FmFreaks

Jeg så også det program med hende pigen, det var sygt der hun skulle have slangen ned i halsen... Jeg blev også helt rørt :(

:-[

Jeg tror måske du skal lave et link, og skrive en advarsel, for det er meget stærke billeder.

de kaldte hende også et monster midt inde i programet, det syntes jeg var lidt hårdt sagt  :o

Jeg synes egentlig at jeg er meget god, til at sætte pris på livet. Jeg tænker tit over hvor godt jeg har det, og hvor tilfreds jeg skal være med det!

Det er trist at se folk, som hende du beskriver/viser, og det får da uden tvivl en til at tænke en ekstra gang over, hvor godt et liv man egentlig selv har, og at man ikke kan tillade sig at brokke sig over, og lade sig gå på af, små ubetydelige ting i ens liv.

Skrev et langt indlæg, men valgte at slette det igen for at ikke komme i alt for stort stormvejr.

Ja, tragiskt for pigen og hendes nærmeste, men på spørgsmålet om jeg sætter pris på livet, så ville jeg svare at jeg sætter pris på mit eget og mine nærmestes liv, men kan ikke foreholde mig til denne pige og hvordan hun er blevet ramt af en ulykke. Har den meget egoistiske holdning at hvis man skal gå rundt og ha' ondt af alle som oplever grumme ting, hvordan værdsætter man så sit eget liv?

Kæft, jeg lyder som et røvhul når man læser det igennem... Det skal ikke forstås helt som jeg skriver det, men kan ikke beskrive det bedre lige pt.

Ja, og også fattige børn der skal være glade hvis de kan få lidt brød..

Herhjemme i rige Danmark, sidder vi med PS2, Computer og TV. Vi skal ikke brokke os over noget!

Jeg tror ikke der er nogen der værdsætter nu'et.
Man værdsætter altid ting som er sket før. FX
- Hvis du kommer i knibe en dag, og du havde det rart og roligt dagen før, er det først når du er kommet i knibe, du værdsætter sådan du havde det igår. Derfor mener jeg at vi, os mennesker som har en fornuftig økonomi, masser af venner, en rigtig famile, er alt for utaknemmelig.

Nu lyder du som en indsamler fra Røde Kors. Hvis din arbejdsgiver tramper på dig og ikke giver dig løn i 2 måneder, så tænker du bare "De fattige drikker deres eget urin nogle gange, så jeg brokker mig ikke."
Den er lidt for sukkersød og triviel, den der holdning.

:)

Det gør det desværre ikke bedre, og når vi spiller FM, eller pakker vores nye fodboldtrøje op fra gaveæsken, prøver fattige mennesker forgæves at få en lille portion mad..  :-[

Det var latterligt skrevet det dér..
Det er jo sådan det er, hvad fanden er problemet så?!

Hvis du har den holdning, så synes jeg du skal melde dig til noget, så du kan komme afsted til Afrika og hjælpe disse mennesker. Handlinger tæller mere end ord og holdninger.

Ja det er meget stærke billeder, men det er nu engang en del af livet, og viser vel egentlig meget godt, hvorfor vi skal være taknemmelige for det liv vi nu engang har, hvor vi har det godt. Ja, vi har nok alle nogle småskavanker, men jo slet ikke noget i forholdt til det hende den lille pige der har været igennem på bare 13 år.


Som regel synes jeg også, at jeg er meget god til at sætte pris på de ting jeg har i livet, og specielt på min familie og dem omkring mig. Men alligevel brokker jeg mig da over nogle ting, og der må jeg så sige, at et program som det om hende pigen, det gør, at jeg tænker ekstra over tingene inden jeg brokker mig.

Vi kan ikke, med vores liv, tillade os at brokke os over de små ting. Det er måske det eneste vi har at brokke os over, men hvorfor skal vi have noget at brokke os over? Det virker indimellem på nogle mennesker, som om, at det bare skal have noget at brokke sig over. Hvorfor ikke bare nyde livet, og de ting det nu engang bringer. Desværre er der så folk, som heller vil tæve sine medmennesker. Tænk, hvis disse individer var væk, og vi sammen kunne nyde livet - uden frygt for tosser :)


Nu har jeg været i stormvejr i andre debatter, og synes det er ærgerligt, at du vælger at slette dit indlæg fordi du er bange for, at andre måske ikke kan acceptere din holdning. Det er vel en personlig sag, at have en holdning til tingene.

Jeg sætter også pris på mit eget - og mine nærmestes liv, og har måske også en egoistisk holdning omkring dette. Jeg kan heller ikke som sådan forholde mig til, hvordan hun har det, men alligevel får det mig til at tænke over mit eget liv, og om jeg kan tillade mig at brokke mig over små ting i min hverdag som går mig på. Herhjemme har vi trods alt muligheden for at kommunikere på mange forskellige måder, så vi har det en hel del nemmere end dem.

Det er heller ikke fordi jeg går gennem hele min hverdag og har ondt af andre, men når jeg ser sådan en som hende, så får det mig bare til at sætte tingene i perspektiv.


Det er netop den holdning, som jeg mener er helt forkert. Altså folk der har det sådan. Hvorfor sætter vi ikke pris på det, når vi er i situationen. Hvorfor skal det altid handle om, at vi havde det så og så godt den dag, men hvad så i dag. Hvorfor kigger vi altid på fortiden?


Selvfølgelig brokker man sig, men det skal man da også have lov til. Det er jo ikke sådan ment, men alligevel har du alle de muligheder som de aldrig får, så hvorfor ikke sætte pris på det?

Jeg siger min holdning fordi det er det jeg mener, og jeg synes det er tåbeligt det du skriver..
Det er jo sådan virkeligheden er, at vi har penge, mad og hvad vi ellers behøver her, men i de fattige lander arbejder de konstant og alligevel har de ingen penge, er det korrekt eller sukkersødt?

Du er bestemt ikke alene med dine tanker, John. Jeg så ikke selv programmet, men når jeg ser programmer af samme slags, kan jeg også få det helt dårligt på deres vegne. Men jeg synes også at jeg er god til, hvis man kan være det, at sætte pris på mit eget liv, og ikke mindst mine drenge. Jeg tænker tit på hvor heldig jeg er at have to sunde og raske drenge.

Men hvorfor er vi så dårlige til det generelt? Vi lever i en dog-eat-dog-verden, hvor vi alle har travlt med jobs og karriere. Vi skal allesammen helst lide af stress på et tidspunkt, for at være trendy, og så har vi sgu ikke tid til at bekymre os om lille Mfufu fra Zimbabwe der skal gå 20 kilometer for at hente noget beskidt vand, så han kan komme hjem til sin lillesøster, som han har ansvaret for fordi deres forældre er døde, og lave noget mad der 100% giver dem begge diarré. Hvad fanden rager det mig? Jeg har et vigtigt møde i morgen!! Vi har nok i os selv, og vores eget liv.
Det er selvfølgelig ikke sådan jeg går og tænker, men nogen gange virker det som om at alle andre gør det.

Derfor går vi også og brokker os over småting, for det er det eneste der er plads til i vores hoveder. Men så kommer der et program i fjernsynet, som åbner vores øjne en lille smule. Men kun en lille smule, for hvis det bliver for meget, kan vi bare skifte kanal på vores nye 52" fladskærm...

se SAW 1-2-3-4, Så tænker man os over livet lige en ekstra gang :)

Er helt enig med dig. Jeg går heller ikke ind for det eksempel jeg gav.
Men lige meget hvor sørgeligt det er, er det en realitet, som man ikke kan løbe fra.
Sørgeligt...

