FmFreaks

Så kan jeg atter skrive en introduktion til en blog. En blog der denne gang vil være præget af egne mål. Mit spil i Football Manager 2008 vil gå ud på, at jeg indenfor helst 12 sæsoner skal have vundet den bedste række i Spanien, England, Frankrig og Italien. Jeg vil give mig selv tre sæsoner i hver klub. Hvis mesterskabet bliver vundet indenfor tre sæsoner, skal jeg søge andetsteds i en af de øvrige lande lige så snart, at guldet er hentet.

Klubvalget er ikke helt ligegyldigt. Klubben må ikke være endt i top tre i spillets forgangne sæson. Min første klub befinder sig i Spanien. Valget er faldet på Club Atlético de Madrid, der i den virkelige verden netop er sluttet på 4. pladsen i den øverste spanske liga.

Jagten på mesterskaberne sættes ind!

God intro og spændende idé.. det glæder jeg mig til at følge.. KIU!!!

Med dine evner, burde det være muligt at vinde Liga BBVB (eller det dér) i første sæson med Atletico. Uden tvivl. Jeg glæder mig meget til at læse med, da det plejer at være en udpræget fornøjelse. Håber du vil tilføje teksten lidt flotte billeder, krydret med noget flot set-up.

Derudover vil jeg lige sige, at når du skifter til andre lande, så synes jeg at du skal tage klubber på niveau med Atletico. Altså ikke sådan at du skifter til United, Chelsea, Juventus eller Lyon, men til klubber som Blackburn, Bordeaux og Palermo fx. Det ville gøre fortællingen og udfordringen meget sjovere, men det er jeg sikker på at du selv er klar over.

Håber på en update inden længe!

[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_armand-1.png[/img][/float]
Et hav af navne har været sat i forbindelse med vores mandskab i sommeren. Fra egen liga har navne som Senna, Javi Martínez, Oscar Serrano og Raúl Albiol været på ønskelisten. Udenlandske spillere som Nuri Sahin, Marek Hamsik, Lucho González og Per Mertesacker havde jeg også set mig lun på. Førstnævnte havde sågar sat sin underskrift på enkontrakt, men i sidste ende røg ingen af de nævnte spillere til Vicente Calderón.
[float=left][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_moutinho.png[/img][/float]
Det blev derimod til to dyre herre. Den første, der ankom i Atlético-stalden, var franske Sylvain Armand, som kostede os £12.500.000. I skikkelse af et salg af Zé Castro til Porto samtidig med vi var forholdsvist smalt besat i det centrale forsvar, lå indkøbet af Armand åbenlyst. Vi kan tage det som en lille bonus, at han også fungerer glimrende i venstresiden.

Den næste og foreløbig sidste mand var João Moutinho, som vi måtte give en ekstra million pund for i forhold til Armands købspris. Igen handlede det om bredden på omhandlende position. Motta og Raúl García var de eneste, som jeg så som optimale, når det handler om både at kunne være god i defensiven og offensiven. Moutinho er en midtbane-allrounder, som til trods for hans kun 20 år allerede viser store lederevner.

Nu venter første udfordring i form af kvalifikationen til UEFA Cuppen. Vores modstander er Maccabi Haifa. Et nederlag her ville være en katastrofe.

Det ser rigtig godt ud. Og spændende ide med klub skiftende. Jeg vil helt klart følge, især når det handler om mit yndlingshold. :)

Truppen der skal repræsentere Club Atlético de Madrid i efteråret 2007:

Målmænd
₁Leo Franco
Christian Abbiati

Centrale forsvarsspillere
Sylvain Armand
Fabiano Eller
₁Pablo
₁Luis Perea

Højrebackspillere
₁Giourkas Seitaridis
Juan Valera

Venstrebackspillere
₁Mariano Pernía
Antonio López

Centrale midtbanespillere
₁Thiago Motta
Cléber Santana
Raúl García
₁João Moutinho
Miguel De las Cuevas
₁Maxi Rodríguez
José Manuel Jurado

Højrekantspillere
₁Simão

Venstrekantspillere
₁José Antonio Reyes
Luis García

Angribere
₁Sergio Agüero
Mista
Diego Forlán

Det ser fint ud toby glæder mig til mer :)

Spændende... sjovt at se om du når det :)

Jeg går ud fra at du med "1" tallene ved siden af udvalgte navne, betyder at det er dem der udgør start 22'eren ;) ???

Jeps, det er lige præcis line-up'en. :)

Tak for alle kommentarene...

Let og elegant og uden problemer overhovedet blev den israelske hær, Maccabi Haifa, tævet synder og sammen, hvorfor vi nu er klar til kvalifikationskampene til UEFA Cuppen.
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_forlan.png[/img][/float]
30.101 var mødt op til sæsonens første kamp på Vicente Calderón. Modstanderen var upåagtede Maccabi Haifa, og den kedelige status havde de så sandelig også, da dommeren fløjtede af. Maxi Rodríguez skød os i front efter godt tyve minutter, fulgt op af et øgende mål fra den enlige angriber, Sergio Agüero, ti minutter senere. Maccabi Haifa agerede for det meste statister og skabte intet, mens vi flere gange testede Haifa-målmanden. Efter 79 minutter gjorde Simão det fulgt fortjent til 3-0, som også var slutresultatet. Spørgsmålet var nu, om israelerne kunne svare igen på hjemmebane. Det skulle der komme et noget så tydeligt svar på.

Der var kun spillet et kvarter af returkampen, da der på måltavlen stod 0-3. Maccabi Haifa kunne konstatere, at de ikke skulle få UEFA Cup-billetten. Diego Forlán, der i dag havde overtaget Agüeros forwardplads, havde scoret to af målene, mens Sergio Agüero, der var rykket ned på den offensive midtbaneposition til bagdel for Rodríguez, havde nettet en enkelt gang. Der skulle falde yderligere to scoringer i første halvleg. Først fuldendte Forlán sit hattrick, inden Pablo også ville lege med. Pausestillingen var 5-0 – det var slutstillingen også. Samlet lyd sejren på 8-0, og vi var ganske overbevisende videre.

Tlk med 2 sikre sejre.. KIU

Kan vi se en oversigt over taktikken, eventuelt?

Hvad mener du? Formationen eller instruktionerne? Hvis du mener sidstnævnte, ville det svært at give dig dem, eftersom de sjældent er ens fra kamp til kamp.

hvis du har en fast skabelon over begge dele som du varierer ud fra???

Har en fast skabelon, som du ikke kan bruge til ret meget. Det eneste, der altid vil være fast, er min hjørnesparkstaktik og min 4-2-3-1-formation.

Man må konstatere, at det i øjeblikket kører strålende for os i Atlético. Da Getafe senest blev slået med 3-0, vandt vi vores syvende sejr i træk. Godt nok har modstanderne i fire af opgørene været mindre skræmmende, men tre sejre ud af tre mulige i ligaen tegner godt, specielt fordi to af dem var på udebane.
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_reyes.png[/img][/float]
Vi trak østrigske Ried i vores kvalifikationskamp til UEFA Cuppen. Selvom de ikke blev slået med så overbevisende cifre som imod Maccabi Haifa, var der alligevel klasseforskel. Med en 3-0-sejr på hjemmebane og en 1-0-sejr på udebane kunne vi nemt avancere til UEFA Cuppens 1. runde.

Vores første ligakamp i sæsonen skulle stå på El Madrigal i Villarreal. Med stjerner som Rossi, Senna og Nihat på holdet ventede ingen let opgave, og det var derfor ekstra begejstrende, da Diego Forlán efter ni minutter gjorde det onde ved sin tidligere klub ved at bringe os i front. Føringen varede dog ikke længe, og fire minutter senere udlignede den amerikanskfødte Giuseppe Rossi. Men Forlán var ikke færdig. [float=left][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_aguero.png[/img][/float]Generelt har uruguayaneren slet ikke vist nogen mæthed i denne opstartfase, og forwarden har måske været vores største stjerne hidtil. Med godt ti minutter tilbage af første halvleg bankede han læderet ind bag Villarreal-keeperen til 2-1. Og 2-1 var både pause- og slutstillingen. Det var til trods for, at Thiago Motta kort inde i anden halvleg blev udvist og gjorde det unødvendigt svært for hans medspillere.

Dermed var han en rigtig fornuftig start sat ind – og der blev fulgt op. Valladolid blev slået med 2-1. Igen kom Forlán på tavlen. Han var dog ikke den største helt, da Luis García med et mål i overtiden sikrede os en lidt heldig sejr. Men Forlán skulle derimod blive den største imod Getafe. Med to scoringer var han hovedgrunden til 3-0-sejren, som Reyes indledte. Hans fantastiske start med otte mål i seks kampe betyder ikke blot, at han deler 1. pladsen på topscorerlisten med Valencias Baraja, men hans scoringer har også medvirket kraftigt til, at vi ligger nr. 1 i ligaen efter tre runder.

god blog og gode resultater. KIU

Ligaen er 10 runder gammel, vi har i alt gennemført 10 kampe siden sidst og 2007’s måned nr. 10 er netop slut. Meget flasker sig for os i øjeblikket.
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_cele.png[/img][/float]
Vi klager absolut ikke. Vi er ubesejret i ligaen, befinder os i UEFA Cup-gruppespillet – hvor vi har lagt lovende ud – og generelt er moralen og selvtilliden høj i Atlético Madrid; ikke mindst på grund af resultaterne. Med en samlet 4-2-sejr over Debrecen i UEFA Cuppens 1. runde var vi videre til gruppespillet, hvor vi ifølge seedningslaget har slået gruppens bedste i 1. runde. Panathinaikos fik sig en sæk på 5-2 efter et opgør, hvor specielt Luis Perea var i storform med to mål. De øvrige hold i gruppen er Sparta Prag, Zürich og Sampdoria, og som vi har lagt ud, skal der gå meget galt, hvis vi ikke avancerer til knockout-fasen.

