FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs fra de ældre udgaver => Emne startet af: Jharn 19 Maj 2008, 16:22



Titel: ACF Fiorentina - National og international succes (Tidl. SK Brann)
Oprettet af: Jharn 19 Maj 2008, 16:22
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/-Benja-.png[/img]

Baseret på en virkelig historie..... Eller?





Ding dooong
[float=right][img width=105 height=105]http://www.webtvwire.com/wp-content/uploads/2007/04/rolled-up-newspaper.jpg[/img][/float]
"Hvem fanden opsøger mig på dette tidspunkt? Klokken er 09.00 om morgenen!" Jeg traskede hen til hoveddøren og åbnede. Her fandt jeg min kæreste stående på min nyerhvervede Brann SK dørmåtte. Hun var satme et lækkert skrov. Jeg stødte ind i hende for nogle uger siden, da jeg var nede på en af de engelske pubber i Bergen midtby. Vi drak nogle øl, og snakkede om stort set alt. Jeg formåede dog ikke at lokke hende med hjem den aften, men nogle dage senere fik jeg skaffet hendes nummer, og fik inviteret hende til ædelse hjemme i min beskedne lejlighed. Den dag blev ordet single streget fra mit CV.

- Hej min skat, hvad bestiller du her? spurgte jeg den lyshårede skønhed, der nærmest lyste hele min forhave op.

- Jeg kommer for at give dig noget, sagde hun, og stak en sammenrullet avis under min arm.

- Vi ses skat, sagde hun, gav mig et hurtigt tantekys på munden, hvorefter hun hastede ud af forhaven. Jeg så bare efter hende. Hvorfor dette hastværk? Jeg blev stående i døråbningen, og rullede avisen ud.

Mjelde forlader Brann - se side 2

Et sug gik gennem maven på mig! Jeg bladrede energisk om på side 2, og læste til min store skræk, at vores unge klubikon, Mons Ivar Mjelde, havde valgt at forlade Brann.

Efter fem års tro tjeneste har cheftræner Mons Ivar Mjelde valgt at forlade Brann SK. Han har netop sikret Brann det norske mesterskab, men alligevel mener den tidligere top-spiller, at det er det helt rigtige tidspunkt at forlade klubben på.

"Jeg ser det næsten som værende umuligt at følge op på sidste sæsons triumf. Samtidig søger jeg nye udfordringer, så det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer," siger Mjelde.

Sportschef Roald Bruun-Hanssen havde følgende at sige til Mjeldes overraskende farvel:

"Jeg tror, at Mons ville kunne udrette store ting med SK Brann. Jeg accepterer dog hans beslutning, og kan samtidig afsløre, at vi allerede er på udkig efter en, der kan overtage cheftrænerjobbet."

Jeg kylede avisen fra mig. "FUCKING LORT," skreg jeg ud i det fredfyldte rækkehuskvarter. Jeg var gal! Ingen var værdige til at tage over efter selveste Mons Ivar Mjelde!


Titel: Sv: SK Brann - En værdig afløser?
Oprettet af: Jharn 19 Maj 2008, 16:23
Tak til -Benja- for banner!  O0

Hvis I syntes, at opsætningen her i første update er for rodet, så sig endelig til!


Titel: Sv: SK Brann - En værdig afløser?
Oprettet af: dasmessi 19 Maj 2008, 16:24
Syntes det er en lidt indviklet start, men fedt det med kl 9.  O0


Titel: Sv: SK Brann - En værdig afløser?
Oprettet af: -Benja- 19 Maj 2008, 16:31
Spændende- og god start. Du skulle prøve med en anden skriftype, da det den nuværende er kedelig :)


Titel: Sv: SK Brann - En værdig afløser?
Oprettet af: HutchinsoN 19 Maj 2008, 16:33
Et par enkelte stavefejl, men hvis man ser bort fra det er det en udmærket start du har fået lavet :P


Titel: Sv: SK Brann - En værdig afløser?
Oprettet af: Jharn 19 Maj 2008, 16:34
Citat af: -Benja- 19 Maj 2008, 16:31
Spændende- og god start. Du skulle prøve med en anden skriftype, da det den nuværende er kedelig :)


Kan du anbefale en?  :P


Titel: Sv: SK Brann - En værdig afløser?
Oprettet af: -Benja- 19 Maj 2008, 16:35
Måske denne


Titel: Sv: SK Brann - En værdig afløser?
Oprettet af: Jharn 19 Maj 2008, 16:42
Citat af: -Benja- 19 Maj 2008, 16:35
Måske denne



O0


Titel: Sv: SK Brann - Wtf? En dansker?
Oprettet af: Jharn 19 Maj 2008, 21:20
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/-Benja-.png[/img]

Baseret på en virkelig historie..... Eller?





Ung dansker ny Brann-manager
[float=right][img ]http://www.ofs-eftf.dk/data/images/haandtryk%5B1%5D.gif[/img][/float]
39-årige Lasse Hansen er manden, der skal tage over efter Mons Ivar Mjelde. Lasse Hansen kommer fra Danmark, og har tidligere spillet i den danske 2. division. Han har aldrig prøvet sig selv af som manager, og derfor var der en del, som blev overraskede, da sportschef Roald Bruun-Hanssen præsenterede den nyansatte manager.

"Vi ved, at det er noget af et sats, men vi har haft nogle scouts i Danmark, der har fortalt, at Lasse Hansen i 2. divisionen har vist lederegenskaber, og at han har ændret på sin managers taktik adskillige gange, og tilmed sluppet godt fra det. Han skal nok vise sig at blive en god mand for os," siger Roald Bruun-Hanssen, og fortsætter:

"Vi har ikke ambitioner om at genvinde Tippeligaen. Dog forventer vi, at vi vil være godt med, og kvalificere os til en europæisk turnering."


Jeg stivnede. Det her kunne ikke passe. En 39-årig, der ikke har spor kendskab til det at være manager, skal lede vores elskede klub. Og så er han endda dansker?! Jeg sad helt slukøret i et par minutter, før jeg huskede, at jeg havde travlt, og skulle på arbejde. Jeg arbejdede som kassemand i et supermarked nede på Bergen Torv. Ikke just et job, der gav en stor sum penge, men jeg fik nok til, jeg kunne klare mig. Inden jeg nåede videre med min morgenmad, faldt jeg over endnu en artikel. En detaljeret holdgennemgang. Hold kæft hvor lækkert. "Hva fanden. Den kan jeg da sagtens nå at læse, før jeg tager på arbejde!"


SK Brann - Kan holdet genvinde guldet?
Målmænd
Håkan Opdal, 25 år
Håkan Opdal er en rigtig Brann-knægt. Han har allerede spillet 104 ligakampe for klubben, og er tilmed norsk landsholdskeeper.
*****

Kenneth Udjus, 24 år
Han er meget svagere end Opdal, og i Brann må de håbe på, at Opdal ikke bliver skadet, da Udjus ikke vil kunne begå sig i Tippeligaen.
*****

[float=right][img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/brann.jpg[/img][/float]
Centrale forsvarsspillere
Azar Karadas, 26 år
Norsk landsholdsspiller, der er yderst farlig på hovedstød. Han har spillet 64 ligakampe for Brann, og har scoret hele 19 mål.
*****

Knut Walde, 26 år
Meget hovedstødsstærk, men meget langsom. Han har spillet 37 kampe for Brann, og har endnu ikke scoret.
*****

Olafur Örn Bjarnasson, 32 år
Langsom islænding, der spiller stabilt. Bjarnasson har spillet 92 kampe og scoret 3 mål for Brann.
*****

Kristjan Örn Sigurasson, 27 år
Endnu en islænding. Sigurasson er dog, i modsætning til Bjarnasson, hurtig på fødderne. Han har spillet 73 kampe med 7 mål til følge for Brann.
*****


Højre forsvarsspillere
Cato Guntveit, 32 år
Cato Guntveit er nok den svageste spiller i Brann-truppen. Højrebacken har ganske enkelt ikke længere klassen til Tippeligaen. Han har spillet 140 kampe og scoret 9 mål.
*****

Bjørn Dahl, 29 år
Bjørn Dahl er en udmærket højreback, men man kan helt klart forstærke sig på denne position. Dahl har blot spillet 38 kampe for Brann.
*****


Venstre forsvarsspillere
Erlend Hanstveit, 26 år
Erlend Hanstveit er den eneste venstreback i Brann-truppen. Han er norsk landsholdsspiller, og er rigtig stærk. Hanstveit har altid spillet i Brann, og har indtil videre spillet 176 og scoret 8 mål.
*****


Centrale midtbanespillere
Ramiro Corrales, 30 år
Amerikansk midtbanespiller. Han er stabil, og har stadig et par gode år tilbage i sig. Han har spillet 11 kampe og lavet 1 mål for Brann.
*****

Hassan El Fakiri, 30 år
Har helt sikkert toppet, men en udmærket reservespiller. Han har spillet 18 kampe og scoret 3 mål.
*****

Petter Vaagen Moen, 23 år
Stærk, unge spiller. Betegnes som en 'fremtidens mand' på det norske landshold. Har spillet 49 kampe og lavet 8 mål for Brann.
*****

Tijan Jaiteh, 19 år
Talentfuld landsholdsspiller fra Gambia. Har spillet 11 kampe for Brann.
*****

Jan Gunner Solli, 26 år
Norsk landsholdsspiller. En af de store profiler på holdet. Han har spillet 14 kampe for Brann.
*****

Eirik Bakke, 30 år
Han er på det norske landshold, selvom han har toppet. Dog kan han stadig bruges i Tippeligaen. Har spillet 17 kampe og lavet 2 mål for Brann.
*****
[float=right][img ]http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/84E97612-2541-4E68-AFBF-3EFD68321C68/685908/7a108e3479494683abbf075b4b6ca5fb_jamie.jpg[/img][/float]

Offensive midtbanespillere
Erik Huseklepp, 23 år
Talentet er der, men han har aldrig slået igennem. Han har spillet 42 kampe og lavet 2 mål.
*****


Angribere
Njogu Demba-Nyrén, 28 år
En spændende landsholdsspiller fra Gambia. Han har endnu ikke spillet nogen kampe i Tippeligaen.
*****

Thorstein Helstad, 30 år
Norsk landsholdsspiller, der har heltestatus i Brann. Han er bundrutineret og meget målfarlig. Han har spillet 135 kampe for Brann med hele 78 mål til følge.

Robbie Winters, 33 år
Skotten har toppet. Han må betegnes som reservespiller. Han har spillet 117 Brann-kampe og lavet 41 mål.