Ja, det er korrekt, men når du siger at vi ikke skal brokke os over noget, så undrer det mig bare. Næste gang du får 00 for en sindsyg god stil, som du brugt dage på, så vil du ikke brokke dig fordi de fattige heller ikke gør det? Du må sætte tingene i perspektiv og huske på at det er to forskellige ting. Vi er rigere og mere sikre end dem og derfor har vi automatisk flere muligheder, men vi skal stadig have ret til at brokke os hvis vi føler os uretfærdigt behandlede. Plus at jeg ikke tror på at du render rundt og tænker på hvordan du kan lave deres liv om hver dag når du sidder og spiller manager?

Som en lille tilføjelse vil jeg da også sige, at der er mange mennesker som har det forfærdeligt. Men hvor meget man end gerne vil hjælpe og andet, så tror jeg man bli'r vanvittig af at tænke på det hele tiden... Vi kan ikke rumme det som mennesker, ikke nogen af os.

hold nu k*ft med det der, bare fordi det er Danmark, og vi har et forholdvist rigt land, er det altså ikke altid en dans på roser. Ja, der er mange børn i feks afrika som sulter ihjel og er syge, men du får det til at lyde som om, at dernede er ALLE børn ved at sulte, og i Danmark lever vi som royale. Tvivler på, at du ville skrive det der hvis du var hjemløs eller sådan noget, her i DK, eller du havde AIDS og sådan noget.

Og ja, nu kommer jeg nok også lidt i modvind, men man skal skrive sin mening istedet for at skrive det, alle andre vil høre!

Jeg var sympai for personlige tragedier som ikke har noget med mig at køre når jeg bliver præsenteret for dem, fx. igennem diverse medier. Men jeg ville være meget mere rørt hvis det var et familiemedlem. Man skal ikke rende rundt og have det dårligt på andres vegne, for der skal også være plads til at man selv kan more sig. Der findes jo utallige mennesker som har det dårligt, og der er vel mange der ligesom mig får det ekstremt dårligt af at tænke på hvordan de har det, i forhold til en selv.
Men når det nu er sagt var jeg i vinters i Afrika, og man hører altid om hvor dårligt folk har det dernede, med fattige familier bla. Jeg fik et indtryk af at det ikke var så slemt som medierne prøver at gøre det til. De er ligeglade med om de har en computer osv., de fandt derimod glæde i den "lille runde" bla. Og jeg tror de fleste i den vestlige verden har stor medlidenhed med børn i den fjerde verden  fordi, at vi tror de har det så dårligt fordi vi  har muligheder som de ikke har computer, dyrt mad) Da vi så var i Afrika så vi et fattigt barn tigge, som vi så inviterede med på en restaurant. Da vi så havde bestilt og maden kom kunne barnet knap nok spise halvdelen af maden på grund af mætheden. Så de bliver såmænd vant til ikke at spise så meget og  lider ikke så meget som vi tror under de forhold de nu en  gang har. Sandheden er også den at de har andre værdier. De sætter ikke samme pris på de ting som vi gør, og omvent!

Vi kan jo tage en lille ting som fodbold. Det går os mere på, hvordan det går Brøndby(eksempel) end hvordan et medmenneske har det. Generelt set er jeg heller ikke selv god til at bakke op om forskellige indsamlinger og hvad der ellers er, og jeg er heller ikke frivillig i forskellige organisationer, men man burde vel bruge sin tid på det, end på at være irriteret over, at nu går det så dårligt for Brøndby, så nu må jeg hellere tage livet af mig selv. Hvorfor har vi en større følelse for materielle ting, end for vores medmennesker?


Det at få børn skulle give en et helt andet syn på livet. Jeg har ikke selv nogen endnu, men håber da at få nogle på et tidspunkt. Og kan godt forstå, at du tænker på hvor heldig du er, at du har fået to sunde og raske drenge, når man indimellem ser, hvad andre får. Det lyder måske forkert, men jeg ville selv have meget svært ved, at have et handicappet barn, som jeg ser det nu.


Helt enig i det beskrevede her. Vi har slet ikke tid til at tænke på andre end os selv. Det kunne være sundt, hvis man engang imellem tog ud til det nærmeste øde sted, og bare tænkte over livet generelt, og fik sat lidt pris på de ting vi har i livet. Alt skal gå så hurtigt nu, og stress er blevet en masse betegnelse på alt, hvis vi går og har det lidt skidt. Hvad med i stedet at sætte tempoet lidt ned, og lade være med at tænke så meget i penge.

Hvis jeg personligt skulle tænke i penge, så skulle jeg i hvert fald skifte karriere, men jeg har det godt med 30 timer om ugen og et job som pædagogmedhjælper, så hvorfor skulle jeg tage et job med en fed hyre, hvis jeg ikke kan stå op hver dag og være glad for at skulle på job?


Jep... generelt set bruger vi alt for meget tid foran flimmerkassen - eller internettet, som jeg også selv sidder alt for meget foran. Kom dog ud og se verden fra en anden side.
Vi kan hver weekend tage i byen og drikke os hjernelamme, mens de dernede kæmper hele dagen for at få livet til at hænge sammen.

Det er ikke det jeg mener med at brokke sig. Hvis mit dæk punkterer på bilen, så kan jeg ikke brokke mig, hvis jeg tænker på at de fattige måske har, hvis de er heldige, en cykel med skæve hjul og et punkteret dæk.

Nej, jeg tænker ikke over de fattige når jeg spiller manager, det er helt rigtigt. Men jeg kan ikke bare tage til Burkina Faso, og hjælpe dem. Jeg er 15 år! Når jeg bliver ældre og er begyndt at få rejseerfaring, vil jeg da helt sikkert tage til nogle fattige lande og købe f.eks. nogle fodbold som de kan hygge sig med, noget ordenligt tøj eller noget helt andet..

Kan godt følge din holdning, men det er netop der jeg mener, at vi alle er for "dumme". Vi brokker os over sådanne småting, som vi nok skal komme videre fra, fordi vi netop har de muligheder som vi nu engang har.
Og jeg tænker heller ikke på det hver dag, men netop derfor er det indimellem godt, hvis man kunne tage noget tid ud af kalenderen, og sætte sig ned og tænke over livet. Det er i hvert fald min holdning.

Et eksempel herinde er, at folk kan brokke sig over, at de ikke får en kommentar i deres blog. Hvor lavt kan man synke? Det gælder i øvrigt også mig selv!!!

Hvorfor? De er jo helvedes urealistiske eller toeren er? ???

Uddyber min holdning imorgen eftermiddag...

Jeg taler generalt er vi rige herhjemme. Generalt er der mange fattige mennesker i Afrika!
Hvor mange børn fra 12-16 år har TV, PlayStation eller computer, altså bare én af tingene?
Hvad med hvis jeg spørger om det samme, bare om Afrika?

Hvis du læser det indlæg som vuson lige har skrevet, så burde du få et indtryk af at alle i hele Afrika altså ikke har AIDS, to døde forældre eller kun spiser grus og sten. Det er opblæst af medierne, som vuson også nævner. Hvis min cykel punkterer på vej til arbejde, så bander og svovler jeg som en sindsyg og smider måske endda cyklen i havnen i ren vrede. Så kan jeg ikke tænke på om et barn har en cykel som har skæve hjul osv, for det er mit liv og mine penge det handler om. Det er en meget sød tanke at rejse, men når du bliver de der 20 år og er færdig med skolen, så skal du tage stilling til om du vil uddanne dig, så du kan tjene penge nok til en evt kone, børn, hund, hus, bil osv når du bliver ældre eller om du vil udskyde det og tage til den fjerde verden og prøve at hjælpe? Det kan du ikke allerede sige som 15 årig, det er jeg ret sikker på.

