet bevist, intet bedrevet, udenfor den klub. Men alligevel havde jeg ingen intentioner om at fortsætte. Til slut føltes det, som at træde i en altopslugende kagedej, uden at komme nogen vegne – Jeg blev stille kvalt i hverdagen, kvalt af succesen.

Det hele handler om mentalitet. Som sejrene tager til, som succesen stiger, bliver folk fanget. Fanget af euforien, de glade øjeblikke og sejrsrusen – eller af rutinen, følelsen af mæthed og manglende udfordringer. Det jeg før beskrev som det bedste i verden, bliver nu kedeligt og gråt – blot en del af hverdagen. Hvem har lyst til at nå toppen af verden, når man allerede har været der? Søgen efter succes, bliver erstattet af en konstant flugt fra fiasko.

I ligaen havde holdet allerede vundet alt. Vi tog let på kampene – og vandt stadigvæk. Flere af spillerne begyndte ligefrem at grine af det hele, slække til træning og endda også i de store kampe. Og alligevel vandt vi det hele. Med mindre min arvtager i Celtic ikke kan motivere drengene, kan holdet ikke undgå at vinde titler i mange år ud i fremtiden. Holdet er pr. dags dato perfekt, blandt verdens bedste – med stort tryk på hold. For individuelt ville mange af disse spillere have svært ved at klare sig hos andre tophold. Se bare på Scott Brown, der jo hos Celtic var nøglespiller, men i Manchester United knap nok kom på førsteholdet.

Men perfekt er kedeligt.

Holdets ultimative kamp blev Champions League, hvor vi efter Chelsea kampen, for alvor begyndte at tro på den store sejr. Vi havde besejret et af Europas bedste hold, og det havde været i fornem stil. Ganske vist skulle vi ud i en straffesparkskonkurrence, men sådan er fodbold. Det var ikke held, der gjorde forskellen – det var holdet.

Man skulle tro, at vi forberedte sig med ærefrygt og respekt op til semifinalerne. Men det var ikke sagen. Vi var ikke bange for AC Milan – de skulle være bange for os. Det var ikke fordi, forberedelserne ikke var seriøse, ikke fordi, holdet manglede fokus. Men vi udelukkede helt muligheden for et nederlag. Og det gik vores vej. Vi måtte ud i straffesparkskonkurrence er hvad det er. Men vi viste igen, vi var stærkest på banen. De kunne ikke matche os i store dele af kampen, men måtte bare stå tilbage og tage imod. Taktikken fungerede, holdet brillerede – og triumferede, Champions League finalen var en realitet.

Nogle gange er det man ønsker så inderligt, i virkeligheden noget helt andet. At vinde det, man har trænet intenst for, investeret ”blod, sved og tårer” i, over så mange år, bliver fuldstændig uvirkeligt. For mit vedkommende forstod jeg pludselig, at rejsen hertil i virkeligheden har været min drøm, mens en finalesejr blot ville være et frynsegode – en stor fest, triumf og en fandens masse penge.

At vi stod overfor en af fodboldens mastodonter i form af FC Barcelona, betød ikke det store for holdet. De var et hold af individualister, der som andre af den slags, har sine fordele og ulemper. Vi har slået ’dem’ før, dog i anden udklædning, under andre navne. Men de havde aldrig matchet et hold som vores.

Barcelona gav os modstand. Det var en selvfølge. Vi kom foran efter to minutter, og måtte herefter tage imod presset, stå defensivt og spille koncentreret, effektiv – og kedelig - fodbold. Og det holdt også i lang tid.
Svagheden ved en enhed er ofte, at kreativitet og innovation bliver begreber, som der let kan gå tabt. I hvert fald hvis man sammenligner med Barcelonas, hvor det er individualisterne der styrer showet. Og hvis der er én spiller på denne planet, som kan vende en fodboldkamp på egen hånd, så hedder han Lionel Messi. Fortsat haltende i fodsporet af legenden og forbilledet Diego Maradona, strålede Messi den aften, og da han udlignede, var holdet lamslået. Som en kontrast til alt hvad vi stod for, havde han ene mand besejret vores hold. Men han blev ikke slået til helgen af Nou Camp den aften. Men argentineren tog et skridt på vejen, til at blive blandt sportens største – nogensinde.

Aftenens helt var ikke højt profileret, elsket af mange og hadet af få. Selv blandt Celtics egne tilhængere, havde Massimo Donati aldrig været en stor profil. I hjemlandet var fodboldimmigranten ikke engang på landsholdet – men den aften beviste han, at han er blandt de bedste. Med to mål, det før omtalte første, såvel som det andet i overtiden, blev han dobbelt målscorer, kampens bedste spiller, og matchvinder i en Champions League finale. Og det var sådan det gik til, da Celtic for anden gang i historien, vandt trofæet med de store ører.

Der var ingen der havde regnet med det, ja ingen der havde turdet håbe på det. Vores egen ambition var en kvartfinale. Da Van der Vaart blev solgt var jeg rasende, og havde da mistet al håb om at udfordre de største. Og alligevel gjorde vi det. Dagene efter triumfen var et stort virvar. Glasgow var på den anden side, vi fejrede sejren igen og igen. Endelig solskin over det skotske.

Indtil det igen blev hverdag. Måske lagde jeg for meget i det, måske så jeg noget, som kun jeg så. Men alle virkede trætte. Ikke fysisk, men mentalt udmattede. Men det var kortvarigt. Da Blockbuster indkøbene Owen Hargreaves og Dean Ashton blev præsenteret, troede folk for alvor på, at succesen næste år kunne gentages. Men det bliver i så fald uden mig. Jeg har nu opnået mit her, jeg skal videre i karrieren, videre i livet.

Hvad der skal ske nu, ved jeg selv ikke. Jeg vil udfordres – både som menneske og som træner. Hvornår og hvordan jeg genoptager min karriere bliver nok en tilfældighed, sådan som meget i denne verden er.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/banner/bn_last.png[/img]

Statusopdatering ▪ 23.06.10
Celtic 2007-2010
”Status for min tid i Celtic, samt opsummering af min sidste sæson."

Denne opdatering vil også blive ret anderledes, eftersom den primært vil blive fyldt med resultater, statistikker og awards – og så lidt om ’fremtiden’.

Jeg afsluttede sæsonen i Bank of Scotland Premier League med min tredje på stribe, holdets 6. Holdet var endnu engang 10 skridt foran de nærmeste modstandere, og der var ikke én kamp, hvor holdet egentlig var presset. Naturligvis endte visse kampe som nederlag eller uafgjorte, men titlen var aldrig i fare. Som i de forrige sæsoner tog spillerne sig også af de fleste awards, og det hele gik egentlig som ønsket.

Sæsonen 2009-20010 – Bank of Scotland Premier League

[ Bank of Scotland Premierleague (http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/09010.png) - Awards (http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/awards3.png) - Årets hold (http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/toty3.png) ]

Som man kunne læse i den forrige opdatering, vandt holdet Champions League. Jeg valgte en anden stil, da jeg ikke orkede at skrive 3/4 sider lange opdateringer på samme måde. Derfor gjorde jeg det på den anden måde, så jeg samtidigt kunne indikere, at jeg ville videre i spillet – og i bloggen. Og have en udfordring.

Min færd i Champions League efter kvartfinalen gik sådan:

Semfinalen
AC Milan ▪ Celtic – 1:1
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 1-0: Kaká (38)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 1-1: Scott McDonald (52)

Celtic ▪ AC Milan – 1:1 PEN
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 0-1: Giuseppe Rossi (28)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 1-1: Scott McDonald (59)
Straffesparkskonkurrencen endte 4-3

Finalen Vicente Calderón, Madrid
Barcelona ▪ Celtic – 1:2
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 0-1: Massimo Donati (2)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 1-1: Lionel Messi (61)
<img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 1-2: Massimo Donati (105)

Sæsonen 2009-20010 – Champions League

[ Årets spiller (http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/cl_play.png) - Årets hold (http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/cl_team.png) - Topscorer (http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/cl_top.png) ]

I min næste opdatering vil jeg præsentere et lidt ændret layout, såvel som mit nye valg af hold. Jeg har ingen intention om at ændre min skriftlige stil, men vil måske krydre det med lidt flere 'klummer'. Hvornår den kommer, ved jeg ikke. Måske engang i morgen, eller i starten af næste uge. I øvrigt tak for alle kommentarerne, glæder mig I følger med!

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/banner/bn_nyt.png[/img]

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/newspaper.png"> 26-06-10 - NEW YORK TIMES: ARTIKEL
Hvor tager Sorber hen?
»Mike Sorber har skrevet amerikansk sportshistorie. Han er den mest vindende træner, og et af det hotteste navne i den europæiske fodboldverden. Hvad bliver hans næste destination?«

På denne tid af året er den europæiske fodboldscene et stort kaos. Træner- og spilleskifte bliver en del af hverdagen, og selv den mest passionerede tilhænger, kan ikke finde hoved og hale i dét, som populært kaldes ’Silly-Season’. Mens verdensmesterskaberne bliver afholdt i Sydafrika, forsvinder fokus fra klubbens aktioner stille og roligt. Nogle trænere har allerede meldt deres afgang, mens andre håber på, at de får lov til at blive. Her er en oversigt over klubhold, som der kunne være aktuelle for den 39-årige mestertræner:

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/it.png"> AC Milan, Serie A
Allerede nu står det klart, at AC Milan søger en ny cheftræner. I Champions League tabte man i semifinalen (i øvrigt til Sorbers Celtic), mens man i ligaen endte på en skuffende 4. plads. For få dage siden blev cheftræner Ancelotti fyret, og AC Milan søger nu en ny træner.
Umiddelbart vil AC Milans størrelse og økonomiske situation tiltrække enhver træner. Men måske er Sorber ikke interesseret i dette. I hans klumme, der blev publiceret d. 26 juni, skrev han, at han søgte udfordringer. At føre AC Milan tilbage til fordums storhed vil ganske vist ikke være svært, men mon det er den udfodring, Sorber søger?
- Sandsynlighed: Middel

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/england.png"> Portsmouth, Premier League
Portsmouth er en af de mest ambitiøse klubber i engelsk fodbold. Klubben har et enormt potentiale, men heller ikke mere end det. Sidste år lå ”Pompey” til nedrykning, hvilket resulterede i fyringen af træner Gullit.
Hos holdet fra den engelske sydkyst vil Sorber teste sine evner i ”verdens stærkeste liga”. Her er klassemodstandere hver uge. Presset fra omgivelserne og bestyrelsesformand Alexandre Gaydamak er tårnhøjt, der gerne vil se et udbytte af de mange millioner, han har pumpet i klubben.
- Sandsynlighed: Over Middel

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/england.png"> Birmingham, Championship
Man skal ikke afskrive de netop nedrykkede “Blues” fra Birmingham. Holdet har ligesom Portsmouth et kæmpe potentiale, og kapitalen og infrastrukturen til at bygge et storhold. Her er mange spændende navne, og god mulighed for opblomstring. Men det kan godt være, at Sorber ikke tør brænde sig i Birmingham. David Sullivan har indenfor de seneste 18 måneder fyret og hyret tre trænere, og har et ry for at være meget utålmodig. Sorber kan risikere at sætte sit ry på spil i en klub, der skal levere fra første fløjt – måske uden at have kvaliteterne til det.
- Sandsynlighed: Under middel

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/flags/es.png"> Espanyol, La Liga
Det kan også være, at Sorber vil fortsætte sin karriere under varmere himmelstrøg. I Barcelona har Espanyol længe været lillebror, noget klubben siden dens dannelse har ønsket at ændre på. Og måske kan Mike Sorber være manden til at ændre dette. Fodboldkulturen i det spanske er helt anderledes end i Storbritannien, og det vil nok kræve en stor omvæltning for Sorber og Reyna. interesse er nok meget stor, eftersom en kontrakt med den træner, der kostede Barcelona en Champions Espanyols League titel, vil være meget stort.
- Sandsynlighed: Middel

Dette må, i hvert fald på overfladen, være de klubber, der er i spil hos Sorber selv. Hvis han overhovedet har lyst til at genoptage karrieren nu. Det er før set, at trænere ynder at komme lidt væk fra fodboldbanen, før de starter op igen.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/banner/bn_intro.png[/img]

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/newspaper.png"> 30-06-10 - SHEFFIELD STAR: ARTIKEL
Wednesday vil videre
»Det var en stolt John O’Connor, bestyrelsesformand i Sheffield Wednesday, der i dag kunne præsentere holdets nye cheftræner. Amerikanske Mike Sorber skal styre fremtidens slag på Hillsborough «

I dag kom svaret på, hvorfor man i juni fyrede tidligere cheftræner Brian Laws. Den engelske succestræner har siden november 2006 været en institution i Sheffield Wednesday, og om nogen været manden, der har stået for klubbens fremgang. Holdet tog springet fra middelhold i The Championship, til oprykkere i Premier League - og fodboldlivet i Sheffield begyndte så småt at blomstre. Man skal tilbage til 1930 for at finde Wednesdays seneste mesterskab, og byen har så sandelig sukket længe efter de helt store sejre.

