FmFreaks

Jeg siger selv ja

Kan du forklare emnet lidt dybere? Der sidder helt sikkert nogle, som ikke ved hvad aktiv dødshjælp er ;)
Der er mange løse tråde med afstemninger, og for at få lidt debat, så kunne du måske uddybe det en smule mere ;)

Jeg mener ikke at det burde være muligt, bare for at komme ud af sin gældende situation, fx hvis en 70 årig gammel dame som er syg, ikke har lysten til at leve mere, og vil derfor afslutte sit liv ved aktiv dødshjælp. Det var et eksempel, og på det punkt synes jeg ikke at det burde være lovligt.
Men, hvis man kunne få loven lavet sådan at beslutningen skal tages sammen med sygehusets personale+nogle advokater eller rådgivere af en eller anden form, kunne det være at man kunne undgå dumme situationer.

Det var et rigtig dårligt eksempel som jeg kom med, men håber i/du kan se hvad jeg mener ;)

Jeg stemmer en "ved ikke". Da jeg har meget svært ved at tage stilling til det emne syntes virkelig det er svært. På den ene side tænker jeg ja vis de selv ønsker det og på den anden side syntes jeg også det er forkert på en eller anden måde.

Jeg ved det ikke for hvis en 100 årig sidder i kørestol, er døv, blind så synes jeg det er meget ok.
frygter dog at det vil blive misbrugt synes derfor at man skulle lave en slags lov om det måske at man skulle vente et bestemt tidspunkt og så snakke med psycolog

Det er præcist sådan man gør det i Australien.
Og jeg mener da helt sikkert at man skal have lov til at tage sit eget liv, så længe disse forhold er overholdt.

Nu er denne debat efterhånden et par måneder gammel, og jeg har ikke givet mit besyv med - men det vil jeg nu ændre på :)

Jeg kan ikke forstå, at så længe man er ved sit fulde fem, at man så ikke selv kan få lov - i overensstemmelse med sin familie - at bede om aktiv dødshjælp. Jeg kender en mand, som indtil for en måned siden levede i bedste velgående, fik nyt job, løb marathon osv. Nu er der så fundet kræft i hans ryg og prostata, hvilket har sendt ham igennem en del operationer. Blandt andet har han fået fjernet et stykke af rygraden og fået sat et nyt stykke ind, hvilket gør han aldrig kommer til at gå igen. Og pga. det indgreb kan de ikke give ham kemo, hvorfor han allerede nu er dødsdømt. Det er trist, og han har ikke lysten til at leve mere, og med det liv han har levet indtil videre, så er der ingen tvivl om, at det heller ikke er et liv for ham. Han har senest fået afvide, at han skal have indopereret en stomi, og det vil han ikke. Han har besluttet sig for, at han ikke vil det liv, og har flere gange snakket om at tage til Holland og få det klaret.

Hans kone er ikke i tvivl om, at havde han muligheden, så havde han selv klaret det. Og hun forstår det, altså at han ikke mener det er et liv for ham, som hun siger, så er det hverken et liv for ham eller hende, selvom hun vil have det meget hårdt med at sige farvel, så er det ikke nemmere at se ham i sådan en situation.

I ovennævnte tilfælde er jeg ikke i tvivl om, at aktiv dødshjælp ville være det bedste, men hvorfor kan man ikke indføre det herhjemme. Hvis man har et dyr der lider, så kan man holde det i hånden og sige farvel. Burde vi ikke også kunne det med mennesker?

Alene det at han har løbet marathon og nu grundet en operation (Og hvorfor fjerne noget af rygraden, da kræft - så vidt jeg ved - ikke kan sidde i knoglerne) ikke kan bruge benene, gør at jeg selv ville have en tilbøjelighed til at ville dø....

Skal ikke kunne sige hvorfor han fik fjernet noget, men formentlig har kræften siddet i rygraden, så du ikke kunne fjerne det uden at gå igang med en operation efter hans ryg faldt sammen en dag.

Men ja, de har sagt han ikke kan helbredes, og han har stort set selv opgivet alt efterhånden. Han er "ligeglad" med kræften, hvis han bare havde kunne gå

Tanken om at man aldrig ville komme til at se en person, som man godt kan lide igen ville klart overskygge alt - jeg ville aldrig kunne sige ja! Ville altid holde dem i live, håbet om at man engang nok skal komme til at se dem i øjnene igen og at de har et godt liv vil - uanset hvor lille det nu er - være meget større end noget menneskes ønske om at dø! Jeg tror personligt ikke på noget menneske faktisk VIL dø :)
Hvad du skriver, JohnSpurs - ja, rigtigt nok at hans liv er ændret; men han vil da forhåbentligt nyde hans kone (og evt. børn) det stykke tid han har tilbage? .. Det er immervæk det vigtigste i hans liv.
Prøv at tænke, at den sidste tanke man har, inden man dør, er: "De personer, jeg har elsket allermest i hele verden vil jeg sætte et savn i ved min handling!" .. Dét i sig selv er nok til, at jeg aldrig vil give nogen ret i, at vi skal have aktiv dødshjælp!
Jeg ved godt, at jeg aldrig har været i en sådan situation, men det er nu engang mine nuværende tanker jeg baserer det på - og der er jeg altså lidt for human(eller måske det modsatte om man vil?) til at kunne lade folk gå! Synes også det er frygteligt med dødsstraf - og det vil vi jo heller ikke have? ved godt det er i to ender af samme skala, men det giver nu engang samme resultat på bundlinjen!  ::)

problemet er bare, at man kan ALTID lære sig selv at løbe om hjørner med en psykolog :) du skal bare sige det, de vil høre! såå :)

Hvordan "faldt sammen" ???

Og så et lidt mere personligt spørgsmål: Er det arbejdsrelateret, venneskreds eller familie?

Det er ikke familie, men en bekendt!

Har du snakket med ham om det? Sådan rigtigt, eller bare "halvt-om-halvt" ?

Synes måske ikke vi skal gå nærmere ind i det, da det mere var et oplæg til debat. Altså det er rigtigt, men det var for ligesom at sætte debatten igang omkring aktiv dødshjælp, og ikke for at jeg skulle "udspørges" om alt muligt :)

Selvom det er okay, at du spørger ;)

Det er i orden, der er ting der ikke bør eller skal se offentlighedens søgelys....

Jeg er ikke meget for at vi skal have dagplejemødre med os overalt.
Ligesom når man skal have udbetalt sine feriepenge. For det første. Hvorfor skal vi betale til feriepenge for at få dem tilbage senere. Hvis jeg vil sætte penge til side til min ferie skal jeg nok selv styre det. For det andet hvorfor kan man ikke bare få dem udbetalt automatisk. Fordi de er bange for at alle bare bruger dem med det samme de bliver udbetalt. Der er da ingen andre en mig som skal bestemme hvornår jeg bruger mine penge.
Der er heller ikke nogen der skal bestemme hvor længe jeg skal leve. Hvis nogen har det skidt og ikke vil leve, så skal de da have lov at dø. Det må da være deres beslutning.

Ved godt min tankegang er en lille smule ekstrem. Men synes bare at alle valg som omhandler en selv skal træffes af en selv.
Og ja sammenligningen med feriepenge var mærkelig.