Holdet mangler helt klart den klassiske 10'er. Altså en spiller, der leverer bolde til angriberne. En spiller, der hænger lige foran midtbanen og lige bagved angriberne.


Hold kæft det var en klasseartikel. Den viste truppen som den virkelig var! Vi manglede en offensiv kreatør, og jeg mente også, at vi manglede en klassetræner. Jeg kiggede på uret. 12.30! "Pis, nu kommer jeg for sent!"


Titel: Sv: SK Brann - Wtf? En dansker?
Oprettet af: dasmessi 19 Maj 2008, 21:25
Udemærket trup du har der. :)


Titel: Sv: SK Brann - Wtf? En dansker?
Oprettet af: Jharn 19 Maj 2008, 21:27
Citat af: dasmessi 19 Maj 2008, 21:25
Udemærket trup du har der. :)


Ja.. Især midtbanen og centerforsvaret er genialt!


Titel: Sv: SK Brann - Wtf? En dansker?
Oprettet af: dasmessi 19 Maj 2008, 21:27
denne her ville altså også være fin at skrive med. O0


Titel: Sv: SK Brann - Wtf? En dansker?
Oprettet af: Moltke 19 Maj 2008, 23:02
Meget god start og jeg glæder mig til at følge dig i Norge


Titel: Sv: SK Brann - Wtf? En dansker?
Oprettet af: Jharn 20 Maj 2008, 11:51
Næste update vil komme i løbet af eftermiddagen eller først på aftenen  :P


Titel: Sv: SK Brann - Vis os hvad du kan, Hansen!
Oprettet af: Jharn 20 Maj 2008, 14:37
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/-Benja-.png[/img]

Baseret på en virkelig historie..... Eller?




Jeg sad på pubben med to af mine venner. Her plejede vi altid at sidde efter en endt arbejdsdag. De var, lige som jeg, meget utilfredse med Lasse Hansens indkøb, og med holdets svingende resultater i træningskampene. Vores nye dansker havde hentet to offensive spillere til klubben og solgt en enkelt. Manden, der forlod os den vinter, var Erik Huseklepp, som trods et stort talent, aldrig nåede at slå til i Bergen.

Som erstatning for Huseklepp havde Hansen hentet en ung slovener, Rene Mihelic. Hvad skulle vi med sådan en ung gut, der ikke engang havde spillet på et synderligt højt niveau i hans hjemland?

Vi blev heller ikke større optimister, da Hansen præsenterede sit indkøb nummer to. Svenskeren Denni Avdic havde man da hørt lidt om, men han havde et mislykket ophold i Brøndby IF, og var derfor blevet sendt tilbage til Sverige for et par år siden.

Vi havde ærlig talt forventet, at han havde brugt vores transferpenge på rutinerede kræfter, der i det mindste på et eller andet tidspunkt har bevist, at de kan begå sig på dette niveau.

Salg
Erik Huseklepp (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_Huseklepp.jpg) - Solgt til Lyn for 5,5 millioner kroner

Total: 5,5 millioner kroner

Køb
Rene Mihelic (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_Mihelic.jpg) - Købt i Maribor for 5 millioner kroner

Denni Avdic (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_Avdic.jpg) - Købt i Elfsborg for 3,25 millioner kroner

Total: 8,25 millioner kroner


[float=right][img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_trningskampe.jpg[/img][/float]
I størstedelen af træningskampene spillede vi som en sæk kartofler. I den allerførste kamp mod Zenit Peterburg spillede vi en tæt kamp, men vi formåede ikke, at score på vores chancer! Helstad virkede meget langsom. Jeg frygtede virkelig, at han var ved at være en færdig mand. Vi formåede dog at sætte boldene i kassen i kampen mod danske Holstebro. 3-0 var egentlig ikke særlig overbevisende, hvilket de følgende kampe heller ikke var. 1-1 mod Næsby og B93. Hold kæft noget lort. Hvordan kan vores førstehold spille uafgjort mod sekundære danske klubber? Det lovede fandme ikke godt. Dog tog vi en lille revanche, da vi ude mod Løv-Ham vandt med hele 7-0. Endelig en præstation, man kunne være stolt af.

Alt i alt var træningskampene skuffende, og hvis man havde i sinde at præstere på dette niveau i Tippeligaen, kunne man vist godt forvente, at Brann ville ligge i den tunge ende af tabellen.

Da jeg senere på aftenen kom hjem, inviterede jeg min kæreste på besøg. Vi åd nogle opvarmede pizzaer, mens jeg fortalte om mine frustrationer mht. klubben. Hun virkede forstående, men alligevel følte jeg, at hun ikke rigtig vidste hvad jeg snakkede om. Jeg havde en drøm om, at hun ville blive en inkarneret Brann-supporter, akkurat ligesom mig.


Titel: Sv: SK Brann - Vis os hvad du kan, Hansen!
Oprettet af: Moltke 20 Maj 2008, 14:55
Rigtig god læsning. Jeg elsker din måde at skrive på.


Titel: Sv: SK Brann - Vis os hvad du kan, Hansen!
Oprettet af: S-PEDERSEN 20 Maj 2008, 20:49
God blog fedt med Brann


Titel: Sv: SK Brann - Vis os hvad du kan, Hansen!
Oprettet af: Jharn 21 Maj 2008, 14:26
Jeg kan desvære ikke lave en update i dag, men jeg håber på, at jeg i morgen vil have en update klar!  :P


Titel: Sv: SK Brann - Vis os hvad du kan, Hansen!
Oprettet af: Jharn 23 Maj 2008, 21:56
Jeg beklager meget, at jeg ikke har nået at skrive en update i dag!
Jeg har dog haft travlt med bl.a. fødselsdag, gæster osv.

Håber på en update eller to inden weekenden er ovre!



Titel: Sv: SK Brann - Skidt sæsonstart
Oprettet af: Jharn 21 Jun 2008, 12:35
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/-Benja--1.png[/img]


Baseret på en virkelig historie..... Eller?



[float=right][img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/brann.jpg[/img][/float]
Sæsonen var godt i gang, men drengene havde langt fra levet op til de massive forventninger, som hang over dem efter sidste års guldsæson. Vi har lidt nogle triste nederlag til Stabæk, Viking, Molde og Tromsø, mens det kun er blevet til to Tippeliga-sejre, 3-0 mod Bodø/Glimt og 4-0 mod Trømsø. Derudover havde vi spillet en enkelt kamp uafgjort, hvilket giver en sølle placering som nummer 10, før vi skulle møde ærkerivalerne fra Vålerenga.


Nogle gutter og jeg havde taget turen hele vejen fra Bergen til Oslo, for at se kampen, som vi havde store forventninger til. Dommer Per Ivar Staberg fløjtede kampen i gang, og det var os, der lagde bedst ud. Efter 11 minutter fik Helstad en friløber, men han misbrugte chancen på det skammeligste, da han sendte bolden forbi hjemmeholdetsmål.


Denne chance var noget nær det eneste, der skete i kampen. Vålerenga fik et par hovedstødschancer, og vi fik et par skud fra distancen, men ellers kunne man ikke skrive mere hjem om den kamp.


Hold kæft jeg var skuffet. Med lidt held kunne vi have taget 3 point fra de skide Osloer. Men nej… Vi fik en uafgjort vi ikke rigtig kan bruge til noget.


Jeg fortrød ikke, at vi en del gange i løbet af kampen havde skreget HANSEN RAUS!


Titel: Sv: SK Brann - Vis os hvad du kan, Hansen!
Oprettet af: Søren91 21 Jun 2008, 12:38
Uha, det er ikke nogle imponerende resultater, men du skal nok komme igen :) Jeg har store forventninger til dig

Jeg læser med


Titel: Sv: SK Brann - Suk.....
Oprettet af: Jharn 21 Jun 2008, 14:39
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/-Benja--1.png[/img]


Baseret på en virkelig historie..... Eller?




Efter kampen mod Vålerenga kom vi ind i en kanon periode. Vi vandt vores følgende fem kampe. 2-1 over Aalesund, 2-0 over Lillestrøm, 4-0 mod Nardo i pokalturneringen, 2-0 mod Rosenborg og 3-0 over Alta IF i pokalturneringen.

Derefter tog jeg med 150 andre Brann-fans til Stokholm, hvor AIK ventede i Euro Vase Cuppens 2. runde. Vi kom bagud 2-0, men fik reduceret, da en af svenskernes forsvarsspillere lavede selvmål. Det så ud til, at vi ville få et udmærket udgangspunkt, men med små fem minutter igen headede Daniel Arnefjord bolden ind bag en chanceløs Håkan Opdal, og vi havde dermed tabt kampen mod 3-1. Hvis vi skulle videre i Europa skulle vi præstere på et meget højt niveau i returkampen.

Vi fik en umådelig dårlig optakt til returkampen, da vi rendte ind i et 2-0 nederlag til Frederiksstad. Det skulle dog vise sig, at vi var klar til at indtage Europa. Eller det troede vi i hvert fald. Vi førte 2-0 efter en times spil, men med 20 minutter igen, fik svenskerne reduceret. Vi fik scoret til 3-1 i overtiden, men målet blev helt skandaløst annulleret for offside. Den liniedommer må have røget et eller andet før kampen, eller også har svenskerne haft penge under bordet!!! Kampen endte derfor 2-1, og det blev derfor ikke til et europæisk eventyr i den her omgang.

Argh! Det var virkelig svært at være Brann-fan i de her tider. Vi lå på en skuffende 9. plads, og halvdelen af vores kampe var snart spillet. Dog kørte vi med klatten i pokalturneringen, hvor vi havde en samlet målscorer på 10-0 efter de tre første runder.

Vores største profil var på det tidspunkt forsvarsspilleren Armann Smari Björnsson, der var blevet brugt som angriber, hvor han havde bombet fem bolde i kassen.



Titel: Sv: SK Brann - Suk.....
Oprettet af: Søren91 21 Jun 2008, 20:37
Ros for dit klubvalg - spændende klub med mange gode spillere :) Godt at du kom op på hesten igen O0 Du skriver rigtigt godt og flydende, og selvom der ikke kommer kommentarer i linde strømme håber jeg, at du fortsætter ;)


Titel: Sv: SK Brann - Suk.....
Oprettet af: Jharn 21 Jun 2008, 23:00
Citat af: Søren91 21 Jun 2008, 20:37
Ros for dit klubvalg - spændende klub med mange gode spillere :) Godt at du kom op på hesten igen O0 Du skriver rigtigt godt og flydende, og selvom der ikke kommer kommentarer i linde strømme håber jeg, at du fortsætter ;)


Tak for rosen, og selvfølgelig skriver jeg videre trods udeblevende kommentarer :) Jeg skriver jo først og fremmest, fordi jeg selv syntes det er fedt.