Vi har kun tabt point to gange i ligaen indtil videre, og det har sjovt nok været på eget græs, hvilket betyder, at vi udebane har hentet maksimum point. På Vicente Calderón var vi tæt på at tabe til Espanyol, men efter 84 minutter slog Agüero til og udlignede til 1-1 – og det var hamrende fortjent. Det endte 1-1, men med hele 21 afslutninger i det opgør burde vi have vundet. Imod Valencia var vi endnu tættere på at tabe. Champions League-deltagerne førte 2-0 med ti minutter igen, men inden for fire minutter scorede først Agüero og dernæst Rodríguez.

Udover de to kampe har følgende hold forgæves forsøgt at stoppe Atlético-toget: Betis (1-0), Almería (3-1), Racing (2-1), Murcia (3-0) og Osasuna (2-0). Over disse fem sejre har der ikke rigtigt været nogen spiller, der for alvor har slået igennem, som man så det med Forlán i opstarten – det har der generelt ikke i denne periode. Netop Forlán har ikke vist samme skarphed og har kun scoret et mål siden sidst. Men Raúl García med hans ni assists og Sergio Agüero med seks mål og fem assists kan man ikke komme udenom.

Super blog ... Forsæt det gode arbejde O0

Jesús Vázquez var navnet på spilleren, der skulle ødelægge vores juleferie. Med en helt igennem fantastisk flugter bankede han bolden i nettet fra hjørnet af straffesparksfeltet og udlignede den 1-0-føring, som Reyes havde givet os, med et minut til dommerens overtid. Dermed endte vores sidste kamp 2007 med et 1-1-resultat hjemme imod Recreativo.
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_maxi.png[/img][/float]
Generelt har det siden sidst ikke gået så positivt, som vi havde håbet på. Det startede ellers yderst fornuftigt, da vi smadrede Deportivo med 5-0 i 11. ligarunde efter en fantastisk præstation, hvor Maxi Rodríguez og Diego Forlán var de mest fremtrædende. Men et flot comeback fra Mallorca i den følgende kamp ødelagde billedet lidt. Vi førte 3-1 imod Barralets, men de skulle hurtigt få udlignet den føring, og kampen endte 3-3. Derefter ramlede vi ind i yderligere to pointtab. Barcelona slog os først med 2-0 på Vicente Calderón, inden vi heller ikke formåede at score imod Sevilla, som vandt 1-0.

Nu skulle vi få en let 2-1-sejr over Levante, før Real Madrid kørte os ud af Bernabéu med en 3-0-sejr. Dette derby var vores andensidste ligakamp i år 2007 – Recreativo-kampen var altså den sidste.
[float=left][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_realbarca.png[/img][/float]
Efter seks runder på 1. pladsen er vi nu nede på 3. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_table01.png) med hele ti point op til Barcelona og to til Real Madrid. Udover denne fornuftige placering kan vi glæde os over, at vi relativt let kom videre fra vores UEFA Cup-gruppe. Efter afklapsningen af Panathinaikos slog vi først Zürich med 1-0 og dernæst Sampdoria med 2-1. Et reservespækket mandskab tabte i sidste runde 1-0 til Sparta Prag efter at have domineret i størstedelen af kampen. Engelske Everton er modstanderen i vores første knockout-runde.

Stjernerne i vores trup (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_squad01.png) er stadig de samme. Diego Forlán er stadig topscorer, mens Raúl García har lavet flest assists. Maxi Rodríguez og Sergio Agüero rager stadig frem, mens Pablo og Perea i midterforsvaret heller ikke skal glemmes. Udover stabilt forsvarsspil har de til sammen scoret ti mål.

Endnu en god update. Der er nogle få sætninger, der måske kan arbejdes lidt mere med, men generelt rigtig flot. Fint med billederne i hver sin side. Et spændende projekt, du har gang i, og jeg håber, du kan gennemføre det ;)

Jeg har ikke haft meget tid til at spille på det seneste, og det får jeg heller ikke i den kommende uge. I morgen smutter jeg til La Santa, hvorfor I ikke kommer til at se noget til denne blog i en uge.

:)

Dejlig update. Synd du måtte afgive din 1. plads ): og så til barca  :t:

God tur til La santa. Har selv været der ;)

Efter en skuffende afslutning på år 2007, som agerede første kapitel på vejen imod det spanske mesterskab – det første skridt i mit fire skridts lange mål. Starten på dit nye år klagede vi ikke over. Vi kvalificerede os til den spanske cups kvartfinale efter samlede sejre over Málaga og Murcia, og i ligaen havde vi slået Athletic med 3-0 på Vicente Calderón og Zaragoza med 3-1 på udebane.
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_aguero02.png[/img][/float]
Nu skulle et sent mål fra Valladolids Llorente dog sætte gang i en dårlig periode. Agüero havde skudt os i front tidligt i anden halvleg, men med godt ti minutter igen blev der udlignet. Det var ikke blot skuffende, fordi vi smed sejren i de sidste minutter, men også fordi vi ikke havde formået at udnytte vores chancer. Vi vandt skudstatistikken 19-4, hvorfor vi utvivlsomt burde have vundet. Kampen blev fulgt op af et nederlag til Valencia i cuppens første kvartfinale på hjemmebane. Vi tabte 2-1 efter at have ført, og nu lå det helt klart til Valencia, som også kørte semifinalebilletten hjem. Med et ikke så overbevisende 1-1-resultat var billetten deres efter en fornuftig præstation fra vores side, som med lidt held kunne have sikret os en forlænget spilletid.

I kampen før returkampen imod Valencia havde vi også skuffet ved at tabe 1-0 til Getafe. Igen bøvlede vi med effektiviteten, og ikke en eneste af vores 19 skudmuligheder fandt vej til netmaskerne. Heldigvis kom vi over det, og vores seneste fire ligakampe gav ni point. Vi tabte kun til Valencia på Mestalla, mens gode modstandere i form af Villarreal, Espanyol og Betis blev slået med henholdsvis 3-0, 3-1 og 2-1. Sidstnævnte har specielt i år været gode. Betis blev spået en 15. plads i starten af sæsonen, men ligger i øjeblikket placeret på 5. pladsen. I alt betyder 16 point i otte ligakampe, at vi ligger på ligaens tredje bedste position (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_table02.png) – kun overgået af giganterne Real Madrid og Barcelona.

Efter at vi endte på en forholdsvis sikker 1. plads i UEFA Cup-gruppespillet, skulle vi op imod Everton i den første knockoutrunde. En fantastisk afsluttende halv time fra Everton i den første kamp på Goodison Park skulle sende os ud i kulden. Et mål i minut 61, et i 71 og endnu ti minutter før tid gav englænderne en 3-0-sejr, og da vi på hjemmebane ikke formåede at udnytte et overtag og måtte forlade Vicente Calderón efter en 0-0-kamp, måtte vi tage afsked med UEFA Cuppen.

Har ikke fået kommenteret denne her flotte, flotte blog endnu. Jeg er generalt "fan" af dig, når du skriver blogs. Dit sprog og layout udføre du til punkt og prikke. Man kan ikke sætte en finger på noget af det du har lavet indtil videre. Dine updates er små, og nemme at komme igennem. Det er dejligt. Klub valget er også meget spændende.

Savner også lidt et ss af din taktik. (;

Otte ligakampe er spillet siden sidst, og vi nærmer os afslutningen på april. Det lysner gevaldigt i Atlético Madrid, hvem der i øjeblikket tager overskrifterne i Madrid; Real Madrid ligger under Atlético med fem runder igen.
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_reymax.png[/img][/float]
Da der senest blev rapporteret fra Madrid af, havde vi netop slået Betis med 2-1. Den sejr blev der i den grad fulgt op på. Almería blev uden store problemer slået med 2-1, inden Racing løb ind i en sæk på 5-2. Nu måtte Murcia (1-0), Osasuna (4-1), Deportivo (3-1) og Mallorca (1-0) alle lægge sig ned for kaptajn Maxi Rodríguez og co., inden der ventede to vitale opgør imod Barcelona og Real Madrid. Vi var overraskende gode i begge opgør. I første kamp på Camp Nou bragte Reyes os foran efter kun tre minutter, og derefter var det en jævnbyrdig kamp, dog med et lille overtag til os, hvis man tog et kig på statistikkerne. Desværre skulle vi ikke få øget føringen – i stedet fik Ronaldinho med tyve minutter igen udlignet på straffespark. Kampen endte 1-1, hvilket i sandhed var acceptabelt.

Nu ventede lokalopgøret imod Real Madrid. Igen skulle vi opleve at føre. Agüero bragte os i front, Raúl udlignede, Agüero gjorde det til 2-1, Raúl udlignede. En gammel konge samt en kommende konge havde taget opmærksomheden i en underholdende første halvleg. Kampen indeholdt ikke flere scoringer, og endnu et fornuftigt resultat var i hus. Det er ikke mindst et godt resultat, fordi vi nu ligger fem point foran både Valencia og Real Madrid. 2. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_tabel03.png) er vores – forhåbentlig kan vi blive siddende her.

