FmFreaks

01.07.08

Det var ved at være fyraften, og den middelaldrende Peter Johnson gjorde klar til at gå. Han kiggede ud af vinduet fra sit kontor, et typisk engelsk industrikvarter huserede uden for, og alt var som det plejede, eller det vil sige næsten alt. For Peter Johnson var ingenting nemlig som det plejede, i dag var sidste arbejdsdag før det nye job, et job som cheftræner for de nyoprykkede Billericay Town, der efter en fantastisk sidste sæson nu skulle spille i Blue Square South. Han glædede sig ubeskriveligt til, han kunne ligge det kedelige revisor job på hylden, og få noget mening i tilværelsen. Peter lukkede den sidste skuffe, og bevægede sig hen mod spejlet, alt skulle være perfekt første arbejdsdag. Han strammede slipseknuden og kiggede sig selv dybt i øjnene.[float=right][img ]http://i31.tinypic.com/b8a0jl.jpg[/img][/float] De milde grønne øjne der stod i stærk kontrast, til det ellers maskuline kantede ansigt. Hans markerede kæber, stadig med ar fra et barslagsmål, den store næse, der havde været brækket flere gange, og hans massive pande, hvor ansigtets største ar befandt sig. Peter Johnsons venner beskrev ham som et venligt menneske, men med et iltert temperament. Han vidste, at der var sandhed bag det sidste, men en streng opvækst i det hårde arbejderklasse miljø havde hærdet ham, og lært ham ikke at finde sig i noget. Han gik over til sit nu forhenværende skrivebord, og pakkede de sidste ting, før han bevægede sig over mod døren. Af ren vane bøjede Peter hovedet, mens han gik igennem døren. Det var ikke altid en fordel at måle to meter.

Nede i receptionen sad Lizzie som sædvanligt. Et skønt kvindemenneske med en velformet krop, smukt brunt hår og de kønneste brune øjne. Peter havde engang haft noget kørende med hende, og da han gik forbi hende, kunne han heller ikke lade være med at hentyde til en sjov episode i kopirummet. Lizzie svarede stille tilbage med det advarende blik, som han kun kendte alt for godt. De gav hinanden et lille knus, før Peter tog de sidste skridt ud af bygningen for at praje en taxa.

Han betalte taxa chaufføren, sagde pænt farvel og bevægede sig over mod sin nye arbejdsplads. Det lille stadion med tilhørende atletikbane havde aldrig set smukkere ud, og det var med et stort smil, han bevægede sig op imod hans nye kontor, hvor Robert Henry, bestyrelsesformanden, ventede.

Peter Johnson havde netop sagt farvel til sin nye arbejdsgiver. Robert Henry var en besynderlig mand, men en mand med ambitioner. Henry havde ikke lagt skjul på, at han hurtigt muligt ville op i Blue Square Premier, et mål som Peter delte til fulde. Peter kiggede ud af vinduet, han havde været så heldig at få udsigt lige til stadion, noget der passede ham perfekt.

Efter et par minutters intensiv stiring, samlede han sig til den kommende opgave. Det første medarbejdermøde, hvor taktik, annoncen i avisen for prøvetræning og andet skulle diskuteres. Peter glædede sig som et lille barn, nu var han officielt cheftræner for sin egen fodboldklub, en drøm han havde båret på, siden han som helt ung havde taget det første træner kursus.

Så er jeg startet på et nyt projekt :)

Håber i vil tage godt i mod det.

God start, det lover godt... Jeg er trofast læser  O0

03.08.08

At være cheftræner var et hårdt job, en realitet Peter Johnson den sidste måned havde oplevet på egen krop. Et mere iltert temperament var det psykiske resultat, og store sorte poser under øjnene var de ydre konsekvenser. Det havde dog heldigvis ikke været begivenheds fattige måneder for Peter. [float=right][img ]http://i26.tinypic.com/14u80gx.jpg[/img][/float]Han var på ingen måde heller utilfreds med det voksende arbejdspres, men i enkelte perioder, når ingen hørte ham, kunne han godt længes tilbage til den faste triste hverdag. Han kiggede på klokken, Darron kunne være der når som helst nu. Darron, med efternavnet Fuller, var Peters nye højrehånd, hans ”partner in crime”. De suplerede hinanden fantastisk, Peter var den højtråbende, brokkende type, hvorimod Darron var mere tilbageholdende, rolig og afslappet. Peter kiggede op på klokken, og i samme sekund bankede det på døren.

I døråbningen stod Darron Fuller med sit runde bløde ansigt og skinnende blå øjne. Han smilede i hele ansigtet tydeligvis selvtilfreds med dagens meritter og med god grund. Bag ham gik Robert Henry klædt i flot stilsikkert jakkesæt. Det var tid til det første statusmøde, og Peter glædede sig til at komme i gang.

Da de første formaliteter var overstået, rejste Peter sig op og åbnede mødet. ”Som i nok har opdaget, har spillet ikke fungeret optimalt i de første venskabskampe”. Darron nikkede genkendende. ”Men jeg synes ikke, vi skal være videre bekymret. Vi har et helt nyt hold, der skal spilles sammen og det kommer til at tage noget tid”. Peter holdt en kunstpause, men da ingen af de andre brød ind, fortsatte han. ”Økonomien derimod ligner lort, og vi har brug for nogen økonomiske nedskæringer”. Snakken om penge vækkede Roberts opmærksomhed, og han virkede pludselig meget interesseret. ”Jeg selv og Darron, har lavet en liste over spillere vi kan undvære, men Robert, du bliver også nød til at skyde lidt penge i kassen”. Den sidste kommentar blev afløst af lang tids stilhed. Darron fik pludselig meget travlt med sin kuglepen, og Robert stirrede koncentreret ud af vinduet. Pludselig rejste han sig op, bevægede sig ud mod døren, men før han forlod lokalet, nikkede han anerkendende og svarede stille, ”Jeg sender en check med posten i morgen”.

Klokken var blevet mange, og Peter sad helt alene i sit kontor, og kiggede på sin spillerliste. I et split sekund kunne man ane et bekymret udtryk i hans øjne, men ligeså hurtigt forsvandt det igen. Han lagde truplisten tilbage, og sendte en allerede skreven artikel til den lokale avis, omhandlende de mange nyindkøb.

Super læsning, bliver spændende og se hvad du kan udrette ;)

Det er ikke første gang at jeg må konstatere jeg er vild med dine blogs...