Titel: Sv: SK Brann - Suk.....
Oprettet af: KarelPoborský 21 Jun 2008, 23:21
Det ser jo lovende ud, bare ikke lige resultaterne, hvis jeg har set rigtigt. Er rigtig glad for dine korte indlæg. Det gør det mere overskueligt synes jeg.


Titel: Sv: SK Brann - Sommerens transfervindue
Oprettet af: Jharn 22 Jun 2008, 17:33
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/-Benja--1.png[/img]


Baseret på en virkelig historie..... Eller?




Det var blevet sommer, ligaerne rundt omkring i Europa havde nået deres afslutning, mens vi var midt i en hektisk sæson, da sæsonen i Norge starter i april. Med sommeren følger et transfervindue, og her frygtede jeg meget, at vores uerfarne danske manager ville dumme sig. Det var ingen hemmelig, at jeg ikke havde den store tiltro til ham, og min mistillid steg, da han lod vores stabile forsvarsspiller Kristjan Örn Sigurosson (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_KristjanOrnSalg.jpg) skifte til Sparta Prag. Vi fik godt nok 30 millioner kroner for ham, men alligevel. Derudover blev Jan Gunnar Solli (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_JanGunnerSolliSalg.jpg) solgt for 20 millioner kroner til Ipswich, og reservespilleren Michael Thwaite (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_ThwaiteSalg.jpg) røg til Zulte Waregem for 900.000 kroner.


Trods de tre afgange, blev kun en enkelt spiller hentet ind. Indrioi Sigurosson (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_Sigurossonindkb.jpg) blev hentet i Lyn for 10 millioner kroner, og skal erstatte sin navnebror og landsmand i midtforsvaret.


I ligaen fik vi bedre fat. Udover et nederlag til Lyn vandt vi med 1-0 over HamKam, 1-0 over Bodø/Glimt og 3-1 over Molde. Det betød, at vi efter 17 kampe lå nummer syv, og vi kunne øjne top fire. I pokalturneringen havde vi sikret os en semifinale plads, da vi i fjerde runde havde slået Odd med 4-1, mens Sandefjord blev slået med 2-0 i kvartfinalen.


Det var begyndt at lysne lidt, men for fanden hvor var det ærgerligt, at vi ikke havde en realistisk chance for at genvinde guldet. Det eneste der kunne redde vores sæson, var vel egentlig en pokaltitel?



Titel: Sv: SK Brann - Sommerens transfervindue
Oprettet af: GHERTESTEAS 22 Jun 2008, 18:00
Bryder mig ikke så meget om layoutet, men man kan ikke klage over det skriflige. Bare kør på LyngbyDude :D O0


Titel: Sv: SK Brann - Sommerens transfervindue
Oprettet af: Jharn 22 Jun 2008, 18:01
Citat af: Ghertesteas 22 Jun 2008, 18:00
Bryder mig ikke så meget om layoutet.


Kunne du eventuelt komme med et forslag til et mere spændende layout?  :P


Titel: Sv: SK Brann - Sommerens transfervindue
Oprettet af: GHERTESTEAS 22 Jun 2008, 18:03
Citat af: Jharn 22 Jun 2008, 18:01
Kunne du eventuelt komme med et forslag til et mere spændende layout?  :P


Hmmm, kunne være rart med et billede i artiklen, udover topbanneret :)

EDIT: Og så en lille bagatel.
Du skriver "eller............." det må meget gerne være "eller..." da det oftest er tre punktummer man bruger.
Men som sagt, en mosnter bagatel, osm dog ville gøre godt :)


Titel: Sv: SK Brann - Sommerens transfervindue
Oprettet af: Jharn 22 Jun 2008, 18:04
Citat af: Ghertesteas 22 Jun 2008, 18:03
Hmmm, kunne være rart med et billede i artiklen, udover topbanneret :)


Ser på det.. Tak for kritikken  O0


Titel: Sv: SK Brann - Sommerens transfervindue
Oprettet af: Snons 22 Jun 2008, 22:46
Helt klart en fed blog! Jeg plejer ellers ikke at læse blogs om skandinaviske hold, da det bliver noget pyller i mit hoved!


Titel: Sv: SK Brann - Sådan!
Oprettet af: Jharn 23 Jun 2008, 12:33
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/-Benja-.png[/img]

Baseret på en virkelig historie..... Eller?



[float=right][img ]http://www.nrksport.no/contentfile/file/1.3218037!img3218030.jpg[/img][/float]
Vi var kommet ind i en fantastisk stime. Med sejre over Viking, Tromsø og Strømgodset, samt en uafgjort mod Vålerenga, lå vi sådan, at vi med gode resultater i de resterende fem ligakampe kunne spille os til en top 3-placering. Dette var helt fantastisk, når man tænkte på den skuffende sæson vi havde haft. Vi kunne nu spille os op på medaljeskamlen.


I pokalturneringens semifinale mødte vi topholdet fra den næstbedste række, IK Start. Den kamp blev noget af en gyser, hvilket jeg nok aldrig vil glemme. I det 37. minut bragte en velspillende Rene Mihelic os foran. Vi holdte føringen indtil der manglede små 20 minutter. Her udlignede Ole Martin Årst, og med 7 minutter igen bankede han Start i pokalfinalen. Troede de.
I det 92. minut tordnede vores højreback Bjørn Dahl nemlig bolden i kassen fra kanten af feltet. Jeg, og de 2000 medrejsende Brann-tilhængere, gik fuldkommen amok. Vi havde ikke haft synderligt meget at glæde os over, og derfor var en udligning i allersidste sekund noget af det største, vi havde oplevet i denne sæson. Kampen gik i overtid, og efter 10 minutters spil af den første overtidshalvleg loppede vores egen Thorstein Helstad bolden ind bag Start-keeperen, og sendte os dermed i pokalfinalen. Vi er Thorstein Helstad, Ja vi er Thorstein Helstad, Vi er Thorstein Helstad! Lålålåååååå! 


Busturen hjem var helt fantastisk. Dog kun i et par timer. Jeg gik nemlig død lige da ’busfesten’ rigtig tog til. Måske fik jeg en lille tår over tørsten?


Men det var faktisk blevet fantastisk at være Brann-supporter! Vi havde haft en lortesæson, men alligevel var vi i pokalfinalen, og kunne med et par gode resultater sikre os en bronzemedalje.



Titel: Sv: SK Brann - Sommerens transfervindue
Oprettet af: KarelPoborský 23 Jun 2008, 12:51
Hvor er det godt at det er begyndt at gå din vej og så er du i pokalfinalen. Mere end godt!


Titel: Sv: SK Brann - Sommerens transfervindue
Oprettet af: Søren91 23 Jun 2008, 12:53
Igen en rigtig god update O0 KIU!


Titel: Sv: SK Brann - Sæsonens afslutning
Oprettet af: Jharn 25 Jun 2008, 11:06
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/-Benja-.png[/img]

Baseret på en virkelig historie..... Eller?




Da der kun resterede fem runder af Tippeligaen, kunne vi med et par sejre sikre os en andenplads. Det var dog ingen hemmelig, at vi havde haft en lortesæson, og dermed ville det være for godt til at være sandt, hvis vi alligevel skulle ende på andenpladsen. Vi vandt da også kun én ud af de sidste fem kampe, og det var en flot 2-0 sejr ude over Rosenborg. Ellers spillede vi uafgjort mod Aalesund, Fredrikstad og Lillestrøm, mens vi led et 3-2 nederlag i sidste runde til HamKam.

Vi endte på en 5. plads i Tippeligaen (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_Ligastilling.jpg), og set i bakspejlet var det rigtig ærgerligt, at vi ikke fik medaljer. Men alligevel – Vi havde haft en bæsæson, og vi havde da en pokalfinale mod HamKam at se frem til.

Vores Tippeliga-topscorer blev Thorstein Helstad, som scorede 8 mål i 24 kampe, hvilket gav en samlet topscorerplacering som nummer 12. Derefter fulgte Armann Smari Björnson med 7 mål, og Rene Mihelic med 6 mål.

Sæsonens profil må siges at være Rene Mihelic, der kom til klubben før sæsonen startede. På det tidspunkt var jeg lidt skeptisk, men han har formået at sætte mit kritiske sind til vægs. I 25 kampe lavede han nemlig 6 mål, 9 oplæg og hele 5 gange blev han kåret som kampens spiller. Derudover fik han sin A-landsholdsdebut for Slovenien, hvor han også havde brilleret på genial vis.

En titel kunne vi dog stadig nå at få i hus. En pokalfinale ventede nemlig forude, og her var det HamKam, der ventede på nationalstadionet Ullevål Stadion i Oslo.



Titel: Sv: SK Brann - Sæsonens afslutning
Oprettet af: FCKboy 25 Jun 2008, 11:56
Er som brann fan meget kritisk til at du ikke har kjøpt noen nordmenn! Brann har vet kjent og belønnet for å som oftest kjøpe nordmenn i mange mange år ! ;)


Titel: Sv: SK Brann - Sæsonens afslutning
Oprettet af: Jharn 25 Jun 2008, 12:01
Citat af: FCKboy 25 Jun 2008, 11:56
Er som brann fan meget kritisk til at du ikke har kjøpt noen nordmenn! Brann har vet kjent og belønnet for å som oftest kjøpe nordmenn i mange mange år ! ;)


Ja, det kan du have ret i ;)
Jeg håber dog ikke, at det afholder dig fra at følge med i bloggen  O0


Titel: Sv: SK Brann - Sæsonens afslutning
Oprettet af: FCKboy 25 Jun 2008, 12:34
Følger med  ;)


Titel: Sv: SK Brann - Sæsonens afslutning
Oprettet af: KarelPoborský 25 Jun 2008, 13:59
Jeg er dybt skuffet over den 5. plads, Jharn. Det kunne du godt gøre bedre, men tag og vind den pokaltitel. Håber du får dig en bedre anden sæson!


Titel: Sv: SK Brann - Finale
Oprettet af: Jharn 25 Jun 2008, 20:07
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/-Benja-.png[/img]

Baseret på en virkelig historie..... Eller?