Hvis man ser rent demografisk på Sheffield som by, burde den bestemt have flere tophold i Engelsk fodbold. Byens status som Englands 3. største vidner om en potentiel stor base af publikum, ligesom byen burde være fodboldcentrum i det nordlige England. Men her er man overstrålet af Manchester og Liverpool, og selv mindre byer som Preston og Hull har de seneste år nydt større succes. Men det skal ændres nu.

Den nye mand i spidsen for ”The Owls” er ingen hvem som helst. På CV’et står der tre skotske mesterskaber (på stribe), tre pokaltitler (på stribe) samt et Champions League trofæ – alle har han vundet med skotske Celtic. Han flyttede magtbalancen i international fodbold med Celtic sidste år, og gjorde, præcis som toptræner José Mourinho, noget utænkeligt. En ’lille’ klub hev det største trofæ hjem, fodboldverdenen var i chok.

Man kan spørge sig selv hvad en sådan træner vil i Wednesday. Han har højst sandsynligt modtaget tilbud fra mange topklubber i Europa, i hvert fald klubber, som har en højere profil end Sheffield Wednesday. Ganske vist var holdet for to sæsoner siden i Premier League, hvor man dog hurtigt røg tilbage til The Championship, hvor holdet den dag i dag huserer. Da Sorber forlod Celtic, udtalte han, at han søgte en ny, større udfordring – og det har han så sandeligt fået nu.

Wednesday er ikke nogen rig klub, har ikke nogen stærk trup. Selvom man ligger blandt oprykningskandidaterne i år, er det ikke noget, der bare vil komme uden hårdt arbejde. Klubbens største profil hedder Marcus Tudgay – og er egentlig ikke nogen profil. Sorber er i hvert fald langt væk fra Celtic Park, store stjerner og et stort budget.

Ved dagens pressemøde udtalte amerikaneren følgende:
"Det var nok ikke ligefrem forventet, at man i dag ville se mig her. Men jeg er meget glad for hvordan tingene har udviklet sig, og jeg kan ikke vente til at starte på Hillsborough. Wednesday er en stor klub, i en lille klubs statur. Der er et enormt potentiale i klubben, og en stor lyst til fodbold i byen. Forhåbentlig kommer klubben til at levere underholdene og fangende fodbold i de kommende år, og jeg såvel som ledelsen har store planer for holdet"

Med sig fra Celtic tager Sorber sin assistent Claudio Reyna, mens et leje af kantspiller Alex Nimo ifølge Daily Telegraph snart skulle blive en realitet. Sorbers kontrakt løber til 2013, hvor målsætningen angiveligt skulle være etablering i Premier League.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/banner/bn_transfers1.png[/img]

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/money.png"> 10-07-10 - SHEFFIELD STAR: TRANSFERS
Udskiftninger blandt uglerne
»Der har været alt andet end ro på Hillsborough i Sheffield. Spiller er gået, spillere er kommet – Status efter transfervinduets 10 første dage «[float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/world_add.png"> Indkøb
+ Zoltán Gera, £450.000
+ Brian Easton, £350.000
+ Aaron Mooy, £50k
+ Stephen Carr, fri
+ Possebon, leje

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/world_delete.png"> Salg
- Barry Nicholson, £1k
- Francis Jeffers, fri
- Rocky Lekaj, £200.000
- Roger, £1.200.000[/float]

Allerede før denne sommers transfervindue var følgende sikkert. Zoltan Gera og Brian Easton blev sikret i løbet af foråret, og ankom begge den 1. juli. Ligeledes var det kendt, at Barry Nicholson, Francis Jeffers og Aleksanders Kolin’ko var fortid, og allerede havde fundet ny arbejdsgiver.

Men med Mike Sorbers tilgang blev der varslet ændringer, og amerikaneren har indtil videre leveret. Klubben har på 10 dage tilknyttet intet mindre end 5 spillere, og har på rygteplan været nævnt i både obskure såvel som spændende transfers.

De tre navne, som Sorber selv har fået til klubben, er 19-årige Aaron Mooy, 33-årige Stephen Carr samt lejesvenden Rodrigo Perreira Possebon. Og hertil tilføjes de to førnævnte, Easton og Gera, som hans forgænger Laws købte til klubben.

Aaron Mooy er en spiller købt med henblik på fremtiden. Han er en pasningsstærk midtbanespiller fra Bolton, hvor han er født, og har fået sin fodboldopdragelse. Transfersummen var blot £50.000, og man kan altså kategoriserer signingen som en ”Low risk, high prize” transfer, hvor udbyttet kan være meget stort. Sorber selv sammenlignede Mooy med stortalentet og navnebroderen Aaron Ramsey, der huserede på Sorbers midtbane i Celtic.

Signingen af Stephen Carr går i en helt anden retning end Mooy. Han repræsenterer erfaring og rutine, og har med sine 43 landskampe, såvel som over 300 kampe i Premier League, virkelig meget at give til klubben. Pladsen som startende højreback forbliver formentlig amerikanske Frank Simeks, men man har nu fået en god dybde i forsvaret.

Rodrigo Perreira Possebon er et spændende navn, der giver midtbanen endnu en dimension. Brasilianeren er lejet i Manchester United, hvor han har spillet siden sommeren 2007. Han har kun fået en førsteholdskamp for ”The Devils”, hvilket dog ikke betyder han er uden kvaliteter. Hans approach til spillet er anderledes end så mange andre defensive midtbanespiller, og holdet kan se frem til en mere kreativ og fremadrettet midtbanemand, der også kan gøre sig defensivt. Wednesday har en option på £500.000, hvis man ønsker at erhverve Possebon permanent.

Man kan diskutere hvorvidt det er disse navne, der skal bringe Wednesday et par niveauer op. Ingen har umiddelbart klassen, til at løfte holdet på nuværende tidspunkt, men både Possebon og Mooy er navne, der først og fremmest skal brillere i fremtiden.

Hvor holdet har sine største mangler er egentlig lidt en smagssag. Nogle mener, at defensiven skal forstærkes markant. Her er der også lagt op til et generationsskifte, og i år kan været året, det skal laves. Folk som Richard Wood (20) og Mark Beevers (25) står foran deres endelige gennembrud på førsteholdet – men har de klassen? På højreback er Frank Simek blandt The Championships bedste, og skal ikke udskiftes. Men ungarske Péter Halmosi har aldrig rigtigt imponeret, hvilket 6 kampe i sidste sæson også bevidner. Danny Collins, der også spiller venstre back, er heller ikke et valg, der ligefrem skaber frygt hos modstandere.

Ligeledes er der på midtbanen pladser, der godt kunne trænge til en kærlig hånd. De fleste er enige om, at kantspiller Wayne Routledge har potentialet til at spille Premier League fodbold. I år skal han bare bevise, at han er klar til at føre ”The Owls” fremad. Marcus Tudgay har også fine kvaliteter, mens man centralt på midtbanen har en solid duo i Scott Fowler og Dickson Etuhu. Men der mangler en spiller, der kan løfte niveauet, en spiller der kan tage ansvaret og gå forrest.

Oppe foran er der dog ingen tvivl, her er holdet godt besat. Godt nok forlod evighedstalentet Francis Jeffers klubben, men han vil næppe blive savnet. Irsk fodbold har to store, lovende angrebstalenter – Den ene hedder Cillian Sheridan og spiller for Celtic, den anden Sean Scannell og spiller for Wednesday. Den 19-årige hurtigløber blev i vinters købt for hele £4.500.000 hos Crystal Palace, og dette er sæsonen hvor han skal vise sit værd. Udover Scannell er Misdongard Betoligar fra Chad en angriber med visse kvaliteter, og kan med sine 190cm være en farlig herre på dødbolde. Rumænske Adrian Hora er en god reserve for Scannell, mens en reel substitut for Betoligar ikke er i truppen – på dette tidspunkt.

Med mange dage tilbage inden transfervinduet lukker sine døre i, kan man roligt være fortrøstningsfuld som ”Owls” supporter. Hvis tingene fortsætter som hidtil, skal de nok gå en god sæson i møde.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/banner/bn_mccarthy.png[/img]

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/money.png"> 15-07-10 - SHEFFIELD STAR: TRANSFERS
Rutinerede kræfter til Wednesday
»På Hillsborough præsenterede "The Owls" i dag to rutinerede herrer, der skal være med til at sikre oprykning til Premier League «

Blandt Wednesday tilhængerne er der stor tvivl om, hvor holdet forstærker, og hvilke spillere kommer til. I sær efter rekordsalget af 27-årige Maynor Figueroa, der længe lignede en kommende stjerne i MLS, men i sidste øjeblik tog skiftet sydpå til Getafe og Spanien. For Figueroa fik holdet hele £5.000.000, og havde altså en fortjeneste på £4.200.000 efter købet i 2008. Den honduranske landsholdsanfører spillede i alt 70 kampe for the ”The Owls”

I stedet for at straks bruge de nye midler, har Mike Sorber valgt at ty til leje af spillere. På denne måde har holdet nu sikret sig tre førsteholdsspillere, hvoraf de sidste to i dag blev præsenteret. Der er tale om den 30-årige midtbanespiller David Dunn, og den 32-årige frontløber Benni McCarthy. Begge skifter fra Premier League klubben Blackburn, der har vejet to af deres gamle, store profiler, for lette.

David Dunn har de seneste to sæsoner blot spillet 10 kampe, hvilket til dels skyldes problemer med Blackburn trænerstaben, såvel som en karriere plaget af skader. Men i år vil Dunn skabe fundamentet på karrierens sidste, gyldne år, og forhåbentlig få massere af spilletid i Wednesday. Hvis vi går 8 år tilbage i tiden kaldte man Dunn for den næste Paul Gascoigne, og lighederne var også store. På fodboldbanen brillerede en ung Dunn, hvilket førte til et skifte fra Blackburn til Birmingham. Her fik han blandt andet sin debut på det engelske landshold, men mere blev det ikke til for ”The Lions”. For siden de unge år har Dunn altid været en skygge af sig selv, og har ikke formået at spille sig op til sit gamle niveau. Han kommer formentlig til at kæmpe med Dickson Etuhu og Aaron Mooy om pladsen på den centrale midtbane, noget Dunn forhåbentlig ikke får problemer med. For hvis han leverer noget i nærheden af sit tidligere niveau, kan han virkelig blive et scoop for ”The Owls”.

Forventningerne til den anden lejesvend McCarthy er ikke helt så store. Han var, ligesom Dunn, en stor profil hos Rovers, men har de seneste år falmet til ukendelighed. I sidste sæson havde ”Benni” en lille opblomstring i tysk fodbold hos Hannover, hvor det over 21 kampe blev til 12 mål. Men det førte ikke til en kontrakt i Bundesligaen, og nu rejser McCarthy altså nordpå til Sheffield.
Han har karrieren igennem været en gennemført målscorer, der med sin fysik, hurtighed og næse for mål har scoret uanset hvor han har været. På cv’et står bl.a. Ajax, Celta Vigo, Porto og førnævnte Blackburn, hvilket vidner om en stor karriere rundt omkring i Europa.
I Sheffield kommer han højst sandsynligt til at agere backup for fremtidens mand Scannell, en rolle McCarthy forhåbentlig affinder sig med. Men med et stramt program i Championship skal der nok blive kampe for sydafrikaneren.

Rygterne har den seneste uge gået lidt i sig selv, og selvom Wednesday ikke ligefrem ser færdige ud på transfermarkedet, er der i hvert fald blevet ganske stille. Om det er stilhed før endnu en transferstorm, eller manglen på enten midler eller muligheder, vides ikke.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/banner/bn_transfers1.png[/img]

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/money.png"> 29-07-10 - SHEFFIELD STAR: TRANSFERS
Svingdøren er fortsat i gang
»Nye kræfter er hentet, gamle sendt mod nye græsgange. Der er fuld gang i udskiftningerne på Hillsborough«[float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/world_add.png"> Indkøb
+ Dean Bouzanis, £1.900.000
+ James Dermody, £450.000
+ Jlloyd Samuel, £1.000.000
+ Philani Khwela, fri

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/world_delete.png"> Salg
- Lubos Kamenar, £500.000k
- Marcus Tudgay, £5.000.000[/float]

Det kan godt være, at Sheffield i disse dage ligger på den flade side. Arbejderne er rejst til sydkysten, fabrikkerne gået i stå. Men i administrationen på Hillsborough Stadium arbejder alle medarbejdere i disse dage på fuld knald. Papirer skal udfyldes, kontakter vedligeholdes, spillere registreres, og sådan fortsætter det dagen lang – døgnet rundt.