Man bliver mere og mere irriteret jo tættere man kommer på bunden af indlægget og det er jo et godt tegn...KIU  :P

Hvis alt går godt vinder vi Premier League om 7 sæsoner, men mindre kan også gøre mig tilfreds  ::)


Rigtig lækker kommentar at få, håber jeg kan leve op til den :P

04.10.08

Darron Fuller var en ualmindelig glad mand. Meget fortjent ville de fleste sige, og Darron delte til fulde deres vurdering. På trods af manglende erfaring havde Peter Johnson, for ca. 3 måneder siden, tilbudt ham en stilling som assisterende manager. Indtil videre havde deres samarbejde fungeret fremragende, Peter var den mere højtråbende, agressive type, hvorimod han selv var mere afslappet. Det var specielt kommet til udtryk under en træning, hvor en af vores hårdtkæmpende forsvarsspillere, Westwood, fik tacklet lige hårdt nok med det resultat til følge, at ham der var blevet taklet, Christie, straks efter slog Westwood lige i hovedet. Det havde så udviklet sig til et regulært slagsmål, men Peter gik bare stille, grinene derhen og skilte dem ad. Westwood var ikke synderlig tilfreds med den løsning, men da Peter en halv time senere kom tilbage med øl, var der ingen problemer.[float=right][img ]http://i30.tinypic.com/zx8pl0.jpg[/img][/float] Darron smilede stille for sig selv. Hvis det havde været en rigtig topklub, havde der straks været massemedier og alverdens lort, men det her var Blue Square South. Her var der ”no hard feelings”.

Det var dog ikke kun på træningsbanen, han og Peter gik godt i spænd. Efter de første 12 spillerunder lå Billericay på en mirakuløs førsteplads. Drengene havde spillet guddommeligt fodbold, og man kunne næsten drømme om oprykning. De havde fundet frem til en drabelig 4-4-2, hvor modstanderne enten slog sig meget hårdt eller blev helt holdt væk fra målet. Britisk fodbold når det var bedst.

Specielt en kamp stod stadig skarp i Darrons erindringer. Sæsonens allerførste kamp mod AFC Wimbledon, holdet alle ville slå, og holdet med et budget mange gange større end Billericays. Kampen skulle blive en rigtig grim affære med skader og kort til begge hold, men Billericay havde haft viljen. Darron kunne stadig huske, hvordan Peter havde råbt og skreget på bænken, hvordan spillerne var pyntet i mudder fra top til tå, og hvilken forløsning det var da kampen endelig blev fløjtet af, og der stod 1-0 på tavlen, scoret af debutanten Zavon Hines. Netop Hines havde været flyvende i starten af sæsonen, 10 scoringer i 10 kampe var intet mindre end fantastisk.

Darren stod foran puben nu, hvor Peter og ham havde aftalt at mødes. Han kiggede ind gennem vinduet, det var svært at se noget i mørken, men han kunne skimte Peter henne i hjørnet i gang med at underholde noget kvindeligt selskab. Darron smilede igen, for var der en ting Peter kunne, så var det kvinder. Manden med det arrede ansigt virkede som en magnet på byens middelalderende kvindelige bekendtskaber. Darron åbnede en ekstra knap i skjorten, trådte selvsikkert ind på puben og gik hen imod Peter.

[img ]http://i26.tinypic.com/16a8gea.jpg[/img]

Fantastisk start.. KIU!!

Smukt...kunne man evt. få ss af nogle af profilerne i næste update :)

Mange tak :)


Ja kunne man vel godt :) Tror jeg laver en lille "nørde" update som den næste :P

01.11.08

Rosie Heart var en på mange måder atypisk kvinde. For det første elskede hun sport, specielt fodbold. For det andet var hun nyudklækket kvindelig sportsjournalist i en mandsdomineret sportsverden. Allerede på de første arbejdsdage havde, hun måtte ligge ryg til en masse små sjofle kommentarer angående hendes yderst velplejede udseende. Men her blot en uge efter sin ansættelse havde hun fået sit eget område. Hun skulle følge det lokale tophold i Blue Square South, Billericay Town.[float=left][img ]http://i28.tinypic.com/fwlwjr.jpg[/img][/float] Som nylig tilflytter til byen var det begrænset, hvad hun vidste om holdet. Faktisk vidste hun intet andet, end at de i skrivende stund lå solidt placeret på førstepladsen i Blue Square South. Som den fornuftige kvinde Rosie var, eller i hvert fald selv syntes hun var, gjorde hun det eneste rigtige, klikkede ind på google og søgte på Billericay Town. Til hendes store overraskelse fandt hun hurtigt en fanhjemmeside, hvor hun meget nyttigt kunne finde en præsentation af holdet, og efter at have genfyldt kaffekoppen gav hun sig til at læse.

Målmand:  Nathan Abbey (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/NathanAbbey.jpg) – Glyn Thompson (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/GlymThompson.jpg)
På målmandsposten er vi godt besat med to stærke keepere. Peter Johnson har dog vist en forkærlighed for Nathan Abbey, der har vogtet målet i samtlige kampe i denne sæson. Abbey har aldrig spillet i en bedre liga end League 1, men han har i denne sæson vist sig langt stærkere end de andre målmand i rækken. Abbey kom er et af mange nyindkøb i denne sæson, og blev hentet fra MK Dons på fri transfer. Som reserve har vi Glyn Thompson, der endnu ikke har vist prøver på sine evner, men han har fået gode ord med på vejen fra sine gamle klubber, og er en af de få i truppen, der har spillet uden for England, da han i enkelt sæson var på kontrakt i danske køge.

Forsvar:  Ben Purkiss (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/BenPurkiss.jpg) – Micheal Wylde (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/MichealWylde.jpg) – Guy Branston (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/GuyBranston.jpg) – Ashley Westwood (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/AshleyWestwood.jpg) – Phil Doughty (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/PhilDoughty.jpg) – Ross Smith (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/RossSmith.jpg)
Peter Johnson har formået at skabe et fantastisk forsvar. I skrivende stund er Billericay det hold, som har hentet bolden ud af egne netmasker færrest gange, og den ære kan i høj grad tilskrives det utroligt stabile forsvar. Samtlige spillere er nye i Billericays blå trøje, men de har på rekord tid fundet sammen. På højreback har Ben ”Kiss” Purkiss tilspillet sig en fast plads, og på venstrekant finder man en af holdets store stjerner Micheal ”Wild” Wylde. Der mangler dog i høj grad alternativer på backpladserne, hvor man ikke er i besiddelse af et eneste supplement. I midterforsvaret er situationen dog en helt anden. Her har man fire kompetente spillere, men med Ashley Westwood og Ross Smith i førersædet. Guy Branston og Phil ”The Dog” Doughty er dog altid klar til at træde til i tilfælde af skader og formdyk hos de normale startere.