Efter en lidt mærkelig afslutning, hvor vi den ene dag ikke kunne finde vej til netmaskerne, og den anden dag kunne banke den ene scoring efter den anden ind, er min første sæson i Atlético Madrid nu færdigspillet.

Otte dage efter vores 2-2-kamp imod Real Madrid skulle vi op imod endnu en svær modstander. Navnet var Sevilla, men da det var på eget græs, var frygten ikke så stor. En vis spiller skulle gøre frygten endnu mindre. Der var kun spillet 21 minutter, da Sergio Agüero havde scoret – og hold så fast på de briller, som du måske for svært ved at stole på nu – fire kasser og i realiteten lukket kampen. Gæsterne fra Sevilla skulle få scoret to gange, hvorfor slutresultatet var 4-2.
[float=left][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_aguero03.png[/img][/float]
Nu løb vi ind i to 0-0-kampe. Efter at have vundet skudstatistikken 23-1 ude imod Levante måtte vi tage til takke med et point, inden vi imod Athletic i en noget mere jævnbyrdig kamp også fik et point. Nu blev målnæsen dog fundet igen – specielt hos Agüero. Igen scorede han fire mål, da vi slog Zaragoza i andensidste runde med 6-0. Diego Forlán, som kom ind i stedet for øjeblikkets mand, scorede de to sidste mål i afklapsningen. Sejren betød, at vi skulle tabe i sidste runde, samtidig med at Valencia skulle vinde for at tabe 2. pladsen.

Det skulle heldigvis ikke blive tilfældet, i og med at vi spillede 1-1 imod Recreativo, mens Valencia med et 1-0-nederlag måtte overlade 3. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_table04.png) til Real Madrid. Agüero var atter målscoreren imod Recreativo, og han blev dermed ligatopscorer med 26 mål – tre foran både Uche og Eto’o. Den argentinske guldfugl modtog også Golden Boot – Huntelaar og Uche fulgte på henholdsvis anden og tredje pladsen.

Udover Agüero var Rodríguez, Forlán, Pablo, Raúl García, Simão blandt spillerne, der gjorde det godt i løbet af sæsonen. Den samlede oversigt for truppen kan ses her (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_squad02.png). Nu skal der jagtes spillere til den nye sæson, så vi kan forbedre vores europæiske situation og ikke mindst vores nationale.

Tak for den fornemme kommentar. :)

Min formation ser således (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_tactic.png) ud. På udebane har de to offensive midtbanesspillere pil ned i stedet for op. Jeg har fire hjemmebanetaktikker og fire udebanetaktikker. Kun mentaliteten er forskellen på de fire taktikker på både hjemme- og udebane. Forskellen på hjemme- og udebane er ting som bredden og afskærmningen.

Det er det system, jeg kører med i øjeblikket, og jeg er endnu ubesejret med det.

Rigtig flot update, & flotte resultater, må man da sige.

Det var ellers en del taktikker du bruger - Jeg brugte selv din Wonder defense, hvor jeg var ubesjeret i 17 kampe i Manchester United. Så man må da sige du er en ægte taktikker. (:

Tak igen - og skide lækkert at høre at taktikken kører for dig. :)

Så er vi atter klar til at tørne ud i Spaniens bedste række – denne gang med en forbedret trup, en sølvmedalje i bagagen samt en Champions League-billet.
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_baptista.png[/img][/float]
Det var glædeligt, da bestyrelsen oplyste transferbudgettet til den nye sæson. Beløbet var optimalt for mig, nu skulle de rigtige spillere bare findes. Nuri Sahin og Javi Martínez, som vi også jagtede sidste år, var blandt andre på ønskelisten, men heller ikke i år skulle de blive de heldige vindere af en billet til Vicente Calderón. Nihat, Iaquinta, Saviola og Bianchi var også inde i billedet. Specielt sidstnævnte havde set frem til at anskaffe mig. I stedet skulle det blive til tre andre navne.

Det første levende billede var Mathieu Flamini, som blev sikret gratis. Franskmanden vil højst sandsynligt gå ind og erstatte Motta som den opryddende skikkelse på holdet. Den næste i rækken blev hentet fra lokalrivalerne, Real Madrid. Júlio Baptista, som i sidste sæson sad en del på bænken, skiftede for £13.000.000 Real-trøjen ud med Atléticos. Med afgangen af Maxi Rodríguez til Chelsea var indkøbet af offensive Baptista oplagt. Maxi har ikke været den eneste, der har forladt os denne sommer. Diego Forlán skiftede til Milan for £8.000.000, og vi stod dermed og manglede en angriber. Inden længe stod Oscar Cardozo klar til Atléticos stribede trøje, og sammen med Agüero (som til tider kan rykkes ned på den offensive midtbane) og tilbagevendte Braulio skal han nu kæmpe om den enlige angrebsposition.

Braulio er ikke den eneste, der kan forvente spilletid efter at være vendt tilbage fra et lejemål. Maniche spillede i sidste sæson for Inter og skal nu vise sine evner på Vicente Calderón.

Rigtige gode indkøb og et stærkt hold du har fået. Du kunne måske bruge en ny højreback. Men ellers en rigtig god update.

Efter en fantastisk start, der kunne tyde på, at der var noget rigtig stort på vej i Atlético Madrid, er det begyndt at gå en anelse ned ad bakke, og vejen mod guldet ses igen ikke så let ud.
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_braulio.png[/img][/float]
Det startede, som vi havde ønsket, og som vi frygtede ikke ville ske. Vi lagde ud på Ramón Sánchez Pizjuán i Sevilla, og det begyndte fornemt. Reyes bankede os foran efter 11 minutter, og da dommeren havde fløjtet af havde Cardozo med ti minutter igen øget til 2-0 i sin debutkamp. Tre point var på kontoen, og yderligere tre blev sat ind, da de forsvarende mestre fra Barcelona gæstede os. Efter en fantastisk indsats, hvor vi utallige gange havde testet Barcelona-keeperen vandt vi 2-1 efter et mål hver fra Pablo og Agüero. To svære opgør var overstået – og det med maksimalt udbytte.

Nu skulle vores målmand, Leo Franco, dog midlertidigt anskaffe sig en skade, hvilket tydeligvis havde betydning for to kampe. Mallorca havde ikke synderligt svært ved at passere vores stakkels andenmålmand, og efter 21 minutter stod det 3-1 til hjemmeholdet. Agüero havde ellers bragt os i front, og da Reyes efter godt en halv time reducerede til 2-3, var håbet om point bestemt stadig til stede. Men flere mål skulle det ikke blive til, og Mallorca tog alle tre point. Samme problem gjorde sig gældende imod Marseille i vores Champions League-gruppe (som udover dem indeholder Basel og Arsenal). Franskmændene skulle bruge færre chancer end os til at score på grund af keeperforskellen, og derfor måtte vi nøjes med et point efter en 2-2-kamp, hvor Agüero og Braulio havde slået til.

Nu var Leo Franco tilbage på målet, og det gav fem sejre i træk. Almería og Deportivo blev slået med henholdsvis 3-0 og 2-1, inden Zaragoza blev ydmyget på Vicente Calderón. Fire Cardozo-mål, to af Baptista og en enkel fra Agüero lå bag ind 7-1-afklapsning i sidste års nr. 7. Efter blandt andet to mål af Braulio blev Basel slået med 4-0 i 2. runde af CL-gruppespillet. Sidste hold, der fik ørene i vores sejrsmaskine, var Cádiz. Cardozo var atter på spil med et hattrick, der gav os en 3-2-sejr.

Men så skulle vi løbe ind i to omgange tæv. Det blev til et yderst overraskende 3-1-nederlag til Getafe på eget græs, før Betis bankede os med 3-0 på udebane. Senest er det blevet til en acceptabel uafgjort hjemmekamp imod Arsenal på 0-0. Nu må vi bare tilbage på hesten og forbedre den 5. plads, som vi i øjeblikket ligger på i ligaen. Med invidualister som Agüero, Braulio og Cardozo, som til sammen allerede har scoret 19 mål, burde det være muligt.

Der har været små forbedringer i Atlético Madrid siden sidst. Vi taber stadig til rimeligt upåagtede mandskaber, som vi skal slå, hvis vi skal i den absolutte top. Det hele har dog ikke været gråt og trist, og vi er blandt andet blevet klar til næste Champions League-runde.
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_calderon.png[/img][/float]
Racing og Valladolid har stået for choksejrene imod os i ligaen, mens Valencia, der i øjeblikket sammen med Barcelona ligner et mesterhold, slog os med 3-2 på Mestalla, hvilket man kunne forvente. Vi tabte 2-1 til Racing og 1-0 til Valladolid – begge gange var ineffektivitet skyld i vores pointtab.

Men så er det heller ikke meget værre. Vi har tævet Real Madrid med 3-0, smadret Espanyol med 7-0, trampet Villarreal ud af Vicente Calderón med en 5-2-sejr og ellers vundet sikkert imod Celta, Málaga og Murcia. Aguëro har som sædvanligt vist tænder over disse kampe, men Cardozo er manden med flest mål. Med 17 mål deler han topscorerlistens 1. plads med David Villa. Villas mandskab, Valencia, må tage til takke med en 2. plads, mens vi ligger på 4. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_tabel05.png) – overgået af Betis, Valencia og Barcelona.