Men i morges kom holdets indtil videre største handel denne sommer, en handel der skabte bare lidt liv i sommerferieramte Sheffield. Holdets største stjerne og profil, Marcus Tudgay, har pakket kufferten, og tager den næste flyver sydpå. Side om side med arbejderne fra stålfabrikkerne rejser han mod det sydligste England, hvor Premier League klubben fra Portsmouth med åbne arme og et stort smil tager imod den 27-årige kantspiller. Det er altså ikke Tudgay, der skal lede holdet mod oprykning. Men hvem så?

Anfører Frank Simek sagde til the Sheffield Star, at han var ærgerlig over salget af holdets profil og hans nære ven, men han var sikker på, at holdet var på rette vej. Tudgay har ganske vist forladt holdet, men der er også kommet nye spillere til.

Og det må man så sandelig sige. Der er kommet forstærkninger fra nord, nærmere betegnet Celtic Park, Glasgow. I Mike Sorbers tidligere klub har man hentet to purunge spillere, spillere der skal gå direkte ind på førsteholdet. For at være konkret, er der tale om højrekant James Dermody, og målmand Dean Bouzanis – begge spillere Sorber i sin tid hentede til ”The Bhoys”. Begge spillere er 19 år, og har den ting tilfælles, at de aldrig nåede at debutere i det skotske. I sidste sæson spillede begge hos den skotske 3. Divisionsklub Clyde, hvor de begge fik megen spilletid, og nødvendige erfaringer for at kunne tage skridtet videre.

Dean Bouzanis er klart den største profil af de to. For £1.900.000 har Wednesday fået sig en målmand, der har en meget lys fremtid. Han er øjeblikkeligt reserve for det Australske A-landshold, og sad bl.a. på bænken under hele VM slutrunden. Han har stået 28 U21-landsholdskampe for landet ”Down Under”, og er altså en hårsbred fra sin endelige debut på landsholdet. Han kom oprindeligt til England for at spille på Liverpools ungdomshold, hvor han altså blev til sidste sæson, da Celtic købte ham. Her blev det altså blot til en sæson, og står nu foran sit endelig gennembrud. For Bouzanis er købt ind som førsteholdsmålmand.

James Dermody blev købt et par dage efter Sorbers tiltrædelse i det skotske, og den nu 19-årige Dermody har længe været blandt Irlands mest lovende talenter. Han har spillet både U19 og U21 bold for hjemlandet, men ikke endnu slået sig fast. Han er kendetegnet som en hurtig og boldsikker kantspiller, med en mentalitet som en anden Robbie Savage. I Celtic var han kendt som en intens spiller der aldrig giver op – Hvilket både er en fordel og en ulempe. En karakter som Dermody kan måske skabe problemer. Han er et konkurrencemenneske uden lige, hvilket må siges at være et karaktertræk, der før har ført til kontroverser i fodboldverdenen.

En anden handel, der slet ikke har fået den fokus den egentlig fortjener, er indkøbet af Jlloyd Samuel. Den 29-årige venstreback skiftede pr. 20/7 Bolton ud med Sheffield Wednesday.
Samuel har siden sine helt unge dage været fast inventar i Premier League, og var som 19-årig fast mand hos Aston Villa. I 2007 ønskede Villa dog ikke at forlænge deres kontrakt med backen, hvilket førte til et Bosman-skifte til Bolton. Her fik Samuel dog problemer, og fra at være en spiller i periferien af det engelske landshold, blev Samuel mere og mere glemt. I store dele af sidste sæson spillede han oftere med reserver end førsteholdsspillere, hvilket altså førte til den føromtalte handel. Samuel er kendt som en teknisk og fysisk stærk backspiller, der kan begå sig i det defensive såvel som det offensive. Han har 7 U21-landsholdskampe for England på bagen, og har op til flere gange trænet med ”The Lions”, dog uden at debutere. Han forventes at skulle kæmpe med Brian Easton om pladsen som startende i venstre side.

Om dette er de sidste handler fra ”The Owls” side er uvist. Man har lidt et stort tab efter salget af Tudgay, som måske burde erstattes, hvis ambitionen om oprykningen i år skal blive en realitet. De mange unge spillere kan næppe levere på samme niveau som de rutinerede kræfter.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/banner/bn_hills.png[/img]

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/comment.png"> 06-08-10 - SHEFFIELD STAR: KOMMENTAR
Dagen før dagen
»Hvor det hele går i gang. Vi analyserer Sheffield Wednesdays trup inden vandren begynder, sluserne åbnes og bolden ruller«

Det har været en hektisk sommer for ”The Owls”. Først kom der ny træner, og herefter et fantastisk væld af udskiftninger. Hele 11 nye spillere er tilknyttet førsteholdet, mens man har ladet 15 gå (hvor alle dog ikke har været førsteholdsspillere). Derudover har klubben tilføjet Claudio Reyna, Marc Gomez, Kasey Keller og Eddie Lewis til trænerstaben – Ikke meget har stået stille på Hillsborough.

Førsteholdet ser således ud pr. 6/8, dagen før dagen.

[float=right]1. Dean Bouzanis
22. Allan McGregor[/float]Målmænd
Det er endnu uvist hvem der egentlig skal starte ud i morgen mod Birmingham, men uanset hvem det bliver, skal han levere fra start. Og derfor taler det egentlig mest for at den 28-årige skotte McGregor kommer til at stå mellem buret, selvom Bouzanis ifølge Sorber skulle være holdets nye førstemålmand.

Og der er egentlig ikke så meget at sige om disse spillere. På papiret ser det på ingen måde imponerende ud, men forhåbentlig kan unge Bouzanis bevise sit værd. Over en sæson på 42 kampe, bliver målmandsposten ikke mindre vigtig. Og hvis holdet ikke får en fast mand, der har niveauet, kan oprykning i år være så godt som glemt. Det virker vovet at satse på en så ung målmand, men ofte er det sats som disse, der giver det højeste udbytte.

Vurdering: <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"> – Uvished er det mest rammende hold. Det kan blive en dreng, pige eller slet ingenting.

[float=right]2. Jlloyd Samuel
3. Richard Wood
4. Mark Beevers
5. Frank Simek
14. Danny Collins
15. Richard Hinds
17. Péter Halmosi
18. Brian Easton
28. Andrew Davies
33. Stephen Carr[/float]Forsvaret
Forsvaret ser inden sæsonstart meget stærkt ud. De fire startere er alle blandt ligaens bedste, og mange af reserverne kunne uden problemer gå ind og starte hos konkurrenterne. Der er en god blanding af rutine og erfaring, og de ældre spillere på sidelinjen bringer en god balance til de fire yngre, startende spillere.
Péter Halmosi tilføjer på venstrekanten god dynamik. Han kan blive sat ind som joker og spiller offensivt, og samtidig gøre et godt defensivt arbejde. Andrew Davies og Brian Easton er stærke, defensive backalternativer, og supplerer godt de kvaliteter, som førnævnte Halmosi og Carr tilføjer.

Et enkelt problem i forsvaret kunne blive en magtkamp. Den vragede anfører Richard Hinds er ej heller at finde i startopstillingen længere, og måske kan interne problemer opstå omkring Hinds, og den nye anfører Simek. Hvis Hinds kan indfinde sig i sin nye rolle som subsitut, kan han meget vel gå hen at blive en af holdets absolutte nøglespillere på bænken. Hvis ikke, skal han sendes videre. Intern uro kan ødelægge det hele.

Vurdering: <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"> – Høj klasse over hele linjen, samt god bredde. En ung og spændende midterakse, flankeret af rutinerede kræfter på kanterne.

[float=right]6. Aaron Mooy
7. Wayne Routledge
8. James Dermody
13. David Dunn
21. Dickson Etuhu
24. James Fowler
26. Zóltan Gera
34. Rodrigo Possebon[/float]Midtbanen
På midtbanen kan det komme til at blæse begge veje. På papiret ser de startende fire meget lovende ud, men der kan meget vel komme ændringer. Midteraksen Dickson Etuhu/Fowler mangler lidt offensive kræfter, og ingen af dem har den ledermentalitet, som man på netop disse positioner ofte efterspørger. Reserverne Possebon og Mooy ligner umiddelbart ikke to midtbanegeneraler, men begge er unge spillere, der først nu skal finde deres rolle på holdet.

Højrekanten dækkes fra start af Wayne Routledge, der har en god gardering i Dermody. Englænderen må efter Tudgays afgang være midtbanens leder, og skal nu bevise, at han har kvaliteterne til dette. Irske Dermody kan komme til at spille en stærk rolle som indhopper, hvor især hans fart kan skabe problemer for mange Championship-hold.

Ude til venstre starter David Dunn, en position han før har spillet på højeste niveau. Selvom han ynder at spille centralt, har Dunn siden sin ankomst været at finde på kanten, og i pre-season kampene har han gjort det godt. Reserverne hedder Zóltan Gera og Péter Halmosi, og især førnævnte må forventes at være en anelse utilfreds. Han blev hentet som en forstærkning til førsteholdstruppen af Brian Laws, men Laws blev som bekendt erstattet af Sorber, og indtil nu har intet tydet på, at Gera skulle være blandt amerikanerens favoritter.

Vurdering: <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne3.png"> – Spillerne er generelt blandt de bedre i ligaen, men er slet ikke sammenspillet. Hvis de bliver det, kan midtbanen blive en force. Hvis ikke, ser holdet svagt ud her. Tabet af Tudgay er stort, og indtil videre ikke erstattet.

[float=right]9. Benni McCarthy
10. Sean Scannell
11. Misdongard Betoligar
25. Adrian Hora[/float]Angrebet
Angrebet er holdets helt store oplevelse, i hvert fald når spillerne er i humør til det. De to startere Scannell og Betoligar supplerer hinanden perfekt, hvor Scannell er den hurtige og teknisk begavede, mens tchadiske Betoligar tilføjer hovedspil og styrke.

Som indhoppere har holdet Hora og McCarthy, og det er egentlig her, at frontløbernes store styrke findes. For der er mange hold i The Championship med et stærkt angriberpar – mens ”The Owls” har to. McCarthy og Hora er ganske vist mere balancerede i deres kompetencer, men begge kan ligesom deres startende kollegaer score mål. Og det er slet ikke sikkert, at det er Scannel og Betoligar, der bliver de foretrukne angribere. I forsæsonen er det Betoligar og McCarthy der har været skarpest, og det er meget muligt, at det derfor bliver to afrikanere der skal starte, når Wednesday indleder mod Birmingham.

Vurdering: <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"><img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/wenotme/misc/stjerne.png"> – Stor bredde, stor kvalitet. Ingen spillere falder igennem, alle har høj klasse. Alle er A-landsholdsspillere for deres respektive nationer. Eneste man kunne savne er en femte, talentfuld indhopper.

Holdet indleder som førnævnt mod Birmingham, en kamp der spilles på St. Andrews i Birmingham. I næste runder møder holdet Bolton i hjemmebane præmieren, så der er altså fra start lagt op til to kampe, der med sikkerhed vil vise styrkeforholdet mellem de formodede tophold i The Championship.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/banner/bn_wnm.png[/img]

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/sport_soccer.png"> 26-08-10 - SHEFFIELD STAR: RESULTATER
”The Owls” fløjet godt fra start
»Fem kampe spillet, 12 points hentet. Sheffield Wednesday har fået den ønskede sæsonstart, og ligger lunt i svinget i toppen«[float=right]The Championship
Birmingham ▪ Sheff Wed – 0:3
Sheff Wed ▪ Bolton – 0:3
Sheff Wed ▪ Cardiff – 0:1
Watford ▪ Sheff Wed – 3:5
Sheff Wed ▪ Leicester – 2:1[/float]

Umiddelbart ser det rigtig positivt ud. 4 sejre ud af 5 mulige – fem kampe, hvor holdet har domineret deres modstandere. Men når man ser på hvilke hold, det er holdet har mødt, er det lidt mere imponerende. Da The Guardian inden sæsonstart gav deres bud på, hvor de forskellige hold i The Championship til slut ville ende, havde man placeret Birmingham på en førsteplads, Bolton på en anden, og ”The Owls” på en tredje. Der var altså virkelig lagt op til tidlige topbrag, da Wednesday i første runde gæstede St. Andrews, og i anden spillerunde tog imod ”The Wanderers” på Hillsborough.

På St. Andrews startede Birmingham deres oprykningskampagne med skral på, og lignede i hvert fald ikke et hold, der havde nogle intentioner om at miste points til Wednesday. Med spillere som Carlos Cuéllar, Jimmy Briand, James McFadden og Stephen Kelly har de på papiret ligaens suverænt stærkeste trup – og uden sammenligning de bedste angribere. Fra start af lagde Wednesday et massivt pres på franskmanden Briand, der sidste sæson scorede 18 gange i Premier League. Men Briand lod sig ikke chokere, og scorede efter 16 minutter det, man troede ville blive hans første mål i denne sæson. Men målet blev, ganske uretfærdigt, underkendt, og Birmingham følte sig snydt for et mål. Det resulterede endda i et gult kort til en arrig franskmand.