[float=right][img ]http://i32.tinypic.com/33y7515.jpg[/img][/float]Midtbane:  Tommy Tejan-Sie (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/TommyTejan-Sie.jpg) – Gareth Ainsworth (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/GarethAinsworth.jpg) – Adam Connolly (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/AdamConnely.jpg) – Sammy Igoe (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/SammyIgoe.jpg) – Jamie Burns (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/JamieBurns.jpg) – Dominic Green (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/DominicGreen.jpg) – Liam Coleman (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/LiamColeman.jpg)
Til venstre på den stærke midtbane finder man ligaens øjeblikkelige bedste spiller. Jamie ”Fire” Burns har i denne sæson været flere niveauer over modstandernes højrebacks, og flere større klubber har allerede haft følehorn ude, men Peter Johnson har uden tøven afvist alle tilbud. Som backup har Peter lejet Dominic Green fra moderklubben Dag og Red. På den modsatte kant huserer den aldrende stjerne Gareth Ainsworth. Ainsworth er hentet fra Championship holdet Q.P.R., og har hurtigt fundet sig godt til rette hos Billericay. På den centrale midtbane er man lidt svagere besat, men man finder stadig kvalitetsspillere på begge pladser. Adam Connelly og Sammy Igoe har indtil videre været Johnsons foretrukne, men både Liam Coleman og Tommy ”China” Tejan-Sie ånder de to faste startere i nakken.

Angreb:  Zavon Hines (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/ZavonHines.jpg) – Joe Atkinson (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/JoeAtkinson.jpg) – Magno Vieira (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/MagnoVieira.jpg) – Lyseden Christie (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/LysedenChristie.jpg)
I angrebet finder man holdets absolutte stjerne, Zavon Hines. Hines er desværre kun i Billericay på en lejeaftale fra West Ham, men Johnson skulle angiveligt være meget interesseret i at tilknytte Hines permanent Det store spørgsmål er dog, om Hines er interesseret i en permanent aftale. Ved siden af Hines finder man en af de nyeste tilføjelser Magno Vieira. Vieira er efter en kort tilvænningsperiode ved at finde sig til rette på holdet, og i de seneste kampe har han været intet mindre end fremragende. I kulissen lurer den bare 16-årige Joe Atkinson, og den efterhånden aldrende Lyseden Christie.

Det var i hvert fald ikke ydmyghed, der skinnede igennem i deres vurdering af holdet. Men på den anden side, hvad havde man forventet af et supportsite? Rosie tog nogle hurtige notater, skrev navnene ned på de største stjerner, og nederst på blokken skrev hun Peter Johnson med store bogstaver. Hun var faldet over et billede af ham på hjemmesiden, bortset fra hans milde udtryk i øjnene lignede han mere en bokser end en cheftræner. En meget interessant opgave for en sportsjournalist, at han samtidig besad en uforklarlig tiltrækning, var bestemt heller ikke et minus i Rosies bog.

Så kom der lige en lille update :)

Er lige kommet hjem, men havde skrevet updaten, men havde ikke lavet billeder, men håber de er gode nok :P

Fantastisk intet mindre O0

Gode resultater!

Uhadada :) Mange tak og buk herfra. Er super glad for du kan lide bloggen :P


Det kan man jo godt kalde det  :c: Ellers mange tak for kommentaren :)

Ny afstemning oppe :P

Fortæl hvad i mener om min synsvinkel, og smid gerne en kommentar, der begrunder jeres valg :)

Efter min mening laver du den perfekt blanding i bloggen, ved at kombinere forskellige synsvinkler med den gode opsætning! Så ved man aldrig hvad man skal høre om og det er altså lækkert... KIU  O0

Super fedt! Elsker, at du skifter mellem personerne.. Elsker din blog.. KIU >:D O0

Mange tak, tror også jeg fortsætter på denne måde, da den tiltaler mig mest :)


Elsker også dig :) Er snart nået til 30. runde og så kommer den en update.

Meget forfriskende med skift mellem personerne så det er selvfølgelig den der er blevet stemt på fra min side :P

Mange tak :) Bliver også ved sådan :P

Så er det forresten også update tid, så der kommer snart en op. Har skrevet den, men er elendig til billeder  :-[ Så ved sku ikke, hvor lang tid der går.

08.02.09

Med et stort smil på læben og et udtryk i øjnene, der ville være en mafiaboss værdigt, stod Peter Johnson og kiggede ned på Darron Fuller, der med sved i hele ansigtet dirigerede spillerne rundt på træningsbanen. Peter havde taget en velfortjent pause og et hurtigt bad, før han skulle mødes med den kvindelige sportsjournalist. Tanken om en kvindelig sportsjournalist fik ham til at grine. Havde kvinder nu forstand på fodbold? Aldrig i hans liv havde han troet, at han skulle blive interviewet af en kvindelig sportsjournalist. [float=right][img ]http://i29.tinypic.com/2qdud1x.jpg[/img][/float]På den anden side havde han heller aldrig troet, han skulle interviewes, men med de seneste præstationer var det fuldt fortjent, at avisen reserverede to sider til ham. Peter gennemgik for 3. gang de spørgsmål, han troede sportsjournalisten ville stille. Han tænkte på, det svar han ville give, når han blev spurgt om hans straffeattest. Han ville fortælle om hans fars, den mentale og fysiske terrorist, hvordan han havde tævet ham som ung, men også sandheden om, at han som 16årig havde slået sin far halvt ihjel, da han var kommet hjem i en kæmpe brandert. Peter tænkte også på sæsonen. Den fantastiske sæson der indtil videre havde udspillet sig, hvordan holdet havde udviklet sig fra en lille larve til en flot sommerfugl, eller var det noget andet end larver, sommerfugle startede med at være?

Peter var normalt ikke en mand af mange tanker, så den sidste times øvelse af svar på spørgsmål havde tæret hårdt på ham. Han rejste sig op og gik over til vinduet for, at kigge ned på sit hold. Det hold der havde nedlagt alt modstand, og var de stolte indehavere af en øjeblikkelig føring på 25 point. Hans mandskab var tilmed ubesejret i de sidste 28 kampe, og havde det ikke været for Thurrock i 2. runde, ville de kunne kalde sig ubesejret.