Topscorer Cardozo var dog ikke med, da vi slog Vecindario med 10-1 i 4. rundes første kamp. Her var det Simão og Reyes, der tog overskrifterne med to mål hver. Dermed skal en del gå galt, hvis ikke vi avancerer til 5. runde. Meget behøver ikke gå galt i Champions League, for her er vi allerede videre til den første knockoutrunde. Vi fik 0-0 imod Arsenal på hjemmebane, det gjorde vi også udebane, før Marseille og Basel blev slået med henholdsvis 2-1 og 5-1. Det sikrede os en 2. plads i gruppespillet. En plads der giver billet til ottendedelsfinalen, hvor vi har trukket italienske Inter.

Det er noget af en blog, du har gang i her. Skriftligt er det lige i skabet, og det samme kan siges om opsætningen. I øvrigt er dit Atlético-hold efterhånden blevet rigtig godt, og så er resultaterne vel heller ikke til at klage synderligt over.

Viva Atlético!

Meget enig med Rosso, dog så jeg gerne, at du gav dine billedere én gang "Sharpen" :)

Tak for ordene, begge. :)

Hvad menes med "Sharpen"?

Altså, i photoshop, kan man gøre billederne skarpere, ved at gå ind i filter -> Sharpen -> Sharpen. Det gør som sagt billederne skarpere, og det kunne være sjovt at se, om det ville forbedre bloggen.

:)

Synes faktisk, at mine billeder er skarpe, og det er det, der gør dem gode. Det er jeg også blevet gjort opmærksom på. En anden ting er, at jeg ikke har photoshop.

:)

Synes godt de kunne være lidt mere skarpe/tydeligt, men dine billeder har høj kvalitet, det er slet ikke det.
Og da du har Photoshop, kan jeg da godt se, at det ville blive svært. :P

Vi har nu spillet 15 kampe i det nye år, 2009, og jeg synes næsten, at jeg kan stille mig helt tilfreds med vores udbytte. Der har stadig været nogle utroligt frustrerende resultater, præcis som der også har været nogle fornuftige resultater – og heldigvis er der flertal af sidstnævnte.
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_cardozo.png[/img][/float]
Lad os starte med den spanske cupturnering, hvor det, trods det alligevel ligner et exit nu, er gået fornemt. Efter 10-1-sejren imod Vecindario på udebane slog vi dem 2-0 hjemme og var uden problemer videre. Der var heller ikke synderligt store problemer, da vi mødte Getafe i 5. runde. Vi vandt 2-1 ude og 3-1 hjemme og var nu klar til kvartfinalen imod Sevilla. Over de to kampe imod Sevilla kreerede vi intet mindre end 51 afslutninger. Mærkeligt nok skulle det kun give en samlet sejr på 3-2, efter at vi mod et meget effektivt Sevilla-hold tabte 2-1 på udebane. Vores succes i cupturneringen blev dog hurtigt sat på standby, da Barcelona bankede os 3-0 på Camp Nou i semifinalens første kamp. Igen spillede holdenes skarphed kraftigt ind: Vi vandt skudstatistikken, men Barcelona vandt alligevel med overbevisende cifre. Det ser dermed utroligt svært ud forud for returkampen.

I ligaen er vi ubesejret siden årsskiftet, hvis man ser bort fra et dumt 2-1-nederlag til Athletic. 16 afslutninger imod Athletics ni var ikke godt nok til et eneste point, hvorfor vi måtte lide nederlaget. Vi dummede os også kraftigt, da vi lukkede to mål ind i minut 90 ved en 3-1-føring ude imod Almería. Reyes, Pernía og Cardozo havde sammen skabt en 3-1-føring, men Almerías Kepa skulle med to 90-scoringer udligne kampen.

Udover de to kampe har vi spillet ni ligakampe, hvor af syv af dem gav af sejr. Vi spillede uafgjort ude imod Barcelona og Real Madrid med henholdsvis 1-1 og 2-2. Ellers har vi blandt andet slået Racing, Deportivo og Zaragoza med 4-1. Over disse tre kampe scorede Cardozo i alt fire mål, og han er virkelig målkongen i spansk fodbold i øjeblikket. Han ligger nr. 1 på topscorerlisten med et enkelt mål mere end Eto’o, som har scoret 23 mål. Angriberen har medvirket flot til den øjeblikkelige 4. plads (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_tabel06.png) i ligaen.

Denne periodes helt store nyhed finder vi i Champions League. Vi trak som bekendt Inter i turneringens første knockoutrunde. Første kamp på Vicente Calderón skulle blive en god lang omgang underholdning for de godt 55.000 tilskuere. Agüero og Reyes smadrede i fællesskab Inter-forsvaret og med to mål hver og endnu et fra Baptista, stod de bag en 5-2-sejr over italienerne. Og da Agüero efter blot seks minutter scorede til 1-0 i returkampen, lignede det kraftigt en overraskende kvartfinalebillet til Atlético Madrid. To Inter-mål, inden minut 20 var omme, satte dog spændingen ind igen. Men Inters drømme skulle blive slukket i anden halvleg. Først scorede Baptista og dernæst Reyes, hvilket sikrede os en 3-2-sejr og en samlet sejr på 8-4. Engelske Arsenal er modstanderen i næste runde, og vi går helt sikkert efter endnu en overraskelse.

Seks kampe er spillet siden sidst, og det tegner til en flot sæsonafslutning i Atlético Madrid.

Eneste minus er, at vi kun fik 3-3 i returkampen imod Barcelona i cupturneringen, hvilket som bekendt ikke var nok, efter at vi tabte 3-0 på udebane. Heldigvis har resten af vores kampe givet god succes.
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_clars.png[/img][/float]
Tre kampe er spillet i ligaen; alle tre blev vundet. Vi slog Betis 3-1, Valladolid 4-1 og Villarreal - efter et fantastisk comeback fremført af Cardozo - 4-2. Vi var bagud 2-1 imod Villarreal, da der resterede fem minutter. Herfra valgte en indskiftet Cardozo at score tre kasser og sikre alle tre point. Ni point ud af ni mulige har betydet, at vi har indhentet Real Madrid, og nu ligger på 3. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_tabel07.png).

Også i denne opdatering finder vi den største og bedste nyhed i Champions League-turneringen. Efter et 2-1-nederlag på Emirates Stadium i London til Arsenal i første kvartfinalekamp, var vi tvunget frem på banen, da vi indtog Vicente Calderón til returkampen. Vi ejede kampen – præcis som vi havde håbet på. Pablo åbnede allerede efter et minut, inden vi måtte vente godt 50 minutter på næste scoring. Nu skulle de dog også komme hurtigt. Baptista scorede i minut 55, Reyes i 58 (de tog havde dermed gjort det onde mod deres tidligere klub) og Agüero i 67 og så førte vi pludselig med 4-0. Dermed betød Arsenals reducerende mål i overtiden ingenting, og vi blev klar til semifinalen, hvor ingen andre end Barcelona er modstanderen.

Ser godt ud SirToby O0

Fantastisk skriftlig, og kan godt lide den enkle opsætning :)
Du ordner lige Barca i CL, ik? Godt, det er en aftale ;)

Min anden sæson i Atlético Madrid er slut, og afslutningen var ikke så god, som vi havde lagt op til, at den kunne blive. Heldigvis var det ikke noget, der kom til at koste meget dyrt på nogle måder.

Trods nogle lidt sløje – og i den grad også uheldige - resultater i den sidste fase af ligaens kampe holdt vi vores 3. plads (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_tabel08.png) med et enkelt point ned til Real Madrid. Vi forbedrede os kraftigt på den målscorende front og scorede intet mindre end 102 mål. Desværre forbedrede vi også ikke rent pointmæssigt, selvom vi med to kampe igen lå til at slå sidste års 79 point. Her ødelagde to 2-2-kampe det nemlig. Først gjorde en af ligaens helt store spillere, Murcias Henok Goitom, det surt for os med to mål imod os, inden vi yderst overraskende kun fik 2-2 hjemme imod Athletic efter at have domineret fuldstændig. Vi vandt skudstatistikken 20-4, men et mål i minut 90 fra Athletic skulle blandt andet ødelægge det for os. Før disse to opgør havde det ellers set fornuftigt ud. Vi vandt blandt andet 5-0 over Celta og 4-1 over Valencia, men vi måtte i sidste ende konstatere, at heldet ikke skulle være på vores side.
[float=left][img ]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/thumb/c/c1/Atletico_Madrid_logo.svg/125px-Atletico_Madrid_logo.svg.png[/img][/float]
Og så til Champions League, hvor der ventede to brag imod Barcelona. Første kamp på Vicente Calderón endte 1-1 og kunne tyde på lidt svaghedstegn imod Barcelona. Agüero stod vores ene scoring, og hvis vi også havde ham klar til returkampen, var jeg ikke tvivl om, at vi kunne avancere til finalen med lidt held. For eksempel det held som vi havde, da vi slog Inter med 3-2 i Italien.

