Titel: Recreista Oprettet af: Dau 06 Jun 2008, 00:27 <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/logo.png"> INTRODUKTION Ligesom flere af mine tidligere blogs, er denne blog lavet efter et bestemt scenarie. Det vil udfolde sig i løbet af bloggen, og dette betyder også jeg har modificeret databasen en smule. Dog er der kun tale om administrative modificeringer, og spillerdatabasen er næsten urørt – De ændrer der her er lavet, vil være åbenlyse i bloggens første opdateringer. Til de der har læst mine tidligere blogs, så kan I forvente jer det, jeg plejer at levere. Nyhedsopdateringer fra en ’tredje’ part, altså hverken en ”jeg” person beretning, eller fra klubben generelt. Jeg opdaterer gennem fanhjemmesiden ”recreista.es”, hvor jeg vil bringe alt fra generelle nyheder om klubben til kampreportager og interviews – Hvis der er et emne som interesserer mig, vil jeg med stor sandsynlighed skrive om det. Jeg vil igennem bloggen forsøge at holde den grafiske stil relativt simpel – en tendens som vel er oppe for tiden. I denne post kan I løbende holde jer opdateret med hensyn til mit hold – Her vil jeg opdatere førsteholdstruppen efter hvert afsluttet transfervindue. I og med jeg er inde i en eksamensperiode, kan I godt forvente jer store svingninger i bloggens opdateringer. Jeg har to resterende mundtlige eksamener tilbage, og disse vil jeg naturligvis fokusere fuldt på. Derfor vil jeg også stærkt frabede folk om at kommentere om ”Hvornår kommer den næste opdatering” etc, idet jeg simpelthen ikke kan – eller vil – svare på det. Den kommer når den er færdig. Håber I vil læse med, og forhåbentlig blive inspireret! OPSÆTNING Antal ligaer: 11 - 1. division i følgende lande: Argentina, Brasilien, England, Frankrig, Mexico, Portugal, Tyskland og Italien. Til Segunda División B i Spanien. Database: Stor Sprog: Engelsk Valuta: Engelske Pund (£) Database: Standard v. 8.02 database med enkelte, primært administrative modificeringer. Vil fremgå i opdateringer hvad der er ændret. FØRSTEHOLDSTRUPPEN Sidst opdateret d. 31.01.09 Målmænd <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> 1. Santiago Cañizares <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> 12. Andrés Sanz <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/ar.png"> 22. Mariano Barbosa Forsvar <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> 2. Edu Moya <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> 3. Dani Bautista <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> 4. Raúl Albiol <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/pt.png"> 15. Paulo Ferreira <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> 16. Carlos Marchena <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/pt.png"> 17. Roberto Beto Deus <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/ar.png"> 18. Roberto Ayala <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/ar.png"> 20. Gabriel Paletta Midtbane <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> 5. Rubén de la Red <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> 6. Gerard López <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/ar.png"> 7. Pablo Piatti <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> 8. Xabi Prieto <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/cl.png"> 10. Matías Fernández <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/mx.png"> 13. Omar Esparza <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> 19. Daniel Aquino Pintos <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> 23. Sergio Tejera <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/br.png"> 24. Thiago Motta <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/br.png"> 25. Thiago do Nascimiento Angreb <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/ar.png"> 9. Martín Palermo <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/br.png"> 11. Adriano Leite Ribiero <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/fr.png"> 14. Florent Sinama-Pongolle <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/ar.png"> 21. Javier Saviola TRANSFERS Sidst opdateret d. 31.01.09 » Indkøb 01.07.08 - Thiago Motta, Atlético de Madrid - Fri 02.07.08 - Rubén de la Red, Getafe - £10.000.000 02.07.08 - Adriano, Inter - £4.000.000 02.07.08 - Sergio Tejera, Chelsea - £1.000.000 02.07.08 - Carlos Marchena, Valencia - £4.600.000 11.07.08 - Javier Saviola, Real Madrid - £1.900.000 20.07.08 - Daniel Aquino Pintos, Murcia - £4.500.000 26.07.08 - Raúl Albiol, Valencia - £14.750.000 « Salg 01.07.08 - Poli - fri 01.07.08 - Edwin Congo - fri 01.07.08 - Aitor - fri 01.07.08 - Raúl - fri 18.07.08 - Rafael Barber, Grenada - £250.000 30.01.09 - Carlos Martins, Newcastle - £10.250.000 SÆSON 07-8 » Indkøb 01.07.07 - Santiago Cañizares, Valencia - £500.000 01.07.07 - Roberto Ayala, Valencia - £2.500.000 01.07.07 - Emilio Nsue, Mallorca - £675.000 06.07.07 - Omar Esparza, Chivas - £4.000.000 08.07.07 - Matías Fernández, Villarreal - £10.000.000 10.07.07 - Pablo Piatti, Estudiantes LP - £250.000 14.07.07 - Xabi Prieto, Real Sociedad - £6.250.000 24.07.07 - Paulo Ferreira, Chelsea - £1.400.000 14.08.07 - Martín Palermo, Boca Juniors - £1.000.000 20.01.08 - Andrés Sanz, Albacete - £100.000 29.01.08 - Gabriel Paletta, Boca Juniors - £2.500.000 « Salg 03.07.07 - Laurentino Rosu, CFR Cluj - £325.000 07.07.07 - Javier Camuñas, Valladolid - £400.000 08.07.07 - Jesús Vásquez, Sampdoria - £1.300.000 10.07.07 - Ersen Martin, VfL Wolfsburg - £200.000 10.01.08 - Javi Guerrero, Udinese - £1.000.000 Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 06 Jun 2008, 00:28 Reserveret til senere brug.
Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 06 Jun 2008, 00:29 <img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/banner3.png"> tid til forandring? recreista.es ▪ news ▪ 21.04.07 Siden 2001 hvor Francisco Mendoza Taboada vandt præsidentkampen over José España Prieto, har der ikke været noget at klage over som ”Recreista”.[float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/pics/rosell1.png">[/float] Klubben har haft en fantastisk progression, og gået fra historiens glemmebog til atter at være med, der hvor bolden ruller hurtigst, og de bedste spillere jager den. Men alligevel er der store spekulationer op til det kommende præsidentvalg i Recreativo de Huelva S.A.D., Spaniens ældste nuværende professionelle fodboldklub. Klubbens medlemmer står i de kommende måneder overfor en svær beslutning. Der kan ikke siges meget negativt om Francisco Mendoza og hans regeringsperiode. Klubben er som nævnt vent tilbage til fordums styrke, og samtidig har den, hvilket mange oprykkerklubber ikke har, formået at etablere sig i La Primera på blot en sæson. Grunden til den store usikkerhed i klubben, er at den anden kandidat lover meget mere, har en meget dybere lomme, og dermed også tilsvarende højere ambitioner. Kandidaten er den kontroversielle Sandro Rosell, tidligere vicepræsident i F.C. Barcelona. Rosell, der nu leder et konsortium finansieret af Andalusiske forretningsmænd, kom i 2005 i clinch med Barcelona præsident Joan Laporta, hvorefter hans afgang som vicepræsident blev en realitet. Inden han sagde farvel til Nou Camp, var han med til at sikre Decos såvel som selveste Ronaldinhos signatur. Og med kontakter til mange højtstående navne i fodboldverdenen, er Sandro Rosell på ingen måde nogen dårlig kandidat – tværtimod. Det der gør valget svært for ”El Decano” vælgerne er, at man vælger mellem en klubmand, der har fine resultater, og et konsortium, der vil føre klubben mod hidtil uudforskede horisonter. Mendoza har fødderne solidt plantet på græstæppet på ”El Nuevo Colombino”, mens Rosell er at finde højt i VIP logen. Indtil videre har alle prognoser vist dødt løb, og spændingen kan kun stige, indtil det endelige valg bliver taget den 25. juni. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: N17 06 Jun 2008, 00:31 Super start - så godt som det plejer :D
Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Grønthandleren 06 Jun 2008, 00:43 Jeg er fortryllet af dine grafiske elementer. Intet mindre. Det sproglige er også på højt niveau og kan ikke se nogle stavefejl lige pt.
Men.. Det er virkeligt et spændende klubvalg, og jeg glæder mig til at høre mere om Recreativo! Jeg håber at du kan få bloggen til at køre i samme stil fremover. Thumbs up fra mig. En blog, lige efter mit hovedet :) Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 06 Jun 2008, 01:09 <img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/banner3.png"> rosell: det kan blive rigtig, rigtig stort. recreista.es ▪ news ▪ 20.05.07 Vi nærmer os med hastige skridt den 25. juni, hvor kampen om præsidentposten i Recreativo atter vil blive afgjort. I den senere tid er det åbenlyst, at Rosells kandidatur ikke vil gå ubemærket i den nationale presse. Den kontroversielle finansmand offentliggjorde i går hans overordnede plan for klubben, hvis han skulle gå hen og vinde posten. Det skete ved en pressemeddelelse fra konsortiet DH2007 PLC. hovedkontor i byen. ”I de seneste år har andalusisk fodbold fået en genfødsel, og er endelig på vej til den status, som regionen fortjener. Ikke kun Betis og Sevilla har klaret sig godt, men ligeså har Cadíz, Almería og naturligvis Recreativo. Og Recreativo skal fortsætte udviklingen, og på længere sigt blive en markant magtfaktor i Spansk fodbold - Det vil vi blive, hvis jeg vinder præsidentposten. Potentialet i denne by har ingen begrænsninger, og klubben kan sagtens komme til at slå skeer med de allerstørste i verden. Det kan blive rigtig, rigtig stort. Men det kræver først og fremmest talent, ressourcer og tålmodighed.” [float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/pics/mendoza1.png">[/float] Dette udpluk fra pressemødet fanger essensen i Rosells tale. Han vil have klubben fremad, og virker fuldt ud overbevist om, at han er den rette mand til posten. Og han har midlerne til det. I den heftige diskussion, som klubbens medlemmer i disse dage har, er der en skeptisk og en euforisk fløj. Skeptikerne frygter at klubbens sjæl, charme og historie vil fordufte. Man vil ikke have et spansk Chelsea, og man vil ikke have en klub, hvor det bliver individet over holdet. Og på trods af ingen af disse værdier er udtalt eller præsenteret af Rosell, er det de kritikpunkter, som modstanderne, og dermed også støtterne til Mendoza, kommer med. Den euforiske fløj kan helt modsat ikke få armene ned, og æder ethvert ord fra Rosells mund råt – De er i hvert fald solgt, og har fundet deres præsident! Hvor Rosell i sin fremgang er meget progressiv, holder den jordnære Mendoza til hans sædvanlige stil. Hans trumfkort er den stabile og holdbare situation han har bragt klubben i, der går hånd i hånd med hans slagord om ”I ved hvad I får – og I bliver ikke skuffet”. Hvad Rosell støtterne frygter ved Mendoza, er at klubben ikke formår at blive i Primera División. Kritikken går hovedsagligt på manglende talentudvikling, som mange af klubbens medlemmer mener holdet burde have. Huelva er en stor by, i et område hvor fodbolden blomstrer, og derfor burde talenterne strømme til. Det andet, og langt mere foruroligende punkt ved Mendozas kandidatur, er hans manglende finansiering. Hvor Rosell er bakket op af mange lokale investorer og finansmænd, har Mendoza under valgkampen mistet flere af sine loyale støtter til Rosell. Klubbens økonomi og transferbeløb vil altså være substantielt under det niveau, som Rosell kan tilbyde. Når man ser på fodboldverdenen som den ser ud i dag, er penge en enorm vigtig faktor – Men det er vel ikke nogen nyhed. Og hvis ikke man igennem hårde kontanter kan forstærke sin klub, så gør man det gennem talentarbejde. Det mest fremstående eksempel her må være baskiske Athletic Bilbao. Kampen mellem de ”konservative” og ”progressive” må spås til at fortsætte lidt endnu, selvom Sandro Rosell og Co. I øjeblikket ligger til en spinkel sejr. Med lidt over en måned tilbage af valgkampen, og en sæson der skal afsluttes, kan der endnu ske meget. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 06 Jun 2008, 10:52 <img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/banner3.png"> endelig noget konkret recreista.es ▪ news ▪ 03.06.07 Hvor valgkampen indtil videre har været meget baseret på det løse ord, kom der i dag endelig noget konkret på bordet. Ikke kun den nuværende præsident Mendoza, men også den bejlende Sandro Rosell, præsenterede i dag deres planer for den nære fremtid, hvis de hver især får lov til at tage sædet. Som forventet er det naturligvis Sandro Rosell’s plan der ser mest lovende ud, og de mange positive ord har altså vist sig at holde stik. Han lover bl.a. flere rutinerede kræfter på spillerfronten, og en meget skræmmende administrativ afdeling, som i den grad virker klar, til at tage store udfordringer op. Derudover går hans primære løfte på, at klubbens talentafdeling skal være blandt de bedste i verden![float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/pics/scolari.png">[/float] Men hvad der er mest lovende, er den kommende sportsdirektør. Efter to katastrofale kampe, med intern uro til følge, blev den brasilianske legende Luiz Felipe Scolari i maj fyret af det portugisiske fodboldforbund, og blev kort efter erstattet af en mindst lige så stor personlighed, José Mourinho. Spekulationerne har sidenhen været store, og den tidligere verdensmester har været spået til både England, Spanien samt hjemlandet. Mange kritikere havde egentlig regnet Scolari som en sikker mand i trænersædet der blev ledigt på Stamford Bridge, men de rygter blev i dag skudt til jorden. Med i Rosells planer indgår nemlig Scolari. Som et led i hans tilbagetrækning fra fodboldverdenen vil han være Sportsdirektør, hvor han vil have stor indflydelse indenfor klubbens nyindkøb, og langt mere væsentligt, være hovedkoordinator for klubbens fremtidige fodboldakademi. Et andet spændende navn i Rosells planer er den nyligt opsagte General Manager i FC Barcelona, Marc Ingla. Ingla kommer ligesom Rosell fra erhvervslivet, hvor han har drevet en særdeles succesfuld konsultingvirksomhed. Hvis Rosell kommer til magten, vil den kommende ledelse komme til at se sådan ud: <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> Sandro Rosell - Præsident <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> Marc Ingla – General Manager <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/br.png"> Luis Felipe Scolari – Sportsdirektør <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> José Antonio Diaz – Direktør <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> Óscar Arias - Direktør Noget andet, meget interessant, er det at Óscar Arias ikke har valgt at stå ved Mendoza, hvor han før valget var fungerende General Manager i klubben. Han tager altså et skridt ned af rangstigen, og hvis Rosell kommer til magten, vil ham fremover være klubbens hovedansvarlige indenfor presse og medie. [float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/pics/cazorla.png">[/float] Og netop idet Arias har forladt Mendoza lejren, er der ingen konkrete navne her, som Mendoza i dag har valgt at præsentere. Herimod har han lagt en slagplan over de indkøb, han ønsker at lave i den kommende transferperiode: <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> Gaizka Mendieta - Def. midt. <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> Santi Cazorla - Off. midt. <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> Manuel Almunia - Målmand <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> Javier Portillo - Angriber Det er helt bestemt en liste over potente navne, men spørgsmålet er, hvor realistiske handlerne er. Mendieta handlen virker lige til, og kan næppe heller være specielt omfattende. Santi Cazorla har netop forladt klubben til fordel for ”El Submarino Amarillo”, og det virker meget usandsynligt, at den frembrusende højrekant skulle ønske at skifte tilbage allerede nu. Manuel Almunia har tidligere været i klubben, og realismen i Mendozas ønske her, afhænger meget af i hvilke baner den franske taktiker Arsené Wenger tænker. Hvis Almunia atter vil blive fravalgt for Jens Lehmann synes vejen at være banen, men hvis franskmanden går den anden vej, kan Almunia nemt komme til at vogte ”Gunners” buret i de kommende sæsoner. Sidstnævnte Javier Portillo virker også realistisk, men kritikerne her kigger efter Portillos værdi. Han er hverken nogen fantastisk tekniker eller fysisk maskine, og den angribertype Portillo repræsenterer ses allerede hos topscorer Sinama-Pongolle. Og i den forgangne sæson har Portillo ikke vist noget, der har været over Pongolles klasse – tværtimod. [float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/pics/canizares.png">[/float] Langt mere overraskende er Rosells shoppingliste. Hvor mange havde forventet helt store navne, har Rosell valgt at være meget afdæmpet her, og vil, i led med ansættelsen af en ny træner, sammen med Scolari udarbejde en mere komplet liste. Men allerede nu har han lovet, at klubben vil blive forstærket af erfarne kræfter, der bliver altafgørende i en sæson, hvor man vil ud og kæmpe om europæiske pladser. På listen står: <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> Santiago Cañizares - Målmand <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/ar.png"> Roberto Ayala - Forsvar Med Timo Hildebrands ankomst til Mestella forventes Cañizares at blive sat på bænken, en position den 37-årige tidligere landsholdsmålmand bestemt ikke er tilfreds med. Derfor ligger dette skifte til højrebenet. Langt mere overraskende er det at Roberto Ayala præsenteres, eftersom han angiveligt både skulle være på vej til Villarreal såvel som Real Zaragoza. Ayala kommer fra samme baggrund i Valencia som Cañizares, og har under Ráfael Benitez og Hector Cupér været med til at fejre store triumfer i på Estadio Mestalla. Her har de blandt andet været i Champions League finalen to gange, men aldrig formået at løfte trofæet. Under Rafa Benitez var de også med til at vinde UEFA Cuppen i 2003/2004. Men udover disse erhvervelser vil Rosell altså også gøre et betydeligt beløb til rådighed for klubbens nye træner, så klubben kan blive forstærket, så præsidentkandidatens ambition om top 6 kan indfries. Der går gisninger om beløbet er et 2-cifret millionbeløb (i £ - engelske pund). Mendozas liste over indkøb må siges at være præget af de værdier, han hidtil har ledet klubben med. Ingen store overraskelser, og med målet om fortsat at befinde sig midt i tabellen, samt fuld fokus på Copa del Rey, må man også sige, at det bestemt ikke er en dårlig plan. Men som det ser ud lige nu, har medlemmerne i Recreativo de Huelva ikke tænkt sig at gå med Mendoza. Rosells plan virker mere som en fremtidig investering, og med lovninger på en stor talentafdeling, kombineret med en meget kompetent ledelse, ser det mere og mere ud til, at valgets vinder er fundet. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: -Benja- 06 Jun 2008, 11:06 Fantastisk start! Du skriver jo rigtig godt, opsætningsmæssigt er også kanon, billederne passer perfekt ind.
Men det er et yderst spændende projekt du er gang med, Scolari som sportsdirektø, god idé. Det er nogle interessante navne som bliver sat i forbindelse med 'Recreista'. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Bave 06 Jun 2008, 11:08 WOW! :o
Der kan vel ikke siges meget mere O0 Titel: Sv: Recreista Oprettet af: -LFC- 06 Jun 2008, 11:12 Forrygende, intet mindre.
Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 06 Jun 2008, 11:51 <img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/banner3.png"> Rosell, Felipão og … Demichelis? recreista.es ▪ news ▪ 26.06.07 For godt og vel 3 uger siden præsenterede Sandro Rosell og Co. Deres slagplan, og i dag var så dagen, hvor det måtte bære eller briste. Og det bar. Med en imponerende sejr på hele 66 % af de afgivende stemme, går klubben nu fem år i møde, med den ambitiøse og karismatiske forretningsmand ved roret. Med sig har Rosell som førnævnt en horde af eksperter, investorer og alt derimellem, og det eneste reelle spørgsmålstegn der har været i denne kampagne, har været hvem der skal stå ved roret for klubben, når næste sæson skal skydes i gang. Marcelino, som i den afsluttede sæson førte ”El Decano” til noget så overdådigt som 8. Pladsen i Primera División er smuttet til Racing Santander, hvilket efterlader et stort hul. I valgkampen har der mærkværdigt nok været meget fokus på den højere adminstration og spillere, men næsten ingen på et kommende trænervalg. Spekulationer har gået på hvorvidt den nuværende assistent Raúl Longhi ville blive forfremmet, noget den nu afgående præsident Mendoza også have fremlagt som en mulighed. I Rosell lejren var man ikke glad for at nævne navne, men på rygteplan har tidligere topspillere som Luis Milla og Fernando Hierro været på vej til klubben, ligesom den danske legende Michael Laudrup også skulle have forhandlet med Rosell. [float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/pics/demichelis.png">[/float]Men i dag, dagen derpå, kom en højst overraskende udmelding fra Luis Felipe Scolari, nu sportsdirektør i Recreativo de Huelva. Man har valgt at hyre den argentinske manager Christián Demichelis, og give den unge træner en to-årig kontrakt. Demichelis kommer fra en fortid i River Plate, hvor han har været træner på deres succesrige ungdomshold. Inden han var ansat her, var han ligeledes en del af Scolaris tekniske trænerstab i Cruzeiro såvel som for det brasilianske landshold. Den nye trænerstab kommer til at se sådan ud: <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/ar.png"> Christían Demichelis - Manager <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/ar.png"> Raúl Longhi – Assisterende Manager <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> Luis Milla – Taktisk træner <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> José Antonio Márquez – Teknisk træner <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/mx.png"> Jorge Campos – Teknisk træner <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> Iñaki Sáez – Offensiv træner <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> Fernando Hierro – Defensiv træner <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/cl.png"> Nelson Tapia - Målmandstræner Rygterne angående Milla og Hierro talte altså sandt, og trænerstaben ser da også lovende ud, trods mange vil mene, at det ikke er mange rutinerede kræfter indenfor trænerfaget. Herimod er Milla, Campos, Hierro og Tapia alle tidligere landsholdsspillere med store karrierer i både Europa og Sydamerika, og man må her forvente, at disse erfaringer opvejer de manglende meritter indenfor trænerfaget. Men spørgsmålstegnet er stadigvæk stort. Hvorfor har man valgt at satse på en så ung og uprøvet træner, når man har så høje ambitioner? Burde man ikke have valgt et mere sikkert kort, hvor man ved hvad man har, og som har prøvet at stå i spidsen for sit eget førsteholdsmandskab før? Scolari sagde i dag følgende ved præsentationen: ”Det kommer måske bag på nogle, at vi har valgt at ansætte Christián. Men vi er meget sikre på, at dette er det helt rigtige valg. Han har alle de kompetencer vi søger, og med et stort kendskab indenfor både den spanske såvel som latinamerikanske verden, er vi sikre på at han kan føre klubben videre. Han står for en spændende fodboldfilosofi, og vi forventer os meget af ham, såvel som den nye trænerstab. Vi mener derudover at han er I fuld overensstemmelse med de ambitioner vi har sat os, og Christián er mindst lige så ambitiøs for klubben som ledelsen er.” Udover ansættelsen af Demichelis blev de lovede handler i præsidentkampen også i dag bekræftet. Santiago Cañizares og Roberto Ayala skifter fra Valencia til Recreativo d. 1. juli for en ukendt transfersum. Ingen af parterne ønsker ikke at oplyse de pågældende beløb. Derudover har klubben også meddelt, at man til ungdomsholdet har skrevet en fire-årig kontrakt med U17 landsholdsspillerne Emilio Nsue og David Rochela. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 06 Jun 2008, 11:53 Tak for de pæne kommentarer, nu skulle indledningen være skrevet. Fremover vil jeg mere fokusere på spillet, end historien 'udenfor', som de tidligere opdateringer jo fokuserer på. Jeg har også opdateret den første kommentar, hvor førsteholdstruppen samt mine handler vil være at finde.
Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Ben92 06 Jun 2008, 12:01 Intet mindre end en fantastisk start. Jeg har helt klart tænkt mig at følge bloggen. Jeg har store forventninger til dig da jeg selv har spillet med Recreativo, hvor jeg endte på en 2. plads i første sæson. Glæder mig til at se hvordan det kommer til at gå for dig :) KUTGW ;)
Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Niko 06 Jun 2008, 14:33 Det første jeg gjorde da jeg stod op, var selvfølgelig at tænde for maskinen og tjekke din blog. Jeg er meget glad for at sidens bedste blog-skriver er tilbage på benene og klar med at fodre os som elsker dine værker. Dine updates er som altid meget skønne, ingen fejl, ingen alt for sværere ord og et fint design.
Noget jeg har undret mig over, er at du bliver ved med denne stil. Du mestrer denne stil, men det ville være sjovt at se dig fra en anden vinkel. Du kan sikkert godt, da dit sprog er meget udviklet og kan sikkert bruges til meget mere. Dine billeder, som det af Christían Demichelis synes jeg ikke ret godt om. De ser ikke særlig godt ud, den måde du har sat det op med hans navn på billedet og sådan. I mine øjne passer det heller ikke så godt ind til resten af dit flotte design. Det er fedt at du har været kreativ og brugt tid på at få Scolari ind i staben og sådan. Det er dejligt at der er noget arbejde bag bloggen, da man så ved at lysten kan være større. Jeg glæder mig til at følge din videre rejse - og jeg håber du kan nå dit Juventus niveau. Hvad skal du egentlig bruge indlæg nummer 2 til, for du har jo din trup og transfers oppe i det første indlæg? Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 06 Jun 2008, 14:58 Citat af: Cesc 06 Jun 2008, 14:33 Det første jeg gjorde da jeg stod op, var selvfølgelig at tænde for maskinen og tjekke din blog. Jeg er meget glad for at sidens bedste blog-skriver er tilbage på benene og klar med at fodre os som elsker dine værker. Dine updates er som altid meget skønne, ingen fejl, ingen alt for sværere ord og et fint design. Noget jeg har undret mig over, er at du bliver ved med denne stil. Du mestrer denne stil, men det ville være sjovt at se dig fra en anden vinkel. Du kan sikkert godt, da dit sprog er meget udviklet og kan sikkert bruges til meget mere. Dine billeder, som det af Christían Demichelis synes jeg ikke ret godt om. De ser ikke særlig godt ud, den måde du har sat det op med hans navn på billedet og sådan. I mine øjne passer det heller ikke så godt ind til resten af dit flotte design. Det er fedt at du har været kreativ og brugt tid på at få Scolari ind i staben og sådan. Det er dejligt at der er noget arbejde bag bloggen, da man så ved at lysten kan være større. Jeg glæder mig til at følge din videre rejse - og jeg håber du kan nå dit Juventus niveau. Hvad skal du egentlig bruge indlæg nummer 2 til, for du har jo din trup og transfers oppe i det første indlæg? Først og fremmest, tak for de pæne ord, og din konstruktive kritik O0! Og vil nu ikke sige, at jeg er sidens bedste :) Jeg skriver denne stil, fordi det er den jeg er tilpas med, og den jeg selv finder underholdende. Jeg vil bestemt ikke udelukke at jeg prøver noget nyt, i og med det naturligvis godt kan blive lidt trivielt at lave den samme type opdateringer igen og igen. Men nu har jeg ikke blogget i laaang tid, så lige pt. er det for mig ikke et problem. Rent grafisk har jeg lagt ud med noget meget simpelt, og det er på ingen måde tænkt som at skulle løfte bloggen på nogen måde. Hvis jeg skal sammenligne med mine tidligere, synes jeg ikke denne rent grafisk er lige så god. Men der prioriterede jeg det også meget mere. Og jeg er jo trods alt også lige startet på denne, så meget kan ske. Hvis jeg får tiden, lysten eller inspirationen til at lave noget mere gennemarbejdet skal jeg ej heller afvise muligheden for dette, men det har jeg ikke haft lige nu. Skal gøre alt for at gøre bloggen så underholdende som muligt, så længe det ikke er i uoverenstemmelse med mine eksamener :)! Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Djævlen 06 Jun 2008, 16:17 Wow.. det er sgu godt det her! :)
Jeg håber du vælger at holde din blog fuldt ud realistisk, og holder den stil som Rosell ønskede i Barcelona - samba! :) Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 06 Jun 2008, 16:37 <img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/banner3.png"> Demichelis’ første udspil recreista.es ▪ news ▪ 08.07.07 [float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/pics/fernandez.png">[/float] Det er ved at være godt og vel to uger siden, at Recreativo valgte at hyre Christián Demichelis. I perioden inden valget af præsident Rosell var der dagligt nyheder om ”El Decano”, men efterhånden er det også gået hen og blevet hverdag i Huelva. Men i dag kom det første rigtige udspil, da klubbens handler i den netop overståede uge blev præsenteret. Først og fremmest er to marginalspillere rejst væk. Laurentino Rosu, som spillede godt i forrige sæson, er af Demichelis blevet vejet for let, og den rumænske landsholdsfløj skifter til hjemlandet og CFR Cluj. Man forventes ikke at komme til at savne Rosu, eftersom klubben forhåbentlig må have nogle erstatninger klar. Med til historien hører nemlig også det faktum, at både Jesús Vazquez, Javi Guerrero og José Ignacio Zahínhos også meldes på vej væk. Den anden spiller som også forlader klubben, er højst overraskende tyrkiske Ersen Martin. Angriberen nåede ikke at få en kamp af klubben, og indkøbet, der blev lavet af den tidligere manager Marcelino, skifter til tyske VfL Wolfsburg. Når svingdøren drejer, går der naturligvis også folk ind. Og til midtbanen er der da også kommet erstatninger. Ind træder med hhv. nummer 10 og 13, Matías Fernández og Omar Esparza. Fernández forventes at skulle spille på den centrale midtbane, hvor han hos sin tidligere arbejdsgiver Villarreal har været en kreativ spilfordeler. Han kommer altså efter alt at dømme til at erstatte Javi Guerros nøglerolle på midtbanen. Omar Esparza er et anderledes og mere ubeskrevet blad, og rejser hele vejen fra den mexicanske storby Guadalajara, hvor han har spillet for Chivas.[float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/pics/esparza.png">[/float] Han beskrives som en hårdtarbejdende midtbanemand med et særdeles præcist venstreben. Esparza har allerede fået debut for det mexicanske landshold, men som blot 19-årig må man regne med, at Esparza ikke endnu slår sig helt fast hos ”El Tri”. Esparza blev af Demichelis beskrevet som en spiller der vil give sig fuldt ud, og som uden problemer kunne blive en stor stjerne for klubben. På trods af de rosende ord fra Demichelis, og to meget talentfulde indkøb, bør man undre sig, hvorfor klubben vælger at bruge så mange penge, på to forstærkninger. Der hersker ingen tvivl om midtbanens manglende bredde, men eftersom Demichelis skulle have brugt hele svulmende £13.000.000 på den unge duo, forventes der ikke at være mange penge tilbage til forstærkninger i angrebet såvel som i defensiven. I og med at ingen udover administrationen og manager-duoen reelt ved hvor mange penge klubben har til rådighed, er det naturligvis kun spekulationer. Men umiddelbart kan man frygte, at højrefløjen kan gå hen og blive meget svag, når sæsonen om 1½ måned skydes i gang. På rygteplan har der været flere ’store’ navne rygtet til Huelva. Barcelona-fejlkøbet Ricardo Quaresma må siges at være det absolut største, men hvorvidt ressourcerne til den portugisiske landsholdsfløj er tilstede er yderst tvivlsomt. Andre interessante navne er endnu en Villarreal spiller, højrefløjen Cani. Et andet bud på en ny højrekant kunne være nedrykkede Sociedads Xabi Prieto, der var en af de få Sociedad spillere der formåede at holde niveau i sidste sæson. Det blot 17-årige stjernefrø Sergio Tejera rygtes også at skulle returnere fra sit Stamford Bridge eventyr, men dog kun på en et årig lejekontrakt, med option på en fast kontrakt. Tejera havde i sidste sæson problemer med at tilpasse sig den engelske livsstil, og menes derfor gerne at ville genoptage karrieren i sit hjemland. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 06 Jun 2008, 19:59 <img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/banner3.png"> førsteholdet snart fuldkomment recreista.es ▪ news ▪ 24.07.07 ”Jeg havde brug for nye udfordringer. Efter José blev fyret vidste jeg mine dage var talte, og tog derfor fat i Luis. Et par dage efter havnede han så i Recreativo, og så var muligheden for en helt ny, og meget anderledes stilling der jo” – sådan sagde Recreativos nyerhvervelse Paulo Ferreira i dag på pressemødet.[float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/pics/ferreira.png">[/float] Han er ikke en spiller som behøver nogen større præsentation, hvis man da ellers har fulgt med i international fodbold de seneste par år. I 2003 var han med til at løfte UEFA Cup trofæet, og året senere triumferede han og resten af FC Porto i Champions League – og herfra fulgte han Ricardo Carvalho og træner José Mourinho til Chelsea FC. Her nåede han at spille 3 sæsoner som højre back, i alt 74 kampe for ”The Blues”. Og man må virkelig sige, at Scolari og Co. her har gjort et røverkøb – Blot £1.4 mio. måtte man af med. Nu til det interessante – Ferreiras rolle på holdet. Han kommer ind som en spiller i den suverænt stærkeste kæde, nemlig forsvaret. Den foretrukne plads som højre back er i øjeblikket booket af den to år yngre Edu Moya, en plads som den 26-årige wingback nok må til at give op – og dog. Moya spillede kun 15 kampe i sidste sæson, hvoraf 12 af dem var sæsonens afsluttende. Man kan diskutere, om man vil starte på en helt frisk, eller bygge videre på den stamme, som gjorde det godt i sidste sæson. Midterforsvaret er allerede blevet pillet fra hinanden af lejesvenden Cáceres og rutinerede Ayala, mens man på venstrekanten næppe forstærker sig, idet både Beto, Ferreiras landsmand og landsholdskammerat, og Dani Bautista kræver spilletid her. Hvis man antager at Ferreira starter inde, vil man idealt set have et forsvar bestående af 4 spillere til sammen har spillet hele 176 A-landsholdskampe (Beto, Ferreira, Ayala), og 11 ungdoms (Cáceres) – Et forsvar, der i sandhed må siges at være respektindgydende. På midtbanen er der ligeledes forstærket i højre side. Hvis man har læst sportsnyheder i den forgangne uge, ville man vide at Ricardo Quaresma skiftede til Fiorentina, at Antonio Valencia ikke var interesseret i et skifte til Recreativo, og at ”El Decanos” pengepung ikke rækker til Cani, eller nogen af de førnævnte. Og hvem har man så købt?[float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/pics/prieto.png">[/float] Om Xabi Prieto mere var et fravalg end egentlig valg, får offentligheden nok aldrig at vide. Men et er sikkert, han har trukket i ”Recre” trøjen, og bærer pr. dags dato nummer 8. Den 23-årige baskiske højrefløj er noteret for 5 U21 landsholdskamp, og har altså stadigvæk A-landsholdsdebuten til gode. I den forgangne sæson var han blandt de mest eftertragtede spillere hos Real Sociedad, og blev ofte sammenlignet med den tidligere klubkammerat Mikel Arteta, som nu huserer i engelsk fodbold. Prietos skæbne var dog ikke at vende nord på, og da Sociedads præstationer sæsonen over var stærkt dalende, faldt interessen for Prieto ligeså. Mange tilfældigheder gør altså i dag, at Prieto skifter Liga BBVA ud med La Primera, og fremover skal være holdets sikre valg på højrekanten. Den tredje nyerhvervelse er mere en tilføjelse til bredden, og selvfølgelig for fremtiden. Navnet er Pablo Piatti, og den blot 18 årige argentinske midtbanekreatør kommer fra en tilværelse som forsvarende mester hos Estudiantes de La Plata, hvor han med Juan Sebastián Verón og José Sosa (nu FC Bayern) har været med til at styre Argentinas mest frygtede midterakse i den overståede Clausura. Piatti forventes at agere reserve for Matías Fernández, hvor samtidig vil være i oplæring af den lidt ældre chilener, der kom til Spanien på nogenlunde samme facon. Udover at Ferreira, Prieto og Piatti, så har klubben også lejet 17-årige Sergio Tereja i Chelsea, hvor Recreativo for £1.000.000 kan erhverve Tereja, hvis begge parter er enige om en permanent kontrakt. Umiddelbart virker førsteholdstruppen til at være klar til sæsonstart, og det er også meget tvivlsomt, om der er penge tilbage i de midler, som Rosell ved sæsonstart gav til nyindkøb. Holdets absolutte svaghedspunkt må på dette stadie være angrebet, som umiddelbart godt kunne bruge en fysisk stærk boksspiller, til at danne en giftig duo med Sinama-Pongolle oppe foran. Umiddelbart lyder det som beskrivelsen på Edwin Congo, men da den 30-årige angriber blot scorede 11 mål for Sporting Gijón i sidste sæson, er det tvivlsomt om han kan levere mål på samlebånd. Med godt en måned tilbage af transfervinduet kan der jo som bekendt ske meget, også selvom midlerne er små – det er i hvert fald set før. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Rossonero 06 Jun 2008, 20:06 Hvad skal jeg sige? Og nej - ikke boller fra Kohberg. :D
Jeg har altid været en stor tilhænger af dine blogs, og du har da også i flere af mine været en inspirationskilde. Her viser du hvorfor. Du holder en realistisk fortælling og igen er dit layout enestående. Til selve spillet, så har du gjort dig nogle fantastiske køb, som bør være nok til en plads i den europæiske varme. Jeg glæder mig til, du kommer rigtigt i gang! Titel: Sv: Recreista Oprettet af: trippen 06 Jun 2008, 20:34 Så må det være tid til min første kommentar omkring en blog....