Jeg tror, at os der har den luksus og de goder som normale mennesker har i den vestlige verden, har udviklet en hvis form for egoisme og smålighed. Der er mange der tænker, hvad fanden rager det mig at nogen lider. Men det burde jo faktisk få os til at tænke.
Vi burde, som John omtaler, være taknemmelige for et vi har. Vi burde en gang i mellem lige stoppe op og tænke, jeg har det egentlig meget godt. Det syntes jeg er vigtigt for at vi ikke bare får den filosofi "Jeg gør hvad der er bedst for mig, andre må sejle deres egen sø". Underligt nok ser man den tendens mere i rige lande som Danmark, kommer man til fattige lande i Afrika og Asien møder man tit stor gæstfrihed og villighed til at dele den smule, man nu engang har.
For mig at se har det også noget med livsglæde at gøre.
Det kan godt være Danmark bliver kåret til det land med de lykkeligste borgere, men er vi nu også det hvis man ser på hvordan vi har det materialistisk og økonomisk set, det tror jeg faktisk ikke. Men det er selvfølgelig bare min egen mening. Jeg syntes man fra tid til tid burde tænke over hvor godt vi har det, og så når man får muligheden, så skal man hjælpe, selvfølgelig inden for det "niveau" som man kan magte. Jeg kræver ikke man at man hver gang man smider noget ud får dårlig samvittighed, det kan ingen mennesker klare psykisk, men lidt omtanke og så at forsøge at hjælpe når man har muligheden vil være godt.

Synes bare det er meget dumt at overhovedet bringe SAW filmene på banen!

Ja netop, stå ved dine holdninger og argumenter for dem. Det må være det vigtigste for os mennesker, at vi kan stå ved vores egne meninger.

Vi er bestemt ikke kun et super land her i Danmark, vi har også vores problemer at håndtere. Eller rettere andre har, for personligt har jeg ikke de store problemer at håndtere. Jeg tror noget at det største jeg har er, at der fra flere sider bliver presset på for at jeg skal tage en uddannelse, men for helvede da, hvis jeg ikke gider, og jeg har det godt, som det er nu, er der så en grund til det?

Men ja, vi har også problemer i Danmark, men skulle vi så ikke se, om der var nogle måder at hjælpe de folk på herhjemme. Der er flere steder, hvor man f.eks. kan melde sin som en faderfigur til børn, som f.eks. har mistet deres far. Hvorfor melder man sig ikke til det, så man kan give de børn en oplevelse.

Du kan give penge til fattige familier, hvor børnene ikke får den samme jul som os andre, hvorfor er der ikke flere der gør det, og så måske skærer 200 kroner af de dyre gaver, som vi i forvejen giver.

At brokke sig er en del af mennesket og gør os til dem vi nu engang er. :)

Jeg er heller ikke et røvhul helt uden følelser og har også tænkt over hvordan mennesker i andre dele af verden har det. Men har også prøvet en del på egen krop, f.eks at bo på gaden og andre ting, som gør at jeg sætter tingene temmelig firkantet op. Mig selv - Mine nærmeste - Deres nærmeste - Mig selv igen - og igen - .... og derefter mennesker som jeg møder igennem fjernsynet og andre medier.

ej nu stopper du når du spiller på en kamp, og den ikke går hjem, så brokker du dig da også. Der er da ingen der siger "Øv nu tabte de igen, men de har ikke ret mange penge i afrika...", tag jer dog sammen. Ja, det er selvfølgelig synd for dem der ikke har et ret godt liv, men hvad kan i gøre ved det? Tænke på det hele tiden og ikke komme videre i livet. Og selvom vi har et ret godt liv, mange af os, så er det da normalt at brokke sig. Det er da ikke etisk ukorrekt at brokke sig over en lille ting, fordi der er nogen der har det dårligt.

Jeg kan se hvad i mener med det i skriver, men det er altså bare lidt tyndt.

Nu nævner du det med at stoppe op og tænke "Jeg har det faktisk skidegodt" og sende en varm tanke til de som ikke har det så godt, men gælder det ikke om at udnytte den glæde og de muligheder man end har, for så at vise at man værdsætter livet?

Hvis vi nu i stedet for at smide vores gamle tøj ud, valgte at give det til de forskellige nødhjælpsorganisationer, så kunne vi uden tvivl skabe en masse glæde i u-landene. Hvorfor gør vi ikke det?  Nu siger jeg selvfølgelig ikke, at det er alle som holder sig væk fra at gøre det, men personligt må jeg indrømme, at det er ikke noget jeg skænker en tanke, når jeg står i situationen, men efter, så hænder det ofte, at jeg tænker. Hvorfor gav jeg det ikke til f.eks. Røde Kors, så det kunne blive brugt. Der var jo egentlig ikke noget galt med det, udover det måske var blevet for småt til mig.

Men er enig med dig i, at man ikke som 15 årig kan sige, at jeg gør det og det som 20 årig, for der er så mange ting der spiller ind, specielt i et rigt land som Danmark.

Selvfølgelig kan ingen lande være perfekte, men Danmark er en af de lande som er mest perfekt, fejlfri eller hvad man nu skal kalde det..
Ingen naturkatastrofer, ingen krig, ingen aids, ingen dødbringende sygdomme som man hele tiden skal passe på og vi mangler ikke penge. Det fandt jeg for alvor ud af da jeg var i Vietnam. Vi spurgte nogle stykker om hvor lang tid de arbejder og hvor mange penge de tjener. 16 timer, også lørdag søndag og tjener 600-900 dkr. om måneden!

Nej det gør de ikke, fordi de ikke har muligheden. Tidligere var det jo det samme herhjemme, der blev også sat pris på værdier som at være sammen med andre, og at være ude og spille fodbold. Men nutildags er ungdommen jo en helt anden, og de elektroniske ting har fået en alt for stor indflydelse.

Tror du ikke også, at hvis det var herhjemme vi ikke havde mulighederne, så ville vi også finde glæden i de små ting der nu engang var. Men hvis de ikke fik bolde herfra, så havde de jo ikke engang muligheden for at skaffe en - eller for den sags skyld lidt tøj at have på, selvom det nok ikke ville være et problem for dem, så kunne jeg da godt se engang ramaskrig det ville give herhjemme, hvis du stilte de ting op for en dansk dreng/pige.

Selvfølgelig kan et barn som tigger ikke spise så meget, eller i det hele taget folk dernede. Men sådan ville det jo også være her. Du kan vænne din mave til ikke at få ligeså meget som tidligere. Det er en vanesag.

for mit vedkommende, giver min familie også noget gammelt, for småt eller what ever tøj til røde kors og sådan noget, og det er selvfølgelig fint nok. Det er normalt vi tænker på dem der har det dårligt, men det skal ikke have så stor indflydelse, som du giver udtryk for. Ja, vi kan godt gå og tænke over, at vi måske skal have dårlig samvittighed over at købe en ps2, når det kan redde en hel familie i afrika, men nu er verden nu som den er.

Så tænker jeg bare at folk virker så selvtilfredse og selvfede hvis de sender to J&J t-shirts og et par brugte LEO boxershorts ned til Afrika! "Se mig, jeg støtter hele verden, giv mig en medalje, lav en statue af mig!" - Enten så gør man det fordi man har lyst til at gøre det og virkelig skænker det nogle tanker, ellers så gør man det ikke.

Alt for få mennesker i dagens rige danmark tænker for lidt over deres bidrag til co2 udslippet, fattige mennesker, truede dyrearter og andre essentielle spørgsmål. Det eskalerer for livet her på jorden en dag og jeg ved at jeg ikke har det godt med mig selv for jeg synes aldrig at jeg gør en god nok indsats og har gjort en forskel. Min kæreste har fået mig til at begynde at donere 100 om måneden hvilket er mange penge med den meget pressede økonomi vi har imellem hænderne. Jeg græmmer mig over mit absurde forbrug på guderne ved hvad da jeg var teenager eller for den sags skyld da jeg boede alene.