Júlio Baptista bankede os i front efter 36 minutter på Camp Nou – håbet voksede. Et knald af et skud fra Iniesta i første halvlegs overtid skulle dog midlertidigt sætte tingene lige igen. 11 minutter inde i anden halvleg gjorde Iniestas makker på midtbanen, Xavi, det til 2-1 for hjemmeholdet. Et mål ville gøre det for os – men Barcelona var ikke færdige. Med et kvarter igen lukkede og slukkede Thierry Henry og sikrede Barcelona finalebilletten. I finalen skulle de møde Real Madrid, hvorfor man måtte sige, at det havde været Spaniens år ude i Europa. Barcelona vandt i øvrigt finalen efter straffesparkskonkurrence.

Dermed lykkedes det heller ikke i anden forsøg at hente mesterskabet til Atlético. Håbet om at det kan ske i næste sæson er dog stort, da jeg regner med god hjælp fra bestyrelsen efter vores CL-eventyr. Oscar Cardozo så jeg i år som årets spiller, hvilket supporterne var enige i. Sergio Agüero og José Antonio Reyes var heller ikke til at grine af. Et fuldt overblik over holdet kan ses her (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_squad03.png). Nu skal jeg atter ud på transfermarkedet for at finde forbedringer til Atlético Madrid.

Tredje og sidste forsøg på at hente det spanske mesterskab med Atlético Madrid er sat ind. Bestyrelsen tror helt sikkert på det, og med den bunke penge de har lagt til rådighed, hjælper det også lidt på min tro på guldmedaljer.
[float=left][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_albiol.png[/img][/float]
Allerede inden transfervinduet åbnede, havde jeg sikret mig fire spillere. Fire spillere der kostede mig et stort rundt nul. Der var tale om Manuel Da Costa fra Fiorentina, Arsenals Tomas Rosicky, Real Madrids Ruud van Nistelrooy og sidst César Arzo fra Villarreal. Fire habile spillere, dog er det kun Da Costa og Rosicky, der kan forvente at få en god mængde kampe.
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_nihat.png[/img][/float]
Nu skulle jeg ud på transfermarkedet og spendere penge, som der i den grad var nok af. Første spiller, der blev præsenteret i Atlético-trøjen, var Raúl Albiol fra sidste års to’er, Valencia. En fremragende central forsvarsspiller, der ikke skal frygte for sin spilletid. Næste skud på stammen var Angelo Palombo, som i øvrigt kostede godt det samme som Albiol: £15.000.000. Den italienske arbejdsmaskine er den ideelle oprydningsmand på vores hold.

Nihat og Mickaël Chrétien er de foreløbigt sidste, vi har forstærket vores hold med. Nihat var lige typen, vi søgte, da han både kunne spille offensiv midtbanespiller og angriber. Chrétien er en dygtig højre back, og han vil være førstevalget fremover. Faktisk behøvede vi slet ikke at stoppe med vores indkøb her. Kæmpe store stjerner som Fabregas, Ronaldo, Silva, Babel, De Rossi og Ben Arfa var alle inde i billedet på et tidspunkt. I tilfælde af et salg af Agüero, som lå meget nærliggende, kunne en – måske to – af disse navne være blevet sikret.

Truppen som den ser ud nu:

^GK Leo Franco
^GK Roberto

^DR Mickaël Chrétien
^DC Sylvain Armand
^DC Manuel Da Costa
^DC Raúl Albiol
^DC César Arzo
^DL Mariano Pernía
^DR Giourkas Seitaridis
^DR Juan Valera
^DL Antonio López

^DM Angelo Palombo
^DM Mathieu Flamini
^DM Thiago Motta
^AM Simão
^AM Nihat
^AM Tomas Rosicky
^AM João Moutinho
^AM Júlio Baptista
^AM Sergio Agüero
^AM José Antonio Reyes

^ST Braulio
^ST Oscar Cardozo
^ST Ruud van Nistelrooy

Det må man sige. Rigtig gode indkøb og en god bredde, hvilket må betyde at du helt sikkert er "Contender" til mesterskabet i år.

God blog. Det er god nem læsning, uden alt for meget ævl, så man bliver træt i hovedet af at læse det!

Jeg må give StormQ ret ved at sige at du med dette hold burde være med i mesterskabskampen hele vejen til den bitre/søde ende.. Det er dejlig læsing og dejligt overskueligt.. KIU

Efter en perfekt start på sæson har vores to seneste kampe ødelagt moralen lidt. Opgørene bragte nemlig to meget frustrerende resultater.
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_rosicky.png[/img][/float]
I skikkelse af sidste års tredje plads skulle vi ud og kvalificere os til Champions League. Genoa var højst overraskende endt på 4. pladsen i den italienske Serie A, og da vi trak dem, kunne vi frygte, at det ikke ville blive så let. Første kamp vandt vi med spinkle 1-0 på vores hjemmebane. Manuel Da Costa stod for målet, der blev scoret efter 79 minutter. Sejren var fuldt fortjent og burde have været større. Heldigvis satte vi tingene på plads på udebane. En Albiol-scoring, to mål af Rosicky samt en enkel af Agüero var bag en 4-2-sejr i Italien. Vi blev dermed klar til gruppespillet, hvor vi trak Chelsea, Anderlecht og Bordeaux. Sidstnævnte var vores første modstander. Det blev ikke den sværeste opgave, uden at det var helt let, men vi fik da skrabet en 2-0-sejr hjem. Et selvmål og en enkel pind af Reyes stod bag.

Ligaen startede som Champions League; med tre sejre. Betis blev slået i vores første ligakamp med 3-1, inden Recreativo stod for skud. To Da Costa-mål sikrede en 2-0-sejr, og portugiseren har i det hele taget givet et fremragende indtryk. Fire mål og to assists har han stået for i de første otte kampe. Sidste modstander i vores sejrsstime var Real Sociedad. Et hattrick fra målsluger Cardozo lagde grund til en 3-0-sejr over oprykkerne.

Nu skulle stimen dog ødelægges. Trods et bombardement imod Espanyols mål måtte vi tabe en udebanekamp imod Barcelona-klubben med 2-1. Vi skulle bruge 23 afslutninger til at score et mål, mens Espanyol brugte ni til de to mål, der gav dem de tre point. Rollerne var byttet om, da vi mødte Valencia. Denne gang var vores modstander de skarpeste, men det skulle desværre ikke betyde, at vi havde heldet med os. David Villa sikrede i overtiden en 1-0-sejr til Valencia. Dermed kan vi ikke konkludere meget ud fra sæsonstarten. Pointene burde have været flere – for spillet var der – men nu står vi med kun ni point efter fem kampe.

Atlético Madrid viser i øjeblikket et potentiale, der kan sikre dem det spanske mesterskab. Vi slår de helt store klubber, ydmyger outsiderne, men heldet er sådan set stadig fraværende.

Efter vores skuffende 1-0-nederlag til Valencia gik vi ud og smadrede Villarreal med 4-1. Så var vi tilbage på sporet, og vi fik da også hentet to sejre i det næste par kampe, da Anderlecht blev slået med 4-1 og Celta med 2-1. Men så skulle det blive til et af de velkendte - og underlige - nederlag. Vi havde siddet på alt hjemme imod Valladolid, da de på deres første skud bringer sig foran efter 59 minutter. Vi formåede ikke en gang at få udlignet og måtte lide et pinligt nederlag.
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_vnistelrooy.png[/img][/float]
Nu skulle vi midlertidigt tabe 4-1 til Chelsea i Champions League, men siden da er det kørt på skinner - i hvert fald rent spillemæssigt. Zaragoza blev slået med hele 6-1 efter en god holdindsats, der fik Nihat (2), López, Cardozo (2) og Albiol på måltavlen. Fire dage efter blev det til et meget populært resultat. På Santiago Bernabéu spillede kampens helt store spiller, Sergio Agüero, og co. en fantastisk kamp, og Real Madrid blev slået med 3-1 efter et mål fra Albiol og to fra Agüero.

Nu kørte det virkelig for os, men hvad skulle så ske? Uheldet og ineffektiviteten ramte os igen - denne gang hårdere. Vi var kommet foran tidligt hjemme imod Athletic ved Nihat, og derefter lignede det bare et spørgsmål om, hvornår næste mål kom, og hvor stor sejren skulle blive. Vi skød og skød, da Athletic efter 70 minutter var på et sjældent visit på vores banehalvdel og scorede. Skudstatistikken sagde 22-5 i vores favør; kampen endte 1-1.

I en underholdende kamp fik vi i 4. runde af gruppespillet 3-3 imod Chelsea i London efter en sen scoring fra Ruud van Nistelrooy. I 5. runde har vi tabt med 2-1 til Bordeuax i en lidt ubetydelig kamp. Der er ingen tvivl om, at vi avancerer til ottendedelsfinalerne. Vores to sidste ligakampe endte flot ud. Barcelona blev slået med 2-0 på Vicente Calderón, og ude imod Racing vandt vi med 3-0. Disse fornemme resultater betyder, at det står meget lige imellem top fire (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_tabel09.png) i Spaniens bedste række.

Fan-tas-tisk blog du har gang i her Toby.
I mine øjne siden bedste pt. Jeg tror på guldet i år, og med de indkøb du har foretaget dig kunne du nemt også snuppe en god placering i Champions League.

Tak for de dejlige ord, Møller - lækkert at høre du også er med.

Bravo, endnu en glimrende opdatering. Du har været meget klog på markedet, og dit køb af Raúl Albiol kan ikke roses nok. Derudover er det stort, at du har hentet Tomas Rosicky og Ruud van Nistelrooy ”gratis”.

