Titel: Velkommen til Lower League Management Oprettet af: vondracek 08 Jun 2008, 21:04 LOWERLEAGUEMANAGEMENT
Hvad er LLM? – LLM er en forkortelse for Lower League Management, som er en spillestil, der ikke blot handler om at føre Leeds op i Premier League, men om gøre dit spil så realistisk, som Football Manager tillader det. Er du træt af at vinde samtlige trofæer med dit uovervindelige Real Madrid-mandskab eller træt af at kende til alt, hvad der har med taktikker at gøre, så er Lower League Management lige noget for dig. Denne spillestil er ikke for alle, der har Football Manager i cd-rom-drevet, men for dem, der har lyst til variation og udfordring, og dem byder vi meget velkommen til. Hvis du derfor har lyst til at afprøve dine kræfter af inden for Lower League Management, så er du kommet til det helt rigtige sted. Her vil du kunne dele dine erfaringer med andre, diskutere en masse inden for denne spillestil samt en masse andre spændende ting. Lower League Management oprindeligt skabt for at gøre alting selv – uden hjælp, uden brug af snydeprogrammer og uden nogen form for praleri af sit hold, spillere, eller hvad du nu har formået at få succes med. Når det er sagt, så er det selvfølgelig acceptabelt at der diskuteres almene LLM relateret ting. Hvis du derfor vil kalde dig selv for en rigtig Lower League Manager, så skal det foregå på retfærdighedens vis, og lykkes det af få succes, så er det dét, der senere hen ikke blot vil gøre dig til en manager, men manageren. Dette kan gå hen og blive en lang proces, og uden hjælp kan den blive svær at fuldende. Det sker oftest, at man virkelig har lyst til at søge hjælp, men dette er strid mod regler, og derfor skal følgende regler følges på dette forum: - Man må ikke anbefale spillere - Man må ikke anbefale taktikker - Man må ikke anbefale træninger - Man må ikke poste screenshots, der har til formål at hjælpe andre brugere Hvis du har lyst til at prøve denne spillestil for første gang nogensinde, og aldrig før har hørt noget om LLM, så skal du være opmærksom på, at der er visse regler, som skal følges. Disse kan måske gøre dig skrækslagen og få lysten til dit Barcelona save tilbage, men reglerne vil sørge for, at der bliver tilføjet så meget realisme som muligt - Man må kun finde spillere via sin scout - Man skal have sat 'maskér spilleregenskaber' til, når man starter sit save - Man skal sende et jobopslag for at finde trænere og lignende til sit stab - Man må ikke bruge søgefunktionen - Man skal have en spiller scouted før du køber ham - Man skal vælge et hold fra den laveste spilbare liga i det respektive land De ovenstående regler er dem der skal følges, hvis du vil have det bedste ud af dit spil, og hvis du har forventninger om at blive manageren, så holder man sig væk fra taktik-, spiller- og træningstråde. LLM kræver diciplin, standhaftighed og til en vis grad ensomhed, da det absolut er forbudt at prale med sit spil. Alene dét er en udfordring. Mange har efterlyst muligheden for forskellige sværhedsgrader i FM, og man kan roligt sige, at LLM er den sværeste sværhedsgrad af alle. LLM er den hardcore måde at spille FM på, og der er dem der mener, at den er sværere end de forhold rigtige managers bliver udsat for. Mange spiller LLM for udfordringens skyld. For at bevise, at de kan. Spørgsmålet er så bare om du kan? I dette forum er alle velkomne til at diskutere alt der omhandler LLM, så længe reglerne bliver accepteret. Når det er sagt, så er det selvøflgelig muligt at starte debatter og lignede tråde, så længe de adlyder reglerne og bevarer LLM ånden. |