[float=right][img ]http://gfx.dagbladet.no/pub/artikkel/5/51/514/514459/hem2_1191871822.jpg[/img][/float]
Det var en uge siden, Tippeligaens sidste runde fandt sted, og det betød, at det nu var tid til årets pokalfinale. Hold kæft hvor var jeg spændt. Sidst vi vandt pokalfianlen var i 2004, og det var noget af en fest. Hvis vi kunne gentage det i år, ville det simpelthen være så fantastisk. Vi havde vundet pokalturneringen seks gange før denne pokalfinale, mens det var HamKams første finale nogensinde. De har aldrig vundet noget udover sekundære norske divisioner, så de ville selvfølgelig være sultne.

Et par venner og jeg havde taget toget til Oslo. Vi var ganske vidst ikke de eneste Brann-fans på det tog, og det gjorde den 7-timers lange køretur lidt lettere at komme igennem.

Da vi var ankommet til Oslo, et par timer før kampstart, drak vi os godt møer. Der var fest i Oslos gader, og vi mødte mange rødklædte Brann-fans, men desværre også nogle af HamKams fans.

Da vi kom ind på stadion, var det dog os, som var i overtal. 18.000 tilskuere havde taget den lange tur fra Bergen, mens HamKam ikke kunne trække mere end små 5000 fans med.

1. halvleg
Kampen blev fløjtet i gang. Der var en fed stemning på lægterne, og det var også os, der havde grund til at juble. For efter bare 7 minutters spil havde Rene Mihelic spillet Thorstein Helstad fri, og han udplacerede på flotteste vis Jon Masalin i HamKam-målet.

Resten af 1. halvleg blev til gengæld lidt af et mareridt. Først måtte vores forsvarsspiller Azar Karadas udgå med en skade, og få minutter efter fulgte vores angriber Armann Smari Björnason trop. Og ikke nok med det – HamKam fik udlignet med få minutter tilbage af halvlegen, da Olivier Karekezi headede bolden i kassen efter et hjørnespark.

Argh! Det var så frustrerende! To udskiftninger var allerede brugt på skadede spillere, og det stod lige ved halvlegen!

2. halvleg
2. halvleg blev en kedelig affære. Et par skud på mål i begge ender var hvad det blev til.
[float=right][img width=270 height=150 ]http://multimedia.api.no/www.ba.no/dynamic/01504/Gulllet--510_1504269m.jpg[/img][/float]

Overtid
Vi skulle ud i overtid. Alle mine muskler var spændt, og der var en afventende stemning på tribunen. Første overtidshalvleg forløb uden en eneste chance, og det tydede derfor på, at vi skulle ud i straffesparkskonkurrence.

Vores helt igennem geniale forsvarsspiller Knut Walde ville det dog anderledes. Han nikkede bolden i kassen med 7 minutter tilbage af overtidshalvleg nummer to. Vi fløj op på sæderne, og hoppede skrigende op og ned. Det her var for vildt! Vi havde vundet pokalen!




Titel: Sv: SK Brann - Finale
Oprettet af: The Red 25 Jun 2008, 20:31
Tillykke med pokalen ;) Godt med en enkelt titel :)


Titel: Sv: SK Brann - Finale
Oprettet af: KarelPoborský 25 Jun 2008, 21:06
Tillykke med pokalen.


Titel: Sv: SK Brann - Finale
Oprettet af: Jharn 26 Jun 2008, 16:02
Citat af: Gerrarden 25 Jun 2008, 20:31
Tillykke med pokalen ;) Godt med en enkelt titel :)
Citat af: Vestjyde 25 Jun 2008, 21:06
Tillykke med pokalen.


Tak skal I have  O0


Titel: Sv: SK Brann - Dream Team og transfer
Oprettet af: Jharn 26 Jun 2008, 16:03
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/-Benja-.png[/img]

Baseret på en virkelig historie..... Eller?



Vi ventede og ventede på, at foråret ville komme, og den nye sæson ville blive skudt i gang. Det var hårdt at vente. I Norge holdte man nemlig pause fra november hvor sæsonen slutter, til april hvor den nye sæson starter. Det eneste vi havde at varme os på mens den iskolde vinter hærgede, var udsigten til et transfervindue, hvor Lasse Hansen forhåbentligt ville markere sig.
[float=right][img width=200 height=230 ]http://www.haveinspiration.dk/presse2007/images/vinter.jpg[/img][/float]
Før det fik vi dog noget at glæde os over. Hele fire af vores spillere kom på årets Dream Team over norske spillere. (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_Dreamteam.jpg) Målmanden Håkan Opdal, forsvarsspilleren Azar Karadas, midtbanestyrmanden Petter Vaagan Moen og vores angriber Thorstein Helstad var alle at finde i det fine selskab, hvor navne som John Arne Riise og Morten Gamst Pedersen også var repræsenteret.

I Brann havde vi store forventninger til transfervinduet, men dem vi fik ikke helt indfriet.
Fra førsteholdstruppen forlod Eirik Bakke, Robbie Winters og reservemålmanden Kenneth Udjus os på fri transfer. Fra andenholdet lod vores danske manager Lasse Hansen fire spillere smutte. Arnaud Monkam, Nicolai Misje og Emil Rieber-Mohn forlod alle klubben på en fri transfer, mens Joakim Sjöhage røg til svenske Hammarby for 1,5 millioner kroner.

Som erstatning for Kenneth Udjus blev danske Jesper Hansen (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_Indkb_Hansen.jpg) hentet i FC Nordsjælland, og det 22-årige svenske stortalent Mikael Lustig (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_Indkb_Lustig.jpg) kom til fra GIF Sundsvall for 10 millioner kroner, og han ligner en forstærkning af højrebacken, som i forrige sæson var besat af Bjørn Dahl.

Det jeg savnede var en angrebsmakker til Thorstein Helstad. Vi havde Demba-Nyrén, men han havde slet ikke formået at slå igennem sidste år. Derudover havde vi Denni Avdic, men han spillede bedst på den offensive midtbane. Armann Smari Björnsson gjorde det godt i angrebet, men han havde mange problemer med skader, så ham kunne man aldrig rigtig regne med.

Nu var der ikke andet for, end at vente på at sæsonen ville blive fløjtet i gang. Jeg glædede mig, og håbede at der var noget stort i vente.


Titel: Sv: SK Brann - Dream Team og transfer
Oprettet af: Lyngbysprinsesse 27 Jun 2008, 00:41
Flot Lasse .. :D


Titel: Sv: SK Brann - Dream Team og transfer
Oprettet af: Jharn 27 Jun 2008, 01:25
Citat af: Lyngbysprinsesse 27 Jun 2008, 00:41
Flot Lasse .. :D


Jo tak Mia  :c:


Titel: Sv: SK Brann - Dream Team og transfer
Oprettet af: Søren91 27 Jun 2008, 09:25
Joakim Sjöhage plejer at blive en rigtig god angriber, der godt kunne blive nyttig for dig. Lustig kan jo fås på fri fra sæsonstart, så 10 mio er ikke nogen perfekt handel. Jeg synes dog du har et stærkt hold, og tillykke med pokaltitlen.

Stor ros for det skriftlige, som imo ligger på et meget meget højt niveau. Dette er en af de væsentlige grunde til jeg læser med! KIU! O0


Titel: Sv: SK Brann - Dream Team og transfer
Oprettet af: Jharn 27 Jun 2008, 12:34
Citat af: Søren91 27 Jun 2008, 09:25
Joakim Sjöhage plejer at blive en rigtig god angriber, der godt kunne blive nyttig for dig. Lustig kan jo fås på fri fra sæsonstart, så 10 mio er ikke nogen perfekt handel. Jeg synes dog du har et stærkt hold, og tillykke med pokaltitlen.

Stor ros for det skriftlige, som imo ligger på et meget meget højt niveau. Dette er en af de væsentlige grunde til jeg læser med! KIU! O0


Det er jeg glad for at høre.. Tak skal du have  O0


Titel: Sv: SK Brann - Træningskampene
Oprettet af: Jharn 27 Jun 2008, 12:37
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/-Benja--1.png[/img]


Baseret på en virkelig historie..... Eller?



[float=right][img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_Trningskampe-1.jpg[/img][/float]
Da samtlige træningskampe var færdigspillede, gik jeg og havde en god fornemmelse i maven. Vi var ubesejrede, og vi havde vist en glimrende målform.

Vi lagde ud mod det danske 2. divisionshold Brabrand, og dem kørte vi ud af banen. Hele holdet spillede suverænt, og jeg håbede, at vi ville se meget mere af det spil, når ligaen startede.

Derefter blev det til en småtrist affære mod Stjørdals/Blink, men få dage efter besejrede vi Ørn Horten med 2-0. 1. divisions holdet SFK Sparta gav os god modstand, og i den kamp stod vores forsvar ikke særlig godt, hvorfor vi måtte lukke hele tre mål ind.

I den sidste kamp gjaldt det Allsvenskan-holdet Trelleborg. Vi stillede op med et reservehold grundet landskampe, men alligevel formåede vi at hive en 1-0 sejr hjem.

Jeg var tilfreds med resultaterne, og så med stor optimisme frem mod den 5. april, hvor ligapremieren mod Bodø/Glimt skulle fløjtes i gang. Jeg var i øvrigt ikke den eneste, der havde sommerfugle i maven.

Lasse Hansen havde nemlig sagt følgende til TV2. ”Vi har spillet sprudlende offensiv fodbold, og vi har spillet os til at hav af chancer i løbet af de her seks træningskampe. Jeg tror at vi kan forvente os et Brann-mandskab, der vil være mere skarpe foran mål, end sidste år. Og jeg håber, at det vil række til en plads på medaljeskamlen.”



Titel: Sv: SK Brann - Sæsonen er skudt i gang
Oprettet af: Jharn 27 Jun 2008, 17:29
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/-Benja--1.png[/img]


Baseret på en virkelig historie..... Eller?



[float=right][img width=180 height=180 ]http://bilder.vgb.no/21110/4col/img_464eb9a9a0e37.jpg[/img][/float]
Endelig var Tippeligaen fløjtet i gang, og i den første kamp mødte vi Bodø/Glimt på udebane. Vi vandt med 3-1, og viste hele Norge, at man kunne regne med, at Brann ville blande sig i toppen af tabellen i år.

Forventningsglæden varede desværre ikke længe, fordi i vores første hjemmekamp, og årets første kamp for mit vedkommende, tabte vi med 1-0 til Lyn. Vi havde haft så sindsygt mange chancer, men vi havde ikke formået at score på en eneste. Lyn derimod kunne nøjes med én chance, som Adriano udnyttede på flot vis.