Med en så gennemtænkt og velformuleret start tror jeg virkelig ikke der er grænser for hvor langt og højt denne blog kan nå. Det er virkelig en fornøjelse at se så velovervejet kommentarer omkring transfers og jeg kan næsten ikke vente til sæsonen starter og se hvordan du vil videregive de ting der sker i spillet der. Jeg er imponeret og gir dig O0 O0 O0 O0 O0 Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 06 Jun 2008, 21:24 <img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/banner3.png"> palermo i huelva recreista.es ▪ news ▪ 14.08.07 Som et sidste led i forberedelserne til den kommende sæson, lavede Christián Demichelis efter eget udsagn, sæsonens sidste indkøb.[float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/pics/palermo.png">[/float] Den 33-årige tankcenterforward Martín Palermo skifter pr. dags dato til Recreativo for i omegnen af £1.000.000. Hvis man skal beskrive nyerhvervelsen af Palermo, er ’alt eller intet’ klicheen meget rammende. I en situation hvor midlerne er få, og nøden er stor, må man enten søge helt ungt, eller blandt de ældre generationer i den professionelle fodboldverden – og resultatet blev altså ”El Loco”. Den berejste target mand har en fortid i Spanien hos Villarreal, Betis og Alavés, men det er ikke i spansk fodbold, hvor han virkelig har slået til. Sammen med José Juan Riquelme har han fejret store triumfer med det latinske kontinents største klub, Boca Juniors. Her er det blevet til Copa Libertadores (Sydamerikas Champions League), Copa Sudamericana (UEFA Cup) såvel som Recopa (Super Cup) titler, og naturligvis også hele 5 nationale titler med ”Los Xeneizes”. Af andre meritter er han blandt andet den argentinske ligas 12 mest scorende spiller, og har et imponerende scoringssnit på 0,6 mål per kamp. Og til sidst, men bestemt ikke mindst, vandt han i 1998 titlen som årets spiller i Sydamerika. Men det var 10 år (næsten) siden. I dag, den 14. juli 2007, er Palermo ikke længere den indiskutable trussel, som han var i sine yngre dage. Men man siger, at en angriber aldrig mister sin målnæse – og lad os håbe dette holder stik. Hvis Palermo kan træde ind som en supersub, og slå til på de vigtige dødboldssituationer i de døende minutter, vil den lille million han har kostet, bestemt være givet godt ud. Modsat kan man sige, at der er meget der taler imod Palermos endelige gennembrud i La Liga. For Villarreal, Betis og Alavés er det blevet til 21 mål i 85 kampe. Palermo har skrevet under på en et årig kontrakt med klubben, og forventes at skulle agere reserve for Edwin Congo. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 06 Jun 2008, 21:28 Igen - tusind tusind tak for det pæne ord. Er glad for I læser med. Regner med at bringe 1-2 opdateringer igen i aften, og så forhåbentlig et par over weekenden. Som I kan læse, har jeg nu lavet mit sidste indkøb, og skal nu 'rigtigt' igang med spillet. :)
Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 06 Jun 2008, 23:49 <img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/banner3.png"> fornuftig start på primera división recreista.es ▪ news ▪ 16.09.07 [float=right]Primera División Recreativo ▪ Almería – 2:1 <img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 1-0: Martín Palermo (45+) <img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/g.png"> 2-0: Martín Palermo (47) <img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/og.png"> 2-1: Martín Cáceres (68)[/float] Med en for-sæson præget af præsidentvalgkamp, transfersnak og en masse spændende venskabskampe, har man i sandhed været forkælet som ”Recreista” over de seneste to måneder – Men ved sæsonstart skal eventyret jo blot til at begynde. I de nu overstående venskabskampe er det blevet til 5 sejre og et enkelt nederlag. Den mest markante sejr var 2-1 på Phillips Arena, hvor især Sergio Tejera satte sig præg. På 25 minutter kom han i både oplæggerne såvel som målscorerens rolle, og var hermed med til at besejre at af Europas bedste mandskaber. Det eneste nederlag blev også indkasseret i Holland, hvor AZ var en tand for skarpe. Generelt for venskabskampene har holdet spillet meget dominerende fodbold. Det har ikke stået på prangende finesser og et mål i hobetal, hvilket man vel næppe heller kan forvente af et hold, hvor blot to ud af 11 spillere i startformationen ikke er et nyindkøb. De mest positive takter er kommet i defensiven, hvor både Edu Moya, Dani Bautista og Roberto Ayala har været bund solide. Sergio Tereja har med hans eksplosive antrit også været et frisk pust fra bænken, mens Xabi Prieto og Matías Fernández også har vist stort potentiale. Den eneste skuffelse må siges at være Edwin Congo, som har haft mange store afbrændere, og ikke helt har følt sig hjemme oppe foran. [float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/pics/palermo2.png">[/float]I dag var så dagen, hvor Primera División skulle indledes. Der var på forhånd lagt op til noget af et lokalbrag, hvilket er traditionen når det to andalusiske mandskaber mødes. Hvor der i Recreativo har været meget tumult, har der hos nyoprykkerne fra Almería anderledes været meget stille. To nyindkøb er lavet, og der satses altså på den kerne, der var med til at sikre holdet oprykning. Og det er bestemt ikke negativt, tværtimod. Ofte er megen tumult og medieomtale ofte med til at fjerne fokus om det hele handler om, nemlig fodbolden. Men hvis man går efter den teori, så måtte man i dag se den modbevist. Fra dommerens fløjt var det åbenlyst for alle, at Recreativo var kommet for at spille fodbold, og bestemt var forberedt på opgaven Almería. Kort op til kampen var der stor usikkerhed hvorvidt Edwin Congo ville blive klar til sin debut, efter han de seneste par dage har døjet med en ankelskade. Og Congo startede da også på bænken, hvilket erstatningen Palermo bestemt drog nytte af. Præcis som man havde set i venskabskampene var Recreativo dominerende. Korte, målrettede afleveringer, der som resultat lagde et stort pres på Almeria feltet, var med til at skabe to store chancer allerede i kampens første 10 minutter, men begge blev dog skudt lige i favnen på en skarp Diego i Almería målet. På trods af det massive presspil fra Recreativo så det alligevel ud til, at første halvleg ville ende med en 0-0 løsning. Men to minutter inde i halvlegen steg Martín Palermo til vejrs og headede bolden ind, og leverede allerede i sin første kamp varen. Det var ikke fordi Palermo havde spillet en blændende halvleg inden målet, om end han havde haft et par giftige skud indenfor målrammen. Hans angrebspartner derimod var langt mere aktiv, dynamisk og spilsøgende, hvilket naturligvis også er Sinama-Pongolles rolle i angrebet. Som ofte når et hold scorer i halvlegens døende minutter, bliver begyndelsen på anden altid dikteret af modstanderne – men her var det igen undtagelsen frem for reglen. Martín Palermo steg igen til vejrs, denne gang efter et hjørnespark, og kunne for anden gang i kampen headde bolden ind i netmaskerne bag Diego. Noget af den debut for ”El Loco”, der inden kampen var med til at skille vandende hos mange af klubbens tilhængere, til dels grundet angriberens lettere excentriske personlighed, og til dels grundet indkøbet generelt. [float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/pics/caceres.png">[/float]Efter målet stod den, efter fodboldens love, naturligvis på Almería pres. Holdet skulle frem og bevise, at de ikke blot er rykket op fra Liga BBVA, for at rykke ned igen. En haltende og usammenhængende offensiv var dog ikke nogen stor trussel for ”Recre” forsvaret, som i dag var i særklasse. Angriber José Ortiz måtte oven i købet indkassere et gult kort, efter han overfusede dommeren efter et frispark, som han mente han burde have fået. Nogle gange er ens største styrke, også en største svaghed. Og det ordsprog blev så sandelig åbenlyst i det 68. minut. Efter et målspark hvor bolden havnede hos viceanfører Dani Bautista, blev bolden med vanlig arrogance spillet rundt blandt de fire forsvarsspillere, mens Ortíz og Negrode håbløst spurtede efter den. I en helt upresset situation valgte Martín Cáceres at returnere bolden til målmand Cañizares, som dog i situationen for engangsskyld var uopmærksom. Et kluntet forsøg på at sparke Cáceres hårde aflevering resulterede dermed i, at den unge centerforsvar kunne indkassere sin første Recreativo scoring – men i eget net. Herefter var der sporadiske forsøg fra Almería for at udligne, men det blev aldrig til nogen reel trussel. Med 15 minutter tilbage kom den unge offensive duo, bestående af Piatti og Tejera, på banen. Tejera viste igen yderst lovende takter med sit antrit, men viste også, at hans tekniske evner endnu ikke helt rækker til Primera División. Pablo Piatti var mindst lige så imponerende, og med to skud indenfor rammen, henholdsvis på stolpen og overliggeren, fik han også sat hans aftryk på kampen. Kampens spiller blev ikke overraskende Martín Palermo, der både vandt for klubben, men også sikrede sin egen personlighed en masse goodwill hos de skeptiske ”Recreistas”. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Møller 06 Jun 2008, 23:54 Jamen godaften Dau.
Jeg er på sin vis målløs, må jeg erkende. Dette er en fremragende blog, velskrevet og fantastisk sat op. Ved ikke hvad jeg skal sige andet end du laver en "Dau" om igen :D hvis du forstår Keep it Up it's wonderful Titel: Sv: Recreista Oprettet af: The Red 07 Jun 2008, 00:05 Altså hvad skal man sige? Kende ikke til dine evner før denne blog - Men det har da så sandelig ændret sig. Du skriver flydende og dit sprog og din stil er helt gennemført. Du har allerede nu en af de to bedste blogs her på FmF pt.
Må indrømme jeg er helt målløs - Nu har jeg endnu en blogskriver at se op til og måle mig selv med - Sku lige før man mister pusten! Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Nibali 07 Jun 2008, 00:14 Citat af: Gerrarden 07 Jun 2008, 00:05 Altså hvad skal man sige? Kende ikke til dine evner før denne blog - Men det har da så sandelig ændret sig. Du skriver flydende og dit sprog og din stil er helt gennemført. Du har allerede nu en af de to bedste blogs her på FmF pt. Må indrømme jeg er helt målløs - Nu har jeg endnu en blogskriver at se op til og måle mig selv med - Sku lige før man mister pusten! Nej, nu er det jo heller ikke fordi Dau har vundet nogen slags konkurrence omkring blogs eller sådan noget :cr: Ej, det kunne du jo ikke lige vide, men som altid er jeg kæmpe fan! Det er så genialt det her Dau - KUTGW! Titel: Sv: Recreista Oprettet af: The Red 07 Jun 2008, 00:19 Citat af: Nibali 07 Jun 2008, 00:14 Nej, nu er det jo heller ikke fordi Dau har vundet nogen slags konkurrence omkring blogs eller sådan noget :cr: Ej, det kunne du jo ikke lige vide, men som altid er jeg kæmpe fan! Det er så genialt det her Dau - KUTGW! Var ikke aktiv på FmF da han vandt sidste år, så kendte jo ikke hans skriftlige potentiale. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: SirToby 07 Jun 2008, 15:08 Ifølge mig er du den, der opnår det højeste niveau af alle, hvad angår blogs. Hvis det ikke er for de fejl i teksten, som der lidt skuffende og trods alt er nogle af, nærmede vi os den yderste perfektion.
Det er en fornøjelse at følge med. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Cencur 07 Jun 2008, 15:21 Jeg synes du skriver grimt og dine billeder er grimme >:(
... Selvfølgelig er det bullshit, men du bliver træt af at kun høre at du er fænomenal til at skrive blogs! ;) Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Don Abramovich 07 Jun 2008, 23:48 Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive det. Men det er eddermandme godt det her! Virkelig fantastisk! Jeg har kigget alle updatesne igennem flere gange, men det har været mig fuldstændig umuligt at finde en nævneværdig fejl! Dine billeder er fantastiske, din opsætning er fantastisk, dit sprog er fantastisk!
Bliv ved med det! O0 Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Hafiz 08 Jun 2008, 09:31 Det er fremragende selvfølgelig :)
Glæder mig til, at du kommer rigtig i gang. Jeg kan bare ikke se nogle billeder? Don A og Cesc nævner det begge. Har du billeder med? Titel: Sv: Recreista Oprettet af: DNE 08 Jun 2008, 09:43 Citat af: Hafiz 08 Jun 2008, 09:31 Det er fremragende selvfølgelig :) Glæder mig til, at du kommer rigtig i gang. Jeg kan bare ikke se nogle billeder? Don A og Cesc nævner det begge. Har du billeder med? De er der, man kan bare ikke se dem i IE, men i Firefox er de der, det må have noget med koden, han bruger for at sætte dem ind, at gøre. Men god blog Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 08 Jun 2008, 10:04 <img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/banner3.png"> status for 2007 recreista.es ▪ news ▪ 23.12.07 [float=right]Primera División Recreativo ▪ Almería – 2:1 Recreativo ▪ Levante – 3:0 Real Madrid ▪ Recreativo – 4:1 Valladolid ▪ Recreativo – 1:2 Recreativo ▪ Getafe – 3:1 Mallorca ▪ Recreativo – 1:4 Espanyol ▪ Recreativo – 1:3 Recreativo ▪ Sevilla – 1:2 Recreativo ▪ Deportivo – 4:1 Valencia ▪ Recreativo – 1:1 Recreativo ▪ Atlético Madrid – 0:0 Athletic Bilbao ▪ Recreativo – 2:0 Recreativo ▪ Villarreal – 1:1 Osasuna ▪ Recreativo – 1:4 Recreativo ▪ Racing – 4:0 Murcia ▪ Recreativo – 1:4 Zaragoza ▪ Recreativo – 1:0[/float] På denne specielle dag for ”El Decano”, den 118. fødselsdag i klubbens historie, er det tid til at gøre status for den første halvdel af sæsonen. Eller halvdel er måske så meget at sige, eftersom klubben reelt først møder Almería igen engang i februar, kan man nu alligevel godt sige at december er en skillevej for sæsonen. Statistikken siger, at hvis holdet slutter i top 5 i december måned, er det højst usandsynligt at holdet vil falde udenfor top 8 – Og hvis den statistik holder stik, ja så er målet om europæisk fodbold på Nuevo Colombino ikke længere en drøm, som for blot få sæsoner siden ville have været helt utopisk. Nej den er en realitet, en realitet skabt af underholdende fodbold af et hold, der bestemt kan være stolte af deres præstation. Efter de i alt 17 overstående kampe, med det ærgerlige nederlag i eftermiddags mod Zaragoza i baghovedet, kan Recreativo ikke være alt andet en håbefulde for de resterende kampe. Med hele 9 sejre, 3 uafgjorte og 5 nederlag har klubben været blandt ligaens bedste mandskaber, og har ikke blot spillet kontrafodbold, som man ellers godt kunne have forventet. Alt efter hvordan man vender og drejer det, er der flere kampe der kommer frem, når man skal vurdere hvilke, der har været de største sejre, og hvilke kampe holdet har underpræsteret i. Sejren over Marcelino og hans Racing Santander må siges at skille sig ud af mængden. Den imponerende 4-0 sejre, hvor den udskældte og kriseramte Florent Sinama-Pongolle startede inde for første gang i umindelige tider, og svarede tilbage på kritikken med et hattrick, var domineret fra første til sidste dommerfløjt, på trods af man var langt hjemmefra. For generelt på udebanen har præstationerne været lige en tand under standard, og nederlaget mod Athletic Bilbao var nok ikke den kamp, flere af de enkelte spillere helst vil huske. Hjemmeholdet virkede på dagen urokkelige, og på trods af Bilbao på daværende tidspunkt var nedrykningstruet, så virkede holdet aldeles fokuserede og målrettede – Hvilket førte til to scoringer bag målmand Cañizares. Et andet nederlag, som man også vil kigge tilbage på med anger, var 1-2 nederlaget hjemme på Nuevo Colombino mod Sevilla. Igennem hele kampen havde ”Recre” været dominerende, og da man i det 68. Minut scorede til 1-0, virkede kampen også som afsluttet. Sevilla havde ikke haft noget at byde på, og selv topscorer Luís Fabiano virkede for en enkelt gangs skyld meget håndterbar. Men pludselig fik Fabiano spillet sig til en lidt tilfældig chance, og passerede med sædvanlig kølighed Cañizares – og blot to minutter efter, kort inden det afsluttende dommerfløjt, blev den indskiftede belgier Tom de Mul for en gangs skyld ikke udskældt, i og med han efter et hjørnespark snedigt trillede bolden over målstregen. [float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/pics/palermo3.png">[/float]Men generelt har der bestemt været flere positive resultater at huske tilbage på, hvilket også afspejler sig i tabellen. En 5. plads med 30 points, en målscore på 36-20 og et tilskuergennemsnit der skriger til bestyrelsen, at stadionet skal udvides, vidner da også om den store succes, sæsonen hidtil har været. Det mest overraskende navn, og måske den allervigtigste spiller indtil videre, har været sidste minut købet Martín Palermo. Han lagde hårdt ud med to scoringer i sin debut, og har lige siden ikke stoppet. 13 mål i 16 kampe, hvoraf 7 af disse har været som indskifter, vidner om en vis effektivitetsrate. Edwin Congo har som frygtet ikke slået til i La Primera, og den ellers tiltænkte frontløber har kun fundet netmaskerne en gang, i det 5 kampe han har spillet. Til Congos forsvar skal det dog nævnes, at skader i hælen såvel som hoften bærer sin del af skylden. Som nævnt før har sæsonen indtil videre heller ikke været så fantastisk som man måske kunne have forventet, hvis man hedder Florent Sinama-Pongolle. Den 23-årige franskmand har været som dag og nat, og har i visse kampe været banens bedste, men i andre været fuldstændigt anonym. Med 5 mål i 15 kampe kan man bestemt ikke klage, men mange havde forventet det ville være Pongolle, og ikke Palermo, der ville være klubbens topscorer. Så set i det perspektiv, har franskmanden en del han skal gøre bod på i de resterende 21 kampe. Den måske primære faktor til Palermos succes har været spillesystemet. I stedet for at fortsætte i Marcelinos 4-4-2, gik Demichelis’ fra starten af sæsonen over i noget der ligner en 4-2-3-1, som jo de senere år har været vanvittig populært på disse breddegrader. På midtbanen har Carlos Martins været den perfekte boks-til-boks spiller som er nødvendig, mens Gerard og Aitor skiftevis har gjort det godt i rollen som defensiv oprydder. Martins har faktisk gjort det så godt, at han har spillet sig ind i varmen på José Mourinhos Portugal mandskab. I kamp med midtbanespillere som Petit, Maniche, Tiago og stjerneskudet João Moutinho kæmper han nu for en fast plads i ”Selecao das Quinas” midteraksen. [float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/pics/fernandez2.png">[/float]Et andet navn på midtbanen, som man så sandelig skal forvente sig meget af i fremtiden er Matías Fernández. Den unge midtbanekreatør har stået for 7 oplæg og 4 scoringer i ligaen, og har startet, og næsten fuldført, alle 17 kampe. Uden ham, kan man så sandelig sige at holdet ikke havde klaret sig lige så godt. Det kan godt være der blev trukket alvorlige miner over den voldsomme transfer-sum på hele £10.000.000, men indtil videre har pengene været givet godt ud. På samme tidspunkt som Fernández kom til klubben trådte Omar Esparza ind, en spiller som indtil videre også har været uundværlig. Hans alsidighed og enorme løbearbejde på venstrekanten har fået eksperter til at kalde ham en mexicansk Gennaro Gattuso, en sammenligning der passer den målrettede mexicaner ganske godt. Men når man taler om midtbanen, vil det også være uretfærdigt ikke at nævne Xabi Prieto. Spanieren har måske været den mest anonyme af de offensive kræfter, men det er bestemt ikke berettiget. Med 4 mål og 6 oplæg i 17 kampe har højrefløjen al grund til at være tilfreds med sin præstation, og har også en stor del af æren i 5. pladsen. I forsvaret, hvor man inden sæsonen havde forventet stor stabilitet, er der nok større uro end i nogen af de andre kæder. Det ville være uretfærdigt at fremhæve en over andre, idet alle spillere egentlig har gjort det meget godt. Hvis man skal beskrive forsvarskæden med et ord, må det være intensitet. På trods af benene hos Roberto Ayala måske ikke er hvad de har været, har han indtil videre været en god lærermester for Martín Cáceres, og for hver kamp der går, bliver de to centrale forsvarsspillere mere og mere sammentømrede. Det er dog en smule foruroligende, idet hverken Ayala eller Cácéres kan forventes at bevare positionen længe – Ayala har indikeret han gerne vil skifte over til trænerfaget, og baseret på de præstationer Cáceres har leveret, vil hans nuværende ejer Villarreal nok næppe af med ham. På backpladserne har Paulo Ferreira og Dani Bautista ikke overraskende været førstevalgene, og de har begge gjort det godt nok. Der bliver spillet meget hårdt på begge kanter, hvilket også har resulteret i en del spilletid for reserverne Beto og Edu Moya grundet karantæner. [float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/pics/canizares2.png">[/float]Hvis mentaliteten og inspirationen fra forsvaret kan bæres videre til det kommende, fremtidige forsvar, er der bestemt håb forude. Man kan diskutere hvorvidt 20 mål er en anelse for mange at lukke ind, på blot 17 kampe. Men så længe holdet formår at score flere oppe foran, har man ikke meget at frygte. I målet er fremtidsperspektiverne meget begrænsede, og selvom Mariano Barbosa burde være klubbens fremtidige valg, skal man ikke være overrasket hvis klubben forstærker sig på denne front. Den unge argentiner har – igen – været meget skadesplaget over efteråret, og det bliver mere og mere tvivlsomt, om målmandstalentet fra Lanús nogensinde kommer til at udleve sit potentiale mellem stængerne. Barbosas målmandsrival Santiago Cañizares bestemt ikke været skuffende, og har i visse kampe været altafgørende for udfaldet. Santiago er ikke blot en verdensklassemålmand, men trænerstaben beskriver ham også som holdets kulturbærer og indpisker, når kampen først er igang. Den afblegede målmandslegende er evigt igang med at råbe, rette på forsvaret og holde humøret oppe hos sine spillere, og er om nogen en person, som ved sin afgang vil blive savnet. Som Recreativo de Huelva fan går man en spændende måned i møde. Januar måned starter med tømmermænd allerede d. 2. Januar, hvor holdet vil forsøge at revancere nederlaget i Copa del Rey over Mallorca, hvor man på ferieøen måtte indkassere et ærgerligt 2-0 nederlag. Derudover åbner transfervinduet som bekendt, og Sandro Rosell indikerede engang i november, at han efter situationen og trænerens ønske, sagtens kunne være villig til at løsne lidt på pengepungen. Udover dette så gæster både Barcelona og Real Madrid Nuovo Campo, dette sker i hhv. den 6. og 27. januar. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 08 Jun 2008, 10:07 Citat af: Hafiz 08 Jun 2008, 09:31 Det er fremragende selvfølgelig :) Glæder mig til, at du kommer rigtig i gang. Jeg kan bare ikke se nogle billeder? Don A og Cesc nævner det begge. Har du billeder med? Som DNE siger, kan de åbenbart kun ses i Firefox. Checkede lige bloggen i Internet Explorer, der hvor billederne er, er der åbenbart kun sorte streger. Igen tak for alle kommentarerne, regner med at smide endnu en update op inden længe. :) Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Oester30 08 Jun 2008, 10:19 Lidt konstruktiv kritik - AAALT for lang en update.. Det gider man ikke sætte sig til at læse..