De følelser jeg har over at være så heldig og bo i Danmark, er taknemmelighed, skyldfølelse og en følelse af at være magtesløs.

Nå, men hvis jeg skal komme med et bidrag til et emne med et meget stort spørgsmål...- - -> Hver eneste person kan gøre en forskel og
det gælder også dig. Vær miljøbevist for DU har også en STOR rolle i miljøet, giv din støtte til de fattige og gør det nu.

Btw. Jeg kan jo lige nævne at mht miljøet så begynder man at kunne mærke det herhjemme også, astmatisk bronkitis er jo ved at blive en folkesygdom i forhold til tidligere og det er alene pga miljøet. Wonder why?

Jamen kan godt se hvad du mener, og selvfølgelig skal der være plads til at brokke sig, men hvorfor er der ikke plads til at tænke på dine medmennesker omkring dig? Nu tænker jeg ikke kun på de personer du møder gennem medierne. Men hvad hvis du så en person få tæsk i byen - ville du så blande dig? Ville andre blande sig? Nej - for vi har nok i os selv, vi skal ikke risikere noget. Men det er da en vattet holdning, som vi efterhånden har fået oparbejdet. Hvis nu alle i stedet sagde, at det vil vi fanme ikke acceptere, og så hjalp den svage person(eller bare stoppede det, for ofte skal der jo to personer til), så kunne vi sgu kommer langt.

Jeg er fuldstændig enig med Gerrarden.
Jeg ved selvfølgelig ikke noget om hvad jeg laver i fremtiden, men jeg ville helt sikkert gøre det hvis jeg havde muligheden.


Hvem siger at man gør det for at være en helt ???
Der er nogle mennesker, som jeg kender et par stykker af, som elsker at give gaver til andre, og kan sagtens selv undvære det. Så det har intet med, "Se mig, jeg støtter hele verden, giv mig en medalje, lav en statue af mig!", at gøre!!

Desuden synes jeg lige, at i skal tænke på, hvordan verden ville se ud, hvis alle lande var perfekte, super rige og magtfulde som USA. Det ville jo være det rene kaos. Måske er der en grund til, at verden er, som den er. Ved godt det er ret ondt sagt, og det er da heller ikke noget jeg går helt vldt og tænker over, men den her tråd har sat gang i tankerne.

Det er jo overhovedet ikke det jeg siger. Der skal være plads til at brokke sig, men der skal også være plads til at folk tager sig tid til at tænke over - og værdsætte livet. Der er jo ingen der siger, at du hele tiden skal gå at tænke på, at andre har det skidt, men folk er generelt bare for dårlige til at værdsætte det liv de har. I stedet brokker man sig over en masse små ting.

Django1337, du har skrevet det bedste indlæg indtil videre, det er SÅ rigtigt det du skriver.

Cencur, nu skal du heller ikke skrive til Django1337, at han lyder som en fra Røde Kors, for det kan ikke bliver mere rigtigt!

Hvordan kan du skrive, du har en følelse af at være magtløs, og så nedenunder skrive ... DU har også en STOR rolle.... :D?

Kan godt se hvad du mener og hvordan du generaliserer, for jeg går sgu gerne ind i et slagsmål for en ven og eller ringer 112 hvis en mand har fået tæv. Men kan godt se hvad du mener med dit indlæg - Men som Schytte også udtrykker, så hvordan ville verden eller bare Danmark se ud hvis verden var perfekt? Ingen ville kunne nosse sig sammen nok til at gå op og prøve at styre et land, for han ved at alle mennesker er lige så gode som ham og så ville vi ligne en mælkehylde i Fakta. Homogent og stillestående.

Vi har alle forskellige måder at vise, at vi værdsætter livet på. Men du mener ikke, at der er mange mennesker der brokker sig over småting, som man slet ikke burde bruge sin tid på i den tid vi lever i, og med de muligheder vi har.

Jeg er bestemt ikke hellig, og skriver også i starten, at jeg selv er sådan, men derfor har jeg alligevel følelsen af, at man indimellem burde tage noget tid ud, og tænke over tingene.

De mennersker som er i Danmark og bliver kaldt "fattige", kan gå ind på en varmestue og få en portion varm aftensmad, og noget at drikke for 10-15 kr.

De fattige i Afrika har ikke varmestuer, eller nogen andre form for hjælpemidler, bortset fra hvis de er heldige at nogle ikke egoistiske mennesker kommer med nogle ting, eller kommer med et bidrag, som kan gøre gavn i hverdagen..

Så bare fordi han udtrykker sig bedre, så må jeg ikke have en holdning om det han siger?

Django nævner nogle vitale ting, men alle de ting vidste man jo godt i forvejen. Det er jo ikke første gang vi hører at vi har en stor rolle og hvis vi rydder op efter os selv og er miljøbevidste. så bliver verden et bedre sted. Men hvad så med dem der ikke kan tage vare på sig selv? Skal vi udrydde dem? Benytte Holocaust? Hvis jeg støtter de fattige, hvem støtter så mig?

Man har en stor rolle, hvis hver eneste person tænkte med sig selv at man skulle gøre sit optimale for at være miljøvenlig på alle måder så ville vi måske stadig have en mulighed for at undgå global opvarmning. Det er desværre for sent og spørgsmålet er bare hvor meget vi kan sænke det og hvad mon konsekvenserne bliver? Livet har betydning i alle retninger.

Grunden til at man føler sig magtesløs, er jo at du ved det er for sent og kun gøre dit bedste nu for at rette op på den fejl dig og dine medmennesker har gjort overfor moder natur og det liv som befinder sig derpå. Men kan nemt følge dig i at jeg måske modsiger mig selv ;)

Der så jeg så heller omvendt, at man gør det fordi man ved det vil hjælpe andre. For hvorfor smide det ud?

Ja jeg er dobbeltmoralsk lige her - ved det godt - for jeg gør selv det samme. Altså smider tingene ud, i stedet for at sende det afsted. Jeg tager mig simpelthen ikke sammen til det, og der kan jeg da godt blive skuffet over mig selv indimellem.

Men jeg synes generelt, at det vigtigste er, at vi værdsætter vores eget liv, men stadig har en tanke på, hvordan vi kunne have haft det, hvis vi var født et andet sted - eller med en eller anden form for handicap.

Du bliver støttet af at Danmark er et rigt, moderne land, som har gode sygehuse, børnehaver, arbejdspladser osv. osv.
Du tjener mange, mange gange flere penge end dem, og derfor kan du roligt støtte dem, uden du behøver at få det samme igen, for dét er egoistisk..

Synes det er lidt for dårligt sagt. For det med at hjælpe en der får tæsk i byen, hvis ham der får tæsk er helt ukendt, og der står 4-5 gorillaer og tæsker ham, ville du så ofre, måske dit liv, på det? Derimod, hvis det er dine venner, eller nogen du har hørt om eller what ever, og du ved du kan gøre noget, så ville du da også blande dig, og hjælpe personen. Det kommer jo fuldstændig an på situationen. Og nu synes jeg du får det til at lyde som om vi er nogle gråde svin, men der er da mange i DK der donerer og sådan noget. Men tænk lige på, måske kan fattigdom og sådan noget ikke bekæmpes, ligemeget hvor mange personer der er. Og der er da også plads til at tænke på dine medmennesker, det er jo naturligt. ALLE ville få det dårligt af, at se billeder fra afrika eller sådan noget, og hvis man ikke gør det, skal man sgu søge ind på den intensive. Det jeg mener er bare, at selvom der er så mange der har det dårligt, skal vi måske, ikke bare, men være glade for det, vi nu har, og komme videre, og der er selvfølgelig plads til at hjælpe andre mennesker i nød, og det tror jeg også størstedelen af os mennesker gør.