I weekenden efter var heldet heller ikke med os. Efter en lige kamp mod Stabæk tabte vi med 1-0 i en kamp, der chancemæssigt stod helt lige. Et ærgerligt nederlag!

Vi rejste os dog igen, da Fredrikstad tog et smut forbi Bergen. Kampen endte 2-1 til os, og Thorstein Helstad scorede i denne kamp sit Brann-mål nummer 88, hvilket gjorde ham til den mest scorende Brann-spiller nogensinde.

Endnu en sejr blev hevet hjem, da turen gik til Aalesund. Landsholdsspillerne Thorstein Helstad og Petter Vaagan Moen scorede hver et mål, hvorfor kampen endte 2-0.

Efter disse fem kampe lå vi nummer fem i Tippeligaen. (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_Ligatabellen.jpg) Vi havde seks point op til førstepladsen, som var besat af oprykkerne Sandefjord.

Ikke en fantastisk start, men absolut heller ikke en katastrofal start. Jeg ville kalde det acceptabelt, men heller ikke mere end det.



Titel: Sv: SK Brann - Sæsonen er skudt i gang
Oprettet af: Cap 28 Jun 2008, 16:44
Rigtig god blog. Jeg elsker dit levende sprog, hvilket gør det interessant at læse lige meget, hvilket hold, du spiller med. Keep up the brilliant work.

Jeg håber, du får rettet op på den dårlige start.


Titel: Sv: SK Brann - Sæsonen er skudt i gang
Oprettet af: Jharn 29 Jun 2008, 00:15
Citat af: Cap 28 Jun 2008, 16:44
Rigtig god blog. Jeg elsker dit levende sprog, hvilket gør det interessant at læse lige meget, hvilket hold, du spiller med. Keep up the brilliant work.

Jeg håber, du får rettet op på den dårlige start.


Tak for rosen! Prissætter virkelig den ros jeg får.!  O0


Titel: Sv: SK Brann - Vi kan jo godt!
Oprettet af: Jharn 29 Jun 2008, 23:37
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/-Benja--1.png[/img]


Baseret på en virkelig historie..... Eller?




Vi havde et svært og presset program. Vi havde spillet 13 ligakampe, altså halvdelen af Tippeligaens runder, og vores resultater var således. Vi spillede uafgjort mod topholdene Sandefjord og Vålerenga, mens vi vandt over Strømsgodset, Lillestrøm og HamKam. Derudover tabte vi med ét mål til Rosenborg, Start og Viking. Jeg vil ikke kalde det godt, men vi var alligevel godt med. Vi lå på en sjette plads, men havde kun fire point op til andenpladsen. (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/aaaaaaa.jpg) Rosenborg var stukket lidt af, da de havde syv point mere end os.

I pokalturneringen gik det perfekt. Vi lagde ud med en 5-0-sejr mod Fyllingen, mens Vigør i den følgende runde blev banket med hele 5-1. I tredje runde var det Start, som vi i øvrigt mødte i semifinalen i sidste sæson, der blev slået med 2-0. Det betød, at vi var klar til fjerde runde, og her ventede non-league holdet Skeid.

Det har i øvrigt ikke været muligt for klubben at forlænge højrebacken Bjørn Dahls kontrakt, da han søgte nye udfordringer, og skiftede dermed til danske AGF.

Jeg var langt fra tilfreds med vores præstationer i Tippeligaen, men vi var stadig med, så jeg besluttede, at jeg stadig ville se optimistisk på tingene. Hvis vi fyrede en kanon halvsæson af, ville vi stadig være med helt i toppen af tabellen!



Titel: Sv: SK Brann - Vi kan jo godt!
Oprettet af: Jharn 29 Jun 2008, 23:38
I morgen tidlig rejser jeg til Bornholm, og er ikke hjemme før torsdag.
Derfor forventer jeg, at der først vil komme en ny update fredag.


Titel: Sv: SK Brann - Vi kan jo godt!
Oprettet af: MichaelHarlev 30 Jun 2008, 00:40
Spændende blog.

Hvis du har brug for en god, og målfarlig angriber, så kig på Michael Silva fra Chile.
Han spiller så vidt jeg husker, i Atlante.

Men som sagt, rigtig spændende blog, fedt klubvalg med en masse udfordring i.
Flot sprogbrug, sjældent stavefejl og let at læse igennem.

Keep up the good work! ;);)


Titel: Sv: SK Brann - Vi kan jo godt!
Oprettet af: MichaelHarlev 05 Jul 2008, 20:46
Får vi snart en ny update ?  :'(


Titel: Sv: SK Brann - Vi kan jo godt!
Oprettet af: Jharn 05 Jul 2008, 21:02
Jeg har et småpresset program, og jeg rejser en uge til Portugal på tirsdag. Dog tror jeg godt, at du kan forvente en update i løbet af morgendagen :)


Titel: Sv: SK Brann - Vi kan jo godt!
Oprettet af: Jharn 21 Jul 2008, 17:10
Så er jeg helt tilbage fra ferien! :)
Jeg kan ikke sige præcist hvornår en ny update vil være at finde, men i kan godt regne med en her i løbet af ugen! :)


Titel: Sv: SK Brann - Vi kan jo godt!
Oprettet af: fc-hansen 21 Jul 2008, 17:43
Syntes du har fået en super start ;) gode køb :) KIU


Titel: Sv: SK Brann - Nu kører det!
Oprettet af: Jharn 08 Aug 2008, 18:14
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/-Benja--1.png[/img]


Baseret på en virkelig historie..... Eller?




Det var begyndt at køre for os! Vi havde slået Skeid med 4-2 i pokalturneringen, og havde dermed avanceret til kvartfinalen, hvor 1. divisions-holdet Molde ventede. Det var dog lige ved at gå galt mod Skeid. Efter bare et minut kom Non-league holdet nemlig foran, men vores reservespækkede mandskab slog igen, og kom foran 3-1. Skeid fik reduceret til 3-2, men kort efter slog Cato Guntveit sejren fast med sin 4-2-scoring.

I ligaen havde vi nu spillet 17 kampe, hvilket var fire kampe siden sidst. Vi havde gjort det hel kanon. Først fik vi et point med hjem fra Lyn, mens vi vandt de tre følgende kampe mod Stabæk, Bodø/Glimt og Sandefjord.

Det betød, at vi efter 17 runder lå nummer tre i en tæt top. (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_NY.jpg) Vi havde skabt et hul på fire point ned til 5. pladsen, mens vi havde fem point op til Rosenborg på førstepladsen.

Der var i øvrigt blevet trukket lod til UEFA Cuppens 2. kvalifikationsrunde, som vi jo havde kvalificeret os til via sidste sæsons pokalsejr. Vi blev trukket sammen med belgiske Genk, som var blevet nummer fire i den belgiske liga. En udmærket lodtrækning, og jeg glædede mig meget til at indtage Belgien med resten af Bergens fodboldentusiastiske borgere.

Sommerens transfervindue forløb ganske fredeligt. Dog fik vi os noget af en overraskelse, da Lasse Hansen hentede den slovenske 21-årige angriber Matej Vracko. (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_Vracko.jpg) Lasse Hansen måtte slippe 350.000 kroner til Maribor, som i øvrigt er den samme klub som René Mihelic spillede i, før vores danske manager hentede ham til Norden.



Titel: Sv: SK Brann - Nu kører det!
Oprettet af: Søren91 08 Aug 2008, 18:25
Dejligt at denne blog er tilbage; den har jeg savnet! Vracko ser god ud; han skal nok vise sig som et godt indkøb til dig. God update der giver et godt comeback til denne gode blog :)


Titel: Sv: SK Brann - Nu kører det!
Oprettet af: KarelPoborský 08 Aug 2008, 21:15
Ja, meget god blog. Du skriver rigtig godt! Bliver spændende at se Vracko!


Titel: Sv: SK Brann - Europæisk afklapsning
Oprettet af: Jharn 10 Aug 2008, 12:23
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/-Benja-.png[/img]

Baseret på en virkelig historie..... Eller?



[float=right](http://newsimg.bbc.co.uk/media/images/42515000/jpg/_42515825_charliemiller203.jpg)[/float]
Jeg og omkring 300 andre Brann-supportere var fløjet til Belgien, for at se vores helte spille mod Genk i UEFA Cuppens 2. kvalifikationsrunde. Det vi blev budt i Belgien, var dog ikke flyveturen og de 2-3000 kroner værd. I første halvleg var vi nogenlunde med, og da dommer Herbert Fandel fløjtede til pause, var stillingen 0-0. Genk kom ud til 2. halvleg med lyn og torden. I løbet af halvlegen fik de nemlig scoret 4 mål, mens vi ikke selv formåede at få bolden i belgiernes mål. Dermed tabte vi kampen 4-0, og vi havde derfor et lorteudgangspunkt forud for returkampen i Bergen.

I returkampen skulle vi bare rede lidt af æren, men vi fik noget af et chok til at starte med. I kampens allerførste minut kom Genk nemlig foran, og vi frygtede endnu en ydmygelse. Dog kom vi godt igen, da nyindkøbet Matej Vracko efter et kvarter udlignede med sin første scoring i Branns røde trøje, og efter en lille halvtime tordnede Ramiro Corrales et frispark direkte i kassen. Dermed vandt vi returkampen med 2-1, hvilket betød, at vi tabte med 5-2 samlet, og dermed sluttede vores europæiske eventyr.

I pokalturneringen gik alt stadig som planlagt. Vi skulle møde Molde i kvartfinalen, og her vandt vi med 1-0 på et mål af Denni Avdic. Vi var derfor videre til semifinalen, hvor Strømgodset ventede.

I ligaen var vi stadig fornuftigt med. Efter 20 kampe lå vi nummer fire (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_Liga.jpg) efter uafgjort mod Fredrikstad og Vålerenga og en 3-1 sejr over Aalesund.

Der var nu seks kampe tilbage af Tippeligaen, og vi kunne stadig nå guldet, mens vi i pokalen var nået til semifinalen, og havde en ret stor chance for at nå finalen, hvor vi så kunne forsvare titlen.

I øvrigt sluttede Rene Mihilics sæson brat, da han i kampen mod Vålerenga blev skadet, og kan se frem til en pause på 2-3 måneder.



Titel: Sv: SK Brann - Europæisk afklapsning
Oprettet af: KarelPoborský 10 Aug 2008, 12:31
Noget så uheldigt med kampene mod Genk. Ærgeligt at Europa allerede er overstået. Du fanger fuldstændig min interesse i hver update.
Håber godt nok du vinder mesterskabet eller pokalen. Pokalen er nok mest realistisk!