En pludselig uforklarlig trang til en øl rev ham ud af sine tanker. Peter var dog heldigvis så forudseende, at han i skabet havde en kasse stående. Han åbnede skabet, fandt en øl under de tilhørende kølefragmenter og genoplivede flashbacket af den fantastiske sæson.

Hans første tanker omhandlede FA-Cuppen, hvor holdet havde gjort en flot figur. De havde først overstået de mange kvalifikationsrunder, men efter at have besejret først King's Lynn, Fleetwood og Arlesey var de blevet klar til Wrexham, der på daværende tidspunkt lå nr. 1 i League 2. Det havde været to fantastiske kampe, men efter en flot uafgjort på udebane, var Wrexham blevet gennemtævet. 3-0 var resultatet blevet efter 2 scoringer af superstjernen Zavon Hines og et af Lyseden Christie, at Barnet runden efter var blevet endestationen var ærgerligt, men også forventet.

I de andre cupturneringer havde heldet ikke været med dem. I Setanta Shield havde Dorchester ekspederet dem ud allerede i første runde og i FA-Pokal, var 1. runde blevet stoppested efter en tam præstation mod Stevenage, der fuldt fortjent vandt 5-0.

Peter stillede den tomme øl tilbage i kassen og kiggede over på væggen, hvor 4 diplomer for månedens manager hang. Han håbede på at titlen som årets manager også skulle hænge der, men nu fokuserede han bare på næste kamp.

Pludselig bankede det på døren, det var sikkert hende den kvindelige sportsjournalist, Rosie Heart hed hun vist. Peter gik hen til døren og åbnede, han vidste ikke helt, hvad han havde forventet, men i hvert fald ikke det syn der mødte ham. I døråbningen stod en smuk ung kvinde, med flammende rødt hår.

Kampe (http://i27.tinypic.com/119p1dk.jpg)

Skider hul i grafik kunne ikke finde ordentlige billeder :)

Håber i vil læse det alligevel :D

Uh rødehårede damer :c: De er nogle værre nogen i kanen >:D

:c: Siger man jo

Sæsonen er netop færdig spillet, så går i gang med at skrive update nu. Så hvis telefonen ikke ringer, og noget andet byder sig, så skulle der gerne komme update om ikke så længe :P

02.05.09

Dommerens fløjte havde netop lydt for sidste gang i indeværende sæson. Spillere og stab løb ud på banen med champagne flasker i hånden, og Billericays medrejsende fans sang højere end nogensinde. Billericay havde netop afsluttet sæsonen på bedst mulige måde med en 7-2 sejr ude mod Bognor Regis. Hines havde sat en tyk streg under hans formåen med et hattrick, og Vieira havde brilleret med fantastiske 4 scoringer.[float=right][img ]http://i30.tinypic.com/2hrn53k.jpg[/img][/float] Kampen i sig selv var på sin vis ubetydelig, da Billericay allerede i runde 34 havde sikret sig førstepladsen, men med den flotte sejr passerede holdet de magiske 100 point og 100 mål. En fantastisk sæson.

Darron Fuller var som en af de sidste på vej ind mod midtercirklen, hvor Peter Johnson allerede stod jublende, sammen med en rødhåret sportsjournalist. Darron sendte Peter et smilende anerkendende blik, og tog derefter turen videre til Hines for at beslaglægge hans Champagne. Med champagnen sprøjtende i ansigtet tænkte Darron tilbage på de sidste 12 måneder, de bedste måneder i hans 31 år. De var gået fra sejr til sejr, og nu var målet nået, de var rykket op i Blue Square Premier, hvor de skulle forsøge at fortsætte de gode takter.

Darron fortsatte flashback scenariet nu med tankerne på hans mindre glamourøse fortid. Som 25årig havde han afsluttet jura studiet med topkarakterer, og havde hurtigt fået job hos nogle af de bedste praktiserende advokater i London. Han havde hurtigt tilegnet sig respekt fra sine kollegaer, men ved siden af jobbet havde han arbejdet på noget mere kreativt. Det kreative handlede om økonomisk svindel i million klassen med store gevinster som resultat. Han havde efterfølgende levet en jetset-liv, men til sidst havde efterforskerne indhentet ham. Han var dog sluppet med 2 år bag tremmer, men han kunne aldrig mere praktisere jura. Alternativet havde været en uddannelse som fodbold træner, men uden tidligere topspiller erfaring måtte han jo starte fra bunden. Peter Johnson havde heldigvis søgt en assistent, og efter en kort jobsamtale havde han fået jobbet.

Darron prøvede desperat at memorere et tilnærmelsesvis så lykkeligt minde, men han kunne ikke. Jetset-liv, penge, overfladiske mennesker havde engang været hans liv, men nu som 31årig følte han for første gang rigtig lykke. Peter kom over til ham tydeligvis beruset, men i højt humør og med hende den rødhårede sportsjournalist. Usammenhængende og næsten uforståeligt fik han fremstammet et ”Darron, du er for sej, vi tæsker dem næste år”. Det var sjældent Peter roste nogen eller noget, så Darron vidste, at det kom lige fra hjertet. Han løftede champagneflasken, sprøjtede indholdet efter Peter, og tømte resten af flasken. Nu ventede Blue Square Premier.

Et stks update :) Håber i kan li' den :P

HVordan vurder du selv dine chancer for at blive i BSP?

Nu fik jeg også lyst til. at starte op med et LLM spil.. :) Hvad er dit hold blevet rangeret som i medierne?

Regner mine chancer for at rykke op som 50/50.. Så tror slet ikke på nedrykning :) Mit mandskab er flere klasser bedre end mange af de andre, specielt med mine nye handler :P


Kan stærkt anbefale det er super fedt. Min medieprognose siger 23, min egen er lidt mere optimistisk og hedder top 5. :P

Yderst flot sæson.. glæder mig til at se hvordan holdet klarer sig i næste sæson.. KIU O0

Hold kæft en nice blog du har kørende her steeval.. Glæder mig allerede til du begynder at skrive om BSP ;) .. KIU :cr:

Ja over alt forventning :P Tror måske nogle af dine Kong Midas evner har fundet mig :)

Mange tak. Kommentarer som disse der giver lysten til at blogg :P Update kommer i morgen om handler, trup og en forvirret Peter Johnson

Så vil jeg gerne have dem igen - savner dem lidt i Reading.. ;) :cr: Glæder mig til den næste update.. :P

Du får dem aldrig!!!