Jeg har også følelsen af magtløshed indimellem, men alligevel er jeg ikke selv god nok til, at få gjort tingene. Jeg har ofte overvejet at give penge til noget velgørende, for ellers bruger jeg bare pengene på øl, sodavand eller andet, som jeg uden tvivl kunne leve uden. Så hvorfor gør jeg det ikke bare. Det er et par klik på internettet, når jeg alligevel er online. Jeg tror et af mine problemer er, at jeg ikke er sikker på om pengene nu går til det de lover, eller om det kun er en brøkdel af det man giver, som går dertil. Jeg vil derudover gerne være sikker på, at mine penge kommer frem, hvis jeg skulle give til dem.

Men ingen tvivl om, at jeg selv mener, at jeg bruger nogle penge på ting, som jeg simpelthen ikke har behov for, men jeg kan ikke lade være.

"4-5 gorillaer", dét er dårligt sagt! Han mener jo også hvis en svag, upopulær dreng fik tæsk i skolen, og man selv er populær, så skal man hjælpe den svage.. Det er det samme som at donerer ting til Afrika, vi har hvad vi behøver og lidt til, og derfor skal vi hjælpe de svage/fattige!

Jeg har boet selv siden jeg var 14, plus at jeg ikke er dansk statsborger, så nej, jeg bliver ikke støttet af et rigt Danmark - Jeg har slet ikke råd til at støtte dem, da jeg tjener penge til mig selv, så jeg kan overleve. Vil ikke overgive mit liv for at støtte nogle mennesker som jeg ingen forbindelse har til overhovedet. Egoistiskt, ja. Men nu snakker vi om at sætte pris på livet og det gør jeg ved at passe på mig selv, få noget at spise og få en uddannelse, så jeg kan passe på mine nærmeste. Jeg får det ikke bedre af at give penge til Mumiafe, ikke engang et stik af glæde. Jeg ærger mig hver gang jeg smider penge i et raslebæger, fordi jeg ved at pengene kunne bruges på noget som kunne mit liv bedre.

hehe det var bare for sjov  :T

Men angående det med at sende tøj og sådan noget til fattige lande, synes jeg vel er lidt af en selvfølge. Og jeg vil hverken have en medalje eller tænke helt vildt på dem. Jeg tænker bare, at nu når jeg ikke kan bruge det, kunne andre lige så godt bruge det.

Igen, så er det lidt "She's the one" over dig. Hvis du var den mest populære dreng på skolen og taberen var klassen under dig fik høvl, så ville du ikke blande dig i frygt for at miste din respekt og status. Sådan tænker de fleste mennesker, for det skal man næsten for at kunne klare sig i verden. Det kan være de har Geværkrige i Zambia, men vi har karrierekrige i Danmark og det kan næsten få lige så fatale følger som de andre krige.

Jeg besidder empati, og man skal være ualmindelig følelseskold for ikke at blive rørt af den historie, du, JS, omtaler i dit første indlæg.

Men for mig stopper det dér.

Jeg har aldrig givet meget for det overdiplomatiske Røde Kors-pladder, som har til formål at få os til at føle skyldfølelse, så vi skyder vores penge i velgørenhed. Det kan ikke få mig til at skamme mig over, at jeg er født med de privilegier, jeg nu engang er. Det er ikke min skyld. Nogle er heldigere end andre, sådan er det; livet er uretfærdigt, lev med det.

Jeg er på bølgelængde med Cencur og synes faktisk, han rammer hovedet på sømmet med sætningen ” hvis man skal gå rundt og ha' ondt af alle som oplever grumme ting, hvordan værdsætter man så sit eget liv?”

Jeg vil have lov at brokke mig over banaliteter. Irritationsmomenterne i min hverdag er ikke hungersnød og pengemangel; det er en dyr T-Shirt, jeg spilder cola på, DVD-skiver, der ikke kan læses, regnvejr i min sommerferie eller en blog, jeg ikke får kommentarer i. Og jeg kan garantere, at hvis en fattig mand fra Afrika var vokset op i mit sted, så ville han brokke sig over lignende småting. Det er dybt naturligt. Skal det være forbudt at ærgre sig over, at man taber 100 kroner i et væddemål, fordi folk sulter i den tredje verden? Selvfølgelig ikke. Man er ikke et dårligt menneske, fordi man frustreres over de ting, der vedkommer en og ens hverdag. Hvor banale de end måtte være.

Nu bliver jeg måske stemplet som en følelseskold kyniker, men sådan ser jeg ikke på det. Jeg ser pragmatisk på tingene og må erkende, at jeg betragter mange af de indlæg, jeg ser i denne tråd, som romantik af værste skuffe.

Jeg funderer meget over livet. Men ikke fordi du, JS, eller Røde Kors siger, at jeg skal.

Det kan man da slet ikke sammenligne.

Men thumps up til John, rigtig god tråd som har fået mig til at tænke utrolig meget... hvilket er meget svært O0

Hvem skal så hjælpe dem der ikke har mulighed for at gøre alt dette? Hvis alle gør det optimale for at feje for egen dør, hvem skal så feje de andre steder? Det er få meget som gider gøre dobbelt arbejde, og især for folk de ikke kender. Så dem der hjælper de andre, gør lidt mindre ud af sit eget og så kører hele bussen igen.

Ved ikke hvordan verden ville se ud, hvis den var perfekt - hov det virkede forkert, for hvis den var perfekt, så kunne vi også nosse os sammen til at gøre tingene. Men alle mennesker behøver ikke, at være lige gode, men kan ikke se hvorfor folk der har mere end andre, ikke kan tage sig sammen og give af det. Dele ud af sine ting, og dermed vise sig som et mennesker, der tænker på sine medmennesker - og ikke kun sine nærmeste.

Det er jo efterhånden ved at være sådan, at hvis du har mange penge mellem hænderne, så får du en masse penge fra tv-stationerne, som så vil lave et program om dig. Personligt synes jeg, at et program som "den hemmelige millionær" er et rigtig godt program, men får millionæren noget for at gøre det, eller tager de bare tiden ud af deres kalender. Får de penge, så vil det være sådanne folk, som må have meget svært ved at se sig selv i øjnene bagefter.

Hvis én får tæv, hvorfor rejser man sig så ikke samlet, som tidligere, og får stoppet det. I stedet for bare at sidde på sin flade og drikke videre, og så ellers håbe at en anden tager initiativ til at stoppe det?

Kan ikke være mere enig. Ved ikke hvad der mere skal skrives, tænker på fuldstændig samme måde.

Selvfølgelig tænker de fleste mennesker sådan, men det jeg mener med det er, man burde gøre det på den måde, og man burde hjælpe de fattige..
Problemet er bare at der er næsten ingen der gør det i Danmark, hvor for mange glemmer de fattige mennesker..

Er glad for at mine meninger ikke er helt ude i hegnet, selvom det måske ikke er den største støtte af få ;) Spøg til side, kan læse samtlige af mine indlæg forkortet ned i denne længde og vil bare erklære mig enig.

Hvis verden var perfekt, så ville ingen få tæsk... Altså jeg kan ikke helt forklare det, men har ikke den mening at hvis alle folk var lige gode, så ville verden være perfekt. Der skal være et slags hiraki som mennesker kan indfinde sig under, ellers bliver det kaos.

Jeg er selv en kujon i denne henseende, og vil da nok også springe over hvor gærdet er lavet, og blande mig udenom. Men derfor går jeg stadig med tanken om det. Da jeg startede med at gå i byen for snart ti år siden, der hjalp flere hinanden, hvis der skete noget. Der oplevede jeg ikke på samme måde, at flere gik sammen om at tæske en, nej så gik man sgu udenfor og ordnede det. Det var i hvert fald sådan jeg opfattede det, og så har jeg intet problem med det.