Titel: Sv: SK Brann - Guldkampen raser
Oprettet af: Jharn 11 Aug 2008, 17:21
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/-Benja-.png[/img]

Baseret på en virkelig historie..... Eller?



Dagen var kommet. Pokalsemifinalen mod Strømgodset skulle spilles. Jeg havde indtaget min faste plads på Brann Stadion, og jeg var rigtig nervøs. Det kunne være så fedt, hvis vi kunne gå i finalen, og vinde pokalturneringen for andet år i træk! Det var Strømgodset, der var bedst, men det var os der kom foran! Vores midtbanespiller Ramiro Corrales knaldede nemlig bolden i kassen fra 25 meters afstand efter en halv times spil.

Strømgodset pressede meget på i resten af kampen, men formåede ikke at passere vores geniale keeper Håkon Opdal.

Vi var igen i finalen, og det var helt fantastisk. Dog var vinderudsigterne ikke så gode som sidst, hvor vi mødte HamKam i finalen. Vålerenga vandt nemlig den anden semifinale, og bliver dermed vores finalemodstander.

I ligaen gik det også genialt. Vi vandt 2-0 hjemme over Rosenborg efter to kasser af Matej Vracko. Tre dage efter blev Strømgodset nakket med 3-1. Her stod Denni Avdic for to kasser, og Tijan Jaiteh stod for en.  Ugen efter gjaldt det Lillestrøm på udebane, men her formåede vi ikke at vinde. Kampen endte nemlig 1-1.

Vi lå nu a’point med Vålerenga og Strømgodset på førstepladsen med tre kampe igen. (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_NYNY.jpg) Vi havde et forholdsvist let program tilbage idet Start, HamKam og Viking ventede.



Titel: Sv: SK Brann - Guldkampen raser
Oprettet af: KarelPoborský 11 Aug 2008, 23:47
Fantastisk at du nu ligger i tpppen og er i finalen :D Nu vil jeg se the double..
Du skriver som sagt fantastisk, så der er intet at klage over.


Titel: Sv: SK Brann - Guldkampen raser
Oprettet af: Jharn 15 Aug 2008, 12:08
Jeg beklager, at der har været lidt langt mellem mine updates her i den intense guldkamp! :)
Jeg håber på, at jeg senere i dag kan præsentere en ny update for jer!


Titel: Sv: SK Brann - Guldkampen raser
Oprettet af: The Red 15 Aug 2008, 13:25
Virkelig suværen blog, som det jo har været hele vejen i gennem! Tag så "The Double"!


Titel: Sv: SK Brann - VI ER MESTRENE!
Oprettet af: Jharn 16 Aug 2008, 18:15
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/-Benja-.png[/img]

Baseret på en virkelig historie..... Eller?



[float=right](http://www.boing-klubben.no/getfile.php/Boing%20Norway/Engangsbruk/brann.jpg%20(300x216).jpg)[/float]Vi havde vundet Tippeligaen, og havde aldrig været lykkeligere! (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_Ligastilling-1.jpg) Det var simpelthen helt kanon. Vi klarede de sidste tre runder til U.G. Først tog vi i mod Start på hjemmebane, og her vandt vi med 1-0 efter at Petter Vaagan Moen havde scoret efter fire minutter. Derefter gjaldt det HamKam på udebane, og her vandt vi med 2-0 efter scoringer fra Petter Vaagan Moen igen, og vores svenske talent Denni Avdic.

Derefter manglede kun den sidste runde af Tippeligaen, og det var her mesterskabet skulle afgøres. Vi lå på en førsteplads med tre point ned til Vålerenga, og vi havde samme målscorer. Det betød, at vi bare skulle have point mod Viking i den sidste kamp for at sikre trofæet. Vi fik dog en rigtig dårlig start, da vi allerede efter 6 minutter kom bagud, og bare to minutter efter Vikings scoring, meddelte stadionspeakeren, at Vålerenga var kommet foran. Dermed var Vålerenga visuelt mestre, men vi kom igen! Og hvem andre end Thorstein Helstad skulle udligne? Han opsnappede en retur fra Viking-keeperen og skød Brann på guldkurs! Stillingen i både vores og Vålerengas kamp holdte kampene ud, og dermed var vi vindere af Tippeligaen 2009!

Det var fantastisk. Stadion gik amok. Det kan godt være at det kun er to år siden vi sidst vandt mesterskabet, men den følelse bliver man aldrig træt af! Lasse Hansen havde sikret sig sit første norske mesterskab, hvilket er Branns fjerde Tippeliga-trofæ.

Vi festede i Bergen by til langt ud på natten, og da jeg endelig var kommet hjem lå jeg og tænkte på hvem, der havde været sæsonens store profiler. Vores Tippeliga-topscorer blev Thorstein Helstad med kun otte mål (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_Topscorer.jpg), hvilket ikke var meget. Dog måtte Rene Mihelic (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_Mihelic-1.jpg) og Petter Vaagan Moen (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_VaagenMoen.jpg) ses som de to vigtigste spillere i sæsonen.

Sæsonen var dog ikke helt slut. Ugen efter havde vi jo en pokalfinale, hvor Vålerenga ventede. Puuuha… Kunne vi se frem til endnu en fest?


Titel: Sv: SK Brann - VI ER MESTRENE!
Oprettet af: Matigol 16 Aug 2008, 18:45
Stort tillykke .. :)


Titel: Sv: SK Brann - VI ER MESTRENE!
Oprettet af: Fynbo 16 Aug 2008, 18:57
Du skal da heller ikk snydes med et STORT Tillykke her fra O0


Titel: Sv: SK Brann - VI ER MESTRENE!
Oprettet af: KarelPoborský 16 Aug 2008, 19:17
Stort tillykke med mesterskabet :)
Det er sku fedt at du vandt, især efter din sæsonstart, som jeg husker, ikke var den bedste?
Men du skriver godt nok fangende, dejlig læsning...


Titel: Sv: SK Brann - The Double!
Oprettet af: Jharn 19 Aug 2008, 21:47
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/-Benja-.png[/img]

Baseret på en virkelig historie..... Eller?



Dagen, hvor pokalfinalen mod Vålerenga skulle spilles, var kommet. Vi havde muligheden for at vinde The Double, og det ville være en fantastisk triumf for klubben, hvis det skulle lykkedes.

Kampen startede dog ikke på den bedste måde for os. Allerede i kampens ottende minut måtte vores unge, solide midtbanespiller Tijan Jaiteh udgå med en skade. Dog så det ikke ud til, at den episode ville slå os ud, for efter et kvarters spil bragte Armann Smari Bjørnsson os på vinderkurs efter et flot mål. Vi fortsatte det flotte spil halvlegen ud, og bragte os også på 2-0. Målet blev denne gang scoret af Thorstein Helstad.

Vi kom ud til anden halvleg med lyn og torden. For efter 50 minutters spil bragte Petter Vaagan Moen os på 3-0, og sikrede os stort set pokaltitlen for andet år i træk.

I slutminutterne nåede Vålerengas Morten Berre dog at udligne, men det forhindrede ikke os i at feste. Vi havde vundet pokalfinalen for andet år i træk (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Brann_Finale.jpg) og i denne sæson havde vi både taget pokaltitlen og Tippeliga-pokalen… Det kunne jo ikke være bedre?



Titel: Sv: SK Brann - The Double!
Oprettet af: Jharn 19 Aug 2008, 21:53
Hej drenge...
For det første vil jeg lige sige tak til alle dem som har kommenteret i bloggen, og tak til alle dem som bare læser med :)

Jeg ville høre, om I syntes at skrivestilen skal ligges om? Derfor har jeg tilført en afstemning... Er åben overfor det meste!

Jeg tager på introtur i morgen, så afstemningen vil køre indtil jeg kommer hjem, og der vil jeg så tage en beslutning...


Titel: Sv: SK Brann - The Double!
Oprettet af: Jharn 24 Aug 2008, 13:30
Okay, det blev en tæt afstemning..
Jeg vil overveje hvilket synspunkt bloggen skal skrives fra, og jeg kan allerede nu sige, at bloggen ikke vil blive skrevet som den hidtil er blevet skrevet.


Titel: Sv: SK Brann - Hansen siger op!
Oprettet af: Jharn 11 Sep 2008, 17:34
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/-Benja--1.png[/img]


Baseret på en virkelig historie..... Eller?



I starten var jeg meget skeptisk overfor Lasse Hansen, men han viste, at han kunne føre et hold som Brann til toppen af norsk fodbold. Derfor blev jeg skuffet og ked, da jeg hørte, at vores gode dansker havde valgt at sige op i klubben.

Hansen nåede at være her i Brann i to sæsoner, og her formåede han at hente to pokaltitler og et mesterskab, og han havde udtalt dette til norsk TV2.

"Jeg føler, at jeg har opnået hvad der er muligt med SK Brann, og derfor har jeg valgt at opsige min kontrakt. Jeg vil ikke stoppe som træner, og derfor håber jeg, at min kommende klub størrelsesmæssigt er en tand bedre end SK Brann. Jeg vil takke ledelsen og fansene for den fantastiske opbakning. Det er noget, jeg aldrig vil glemme."

Og til det havde jeg at sige: "Tak for alt Lasse Hansen! Du bliver stor!"



Titel: Sv: SK Brann - Hansen siger op!
Oprettet af: Jharn 11 Sep 2008, 17:37
Jeg har fundet en ny klub, og jeg håber, at en update vil finde vej til bloggen i løbet af dagen!
Samtidig regner jeg med at komme med updates lidt oftere, end det har været tilfældet i den seneste tid...

I øvrigt vil bloggen ikke længere blive skrevet udfra en fans øjne. Det skal I lige være opmærksomme på ;)


Titel: Sv: SK Brann - Hansen siger op!
Oprettet af: KarelPoborský 11 Sep 2008, 17:43
Spændende rigtig spændende. Glæder mig til at se hvem du skifter til


Titel: Sv: ACF Fiorentina - Vi vil tilbage til toppen (Tidl. SK Brann)
Oprettet af: Jharn 11 Sep 2008, 18:44
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/Fioren2.png[/img]

Baseret på en virkelig historie..... Eller?




Dansk blod til Fiorentina
I sidste sæson endte Fiorentina på en skuffende 11. plads, og i den indeværende sæson ser det heller ikke for godt ud. Efter 25 kampe ligger La Viola på en 13. plads med kun 29 point, hvilket har fået ledelsen til at fyre cheftræner Claudio Prandelli.