Og efter denne miskendelse ændrede kampen fuldstændig. Om Birmingham mistede pusten eller blev overspillet, vides ikke – men de kunne ikke følge med. Sean Scannell scorede i det 29. minut til 1-0 efter et flot oplæg af Wayne Routledge. Fem minutter senere øgede lejesvenden, samt tidligere ”Blues” spiller, David Dunn til 2-0, da han på et flot langskud skød forbi den tidligere Wednesday-keeper Kamenar. Kort efter anden halvlegs start kom der endnu en scoring fra distancen, eftersom James Fowler også ville være med. Efter en måltørke der har stået på i godt og vel tre år, kom Fowler endelig på tavlen igen. Riposten fra et hjørnespark tilfaldt den 28-årige skotte, fra kanten af feltet sendte han et lavt skud mod målet, hvor Kamenar var chanceløs. 3-0 sejr til gæsterne, Birmingham kunne ikke have fået en dårligere start.

Hvor åbningsdebuten blev en spændende affære, kan man kun sige det modsatte om efterfølgeren. Med stor forventning åbnede man Hillsborough til et selvproklameret ”topbrag”, men braget kom sådan set aldrig. Efter 15. minutter bragte Wednesday sig foran via et hjørnespark, hvor tchadiske Misdongard Betoligar scorede sit første sæsonmål. Og så skete der egentlig ikke så meget mere i den kamp – i hvert fald ikke nævneværdigt.

Mod Cardiff må man tage en fodboldcliché i brug. Det handler ikke om at skabe chancer, styre spillet og have kontrol. Det handler om at være effektiv, det handler om at score mål. Cardiff havde en chance, og udnyttede den - 0-1. Sheffield havde et dusin, og ramte ikke netmaskerne. Og det var egentlig den historie, der skulle fortælles. På et halvfuldt Hillsborough tabte ”The Owls” for første gang i sæsonen, i en kamp, de spilmæssigt havde ’fortjent’ at vinde. Men de walisiske gæster var ligeglade, og kunne på hjemrejsen til Cardiff grine over dagens resultat.

Og de sidste to kampe resulterede ikke overraskende også i sejre, 4 sejre, et enkelt nederlag. I Watford satte man Championship rekord for flest scorede mål, da de to hold kombineret skabte 8 af slagsen. Richard Wood, Wayne Routledge og Sean Scannell scorede alle en gang, mens Benni McCarthy med to mål gjorde sig til klubtopscorer. Watford bidrog med de resterende tre, i en kamp hvor hjemmeholdet aldrig var tæt på sejren. Den samlede sejr på 3-5 bragte desuden Watford ned på ligaens sidsteplads.

I forgårs gæstede”Foxes” så Hillsborough i en kamp, der endelig bragte lidt spænding til stålbyen. Efter 16 minutter var gæsterne fra Leicester foran, og højst uortodokst var det nu ugler, der var på jagt efter rævene. Føringen holdt dog kun i 10 minutter, da Misdongard Betoligar bragte balance i regnskabet. Herefter lignede det længe et uafgjort resultat, men så kom Benni McCarthy på banen. Blot 6 minutter skulle han bruge, før han havde nettet for 3. gang i sæsonen. Tre points til kontoen - 2-1.

Den aktuelle stilling i ligaen er den, at Wednesday ligger på en delt andenplads, á points og målscore med Wolves. I toppen finder man ”The Rams” fra Derbyshire, mens Sheffield United pt. findes på en skuffende 19. plads. Men i en sæson på 42 kampe, er stillingen i øjeblikket ganske underordnet.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/banner/bn_becks.png[/img]

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/money.png"> 31-08-10 - SHEFFIELD STAR: TRANSFER
De sidste handler
»Det har været anderledes stille omkring Wednesday i de seneste par uger, hvor det primært har handlet om spillet på banen, frem for handlerne udenfor. Men det blev ændret i dag, da holdet på transfervinduets sidste dag igen var aktive«

Man kan sige, at dagens handler nok næppe var noget, som Wednesday umiddelbart havde planlagt. I dag kunne man offentligtgøre, at den centrale midtbanespiller, og tidl. nigerianske landsholdspiller Dickson Etuhu, skifter til ligarivalerne Wigan for en sum i omegnen af £3.000.000. Etuhu har i denne sæson været fast inventar blandt Sorbers startende 11, men ønskede alligevel at skifte klub. Interessen omkring Etuhu startede engang tidligere i august, hvor skotske Hearts var ude efter den stærke midtbanespiller. Her nægtede klubben at lade Etuhu gå, til stor utilfredshed for spilleren selv. Og resultatet af dette blev altså en realitet i dag, Etuhu er fortid på Hillsborough.

Erstatningen for Etuhu er intet mindre end en verdensstjerne. Den tilbagevendte kriger David Beckham trækker i trøjen, og har skrevet under på en 1-årig kontrakt med Wednesday, hvor han samtidig får mulighed for at snuse til trænerfaget. Efter den tidligere landsholdsanførers eventyr i USA ophørte, flyttede ”Becks” tilbage til Manchester – men helt uden at nævne, hvorvidt hans karriere var afsluttet eller ej. Over sommeren var han at finde på Manchester Uniteds træningsanlæg, hvor han var med for at holde formen ved lige – men det er altså først nu, at Beckham har fået en kontrakt.

Beckham er i disse dage en ’slagen’ mand – hvis man da kan sige det, om en personlighed, der har tjent styrtende summer på sin karriere, og er blandt verdens rigeste sportsfolk. Siden bruddet med glamourøse ”Scary Spice” har han genfundet sig selv og fodboldkærligheden, hvilket er den primære årsag til dagens pressemøde. Sheffield Wednesday har altså ikke fået globetrotteren Beckham, men fodboldspilleren David. Væk er Hollywood, sladderbladene og stjernstatus, tilbage er essensen, kærligheden til fodbolden.

Han er købt som en erstatning for Etuhu, men hvorvidt den nu 35-årige tekniker stadigvæk har benene til at løbe kamp ud og kamp ind, er ganske spekulativt. Derfor kommer han højst sandsynligt til at spille de vigtigste kampe, mens Aaron Mooy tager sig af de mindre imponerende modstandere.

Udover Beckham har klubben også sikret sig det 21-årige stjernefrø Ched Evans, dog kun på en midlertidig kontrakt. Angriberen skifter på en et-årig lejekontrakt fra Manchester City. Han forventes at skulle gardere for de fire øvrige frontløbere, og ligner umiddelbart et fornuftigt valg. Han har repræsenteret Wales på højeste plan tre gange, dog uden at score. Han fik sin Premiership debut i sidste sæson, hvor det blev til to kampe og et enkelt mål.

Hvis man skal konkludere på Wednesdays transferaktioner må man sige, at holdet i hvert fald økonomisk står meget stærkt. Man har solgt for svimlende £16.500.000, men blot købt for £4.500.000 – Og dét uden at være svækket. Holdet ligger godt til i ligaen, og har allerede nu slået skeer med flere af de største konkurrenter. Sorber har kombineret unge talenter med etablerede veteraner, hvilket forhåbentlig viser sig at give pote.

Hvis det går galt kan holdet forstærkes til vinter, hvor sommerens transferindtægter med stor sandsynlighed fortsat vil være til rådighed – såfremt spillet på banen ikke hænger sammen.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/banner/bn_scd.png[/img]

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/sport_soccer.png"> 27-10-10 - SHEFFIELD STAR: ARTIKEL
The Steel City Derby
»Det lignede en helt almindelig, kedelig tirsdag. Sheffield var dækket af skyer, skorstenenes røg og hverdagens kedsomhed. Men så slog kl. 18, arbejderne forlod de nu tomme fabrikker, og som altid på en dag som denne, begyndte byen at simre. Årets første ’Steel City’ Derby blev i går spillet«

En dag som denne ser alle byens fodboldelskere frem til. Byens to store hold mødes, blod blandes, en vinder findes – forhåbentlig. Statistikken talte inden opgøret til fordel for hjemmeholdet United, der med 44 sejre ud af 121 mulige havde en marginal føring. Rivalerne fra Wednesday har vundet 39, mens de resterende 38 kampe er endt uafgjort.

Men hvis man tog et kig på tabellen, var det Wednesday der i dag var favoritter. Holdet lå inden opgøret på en 3. plads, hvor man over de spillede 12 kampe har hentet 9 sejre, spillet en enkelt uafgjort og lidt to nederlag. Hjemmeholdet derimod har haft en svær start på sæsonen, og ligger øjeblikkeligt på halvskuffende 14. plads. ”The Blades” har ikke fået spillet til at hænge sammen, og savner i stor grad tidligere førstemålmand Wayne Henderson.

Men på trods af Wednesday var bookmakernes favorit, var det hjemmeholdet der startede bedst. De rød/hvidstribede kæmpede for alle bolde, og lignede et hold der ville give alt for en sejr. Hvor Wednesday i denne sæson ligger og kæmper for oprykning, er kampen mod nedrykning aktuel på Bramall Lane aktuel. Og for træner Glenn Hoddle kan sejren i ”The Steel City Derby” være forskellen på succes eller fiasko.

Angriber James Keene, der sidste år var holdets topscorer med 17 scoringer, fik halvlegens største chance. Efter en tynd markering af Richard Woods slap den 24-årige angriber fri, hvor han kom alene med reservemålmand Allan McGregor. Frækt prøvede Keene at lobbe bolden over skotten og videre ind i målet, men fik desværre ikke afsluttet ordentligt. Bolden fik meget luft, og landede på nettaget frem for i maskerne.

Men efter halvlegen lugtede Wednesday blod. Den defensive mentalitet, som holdet havde haft i første halvleg, var forsvundet. På midtbanen spillede veteran David Beckham en stor kamp, og deltog offensivt såvel som defensivt i spillet. På frispark var den tidligere landsholdsspillere tæt på flere gange, men i dag var ikke dagen, hvor han skulle score sit første Championship mål.

Irske Sean Scannell var tæt på at bringe gæsterne foran efter 62 minutter, da han efter tumult i Uniteds felt samlede bolden op, men som så mange gange tidligere i sæsonen, havde ireren ikke præcision i støvlerne. Scannell var spået sit helt store gennembrud i denne sæson, men har indtil videre ikke været andet end en skuffelse. I 9 kampe har han scoret 2 mål og lavet et oplæg, hvilket han burde gøre bedre, taget hans mange muligheder i betragtning.

Ej heller holdtopscorer Misdongard Betoligar, der modsat Scannell virkelig har grebet chancen fra start, kunne i dag sparke bolden ind. Og stemningen, der inden og i begyndelsen af kampen havde været så højt, var stødt dalende i løbet af anden halvleg. Publikum var skuffende, dramaet var udeblevet. I stedet delte de to rivaler points for 39. gang.

Man kan sige, at det bare gør returopgøret endnu mere spændende. Der vil ikke alene være megen ære, og tre points på spil – men også titlen som Sheffields bedste hold i denne sæson. Næste gang holdene mødes er den 8. Marts på Hillsborough, Sheffield Wednesdays hjemmebane.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/banner/bn_lptf.png[/img]

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/magnifier.png"> 03-01-11 - SHEFFIELD STAR: ANALYSE
Let’s Push Things Forward
»Vi skriver 2011. Trods årstiden blomstrer Sheffield. ”The Owls” ligger til oprykning, optimismen i klubben er ukuelig. Her er en status for den igangværende sæson. «[float=right]The Championship
Birmingham ▪ Sheff Wed – 0:3
Sheff Wed ▪ Bolton – 0:3
Sheff Wed ▪ Cardiff – 0:1
Watford ▪ Sheff Wed – 3:5
Sheff Wed ▪ Leicester – 2:1
Leyton Orient ▪ Sheff Wed – 0:1
Sheff Wed ▪ Wolves – 1:0
Crystal Palace ▪ Sheff Wed – 2:1
Sheff Wed ▪ Charlton – 1:0
Sheff Wed ▪ Colchester – 1:0
Leeds ▪ Sheff Wed – 4:4
Sheff Wed ▪ Wigan – 3:1
Sheff Utd ▪ Sheff Wed – 0:0
Derby ▪ Sheff Wed – 2:2
Brighton ▪ Sheff Wed – 3:3
Sheff Wed ▪ Southampton – 3:0
Sheff Wed ▪ Luton – 1:0
Bristol City ▪ Sheff Wed – 3:3
Sheff Wed ▪ Hull – 2:0
Stoke ▪ Sheff Wed – 0:2
Sheff Wed ▪ Burnley – 1:0
Norwich ▪ Sheff Wed – 1:3
Sheff Wed ▪ Birmingham – 2:0
Bolton ▪ Sheff Wed – 0:0
Sheff Wed ▪ Preston – 3:1
Cardiff ▪ Sheff Wed – 1:2

Stillingen
1. Sheff Wed (18/6/2) ▪ 60
2. Derby (18/5/3) ▪ 59
3. Bolton (16/4/6) ▪ 52
4. Wigan(14/6/6) ▪ 48[/float]
Lidt over halvdelen af kampene er blevet spillet, Wednesday har spillet mod alle modstanderne. Og det har set godt ud, indtil videre. Holdet har levet op til deres egne, mediernes og ikke mindst ledelsens ambitioner, og ligger pr. dags dato til oprykning til Premier League.