Men derfor, hvis flere tog sig sammen, så kunne vi generelt får en bedre nattekultur i Danmark også, hvor grupperne ikke fik lov til at have samme overtag, som de desværre har nutildags. Ja, nu endte vi så inde på en side, hvor vi kommer på andre spor i debatten :)


Ja der er heldigvis en del der giver, og formentlig kan fattigdom ikke bekæmpes. Men hvis du kan gøre andre menneskers liv bedre ved, at donerere et par fodbold eller noget tøj - er det så ikke værd at tage med?

Cencur, du er den første brøndby fan, som jeg har været enig med :P Men er ret overrasket over, at der er så få med meninger som Cencur og United-styrer.

Synes det er et meget uoverskueligt emne vi er kommet ind på.
Som Birkedahl har sagt: Ingen mennesker har overskud til at gå og tænke på folk, som ikke har det så godt som en selv.

Forstå mig ret, jeg ser man skal feje for sin egen dør og gøre en indsats hvis man har muligheden for det. Kan ikke se jeg siger andet, kan nemt være jeg overser noget. Er træt ;)

Forstår godt hvad du mener, selvom jeg ikke ved hvordan nattelivet er. Men måske er det ikke så simpelt som du giver udtryk for. Ved ikke rigtigt hvad det er for nogle grupper du snakker om, men så har vi jo politiet ;D

Så er det jo bare endnu bedre at United-styrer også er Brøndby fan. ;)

Altså, jeg forventer ikke at folk ændrer holdning bare fordi de læser nogle indlæg på et debatforum, men det kunne da være fedt hvis folk tog det op til eftertanke og måske tænker en ekstra gang før de snakker om f.eks dette spørgsmål.

Nu har jeg ikke lige læst tråden, men jeg har nok en ufattelig egoistisk til gang til tingene, eller det vil folk helt klart mene jeg har.

Jeg finder det helt i orden at brokke sig over sit liv, uden omtanke for andre mennesker. Man skal naturligvis ikke lade det komme til ekstremerne, hvor du brokker dig over, at du skal betale 22,5 halv ekstra, end ham med den pressede økonomi nede på hjørnet. Vi er så privilligerede her i vesten og specielt i Danmark, at vi har ret til brokke os over, noget der kan gøre vores hverdag lettere. For har vores forfædre og vi ikke kæmpet for, at vi skal have det så godt? Jeg kan sagtens finde på, at give 100 kr. til en eller nødhjælpsorganisation, men jeg holder mest på, at fonder er det mest fornuftige. For er der noget jeg tænker over, hvis jeg tænker over noget skidt i hverdagen, så er det sygdomme og specielt penge til Kræftens Bekæmpelse, synes jeg er givet godt ud.
Hvis vi bare affandt os med alt, hvad der foregår, selvom det måske er et lille problem i det store verdensbillede, synes jeg ville være dumt, for glæder det afrikanerne at vi går heroppe og har ondt af dem, og dermed glemmer vores egne problemer? Selvfølgelig ikke.. Vil vi virkelig gøre noget, skal vi være glade, brokke os når det er nødvendigt og så ellers bare høvle penge hjem, der kan bruges til at bringe verdensøkonomien på fogde og dermed hjælpe Afrika og hvem der ellers har brug for hjælp, bedst muligt.

Okay, ja. Det er ved at blive underligt det her, enig med 2 bif fans. Ej, Men måske lidt dumt tidspunkt du har oprettet tråden på, svært at debattere når man er sådan lidt træt :D Synes bare, sort på hvidt, at vi kan tænke på dem der har hjælp, men selv komme videre... ellers ville verden jo gå i stå

Tror heller ikke at du sagde andet, men mener bare at hvad gør en person som f.eks er handicappet så? Han kan ikke passe sig selv eller på miljøet, som en person med normale gener kan. Dem der så skal hjælpe dem, skal gøre dobbeltarbejde og så minsker man indsatsen på sit eget område og så er det nogen som skal gøre noget som for som hjælper nogen... Det er en ond cirkel, og det eneste som ville gøre at verden så blev "perfekt" ville være Hitler's idé: Holocaust.

Jeg giver heller ikke meget for foreninger som Røde Kors og andre, specielt fordi at jeg ikke føler mig sikker på, hvor meget der egentlig ryger ned til de mennesker som man gerne vil hjælpe. Der er ingen der skal skamme sig over ikke at give til alle de nødhjælpsorganisationer som kommer og hamre på ens døre uafbrudt. Det er slet ikke meningen med denne debat. Det eneste jeg håber, at folk vil tage til sig er, at man indimellem satte sig ned og tænke over, om man nu værdsatte de muligheder man selv har, og i det hele taget tager ordentlig varer om sit - og sine nærmestes liv. Derefter så jeg meget gerne, at man begyndte at kigge lidt på sine medmennesker. Der er ingen der siger, at det partout skal være penge som skal til for at hjælpe.

Men når du f.eks. har en playstation 2 som du ikke bruger mere, hvorfor så ikke give den til de syge børn på sygehusene, i stedet for at smide den ud eller have den og stå at samle støv?

Nu vil jeg tage en slapper, og lave nogle facepacks, jeg orker ikke at læse lange indlæg mere.
Tak for en god diskussion, som fik mig til at tænke 736 forskellige tanker :P

eller sætte den i gul og gratis og få lidt penge for den :D

Igen, så drejer det sig ikke kun om folk i Afrika og andre lande, hvor folk ikke har det godt. Det er generelt et problem, at vi ikke hjælper andre mennesker, hvilket du også selv nævner med f.eks. Kræftens bekæmpelse. Nu er det bare blevet drejet meget over på, at det er den tredje verden som det her handler om, men det er det jo ikke kun. Der er også mange, som ikke vælger at give til Kræftens Bekæmpelse, men hvorfor ikke? Det ville da være rart, hvis der kunne findes en kur mod de fleste kræftsygdomme.

Jeg kender da 2 gutter som skider på deres eget liv og kun gør en indsats for andre. Jeg er folk som disse dybt taknemmelig og respekterer dem mega. Jeg har skyldfølelse fordi jeg gemmer bag den undskyldning at jeg har børn og derfor ikke har muligheden for at tage til Sydafrika og hjælpe til på afdelingen for Aids ramte børn ligesom min bedste buddy er igang med. Jeg tror på at der er mange folk derude som vil gøre en indsats for andre på bekostning af deres eget livs interesserer. Om det er nok, vil jeg ikke spå om. Kan godt følge dig, der er mange problemstillinger.

Al respekt til disse personer. Det er stort at ofre store dele af sit liv og sine muligheder.

Nu kan jeg mærke at mit hoved ikke kan følge med mere, pga tobak- og søvnmangel. :)
Men ja, det er mange problemstillinger som skal løses før kabalen går op.

Du har skyldfølelse af den grund du har børn? Det kan jeg så ikke helt forstå, da det nok er "den bedste grund" eller hvad man kan sige. Dine børn er altså højere prioriteret end alt andet, og derfor skal du da ikke have skyldfølelse? Nok er det vigtigt at hjælpe andre, men det skal ikke gå ud over ens eget liv eller/og familien.

Det er imponerende med mennesker, som stort set ofre deres eget linv på at hjælpe andre, og jeg har den største respekt for disse mennesker. Det skal der ikke herske tvivl om, og det tror jeg gælder alle i hele verden, at man har respekt for dem.


Det samme gælder mig. Jeg havde ikke regnet med, at få en sådan god debat igang på dette tidspunkt, men det er uden tvivl rart at se, at folk herinde kommer ud med deres meninger, og som oftest velargumenterende. Ser frem til, at komme ind og tjekke tråden i morgen, når jeg kommer hjem fra arbejde.