Ydermere er jeg stor fan af din opstilling og alt andet er også fejlfrit. Dog er det idéen til spillet, jeg er helt vild med, og det kunne godt tænkes, at jeg startede sådan et spil op, ved siden af mit München-save. Så er det jo også altid sjovt at se, om man kan klare det bedre end sin ”sidekammerat”. Held og lykke; Atlético Madrid for Champions!

Tak for ordene. :)

Jeg noterede mig lige, at du spiller med Zaragoza. Er det så det spil, du kører ved siden af dit Bayern-spil?

Korrekt.

Hold kæft det er klasse, SirToby!
Nu har jeg læst det hele igennem, og det er fantastisk. Intet mindre!
Dine updates kan jeg rigtig godt lide, og dit layout er dejlig simpelt.. og så har du formået at bygge et stærkt Atlético hold op.
Respekt til dig!

O0

Jeg har opdaget den her blog, på en lidt anderledes måde. Nemlig da jeg skulle rate din signatur, og så blev jeg jo nysgerrig. Nu har jeg så læst den igennem, og det er høj klasse, det du har lavet indtil videre. God opsætning, og updates i den helt rigtige længde. Fortsæt det gode arbejde, jeg er allerede blevet fast læser og jeg glæder mig til at læse om dit mesterskab, og hvor du så skal hen...  :P

Vores tredje 1-0-sejr i træk har netop sikret os en 1. plads (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_tabel10.png), hvor der er tre point ned til nærmeste forfølger. Vi er ubesejret i vores seneste 14 ligakampe, og meget ser rigtig fornuftigt ud for os i Atlético Madrid.
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_1st-1.png[/img][/float]
Vi har netop spillet vores sidste kamp i januar 2010. Vi sluttede årets første måned flot af med en utrolig vigtig udebanesejr over Betis på 1-0. Fire dage forinden havde vi slået dem med 5-0 i cupkvartfinalen efter have tabt 2-0 på udebane. I ottendedelsfinalen havde vi smadret Sevilla med samlet 9-5. Nu venter Deportivo i semifinalen. Et mandskab, som ikke engang ligger i Spaniens øverste række. Klarer vi denne opgave, skal vi møde enten Racing eller Valencia i finalen.

Og det er bestemt ikke kun i cuppen, det kører på skinner. Vi afsluttede vores CL-gruppe med en 5-1-sejr over Anderlecht efter en flot holdindsats med fem forskellige målscorere og sikrede dermed 2. pladsen, hvilket betød, at vi skulle op i mod en af 1’erne fra de andre grupper. Her trak vi Liverpool, som i øjeblikket er 1’er i den engelske Premier League.

I ligaen har vi siden sidst spillet ni kampe; syv gav tre point, to gav et enkelt. Det var Mallorca og Málaga, der formåede at drille os. Førstenævnte udlignede vores 1-0-føring i overtiden til enorm frustration, mens vi imod Málaga fik 2-2 efter at have været bagud med 2-0.

Bortset fra at fem af vores syv sejre har været på 1-0 klager vi til gengæld heller ikke mere. 1-0 må vi generelt ikke være tilfreds med, selvom det i den grad er pointene, der tæller klart højest i øjeblikket – og vi har faktisk stadig ligaens bedste målscorer. Og det lader sig gøre, til trods for at vi ikke en gang har en rigtig målbomber i år. Vores topscorer er Nihat med 14 mål, og ellers følger Cardozo med 12 og Albiol med et enkelt mål færre.

Tillykke med førstepladsen, det ligner at målet kan indfries i år. Rigtig god blog du har gang, har læst med siden fra starten, men ikke været god til at smide en kommentar. Fortsæt det gode arbejde!

Nogen idé om hvor du vil hen efter denne sæson?

Tak for det. :)

Meget tyder på, at jeg havner i England. Tottenham og Chelsea ligger i øjeblikket skidt til i Premier League (tidligere var City inde i billedet), og jeg overvejer faktisk lidt, om jeg skal søge jobbet i begge klubber. Lige nu ser det ikke ud til, at andre klubber er utilfredse med deres manager.

Martsmåned nærmer sig sin ende, og vi må indrømme, at vi havde håbet på at kunne præsentere et pointforspring på seks point. I stedet skulle vi opleve tre uheldige pointtab, der var frustrerende på hver sin måde. De tre kampe skulle betyde, at vores hul ned til nr. 2 nu kun er på et point (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_tabel11.png) med otte kampe igen.
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_reyes02.png[/img][/float]
Vi fulgte fremragende op på januars slutning, der gav tre sejre på stribe, ved at vinde otte kampe i træk. Skarpe outsidere som Villarreal, Zaragoza og Espanyol blev slået, og ikke mindst vandt vi hamrende vigtigt med 2-1 ude over Valencia på en Baptista- samt en Da Costa-scoring.

To sejre over Liverpool talte denne sejrsstime også, hvilket altså betød, at vi blev klar til kvartfinalen, hvor vi skal møde Lyon. Hjemme vandt vi 2-0 efter et meget sent øgende mål fra Reyes, inden de engelske mestre blev slået med 2-1 på Anfield. Igen var det Reyes, der stjal meget af billedet med sit mål til 2-1.

Denne periode var fantastisk; vi blev også klar til pokalfinalen. Deportivo blev slået med de overbevisende samlede cifre på 7-2, hvorfor vi nu skal op imod Valencia i finalen. Det bliver min første store mulighed for at hente mit første trofæ.

Nu løb vi dog ind i den før omtalte periode. Vi fik kun 1-1 imod Valladolid, som havde en effektivitetsprocent på næsten 100. Havde vi også haft det, havde vi vundet stort. Nu fulgte den måske ærgerligste af dem alle. Hjemme imod Real Madrid scorede Júlio Baptista til 3-0 på straffespark efter 43 minutter – kampen syntes lukket. Sneijder skulle dog kort inden pausen få reduceret på et fremragende frispark, og anden halvleg var ikke en gang tre minutter gammel, da Pepe gjorde det til 2-3. Efter godt en time fuldendte Cassano vores nedtur med et udlignende mål. Hverken os eller Real Madrid formåede at score et sejrsmål, og vi havde misset chancen for at sende Real Madrid et godt stykke ud af mesterskabskampen.

Vores seneste kamp gjorde også ondt. Efter mange chancer kom vi med ti minutter igen foran 1-0 imod et Athletic-hold, som indtil da intet havde skabt. Vores føringsmål fik dem dog frem på banen, og her skulle de kun bruge en chance for at få deres mål til 1-1. Det blev scoret af Iraola i minut 90.

Det bliver en nervepirrende slutning!
Jeg krydser fingrer for dig..

O0

Det er ved at være rutine, men vi må atter konstatere, at vores ineffektivitet har kostet os. Denne gang kunne det have været stort, men i sidste ende kostede det rigtig dyrt.

Lyon var ingen stor opgave i Champions League-kvartfinalen. Vi fik et fornuftigt 2-2-resultat i Frankrig efter en yderst jævnbyrdig kamp, inden vi gjorde det færdig på hjemmebane med en 3-1-sejr. Det stod allerede 3-0 efter 40 minutter efter to scoringer fra Da Costa og en enkel fra Rosicky. Nu ventede Real Madrid, som vi samlet over sæsonens to ligakampe havde slået med 6-4.
[float=left][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_aguero04.png[/img][/float]
Real Madrid var heldige på Vicente Calderón i første kamp. De fik et hjørnesparksmål efter godt et kvarter, og så havde de stort set ikke mere. Agüero udlignede med tyve minutter igen, og kampen endte 1-1. Det var specielt utroligt, fordi vi vandt skudstatistikken med 21-4, hvor af 11 af vores var inden for målrammen, mens Real Madrid kunne ramte en gang.

Tidligere på sæsonen havde vi slået Real Madrid med 3-1 på Santiago Bernabéu, hvorfor vi bestemt troede på, at vi kunne anskaffe os finalebilletten. Igen var vi bedst; vi havde 16 afslutninger i løbet af kampen, og hvis man så på Real Madrids seks afslutninger, måtte man gå ud fra, at vi havde vundet kampen. Det var dog ikke tilfældet. Opgøret endte 0-0, og Real Madrid var klar til finalen.

I en ufattelig vigtig kamp, der ville have meget at sige i mesterskabskampen, havde vi heller ikke meget held med os. Vi mødte Barcelona på Camp Nou og havde holdt de forsvarende mestre nede på syv afslutninger, da dommeren fløjtede af. Vi havde selv testet Barcelona-keeperen ni gange, men det var hjemmeholdet, der løb af sted med en 1-0-sejr, som Lionel Messi med fem minutter igen sikrede.

Heldigvis har vi i vores seneste to ligakampe vundet med 3-2 over Racing og 2-1 over Murcia, hvilket betyder, at guldet stadig er inden for rækkevidde. Vi ligger på 3. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_tabel12.png) i ligaen med en kamp i hånden i forhold til Valencia og Barcelona.

Det bobler af spænding i Atlético Madrid i øjeblikket. En runde af ligaen resterer, og klubben har sikret sig sit første trofæ siden 1996.