Den italienske storklub har dog været hurtige på aftrækkeren, og kan dermed præsentere en ny cheftræner allerede i dag. Danske Lasse Hansen, der har været arbejdsløs i tre måneder, er nemlig blevet ansat, og han skal føre holdet tilbage til Italiens top.

"Lasse Hansen er en taktisk dygtig manager, og han har en karakter, som spillerne respekterer. Han har senest trænet i norske SK Brann, og her vandt han tre titler på to sæsoner, så jeg kan love jer for, at der er krummer i ham," siger bestyrelsesformand Diego Della Valle.

Lasse Hansen ligger hårdt ud. Hans første modstander bliver Juventus, og derefter gælder det AC Milan.

Stillingen som den ser ud i Serie A (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Fioren_Liga.jpg)
Fiorentinas trup (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Fioren_Hold.jpg)


Titel: Sv: ACF Fiorentina - Vi vil tilbage til toppen! (Tidl. SK Brann)
Oprettet af: Jharn 11 Sep 2008, 18:46
Tak til -Benja- for topbanneret :)


Titel: Sv: SK Brann - Hansen siger op!
Oprettet af: The Red 11 Sep 2008, 18:47
Åh Ja, Det Ka' Vi Li'! Dejligt skifte, du bliver stor i Italien! Og egentlig en meget udemærket trup du har dig :)


Titel: Sv: ACF Fiorentina - Vi vil tilbage til toppen! (Tidl. SK Brann)
Oprettet af: KarelPoborský 11 Sep 2008, 23:04
Lækkert skifte siger jeg bare :)
Og du skal nok klare dig godt, ja, vi forventer mindst en pokalsejr i denne sæson  :cr:


Titel: Sv: ACF Fiorentina - Den nye start (Tidl. SK Brann)
Oprettet af: Jharn 12 Sep 2008, 18:52
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/Fioren2.png[/img]

Baseret på en virkelig historie..... Eller?




Acceptabel start
Lasse Hansens første måned ved Fiorentina-roret har ifølge ham selv været acceptabel. I hans debut skulle La Viola en tur til Juventus, og her ventede en ordentlig øretæve. Fiorentina var dog spilstyrende i første halvleg, men bare to minutter før pausen scorede Juventus' Diogo på et kontraangreb, hvilket ændrede kampens videre forløb. I anden halvleg satte Torino-klubben sig på kampen, og Diogo kronede en fantastisk præstation med to ydeligere scoringer.[float=right]
Resultater
i marts 2010
Juventus 3-0 Fiorentina
Fiorentina 1-1 AC Milan
Lecce 1-3 Fiorentina
Fiorentina 2-0 Atalanta
Fiorentina 1-1 Ascoli
Fiorentina 3-1 Cagliari
[/float]


En tæt kamp mod AC Milan udmøntede sig i et enkelt point, og var startskuddet på en flot Fiorentina-stime.

I Lecce vandt man 3-1 efter en fremragende præstation, og ugen efter blev Serie A's bundprop Atalanta slået med 2-0 efter scoringer af Lupoli og Pazzini.

Efter det spillede Fiorentina lidt skuffende 1-1 hjemme mod Ascoli, men efter en sikker 3-1 sejr mod Cagliari, var det glemt.

La Violas danske manager har sagt følgende om sin første måned i det italienske.

"Det er svært at overtage et kriseramt mandskab i midten af en sæson, men jeg syntes egentlig, at det er gået udmærket. Vi skal ikke op og have en topplacering i år, men jeg håber, at vi her med syv kampe igen kan nå at snige os ind i top 10. Vi er dog ikke helt uden 'titelmuligheder', da vi jo er i semifinalen i pokalturnering, hvor Genoa venter i to kampe. Det bliver spændende, og det er helt klart noget vi satser meget på."

Efter 31 kampe ligger Fiorentina nu på en 12. plads med 40 point. Man er i øjeblikket ét point fra top 10 og seks point fra top 6. I næste måned gælder det Ravenna, Bologna, Lazio og Samdoria i Serie A. Den første semifinale mod Genoa i pokalturneringen også er på programmet.

Stillingen i Serie A. (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Fiorentina_ja.jpg)


Titel: Sv: ACF Fiorentina - Den nye start (Tidl. SK Brann)
Oprettet af: KarelPoborský 13 Sep 2008, 16:56
Kan godt lide den nye måde! Det er jo en god start du har fået i Italien!


Titel: Sv: ACF Fiorentina - Et hav af sejre (Tidl. SK Brann)
Oprettet af: Jharn 13 Sep 2008, 19:23
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/Fioren2.png[/img]

Baseret på en virkelig historie..... Eller?




Nummer 7 i Serie A: Fiorentina tilfredse
Da danske Lasse Hansen blev ansat som manager i Fiorentina, lå klubben på en 13. plads med 29 point, og der resterede 13 kampe. I de 13 kampe har Lasse Hansen formået at at hente 29 point, hvilket som sagt er det samme antal point som Fiorentina havde, da Hansen kom til. Det er blot blevet til to nederlag, hvilket var til topholdene Juventus og Inter.
[float=right]Serie A i april og maj 2010
Ravenna 1-2 Fiorentina
Bologna 1-3 Fiorentina
Fiorentina 2-1 Lazio
Sampdoria 0-2 Fiorentina
Fiorentina 3-1 Torino
Inter 2-0 Fiorentina
Fiorentina 1-0 Reggina
Slutstillingen i Serie A 2009/2010 (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Slutstilling.jpg)[/float]

I samtlige kampe under Lasse Hansen har de spillet med en simpel 4-4-2, hvilket har fået de to angribere Gioampaolo Pazzini (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Pazzini.jpg) og Arturo Lupoli (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Lupoli.jpg) til at blomstre. I de 13 kampe formåede de nemlig til sammen at score hele 15 gange.

Fiorentina nåede faktisk at komme så højt op i tabellen, at man kun var 9 point fra en plads i fodboldens forjættede land, Champions League.

"Det er svært at blive kastet ind i en kriseramt klub, så derfor syntes jeg det er stort, at jeg har fået vendt krisen så hurtigt, som det har været tilfældet. Næste sæson bliver spændende, og jeg håber, at jeg kan udrette noget stort med dette hold. P.t. har vi ikke de store penge til rådighed, så jeg forventer ikke markante indkøb. Jeg har dog valgt at se dette som en udfordring, og ser som sagt frem til næste sæson," udtalte Lasse Hansen efter den sidste hjemmekamp mod Reggina.



[float=left]Semifinalerne mellem Fiorentina og Genoa
Genoa 2-0 Fiorentina
Fiorentina 3-0 Genoa
[/float]

Pokalfinale venter forude
Før Lasse Hansens ankomst havde Fiorentina allerede kvalificeret sig til semifinalen i den italienske pokalturnering, og der lå derfor et tungt pres på danskerens skludrer før de to semifinaler mod Genoa. Første kamp blev spillet på Luigi Ferraris i Genoa. Her var hjemmeholdet klart bedst, og spillede sig til en sikker 2-0 sejr. Da turen så gik til Firenze, var det Fiorentina, som havde skoene på. Med scoringer fra Lupoli, Pazzini og de Zeeuw formåede La Viola at kvalificere sig til pokalfinalen, som de sidst deltog i i 2000/2001, hvor Parma blev besejret.

Denne gang venter så storholdet Juventus i finalen, men alligevel ser Hansen optimistisk på sæsonens allersidste kamp.

"Vi er i finalen, og spillerne vil give alt hvad de har. Det er samtidig sæsonens sidste kamp, og jeg er sikker på, at drengene vil slutte godt af. Jeg er sikker på, at vi kan byde Juventus op til dans."




Titel: Sv: ACF Fiorentina - Finale (Tidl. SK Brann)
Oprettet af: Jharn 14 Sep 2008, 11:55
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/Fioren2.png[/img]

Baseret på en virkelig historie..... Eller?




Pokalfinalen 2009/2010


[float=left]

Fiorentina
Pazzini - Lupoli
Osvaldo - De Zeeuw - Oubina - Semioli
Da Costa - Yobo - Dainelli - Ujfalusi
Frey
[/float]
[float=right]
Juventus
Trezeguet - Paolucci
Molinaro - Tiago - Nocerino - Wright-Phillips
Chiellini - Andrade - Delpierre - Chretien
Buffon
[/float]

Spillested: Olimpico i Rom







Både Fiorentina og Juventus har store traditioner indenfor italiensk pokalfodbold. Fiorentina havde før i dag været i finalen ni gange, hvoraf seks var blevet vundet. Juventus havde været i finalen 13 gange, og her havde man vundet de ni af dem. Der var derfor lagt op til et sandt fodboldbrag, hvilket det egentlig ikke blev.

Første halvleg var en tæt affære, hvor begge hold kom til et par chancer. Gode målmandspræstationer fra Frey og Buffon gjorde dog, at holdene gik til pause med stillingen 0-0.

I anden halvleg delte de to hold også spillet og chancerne mellem sig, og vi skulle helt frem til det 61. minut før et af holdene fik hul på bylden. Og det var Fiorentina!

Midtbanespilleren Oubina stak den flot i dybden til Fiorentina-topscoreren Giampaolo Pazzini, der elegant udplacerede Buffon i Juve-kassen.

Så skulle man tro, at det derefter ville blive spil til et mål, men nej. Kampen fortsatte med at være tæt, men ingen af holdene formåede at score ydeligere.

Dermed var det Fiorentinas anfører Tomas Ujfalusi, der hævede trofæet foran de 81000 tilskuere på det olympiske stadion i Rom.

"Det er helt fantastisk. Lasse (Hansen red.) har ført helt nye dimensioner ind i vores spil siden han kom til, og det kulminerer i dag med denne pokalsejr. Han har en stor del af æren," sagde Ujfalusi straks efter den traditionelle æresrunde på stadion.

Kampen i tal (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Pokalfinale.jpg)



Titel: Sv: ACF Fiorentina - Finale (Tidl. SK Brann)
Oprettet af: Suckins 14 Sep 2008, 11:57
Tillykke med sejren og god update ;)


Titel: Sv: ACF Fiorentina - Finale (Tidl. SK Brann)
Oprettet af: Dusty78DK 14 Sep 2008, 15:16
Imponerende at du vinder pokalen efter så kort tid ved roret i en sæson, hvor tingene ellers går galt for holdet. Skide smukt!  O0


Titel: Sv: ACF Fiorentina - Finale (Tidl. SK Brann)
Oprettet af: Jharn 16 Sep 2008, 09:28
Citat af: Espayol 14 Sep 2008, 11:57
Tillykke med sejren og god update ;)

Citat af: Dusty78DK 14 Sep 2008, 15:16
Imponerende at du vinder pokalen efter så kort tid ved roret i en sæson, hvor tingene ellers går galt for holdet. Skide smukt! O0


Tak for de fine ord  :P


Titel: Sv: ACF Fiorentina - Finale (Tidl. SK Brann)
Oprettet af: Nicolai-babz 16 Sep 2008, 11:56
det er en mega nice blog :P ..
håber helt klart du forsætter :P ..