Det er også en lang periode du fortæller om - del den op i to, og så med lidt mindre tekst.. Havde jo nok også hjulpet hvis jeg kunne se billederne.. Fremragende resultater i øvrigt! Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 08 Jun 2008, 10:50 Citat af: Oester30 08 Jun 2008, 10:19 Lidt konstruktiv kritik - AAALT for lang en update.. Det gider man ikke sætte sig til at læse.. Det er også en lang periode du fortæller om - del den op i to, og så med lidt mindre tekst.. Havde jo nok også hjulpet hvis jeg kunne se billederne.. Fremragende resultater i øvrigt! Ved ikke om den er alt for lang, men den regner sig ikke til 'alle bloglæsere'. Da jeg selv lige læste den igennem tog det fem minutter og 32 sekunder, og jeg vil ikke ligefrem kategoriserer mig som nogen hurtig læser. Men tak for responsen, skal nok have det i baghovedet næste gang :) Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 08 Jun 2008, 10:58 [img ]http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/banner3.png[/img] markante forstærkninger til fremtiden recreista.es ▪ news ▪ 30.01.08 Det nye år har bestemt været godt ved Recreativo. Med uafgjorte kampe mod Real Madrid, Betis og Barcelona, såvel som en sejr over Levante, har gjort Recreativo til Spaniens bedst spillende hold, så længe det ikke er på eget græs. Hvad der i starten var en svaghed for ”El Decano”, har på det seneste været en af truppens forcer. Den øjeblikkelige 4. plads som holdet besidder giver med sikkerhed kvalifikation til UEFA Cuppen, men denne vil kun blive aktuel, hvis det ikke lykkedes at kvalificere sig til Champions League. Og hvis stillingen holder, vil det blive den højeste placering for Recreativo i nyere tid. Men først og fremmest skal klubben fokusere på nu og her (og den næste kamp), frem for de positive udsigter næste sæson i øjeblikket lover. Og det gør klubben da så sandelig også. I dag annoncerede man tre nyindkøb, hvoraf to af spillerne tiltræder med øjeblikkelig virkning. [float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/pics/paletta.png[/img][/float]Der er tale om tre meget forskellige køb, men hvor alle spillere dog har en ting tilfældes – stort potentiale, og forhåbentlig en plads i startopstillingen for Recreativo. Gabriel Paletta er hentet hos argentinske Boca Juniors, hvor forhåbentlig følger i landsmand og tidligere klubkammerat Martín Palermos fodspor. Dog spiller Paletta en helt anden position end Palermo, nemlig i det centrale forsvar. Med sine 190 centimeter rager han højere end nogen i den nuværende trup, og den unge argentiners største force er da også i hovedspillet. Umiddelbart virker han ikke som nogen trussel for Cáceres eller Ayala, men netop sidstnævnte skal nok agere som lærermester for det unge forsvarshåb. Paletta har tidligere været ejet af Liverpool, men blev i sidste sæson solgt tilbage til Boca Juniors. Han nåede kun tre kampe for ”The Reds”. Et andet spændende navn, der dog har endnu længere fremtidsudsigter, er det blot 16-årige målmandstalent Andrés Sanz. Sanz skifter fra Albacete for et ganske ubetydeligt beløb, nemlig blot £100.000. Han er allerede af mange fodboldeksperter blevet kaldt Spaniens næste store målmand, og har hos sin tidligere arbejdsgiver allerede opnået to førsteholdskampe. Derudover er Sanz udtaget til U19 landsholdet, hvor han dog i øjeblikket ikke ligner et førstevalg. Sanz har skrevet kontrakt helt til år 2012, og kan ikke umiddelbart forventes at spille indenfor en overskuelig fremtid – men hold øje med dette navn! Den sidste spiller der blev præsenteret, må i sandhed også siges at være den største. Rubén de la Red er navnet på den sidste tilføjelse – men eftersom Getafe kæmper en hård kamp mod overlevelse i Primera División, har de ikke været villige til at give afkald på den unge midtbanekreatør før til sommer. Men når han engang ankommer, bliver det en aldeles potent midtbane som han kan blive en del af. Umiddelbart virker taberen i kabalen at være Gerard, idet hans rolle er meget lig den de la Red i øjeblikket har hos Getafe. Derudover skiftes Fernández og Martins på midtbanen til at brillere, mens Gerard virker som det svageste led. Transfersummen for de la Red udligner den transferrekord som Fernández i sin tid lavede, idet han forventes det spanske midtbanetalent forventes at koste hele £10.000.000. Og det sætter naturligvis spørgsmålstegn til klubbens nuværende finansielle situation. Udgifterne i denne sæson har været markant over standarden for et hold som Recreativo, der på ingen måde har enorme indtægter fra merchandise eller billetsalg. Dertil kommer også de store planer der er om at udvide Nuevo Colombino, så man kan lukke endnu flere tilskuere ind, til de efterhånden meget eftertragtede kampe. Billetterne på det sorte marked er stødt stigende, men det får klubben på ingen måde nogen glæde af. Efterspørgslen på kampene er stor, og procentmæssigt kan Recreativo uden problemer hamle op med topholdenes tilskuergennemsnit. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: GHERTESTEAS 08 Jun 2008, 11:16 SuperDau :D
Jeg må sige at du inspirerer mig, og jeg får stor inspiration til min egen blog :) Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Hafiz 08 Jun 2008, 11:32 Igen, er til dels enig med Oster.
Det er svært at læse det hele, når det står så tæt nu da der ingen billeder er. Kan det ikke fixes? Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Zulue 08 Jun 2008, 11:48 Det er en mærkelig float-kode du bruger, Dau.
Kode: [float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/pics/paletta.png">[/float] Bare gør sådan: Kode: [float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/pics/paletta.png[/img][/float] Bloggen vil jeg ikke kommentere på, da jeg stortset ikke har læst noget. Det kommer. ;) Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Niko 08 Jun 2008, 12:09 Nej, Zulue den kode er ikke mærkelig. Den kode er legendarisk, altså hvis du havde været her i en længere periode. (:
Der var engang, hvor alle brugte den. Dengang kunne man dog også se billedet i IE, men det er virkelig en gude kode. Behold den, da den også gør sådan at billedet er tættere på teksten. Det ser meget bedre ud sådan - og så kan folk bare skaffe sig en bedre browser. KIU! Titel: Sv: Recreista Oprettet af: N17 08 Jun 2008, 12:10 lige for at give dig, Dau, et råd, så virker <img src koden ikke med Internet Explorer, hvilket gør at mange mangler billeder osv.
Brug i stedet den img kode som Zulue har skrevet, selvom jeg sagtens kan se billederne i Firefox :) Titel: Sv: Recreista Oprettet af: 7kfum 08 Jun 2008, 13:04 Jeg må desværre gå ud imod strømen, for jeg er ikke rigtig blevet fanget af denne blog. Det er ikke fordi du ikke skriver godt, sætter det godt op eller laver gode billeder. For du mestrer alle disse discipliner. Du formår bare ikke at holde mig til skærmen, jeg har ikke fråde i mundvigen over misundelse. For jeg synes ikke du skiller dig ud, bevares du var en af de første til at skrive på denne måde, men du formår ikke længere at lave noget enestående. Jeg ved godt det ikke er din stil, men med flere historier om hvordan det går i ledelsen og truppen, og muligvis krydret med nogle gode interviews og artikler, ville din blog nå uanede højder!
Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Hafiz 08 Jun 2008, 13:10 Citat af: Cesc 08 Jun 2008, 12:09 så kan folk bare skaffe sig en bedre browser. "bla bla bla, bla bla bla 'blandede' argumenter". Hvad med at forkæle mængden :) Jeg har lige fået klaret updaten om dine indkøb. De ser meget gode ud, men der kan da ikke være meget på balancen? Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 08 Jun 2008, 13:28 Citat af: Hafiz 08 Jun 2008, 13:10 "bla bla bla, bla bla bla 'blandede' argumenter". Hvad med at forkæle mængden :) Jeg har lige fået klaret updaten om dine indkøb. De ser meget gode ud, men der kan da ikke være meget på balancen? Det er der bestemt heller ikke. Havde brugt mit oprindelige beløb på £22.000.000 relativt hurtigt, så har justeret lønbudgettet for at financiere de sidste tre indkøb. Lige pt. er der røde tal, men forhåbentlig går det snart i ro, når der kommer tv-penge etc. for næste sæson. Dog kunne jeg godt forestille mig at jeg skal skille mig af med et par spillere (lige pt. kan jeg ikke se hvem), eller at klubben kommer til at tage et lån, for som jeg skriver, så kunne jeg godt forestille mig at stadionet bliver udvidet markant, for at man kan tjene 'rigtige' penge. Angående Sommers kommentar, tak for kritikken. Jeg vil gerne prøve på noget nyt, så længe det ikke fuldstændig er i uoverenstemmelse med 'min stil'. Angående billederne og grafikken, så må jeg i teorien give Hafiz ret - selvfølgelig burde bloggen være læselig i Internet Explorer. Jeg skal prøve at kigge på det, og i mellemtiden vil jeg stadigvæk anbefale alle at bruge Firefox - det er simpelthen en bedre browser, og tager kun få minutter at downloade og installere :) Titel: Sv: Recreista Oprettet af: 7kfum 08 Jun 2008, 13:55 Citat af: Dau 08 Jun 2008, 13:28 Det er der bestemt heller ikke. Havde brugt mit oprindelige beløb på £22.000.000 relativt hurtigt, så har justeret lønbudgettet for at financiere de sidste tre indkøb. Lige pt. er der røde tal, men forhåbentlig går det snart i ro, når der kommer tv-penge etc. for næste sæson. Dog kunne jeg godt forestille mig at jeg skal skille mig af med et par spillere (lige pt. kan jeg ikke se hvem), eller at klubben kommer til at tage et lån, for som jeg skriver, så kunne jeg godt forestille mig at stadionet bliver udvidet markant, for at man kan tjene 'rigtige' penge. Angående Sommers kommentar, tak for kritikken. Jeg vil gerne prøve på noget nyt, så længe det ikke fuldstændig er i uoverenstemmelse med 'min stil'. Angående billederne og grafikken, så må jeg i teorien give Hafiz ret - selvfølgelig burde bloggen være læselig i Internet Explorer. Jeg skal prøve at kigge på det, og i mellemtiden vil jeg stadigvæk anbefale alle at bruge Firefox - det er simpelthen en bedre browser, og tager kun få minutter at downloade og installere :) Det skal lige siges at jeg var super fanget af bloggen, før sæsonen gik igang. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 08 Jun 2008, 15:32 <img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/banner3.png"> recreativo mestre anno 2007! recreista.es ▪ news ▪ 10.05.07 Som overskriften lyder, kunne Recreativo de Huelva i dag kåres som spanske mestre – Men dog ikke på førsteholdsplan. Godt nok har de fuldtidsprofessionelle klaret sig fantastisk, og med blot to kampe tilbage af sæsonen, skal der ikke mere end et enkelt points til, for at definitivt sikre en plads i Champions League kvalifikationen. [float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/pics/hierro.png">[/float]Mesterholdet er altså på U19-niveau, og set i lyset af det markant øgede talentarbejde, som den nye ledelse igennem året har været meget fokuserede på, synes det bestemt at love godt for fremtiden. U19 holdets cheftræner er ingen ringere end den tidligere anfører for Real Madrid og Spanien Fernando Hierro, og den karismatiske lederskikkelse har kun gode ord at sige om sine unge spillere: ”Vi har haft en fantastisk sæson, hvor vi har spillet mange nye spillere sammen, der kommer fra alle dele af landet. Så det har været en udfordring at få folk til at spille sammen, da det kun er få af spillerne, som har arbejdet sig igennem klubbens talentrækker, og derfor kender hinanden. Men man må da sige, at det indtil videre er lykkedes meget godt. Der er mange spillere på det nuværende hold, som forhåbentlig snart vil få en chance på A-holdet. Jeg har et godt samarbejde med Demichelis og seniorstaben, og er sikker på at talentarbejdet snart kommer til at bære gode frugter”. Hvis man kort skal se på nogle af de spændende navne, er der et som skinner over de andre. Emilio Nsue (http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/ss/nsue_ss.png) blev i sommers hentet til klubben for £425.000 i Mallorca, og den 18-årige målmaskine vendte sig hurtigt til forandringerne på fastlandet. I 25 kampe har han scoret imponerende 36 mål, og hvis bare lidt af det kan tages med over i de professionelle rækker, så går der nok ikke lang tid før Nsue træner med de store drenge. Nsues primære angrebspartner hedder Ramón Vales (http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/ss/vales_ss.png), og han er bestemt også en giftig herre. I 22 kampe har han stået for 18 mål, og hans skarphed har også spillet en vigtig rolle i turneringen. En anden vigtig brik har været forsvarskaptajnen Jacobo Medina (http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/ss/medina_ss.png), der har vist stor autoritet og styrke i arbejdet nede bagved. Den nyankommende målmand Andrés Sanz (http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/ss/sans_ss.png) har siden han flyttede til Recreativo stået 7 kampe, hvoraf han har holdt buret rent i fire af dem. Netop Sanz må siges at være det navn, som nok er tættest på førsteholdsvarmen. Mens Santiago Cañizares ikke bliver yngre, og Mariano Barbosa stadigvæk er plaget af skader, virker han som det eneste legitime bud på en reservemålmand i den kommende sæson. Om Fernando Hierro må opgive sine stjernefrø allerede nu er tidligt at spå om, men hvis de fortsætter de positive takter, så går der nok ikke lang tid før førsteholdsdebuten bliver aktuel. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 08 Jun 2008, 23:26 <img src=http://i199.photobucket.com/albums/aa245/Dau_FMf/banner3.png"> den perfekte afslutning recreista.es ▪ news ▪ 18.05.07 [float=right]Primera División Recreativo ▪ Barcelona – 1:1 Betis ▪ Recreativo – 2:2 Levante ▪ Recreativo – 0:2 Recreativo ▪ Real Madrid – 2:2 Almería ▪ Recreativo – 2:3 Recreativo ▪ Valladolid– 2:1 Recreativo ▪ Mallorca – 4:1 Getafe ▪ Recreativo – 1:1 Deportivo ▪ Recreativo – 2:1 Recreativo ▪ Espanyol – 3:2 Sevilla ▪ Recreativo – 1:1 Recreativo ▪ Valencia – 1:0 Atletico Madrid ▪ Recreativo – 4:2 Recreativo ▪ Athletic Bilbao – 1:0 Villarreal ▪ Recreativo – 2:2 Recreativo ▪ Osasuna – 1:1 Racing ▪ Recreativo – 1:1 Recreativo ▪ Zaragoza – 0:0 Recreativo ▪ Murcia – 2:0 Barcelona ▪ Recreativo – 0:0 Recreativo ▪ Betis – 1:1 Stillingen 1. Barcelona – 88 pts. (27-7-4) 2. Real Madrid – 87 pts. (26-9-3) 3. Sevilla – 68 pts. (18-14-6) 4. Recreativo – 65 pts. (17-14-7) 5. Atletico Madrid – 61 pts. (17-10-11) 6. Valencia – 57 pts. (14-15-9)[/float] Da Sandro Rosell tiltrådte for godt og vel et år siden, var målet klart. Recreativo skulle blive til en magtfaktor i spansk fodbold i de kommende år, og målet skulle opnås ved at spille attraktiv, underholdende og effektiv fodbold. Da denne vision blev lavet af den ambitiøse præsidentkandidat havde han på ingen måde i hovedet, at den allerede efter et år kunne blive indfriet. Men det blev den – Recreativo de Huelva sluttede på en fornem 4. plads i 2007/2008 sæsonen i Primera División. 65 points fordelt på 18 sejre, 14 uafgjorte og 6 nederlag, hvor man i alt opnåede en målscore på 69-44. Offensivt blev ”El Decano” kun besejret af de forsvarende, nu forhåndsværende mestre fra Real Madrid, og i defensiven formåede man at holde buret renere end lokalrivalerne fra Sevilla. Og toppen af kransekagen er den imponerende titel som Martín Palermo vandt, da han med sine 33 scoringer kunne lade sig kåre som årets målkonge på den iberiske halvø – såvel som i resten af Europa. Ikke siden legendariske Hugo Sánchez har en spiller i den spanske førstedivision scoret lige så mange mål, og storspillere som Samuel Eto’o og Frederic Kanouté var ikke engang i nærheden af Palermos scoringsgennemsnit. Palermo kom i øvrigt også på årets hold i Spanien, hvor han i angrebet dannede partnerskab med Ruud van Nistelrooy. ”Veni Vidi Vici som Caesar sagde. Jeg var lang tid om mit gennembrud her i Spanien, men jeg synes jeg kom godt efter det i denne sæson. Det har været helt fantastisk for mig her i Huelva, og jeg håber da ikke samarbejdet stopper allerede her.” sagde den 34-årige målkonge ved til en interviewer umiddelbart efter pressemødet, hvor han fik overrakt ”The Golden Boot”. Det der har kendetegnet de seneste 5 måneder har været defensiv stabilitet såvel som offensiv effektivitet. Det er i alt blot blevet til to nederlag til hhv. Atlético de Madrid og Deportivo, mens man har sikret sig uafgjort mod mandskaber som Real Madrid, Barcelona og Sevilla, og endda besejret Valencia. Men hvor efteråret var præget af mange højtscorende kampe, har man i foråret haft langt flere tætte og hermed også uafgjorte opgør. Det kan muligvis skyldes defensiven og det øgede fokus, eftersom håbet om Champions League i december måske blot var en drøm, og i marts blev langt tættere på en realitet. Men en anden vigtig faktor har her været skadesproblemer, hvor både Matías Fernándenz, Gérard, Martín Palermo og Florent Sinama-Pongolle har været plaget. Det mest skuffende ved den nu overståede sæson har været Copa del Rey indsatsen. Den alt for tidlige exit til Mallorca var bestemt ikke ventet, men set i et andet perspektiv, kan man sige at man på ingen måde har haft brug for de ekstra kampe, da kampplanen i flere situationer har ført til alternative opstillinger grundet de ovennævnte skades problemer. Hvad man i Copa del Rey ikke har fået er så til gengæld play-off erfaring, som spillerne i høj grad får brug for i enten Champions League eller UEFA Cup næste år. Mange af de purunge spillere har ikke før stået overfor ekstremt vigtige knald-eller-fald kampe, og her kan man eventuelt komme til at betale for prisen for at spare de bærende spillere mod Mallorca. [float=right]<img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/pics/barcelona.png">[/float]Men selvom sæsonen i La Primera er afsluttet, er det stadigvæk muligt at se ”Recreistas” i aktion. Både Paulo Ferreira og Carlos Martins er udtaget til Portugals bruttotrup til EM slutrunden i Schweiz og Østrig, hvor man kan håbe på gode præstationer fra Recreativo-spillerne. Venstreback Dani Bautista har også været inde over Spaniens A-landsholdstræning, men er af Luis Aragonés blevet vejet for let. Men Recreativo vil stadigvæk være præsenteret i Spaniens træningslejr, idet både Iñaki Saez og Fernando Hierro her er en del af trænerstaben. Udover EM slutrunden er der andre, langt vigtigere ting for klubben, som i de kommende måneder bliver forhandlet på plads. Trøje- såvel som hovedsponsoraterne udløber til denne sommer, og givet Sandro Rosells fortid hos sportsgiganten Nike, skulle det være underligt hvis ikke netop disse i de kommende sæsoner står for design såvel som produktion af ”El Decano” trøjerne. Hvem hovedsponsoren er straks en anden mere uvis diskussion. Den nuværende hovedsponsor Cajasol menes ikke at være med om buddet, og forhåbentlig får klubben forhandlet en kontrakt med en ny partner. Og klubbens finansielle situation er i særdeleshed vigtig, i og med den vil bestemme hvordan klubben over sommeren vil forstærkes. Sandro Rosell, Luis Felipe Scolari og Christián Demichelis meldt ud at de sammen arbejder på en liste over de navne, som de helst ser komme til klubben over sommeren. Det er endnu tidligt at spekulere i hvilke navne der reelt bliver interessante. Det er i hvert fald ikke på midtbanen, at man skal regne med forstærkninger. Sergio Tejera bliver tilknyttet på permanent basis pr. 1. juli, hvor Rubén de la Red også ankommer. En central forsvarsspiller såvel som en angriber må derfor menes at stå højest på ønskelisten, eftersom Edwin Congo i hvert fald ikke får fornyet sin kontrakt, og Mártin Cáceres i løbet af juni vender tilbage til Villarreal – Her må man også huske på at Martín Palermo også er en spiller med mange år på bagen, og som med stor sandsynlighed vil have svært ved at gentage succesen fra i år. Målmandsposten er også et varmt emne, men Santiago Cañizares har i afslutningen af denne sæson stået bedre end i starten, og den i kulissen er også Andrés Sanz, som muligvis kunne overtage posten fra Cañizares i løbet af næste sæson, efter han i en længere periode nu har været under veteranens vinger. Næste gang Recreativo vil trække i andet end træningstøjet er til den årlige venskabsturnering Trofeo Colombino, som har løbet af staben siden 1965 – på nær sidste år, idet den blev suspenderet grundet valgkampen. I år vil de seneste tre turneringers vindere (Parma, Sporting Lissabon, Sevilla) være til stede, i venskabsturneringen der spilles over den 7. og 8. juni. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 09 Jun 2008, 11:50 Jeg må desværre meddele at bloggen kommer til at stå standby i den kommende uge. Jeg har en historie eksamen på torsdag, og har tænkt mig at dedikere min tid til forberedelse i de kommende dage. Når jeg engang fortsætter på bloggen skal jeg nok have et nyt layout klar, så den kan læses optimalt af både folk med IExplorer og Firefox :)
Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 09 Jun 2008, 22:48 [img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/recreista_ny.png[/img] recreista.es ▪ 09.06.08 Rosell og Scolari rejser Europa tyndt » Pengemanden og sportsdirektøren på europæisk shopping tur. Next stop: Milano. « Sensationsjournalistisk er altid underholdende, og derfor vil vi på Recreista.es da naturligvis ikke holde os tilbage. [float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/newpics/rosell.png[/img][/float]Den spanske sportsavis Marca har i dag bragt en kort nyhedsnotits hvor man hævder, at efter Sandro Rosell, Luis Felipe Scolari og flere agenter over de seneste to dage har holdt møder i Madrid, har man nu ophørt de formodede forhandlinger, for at rejse udenlands – destinationen skulle i første omgang være Milano. Hvad artiklen ikke taler noget om, er hvad de to Recreativo-bosser skal lave her. Men det vil vi forsøge at give vores bud på. Umiddelbart må man antage, at man ikke er på udkig efter en ny cheftræner i den italienske storby. Både Carlo Ancelotti og Roberto Mancini sidder for det første sikkert i deres trænersæder, og for det andet skulle det være meget utænkeligt, hvis en af de to toptrænere skulle være interesserede i et skifte til Huelva. Derfor kan man godt regne med, at man derfor er taget til Milano, for at indlede forhandlinger om et eventuelt spillerskifte. Inter-bossen Roberto Mancini har tidligere på ugen omtalt Pablo Piatti som en ’meget spændende spiller’, og hermed synes en potentiel handel at være en mulighed. I og med Inter har vist interesse for den unge argentinske playmaker, kan man også godt forvente sig et fornuftigt beløb for talentet. Men det virker dog stadigvæk underligt, eftersom Pablo Piattis agent, såvel som Christián Demichelis, begge har manet et eventuelt skifte til jorden. ”Piatti er en vigtig del af vores fremtidsplaner, og han skal ingen steder – Nu taler jeg ikke blot på klubbens vegne, men også for Pablo selv” sagde Demichelis til forleden til Marca – og dermed må det i sandhed være et fornuftigt bud, hvis klubtoppen drager til Milano for at forhandle. Et andet bud på deres ærinde kunne være et eventuelt køb hos en af Milano-klubberne. Hos Inter er Julio Cruz, Álvaro Recoba og César angiveligt på vej væk fra klubben.[float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/newpics/emerson.png[/img][/float] Julio Cruz kunne blive en fantastisk erstatning for Martín Palermo – Men hvis man valgte at skrive med Cruz, ville det igen blive en et års løsning, hvilket umiddelbart ikke virker som værende i klubbens interesse. Álvaro Recoba er en meget kontroversiel herre, og kan enten være himmel eller helvede i en klub som Recreativo. Hvis han kan slå til og samtidig få de ønskede minutter, så kan han være en enorm gevinst. Tværtimod kan han også gå hen og blive det modsatte, i og med han før har skabt problemer i hans omgivelser, hvilket spillere fra Inter såvel som landsholdskammeraterne fra Uruguay kan skrive under på. Det vil være et overordentligt stort sats at hyre Recoba. César vil ligesom Julio Cruz være en meget midlertidig løsning, men den tekniske begavede back kunne være en fornuftig erstatning til Beto, som i øjeblikket meldes interesseret i at returnere til hjemlandet Portugal, hvor han hos barndomsklubben Sporting Lissabon gerne vil afslutte karrieren. En helt fjerde, og langt mere lovende mulighed, kunne være Luis Jiménez. Den 23-årige chilener, der er fast mand hos ”La Roja”, har været på lån hos mesterholdet fra miniputterne Ravenna, og hvis ikke Inter selv ønsker at permanent tilknytte Jiménez, kunne han være en oplagt mulighed. Men man kan igen sige at Jiménez nok ville kræve fast spilletid, hvilket han ikke umiddelbart vil kunne få i Recreativo. Hos naboklubben AC Milan er der også flere muligheder. Veteranerne Cafu, Emerson og Serginho meldes alle at være færdige hos ”Rossonero”. Taget deres alder og erfaring i betragtning, kunne i hvert fald Emerson være en meget interessant spiller at få fingrene i, hvis han ellers er interesseret i et skifte tilbage til Spanien. Transfersummen for den 32-årige midtbaneslider er nok heller ikke i den tunge ende af skalaen. En sidste mulighed hos ”Il Diavolo” kunne være at købe deres anpart i angriberen Marco Boriello, som i denne sæson har været ganske fornuftig hos middelmådige Genoa. Alt dette er naturligvis blot spekulationer, og det bliver da også spændende at se udfaldet af Rosell og Felipãos charmeoffensiv i det italienske, både hvis de er i storbyen for at købe eller sælge. Forhåbentlig ved vi alle sammen meget mere, når vi engang nærmer os den 1. juli. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 09 Jun 2008, 22:49 Ja, layoutet blev lige lanceret et par dage tidligere, eftersom jeg fik en, efter eget udsagn, ganske fin idé - Håber I kan lide det. Næste opdatering vil komme i løbet af weekenden.
Jeg håber den nye opsætning kan ses med Internet Explorer, det er i hvert fald intentionen. Hvis ikke, så råb højt! Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Grasshoppers 09 Jun 2008, 22:54 Rigtig god update!
Klasse blog! Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Don Abramovich 09 Jun 2008, 23:40 Rigtig, rigtig godt igen Dau! Du er suveræn O0
Mht. layoutet: Meget flot, bedre end det gamle. Der er dog én ting, jeg ikke er glad for. Det er teksten, jeg synes den er lidt for lille, og lidt svær at læse. Måske dine billeder også kunne bruge en gang sharpen :) Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Rooland 10 Jun 2008, 00:30 Ganske fremragende Dau O0 Du skriver fantastisk godt og layoutet er perfekt O0
Nu hvor jeg endelig kan se billederne, syntes jeg den grimme gennemsigtige ramme skal væk. Den ødelægger billederne en smule :-\ Edit : Er det ikke meningen at den blå overskrift altid skal starte med stort? Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 10 Jun 2008, 14:08 Igen tak for de positive kommentarer.
Att. Rooland: Intentionen med den blå overskrift i det første layout var, at overskriften altid skulle skrives med småt. Efter hvad jeg kan se, har jeg kun i en opdatering gjort det anderledes - Og det er selfølgelig lidt sløset. Angående rammen kan jeg godt prøve at gøre den hvid, som den oprindeligt er lavet. Meningen med en lidt anderledes ramme var at gå en anden vej, og prøve på at være lidt nyskabende indenfor layoutet. Så jeg regner med at blive ved den nye stil, men skal nok lave en enkelt opdatering med den anden ramme, så man 'rigtigt' kan sammenligne Att. Don Abramovich: Jeg skal se hvad jeg kan gøre, eventuelt smide fonten et pixel op. Jeg går udfra du taler om skriften på billederne, ikke? Jeg har prøvet at sharpene billederne, men synes ikke rigtigt om resultatet, så kan bedre lide dem "naturligt". Overvejer dog lidt at smide en gradient på, så teksten på billederne bliver lettere at læse. Edit: Der kom lige en ekstra opdatering i dag! Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 10 Jun 2008, 17:50 [img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/recreista_ny.png[/img] recreista.es ▪ 13.06.08 Rosell og Scolari rejser Europa tyndt II » Pengemanden og sportsdirektøren på europæisk shopping tur. Next stop: London. « For et par dage siden kunne vi annoncere at Rosell og Scolari var på indkøbstur i den italienske metropol Milano. [float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/newpics/belletti.png[/img][/float] Nu har de sat sejl mod fodboldens moderland England. Der foreligger ingen officiel forklaring på de to klubtoppers ’europtrip’, men man må antage, at de ikke er taget til London for at more sig. I de følgende dage har rygter angående spillere fra netop Premier League også taget til, hvilket bekræfter spekulationerne om møder med agenter, spillere og trænere. Vi har igen lavet en liste over mulige spillere som klubben kunne være i forhandling med, baseret på rygter fra Marca, kilder tæt fra klubben, og noget så eksotisk som fantasi blandet med en smule logik. Det er allerede bevist mere end en gang, at klubben har gode kontakter med storholdet Chelsea. Rosell og den russiske milliardær Roman Abramovich har et godt venskab, mens Luis Scolari i flere situationer har været rådgiver i Abramovichs tidlige beslutninger. Derfor kunne rejsen til England blot være et venligt gæstebesøg, hvor administrationen udveksler erfaring fra Chelseas mere erfarne ledelse. Men man kunne også igen være på udkig efter spillere fra ”The Blues” truppen – eller for at være præcis, de spillere som ikke får nok spilletid i ”Blues” trøjen. Juliano Belletti er her det mest iøjefaldende navn, og den teknisk begavede højreback var da også på indkøbslisten, dengang Rosell var vicepræsident i Barcelona. Forholdet mellem den 31-årige brasilianer og Rosell skulle være ganske glimrende, hvilket i sandhed kunne bane for wingbackens comeback i Spanien. På angrebsfronten har Chelsea også planer om at komme af med et par spillere, og her kunne både Claudio Pizzaro og Nicolás Anelka være muligheder, omend især Anelka nok må siges at være udenfor klubbens økonomiske rækkevidde. Hvis man rejser en snes kilometer mod nord, vil man uundgåeligt støde ind i den støvede industriby kaldet Manchester. [float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/newpics/avalencia.png[/img][/float]Og i Manchester har Recreativo i gentagende rygter været nævnt som arvtager for flere spillere, både hos storebror United, såvel som de evigt underlegne Citizens. En mulighed, som nok mest af alt bare er ønsketænkning, kunne være forsvarstalentet Gerard Piqué. Den 21-årige spanier har ikke fået den nødvendige spilletid på ”The Theatre of Dreams”, og kunne derfor muligvis lokkes tilbage til Spanien. Med sine 188 cm ville han være en god makker til Gabriel Paletta, eftersom Pique ikke både er god i luften, men også er hurtig på jorden. Hos naboklubben City huserer en vis Elano Blumer, der i denne sæson har været fænomenal på ”The Skyblues” midtbane. Hvis et salg af Piatti eller Fernández skulle komme på tale, virker Elano som den ideale afløser. Den 27-årige brasilianer får i hvert fald ikke sine ambitioner opfyldt hos nyrige City, der i denne sæson blot endte som nummer 12, trods massive forstærkninger på alle kanter. Andre interessante navne fra The City of Manchester Stadium er midtbaneslideren Gelson Fernandes og hurtigløberen Felipe Caicedo. Den venezuelanske angriber har dog ikke noget imponerende scoringsgennemsnit, og i sine 9 kampe for City i denne sæson, formåede han ikke at komme på tavlen. De ovenstående rygter er meget løse, hvilket man ikke kan sige om det sidste. I udkanten af Manchester spiller en gammel Recreativo kending ved navn Antonio Valencia, og den energiske højrekant har lige siden hans lejemåls ophørelse været et yndet transfermål på Nuevo Colombino. Wigan, der sluttede 5. sidst i Premier League, skulle angiveligt være interesseret i at sælge, og derfor skulle muligheden for en handel være der. Interessen for Valencia er dog meget stor, og klubber som Benfica og Lazio skulle også være interesserede i ecuadorianerens signatur. Rygtemøllen stopper som bekendt aldrig, men mon ikke Rosell og Scolari snart vender hjemad. Ifølge Marca skulle de blot være i England i to dage, så hvis vores spekulationer holder stik, går de et par travle dage i møde. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 12 Jun 2008, 14:49 [img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/recreista_ny.png[/img] recreista.es ▪ 26.06.08 Nike og Abengoa præsenteret » Ny hoved og trøjesponsor præsenteret – Store nyheder på vej « I dag var endelig dagen, hvor et stort økonomisk problem blev løst. Klubben har siden sæsonens udgang stået uden hoved såvel som trøjesponsor, og derfor har man været på udkig efter nye investorer, til det ambitiøse projekt Recreativo. For folk med kendskab til Rosells fortid, kommer det næppe som nogen overraskelse, at Nike i fremtiden vil levere spillertøj til klubben. Rosell har selv en fortid hos sportsgiganten, og har med sine kontakter nok skaffet en ganske favorabel aftale med det amerikanske firma. Ikke nok med at samarbejdet er præsenteret, så er trøjerne klar til kommercielt salg pr. 2. juli 2008. Trøjerne kan ses i bunden af denne nyhed. Man har fortsat farvestilen fra de gamle trøjer, med en blå/hvidstribet hjemmebane, og en orange udebane, hvilket også er helt på linje med ”El Decano” traditionen. Klubbens hovedsponsor er lidt mere interessant. For fans bosiddende i Spanien har man nok stødt på navnet Abengoa, men internationalt er det multinationale selskab nok mindre kendt. Abengoa har hovedsæde i Andalusiens hovedstad Sevilla, og operer indenfor telekommunikation såvel som energisektoren. På verdensplan er det 13.000 ansatte, og firmaet blandt de største rent vækstmæssigt indenfor de senere år i Spanien. Man vil ikke offentliggøre det endelig beløb, men givet den øgede eksponering af Recreativo, kan man godt antage at der ikke er tale om deciderede småpenge. Udover de positive udmeldinger fra sponsorsiden, valgte præsident Sandro Rosell også at offentliggøre et stort pressemøde, som klubben holder den 2. juli. Med de seneste transferspekulationer taget i betragtning, og når sponsorerne altså er præsenteret, ville alt andet end spillerpræsentationer være en stor overraskelse. (http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/recre_home.png) (http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/recre_away2.png) Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Qdahl 12 Jun 2008, 14:59 Rigtig god blog :D
Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Møller 12 Jun 2008, 15:14 Rigtige gode updates du fyrer af Dau og hvilken grafik du dog kan lave mand :)
Flotte trøjer og geniale rygter virkelig spillere der kan forbedre dit hold! Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 12 Jun 2008, 15:32 [img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/recreista_ny.png[/img] recreista.es ▪ 02.07.08 Adriano » Som lovet var nyhederne store. Rigtig store. Udover De la Red og Sergio Tejera ankommer Adriano, Thiago Motta og Marchena til Nuevo Colombino « Vi kunne den 10. juni rapportere at Rosell og Scolari var i Milano for at forhandle spillerkontrakter,[float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/newpics/adriano.png[/img][/float] men kan dog ikke just prale af, at vi havde set denne handel komme. For blot få år siden var Adriano blandt verdens bedste angribere, men en skuffende sæson hos Inter, og et års eksil fra Europa i São Paulo har fået den brasilianske verdensklasseangriber ned på jorden igen – i hvert fald indtil videre. Det har ikke været nogen hemmelighed at Adriano ville væk fra Roberto Mancini og Inter, men at han valgte Recreativo, viser at planerne for klubben i år bestemt ikke er blevet mindre. Transfersummen for den bomstærke angriber ønskes ikke oplyst af begge parter. Men det er nok ikke helt forkert at antage, at prisskiltet på rundt om Adrianos hals ikke var i nærheden af det, det ville have været for blot få år tilbage. Den 26-årige angriber sagde selv følgende til pressemødet: ”Jeg er virkelig glad for dette skifte. I Inter var jeg gået i stå, og havde til sidst slet ikke lyst til at spille fodbold længere. Det var utroligt dejligt for mig at returnere til mit moderland og spille hos São Paulo, og jeg fik da også meget af det som person. Men udfordringerne og den store scene i Europa trak i mig, og derfor tog jeg denne beslutning. Jeg er vild med træner Demichelis’ ambitioner, og jeg ved at klubbens ambitioner er mindst lige så høje som mine.” Adrianos rolle på holdet kommer næppe som nogen overraskelse. Han kommer med sikkerhed til at erstatte den 8 år ældre frontløber Martín Palermo, der i øvrigt har fået forlænget sin kontrakt med endnu et år. Palermo var ellers i tvivl om han ville blive her i Spanien, eller igen returnere til Argentina for at afslutte karrieren hos sin barndomsklub Estudiantes de La Plata. Thiago Motta var det andet navn der blev præsenteret på pressemødet, hvilket så sandelig også må siges at være en overraskelse.[float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/newpics/motta.png[/img][/float] Den 25-årige defensive midtbane har en fortid hos Atlético de Madrid og Barcelona, hvor han har imponeret med sin gode teknik og fine pasningsegenskaber. Der har aldrig været tvivl om Mottas talent, men han har endnu ikke fundet sin plads på et hold, hvilket han forhåbentlig vil her i Huelva. Man skal nok næppe forvente at se Motta i startopstillingen, eftersom Carlos Martins og Ruben de la Red spiller de positioner, som Motta ynder at spille. Han kan derfor betragtes som en alvorlig forstærkelse af bredden, og vil sammen med Gerard udgøre en særdeles god backup duo. Fra Spaniens semifinalister fra den netop overståede EM-slutrunde tilføjes den erfarne og teknisk begavede Carlos Marchena. Indtil videre er det blevet til 37 kampe for ” La Furia Roja”, og har siden debuten i Valencia været en institution i ’Los Che’ forsvaret, hvor han i sin tid var med til at spille Roberto Ayala ud af startopstillingen. Sidste sæson var ikke nogen succes på Mestella, og den ellers loyale centreback er blevet vejet for let af den returnerede helt Rafa Benítez. Kort inden EM slutrunden offentliggjorde Valencia købet af tyske Per Mertesacker, hvilket ganske givent også må have spillet en faktor i købet af Marchena. Marchenas rolle på holdet er dog ret usikker. Man skulle antage han ville starte inde sammen med Gabriel Paletta, men i det regnestykke skal man på trods af alderen, bestemt ikke forglemme Roberto Ayala. Træningskampene vil nok give et godt svar på dette spørgsmål, eftersom det indtil videre ser ud til at blive en ret så jævnbyrdig kamp, mellem de to ex ”Ches”. Ifølge Sandro Rosell skulle dette på ingen måde være klubbens sidste indkøb i denne sommer. Man vil under ingen omstændigheder lade mulighederne i Champions League gå forbi klubben, blot fordi ”man sparer et par håndører”. Rosell skulle eftersigende have modtaget et ganske venligt beløb fra det konsortium han repræsenterer, så forhåbentlig får vi mere at glæde os over, inden ”silly season” er ovre. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Hafiz 12 Jun 2008, 15:38 Smukke smukke indkøb. To af mine favoritter. Du kan jo omskole Motta, så han bliver den bedste breddespiller i verden :)
Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Rossonero 12 Jun 2008, 15:45 Vildt, du kan tiltrække en spiller som Adriano, efter blot en sæson! Fremragende...