Sov godt freaks!

Hmm, kan da godt være noget om. Jeg kan dog ikke undskylde mig selv for tidligere at have brugt den undskyldning da jeg ikke havde nogen undskyldning der. Men hvis man vil gøre en virkelig forskel for andre, vil det gå ud over ens eget liv.

Lige på falderebet inden jeg går i seng, vil jeg da opfordre til at man støtter det man kan. Hvis man ikke tør pga de dårlige ting som engang imellem kommer om nødhjælpsorganisationer...så find en du tør betro dig til og håb du har valgt rigtigt. Jeg tror på unicef og håber i det mindste på at bare 10% af mine penge gør en forskel.

Gnat.

Jeg er klar over, at den kom meget over på den tredje verden og det var faktisk med vilje. Da alle i andre nu havde givet jeres meninger til kende.
Hvorfor der ikke er flere, der giver til Kræftens Bekæmpelse skal jeg ikke kunne sige, men det er vel fordi folk ikke er opmærksomme på, at man godt kan ofre lidt penge i ny og næe. Jeg tror ikke det er fordi folk ikke vil, jeg tror blot, at der er andre ting, men synes er mere vigtigt og jeg har intet problem med, at folk hellere vil se fodbold, end at ringe til Kræftens Bekæmpelse. Det er hvordan folk prioriterer og jeg blander mig ikke i folks prioriteringer.

For lige at vende tilbage til den med at hjælpe folk, man ser er i nød, så vil jeg uden at spille hellig, sige jeg er god til at hjælpe de mindre populære folk i min klasse og sådan på skolen generelt. Jeg hører ikke til den "populære skare" på min skole (eller i min klase for den sags skyld), hvilket i høj grad skyldes min lidt "nørdede" holdning til samfundets problemer, hvor jeg ikke bare hopper med på lærernes og mediernes katastrofe-fortolkning af Anders Fogh, Bertel Haader, Ungdomshuset, USA osv.. Derfor tager jeg mig tit tid til, at snakke med klassens mest upopulære dreng og tager ham for det meste i forsvar, når de andre bliver for grove. Jeg er på ingen måde hellig, for jeg er nok ikke et af guds bedste børn, men i den virkelige verden, kunne jeg aldrig finde på, at sparke til en der ligger ned. Det er heller ikke mange uger siden, at en veninde og jeg stoppede et slagsmål i en mindre klasse, hvor 4-5 drenge bankede en dreng helt uden grund. Jeg fortalte dem sådan set bare, at hvis jeg tog dem i det igen, så bankede jeg dem allesammen (hvilket jeg trods min halvdårlige, fysiske størrelse godt kan :T)..
Selvom det alt sammen lyder som noget man hører om i bøger, så er det sandheden.. Jeg føler ikke jeg er noget specielt godt menneske af den grund, det ligger blot i min opdragelse, at man ikke skal sparke til folk der ligger ned og jeg mener ikke det kan sammenlignes med om man støtter forskellige ting..

Nu hvor overskriften er i flertal, så kommer min mening her:

Syntes vi i Danmark ikke tænker over hvor godt vi har det. Høre mange brokke sig over hvor dårligt de har det og keder sig meget.
Dem i Afrika får da tiden til at gå, ihf. i de programmer dernede fra....

Min mening ;)

Den f*cking sædvanlige smører, vi kan da sagtens brokke os over at vi skal have blomkål eller lign. til aftensmad, og jeg vil vædde med at du brokker dig mindst lige så meget som jeg gør, og jeg brokker mig tit, i hvertifald når jeg spiller fodbold, så jo vi skal brokke os.

Spørgsmålet er ikke om man sætter pris på livet, spørgsmålet er hvordan man gør det. Som udgangspunkt i min hverdag, er mit mål når jeg står op, og få folk til at være glade, når jeg ser et smil bredde sig på en andet menneske jeg har haft kontakt med læber, føler jeg mig glad, og man sætter kun pris på livet, hvis man forstår at få andre til at sætte pris på det.

Men vi har en konflikt, i Danmark sidder vi og er rige og spiser dejlig mad, i Afrika har de det ad helved til. Men nu er det så jeg spørger jer, har vi ikke haft samme muligheder, for at nå langt? Har afrikanerne ikke haft de samme muligheder for at få et velfungerende samfund? Her i Danmark høster vi frugten for vores forfædres arbejde, for vi har sgu også været nede, der var stor hungersnød i DK i 1800-tallet, men på en eller anden måde klarede vi os alligevel. Tror de afrikanske lande, har fået en idé om at hvis der er noget galt ved dem, så kommer vi med det samme løbende med en masse penge, og vi har virkelig pumpet penge i afrika de sidste mange år, og de er ikke nået ret meget længere. Derfor holder jeg mig helt fra at donere penge til nødhjælpsorganisationer, så hellere spytte nogen penge i  fx. Kræften Bekæmpelse.

Alt det bunder vel meget i mit liberale-livssyn, at alle er født lige med de samme muligheder. Og lande der er i problemer (ja også andre lande end Afrika) har haft de samme muligheder som vi har haft fra start.

Og som United-styrer så fint siger, så skal vi fandeme have lov at brokke os, selvom der er problemer i ongo-bongo landene. Jeg vil have lov at være pinligt berørt over at jeg er begyndt at kunne lide Duné, og jeg kan teksten til "Så er det sommer". Jeg vil have lov til at brokke mig over mine problemer. For uden problemer, og dårlige ting i verdenen, vil vi heller ikke kunne opleve optur, og være glade for det vi har.

Med andre ord, hvad der sker i et andet kontinent, skal ikke påvirke min hverdag, det der skal påvirke min hverdag er det omkring mig.

Hvorfor ikke bare nyde det og få det bedste ud af det? Du har da først pisset på de folkefærd med dårligere kår, hvis du bruger hele dit liv på at fundere over, om du nu også får det ud af det, du skal.


Nu synes jeg egentlig, du bevæger dig ind på et område, som ikke har ret meget med trådens emne at gøre. Det, du omtaler her, er jo ganske almindelig næstekærlighed. Det skal der naturligvis være plads til, men det, du har snakket om gennem det meste af tråden, er de småting, vi brokker os over, hvilket åbenbart er en brøde. Det synes jeg egentlig, jeg giver mit syn på i mit tidligere indlæg, men det udelod du desværre i dit citat.

For 5 år siden gik jeg vel egentlig med lidt af de samme tanker som John Spurs, værdsætter vi det vi har nok? bruger vi for meget tid på at brokke os over bagateller? osv. Altså mange de spørgsmål der bliver rejst i denne tråd.

Så kom jeg ud for en alvorlig arbejdsulykke, som nær havde kostet mig livet, og som jeg vil komme til at døje med følgerne af, resten af mine dage, men til min store overraskelse, så opdagede jeg, da jeg lå på sygehuset, og de værster smerter og bedøvelsesmidler var ude af kroppen, at jeg faktisk var ret positiv. Jeg var trods alt sluppet forholdsvis billigt, i forhold til hvad der kunne være sket. Og det var nok først der, det gik op for mig, at gu' sætter vi da pris på livet, selvom vi går og brokker os over småting, det er ikke noget vi nødvendigvis behøver at tænke så meget over, inderst inde ved vi jo udmærket godt, at vi faktisk har det ret godt.

Når vi brokker os, så er det vores måde at lufte lidt ud, det er slet ikke sundt at gå og holde på den slags, det skal ud, ellers bliver vi vanvittige (hvis man kan lære noget af en film som Me, myself & Irene, så er det vel netop dette  :)). Så man skal efter min mening ikke gå og have dårlig samvittighed over det, hvis man brokker sig over småting i hverdagen, eller jo, hvis det altid går ud over andre, og gør livet surt for dem, for det er unødvendigt.