Ud af de 26 kampe der er spillet, har holdet en sejrsprocent på hele 69 % - Noget ingen andre klubber i rækken kan matche. Det betyder naturligvis også, at holdet i denne travle tid er indehavere af førstepladsen. Derby blev på nytårsdag hentet på førstepladsen, og ser ligger inden dagens spillerunde på andenpladsen, blot ét point efter. ”The Rams” har de seneste år været lidt af et elevatorhold, og ser i år ud til at leve fuldstændigt op til den status.

Fra 6. til 3. pladsen er der en pointsforskel på 7, og hermed kan man også kalde kampen om playoff-pladserne tæt. De fire hold er Bolton, Wigan, Watford og Wolves, hvilket altså betyder, at sidste års Premier League nedrykkere fra Birmingham, der af medierne var spået til at vinde divisionen, har skuffet fælt. Brum holdet har haft store problemer med spillertruppen, hvor flere af holdets store stjerner ikke kom væk i sommers, hvilket har betydet stor utilfredshed i løbet af efteråret.

Til slut bør ”The Blades” fra Bramall Lane nævnes. De rød og hvidstribede fra Sheffield ligger ikke overraskende midt i tabellen, og har i visse kampe spillet lige op mod de store hold i rækken. Men der har også været skuffelser hos United, der nok skal kigge et par år ud i fremtiden, hvis de atter ønsker at være en del af det gode selskab.

Men i stedet for at fokusere på Wednesdays rivaler, så tager vi udgangspunkt i, hvorfor holdet har klaret sig så godt. Og hvad de skal gøre, for at få det hele til at fortsætte.

På målmandsposten var der fra start stor konkurrence. Det 20-årige australske fyrtårn, der går under navnet Dean Bouzanis, har i mellemtiden sat en stopper for denne. Siden oktober har Bouzanis været holdets suveræne førstevalg. Det er tydeligt at han ikke endnu er nogen klassemålmand, for engang imellem har usikkerheden været stor. Der har været nogle fæle drop fra australierens side, men der har gået lang tid imellem. For det meste har han været sikkerheden selv, hvilket også kan ses i målmandens statistik. I 17 kampe har han lukket 16 mål ind, men også haft hele 9 såkaldte ”Clean Sheets” – En statistik der så sandelig må siges at være positiv.
Reserven Allan McGregor skulle eftersigende have sat huset til salg, og er efter alt at dømme fortid i klubben. Rygterne sender den skotske målmand til Wigan.

Forsvaret har nok været holdets største positive overraskelse. Inden sæsonstart var det frygtet, at de mange udskiftninger i truppen, såvel som i klubbens hierarki, især her ville kunne ses. Men det har ikke været sådan. Anfører Frank Simek har trådt i karakter og styret forsvaret med hård hånd. De centrale forsvarsspillere, Beevers og Wood, komplimenterer hinanden perfekt på banen, hvor Beevers er den unge, stærke og hurtige spiller, mens Wood har mere erfaring og teknik, og lidt mindre styrke. De har til sammen scoret 7 mål i ligaen.
På pladsen til venstre for de to har Jlloyd Samuel spillet godt, når han altså har været skadesfri. Den tidligere landsholdsspiller har haft en del problemer med lysken, hvilket betyder skotske Brian Easton har fået en del kampe. Afløseren, der blev købt til klubben inden Mike Sorber tiltrådte, har også gjort det strålende.

På midtbanen har det været mere svingende. David Beckham blev købt i sidste øjeblik, og blev højst overraskende, ikke offer for høje forventninger. Men midtbaneveteranen har leveret til perfektion. På midtbanen har han udviklet sig til en rigtig slider, noget Fabio Capello i sin tid ønskede sig i Real Madrid. Hans sparketeknik er stadigvæk på niveau med verdens bedste, og er i øjeblikket blandt ligaens bedste midtbanespillere.
På pladsen ved siden af Beckham har der dog været problemer. Richard Fowler og Aaron Mooy har skiftevis leveret skuffelser på skuffelser, og holdet mangler virkelig en defensiv oprydder, så Beckham ikke skal bruge alle sine kræfter på dette. Richard Hinds, der egentlig er forsvarsspiller, har også fået chancen, dog uden at imponerende.

På kanterne har David Dunn og Wayne Routledge skiftevis spillet god fodbold, dog uden at være oppe i det ’røde felt’. Reserven Zóltan Gera er allerede fortid, eftersom han den første januar skiftede for småpenge til Cardiff. Hans landsmand Péter Halmosi har været meget skadesplaget, men dog gjort det ganske hæderligt, når han har været rask. Talentet James Dermody har ligeså spillet god fodbold.

Forventningerne til angrebet var enormt. Og når man håber på meget, bliver man ofte så skuffet. Og Det har ”The Owls” tilhængerne så sandelig været. Benni McCarthy har over hele efteråret været skuffende, og det er først til i løbet af december, at den aldrende målhelt har fået gang i støvlerne. Scott Scannell har ligesom McCarthy været overraskende ineffektiv, og den irske landsholdsangriber har måske alligevel ikke det, som alle for få år siden så i ham. Måske er han bare endnu et flop på Hillsborough. Lejesvenden Ched Evans har gjort det hæderligt – når han har fået chancen. Den 18-årige dreng fra Manchester har ikke fået meget spilletid, hvilket nok primært skyldes, at klubbens egne talenter er blevet foretrukket.

Den eneste angriber der har leveret varen, er den tchadiske angriber med det svære navn. Misdongard Betoligar har nettet 19 gange i 26 kampe, og er med i kampen som ligaens topscorer. Med hans fysik og højde har han sæsonen igennem været et utroligt stort aktiv i holdets angrebsspil.
Især på hjørnespark har Betoligar scoret en god andel af sine mål, både direkte på hoved, men også på riposter. Han er nemlig ikke bare en stærk fodboldspiller, han har også bevist, at han besidder en sand næse for at ”være på det rette sted”.

I aften tager holdet imod Watford hjemme på Hillsborough, mens ”The Blades” rejser til Derbyshire mod Pride Park. ”Owls” tilhængere håber med sikkerhed på et lille mirakel nede sydpå, så Wednesday kan øge deres forspring yderligere.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/banner/bn_pennant.png[/img]

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/money.png"> 31-01-11 - SHEFFIELD STAR: TRANSFERS
Sheffield opruster til oprykningskampen
»Fire forstærkninger så dagens lys i denne måned. Sheffield Wednesday har fået forstærket midtbanen, og ligner efterhånden et hold, der har truppen til at rykke op«[float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/world_add.png"> Indkøb
+ Lukman Haruna, Bosman
+ Mark Schwarzer, fri
+ Jermaine Pennant, £1.800.000
+ Mártin Gálvan, £2.500.000

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/world_delete.png"> Salg
- Possebon, retur fra leje
- Zoltán Gera, £100.000
- Charlie Grant, £1.000.000
- Allan McGregor, £3.500.000
- Péter Halmosi, £1.500.000
- Nicky Maynard, fri[/float]
Det hele startede den første januar. På Hillsborough sagde man her afsked til Zoltán Gera, efter han og klubben var blevet enige om, at samarbejdet ikke fungerede. Ungareren, der har en fortid hos West Bromwich, skiftede vest på til Cardiff – og skabte samtidig et tomrum på midtbanen. 12 dage senere skiftede landsmanden Péter Halmosi til franske Troyes, og nu var højre såvel som venstre flanke uden reserver.

Kort tid før Halmosis skifte havde holdet sagt farvel til reservemålmand Allan McGregor, og hvis der dér var indikationer om indkøb, så kom der så sandelig gang i rygterne efter Halmosis afgang.

Og gang i handlerne kom der så. Det første indkøb klubben præsenterede var en 19-årig nigerianer ved navn Lukman Haruna. Haruna har en fortid hos franske Monaco, hvor han siden sine tidlige teenageår har gjort sig som professionel. Den defensive midtbanespiller skiftede dog ikke i januar, men kommer først til Sheffield i slutningen af juni, når hans nuværende kontrakt udløber – hvilket også betyder, at der ingen transfersum var.

Den 18. januar droppede klubben så en spektakulær ’transferbombe’. Den tidligere engelske landsholdsspiller Jermaine Pennant skiftede en reservetjans i Newcastle ud med Sheffield, hvor den særdeles åbenmundede kantspiller på pressemødet indikerede, at han kom til holdet som dets absolutte stjerne. Pennant har en gloværdig fortid hos Arsenal, Birmingham, Liverpool og altså senest Newcastle. Han skiftede i sin tid til Magpies for £4.900.000, men efter 3 sæsoner i klubben fik han nok. Den 27-årige kantspiller skrev under på en kontrakt der løber til 2014, i øvrigt samme sæson, som træner Sorbers kontrakt udløber.

Indkøbet af Pennant har dog delt vandende blandt Wednesday-fanskaren. Nogle ser ham som en ambitiøs, talentfuld erstatning, der dog har en vis negativ side, eftersom han er en meget kontroversiel personlighed. Den anden side frygter, at han vil have en dårlig indflydelse i truppen. Han vil blive en af de få rutinerede kræfter, og skal på denne måde dele sin visdom med de yngre spillere. Spørgsmålet er dog, om Pennant ikke bliver nødt til at indordne sig? I Celtic så man Sorber skrive kontrakt med et par spillere, der af deres tidligere klubber var blevet stemplet som ’brodne kar’ – og det med stor succes.

På ’Pennant’-pressemødet blev en spiller særligt ignoreret. Mens den karismatiske englænder stjal rampelyset, sad en lettere sky, og måske skuffet, Mártin Gálvan. Det er navnet på klubbens 18-årige stjernefrø, som man har hentet i noget så eksotisk som Cruz Azul, Mexico City, Mexico. I Cruz Azul var den offensive midtbanespiller i en nøglerolle, men vil nok i sin første tid være uden for rampelyset i England. Mexicaneren taler nemlig meget lidt engelsk, og skal nok bruge en del tid, før han finder sig til rette i ”The Steel City”.

”The Owls” sidste forstærkning er en spiller, hvis rutine og erfaring falder i god klang med klubbens kælenavn. Mark Schwarzer har 58 A-landsholdskampe for Australien på CV’et, nej han har stået intet mindre end 299 kampe i Premier League. I de seneste to sæsoner har han tjent til tilværelsen hos tyske Freiburg, hvor han her var førsteholdsmålmand i Bundesligaen – i en alder af 37 år. Schwarzer har skrevet en kontrakt på 6 måneder, og er her nok i to roller. En som reserve for Dean Bouzanis, hvis skader eller overbelastning skulle hænde. Men også i en mentorrolle for selv samme. Schwarzer har ganske givet meget han kan lære til sin yngre landsmand, noget der forhåbentlig kan blive guld værd for klubben.

Hvis man ser på klubbens finansiering af indkøbene, kommer sommerens storudsalg i den grad til gode. Gálvan og Pennant kostede tilsammen £4.300.000, mens Mark Schwarzer kommer til på en fri transfer. Klubbens transferbalance er stadigvæk positiv i stor stil, eftersom man har solgt for hele £21.000.000, og købt ind for blot £8.250.000.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/banner/bn_scd.png[/img]

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/sport_soccer.png"> 08-03-11 - SHEFFIELD STAR: ARTIKEL
The Steel City Derby II
»Toppen mod de middelmådige. Formsvage mod stærke, profiler mod fightere. I aftes blev årets sidste Steel City Derby spillet«

Og der var mere på spil end bare de tre points. Det sidste opgør endte som bekendt uafgjort, og den uofficielle kåring som Sheffields bedste mandskab var altså også på spil. Og for de mange tilhængere, håneretten på arbejdspladsen efter weekenden.

Det var den omvendte verden på Hillsborough. Hjemmeholdet kom til dagens opgør med tre skuffende resultater i posen. Skuffelser ude hos hhv. Charlton og Brighton endte med pointdeling, mens ”The Owls” i sidste runde bravt kæmpede sig tilbage fra et 0-3 nederlag til et uafgjort resultat 3-3 mod Wigan. Gæsterne fra United har vundet de seneste to kampe mod ”topholdene” Birmingham og Bolton, hvilket må siges at være ganske imponerende.

Placeringerne i ligaen var i hvert fald ligegyldige og intetsigende, ligeså formen. For et Steel City Derby er altid noget specielt.