Titel: Sv: ACF Fiorentina - Finale (Tidl. SK Brann)
Oprettet af: Jharn 18 Sep 2008, 23:36
Jeg beklager ventetiden for updaten! Jeg har bare haft utrolig travlt i den her uge...  :P

Dog vil jeg love, at en update vil komme i morgen  ^-^


Titel: Sv: ACF Fiorentina - Dét skete i sommerpausen (Tidl. SK Brann)
Oprettet af: Jharn 19 Sep 2008, 16:42
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/Fioren.png[/img]

Baseret på en virkelig historie..... Eller?




Status efter sommerferien
[float=right][img ]http://news.bbc.co.uk/olmedia/1280000/images/_1282170_fiorentina300.jpg[/img][/float]
Lasse Hansen er kommet glimrende igennem hans første transfervindue for Fiorentina. Højrebacken Christian Maggio er den eneste førsteholdsspiller, som har forladt klubben. Den 28-årige italiener er skiftet til den engelske Premier League klub Sunderland for 70 millioner kroner.

Hansen har ikke investeret i de helt store stjerner, men har købt to spillere, der begge har et stort potentiale. Især den unge angriber Fabio Zamblera (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/NySpillerAngriber.jpg) ligner en mand, der i fremtiden kan nå verdenstoppen. Fiorentina har hentet det 20-årige stjernefrø i Newcastle for 38 millioner kroner.

Spiller nummer to er den tidligere italienske U21-landsholdsspiller Marco Zambelli (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/NySpillerHjre.jpg). Han er hentet i Brescia for 44 millioner kroner. Han kan dække alle pladser i højre side samt offensivt central.

"Jeg er godt tilfreds med transfervinduet. Vi har hentet to spillere, som går en stor fremtid i møde," sagde Lasse Hansen på det pressemøde, hvor de to spillere blev præsenteret.



Lovende resultater
[float=right]Træningskampe
Feucht 1-1 Fiorentina
Chievo 0-2 Fiorentina
Charleroi 1-3 Fiorentina
SK Lebbeke 0-3 Fiorentina
Ronse 0-8 Fiorentina
Beveren 0-3 Fiorentina[/float]

Det lover godt for Fiorentinas sæson. I klubbens seks træningskampe har La Viola kun lukket to mål ind, mens man har scoret hele 20 gange.

"Både vores forsvar og angreb ser godt ud. Vi har i træningskampene levet op til forventningerne, og jeg går udfra, at vi også vil indfri forventningerne forud for dette års Serie A. Vores mål er at ende i tabellens øverste halvdel, og om det er en 1. eller en 9. plads må tiden vise."

Fiorentina har dog en opgave inden Serie A bliver fløjtet i gang. Om få dage møder pokalvinderne nemlig Serie A-vinderne Inter i den italienske Super Cup. En turnering som Fiorentina ikke har vundet siden 1996.



Titel: Sv: ACF Fiorentina - Dét skete i sommerpausen (Tidl. SK Brann)
Oprettet af: KarelPoborský 19 Sep 2008, 16:54
Jeg vil starte med at sige tillykke med pokalsejren.
Endnu en god update, Jharn ;)

Gode indkøb til fremtiden. Bliver spændende nok. Hvad er dine forventninger til næste sæson?  :D
Og gode resultater


Titel: Sv: ACF Fiorentina - Den italienske Super Cup (Tidl. SK Brann)
Oprettet af: Jharn 20 Sep 2008, 15:04
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/Fioren.png[/img]

Baseret på en virkelig historie..... Eller?




Super Cup 2010/2011


[float=left]Inter
Reyes - Balotelli
Drenthe - Filkor - Bolzoni - Belluschi
Maxwell - Samuel - Cordoba - Maicon
Céser[/float][float=right]Fiorentina
Pazzini - Lupoli
Osvaldo - de Zeeuw - Cigarini - Semioli
Da Costa - Yobo - Dainelli - Ujfalusi
Frey[/float]


Spillested: Guiseppe Meazza i Milano






Inter havde før i dag vundet Super Cuppen fem gange i træk, og det var pokalvinderne Fiorentinas opgave at bryde de italienske mestres fantastiske sejrsrække.

Det var dog Inter, som kom bedst fra start. Allerede efter små seks minutter havde Inter-angriberen Reyes nemlig formået at passere Sebastien Frey i Fiorentina-kassen. La Viola slog hurtigt igen idet Lupoli modtog en flot pasning fra de Zeeuw, og scorede flot på Inters målmand Céser.

Endnu et mål faldt før pausefløjtet lød. Det var Fiorentina, som bragte sig foran ved Pazzini. Det var i øvrigt endnu engang Fiorentinas hollandske midtbanespiller de Zeeuw, der var arkitekten bag målet.

Begge hold kom sløvt ud til anden halvleg, og vi skulle helt hen til det 59. minut, før halvlegens første chance fandt sted. Det var Inters forsvarsspiller Walter Samuel, der på flot vis udnyttede chancen, ved at heade et indlæg ind bag Frey.

Små ti minutter efter Inters udligning slog Pazzini til igen. Den stærke italiener flugtede bolden i kassen fra kanten i feltet, og satte Fiorentina på vinderkurs.

Det lignede da også en Fiorentina-sejr indtil det 80. minut. Inter slog kontra, og Jonathan de Guzman fik udlignet for de italienske mestre.

Efter 90 minutter stod kampen 3-3, og skulle dermed ud i ekstratid. Begge hold var trætte, og tempoet var faldet drastisk. Det så ud til at passe Inter bedst. Det var i hvert fald Jonathan de Guzman, der scorede sit mål nummer to i det 111. minut.

Derefter pressede Fiorentina på, men Inter slog kontra. De spillede sig ned i Fiorentinas felt, en af de blå-stribede lod sig falde, og dommeren fløjtede fejlagtigt for straffespark. Et straffespark, som Adriano let udnyttede, hvilket betød at Inter vandt 5-3, og nu kan kalde sig seksdobbelte Super Cup-vindere.

Kampen i tal (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/SuperCup.jpg)



Titel: Sv: ACF Fiorentina - National og international succes (Tidl. SK Brann)
Oprettet af: Jharn 22 Sep 2008, 18:08
[img ]http://i121.photobucket.com/albums/o223/Benja_04/Fioren.png[/img]

Baseret på en virkelig historie..... Eller?




Godkendt start for Fiorentina[float=right]De første syv runder i Serie A
Lecce 1-1 Fiorentina
AC Milan 1-1 Fiorentina
Fiorentina 3-0 Piacenza
Fiorentina 2-0 Bari
Cagliari 1-1 Fiorentina
Fiorentina 2-1 Parma
Palermo 2-1 Fiorentina
Stillingen i Serie A (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Fiorentina.jpg)[/float]


Fiorentina har fået en blandet start med både flotte og småskuffende resultater. Uafgjort mod Cagliari og Lecce samt et nederlag til Palermo gør, at vi bedømmer Fiorentinas sæsonstart som 'godkendt'. La Viola har dog også imponeret. I Milano mod Milan stod man fantastisk i forsvaret, hvilket gav ét point på kontoen.

Angriberen Pazzini har strålet. Efter Serie As første syv runder har den 26-årige angriber nemlig scoret seks mål og lavet to oplæg, hvilket glæder Fiorentinas danske cheftræner Lasse Hansen.

"Pazzini sluttede fantastisk af i sidste sæson, og han har ført det gode spil med over i den nye sæson. Han scorer mål på samlebånd, og jeg kan garantere, at der er mange flere kasser i ham."

La Viola ligger efter syv kampe på en 7. plads med 12 point. De har seks point op til Palermo på førstepladsen, hvilket er en overkommelig afstand, selvom det er tidligt på sæsonen.


[float=right][img ]http://www.bluekipper.com/assets/images/uefa08/UEFA_cup_logo.jpg[/img][/float]
Fiorentina videre til UEFA Cuppens gruppespil
[float=left]Fiorentinas kampe mod Maritimo
Fiorentina 1-0 Maritimo
Maritimo 0-7 Fiorentina
[/float]I Uefa Cuppens første runde, som er en kvalifikationsrunde til gruppespillet, skulle Fiorentina op i mod portugisiske Maritimo. I kampen i Firenze stillede Fiorentina med et rent reservehold, hvilket man også kunne se på spillet og ikke mindst på resultatet. Det var en lige kamp, men La Viola trak det længste strå, idet angriberen Samuel Di Carmine på flot vis headede et indlæg ind bag den portugisiske keeper.

Til kampen i Portugal stillede Fiorentina så i stærkeste opstilling, hvilket førte til en imponerende storsejr. Osvaldo åbnede målscoringen efter 22 minutter, og derefter stod der Arturo Lupoli på dagsordnen. Med tre mål i træk bragte han Fiorentina foran med 4-0. La Viola var dog ikke færdige her, for inden kampen blev afsluttet scorede Zambelli, Pazzini og Meireles alle et mål hver, hvilket betød, at Fiorentina vandt kampen med 7-0, og dermed avancerede til UEFA Cuppens gruppespil.

Fiorentina er havnet i den stærke gruppe A, hvor man tager i mod græske AEK og spanske Atletico Madrid på hjemmebanen i Firenze, mens hollandske Feyenoord og tyrkiske Kayserispor venter på udebane.


Titel: Sv: ACF Fiorentina - National og international succes (Tidl. SK Brann)
Oprettet af: KarelPoborský 22 Sep 2008, 18:58
Lidt skuffende resultater i ligaen synes jeg, men du kommer igen O0.. Dog glædeligt at se at du kom videre i UEFA´en.

Dit layout er meget godt, dog synes jeg at dit UEFA Cup billede fylder for meget, så det ødelægger lige helhedsindtrykket.


Titel: Sv: ACF Fiorentina - National og international succes (Tidl. SK Brann)
Oprettet af: superpew 10 Okt 2008, 12:05
spændende spændende.. lad os håbe du klarer det godt i uefa cuppen, spændende start i serie a også - ser ud til at blive tæt :)

good luck.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010