Det skete, da vi på Santiago Bernabéu skulle krydse klinger med Valencia i cupturneringens finale. Vi manglede utvivlsomt en Reyes i truppen, men så vi bort fra ham, var vi klar til at hente cuptitlen - og vi lagde fantastisk ud. Vores 21-årige guldfugl, Sergio Agüero, havde ikke blot scoret efter to minutter, men også et mere, inden uret havde rundet fire minutter. Dermed var vi i front med 2-0 lynende hurtigt, og det var nu lykkeligvis op ad bakke for Valencia. De fik ikke gjort meget ved tingene, og vi forsvarede godt. Da Veloso udlignede efter 89 minutter, viste det sig at være for sent, og vi kunne række armene i vejret!
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_pic.png[/img][/float]
Dermed var selvtilliden på plads før den utroligt vigtige afsluttende del af sæsonen. Efter vores sejre imod Racing og Murcia skulle vi møde nr. 20, Eibar. Umiddelbart lignede det tre forholdsvis lette point, men vi skulle kun løbe af sted med et point. Det var specielt frustrerende, fordi vi havde 20 afslutninger, men også fordi Barcelona samtidig mistede point, og vi dermed missede en chance for at hente to point på dem.

I de næste tre kampe var der ingen slinger i valsen, og med en runde igen ligger vi nu på 1. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_tabel13.png) med et enkelt point ned til Barcelona. Getafe blev slået med 1-0, Málaga tabte med 3-1 efter to sene scoringer fra indskiftede Flamini, og Sevilla blev banket med 3-0 efter en flyvende indsats fra Agüero, som kom på måltavlen to gange. Sæsonens helt store assistmaker, Antonio López, lavede i denne kamp et assist, som bragte ham op på intet mindre end 34 af slagsen.

Spændingen er altså enorm, inden ligaens sidste runde. Barcelona skal håbe på, at vi taber ude imod Mallorca, mens de selv skal vinde hjemme over Zaragoza, hvis de vil hente deres tredje ligatitel i træk.

Shit, det er spændende.  :o

Update, update, update på denne fantastiske blog, tak. Håber du får mesterskabet, i 3. forsøg.  O0

I dag, d. 16. maj 2010, havde vi chancen for at gentage den succes, som Atlético Madrid også oplevede i 1996. Dengang vandt de både pokalen og ligaen, hvilket vi i skikkelse af cupsejren på 2-1 over Valencia også havde chancen for i dag. Sergio Agüero havde inden opgøret været ude og samle tropperne før skæbnekampen på Mallorca. Et sted, hvor vi faktisk tidligere har haft det svært. Under min ledelse havde vi endnu ikke vundet der, hvorfor det ikke tegnede alt for godt, medmindre udtrykket ”alle gode gange tre” faldt i ens smag.
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_trophy.png[/img][/float]
Vores normale venstre back, Antonio López, var vraget til kampen pga. dårlig moral op til kampen, men udover ham så vores startopstilling ud som sædvanlig. Agüero og Cardozo udgjorde fronten, på diamantmidtbanen spillede Baptista, Moutinho, Rosicky og Palombo. Bagkæden lød som følgende: Da Costa, Armand, Albiol og Chrétien. Leo Franco stod på kassen.

Fernando Teixeira Vitenes fløjtede opgøret i gang, og der gik ikke længe, før netmaskerne blafrede; Chrétien lagde efter blot to minutter en bold indover til bagerste stolpe, hvor Cardozo fra en skarp vinkel bankede bolden ind bag Mallorca-keeperen og gav os en drømmestart. Guldet nærmede sig, og det rykkede endnu tættere på, da Agüero efter en lille halv time øgede til 2-0. Igen var Chrétien i oplæggerens rolle.

Pausestillingen på Mallorca var 2-0, mens den på Camp Nou hed 0-0 – det lovede yderst godt. Jeg stillede mig tilfreds med spillerne i pausen, og det var heldigvis ikke noget, der skulle få dem til at tage for let på tingene i anden halvleg – tværtimod. Cardozo socrede efter 53 minutter sit andet mål i kampen på et frispark, og nu kunne den guldmedajle knapt nok komme tættere på.

Den kom aldrig længere væk, og vi kunne for anden gang i sæsonen løfte et trofæ (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_tabel14.png) i triumf. Denne kamp blev altså dermed også min sidste for Atlético Madrid, og jeg vil snart melde min afsked med klubben, som altså hjalp mig godt på vej imod mit mål om at vinde de fire store ligaer. Den spanske kan nu slettes fra listen, men hvor næste destination er, ved jeg endnu ikke.

Cardozo delte med sine to mål i sidste kamp klubbens indbyrdes topscorerliste. Sammen med Nihat scorede de 36 mål. Raúl Albiol og Agüero fulgte lige i hælene med 17 mål. Resten af spillerstatistikkerne kan ses her (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/atletico_squad04.png), og López’ 34 assists må utvivlsomt falde i øjnene.

Tillykke SirToby!
Glæder mig til at se næste stop..

O0 Klasse blog, virkelig.

Bliver vist ikke svært at finde en ny klub, med det fantastiske resultat du har lavet her :o Keep it up.

Tillykke Sir Toby :)
Endelig fik du din pokal med At Madrid.
Fuldt fortjent og hvilken klasseblog dette er, du holder en meget høj standard i alle updates - respekt for det.

M:ØLLER!

Tillykke Sir Toby. Dejligt at trofæet kommer hjem til den rigtige Madrid klub. Glæder mig til at se hvilket ny klub du vælger. :)

Tak for alle de pæne kommentarer. Jeg vil inden længe afsløre, hvor jeg fremover vil slå mine folder.

:)

Håber ikke du vælger Chelsea :) Du ved selv hvorfor, men vil følge med, selvom du vælger Team Russia FC

[float=right][img ]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/thumb/a/a9/Tottenham_Hotspur_Badge.png/80px-Tottenham_Hotspur_Badge.png[/img][/float]
Efter godt ti måneder som arbejdsløs, hvor en masse tilbud var blevet afvist, kom det rigtige tilbud endelig. Tottenhams formand Daniel Levy tilbød mig jobbet som afløser for Mark Hughes, der ikke levede op til forventningerne. Den tre-årige kontrakt indeholdt en flot mængde penge til transfers samt et fornuftigt lønbudget.

Der er ikke noget at sige til, at Mark Hughes måtte lade livet. Med stjernespillere som Berbatov, Montolivo, Cazorla og King havde han efter 29 runder af dette års Premier League ført Spurs til en 12. plads. Sidste år endte Tottenham på 9. pladsen, hvorfor det i den grad har været et kedeligt år for deres tilhængere – uden europæisk fodbold eller national succes.

Nu er mit mål at få flest mulige point i de sidste ni runder og med lidt held ende i top seks, som der trods alt kun er syv point op til. Jeg har denne trup at gøre godt med:

^GK Oscar Jansson
^GK Paul Robinson

^DC Troy Archibald-Henville
^DR Chris Gunter
^DL Wayne Bridge
^DC Anton Ferdinand
^DC Fernando Meira
^DC Ledley King
^DC Steven Taylor
^DL Adriano

^MR Oleg Husyev
^MC Jamie O’Hara
^MC Cristian Ledesma
^MR Aaron Lennon
^MR Santi Cazorla
^ML Jefferson Farfán
^ML Ismail Aissati
^MC Riccardo Montolivo

^ST Landon Donovan
^ST Robbie Keane
^ST Dimitar Berbatov
^ST Darren Bent

Spændende, bestemt spændende og dejligt du vælger dem istedet for ****sea :)

Held og Lykke

Rigtig spændende skifte, og med den trup og klubbens økonomi tror jeg ikke der gå længe før mesterskabet kommer til spurs.
Held og lykke i Spurs. :)

Jeg er meget utilfreds med dit klubvalg, men det var jo heller ikke tophold du ville vinde ligaer med.. :c:
Held og lykke..

Satme en lækker trup du har arvet, kan du sagtens tage højere end top6 (i næste sæson). Glæder mig til at følge dine år i England :)

Efter en skidt start, hvor det var tydeligt, at spillernes dårlige moral havde en effekt på præstationerne, tog jeg konsekvensen ved at sætte nogle af stjernerne med dårlig selvtillid på bænken og i stedet satse på reservespillere med en bedre moral. Det gav i høj grad pote, og nu er moralen pludselig i top.
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/spurs_keane.png[/img][/float]
Mine første to kampe for Tottenham var papiret svære opgaver. Ikke blot var begge på udebane, det var også imod gode modstandere i form af Aston Villa og Everton, som begge udfordrer til Champions League-pladser. Det startede ellers fornuftigt. Vi havde en 1-0-føring i pausen på Villa Park, men i kampens sidste tyve minutter slog værterne pludselig til tre gange og vandt kampen. Det blev en mindre seværdig affære imod Everton. Victor Anichebe scorede efter tre minutter, og han blev også matchvinder.

To kampe var spillet, nul point var hentet - noget måtte ske. Robinson, Berbatov og Montolivo røg på bænken og mindre prominente navne som O'Hara og Jansson var at finde i startopstillingen. Det skulle hjælpe, da vi mødte Fulham på White Hart Lane. Intet mindre end fire mål fra Robbie Keane lagde det meste af grunden for en afklapsning på 6-0 af Fulham. King og Aissati stod for de to øvrige mål.

Status er den samme, som da jeg startede: Tottenham Hotspur ligger på 12. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/spurs_table01.png). Forhåbentlig kan vi snart vinke farvel til den og begive os op ad i tabellen, inden vi i næste sæson går efter topplaceringerne.