Mexicanske Mártin Gálvan, der overraskende har fået et hurtigt gennembrud på førsteholdet, spillede sit første opgør mod United, og startede meget positivt. I dagens anledning var han holdets kreative indpisker, mens David Beckham, der oftest har været i den rolle, var henvist til en mere defensiv rolle. Frank Simek tog indkastet, bolden faldt i fødderne på Gálvan. Mexicaneren tog et par træk fremad på kurs ind i banen. Et hurtigt nik, en aflevering – bolden havnede i fødderne på kantspiller Wayne Routledge, der på mexicanerens stikning var spillet helt fri. Routledge var alene med målmand Graeme Smith - og han scorede. I den seneste tid har han været overskygget af Pennant, men i aftes kom Routledge i fokus. 1-0 til Wednesday, Hillsborough eksploderede.

Inden kampen var der en diskussion på lægterne. Hvad tænker Sorber dog på? Benni McCarthy har før scoret vigtige mål, hvorfor er han vraget? Og hvad med Adrian Hora, eller Sean Scannell? Hvorfor starter de ikke inde så? Disse spørgsmål blev stillet, fordi hurtigløber og lejesvend Ched Evans havde fået chancen fra start.

Og den tog han. I det 36. minut fik Evans endelig lidt anerkendelse, da han øgede Wednesday føringen. Noget der lignede et mislykket angreb blev pludselig vendt, da angrebspartner Betoligar tog chancen og lavede et hurtigt indgreb, hvor han herefter vandt bolden. Fremfor at selv tage chancen, ekspederede Betoligar til venstre, og her fandt han Evans. Fod til bold, bold i mål – I hans 8. kamp scorede Evans sit andet mål – og dagens mål var suverænt hans lyseste øjeblik på Hillsborough.

Efter halvlegen begyndte ”The Blades” at sætte et par angreb ind. Udover kanterne fløj Ross McCormack og Nick Montgomery, og United begyndte at ligne det fodboldhold, der i sidste runde chokerende tævede Birmingham på St. Andrews. Oppe foran modtog måltyv James Keene ingen bolde, og gæsterne kom egentlig aldrig tættere på. Resultatet for kampen blev det samme som først halvleg, Wednesday vandt årets opgør.

Og sejren var vigtigere end som så. For det første markerer det enden på en sejrstørke, for det andet er det nok det sidste ”Steel City Derby” i mindst et år. Eftersom United ikke på nuværende tidspunkt ligner et hold, der kan komme i nærheden af playoff-pladserne, har Wednesday håneretten til gode i lang tid. I aftes var der ingen tvivl, de er Sheffields bedste hold.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/banner/bn_oprykning.png[/img]

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/sport_soccer.png"> 08-05-11 - SHEFFIELD STAR: ARTIKEL
Wednesday tilbage i det gode selskab
»I dag blev det en realitet. Efter to års fravær er en Sheffield klub igen at finde i Premier League - Wednesday cementerede i sidste spillerunde deres dominans. Holdet fra Hillsborough er mestre i The Championship sæsonen 2010/2011« [float=right]The Championship
vs Watford ■ 2-1
@ Leciester ■ 2-3
vs Leyton Orient ■ 5-1
@ Wolves ■ 2-1
vs Crystal Palace ■ 2-1
vs Leeds ■ 4-1
@ Colchester ■ 0-2
@ Charlton ■ 1-1
vs Brighton ■ 1-1
@ Wigan ■ 3-3
vs Sheff Utd ■ 2-0
@ Luton ■ 0-3
@ Southampton ■ 1-0
vs Bristol City ■ 1-0
vs Derby ■ 1-2
@ Hull City ■ 0-3
vs Stoke ■ 1-1
@ Burnley ■ 3-2
vs Norwich ■ 3-0
@ Preston NE ■ 2-4[/float]
Det har ikke været kønt hele vejen rundt, der har været huller i vejen. Huller i defensiven, manglende skarphed i offensiven. Men det er alt sammen lige meget nu, hvad man kunne brokke sig over i går, er i dag ingenting værd. I hvert fald for Sheffield Wednesday.

Man begyndte at kunne ane en nedadgående formkurve omkring ”Steel City” derbiet, hvilket så sandelig har haft sin del af æren i, at mesterskabskampen løb så langt som til anden sidste spillerunde. Skuffende nederlag til Derby og Southamtpon førte til stor skepsis, og negative tanker begyndte at spire. Da man i tredje sidste runde indkasserede et horribelt nederlag mod Burnley, hvor man meget knebent fik scoret to reducerende scoringer, havde sortseerne allerede tildelt mesterskabet til ”The Rams” fra Derby. Med to fantastiske afslutninger fik de dog ikke ret, for ”The Owls” nåede akkurat at holde alle modstandere bag sig.
Den primære årsag til forårs formnedgangen er åbenlys. I angrebet stoppede Misdongard Betoligar pludselig med at score, og så mistede holdet points. En tidligere stensikker målscorer begyndte ”at falme”. Det er meget uretfærdigt at kalde Betoligars afslutning for en skuffelse, for i realiteten har Sheffield Wednesday især en spiller at takke for oprykningen, og det er ham. Men alligevel forventede man sig meget mere. Mirakuløst har den tårnhøje angriber formået at holde sig skadesfri, og han har faktisk taget del i alle af holdets kampe i denne sæson. Her er det blevet til 26 scoringer – 5 mere end lejesvenden McCarthy.

Men Betoligar svigtede oppe foran, hullerne bagved blev pludseligt åbenlyse for enhver. I midterforsvaret har man manglet et eller andet, nogle kalder på en lederskikkelse, andre kalder simpelthen på en bedre spiller. Richard Wood har gjort det hæderligt offensivt, og med hele 11 scoringer over sæsonen har spillet godt. Men defensivt har han haft sine kvaler, og har oftest været overskygget af sin 5 år yngre makker Mark Beevers. Og netop Beevers bør være den spiller, som man især satser på i forsvaret.
Han er af klubbens egen arv, og ligner en spiller med et stort potentiale. Han har højden, fysikken og et godt hovedspil – og en del problemer i det ’flade’ spil. Her skal han forbedre sig, men alt tyder da også på, at han har tænkt sig at gøre netop dette.

Og på hvilke andre fronter skal holdet forstærke sig? På pladsen som venstre back kan man muligvis godt bruge en stærk gardering for Jlloyd Samuel, eftersom han virker som lidt af en humørspiller. Fatale fejl er oftest kommet fra den venstre side, og hvis Samuel kan blive aflastet af og til, vil holdets forsvar med sikkerhed blive mere stabilt.

Højreback Frank Simek er holdets anfører, hvilket er lidt af et problem. Ingen sætter spørgsmålstegn til Simeks lederrolle, og ”Frankie” er åbenlyst holdets absolutte inspirator når de er på banen. Men teknisk har amerikaneren måske ikke det niveau, der skal hjælpe holdet med at overleve i Premier League.

Og det nødvendige niveau, er ej heller at finde på den centrale midtbanen. Veteranen David Beckham er midtbanens absolutte drivkraft, men det er på ingen måde holdbart, at en 37-årig spiller her skal trække det tungeste læs. Hvis holdet ikke garderer sig kraftigt her, er det med sikkerhed retur til Championship efter næste sæson. Og det skal være en umiddelbar forstærkning, og ikke et fremtidigt projekt som allerede indkøbte Lukman Haruna.

Men der, hvor holdet virkelig skal bruge mange resourcer, er på spillerne oppe foran. Ched Evans og McCarthy er foran, og nu har man Hora, Scannell og Betoligar. De to førstnævnte har i denne sæson vist, at det ikke er dem man skal satse på. Horas bundniveau er mildest talt ringe, mens Scannnell har vist, at han ikke har dræberinstinktet inde foran. Når han står med bolden, og det virkelig brænder på, har han skuffet. Og det kan et oprykkerhold ikke bruge til noget.
Der skal højst sandsynligt findes en helt ny, startende angriber, ligesom en gardering for Betoligar er nødvendig. Han vil med stor sandsynlighed løbe ind i skadesproblemer før eller siden, og så vil lokummet på Hillsborough virkelig brænde på. For ingen af holdets nuværende spillere kan gøre det, som Betoligar tilbyder.

Men før man maler fanden på døren, og kalder de nykårede mestre for forhåndsnedsrykkere, skal man huske dette øjeblik. For i efteråret og over vinteren har ”The Owls” været klasser over de andre modstandere, og hvis de finder det spil frem til august, så er muligheden for overlevelse ikke ringe. Og i forberedelserne har Wednesday ikke tænkt sig at ligge på den lade side. Allerede den 10. juli genoptager holdet kampprogrammet, hvor Orlando Pirates gæster stålbyen.

| SWFC 2010/2011: Stillingen (http://demiseguild.eu/nores/fm/swfc/status/tbl-1011.png) - Holdstatistik (http://demiseguild.eu/nores/fm/swfc/status/ts-1011.png) - Spillerstatistik (http://demiseguild.eu/nores/fm/swfc/status/ps-1011.png) - Kåringer (http://demiseguild.eu/nores/fm/swfc/status/awards-1011.png) - Årets Hold (http://demiseguild.eu/nores/fm/swfc/status/toty-1011.png) |

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/banner/bn_guthrie.png[/img]

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/money.png"> 09-07-11 - SHEFFIELD STAR: TRANSFERS
Hillsborough åbner dørene op
»Højst besynderligt. Det er hvad hverdagene for “The Owls” har været de seneste par dage. Klubbens første træningsdage har været for lukkede døre, spillerne er blevet godt gemt. Alt dette for at skåne dem fra pressen – Men så i dag blev holdets nye tilføjelser præsenteret«[float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/world_add.png"> Indkøb
+ Lukman Haruna, fri
+ Stephen Makinwa, fri
+ Danny Guthrie, £450.000
+ Ashley Corker, £500.000
+ Joshua Wagenaar, £400.000
+ Andrew West, £250.000

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/world_delete.png"> Salg
- James McArthur, £975.000
- Jamie White, £325.000
- 18 kontrater ophævet[/float]
Sheffield, ligesom hele England, ligger på den anden side. Det er sommer, og det kan mærkes landet over. Men ikke omkring Hillsborough Stadium i bydelen Owlerton. Godt nok har der været meget stille omkring klubben på det seneste, men det har alt sammen været bevist. Klubben har ikke ønsket nogen omtale – positiv såvel som negativ, før alle aftaler var på plads. Og I dag blev de så præsenteret.

Først og fremmest har Sheffield Wednesday indgået to nye sponsoraftaler. For fremtiden vil klubbens spilletøj blive kreeret af engelske Umbro, der også har aftaler med andre Premier League klubber. Ikke nok med det, så har klubben også fået ny hovedsponsor. Televirksomheden PlusNet ønskede ikke at forny sponsoratet, hvilket altså har ført til denne føromtalte stilhed. Men nu er pengene fundet – og sponsoren præsenteret. Den amerikanske investeringsbank ”The Blackstone Group” har underskrevet en fire årig sponsoraftale, der i alt kommer til at indbringe klubben i omegnen af £10.000.000.

I denne anledning er klubbens trøjer også blevet præsenteret, og man kan sige, at på trods af klubben spiller i en ny række, er alt blevet ved det gamle. Hjemmebanetrøjen er som man kender den, hvid med blå striber. Udebanen er fortsat orange, mens tredjetrøjen stadigvæk også er sort. ”Same old, same old”.

Og som om denne nyhed ikke var nok, har holdet også forstærket holdet. Markant. Hele 6 nye spillere er kommet til, hvoraf de fem indtil i går var fuldstændigt ukendte.

Det var nemlig allerede offentliggjort, at den nigerianske midtbaneslider Lukman Haruna ville tiltræde pr. 1. juni. Haruna har imidlertidigt ikke fået opholdstilladelse i England, hvilket betyder, at han, ligesom amerikanske Josh Lambo og sydafrikaneren Phil Kwelani, vil være at finde hos belgiske Walhain. Her vil han være indtil han får opholdstilladelse, eller han opnår belgisk statsborgerskab.

Mere interessant er det derfor at tale om de nye navne. Indkøbet af Danny Guthrie, der er et produkt af Liverpools talentakademi, må siges at være mest iøjnefaldende. Han er 24-år gammel, og har de seneste år brugt sine kræfter som lejesvend. Her han gæstet Bolton, Hearts og Coventry, hvor han alle steder har været fast mand. Alle gange er Guthrie returneret til ”The Reds” i håbet om en plads på førsteholdet, og alle gange er han blevet skuffet.

Man regner med at Guthrie vil gå direkte ind i start 11’eren, hvor han skal danne midterakse med rutinerede Beckham. Det bliver et midtbaneduo bestående af to arbejdsomme, og stadigvæk tekniske spillere – og altså uden en typisk oprydder. Han skifter for den nette sum af £450.000, hvilket i høj grad skyldes, at Guthrie reelt blev købt i maj måned, to måneder før Guthries kontrakt udløb i Liverpool. Skiftet er dog af administrative årsager først sket nu.