06.08.09

Peter Johnson havde nu været hjemme lidt over en måned, efter sin og Rosies charterferie på Tenerife. De havde været afsted i to uger, og underligt nok havde det forløbet godt. Rosie var ellers en stærk kvinde, ikke en kvinde som Peter normalt ville falde for. Rosie var en af den slag kvinder, som Peter normalt beskrev som kontrolnarkoman, feminist og det der var værre. Hun havde på rekord tid stjålet hans hjerte, og modstræbende måtte Peter erkende, at han var blevet forelsket. Det lignede ellers ikke ham. Peter var normalt, ham der lavede grin med drengene, og kaldte dem kærestekedelige tøffelhelte. I øjeblikket var Rosie nede og handle, de var ikke flyttet sammen endnu, men Peter havde næsten bosat sig hjemme hos hende. Hun havde efterladt en artikel angående Billericays hold i den kommende sæson, som hun allernådigst – hvilket i virkeligheden betød beordret – Peter til at kigge på. Peter åbnede dokumentet og gav sig til at læse.

[float=right][img ]http://i25.tinypic.com/2z87qtz.jpg[/img][/float]Målmand: 1. Nathan Abbey (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/NathanAbbey.jpg) – 12. Glyn Thompson (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/GlynThompson.jpg)
På målmandsposten har Peter Johnson valgt ikke at forstærke sig. Nathan Abbey ser igen i år ud til at skulle vogte stængerne med Glyn Thompspon som reserver. Abbey stod fremragende i sidste sæson, og mange forventninger er knyttet til den 31årige målmand. Spørgsmålet er, om Abbey er i stand til at stoppe de bedre angribere, der befinder sig i Blue Square Premier.

Ind:
Ud:

Højre Back: 2. Steve Brown (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/SteveBrown.jpg) – 14. Ben Purkiss (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/BenPurkiss.jpg)
Billericay er i besiddelse af to af ligaens allerbedste højrebacks efter Steve Browns ankomst. Den 21årige højreback blev fundet for let i Reading, men han var ikke klubløs længe, før Peter Johnson kontaktede ham. Steve Brown formodes at blive førstevalg, men Ben Purkiss ånder ham i nakken, og man skal ikke blive overrasket, hvis Ben Purkiss generobrer pladsen.

Ind: Steve Brown (Reading) (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/SteveBrown.jpg)
Ud: Ingen

Venstre Back: 3. Micheal Wylde (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/MichealWylde.jpg) – 17. Ashley Miller (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/AshleyMiller.jpg)
Micheal Wylde ser ud til at få genvalg på venstreback. Den 21årige venstreback stod sidste år bag imponerende 21 assist. Flere hold har også haft følehornene ude, men i skrivende stund er Wylde stadig Billericay spiller. Som reserve til Micheal Wylde finder man endnu en af Premier Leagues overskudsspillere. Den 19årige Ashley Miller er hentet i West Ham, og skal i denne sæson udvikle sig.

Ind: Ashley Miller (West Ham) (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/AshleyMiller.jpg)
Ud: Ingen

Central Forsvar: 5. Ashley Westwood (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/AshleyWestwood.jpg) – 13. Phil Doughty (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/PhilDoughty.jpg) – 4. Ross Smith (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/RossSmith.jpg) – 18. Ashley Thompson (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/AshleyThompson.jpg)
33årige Westwood er efterhånden blevet gammel. Spørgsmålet er, om Phil Doughty er klar til at løfte arven. Peter Johnson siger ja, og som makker forventes Ross Smith at beholde sin plads. Guy Branston er solgt til AFC Wimbledon, og unge Ashley Thompson, tidligere Fulham, overtager reserve tjansen.

Ind: Ashley Thompson (Fulham) (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/AshleyThompson.jpg)
Ud: Guy Branston (AFC Wimbledon)

[float=left][img ]http://i32.tinypic.com/2anj2o.jpg[/img][/float]Højre Midtbane: 19. Mattone Awang (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/MattoneAwang.jpg) – 7. Adam Connelly (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/AdamConnelly.jpg)
19årige Mattone Awang er hentet i Liverpools overskudslager, og er ifølge Peter Johnson en spiller med et stort talent. Awang skal forsøge at løfte arven efter, Gareth Ainsworth der blev fundet for gammel. Adam Connelly er den trofaste reserve, men hvis Awang er klar, skal han ikke forventet meget spilletid.

Ind: Mattone Awang (Liverpool) (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/MattoneAwang.jpg)
Ud: Gareth Ainsworth (Fri)

Venstre Midtbane: 11. Jamie Burns (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/JamieBurns.jpg) – 15. Dominic Green (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/DominicGreen.jpg)
Sidste sæsons supermand Jamie Burns skal fortsætte det fremragende spil sandsynligvis som starter. Dominic Green er efter en sæson som lejesvend blevet hentet på permanent kontrakt og skal agere backup. Mange forventninger er lagt på Jamie Burns skuldre, og hvis drømmen om endnu en oprykning skal realiseres, er det vigtigt, at han fortsætter sidste sæsons flotte takter.

Ind: Dominic Green (Dag & Red) (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/DominicGreen.jpg)
Ud: Ingen

Central Midtbane: 8. Jake Beecroft (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/JakeBeecroft.jpg) – 6. Tommy Tejan-Sie (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/TommyTejan-Sie.jpg) – 20. Chris Clements (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/ChrisClements.jpg) – 16. Liam Coleman (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/LiamColeman.jpg)
På den centrale midtbane finder man endnu en nyankommen i skikkelse af den bare 19årige Jake Beecroft, der er hentet i Droylsden. Beecroft er udset til at skulle danne makkerpar med, Chris Clements der ligeledes er nyankommen efter 3 år som Crewe spiller. Clements vil primært fokusere på det offensive, hvorimod Beecroft skal agere ankermand. Tommy Tejan-Sie og Liam Coleman er udmærkede reserver, men specielt Liam Coleman holder ikke samme niveau som Beecroft og Clements.

Ind: Jake Beecroft (Droylsden), (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/JakeBeecroft.jpg) Chris Clements (Crewe) (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/ChrisClements.jpg)
Ud: Sammy Igoe (Fri)

Angreb: 9. Magno Vieira (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/MagnoVieira.jpg) – 21. David Hutton (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/DavidHutton.jpg) – 10. Zavon Hines (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/ZavonHines.jpg) – 22. Micheal Scott (http://) – 23. Steven Walker (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/StevenWalker.jpg)
Peter Johnson har endnu engang lejet Zavon Hines, der må forventes at være sikker på den ene plads. Den anden plads i angrebet ligner umiddelbart Magno Vieiras, men de nye ansigter David Hutton, Micheal Scott og Steven Walker er alle parat til at kæmpe for en startplads. Specielt David Hutton er der store forventninger tilknyttet, efter fremragende præstationer i venskabskampene. Uden Zavon Hines virker angrebet dog meget sårbar, og det er svært at se, hvem der skulle erstatte ham.