Det bliver spændende at se, hvilken forskel de kan bringe i den nye sæson. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Quagmire 12 Jun 2008, 17:04 Imponerende første sæson. Og nogle nice indkøb du har gjort dig. Og sikke et bomber angreb med Palermo og Adriano ;P
Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 12 Jun 2008, 17:50 Citat af: Rossonero 12 Jun 2008, 15:45 Vildt, du kan tiltrække en spiller som Adriano, efter blot en sæson! Fremragende... Det bliver spændende at se, hvilken forskel de kan bringe i den nye sæson. Jeg var også ekstremt overrasket, for har også prøvet på noget lignende i andre spil, hvor der ikke var nogen mulighed. Var rent faktisk på udkig efter Julio Cruz hos Inter, men når man ser Adriano med et "Req" tegn ud for sit navn, så forsøger man da.. I øvrigt tak for positive kommentarer, regner med at have en opdateringer eller to mere i dag - med endnu flere handler! Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 12 Jun 2008, 18:32 [img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/recreista_ny.png[/img] recreista.es ▪ 30.07.08 Det bliver kun bedre » De la Red, Adriano, Motta og Marchena var en ting – Javier Saviola, Daniel Pintos og Raúl Albiol noget helt andet « Bedst som man skulle have troet, at købet af tre spillere, der alle har spillet for nogle af verdens bedste klubber, og på verdens bedste landshold ville forstærke holdet enormt, chokerer Recreativo for anden gang over sommeren hele den europæiske fodboldverden. For næsten £20.000.000 har man købt tre fantastisk forstærkninger, der ikke bare sikrer bredden i hver kæde, men som også forbedrer det overordnede niveau på holdet.[float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/newpics/saviola2.png[/img][/float] Da Javier Saviola kom til Barcelona som klubbens redningsmand, som den nye Maradona, og som angriber der skulle udfylde et gabende tomt hul, efter de glorværdige 90’ere, kan man så sandelig sige forventningerne var store, og at skuffelsen var stor. Han var klubbens dyreste indkøb indtil denne sæson, hvor han dog blev overgået af Micah Richards. ”El Conejo” slog aldrig til i det catalanske, og derfor må denne handel også siges at være særdeles overraskende. I store dele af Saviolas tid i klubben, var klubben blandt andet styret af Sandro Rosell. Og man kan ikke ligefrem sige, at Saviola leverede den dyre vare, som Barcelona betalte ham for. I de seneste fire sæsoner er det blevet til 17 mål over 76 kampe, og hans scoringsrate er derfor ikke specielt imponerende. I den seneste sæson har han spillet for Real Madrid, eller spillet er måske så meget sagt. Det blev i alt til to kampe i den forgangne sæson, og derfor er det altså meget naturligt, at den lynhurtige angriber søgte væk. Hos Recreativo er rollen for Saviola meget uklar. Recreativo har storset kun spillet 4-3-2-1 siden Demichelis tog over, hvilket ikke umiddelbart er det ideale system, for en lille angrebsspiller som Saviola. ”You can’t teach height” siger man i basketverdenen, men højde er måske også den eneste kvalitet, som Saviola mangler. Han er en af de hurtigst spillere i Primera División, og hans store arbejdsindsats på og udenfor banen, såvel som hans tekniske begavelse, berettiger i sandhed indkøbet. Rollen for Saviola vil nok overvejende blive som kantspiller, eller også som indskifter for enten Adriano, eller måske Matías Fernández. Med hans driblekundskaber kunne han meget vel implementeres som en glimrende spilfordeler. Navnet Daniel Aquino Pintos siger nok ikke særligt meget for de fleste, men læg godt mærke til denne unge mand. Pintos er blevet hentet hos Real Murcia, hvor han dog i sidste sæson ikke fik specielt meget spilletid. Pintos egenskaber er altså endnu ikke blevet bekræftet på førsteholdsplan, men talentet er det kun de færreste der er i tvivl om. Han har allerede fået debut på U19 landsholdet, hvor han blandt andet spiller sammen med sine nye klubkammerater Sergio Tejera, Emilio Nsue og Andrés Sanz.[float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/newpics/albiol.png[/img][/float] Og når man sætter Pintos i bås med disse navne, er det for at understrege, at han bestemt er et indkøb for fremtiden. Sidste år gav Demichelis en fuldstændig uprøvet Sergio Tejera 19 kampe i Primera División (dog overvejende som indskifter), hvor resultatet bestemt var positivt. I år får vi nok noget af det samme at se på venstrekanten, hvor dette wonderkid normalt huserer. Inden dagens pressemøde var sæsonens største indkøb uden sammenligning Adriano, men han er ikke længere den eneste spiller i rampelyset. Raúl Albiol er blevet købt fri af sin kontrakt for hele £14.750.000, hvilket må siges at være noget af en drømmetransfer for ’El Decano’ – og overraskende også for Albiol. ”Med skiftet til Rafa Benítez var klubben meget optimistisk, men siden hans tid i klubben har det for mig ikke været ligesom før. Mange spillere fra den gamle kerne er blevet udskiftet, og jeg følte mig klar til at prøve noget nyt. Recreativo virkede som mig som klart den største udfordring, og derfor valgte jeg også at tage den. Selvom klubben ikke er større end Valencia, har de langt mere at spille for i den kommende sæson, og jeg glæder mig til at trække i den hvid/blåstribede trøje. ” Albiols rolle på holdet bliver absolut bærende, og han vil for fremtiden nok være den vigtigste spiller i forsvaret, og måske endda på holdet. Hans største force er hans defensive kompetencer, hvor han med skarpe markeringer, hårde og rene tacklinger såvel som et sublimt hovedspil har alle de kvaliteter, som man kan forvente sig af en verdensklasseforsvarer. Derudover er Albiol også en meget hurtig forsvarsspiller, som kan løbe med selv de stærkeste angribere. Han kommer højst sandsynligt til at danne makkerpar med argentinske Paletta, som virkelig har imponeret i venskabskampene, såvel som i Trofeo Colombino turneringen. Med købet af Albiol udtalte Demichelis dog også, at man ikke ynder at forstærke holdet yderligere i denne transferperiode, men ikke ville udelukke indkøb, hvis eventuelle salg blev foretaget. Interessen for både Pablo Piatti og Matías Fernández har været stor, og blandt andet skulle Barcelona og Manchester United være interesserede. Et andet offer for de evige transferrygter har været Omar Esparza, som dog har manet alle rygter til jorden, ved at forlænge sin kontrakt helt til år 2014. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Don Abramovich 12 Jun 2008, 18:42 Fantastisk igen! Billederne er ved at være der :)
Du får edderbankme et stærkt hold næste år. Tror det bliver en rigtig god sæson O0 Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Møller 12 Jun 2008, 20:01 Oh my fucking god.
Daugaard nu slapper du af :P Det jo sindsyge indkøb, Albiol, Saviola, Adriano, De la Red, Motta, Marchena det jo stjerne efter stjerne. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: 7kfum 12 Jun 2008, 20:10 Virkelig gode indkøb, til en rigtig god blog!
Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 12 Jun 2008, 21:37 [img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/ch_banner.png[/img] Champions Magazine ▪ August Udgave ▪ Nummer 8 i 2008 Recreativo - Et hold af tiden » Recreativo er det nyeste navn ud af Spanien, og har efter en kombination af gode spillerindkøb, såvel som ungdommens figthervilje og erfaringens lederegenskaber skabt resultater, som ikke mange havde troet mulige - men de er kun lige startet « [float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/newpics/iview.png[/img][/float] Sidste år forstærkede de med etablerede navne som Roberto Ayala, Santiago Cañizares og Paulo Ferreira, og i år har de med handel efter handel for alvor taget et skridt ind på den internationale fodboldscene. Der er selvfølgelig tale om ingen andre end Spaniens ældste fodboldklub, Racing Club Recreativo de Huelva. For godt to år siden var Recreativo et obskurt fodboldhold, der leverede en ekstrem flot præstation, og formåede at bide skeer med de største spanske hold. Og man gjorde det med et hold, hvor man satte netop dette over alt andet – man havde ingen stjernenykker, var ikke plaget mediernes blitz såvel skrigende teenagepiger – man fokuserede på fodbolden, simpelt og succesfuldt. Efter Recreativos successæson, som man i byen og klubben havde regnet med at bygge stille og roligt videre på, kom den catalanske revolution. Sandro Rosell, det sorte får fra Barcelonas beundrede bestyrelse, vandt kampen om tronen, og satte fra dag et tårnhøje ambitioner for den ellers så beskedne klub. Man skulle nu nå stjernerne. Og Rosells plan er indtil videre gået godt. Man havde i bedste udfald håbet på pladser i UEFA Cuppen, og kun turdet drømme om Champions League kvalifikation. Det primære mål var egentlig at sætte Recreativo på verdenskortet, og få skabt attraktive omgivelser. Med en indkøbspolitik der blandede erfaring og ledelse med ungdommens viljestyrke og sult, skabte Recreativo på en sæson et hold, der ikke blot spillede lige op med Barcelona og Real Madrid, men som også formåede at slå de sædvanlige efternølere fra Atletico de Madrid, Villarreal og Valencia uden større problemer. Og man nåede også næsten at overhale regionsrivalerne fra Sevilla – men snublede i slutspurten. Nu har tiderne i Recreativo atter ændret sig, og på verdenskortet er de så sandelig blevet sat.[float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/newpics/cover.png[/img][/float] Store navne som Adriano, Saviola og Albion er blevet præsenteret, og er klubben klar til at forsvare den lange, stolte og traditionsrige historie, som klubben har, mod de allerstørste, nemlig i UEFA Champions League. I kvalifikationen har man trukket de græske mestre fra Olympiakos, som efterhånden har været fast inventar i Champions League de seneste 10 år. Efter et veloverstået træningspas fangede vi klubbens manager Christián Demichelis, til en snak om taktik, mentalitet og vigtigst af alt, fremtiden. "Recreativo har haft stor succes i den overståede sæson – hvad var den primære årsag?" Der er ikke én primær årsag til, at vi havde sådan en stor succes. Først og fremmest spillede mange af vores spillere over alt forventning, og vi er virkelig stolte af det ansvar, mange af vores unge spillere viste og tog – ligesom vores ældre spillere har været helt uundværlige lederskikkelser. Vi har haft et hold hvor folk har kommet godt ud af det med hinanden, uden at være i mediernes søgelys. Derudover har vi også rent taktisk fokuseret meget i det defensive, hvilket man ikke ser så ofte her i Spanien. Vi har et hold hvor alle spillere gør en indsats, offensivt som defensivt, og jeg tror, det har været én af de primære årsager. Man siger at ”defense wins championships”, og det er også den filosofi, vi prøver at leve efter her. Dermed ikke sagt at vi går på kompromis med at spille underholdende fodbold, slet ikke. Enhver der så os i den forgangene sæson kan også skrive under på det. Men man skal have et stærkt og hårdtarbejdende fundament, hvis man vil skabe stabilitet og succes for fremtiden. "Recreativo har i denne sommer været blandt de mest aktive på transfermarkedet - Hvilke kvaliteter kigger du efter hos en spiller, når klubben er på udkig efter nye tilføjelser?" Naturligvis skal spilleren have et vis teknisk niveau – Det er givet. I en liga som den spanske, kan man ikke have spillere der ikke spiller teknisk, det holder bare ikke. I Recreativo har jeg sammen med trænerteamet lige siden dag et været meget fokuseret på holdånden, og vi skal altid ses på som en enhed, frem for et hold af 11 individer. Vi har ikke en nøglespiller, og vi har ikke en marginalspiller i vores startopstilling, og vi har intet reelt hierarki. [float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/newpics/tactic.png[/img][/float] Disse værdier er ikke altid synlige i nutidens fodbold, i hvert fald ikke hvis man følger denne verden gennem pressen. Og derfor er det heller ikke alle spillere, der ville kunne føle sig hjemme i Recreativo. Man skal have en vis mentalitet, vise loyalitet og professionalisme for at kunne passe ind, og blive en rigtig ”Recreista”. Og det er de kvaliteter jeg kigger efter, når jeg søger spillere. "Kunne man frygte, at spillere som Thiago Motta og Adriano, der før har skabt problemer hos deres respektive klubber, kunne gøre det samme her?" Vi kender naturligvis Mottas og Adrianos historie, og har ført mange lange, intensive forhandlinger med begge parter, for at være hundrede procent sikre på, hvordan og hvorledes tingene foregår her. De er i fuld overensstemmelse med vores system, og hvis de ikke var, havde vi ikke hentet dem til klubben. "Hvordan ser du denne sæson for Recreativo? Bliver det endnu en formidabel sæson hvor i træder ud på den internationale scene?" Ja og nej. Recreativo skal stadigvæk som klub bruge tid på at etablere sig i Primera División, og mest af alt i Europa. Så længe vi leverer respektable resultater, og spiller op til vores evner, er udfaldet i Europa underordnet. Det er naturligt at vi ikke går efter at slutte dårligere end vi gjorde sidste år, og med de forstærkninger vi har tilknyttet klubben, er jeg da også sikker på, at vi kan dette. Vores målsætning for første halvsæson er at sammenspille den nye kerne, hvorefter vi vil se hvad det kan bære af sig. Den primære ambition er naturligvis Champions League eller UEFA Cuppen… Recreativo får deres Champions League debut i 3. kvalifikationsrunde, hvor holdet møder græske Olympiakos. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Quagmire 13 Jun 2008, 12:12 Dau du er et vidunderbarn ;D
Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 13 Jun 2008, 23:30 [img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/recreista_ny.png[/img] recreista.es ▪ 15.09.08 En fantastisk start » En kort landsholdspause er over os, hvilket betyder en lille pause for Recreativo. Vi har valgt at se tilbage på de forgangne uger, og de mange positive resultater. « [float=right]Primera División Atlético de Madrid ▪ Recreativo – 0:2 Recreativo ▪ Almeria– 3:0 Murcia ▪ Recreativo – 0:2 Recreativo ▪ Grenada – 2:0 Champions League Olympiakos ▪ Recreativo – 1:5 Recreativo ▪ Olympiakos – 0:1 - Recreativo samlet videre med 5-2 Gruppe C <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/it.png"> Inter <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/pt.png"> Benfica <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/fr.png"> Bordeaux <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> Recreativo [/float] For at sige det ærligt, så kunne det faktisk ikke gå bedre for ”El Decano”. Med avanacement til fodboldens mest eftertragtede turnering, kombineret med sejre og storspil i La Primera, kan spillere, trænere, ledere og tilhængere fra Huelva alle være særdeles tilfredse med deres præstation. I Champions League kvalifikationen trak man en garvet klub, som de seneste to år har deltaget i den store turnering. På papiret var holdet dog ikke ligefrem frygtindgydende, og det er begrænset hvor mange der har hørt om Kemy Agustien, Malkhaz Astiani og Vasilis Torosidis. Men Olympiakos har faktisk aldrig været et hold af store profiler, men nærmere en stærk kerne. I denne kerne er der også mange af de tidligere Europamestre. Så det var altså ikke noget dårligt hold man gik i møde, og både Demichelis såvel som anfører Cañizares talte om respekt inden mødet på stadionet i Piraeus. Hvis Recreativo gik ind i kampen med respekt, må det have været Olympiakos der gik ud med den. For Recreativos side var begyndelsen meget nervøs, og efter blot fire minutter bragte hjemmeholdet sig foran ved Maxi Pérez – en scoring der ikke blev ændret på i første halvleg. Men det gjorde der så sandelig i anden. Det hele startede med endnu en Olympiakos scoring, denne gang var den dog i det forkerte net. Vance Sikov startede en målfest i de sidste 23 minutter, da han passerede landsholdsmålmand Nikopolidis med en fatal fejl. Herefter nettede Matías Fernández to gange, mens Carlos Martins og Javier Saviola begge bidrog til målfesten med et mål. Hvis en uafgjort havde været et udmærket resultat, hvad var 5-1 sejren så ikke? [float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/newpics/adriano2.png[/img][/float]I returopgøret stillede Recreativo noget svagere, i en kamp der bl.a. gav førsteholdsdebut til blot 17-årige Andrés Sanz. Recreativo havde sådan set allerede vundet kampen på forhånd, og Olympiakos formåede slet ikke at bringe sig selv i noget nær en udfordrerposition. I anden halvleg reducerede Maxi Pérez den samlede stilling til 5-2, men det ændrede ikke på det samlede resultat, og udfaldet – Recreativo i gruppespillet. Ved lodtrækningen til gruppespillet var Recreativo grundet deres manglende europæiske deltagelse seedet i 4. seedningslag, hvilket uanset hvad ville betyde en hård gruppe. Trækningen bød på Inter, Bordeaux og Benfica, hvilket ikke kan siges at være nem kost. Men hvis Recreativo overfører deres spil fra La Primera, så står intet i vejen for en solid præstation. Netop i La Primera har holdet fra første runde været flyvende. På fire kampe er det blevet til 12 points, med en målscorer på 9-0. Martín Palermo startede sidste år ud i Recreativo med torden og lynild, og man kan roligt regne med han har givet Adriano et tip eller to, for han har så sandeligt gjort kunsten efter. Hele 8 af de 9 mål fra ”El Decano” er blevet signeret med brasilianerens støvle, og allerede i dette stadie af sæsonen har Adriano været et absolut røverkøb, og mange af de etablerede storhold, ærgrer sig nok også gevaldigt over de ikke tog chancen med den kontroversielle målmaskine. En anden meget positiv historie har været Andrés Sanz. Den 17-årige målmand har stået to af de fire kampe, og er endnu ikke blevet passeret i Primera Division. Over sommeren har han eftersigende trænet intensivt med Santiago Cañizares såvel som målmandstræner Nélson Tapia, to lærermestre der til sammen har repræsenteret deres hjemland 109 gange, og været ved adskillige verdensmesterskaber. Det unge målmandstalent virker altså til at være i meget trygge hænder, og allerede nu taler man om en ny ”Casillas”. Den primære faktor til holdets spil har dog ikke været hverken målmand eller angreb, men holdet som sådan. I forsvaret har der ikke endnu været slinger i valsen, og på midtbanen har alle været hårdtarbejdende, og bredde såvel som stamspillere har præsteret helt eminent. Indenfor den kommende måned kommer der opgør med både Real Madrid og Barcelona, såvel som flere spændende Champions League opgør. Hvis de positive takter fortsætter, er der ingen grænse for denne sæsons resultater. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 17 Jun 2008, 15:57 [img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/recreista_ny.png[/img] recreista.es ▪ 15.09.08 Et drama til sidste minut » Ja det er så sandelig hvad Champions League har været for Recreativo. Dagens opgør mod Bordeaux var nervepirrende til sidste dommerfløjt, hvor udfaldet så sandelig var overraskende « [float=right]Champions League Recreativo ▪ Inter – 0:0 Bordeaux ▪ Recreativo – 0:2 Benfica ▪ Recreativo – 1:3 Recreativo ▪ Benfica – 0:2 Inter ▪ Recreativo – 3:1 Recreativo ▪ Bordeaux – 2:1 Gruppe C - Endelig <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/it.png"> Inter 12 pts. <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/es.png"> Recreativo 10 pts. <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/fr.png"> Bordeaux 7 pts. <img src=http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/flags/pt.png"> Benfica 4 pts.