Et andet spændende navn er klubbens nye angrebshåb. Navnet er svært at udtale, men forhåbentlig vil det vække genklang på stadion. Stephen Ayodele Makinwa er kommet til fra italienske Genoa, hvor han sidste sæson havde store problemer med at spille sig på holdet. Over de to sidste sæsoner er det blot blevet til 9 kampe, hvori han har scoret to mål. På trods af sine 27 år, hvori han siden sine ældre teenage-dage har været professionel i Serie A, har han endnu sin landsholdsdebut til gode.

Og Makinwa må siges at være lidt af en joker. Han er i Italien blevet stemplet som et evighedstalent, og kan fremvise et CV, der så sandelig bekræfter dette. Han har spillet for store hold som Lazio, Palermo – men aldrig rigtigt leveret varen. I Serie A er han kendt som en nomade, men forhåbentlig kan han slå sig ned i Sheffield. Man kan kalde handlen ”low cost, low risk”. Makinwa kommer fra en fri transfer, og koster formentlig ikke mange penge om måneden. Han ligner ikke en spiller, der kan skade moralen på holdet, eller en spiller der kan lave problemer. Og han har intet at miste, alt at bevise.

De sidste tre spillere burde alle gå ind på førsteholdet, men næppe ind i startopstillingen. Joshua Wagenaar kommer fra den amerikanske MLS, hvor han har været førsteholdsmålmand hos Toronto FC. Derudover er han også en del af det canadiske landshold, hvor han dog stadigvæk står i skyggen af Lars Hirschfeld.

Købet af venstreback Ashley Corker kan meget vel vise sig som lidt af et scoop. Han er blot 19 år, og der er egentlig ikke så meget imponerende at sige om ham – udover et enormt potentiale. Han har allerede fået debut på U21 landsholdet, og er af mange spået som den næse Ashley Cole. Han er hentet hos skotske Hibernian, hvor han havde et dårligt ophold.

Det sidste navn klubben præsenterede er også fyldt med potentiale. Han spillede på førsteholdet i LA Galaxy, og måske er det David Beckhams, der har hintet klubben om denne unge herre. Navnet er Andrew West, født og opvokset i Baton Rouge, CA. Han spillede i hjembyen indtil sidste sæson, hvor han så tog springet til LA Galaxy. West er blot 19 år gammel, og kommer altså næppe til at starte med det samme. Men tag ikke fejl af denne spiller. Med sine 180cm vil han ikke komme til at dominere i hovedspillet – men det betyder ikke så meget. Han er en teknisk begavet forsvarsspiller, med et godt blik for spillet. Derfor er det ofte med snilde, frem for fysik, at han udspiller sine modstandere.

Klubben har meldt ud, at det med sikkerhed ikke er de sidste led i forberedelsen til Premier League. Flere indkøb vil altså komme – med risikoen for flere spillere også bliver solgt.

De tre førnævnte trøjer ser i øvrigt således ud – fra venstre: hjemmebane, udebane, tredjetrøje.

[img ]http://demiseguild.eu/nores/fm/swfc/misc/sheffwed_home.png[/img] [img ]http://demiseguild.eu/nores/fm/swfc/misc/sheffwed_away.png[/img] [img ]http://demiseguild.eu/nores/fm/swfc/misc/sheffwed_third.png[/img]

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/banner/bn_adu.png[/img]

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/money.png"> 15-07-11 - SHEFFIELD STAR: TRANSFERS
Wednesday sprænger banken
»'The Owls' er i Premier League, for at blive der. Endnu engang har holdet investeret i nye spillere, og denne gang massivt. En frontløber og en kantspiller er kommet til klubben«

To spillere blev præsenteret ved dagens pressemøde, to dyre spillere. Før de to spillere overhovedet viste deres ansigter, blev dette gjort klar. Klubben vil overleve Premier League, koste hvad det vil.

Den første der viste sit ansigt er fra Elfenskysten og går under navnet Arouna Koné. Med en fortid som spydspids i PSV, Sevilla og Palermo er det en berejst angriber, som har to store kvaliteter. Han kan løbe hurtigt, og han kan score mål. Og begge af disse får Sheffield Wednesday så sandelig brug for, når kampen for oprykning skal sættes ind.
Transfersummen for Arouna Koné er egentlig ikke så voldsom, hvis man ser på hvad fodboldspillere ellers koster i disse dage. For £4.200.000 lod sicilianerne ivorianeren slippe, og i dag står han altså her.

Det er svært at vurdere, hvordan og hvorledes Koné kommer på holdet. Umiddelbart skulle man tro, at han kommer til at indgå i angrebsduo med Stephen Makinwa – Men det kan meget vel ændres. Makinwa blev i første træningskamp skadet efter blot to minutter, og er nu ude i over to måneder. Derfor kan Koné altså godt gå ind og få en hovedrolle, når sæsonen påbegyndes i midten af august.

Så det var altså først ved den anden præsentation, at det dyre indkøb blev præsenteret. For massive £10.000.000 – hvilket tangerer rekorden fra 1997, hvor holdet købet Paolo Di Canio. For fodboldkyndige er navnet ikke ukendt, og i hjemlandet har han siden de tidlige teenageår været et ikon for sporten. Der er selvfølgelig tale om den 22-årige amerikaner Freddy Adu, der tager rejsen sydpå fra Sunderland.

I sidste sæson tog han skiftet fra portugisiske Benfica til Sunderland, og her fik han da også et mindre gennembrud. Men han har åbenbart ikke gjort det godt nok til, at manager Roy Keane ønskede at beholde ham. Sunderland taber i øvrigt £1.750.000 på salget af Adu. Hans spids kompetencer er hans fart samt eminente teknik. På venstrekanten kan han tage raids, som Wayne Routledge kun kan drømme om. Og købet af Adu virker fuldstændigt perfekt. Holdet har nu ikke umiddelbart noget svagt punkt, og har gode reserver på alle positioner.

Hvorvidt dette bliver det sidste indkøb fra Hillsborough er ukendt, men et er sikkert. Økonomien hos de blåhvide kan ikke være helt på toppen. Man har med disse indkøb sat alt på et bræt. Pengene i verdens største liga er meget store, og man bliver nødt til at tage chancer, for at man kan vinde. Og det tør bestyrelsesformand John O’Connor så sandelig. Det store spørgsmål er så bare, om satset bliver en sejr – eller et nederlag.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/banner/bn_keita.png[/img]

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/money.png"> 30-07-11 - SHEFFIELD STAR: TRANSFERS
Hjørnestenen
»Når man bygger en bygning, er hjørnestenen essentiel. Det er meget simpelt, uden den vil bygningen ikke stå. I dag præsenterede Sheffield Wednesday deres, efter eget udsagn, sidste indkøb for denne sæson «

Ligesom sidst har holdet haft den store pengepung fremme. Mike Sorbers første år var kendetegnet billige indkøb og mange salg, og starten på hans andet har været stik modsat. Dyre indkøb og få salg, og klubbens økonomi kan bestemt ikke være positiv i øjeblikket. Men hvis holdet overlever Premier League, er alt dette nok lige meget.

Dagens spiller kan gå hen og få en helt central rolle på holdet. Navnet er Seydou Keita, han er 31 år gammel, og skifter fra den falmende storklub Sevilla. Han har repræsenteret sit land Mali 31 gange, og har siden sit helt store gennembrud i 2005, været blandt landets bærende spillere, på lige fod med profilen Frédéric Kanouté.

Keita kan tilføje midtbanen et element, den i øjeblikket ikke har. Han er en meget atypisk defensiv midtbane, der har en fuldstændig eminent teknik, og som samtidig elsker at gøre det beskidte arbejde. Sagt med andre ord, han er en sand arbejdsmand – der samtidig kan sit fag.

Hvorvidt Keita kommer på holdet direkte er svært at spå om. Umiddelbart er den optaget af Danny Guthrie og David Beckham, men især sidstnævnte må nok snarrest se sig overhalet af Keita. De 37-år gamle ben kan ikke løbe lige så meget længere, hvorimod Keita stadigvæk har et enormt løbepensum. Men det er egentlig ikke så vigtigt, hvor han spiller. Fordi Keita giver holdet præcist den dybde, som man har kunnet drømme sig om, men ikke turde håbet på. På samtlige pladser er der nu garderinger, og centralt – både i forsvaret og på midtbanen, er der hele 3 alternativer.

Overgangssummen for Keita var £4.000.000, hvilket kan gå hen og være peanuts, såfremt han udfører sit arbejde. Konkurstruede Sevilla er nok samtidig glade for den nye kapital, der forhåbentlig kan være med til, at skabe lidt stabilitet i de andalusiske.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/banner/bn_kone.png[/img]

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/sport_soccer.png"> 31-08-11 - SHEFFIELD STAR: ARTIKEL
”The Owls” fornuftigt fra start
»Endelig er der Premier League fodbold på Hillsborough igen. Det nye hold er kommet nogenlunde fra start, dog uden at brillere«
[float=right]Premier League
vs Coventry ■ 3-1
vs Newcastle ■ 1-2
@ West Ham ■ 2-0
@ Arsenal ■ 3-2 [/float]
En sejr og tre nederlag lyder jo egentlig ikke af særlig meget. Og på papiret har Sheffield Wednesday ikke imponeret på nogen måde – nærmest tvært imod. Men hvis man derimod ser på spillet på banen, har de fire første Premier League kampe været særdeles lovende.

Først skal dog nævnes, at holdet ser ud til at være kommet styrket ud af transfervinduet. Holdet har ikke handlet i August måned, men dog mistet en betydningsfuld profil. Sean Scannell blev den 14. august fortid på Hillsborough, eftersom Birmingham og ”The Villans” kaldte. Der blev tilmed sat transferrekord i største salg, eftersom den 20-årige irske landsholdsspiller kostede Ruud Gullits tropper hele £11.500.000.

Men nu til kampene. Der var lagt op til en fest i årets åbningskamp. Sidste års bundprop Coventry gæstede Hillsborough, og man kunne ikke have ønsket en bedre første modstander. Coventry kom aldrig i kampen, og fra første fløjt stod kampen på Sheffield Wednesday. ”The Owls” havde fra start kun tre debutanter, eftersom Danny Guthrie i venskabskampene havde fået et rødt kort, hvilket betød hele tre spilledages karantæne. Men i det 17 minut skete der så noget forfærdeligt. Et højt Sheffield Wednesday pres førte til gæsternes første chance, en chance som Shola Ameobi med glæde greb. Og således kunne Coventrys største nyindkøb bringe udeholdet foran.
En anden debutant, Arouna Koné, gjorde dog hvad der var nødvendigt, og scorede Wednesdays ”comeback” mål efter 18 minutter. Inden pausen øgede David Beckham til 2-1, og på vej mod kampens ende kom sidste års topscorer Betoligar også på tavlen.

Efter den flotte debutsejr så mange frem imod den anden kamp, der skulle spilles mod Newcastle. Netop Newcastle havde i forsæsonen gæstet Sheffield Wednesday, og i den kamp trak ”The Magpies” det længste strå, og vandt knebet 1-2. Og det så meget længe ud til, at det var Wednesday der skulle have revanche. I det 29. minut bragte hjemmeholdet sig også foran, et mål der dog sekunder efter blev underkendt. Arouna Koné havde ifølge dommer Matthew Serrant stået i off-side position, noget de mange fans ikke var helt enige i. Og længe så det ud til kampen herefter ville ende i en uafgjort, hvilket begge hold ville være godt tjent med.
Men i det 86. Minut ville Newcastles Fabio Ceravolo noget andet. Han afsluttede et flot soloridt med et velplaceret højrespark, hvor han med stor elegance passerede Dean Bouzanis – et mål der senere blev spillerundens bedste. Et solidt uafgjort resultat blev vendt til et sørgeligt nederlag.

Håbet om en sejr i årets første udebanekamp var derimod meget mindre. West Ham var sidste år et frygtet hjemmebanehold, og havde også i sæsonens indledning mod Bolton klaret sig hæderligt – dog uden at hente points.
Og fra start fik Wednesday det også svært. ”The Hammers” slog hårdt ned på alle fejl, hvilket i det 16. Minut resulterede i et føringsmål. Målscoreren hed Richard Wood. Og jo, det er naturligvis navnet på en Sheffield Wednesday forsvarsspiller. Wood sendte nemlig på et hjørnespark et hovedstød direkte ind bag målmand Bouzanis. Kampen, der i øvrigt gav debut til Stephen Makinwa, forløb ganske kedeligt herfra. West Ham stod på bolden, men var overraskende defensive i deres angreb. Få mand blev sendt frem, få chancer blev skabt.
I anden halvleg kunne Alan Smith på et drøn af et langskud øge føringen til 2-0, og ”The Owls” spillede uden sammenligning deres dårligste kamp længe.