Ind: David Hutton (Tottenham), (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/DavidHutton.jpg) Micheal Scott (Liverpool), (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/MichaelScott.jpg) Steven Walker (Portsmouth), (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/StevenWalker.jpg) Zavon Hines (West Ham) (http://i304.photobucket.com/albums/nn176/steeval/Billericay2010/ZavonHines.jpg)
Ud: Lyseden Christie (Fri)

Peter var godt tilfreds med, hvad han læste. Han vare mere eller mindre enig i vurderinger af holdet, og efter de seneste venskabskampe, var han blevet mere overbevist om holdets styrke. Blackpool havde ufortjent hentet 1-1 i en kamp, hvor hans tropper ellers sad på det meste, men 1-1 mod et League 1 hold var et fint resultat. De næste to modstandere var begge hold uden for rækkerne, og de var sluppet usædvanligt billigt fra besøget, 3-1 og 3-0 viste gav på ingen måde det rigtige billede af kampene. Den nye ”storebrorklub” Port Vale havde været sidste modstander. Peter havde givet reserverne chancen for at spare stjernerne, og 1-1 var mere end godkendt. Nu ventede bare endnu en sæson, og Peter sad forhåbningsfuldt og håbede på endnu en sæson i spidsen.

Venskabsampe (http://i27.tinypic.com/e8oeps.jpg)

Så kom der endnu en update :P

Hvis i aldrig har set en bedre opsætning før, så har jeg ondt af jer, men håber sku i kan li' den alligevel :)

Så er det endnu engang update tid!

Så der kommer en enkelt her i dag

01.11.09

Rosie Heart var skræmt. Hun var ikke bange, for Rosie blev ikke bange, men hun var oprigtigt skræmt. Skræmt over Peters væremåde de seneste måneder. Hvorfor var han sur? Holdet havde klaret sig over al forventning, men tilsyneladende var Peter ikke tilfreds. [float=right][img ]http://i26.tinypic.com/j8fzg3.jpg[/img][/float]Endnu et høj brag inde fra soveværelset vidnede om, at den ophængte boksebold endnu engang ramte væggen. Rosie var forvirret, skræmt og såret, hvis det fortsatte sådan her, måtte hun før eller senere forlade Peter. Rosie anede, at det nyfundne raseri skyldtes, at Peters hold simpelthen ikke vandt hver eneste kamp mere. Men var det en holdbar situation for hende? Hvad nu hvis de rent faktisk rykkede op i år, som der lige nu var stor chance for. Hvor var den Peter, hun havde haft med på Tenerife? Hvor var manden der om morgenen var kommet med morgenbrød og blomster?

Egentligt lidt ironisk tænkte Rosie, at hun af alle kvinder skulle falde for den slags pladderomantik. Rosie var blevet opdraget til at tænke selvstændig, hun var aldrig før faldet for drengenes småridderlige manerer. Rosie havde faktisk ofte kaldt dem decideret latterlige og beskyldte ofte mænd for kun at bruge disse trick til at få en hurtig tur i kanen, men med Peter havde det været anderledes. Hun kunne tydeligt fornemme, at det var første gang, Peter gjorde sådan noget. De rødmende kinder havde afsløret ham allerførste gang, men Rosie havde nærmere næret medlidenhed til Peter. Ikke medlidenhed på den dårlige måde, men mere på en elskelig måde.

Endnu et brag fra soveværelset rev Rosie ud af hendes tanker, og hun kom igen til at tænke på Peter og det forbandede fodboldhold. Det var ellers startet meget fint, og hun havde rost holdet til skyerne i sine artikler, men Peter var ikke tilfreds. Først brokkede han sig over de mange uafgjorte kampe, da de så begyndte at vinde, vandt de ikke ”godt nok”. De havde spillet lige med modstanderne, ikke slået dem, hvorefter Peter havde smadret hånden ind i væggen for at understrege sin pointe.

Rosie længtes pludseligt tilbage til Tenerife, hvor hun i den bagende sol havde drukket Margaritas og andre former for alkohol. Hvor de havde tilbragt lange aftener i sengen travlt beskæftigede med at underholde sig selv. Hvor alting havde virket som på postkortene, hvor sommeridyl og solskin herskede. Hjemme igen i England herskede kun indebrændthed. Hun vidste at hun måtte tage tingene op til overvejelse igen, måske endda forlade ”den synkende skude”, hvis skibet da ikke allerede lå på bunden af havet.

Virkelig god blog, det er nogle gode indkøb og gode resultater.
Keep up the good work! :)

Kunne ikke have sagt det bedre selv  :T

Nej spøg til side, rigtigt mange tak for kommentaren, og håber jeg fortsat kan leve op til roserne :P

Næste update bliver i morgen, og handle væsentligt mere om fodbold/fm :)

Godt at Peter har sin boksebold så det ikke er Rosie, der skal bruges som boksebold :o  Men holdet klare sig jo fantastisk O0

Hehe bare rolig kunne han aldrig finde på.. Tror jeg ihvertfald ikke..  :cr:

Ja holdet klarer sig sku rigtigt flot, men nu må vi se, hvordan det udvikler sig :)

Du har ihvertfald en fast læser her

Mange tak :P

Er super fedt med trofaste støtter :)

Der kommer nok en update her senere, men kan ikke love med 100% sikkerhed :)

24.03.10

Dommeren havde lige fløjtet kampen af mod Stevenage, Billericay havde vundet med ufattelige 2-1 på udebane, og Darron Fuller stormede ind på banen for at lykønske spillerne. Det var en ufattelig god sejr. En sejr i semifinalen i Setanta Shield betød en kamp på Wembley, og alle vil jo spille på Wembley. Peter Johnson blev båret i kongestol rundt på banen, han havde fortjent det mere end nogen anden. Rosie var ikke til stede, de var tilsyneladende gået fra hinanden, men i aften skulle sorger glemmes og druknes. [float=right][img ]http://i27.tinypic.com/1z3o3ee.jpg[/img][/float]Spillerne havde på det seneste leveret den ene fantastiske præstation efter den anden, og Darron var fuldt tilfreds med, at dette hold nu fik lov til at spille på Wembleys velplejede græstæppe. Peter Johnson kom over til ham med et smil på læberne, men uden gnist i øjnene. Han trykkede Darron i hånden, og sagde tak for al støtten, nu skulle de se fremad, der var trods alt stadig en playoff plads at spille om. Da Peter gik tilbage mod det jublende hold, tog Darren telefonen op og trykkede Rosies nr. ind.