Spillemæssigt sluttede sæsonen perfekt. Spillet flød yderst fremragende, og vi skabte en kæmpe mængde chancer. Desværre gav det ikke præcis de resultater, vi havde håbet, og det betød i sidste ende, at vi mistede chancen for at spille europæisk fodbold til næste sæson.
[float=left][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/spurs_keaneberbatov.png[/img][/float]
Vores 6-0-sejr blev fulgt op af tre sejre på stribe. Manchester City, som sluttede på 2. pladsen, blev slået med 2-1, Watford blev banket med 4-1 efter hele 31 afslutninger, før Sunderland også fik ørene i maskinen og tabte 5-2 efter flotte præstationer fra bl.a. Bent og Montolivo.

Desværre skulle vi nu miste point imod Middlesbrough efter at have misset en stor chance for at komme foran 3-2 på et straffespark. Montolivo brændte, og kampen endte 2-2. Med en sejr over Bolton i denne følgende kamp ville det se rigtig godt ud for vores chancer for komme i Europa næste år. Vi var kommet foran ved Farfán, og den føring holdt lige ind til Barnes i overtiden udlignede for Bolton. Lige præcis den scoring skulle betyde, at vi endte på 9. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/spurs_Table02.png) i stedet for 7. pladsen, selvom vi i sidste runde vandt 3-2 ude over West Ham efter en pragtkamp fra Berbatov, der ellers havde været vraget i kampene inden på grund af dårlig moral.

Nu går vi efter de øverste placeringer til næste år, og vi er allerede begyndt at forstærke os. Mere om det, når vi vender tilbage fra sommerpausen og atter skal til at spille ligafodbold.

Stensikkert sidens bedste aktive blog lige nu sammen med ″We Not Me″. Det er et rigtig godt skifte, du har taget, og så er det endnu mere spændende for mit vedkommende, da det er et hold, jeg endnu ikke har stået i spidsen for. Det bliver spændende at se, hvor langt du fører dem i næste sæson, og hvornår bloggen kommer til at hedde ″Two″.

Tak for ordene. Glæder mig også til se, hvad jeg kan føre det til i næste sæson.

Jeg vil smutte til fodbold nu, og så burde der være stor chance for, at en update finder vej til bloggen senere i aften.

Sæsonens første ligakamp nærmer sig, sommerens transfer nærmer sig enden, og der har i den grad været gang i svingdøren. Vi har både solgt og købt en del.

Ud: Cristian Ledesma - £16.000.000
Erstatning: Ahmed Barusso - £12.250.000
Cristian Ledesma røg til Liverpool, da jeg vurderede, at jeg kunne få en bedre spiller på denne position. Det fik jeg i Barusso, og så tjente klubben oven i købet en skilling samtidig.

Ud: Steven Taylor - £20.000.000
Erstatning: Arturo Vidal - £5.000.000
Steven Taylor var tredjemand i midterforsvaret i slutningen af sidste sæson, så da Chelsea kom med et fremragende bud, var jeg ikke langsom til acceptere. Ind røg Vidal til en fjerdedel af Taylors salgspris.

Ud: Santi Cazorla - £20.000.000
Erstatning: Andrea Gasbarroni - £10.750.000
Igen syntes jeg, der blev gjort et scoop her. Cazorla imponerede ikke stort i sidste sæson, hvorfor £20.000.000 for ham var svært at afvise. Gasbarroni så jeg umiddelbart som en bedre spiller, og det var fantastisk, at kunne få ham for næsten den halve pris.

Ud: Jefferson Farfán – fri transfer
Ud: Darren Bent - £5.500.000
Ud: Landon Donovan - £4.500.000
Ind: Nordin Amrabat - £9.500.000
Ind: Manasseh Ishiaku - £11.250.000
Ind: André-Pierre Gignac – fri transfer
Ind: Marvin Angulo - £7.500.000
Ind: Luigi Bruins - £10.000.000
Ind: Ilsinho - £14.000.000
Ind: Leonardo - £8.000.000

Det var så resten af vores handler, og der altså sikret hele ti nye spillere i det hele, mens seks spillere har forladt Tottenham Hotspur. Efter at vi havde sikret angriberne Ishiaku og Gignac, var angrebet meget tykt besat, og derfor måtte jeg sælge Bent og Donovan, som jeg så som de svageste led. De øvrige spillere blev sikret for at fuldende truppen, og jeg var yderst tilfreds med indkøbene. Nu synes jeg truppen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/spurs_squad01.png) er helt perfekt til mine krav.

(I beder bare om SS, hvis I har brug for det)

Sindssyge salg! Indkøbene er også helt fantastiske, og forventer mig meget af Ilsinho, jeg har gode erfaringer med.
Glæder mig til bloggen bliver Two, og med din trup in mente er det ikke urealistisk at det bliver næste sæson.  :)

Selvom vi er kommet efter det, har vores sæsonstart ikke været helt så god, som vi havde håbet på. Vi har på overraskende tidspunkter tabt point, og vi har sågar også fået en røvfuld.
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/spurs_gignac.png[/img][/float]
Sæsonens første tre kampe gav en sejrs udbytte, uden at vi dog vandt. Vi kunne hverken vinde imod Blackburn, West Ham eller Sheffield United. Et Gignac-mål var ikke nok til tre point på Ewood Park, mens heldet manglede imod West Ham. Vi havde vendt 1-0 til 1-2, men med to minutter igen fik hjemmeholdet udlignet til 2-2. Tre point var helt sikkert kravet, da vi skulle spille sæsonens første hjemmekamp imod Sheffield United. Desværre blev det til en sløj præstation, og kampen endte 0-0.

Bortset fra en ordentlig sæk på 5-1 givet af Manchester City, er vi kommet tilbage på sejrssporet. Fulham blev banket med 3-0, Everton blev slået med spinkle 1-0, inden Middlesbrough måtte give fortabt efter en 2-1-sejr til os. Det blev også til en pligtsejr over Millwall på 2-0 i Carling Cuppens 2. runde.

Den nye mand, André-Pierre Gignac, har utvivlsomt været startperiodens bedste mand. Han har generelt spillet ganske fornuftigt og har scoret seks mål i otte kampe, hvor af han kun startede inde i fem af dem. Ellers har Arturo Vidal og Anton Ferdinand gjort det flot i midterforsvaret - bl.a. med to mål hver.

Dejligt med nyt fra nord. Interessant blog og et koncept, jeg selv vil prøve af, når jeg engang bliver træt af mit nuværende spil.

Mht. sæsonstarten er al begyndelse jo som bekendt svær - og med så stor udskiftning i truppen er det jo ikke unormalt at smide nogle point - så jeg er skam fortrøstningsfuld på dine vegne og ser store resultater i vente!

Keep up the good work!

Tottenham Hotspur. En klub man ikke skal regne med, at ender på fortids 9. pladser. I år bliver der spillet om europæiske fodbold til næste sæson, og hvis meget går vel, skal Spurs til næste sæson spille Champions League.
[float=right][img ]http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/spurs_berbatov.png[/img][/float]
Hvis det skulle ske, lader niveauet også til at være på plads. Siden sidst er modstandere som Liverpool og Chelsea sendt fra White Hart Lane med nul point med hjem, men desværre må vi også konstatere, at bundniveauet burde forbedres. Udover vores tåbelige 5-1-nederlag til City i starten af sæsonen, har vi fået to store sække på 3-0 og 4-1 imod henholdsvis Arsenal og Aston Villa. Begge gange var det på udebane, og generelt har vi været langt bedre hjemme end ude. Kun en gang har vi tabt point hjemme ud af ni kampe, og det var, da vi spillede 0-0 imod Sheffield United.

Vi er halvvejs igennem ligaen og er netop hoppet ind i år 2012. 5. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/spurs_table03.png) er status, og det kan vi takke mange for. André-Pierre Gignac har været fantastisk. I alt har han scoret 16 mål, 14 af dem har været i ligaen, hvor han kun er startet inde 11 gange. Desværre har han på det seneste været skadet, hvilket har betydet, at Berbatov har måttet tage over. Det har han gjorde fint med fire mål i fraværet - to af dem i 3-1-sejren over Liverpool.

Riccardo Montolivo har ligeledes været en fornøjelse at følge. 12 assists og seks mål kan han indtil videre tælle på sin personlige statistik, hvilket han næppe er utilfreds med. Han var bl.a. i assistrollen, da vi blev slået ud af Carling Cuppen af Manchester United med 3-2. Dermed har vi udover ligaen kun FA Cuppen tilbage. I 3. runde møder vi Crystal Palace.

Jeg tror sgu, jeg vil holde en pause fra dette spil efter godt fem sæsoners troskab og i stedet vende tilbage til LLM-verdenen, hvor det til tider er sjovere.

Bloggen er næppe lukket endnu, da netop dette spil er sådan et, man nemt kan vende tilbage til.

Nu har jeg læst hele din blog, lige fra du startede med A. Madrid, til du startede den nye sæson med Tottenham, og jeg er meget begejstret! Sindsyg flot blog, og jeg har kun ros til overs! Godt arbejde!

Keep on the good work!

Jeg vil dog lige spørge om hvordan du fik så mange penge fra start? I mit spil med At. Madrid, har jeg godt og vel 50Millioner DKK, så derfor vil jeg lige høre om der er et lille *fif*? :):):):)

Jeg husker det ikke rigtig, men kan forestille mig, at jeg har spurgt bestyrelsen om ekstra penge samt overført penge fra løn- til transferbudgettet.

Og tak for ordene.

:)