Månedens sidste kamp fandt sted på Arsenals højborg Emirates, hvor ”The Gunners” de sidste mange sæsoner har været nærmest ubesejrede. Mens man på Upton Park havde siddet og gabt, skulle man på Emirates holde både øjne og ører fuldstændigt åbne, for at få alt med. Efter blot 5 minutter bragte Emmanuel Adebayor hjemmeholdet foran 1-0, og herfra troede mange at hjemmeholdet ville køre sejren hjem med automat pilot. Men den blot 18-årige fremadstormende amerikaner ved navn Andrew West ville noget andet. På ”The Owls” første hjørnespark bragte han balance i regnskabet, og nu skulle ”The Gunners” altså atter på arbejde.

Det tog kun hjemmeholdet 15 minutter før de igen kom i front, denne gang ved mexicanske Andrés Guardado. På et fænomenalt langskud scorede han sit første mål over de sidste to sæsoner, hvilket returnerede cheftræner Arsené Wenger med sikkerhed kunne glæde sig over.

Herfra begyndte kampen at miste lidt tempo. Wednesday prøvede at komme frem over stepperne, men måtte i løbet af kampen indse, at Arsenals defensiv var for stærk. I det 75. Minut scorede Arouna Koné et flot kontramål, men efter scoringen kunne man allerede fornemme, at hjemmeholdet med sikkerhed ville have et svar. Og det havde de. Ricardo Quaresma sparkede ganske vist lige i favnen på Dean Bouzanis på et straffespark, men kort efter gik legen ikke længere. Adebayor scorede sit andet mål i kampen, en kamp som ”The Owls”, på trods af resultatet, kan være meget stolte af.

For på papiret ser 1 sejr ud af 4 mulige bestemt ikke fantastisk ud. Men hvis man ser på spillet på banen, har Wednesday meget at glæde sig over. Holdet vil gerne fremad og score mål, og har også et solidt fundament at gøre det på. Forsvaret er måske ikke ligaens stærkeste, men der er solide spillere i bagkæden, der kan tage kampen op med de fleste Premier League mandskaber.

I de kommende kampe står der Everton, Fulham og Manchester United på programmet, og muligheden for pointsforøgelse er nok kun realistisk mod ”The Cottagers”. Everton topper i øjeblikket ligaen, mens United med sikkerhed vil forsøge at komme tilbage fra sidste års skuffende resultater.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/banner/bn_statusjul2011.png[/img]

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/sport_soccer.png"> 29-12-11 - SHEFFIELD STAR: ARTIKEL
Wednesday har noget at fejre
»Det nye år står for døren, det er tid til at gøre status. Status for Sheffield Wednesdays comeback og hidtidige sæson. Et er sikkert, julen på Hillsborough har været fyldt med glade stunder«
[float=right]Premier League
vs Coventry ■ 3-1
vs Newcastle ■ 1-2
@ West Ham ■ 2-0
@ Arsenal ■ 3-2
vs Everton ■ 1-3
@ Fulham ■ 1-2
vs Man Utd ■ 1-1
@ Reading ■ 2-1
@ Bolton ■ 1-4
vs Middlesbrough ■ 3-1
@ Sunderland ■ 2-2
vs Aston Villa ■ 2-1
@ Derby ■ 0-0
vs Tottenham ■ 2-1
@ Liverpool ■ 2-3
vs Tottenham ■ 3-2
@ Blackburn ■ 1-0
@ Man City ■ 0-3
vs Portsmouth ■ 3-2

Stillingen
1. Arsenal (15/2/2) - 47 pts
2. Chelsea (12/5/2) - 41
3. Everton (11/4/4) - 37
…
5. Newcastle (10/4/5) -34
6. Sheff Wed (10/3/6) - 33
7. Tottenham (9/3/7) - 30

Topscorer
1. Rodrigo Palacio, Newcastle - 15
2. Vagner Love, Everton - 12
3. Emmanuel Adebayor, Arsenal - 12
…
5. Arouna Koné - 10
7. Stephen Makinwa - 10[/float]
I august startede man fornuftigt ud, og i september begyndte man at sukke. Det gode spil aftog, nederlagene hobede sig op. Den 17. September skulle man tage imod Fulham, en kamp som alle frygtede. Men holdet viste de positive takter fra sommermåneden, og besejrede de højtflyvende fra London. Og siden den dato, har det faktisk været meget, meget positivt for Wednesday. Med uafgjort mod det forslåede storhold United, sejre over de forsvarende mestre fra Liverpool – såvel som vicemestrene fra Chelsea, har holdet fundet vejen, som fører til Premier League succes.

Man kan diskutere hvorvidt Wednesdays spillestil har været direkte underholdende. Mod især de store hold har ”The Owls” spillet meget defensivt – eller kedeligt. I andres ord ville man måske sige klogt, for det har nemlig båret frugt, og ført til mange points.

Dean Bouzanis har været ”primus motor” bag denne succes. Den australske keeper har fået et gennembrud, som selv de mest loyale (og naive) tilhængere, ikke har turdet håbe på. Gang på gang har han brilleret overfor verdensklassemodstandere, og gang på gang har han bevist, hvorfor han længe har været vurderet til at være et stort talent. Og det skal nok også lige nævnes, at det ikke kun er i Wednesday, ar Bouzanis har fået sit gennembrud. For ”The Socceroos” har han ligeledes fået chancen fra start, en chance han virkelig har grebet.

I forsvaret har der også været flere fornemme præstationer. Forsvarets styrmand, højreback Frankie Simek, har ligeledes gjort det hæderligt. Ikke bare har han fået comeback for USA's landshold, nej, han kæmper også med bl.a. klubkammerat Freddy Adu, om at blive årets fodboldspiller i det forjættede land.
Inden sæsonen var der mange der stillede spørgsmålstegn til netop Simek, og folk vidste ikke, om han havde det fornødne niveau til Premier League. Men det har han så sandelig bevist.

Af de centrale forsvarsspillere er det endnu en amerikaner der bør nævnes. Andrew West har måske ikke fået megen spilletid, men han har slået til, når alle mindst ventede det. Han scorede det udlignende mål i Arsenal nederlaget tidligt på sæsonen, såvel som det vindende mål på ”New Anfield”, hvor han tiede tusindvis af rådvilde Scousers, der i denne sæson har set deres storhold falme på ny.

På midtbanen har holdets succes været meget svingende. Centralt har man ikke fuldstændig fundet den perfekte kombination, men manager Sorber har primært sværget til kombinationen Danny Guthrie/Seydou Keita. Opkomlingen Aaron Mooy, der har fået sin debut for ”The Three Lions” U21 landshold, har også gjort det godt, men har også bevist, at han mangler den nødvendige stabilitet til Premier League.
Midtbanens absolutte stjerne, i hvert fald når han har haft lysten til at stråle, hedder Freddy Adu. 9 oplæg og en enkelt scoring over 19 kampe må siges at være glimrende, og Adu fortsætter med de takter, der sidste år førte til ”Young Player of the Year”-prisen i Premier League. Men Adu har et problem, han har vist sig at være lidt af en humørspiller. Mod mindre modstandere, hvor rampelystet ikke ligefrem er stort, har Adu oftet faldet ud af kampene. Det er noget den unge amerikaner skal ændre på, hvis han skal blive en af fodboldens helt store.

Oppe foran hos angriberne har det egentlig været den omvendte verden. Med det overraskende salg af Sean Scannell var bredden nærmest ikke eksisterende, og folk frygtede udmattede angribere og store chancer for måltørke. Men Koné, Makinwa og Betoligar har slået til, og fået lidt støtte fra den blot 16-årige australier Joshua Gibson. Hvorvidt holdet agter at købe en sen erstatning for Scannell er uvist, eftersom Gibson over sine 8 kampe, hvor han oftest har fået de sidste 10-20 minutter, har scoret 2 mål.

Og hvad kan man så forvente sig af den anden halvdel af sæsonen? Hvis holdet fortsætter deres overordentligt gode formkurve, kan holdet meget vel ende i kampen om UEFA Cup pladser. Og hvis ikke? Ja så er holdets målsætning nærmest allerede nu opfyldt. Det eneste mål for sæsonen hed overlevelse, og hvis man ser statistik på det, skal holdet nærmest tabe alle de resterende kampe, for at rykke ned. De seneste mange sæsoner har 40 points været nok til at overleve ligaen, og den hurtige matematikere kan her regne ud, at holdet blot skal vinde 4 kampe til, for at være ”matematisk sikret”.

I det nye år lægger ”The Owls” ud med et revancheopgør på Hillsborough mod ”The Hammers”, hvorefter man tager turen til St. James’s Park i Newcastle. Den 11. februar skal holdet spille Carling Cup semifinale mod Liverpool.

[img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/banner/bn_hargo.png[/img]

<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/swfc/logos/money.png"> 21-01-12 - SHEFFIELD STAR: TRANSFERS
Forstærkninger fra det skotske
»På trods af Sheffield Wednesday ligger lunt i svinget i denne sæson, har man ikke tænkt sig at være tilfredse. På Hillsborough præsenterede man i dag to nye spillere, der begge har en fortid hos Sorbers tidligere klub, Celtic«

Og de to spillere, er ikke to helt ukendte navne. Sidst Craig Bellamy skiftede hold, var det i en situation meget lige denne. Celtic stod og manglede en solid angriber, Bellamy var svaret. Han kostede ikke meget, og kunne give meget igen. Og i den tid Sorber var i Celtic, var Bellamy blandt Celtics nøglespillere, der gang på gang leverede gode indsatser.

Men nu er snart to år gået, og Bellamy har i den tid falmet. Mens Sorbers karriere i Sheffield Wednesday kun har gået en vej, har Bellamys gået den stik modsatte. Under Martin O’Neill fik waliseren mindre og mindre spilletid, og i den igangværende sæson nåede han ikke engang at få spilletid. Dette førte til en ophævelse af kontrakten med ”The Bhoys”, hvilket betød at Bellamy i starten af januar måned kom på fri transfer. Og i dag trak han i trøje nummer 10, og skal for de næste 6 måneder repræsentere Sheffield Wednesday.

Den kortvarige kontrakt skal først og fremmest ses som en god mulighed. Craig Bellamy kommer til i en tid, hvor skader og landsholdspauser plager holdets frontløbere. Stephen Makinwa og Misdongard Betoligar er ikke til COSAFA Nations Cup, men er derimod langtidsskadede. Arouna Koné spiller for Elfenbenskysten til den føromtalte cup, hvilket betyder, at 16-årige Joshua Gibson den seneste uge har været holdets eneste skadesfri angriber. Og det er bestemt ikke holdbart. Bellamy skal altså først og fremmest være en ’vikar’ i de kommende uger, ligesom han med sikkerhed kan lære unge Gibson en masse. Med kontrakten følger der også en option på en fremtidig trænerkontrakt, noget Bellamy eftersigende skulle være ganske interesseret i.

Det andet indkøb må siges at være i en helt anden boldgade, og er da også langt mere overraskende. Det var ikke nogen hemmelighed at landsholdsspiller Owen Hargreaves ligeså var utilfreds under O’Neill, men at han skifter til Wednesday, kommer som lidt af en overraskelse. ”Hargo” skiftede i sin tid United ud med Celtic da Sorber var cheftræner, men da Hargreaves som bekendt skiftede Celtic ud med Wednesday, nåede de to aldrig at arbejde sammen. Men det blev altså ændret i dag.

Hargreaves skifter for den nette sum af £4.200.000, hvilket må siges at være lidt af et røverkøb, for en 31-årig midtbanespiller, der har 55 A-landsholdskampe for England på cv’et. Og ”Hargos” rolle på holdet er ganske åbenlys. David Beckham ligner i øjeblikket en spiller der snart indstiller karrieren. Ikke overraskende har den 37-årige midtbanespiller haft problemer med at ramme formen, og dette hul skal Hargreaves altså udfylde. På den centrale midtbane skal han være en lederskikkelse, hvilket med sikkerhed betyder en ting – meget mere stabilitet. En erfaren herre som Hargreaves kan med sikkerhed få en nøglerolle i udviklingen af Aaron Mooy og Mártin Gálvan, ligesom den 6 år yngre Danny Guthrie med sikkerhed også kan lære et par tricks eller to.
Om skiftet selv sagde Hargreaves, at han var glad for at komme væk fra Skotland, og glædede sig til sin tid i Wednesday.

Hargreaves var på lægterne under holdets sidste kamp, hvor de som bekendt kvalificerede sig til Carling Cup finalen, med en hårrejsende 4-3 sejr på Hillsborough over Liverpool. Han forventes at debutere i næste weekend hvor holdet møder Arsenal.

FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs fra de ældre udgaver => Emne startet af: Dau 05 Aug 2008, 16:31