18 dage var nu gået, siden finalepladsen blev sikret. Yderligere 2 kampe var blevet spillet i Blue Square Premier med 4 point til følge, hvilket Darron var fuldt ud tilfreds med. Holdet havde virkeligt spillet fremragende i anden halvdel af sæsonen bortset fra nogle små udfald. Zavon Hines havde været på skadeslisten det meste af sæsonen, men andre havde på formidabel vis taget over. Steven Walker var blot en af mange navne, der var blomstret op, og den tidligere Portsmouth spiller havde nettet hele 22 gange indtil videre. Ashley Thompson havde spillet vanvittigt stabilt i forsvaret, og Darron glædede sig utroligt til at se, hvad dette hold kunne nå i næste sæson. Playoff pladsen kom nærmere og nærmere, og i øjeblikket havde de 5 point ned til Rushden, samme modstander de stod overfor i Setanta Shield finalen. Det var dog ikke fordi holdet havde spillet fantastisk, for det havde de langt fra, men i Billericay var man i øjeblikket i gang med at udvikle en sand vindermentalitet.

Alt havde dog ikke været fryd og gammen, og Darron tænkte med sorg i øjnene tilbage på de foregående måneder. Aldrig havde han set sin chef så ude af balance. Peter kom konstant med vanvittige udtalelser, ekstreme vredesudbrud og skjulte trusler. Darron havde til sidst opdaget, at det skyldtes Rosie. Hun havde tilsyneladende forladt ham, og den ellers altid hårde Peter Johnson var pludseligt forvandlet til et forelsket nervevrag. Til sidst var det blevet nok for både Peter og Darron, og Peter havde taget en pause på en måned.

Da Peter kom tilbage var det en forandret mand, Darron havde kunne mærke det langt fra. Peter havde udstrålet noget helt andet end normalt, det var lutter koncentration man så i hans øjne, og det havde resulteret i sejre. Det eneste point der var blevet sat til siden hans tilbagevenden mod Woking, var to uheldige point ude mod York. Fantastiske sejre var hentet mod Dag & Red, Ebbsfleet, Cambridge og semifinale sejren mod Stevenage.

Darron kiggede på kalenderen, 23 dage til kampen på Wembley, en fantastisk følelse. Han glædede som et lille barn til juleaften og som en jødisk dreng til sin Bar Mitzvah. Hvis bare Peter kunne holde koncentrationen, og hvis bare Rosie kunne tage sig sammen, skulle alt nok gå.

Så har jeg færdigspillet sæsonen, og der venter mindst 3 updates før jeg har afsluttet den. Kan dog først skrive på mandag, da min computer vil være på min skole i weekenden. Muligvis tager jeg nogle SS med hjem, men nu må vi se :P

Uh mandag bliver jo nærmest som juleaften så O0

Så skal jeg med glæde påtage mig rollen som Julemand :D

steeval! Respekt at du har først sån et lille hold op :)
Hvor mange år mon der går inde vi ser klubben i Premier Lague ? :D
Forsæt med det gode arbejde!

Kan vi få et SS af klubprofil og Hjem?

Har et mål der hedder ca. 5-8 år så skulle det gerne være Premier League :)

SS skal du nok få her på mandag når jeg kommer ned på min skole (Læs: Til min computer) :)

EDIT:

Nok nærmere 10-12 år :) Men kommer meget anden på hvilke spillere jeg kan tiltrække :)

Der kommer desværre først update i morgen er simpelthen alt for smadret til at skrive idag (Tak for bajer Verdenskrig) men der kommer updates i morgen :P

[float=right][img ]http://i29.tinypic.com/1z4wbbt.jpg[/img][/float]24.03.10

Peter Johnson var helt ør i hovedet. De seneste dage havde han ikke brugt tiden på andet end at studere Rushden, den kommende modstander i Setanta Shield finalen. Udvalget af Video materiale var meget begrænset og havde primært bestået af hjemmeoptagelser fra loyale fans. Rushden var i fantastisk form, og i de sidste 10 kampe var det blevet til 9 sejre og 1 uafgjort, det var altså et formstærkt mandskab, der ventede i finalen.

Peter hældte en kop kaffe op, han havde trappet voldsomt ned på alkoholen, siden Rosie forlod ham. Han havde kun haft lidt kontakt til hende siden bruddet, faktisk havde han kun snakket med hende kort efter semifinalen, men alt håb var forsvundet, da hun hurtigt nævnte et andet navn. Siden havde han kun læst hendes artikler om holdet, og han havde så småt opgivet alt håb om et fremtidigt forhold.

Han sendte et kort tak til Darron for optagelserne af Rushden og pakkede det ned før kampen i morgen. Han spekulerede holdopstilling, taktik, spillere og Wembley. Den største scene i moderne fodbold.

---

[float=left][img ]http://i31.tinypic.com/2k25ub.jpg[/img][/float]Det gamle ordsprog, ”Nerverne uden på tøjet” var et passende ordvalg i denne situation. Peter Johnson stod nærmest rystende nede i omklædningsrummet. Ude fra stadion kunne han høre tusindvis af syngende fans, der bare ventede på aktørerne. Det var nu, den største dag i hans korte karriere. Han samlede tankerne, kiggede Darron dybt i øjnene og gik ud mod banen.

20.21: 20 minutter med et massivt Rushden pres var overtstået. De havde været flere niveauer over Billericay i den indledende fase, og Peter var nervøs for kampens videre udfald. Hvis holdet ikke kom bedre med i kampen ville de snart blive løbet over ende. Darron sendte ham et sigende blik, det var ikke godt det her.

45.00: Første del af showet var overstået, og utroligt nok stod der stadig 0-0 på tavlen. Rushden havde styret spillet fra start til slut, og det lignede mere og mere et spørgsmål om tid før, der kom hul på den magiske byld. Peter havde også indset faren og en elendigt spillende Steven Walker måtte forlade banen til fordel for David Hutton.

57.33: Det uundgåelige var sket. John Tierney havde helt fortjent bragt Rushden foran, og Peter hoppede nu rundt på sidelinjen råbende og skrigende. Rushden havde tilkæmpet sig et frispark kort uden for feltet, og på et flot frispark havde John Tierney bragt Rushden foran.