Jeg er typen der gladeligt betaler min skat, selvom det efterhånden er en stor andel ham skattefar vil have, men eftersom jeg hører til blandt dem der tjener en del (igen noget jeg kan være taknemmelig for er muligt, efter min grimme ulykke, i et land som Danmark), kan jeg også bedre undvære en større andel, end kassedamen i Bilka, der må nøjes med en minimumsløn. Og jeg har jo også selv oplevet hvad det er disse skattepenge blandt andet går til, for skulle jeg selv have betalt hospitalsregningen efter min ulykke, så ville jeg stå i en bundløs gæld, som med al sandsynlighed ville forfølge mig resten af mine dage, og eftersom jeg aldrig kommer til at kunne arbejde på fuld tid igen, ville det være umuligt for mig, at få et godt betalt arbejde, hvis ikke virksomheden der ansætter mig, kunne få et løntilskud, igen betalt af skattekroner. Og sådan kunne man blive ved, så jo, jeg er glad for at bo i et land som Danmark, med de muligheder vi har her (det er dog ikke ensbetydende med, at jeg ikke også kan skamme mig over at være Dansker, når man hører Søren Krarups rabiate udtalelser, og hører Fogh feje kritik fra diverse menneskerettighedsorganisationer af bordet, med et arrogant "der er ikke noget at komme efter", men det er en helt anden snak, det er så her jeg kommer med noget af det brok, der også skal ud en gang imellem).

Alt det her med at hjælpe de nødlidende i Afrika og andre steder i verden, har vel ikke så meget at gøre med om man sætter pris på livet. Sammenligningen gør vi hver eneste gang vi glæder os over vores eget liv, og de muligheder vi er så priviligerede at have, for vi ved jo godt at vi har det godt, og det ved vi, fordi vi også ved, at der er nogen der har det dårligere end os.

Men skal jeg lige bevæge mig ud på sidesporet, som har fyldt så meget i denne debat, om det at hjælpe dem der har det dårligere end en selv, så tror jeg da egentlig at det er noget vi alle gør. Der er mange måder at hjælpe på, og vi kan alle gøre en forskel, og de fleste af os gør det også. For det med at hjælpe dem der har det dårligere end en selv, er jo ikke begrænset til bare at hjælpe de nødlidende i Afrika, det er også når man hjælper en kammerat eller et familiemedlem, eller sparer lidt på strømmen og det varme vand for den sags skyld, det gør altsammen en forskel, og hjælper til at gøre verden bare en lille smule bedre at bo i. Men der er ingen der kan rumme, at have det dårligt, for alle de mennesker der har det dårligt, og der er ingen der kan hjælpe dem alle på en gang, ligesom en mand ikke kan stoppe forurening, og en mand ikke kan stoppe alle krige. Men sammen kan mange gøre en stor forskel.

Men at livet er kostbart bliver vi fra tid til anden mindet om. Jeg blev det selv for godt 3 uger siden, da en kammerat, i en alder af kun 32 blev slået ihjel i en motorcykelulykke. Så kan man ikke lade være med lige at stoppe op et øjeblik, og overveje om man nu også får nok ud af livet.

DNE's indlæg er fantastisk godt. Jeg vil bare fatte mig i korthed.

Jeg er et ikke-religiøst menneske. Jeg tror på én chance i livet, ikke noget med et eller andet "efterliv". Konsekvensen af det er at jeg tager det alvorligt at finde ud af hvad jeg vil og hvorfor.

- Men mest af alt sætte rjeg pris på at stoppe op og bare mærke at jeg eksisterer.

Jeg kender mennesker, der bogstaveligt talt får ødelagt deres dag hvis det regner på dem når de er på vej hjem fra arbejde, eller hvis de ikke lige når deres københavnerbus og må vente hele 5 minutter på den næste.

Helt ærligt fatter jeg det ikke. Vi bor i Danmark, hvor det oftere regnere end er varmt. Af og til når man ikke den bus man havde tænkt sig.

Shit Happens. Jo mere tid der bruges på at bitche og være negativ over ting der ikke kan ændre, jamen, jo mindre sjovt bliver livet.

Livet er kort. Hvorfor bruge sin tid på at bitche over regnvejr?

Du skal få det bedste ud af dit eget liv, korrekt, men som jeg har skrevet før, så synes jeg det er sundt lige at bruge fem minutter på, at sætte sig og sætte tingene i perspektiv og se om der virkelig er grund til de ting du går og er sur over.

Et godt indlæg du kommer med DNE, men det er bare overraskende, at der skal en så slem ulykke til at få mennesker til at forstå livet, og forstå, at man faktisk har det godt. Jeg tror mange ting bliver sat i perspektiv, når man kommer ud for sådan en oplevelse. Jeg ved min mor har det samme. Hun brækkede ryggen og kunne ligeså godt være blevet lam, i stedet endte hun med at have et nogenlunde normalt liv i dag. Det eneste hun har nu, er at hun indimellem er lidt øm og så skal hun tage piller, men det er til at leve med, når hun ligeså godt kunne være endt med at blive lam og skulle sidde i kørestol resten af livet.

Og selvfølgelig skal man have lov til at brokke sig. Det er slet ikke det. Det er mere alle de småting, som vi bruger vores tid på at være utilfredse over. Som Dusty f.eks. skriver. Hvorfor gå og bruge sin tid på at bitche over f.eks. regnvejr?

At sætte pris på livet ?
Det er vel ligeså meget og sætte pris på det man har. Jeg kender et par stykker, som har været i Afrika, både som udvekslingsstudent, og som underviser på en skole i Tanzania. Begge har billeder af virkelig fattige mennesker dernede, men de afslog noget af den hjælp de blev tilbudt, da de mente de havde det godt nok, så længe de kunne få mad på bordet, og børnene kunne komme i skole, så skulle de ikke bruge strøm, og behøvedes ikke en brønd i landsbyen, blot der var en indenfor gå-afstand. Disse mennesker gør sig selv lykkelige med de midler de har, og drømmer ikke om den vestlige verden, hvor fjernsynet mindst skal være 42" i stuen for man har et god liv.

Om jeg selv sætter pris på livet ?
Det vil jeg selv mene, da der er sket nogle ting i løbet af mine hidtidige 17 år, som jeg helst ville have været foruden, men som samtidig har åbnet øjene for, at jeg bør nyde hvert et øjeblik jeg har med mine nærmeste. Jeg er ikke vokset op med massere af penge mellem hænderne, og har aldrig rigtig fået lommepenge af de gamle/den gamle, men har lært, at man skal arbejde, for at tjene penge. Dette har også givet mig et andet syn på livet, da jeg ikke altid har haft det lige sjovt i mit liv, og derfor har sat stor pris på de lykkelige stunder jeg har haft eller har. Og når tingene ikke lige har kørt, som det skulle har jeg altid kunne finde ro i min fodbold, og derfor har jeg altid været rastløs, når fodbolden ikke har været i gang, og aggressionerne/frustationerne hobede sig op i mig. At min mor døde, da jeg blot var tre år gammel, og jeg ingen andre minder har om hende end de billeder, der er i mit fotoalbum frusterer mig tit, og jeg vil give alt, for at hun levede i dag, derfor forstår jeg ikke unge nu til dags, som bander deres forældre langt pokker i vold. Det er mere end sjældent, at jeg er uvenner med mine far og stedmor, da jeg ved, de næsten er det eneste familie jeg har tilbage.

Måske lyder det som en gang hyklen, men er mere ment, som en opvækning af folk, som mener, at materielle goder er en nødvendighed for at leve et godt liv, og være lykkelig. I stedet for burde man nyde hvert et øjeblik man har, for hvem ved, om man er der i morgen.