FmFreaks

Andre Managerspil => Nostalgi => Emne startet af: vondracek 06 Jun 2008, 23:45



Titel: Guide til udfordringer
Oprettet af: vondracek 06 Jun 2008, 23:45
GUIDETILUDFORDRINGER
Kom godt i gang!


Eftersom vores eget Udfordringen/Challenges forum har vist stigende form på det sidste, er der nok mange af Jer derude bag skærmen, der har lyst til at bidrage med en udfordring - eller flere for den sags skyld - og dermed fortsætte den gode stime. Når det gælder udfordringer, så sætter fantasien ingen grænser, og der skal faktisk ikke særlig mange minutter til før man finder på en spændende idé. Dog er det bedst, at du for undersøgt et par ting, inden du fortsætter til det næste stadie og slipper din udfordring løs. Derfor vil jeg komme med et par råd til hvordan du kommer godt i gang.

Først og fremmest skal du sætte hjernen i blød og tænke kreativt og krydre det med en masse fantasi. Din udfordring kan tage sted i hvilket som helst land, med hvilket som helst hold. Udfordringen kan være lige fra en opdigtet historie om endnu en Italiensk klub, der er blevet mistænkt for at have aftalt resultater på forhånd og er blevet tvangsnedrykket til Serie B, hvor det så gælder om at genvinde æren – eller den kan omhandle et Brøndby mandskab, der starter med en medieprognose på intet ringere end fire, hvis man tager i betragtning hvilket hold de for blot få år siden have til rådighed. You name it!

Dernæst skal du selvfølgelig sørge for, at din idé ikke allerede er taget i brug. Det er som regel meget sjovere, at der er massere af variation og flere muligheder man kan vælge at drage ud i.

Alle værdsætter en god introduktion, og hvis man intet kender til klubbens historie, så mister man ofte lysten til at fortsætte i længere periode – hvilket man jo bliver nød til, hvis man skal have forhåbninger om at opnå udfordringens målsætning(erne). Prøv derfor at skrive en kort introduktion af klubbens vigtigste momenter etc.

▪  Apropos udfordringens målsætning(erne), så er det vigtig, at du får gjort dem meget tydelige og forståelige. Hvis du eventuelt benytter dig af point, så sørg for, at der bliver givet en realistisk antal point for hver milepæl, og at man til sidst ikke ender i minus – selvom man rent faktisk burde have endt i den modsatte ende.

Der er selvfølgelig også et par regler, der skal klargøres. Disse regler er helt afhængig af, hvilket form for udfordring der er tale om. Hvis man for eksempel skal gå i en træners fodspor vinde titler i forskellige ligaer, så vil det mest optimale være, at skrive man gerne må skiftes klub. Hvis du mener, at hvilket ligaer man skal have med etc., spiller en stor rolle for din udfordring, så gør også folk opmærksomme på dette. Sørg nu for at få sådanne ting med, da der ellers vil opstå forvirring undervejs – prøv eventuelt at komme med et screenshot af hvordan spillets opsætning skal se ud.

Din udfordring er ved at være klar nu. Din introduktion er klar, dine målsætninger er klargjort, reglerne er fastsat, og nu tror du sikkert, at den skal lægges ud på forummet – og dog. Hvis du har lavet en database til udfordringen, så sørg for, at have downloadlinket i orden, og ikke nok med det, så skal du ydermere sørge for, at teste databasen selv. Det er set før, at man blev nød til at lave en ny database, da der opstod problemer, der gik hen og ødelagde ens save. Dette er ikke sjovt, og at starte forfra på grund af en fejl i databasen, kan ofte resultere i, at lysten forsvinder. Det mest normale er, at tage på ferie i et par år, og dernæst tjekke om alting fungere som de skal.

Du er nu ved at være til vejs ende, men kort inden du endelig kan konstatere, at du er færdig, så kan det anbefales, at du hurtigt læser teksten igennem selv, og retter eventuelle stavefejl og lignende. Når dette er gjort, så er du endelig klar til at lægge din udfordring ud på forummet og lade brugerne nyde den.


Titel: Sv: Guide til udfordringer
Oprettet af: Pollebolle 07 Jun 2008, 00:33
God guide, dog ikke noget jeg vil kaste mig ud i at lave :P


Titel: Sv: Guide til udfordringer
Oprettet af: vondracek 07 Jun 2008, 00:36
Det kunne jo godt være, at du pludselig kunne tænke dig at kigge på det - hvem ved ;-)

Ellers skal du have mange tak, Pollebolle.


Titel: Sv: Guide til udfordringer
Oprettet af: Pollebolle 07 Jun 2008, 00:37
Tjoeh, bliver nok ikke lige foreløbigt, men måske en gang kom der en fra mig...


Titel: Sv: Guide til udfordringer
Oprettet af: Jharn 07 Jun 2008, 00:38
Vondracek har gjort det igen!
Du er genial, når du viser os dine fantastiske skrivefærdigheder, der somregel ender med at blive en fantastisk brugbar tekst!

Klasse!


Titel: Sv: Guide til udfordringer
Oprettet af: vondracek 08 Jun 2008, 15:39
Mange tak skal du have, Jharn. Og ja, lad os håbe at guiden kan inspirere andre og gøre gavn.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010