[/float] Allerede inden lodtrækningen virkede Champions League gruppespillet som en uoverkommelig udfordring for Recreativo, og man kan kun sige, at holdet kom på en overordentlig stor opgave, der gik ud på at tæmme mestrene fra Italien og Portugal samt de franske vicemestre. Store navne som Ibrahimovic, Rossi og Ribery ventede på Giuseppe Meazza, mens Ochoa, Cardozo og Rafinha for Benfica også må siges at indgyde respekt. Hos Bordeaux var det ikke så meget individerne man kunne frygte, men nærmere det stærke kollektiv og den særdeles sammenspillede trup, som den tidligere verdensmester Laurent Blanc stod i spidsen for. Men alle disse navne, spekulationer mv. er naturligvis ovre nu. Kampene er spillet, resultaterne står ved. Og her er en opsummering af de 6 kampes forløb. Den 17. september 2008 startede Champions League formelt for Recreativo, og debuten på den store scene kunne på ingen måde blive nem, når modstanderen hed Inter. På Nuevo Colombino var der naturligvis fuldstændig udsolgt, og 20.000, primært ”Recreistas” bød velkommen til et Inter hold, der de seneste 4 år har været urørlige i hjemlandet, men ganske svingende på Europæisk plan. Fra starten af kampen var der megen nervøsitet at spore, hvilket også betød at spillet ikke flød for hverken gæster eller værter. Det tætteste begge hold kom på en målchance tilfaldt Recreativo efter 27. Minutter, hvor Omar Esparza på et frispark udenfor feltet hamrede bolden på overliggeren, hvorefter Inter forsvaret fik clearet – og netop denne situation var egentlig meget rammende for kampen. Recreativo dominerede spillet, og fik da også tilspillet sig over dobbelt så mange chancer som Inter – Men i målet kom bolden aldrig. Symptomatisk blev Patrick Vieria derfor også kåret som kampens spiller, i en kamp hvor midtbanesliderens defensive rolle var bærende for ”Nerazzuri”. [float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/newpics/matias.png[/img][/float] Efter en ganske respektabel debut rejste Recreativo mod Frankrig og Bordeaux. I første runde havde Bordeaux på udebane besejret Benfica, hvilket betød at de naturligvis var gruppens førerhold. Hjemmeholdet fik lignede dog på intet tidspunkt dette i en kamp, som fra start til slut var domineret af Recreativo. Mathieu Chalmé fik uheldigt sat en fod på Matías Fernández langskud efter 16. Minutter, og blev hermed noteret for et selvmål, og Recreativos første mål i den officielle turnering. 9 minutter senere kunne Fernández dog sparke bolden ind, og dermed sikre Recreativo en vital udebanesejr. På Giuseppe Meazza havde Benfica højst overraskende spillet sig til et 2-2 resultat, hvilket betød at Recreativo nødvendigvis skulle hive de 3-points hjem, for at kunne beholde 1. pladsen i gruppen. Det var da også Benfica der startede bedst, og Yoann Gouffran scorede sit 4. Sæsonmål efter blot 7 minutter. Føringen stod dog ikke i lang tid, eftersom evigt giftige Adriano scorede sit første Champions League mål blot to minutter senere. Halvlegen ud stod hjemmeholdet for et stort pres, men formåede dog ikke at bryde Recreativo defensiven. Efter pausen var Adriano igen på pletten, og scorede lige umiddelbart efter halvleges indtræden. I det 67. minut kom Javier Saviola på banen som højrefløj, og satte derefter kampens dagsorden. Den hurtige tekniker fra Buenos Aires har ikke haft nogen nem start i Huelva, men han brillerede så sandelig i denne kamp. I overtiden kronede Saviola den flotte indsats med et mål, og kampen sluttede samlet 3-1 til Recreativo – på udebane. I returopgøret på Nuevo Colombino blev spillet fuldstændig vendt på hovedet, og hvis man inden havde forventet godt spil fra ”El Decano”, ja så blev man skuffet på det grummeste. Fra start til slut dominerede Recreativo, men det blev aldrig til andet end farlige bolde tæt på målmand Quim. En skudstatistik på 21 til Recreativo og 9 til Benfica, og en boldbesiddelse på hhv. 56% og 44% virker umiddelbart som statistikken fra en sejr, men det var det langt fra. Gæsterne hev en sejr hjem på 0-2, i en kamp hvor Recreativo for første gang i sæsonen viste deres lave bundniveau. Takterne fra Benficakampen fortsatte ude på Giuseppe Meazza i Milano, og hjemmeholdet var ikke kommet for at danse. Ibrahimovic bombede efter 16. minutter til 1-0, og kort efter gjorde Rossi kunsten efter og øgede til 2-0. [float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/newpics/paletta.png[/img][/float]Adriano reducerede kort herefter, men det var blot en skønhedsplet på kampens endelige resultat, 3-1. En solid hjemmebanesejr til ”Nerazzuri”, der hermed også erobrede gruppens førsteplads tilbage. Det sidste opgør, dagens kamp, var suverænt puljens mest spændende. Både Bordeaux og Recreativo havde muligheden for at avancere til play-off kampene med 7 points, og i og med at målscoren også var identisk, må man så sandelig sige at kampen var helt åben. Recreativo havde dog favoritværdigheden grundet anden spillerunde, hvor Bordeaux ikke fik et ben til jorden, og det var endda på hjemmebane. Første halvleg bød ikke på nogle mål, men var generelt meget velspillet fra begge hold. Henholdsvis Adriano og Cavenaghi brændte store chancer foran målet, hvor veteranerne Cañizares og Rame bar deres hold mod videre deltagelse i turneringen. Skudstatistikken efter første halvleg var i favør til Recreativo (7/3), men forskellen på banen havde ikke været markant. I anden halvleg startede gæsterne da også bedst, og efter næsten 15 minutters intensiv dominans bragte de sig også foran. Jussiê kom i det 58. Minut i oplæggerens rolle, da han efter et hjørnespark fandt den centrale forsvarsspiller Marc Planus, som med pandebrasken for anden gang i turneringen kunne noteres for en scoring. Desperation var herefter nøgleordet fra Recreativo, og kort efter scoringen blev både Pablo Piatti og Adriano skiftet ind. Sidstnævnte var blevet fravalgt til fordel for Sinama-Pongolle, som i de seneste runder har været særdeles skarp foran målet. Og indskiftningen af disse offensive kræfter viste sig at give pote. I det 85. minut steg Gabriel Paletta til vejrs efter et velplaceret hjørnespark fra Omar Esparza, og den 22-årige argentinske centreback kunne hermed score sit første, meget vigtige, mål for Recreativo. Herefter blev alt sat ind på en scoring fra Bordeaux, hvilket resulterede i et ufatteligt pres på ”El Decano” defensiven. I og med man satsede så offensivt, tilfaldt der i de døende sekunder en kontramulighed for Recreativo, som Adriano udnyttede efter vanlig perfektion. Dani Bautista brød Bordeauxs opstil ude i venstre side af banen, og sendte en lang høj bold frem mod Adriano, hvorefter den hurtige brasilianer var alene med Ulrich Rame – Resultatet af opgøret blev hermed 2-1. Hvem Recreativo skal møde i første knockoutrunde er endnu uvist, men det er uanset meget hårde modstandere, og vi kommer med sikkerhed til at gå nogle spændende kampe i møde. Følgende hold er gået videre fra gruppespillet: Arsenal, Stuttgart, Liverpool, Celtic, Inter, Recreativo, Barcelona, Paris Saint-Germain, Manchester United, Real Madrid, Juventus, Porto, Chelsea, Lyon, Milan og AZ. Den største overraskelse må nok siges at være hollandske AZ, men de hollandske mestre har bestemt ikke være de eneste. For blot to år siden var franske PSG en klub i stor krise, og er altså ganske flot kommet ovenpå igen. Den største skuffelse finder man nok på Olimpico i Rom, hvor ”Giallorossi” nok ærgrer sig over deres præstation i turneringen. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 17 Jun 2008, 15:58 Ja, det blev ikke den korteste opdatering, men det var også ved at være et stykke tid siden, at jeg sidst havde opdateret. Håber i kommer igennem den :)
Titel: Sv: Recreista Oprettet af: SirToby 17 Jun 2008, 16:49 Et par suveræne opdateringer. Jeg er sulten efter mere!
Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 17 Jun 2008, 18:10 [img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/recreista_ny.png[/img] recreista.es ▪ 23.12.08 Dagen før juleaften » I dag bliver “El Decano” 119 år. Det er tid til at kigge tilbage på sæsonens hidtidige forløb – og samtidig sidste udkald for juleønsker « [float=right]Primera División Atlético de Madrid ▪ Recreativo – 0:2 Recreativo ▪ Almeria– 3:0 Murcia ▪ Recreativo – 0:2 Recreativo ▪ Grenada – 2:0 Deportivo ▪ Recreativo – 1:4 Recreativo ▪ Osasuna – 1:1 Zaragoza ▪ Recreativo – 1:2 Betis ▪ Recreativo – 0:1 Recreativo ▪ Barcelona – 0:0 Real Madrid ▪ Recreativo – 2:2 Recreativo ▪ Mallorca – 2:1 Valencia ▪ Recreativo – 1:1 Recreativo ▪ Celta – 2:0 Recreativo ▪ Sociedad – 1:1 Recreativo ▪ Getafe – 3:0 Recreativo ▪ Athletic – 1:0 Villarreal ▪ Recreativo– 0:1 Stillingen 1. Recreativo – 41 pts 2. Valencia – 39 pts 3. Atlético Madrid – 39 pts 4. Barcelona – 35 pts 5. Real Madrid – 35 pts [/float] For 119 år siden blev klubben som bekendt stiftet, og det har sjældent set bedre ud for klubben, end det gør i dens 119. år. Indtil videre er vi ubesejret i sæsonens 17 kampe, og rent faktisk over 25 kampe, hvis man ser på sidste sæsons afslutning. Men det har været en underlig sæson hidtil. Sidste sæsons mesterskabsaspirant Sevilla har ikke været i nærheden af dette års topstrid. Hold som Deportivo, Athletic Bilbao og Villarreal er også faldet igennem – men det der egentlig er den store forskel, er at ligaen i år er så åben, som den sjældent har været. Fra 1. til 5. pladsen er der blot 5 points forskel, og lige i øjeblikket er det ikke de sædvanlige rivaler Real Madrid og Barcelona der konkurrerer om toppladsen – nej det er Recreativo og den madrilenske lillebror Atlético – og på 3. pladsen er det Valencia, som i sidste sæson slet ikke spillede god fodbold. Den midlertidige førsteplads, som vi i øjeblikket er indehaver er, er altså under skarp konkurrence. For Recreativo har der været flere forskellige faktorer, der har ført til denne placering. Den primære skal findes helt oppe foran, og han hedder Adriano. Den 26-årige brasilianer har været enestående i La Primera, og i 17 kampe har han stået for lige så mange mål. Og Adriano har ikke blot været målfarlig oppe foran, han har været spilskabende, ydet en gennemført arbejdsindsats og virkelig været fantastisk i klubbens kamp for mesterskabet. I en sæson hvor sidste års topscorer Martín Palermo blot er noteret for 3 kampe, har Adriano så sandelig fundet sig tilrette igen. I angrebet har Adriano jo naturligvis også sine afløsere. Indenfor den seneste måned har Florent Sinama-Pongolle endelig fået gang i støvlerne, og har indtil videre scoret 4 mål i hans 5 La Primera optrædener. Den lynhurtige franskmand har i starten af året været fravalg til fordel for Saviola og Palermo, hvilket skyldes hans lave antal kampe. Saviola har dog endnu ikke fået scoret i La Primera, og det er efterhånden 2 sæsoner siden den argentinske tekniker har været noteret for et mål i ligaen, hvilket må siges at være foruroligende. På midtbanen kan man ikke rigtigt udpege et navn frem for et andet, eftersom stort set alle førsteholdsspillerne her har fået spilletid, og alle har leveret. Rubén de la Red er åbenlyst en bedre spiller end Gerard, og når midteraksen består af han, Martins og Fernández, har holdet da også været stærkest. Men erstatningerne Piatti, Gerard og især Thiago Motta har ikke været betydeligt under niveau, og har overraskende nok også været mere målfarlige. Fernández, Martins og de la Red har stået for 2 scoringer til sammen, mens Piatti, Gerard og Motta er noteret for det dobbelt, fire.[float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/newpics/ferreira.png[/img][/float] Mottas spidskompetance er naturligvis ikke at score mål, men at styre spillet og være den defensive oprydder – og det har han så sandelig været. Med en succesrate på hele 89 % af hans afleveringer er han den spiller i ligaen med den højeste procent, og hvis han fortsætter sådan, kunne han nemt true Martins og de la Reds plads i idealopstillingen. I forsvaret har rekordindkøbet Raúl Albiol været alle pengene værd. Holdet har blot lukket 8 mål ind over de 17 kampe, og den stærke spanier må så sandelig siges at have en del af æren her. I partnerskab med både Marchena, Ayala og Paletta har Albiol været suveræn i sine markering, og har endnu ikke virket svag eller blevet overspillet af nogle modstandere. Men forsvarets styrmand hedder ikke Raúl til fornavn, han hedder Paulo. Paulo Ferreira er snart blevet 29 år, og må altså siges at være i sine bedste fodboldår. Og hvis man har set Recreativo spille i denne sæson, så forstår man virkelig hvorfor José Mourinho i sin tid smed hele £13.000.000 efter den kommanderende portugiser. Ikke alene er han helt eminent ude på højrekanten, hvor han har formået at holde spillere som Arjen Robben, David Silva og Ronaldinho under kontrol, nej han har også været forsvarets styrmand, og været en forbilledlig leder, primært for Gabriel Paletta, men også for vicekaptajn Dani Bautista på den modsatte kant af forsvaret, som flere gange har udtalt offentligt, at han er meget tilfreds med Ferreira – både i klubben, men også på det personlige plan. På målmandspositionen er et generationsskifte så småt på vej. Cañizares har stået 9 ligakampe, mens den nu 18-årige Andrés Sanz er noteret for 8. Og man kan tydeligt se hvilken indflydelse veteranen har haft på talentet. Sanz er noteret for 4 ”clean sheets ” og har indkasseret 5 mål, mens Cañizares er lidt foran med hhv. 6 ”clean sheets”, mens han blot 3 gange har skullet hentet bolden i netmaskerne. For fremtiden har Demichelis udtalt, at Sanz i foråret nok vil blive det primære valg. Delvist pga. præstationerne, men også fordi talentudvikling kræver spilletid, og det også på højeste niveau. Som nævnt i indledningen har vi også nogle ønsker, for det er jo ikke blot klubbens fødselsdag, nej i morgen er det jo også jule aften. Hvis disse 10 forhåbninger bliver indfriet i de kommende måneder, ja så skal holdet nok snart blive spanske mestre. 1. Bevar Adrianos motivation – Hvis Adriano forbliver motiveret og sulten, som han var da han kom til klubben, kan han bombe holdet hele vejen til klubbens første mesterskab. 2. Bevar det nuværende hold – Sådan som det ser ud nu, er der ingen grund til forstærkninger på nogle fronter – og dermed er der heller ingen grund til salg af spillere. Klubbens økonomi ser stabil ud, og ungdomsholdet ser i år ud til at gentage sidste år succes – Måske skulle man give nogle af de spirende talenter chancen? 3. Lad Paletta og Albiol spille sammen – Demichelis har i løbet efteråret roteret meget nede bagved, og det har i visse situationer skabt lidt uro. Den bedste duo har været Paletta og Albiol, og de er da også mest dynamiske. Ikke bare er de begge højere end både Ayala og Marchena, de har også den krævende fysik, acceleration og fart til at spille op imod selv de stærkeste angribere i verden. 4. Fortsæt udviklingen af Tejera og Pintos – Daniel Pintos og Sergio Tejera har på det seneste mistet en del spilletid, hvilket kan sætte deres udvikling lidt tilbage. De skal have spilletid. Hvis ikke her, så udlejet til en mindre klub i de kommende måneder. 5. Giv Sanz chancen – Også mod de bedste. Vi har primært set Sanz i kampe mod, på papiret, svagere modstanderen. Hvis sammenligner Casillas’ udvikling med Sanz’, så skal Andrés snart til at have chancen mod de aller største. 6. Hold fast i klubbens unge talenter – Der har været stor interesse i bl.a. Emilio Nsue og David Rochela. Om få år kan de blive de vigtigste brikker for holdet, og skal ikke sælges for småpenge nu. 7. Hvis spillere skal sælges, så behold Ferreira – Paulo Ferreira har været forsvarets styrmand, og skal under ingen omstændigheder sælges. Interessen har været stor, primært fra England, men Paulo har allerede afvist, at han vil skifte hertil. 8. Lad Sinama-Pongolle/Saviola spille – I de kampe hvor Adriano ikke har været skarp, har holdet været meget svækket. Hvis ikke Pongolle (eller Saviola) får regelmæssig spilletid oppe foran, så har holdet problemer hvis Adriano skulle blive skadet. 9. Bevar roen – Holdet skal kun se en kamp fremad, og ikke lade sig påvirke af den nuværende sejrsstime. Det hele handler om fokus. 10. Prioriter på Primera División – Selvom det er sjovt at se Recreativo i Champions League (og Copa del Rey), så bør holdet fokusere på en ting, og lade de andre gå som de nu gør. Det er før set, at det kan gå galt hvis man slår et for stort brød op – og forhåbentlig gør holdet ikke denne fejl. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 17 Jun 2008, 21:32 [img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/recreista_ny.png[/img] recreista.es ▪ 09.01.09 Talentfulde tilføjelser » To defensive talenter fra Barcelona blev i dag præsenteret. Per 1. juli kan vi sige velkommen til Gerard Piqué og Carles Planas « I disse dage, hvor 0-4 nederlaget i Copa del Rey mod Barcelona stadigvæk gør åh så ondt, kom der i dag meget positive nyheder. Gerard Piqué, udviklet af en Spaniens største talentafdeling i Barcelona, skifter til sommer Manchester United uniformen ud med den blå/hvidstribede trøje. Med ham kommer også den blot 17-årige wingback Carles Planas, der i år fik debut på U19-landsholdet, og samtidig vist gode takter for ”Los Cules” B-holdet. Af de to navne, er det naturligvis Gerard Piqué som er mest iøjnefaldende. Den nu 21-årige centrale forsvarsspiller har over de seneste mange år været vurderet som et af kontinentets største forsvarstalenter, hvilket blev understreget da Sir Alex Fergusons United hentede ham til det nordlige England da han blot var 16.