80.45: Smilene havde vandret 10 meter fra Rushdens boks til Billericays. Siden Rushdens scoring havde kampen fuldstændigt ændret karakter, og der stod nu Billericay på alt. I de sidste 20 minutter havde det resulteret i to scoringer. Først havde Mattone Awang – i det 75 minut - afsluttet en fantastisk dribletur med en endnu flottere scoring. I det 80. minut var det så Zavon Hines tur til at juble, efter en kikset udspark endte for fødderne af den altid farlige angriber, der sikkert eksekverede til 2-1.

93.05: Smilene var vendt på Billericays bænk. Vrede og truende råb mod dommeren strømmede fra Peter Johnsons mund, efter Rushdens udligning 3 minutter inde i overtiden på et mål Peter tydeligt så som offside. Spillerne på banen havde omringet dommeren og dannede nu en rundkreds om den forvirrede sorte statue, der febrilsk smed gule kort i alle retninger, men der var intet at gøre. 30 minutters ekstra spilletid skulle afgøre kampen.

120.00: Lettelse beskrev bedst udtrykkene på bænken. I sekunderne før slutfløjtet havde Rushdens Michael Rankine brændt alene med Abbye i Billericay målet. Umiddelbart efter lød dommerens fløjte, og enhver træners mareridt ventede. Peter Johnson kiggede ind på banen og klargjorde sin liste.

Straffespark: Jublen ville ingen ende tage, Peter stormede ind på banen ned mod Abbey med Darron ved sin side. Den 31årige keeper havde netop reddet det afgørende straffespark og sikret Billericay sejren i Setanta Shield. Forinden det afgørende spark havde Jake Beecroft scoret, og en vild euforiserende jubel udspillede sig nede ved Billericay målet. De havde vundet på Wembley og stod nu med trofæet i hånden. For to år siden havde det været en umulig drøm, men nu var det virkelighed. Peter åbnede jublende den sprøjtende flaske champagne og sprøjtede holdet til, mens han tanker nu gik på den mulige playoff!

Sku lidt for ringe at der først kommer en update nu.. Har simpelthen ikke haft lyst til at skrive før nu :P

Men er igang igen og i morgen skulle der gerne komme 2 nye. :)

Håber i kan tilgive mig.. :D

Det kan vi ikke.. he he.. tillykke med trofæet.. KIU!!!

Far er ikke sur, far er skuffet ;) Stort tillykke med pokalen, nu mangler der bare en oprykning så har det da været en fantastisk sæson :P

hehe :) Mange tak


Ja :) Nu må vi se.. :) Har spiller sæsonen færdig så skal bare skrive :P

25.05.10

Det var efterhånden et stykke tid siden, sæsonen var afsluttet, men de sidste uger stod stadig stærkt printet i Darron Fullers hukommelse. Lige fra Setanta Shield finalen på Wembley til det smertefulde playoff nederlag til Stevenage. Darron kiggede ud af vinduet som så mange gange før, men noget virkede anderledes. Noget virkede malplaceret. [float=right][img ]http://i26.tinypic.com/1zbdo5s.png[/img][/float]Han kunne ikke sætte fingre på det, men han vidste, det var der. Som om alting snart ville blive forandret - måske ikke for altid – men noget var i hvert fald anderledes. Darron slog de mærkelige tanker ud af hovedet og kiggede igen ned på sin  modtagne smsbesked. Den besked der først havde rystet ham, derefter forskrækket ham, for til sidst på en vens vegne at frembringe en lille tåre.

Beskeden var fra Peter Johnson omhandlende Rosies nylige indgåede ægteskab. Han var sønderknust, men efter tre dages intensiv druk rapporterede han tilbage stærk som aldrig før. Næste sæson skulle det lykkes, slut med udenoms historier, slut med sprut, kun fodbold talte nu. Darron havde selvfølgelig bakket op om sin leders beslutning, som en tro sømand ville han aldrig forlade skuden. Det var dog ikke det, der virkede anderledes.

Nede på græsset gik den lokale gartner og selvudnævnte greenkeaper Howard Hughes. Han passede banen fremragende, hvert et lille strå blev puslet om, og hvert et lille gram jord blev blidt udjævnet. Perfektionist til fingerspidserne denne Howard Hughes.

Perfektionister måtte de også være næste sæson, når bolden blev sparket op og spillet sat i gang. Ikke flere udfald i kampene som i den første playoff kamp, hvor man fik en røvfuld hjemme på 0-3, for derefter i den næste kamp at spille dem ud af banen. Det var dog ikke nok og semifinalerne var blevet endestationen. Der skulle nye kræfter til, ikke mange, men nogle flere individualister. Hvis det lykkedes ville næste sæson højst sandsynligt byde på oprykning.

Darron sad i et par minutter drømmende om oprykning, før han rejste sig op, pakkede sine ting og gik hjemad. På vejen hjem spekulerede han stadig som en sindssyg, hvad var det han havde fornemmet? Hvad var det der ville ændre sig? Ingen kunne svare på det. I et kort sekund følte Darron sig som en fiktiv person i en sæbeopera, der var skrevet ud af de næste par sæsonen, men som alle vidste nok skulle komme tilbage. Han grinte lidt af den fjollede tanke, før han åbnede døren derhjemme, og højt sagde for sig selv, ”Hvad må ske, vil ske. Hvad kan ske, skal ske.”

Så kom der endnu en update og som i kan læse kommer der markante forandringer :)

Ærgeligt at oprykningen glippede, men næste sæson med en mere fokuseret Darren, og et par boldkunstere så burde oprykningen være i hus :P

Hvornår kommer der en opdatering igen ? :)

Jeg ved det simpelthen ikke :) Har ikke haft den store lyst til FM det sidste stykke tid.. Men vil da se på det.. :P

Puuha :p
OK.
Håber du snart for lysten :D
Det er en mega nice blog :)

Fundet lysten igen? :D

Må sku desværre nok sige der ikke kommer flere updates her..

Men blogger helt sikkert igen når næste version udkommer.. Bloggen kommer til at omhandle min gamle hjemby Vanløse, der gerne skulle føres til tops både i Danmark og Europa.. Den bliver dog nok mere "FM orienteret" med flere SS, ingen udenomssnak, mere taktik snak, færre følelser, men mange flere oplevelser :)

Til alle andre bloggere KIU!!!

Vi ses snart igen :)