[float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/newpics/pique.png[/img][/float] I årene efter har Barcelona ærgret sig over salget af det unge talent, og har da også gentagende gange prøvet at hente ham tilbage. Så sent som i sidste transfervindue skulle Barcelona have været ude med et tocifret millionbud, som United altså afslog, i håbet om en kontraktforlængelse – men den kom altså ikke. Barcelona hentede i stedet for supertalentet Cristian Zapata, men på Nou Camp ærgrer Joan Laporta og Co. sig nok stadigvæk over, at det er lige netop Sandro Rosells klub der skrev med Piqué. Når Piqué til sommer ankommer, bliver forsvaret for det første forstærket markant, men det skaber også nogle problemer. Beto og Ayala spiller allerede meget begrænsede kampe, og hvis begge spillere vælger at fortsætte karrieren, skal de nok se sig efter en anden klub, hvis de ønsker faste kampe. Carlos Marchena har roteret meget, hvilket for ham nok heller ikke er den ideelle situation, idet man må regne med, Marchena ønsker at spille sig ind i varmen på landsholdet, hvor Luis Aragonés har bænket ham til fordel for klubkammerat Albiol. Man må regne med, at Gerard Piqué kun har skiftet til Recreativo, hvis han kan få en absolut nøglerolle. Han har flere gange ytret sig negativt om United og hans manglen på spilletid, eftersom han aldrig formåede at slå Nemanja Vidic og Rio Ferdinand i kampen om pladsen i det centrale forsvar. Derfor ligner den store taber i dette regnestykke Gabriel Paletta, som nok ikke har klassen til at udkonkurrere Piqué. Det mere obskure indkøb af Carles Planas, kan forhåbentlig om få år gå hen og blive til en ny ”Piqué”-historie. Flere af de højest rangerede talenter fra Catalonien har forladt klubben hvorefter de er blevet til store spillere, hvor de bedste eksempler nok må siges at være netop Gerard Piqué, og så naturligvis verdensstjernen Francesc Fabregas. Planas er som spiller beskrevet af Barcelona staben meget ala deres Daniel Alves. Han er en offensiv orienteret back, der tager stor del af det offensive såvel som det defensive spil, og vil altså i Recreativo være et diametralt modstykke til den mere defensive Dani Bautista. Men Planas kommer næppe til at konkurrere om førsteholdsfodbold på nuværende tidspunkt, i og med at Bautista virker som et meget sikkert kort på Recreativos hold. Ikke blot er han viceanfører, han har været med til at bære klubben i de seneste sæsoner, og er oven i købet også den spiller, der har fået flest kampe fra start i denne sæson. Et helt tredje indkøb, der dog ikke blev præsenteret med nogen stor beskrivelse, er af den blot 16-årige mexicaner Martín Galván. Grundet de mexicanske transferregler kan Galván ikke skifte klub før han fylder 18, hvilket sker den 19. juli 2010. Galván er hos sin klub Cruz Azul i øjeblikket en del af førsteholdet, og har indtil videre spillet 8 kampe i denne sæson. Han har også fået debut på det mexicanske U20 hold, hvor det er blevet til to kampe. Demichelis’ sagde ved dagens pressemøde, som svar på et spørgsmål, at man ikke har nogen interesse i at forstærke holdet i netop dette transfervindue, men at man samtidig ikke kan udelukke yderligere forstærkninger til sommeren. Derudover har klubben heller ingen planer om at sælge nogle spillere, uanset størrelsen af transfersum. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 18 Jun 2008, 01:28 [img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/recreista_ny.png[/img] recreista.es ▪ 31.01.09 Martins forlader Nuevo Colombino » En lokkende tilværelse hos nyrige Newcastle trak I den 26-årige playmaker, som hermed er tabt for Recreativo – Hvad så nu? « Transfervinduet er lukket, handlen er lavet. Carlos Martins er forhåndværende Recreista, og holdet står nu meget svækket. Den portugisiske midtbanespiller har ikke alene fået sit gennembrud hos Recreativo, han har været en bærende spiller i klubbens nationale og internationale fremgang. På midtbanen har han haft mange oplæg, han har scoret mål,[float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/newpics/martins.png[/img][/float] og han har været en stærk oprydder defensivt. Og dette fik altså Newcastle til at punge ud og udligne hans løskøbsklausul på £10.250.000, hvorefter Carlos pakkede kufferten og rejste nordpå. Og hvad så nu? Der er ingen muligheder for at forstærke sig i denne sæson, eftersom transfervinduet i nat lukkede, uden klubben formåede at hente nogen erstatning. Den centrale midtbane består nu af Rubén de la Red, Thiago Motta og Gerard, mens man må betegne både Pablo Piatti og Matías Fernández som offensive midtbanefolk, der primært har kvaliteterne til at udspille modstandere, frem for at erobre bolde og gå i hårde tacklinger. På reserveholdet virker den 17-årige lejesvend Thiago som at være et godt bud, og den talentfulde brasilianer har indtil videre været på leje i over to år, uden at få spilletid på førsteholdet. Der er hermed banet for et gennembrud for et af ’klubbens’ talenter. Thiago er godt nok ejet af Barcelona, men de har ikke endnu ønsket Thiago tilbage, og der er også stor uvished om midtbanespillerens kontrakt, eftersom den udløber til sommer, og endnu ikke er på plads. Men Thiago bliver næppe den mand, som kan være med til at føre Recreativo til mesterskaber. Der skal med sikkerhed hentes en permanent erstatning, og det bedste bud er ikke engang en spekulation fra vores side – nej, det er meget reelt. Klubben har forhandlinger i gang med Zaragozas anfører Alberto Zapater, og hvis de går i den rigtige retning, kan klubben meget vel have vent en håbløs situation, til en meget positiv. Godt nok vil Zapater ikke kunne blive Recreativo spiller i denne sæson, men fremtidsudsigterne vil blive mange gange lysere. Den 23-årige midtbaneslider behøver næppe nogen præsentation, men I skal ikke snydes for en. Siden 2004, da han blot var 17 år, har han været fast mand hos Zaragozas mandskab, og blev for to år siden anfører for klubben. Han har også fået debut på det spanske A-landshold, men dog ikke spillet mere end en kamp. Hans primære forcer må siges at være defensive, men han er også en glimrende playmaker, og kan også trykke af fra distancen. I denne sæson har han spillet 17 kampe, og lavet fem oplæg – hvilket er hele 3 mere end hvad Martins opnåede i denne sæson. Hvis Zapater handlen ikke går igennem, har klubben siden i sommers også vist stor interesse for en portugisisk erstatning. I Sporting Lissabon løber to af Europas mest eftertragtede midtbanefolk rundt, nærmere betegnet João Moutinho og Miguel Veloso – to spillere, som grundet deres store præstationer på klub såvel som landsplan, der bestemt ikke vil blive billige, men også to spillere, som kan løfte niveauet markant. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 18 Jun 2008, 17:13 [img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/recreista_ny.png[/img] recreista.es ▪ 04.03.09 Edward A. Murphy Jr. » Alt hvad der kan gå galt, vil gå galt. Således siger “Murphys Lov” af Edward A. Murphy. Og talemåden holdt så sandelig stik i dag. « Efter et horribelt 2-4 nederlag hjemme mod Chelsea, var det i dag tid til hævn –[float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/newpics/lampard.png[/img][/float] Eller det var i hvert fald den kampplan, som træner Christián Demichelis havde lagt. I det første opgør var man bagude med fire mål efter blot 32. Minutter, og noget så sjældent som en målmandsudskiftning blev foretaget i første halvleg, eftersom Santiago Cañizares ikke ligefrem havde stået sit livs kamp. Anden halvleg af det første opgør var dog noget kønnere, og takket være en blomstrende Gerard samt evigt farlige Adriano kunne ”El Decano” have et lille håb i kampen om en overraskelse i returkampen. Og taget Chelseas seneste to kampe i betragtning, så havde Recreativo da også al grund til optimisme. En uafgjort kamp i Blackburn samt et hjemmebanenederlag til Everton kan ikke ligefrem siges at være en fornuftig optakt, så muligheden var der. Men, men, men. Chelsea lagde ud på præcis samme måde hjemme på Stamford Bridge, dog ikke med samme præcision – men så alligevel næsten. Efter første halvleg var resultatet 4-1, og kampen var allerede færdig. Maxi Rodriguez indledte målfesten i det 26. minut, hvorefter Frank Lampard med to fuldtræffere øgede til 3-0, og kort inden pausen øgede Recre’s egen Raúl Albiol til 4-0, da han uheldigt fik den sidste fod på en velskruet bold fra Joe Cole. Lige inden dommerfløjtet fik Adriano dog pyntet lidt på stillingen, men det var alt, alt for sent. Kort efter pausen var Didier Drogba på pletten for første gang i 1. Knockoutrunde, og gav dødsstødet til Recreativo – 5-1, samlet 9-3. Skuffende siger vidst ikke for lidt. Hvis man skal analysere på hvad der gik galt, så kan referencen til overskriften bruges – eller, Murphys berømte lov er faktisk ikke helt rammende. Fordi Recreativo blev ikke udspillet fuldstændig, som målscoren ellers viser. Over begge opgør havde de sammenlagt langt flere skud på mål, og en knusende boldbesiddelse på 62 %. Man kan så diskutere at disse skud og denne boldbesiddelse kom efter Chelsea fik udbygget deres føringer, hvilket der selvfølgelig også er en del sandhed i. [float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/newpics/canizares.png[/img][/float]Men nøglen til denne sejr for Chelsea var det totale defensive kollaps, som Recreativo led under. Ikke éen spiller lignede sig selv, og at debutanten David Rochela overordnet set spillede en bedre kamp mod Chelsea end Paulo Ferreira, giver vidst også et meget godt billede på dette kollaps. Men den spiller, der nok har denne kamp bedst i erindringen er Santiago Cañizares. På godt 120 minutter lukkede han alle 9 mål ind, og stod generelt meget, meget svagt. I det første opgør kom Chelsea kun til 9 afslutninger, hvoraf de 7 var indenfor rammen – og fire af dem røg altså i netmaskerne. Det er umuligt at sige om Andrés Sanz havde gjort det bedre, men det kunne i hvert fald ikke være gået meget værre, det er helt sikkert. Og hvad så nu? To pinefulde nederlag i både Champions League og Copa del Rey (3-4 mod Barcelona) har vist, at holdet i hvert fald har en stor svaghed – De præsterer ikke når det er allermest nødvendigt. Knockoutfodbold har ikke været holdets force, og det skal man så sandelig forbedre, hvis man vil have nogen intention om at vinde mesterskaber. Men det er nu heller ikke fordi sæsonen allerede er ovre. I ligaen er holdet efter meget ærgerlige nederlag mod Atlético og Sevilla rykket ned på en 4. plads, dog 6 pts efter førerholdet Valencia. Hvis holdet skal indfri de store forventninger der var inden sæsonen, er alt andet end en placering i top2 en stor skuffelse – En gentagelse af sidste sæsons 4. plads er naturligvis stadigvæk brugbar, men for en ambitiøs fodboldklub der gerne vil videre, bør man satse hele butikken. Man kan så igen vende den og sige, at Recreativo for tre år siden befandt sig i Segunda División, og nok burde være glade for deres nuværende position. Et samlet 9-3 nederlag må siges at være et ordentligt tilbageskridt for Recreativo, men holdet har så sandelig ikke tid til at overveje, hvad der nu engang gik galt. Den 29. marts, om to spillerunder, indleder holdet tre spillerunder der bliver altafgørende for udfaldet af dette års La Liga. På Nou Camp venter ”Los Cules”, og herefter returnerer ”El Decano” til Nuevo Colombino, hvor først Real Madrid og dernæst Valencia kommer på besøg. Hvis Murphy igen spiller kispus med Recreativo kan sæsonen meget vel være ovre. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 19 Jun 2008, 15:53 Nogen der ønsker at komme med nogen form for feedback? Er snart færdig med sæsonen, men ved ærlig talt ikke hvor længe jeg har tænkt mig at holde bloggen kørende :)
Titel: Sv: Recreista Oprettet af: United-styrer 19 Jun 2008, 15:58 Jeg har læst cirka halvdelen af dine updates, men er ikke særlig god til at huske at lægge en kommentar.
Det er også svært at finde ud af, hvad man skal skrive i en kommentar, for du mestrer jo denne stilart til fulde. Både det skriftlige og opsætningen er i FmFreaks' absolutte superliga, så der er intet at sætte en finger på. Jeg kunne dog godt tænke mig at se, om du kan andet. Dine blogs ligner hinanden meget, og det ville være spændende at se dig kaste dig ud i noget nyskabende, for med dine evner in mente er jeg ikke i tvivl om, at du kunne levere noget lækkert. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 19 Jun 2008, 18:33 Citat af: United-styrer 19 Jun 2008, 15:58 Jeg har læst cirka halvdelen af dine updates, men er ikke særlig god til at huske at lægge en kommentar. Det er også svært at finde ud af, hvad man skal skrive i en kommentar, for du mestrer jo denne stilart til fulde. Både det skriftlige og opsætningen er i FmFreaks' absolutte superliga, så der er intet at sætte en finger på. Jeg kunne dog godt tænke mig at se, om du kan andet. Dine blogs ligner hinanden meget, og det ville være spændende at se dig kaste dig ud i noget nyskabende, for med dine evner in mente er jeg ikke i tvivl om, at du kunne levere noget lækkert. Tusind tak US. Har overvejet at skrive i et helt andet perspektiv, altså i en form for dagbogsformat. Vil bestemt ikke udelukke det :) Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 20 Jun 2008, 01:40 [img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/recreista_ny.png[/img] recreista.es ▪ 01.06.09 Status for 2008/2009 » En på alle måder mindeværdig sæson, det er hvad man bedst kan kalde denne. Ligaen har været tæt som aldrig før, udfaldet blev ikke som man kunne have ønsket – men der er håb forude « [float=right]Primera División Recreativo ▪ Espanyol – 1:1 Recreativo ▪ Atlético – 0:3 Almería ▪ Recreativo – 0:2 Recreativo ▪ Murcia – 3:0 Sevilla ▪ Recreativo – 5:1 Granada ▪ Recreativo – 0:2 Recreativo ▪ Deportivo – 2:0 Osasuna ▪ Recreativo – 0:2 Recreativo ▪ Zaragoza – 1:1 Real Sociedad ▪ Recreativo – 1:2 Recreativo ▪ Betis – 2:1 Barcelona ▪ Recreativo – 0:1 Recreativo ▪ Real Madrid – 0:3 Recreativo ▪ Valencia – 0:0 Celta ▪ Recreativo – 1:1 Mallorca ▪ Recreativo – 1:3 Getafe ▪ Recreativo – 0:6 Recreativo ▪ Villarreal – 3:1 Athletic ▪ Recreativo – 1:0 Recreativo ▪ Sevilla – 0:0 Espanyol ▪ Recreativo – 2:1 Stillingen 1. Real Madrid – 92 pts 2. Barcelona– 88 pts 3. Valencia – 86 pts 4. Atlético de Madrid – 84 pts 5. Recreativo – 79 pts. [/float] Efter de ekstremt positive takter, ja faktisk i hele år 2008, hvor klubben formåede at være ubesejrede i hele 25 kampe i streg, flød gassen lige så stille og roligt af ballonen i 2009. Denne halvsæson kan bedst betegnes som usædvanlig svingende og skuffende, hvor store nederlag mod Atlético Madrid, Barcelona og Real Madrid, såvel som dumme pointstab har kostet klubben stort. Men før disse kommenteres, bør man se på den endelige stilling i ligaen. Tendensen har været klar, fem hold har kæmpet om mesterskabet, de resterende har nærmest fra start af været ude for rækkevidde. Foruden de traditionelle mesterskabsaspiranter meldte evigt underpræsterende Atlético sig endelig ind i kampen, ligesom Recreativo jo som bekendt gjorde det. Meget misvisende sluttede Real med 92 pts på førstepladsen, mens ”El Decano” havnede på 5. pladsen med 79. For det er først til sidst at Real har slået, og først til sidst det ’store’ forspring på 4 points til Barcelona blev lavet. Hvis takterne fra denne sæson fortsætter, ja så skal Recreativo forstærke sig massivt over sommeren, hvis de vil have mesterskabsambitionerne indfriet. Både Real såvel som Barcelona ligner Europas to stærkeste hold, og hverken Valencia eller Atlético agter at være inaktive på transfermarkedet. En af de primære årsager til spilnedgangen har været Adrianos dykkende formkurve. Brasilianeren kunne nærmest ikke undgå at ramme målet i efteråret, men har over foråret faktisk været blandt holdets dårligste spillere. Angriberen har i flere omgange måttet se sig bænket af mindst lige så skuffende Saviola og Pongolle, og det er helt klart oppe foran, at klubben har det største problem. Mens Martín Palermo planlægger sit otium er det altså en offensiv krise, som klubben er stødt ind i – bedst som en ’Palermo’ præstation kan bruges. På trods af Palermo blot har spillet to sæsoner for klubben er han gået hen og blevet en stor fanfavorit, og rygterne siger da også, at Palermo har tænkt sig at slå sig ned i Huelva, hvor han kan blive en del af trænerstaben. En anden der har valgt at hænge støvlerne er Roberto Ayala, der dog allerede nu er blevet udråbt til Christián Demichelis assisent, eftersom Raúl Longhi efter et langt ophold i Spanien returnerer til Argentina for at træne Banfield. Et andet skuffende aspekt har været forsvaret, hvor specielt Paulo Ferreira ikke har spillet lige så stabilt, som han gjorde i efteråret. Hans formdyk har grundet hans store indflydelse også påvirket flere af de unge spillere, bedste eksempel her må siges at være Paletta. Selvsamme Paletta kan nok allerede nu se frem til megen tid på bænken fra næste sæson, og ventetiden på Gerard Piqué blev mere og mere ulidelig, i takt med forsvaret igen og igen begik store brølere. Raúl Albiol har generelt været den eneste defensive spiller som gang på gang har vist niveau, og spillet fantastisk uanset om modstanderen hed Samuel Eto’o eller Paco Esteban. I målet har der også været megen ustabilitet. Den fortsatte rotation mellem Cañizares og Sanz har været en del af årsagen til dette, men man må håbe på dette har gavnet Sanz i det lange løb, og at klubben forhåbentlig kører ham i skud til en startende position. Cañizares har nemlig ikke været lige så sikker at have bag stængerne i denne sæson, og er ikke længere en målmand, som kan begå sig på det allerhøjeste niveau – Spørgsmålet er bare, om Sanz kan det endnu?[float=right][img ]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/recreista/newpics/gerard.png[/img][/float] Et sted hvor holdet rent faktisk har bevaret de gode præstationer har været på den centrale midtbane. Gerard var af mange regnet som midteraksens svageste led, men efter Carlos Martins afgang til Newcastle har den 30-årige spanier virkelig trådt i karakter. Efter en fornem halv-sæson er han nu eftertragtet af flere større Europæiske klubber, hvilket må siges at være fuldt fortjent. I 25 kampe leverede midtbane-kreatøren 5 mål og hele 9 assists, hvilket ikke engang Carlos Martins var garant for sidste år. Men, hvorfor se tilbage når man kan se frem. Vi nærmer os med hastige skridt ’silly-season’, som meget vel kan gå hen og blive meget spændende, og endnu vildere end den var sidste år. Allerede nu er tilgangen af Piqué, Zapater, Thiago og Planas et faktum, mens der går spekulationer om hvorvidt Manuel Almunía skulle være interesseret i et comeback i det sydspanske. På rygteplan skulle klubben også være interesseret i endnu et Real Madrid fejlkøb, den offensive midtbanemand Júlio Baptista, men hvorvidt der er nogen sandhed i dette rygte er mere spekulativt. Umiddelbart nu ligner en tilføjelse af ’endnu’ en stabil angriber som værende førsteprioritet, eftersom Adriano i hvert fald har vist, at han ikke kan løfte hele byrden alene. På venstrekanten kunne Omar Esparza også meget vel blive afløst, eftersom den 21-årige mexicaner gerne vil videre i karrieren, og efter sigende skulle være opsat på et skifte til Italien og Milano, hvor både AC Milan og Internazionale står klar til at overtage dødboldsspecialisten. Daniel Pintos og Sergio Tejera er heller ikke klar til at starte inde på et hold der kæmper om mesterskabet, så endnu engang må klubbens talenter nok blive skubbet tilbage i rækken. Det helt essentielle i disse overvejelser er dog, hvor mange midler klubledelsen har til rådighed. Hvis klubben kan forstærkes på flere pladser, ja så burde vejen for endnu en sæson i toppen af spansk fodbold være banet. Hvis ikke, ja så kan niveauet meget vel dale lidt endnu. UEFA Cup fodbold lyder ikke så attraktivt som Champions League, men i det lange løb kan det forhåbentlig være en stabiliserende faktor for klubbens internationale fremgang. Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 20 Jun 2008, 23:06 Kan vel godt erklære denne blog for død, har ikke lyst til at fortsætte spillet, og derfor kører bloggen heller ikke videre. Håber I kunne li' den =)
Titel: Sv: Recreista Oprettet af: N17 20 Jun 2008, 23:07 Det kan du da ikke gøre Dau
Titel: Sv: Recreista Oprettet af: GHERTESTEAS 20 Jun 2008, 23:35 Aaarh Dau, så må du bare foretage et klubskifte!
Titel: Sv: Recreista Oprettet af: Dau 21 Jun 2008, 00:51 Citat af: Ghertesteas 20 Jun 2008, 23:35 Aaarh Dau, så må du bare foretage et klubskifte! Nu er det ikke kun dette spil, men spillet generelt, der keder mig i øjeblikket. Så jeg tror desværre ikke det bliver aktuelt :( |