Titel: Trots van Friesland - Krigerne fra Nord Oprettet af: Kattefarmer 04 Maj 2008, 00:18 <img src="http://www.familienclemmensen.dk/FM/banner.jpg"> INTRODUKTION Klubben [float=left]<img src="http://www.familienclemmensen.dk/FM/logo_mini.png">[/float] Fodboldklubben fra Heerenveen tog sine første spæde babyskridt i året 1920. Som Bambi på isen tog det tid at finde fodfæste, men efter 3 navneskift inden for de første par år var v.v. Heerenveen klar til at byde de øvrige fodboldhold op til dans. Klubben steg således hurtigt i både divisioner og anseelse, og oplevede sin storhedstid i slutningen af trediverne og gennem krigsårene i fyrrerne. Her vandt klubben 6 nordhollandske mesterskaber på stribe, uden dog at have heldet til at hjemføre den mest prestigefyldte titel, det nationale mesterskab. [float=right]<img src="http://www.familienclemmensen.dk/FM/abelenstrastadion.jpg">[/float] Klubben blev i denne årrække anført af Abe Lenstra, der stadig den dag i dag betragtes som den hidtil bedste spiller i den blå-hvide trøje. At spillere som Ruud van Nistelrooy, Klaas-Jan Huntelaar og senest Afonso Alves ikke har kunnet rokke ved den opfattelse borger for hans uomtvistelige kvaliteter på fodboldbanen. Gennem hans karriere opnåede han 47 landskampe for Holland med 33 mål til følge. Hans status i klubben understreges af at klubben i 1993 opførte Abe Lenstra Stadium som et varigt minde om deres tidligere helt. Stadionet kan huse 26.800 mennesker (heraf 1000 ståpladser), hvilket stort set svarer til Heerenveens samlede indbyggertal. Det til trods spiller holdet for tæt på fulde huse hver gang, hvilket kunne vidne om en helt uhørt entusiastisk fodboldby. Det er imidlertid kun den halve sandhed, idet den store tilslutning i lige så høj grad skyldes det store opland. SC Heerenveen og FC Groningen er nemlig de eneste fodboldklubber af anseelig størrelse i hele det nordlige distrikt af Holland der kaldes Friesland – et område der er cirka halvt så stort som Sjælland. Når de to hold mødes i ’De Slag om het Norden’ (slaget om det nordlige Holland), er det en stor begivenhed, om end endnu ikke af Old Firm’ske dimensioner. Friesland har helt tilbage i middelalderen bestræbt sig på selvstændighed og dets beboere værger fortsat om distriktets særegne kultur. At klubben har stærke rødder i egnens kultur ses tydeligt af dets logo, hvor Frieslands blå-hvide flag med røde hjerter indgår. Efter klubbens storhedstid i fyrrerne med Lenstra som nøgleaktør på banen, fulgte en række årtier hvor Heerenveen syntes at befinde sig i et nærmest bundløst hul af dårlige sportslige resultater samt økonomisk uføre. Klubben rykkede således, da det stod værst til, helt ned i tredje bedste række og var flere gange truet af konkurs. Det afgørende vendepunkt indfandt sig i 1983, da Riemer van der Velde blev indsat som administrerende direktør. Med ham vendte i første omgang den økonomiske nedtur og en overgang til fuldtidsprofessionalisme forløb uden problemer. Med denne overgang fulgte samtidig en navneændring til det nuværende SC Heerenveen. Vendepunktet for den sportslige sektor kom i 1985 med ansættelsen af Foppe de Haan, der efter flere sæsoners hårdt arbejde i 1990 igen bragte sit Heerenveen mandskab op i landets bedste række. Her stabiliserede klubben sig hurtigt i den bedre ende af tabellen, og da Foppe de Haan i 2004 gik på pension, kunne han se tilbage på en 19 års periode, der havde budt på mange højdepunkter om end klubben under hans ledelse aldrig havde vundet en titel. Højdepunkterne tæller en 2. plads i ligaen i sæsonen 1999/2000 og deraf følgende CL-kvalifikation, 2 pokalfinaler samt en række UEFA cup deltagelser. [float=right]<img src="http://www.familienclemmensen.dk/FM/afonsoalves.jpg">[/float] Hans efterfølger, Gertjan Verbeek, havde således store sko at fylde da han overtog trænergerningen, men trods bange anelser blandt fansene, formåede han at holde fast i Heerenveens position som en af de nærmeste forfølgere til de tre traditionelle storhold; PSV, Ajax og Feyenoord. Hans indsats som Heerenveen træner har nu udmøntet sig i at han fra næste sæson overtager trænergerningen i Feyenoord, og der skal forsøge at stikke en kæp i hjulet på PSV’s fortsatte mesterskabsdominans. SC Heerenveen har siden dets genkomst til hollandsk topfodbold profileret sig ved at købe unge hollandske spillere fra de lavere rangerede hold (f.eks. van Nistelrooy), eller unge spillere fra de tre traditionelle storklubber, der ikke ved deres præstationer på ungdoms- og reserveholdene har kunnet fremtvinge den fornødne spilletid på førsteholdet (heriblandt Huntelaar). Desuden er de notorisk kendt for deres gennemgående scouting-netværk i Skandinavien, der foruden den seneste stjerne, Afonso Alves, også har bragt kendte navne som Jon Dahl Tomasson og Daniel Jensen til Abe Lenstra stadion. Deres scouting-netværk har imidlertid ikke kun forgreninger i det nordlige Europa, men i lige så høj grad i østeuropa, sydamerika (i særdeleshed Brasilien) samt i de seneste par sæsoner i Nordamerika. Om mig Med Gertjan Verbeeks tiltrædelse i Feyenoord står Heerenveen med et ledigt trænersæde - og det er så her jeg, Hong-Song Kattefarmer, kommer ind i billedet. En træner hvis meritter i bedste fald kan beskrives som lidet imponerende, i værste som decideret pinlige...men en tredjeplads i Vorbassecup er det da blevet til. Dette aspekt af FM bliver bare aldrig realistisk, hvorfor jeg ikke gider opdigte en eller anden forgøglet omgang sludder - men det at spillet tillader os sofamanagers at indtræde på den professionelle fodboldscene - omend kun i vores fritid - og dermed pirker til vore drengedrømme, er samtidig også det der gør spillet så fantastisk. Foruden ovennævnte aspekt vil jeg forsøge at holde spillet så realistisk som overhovedet muligt. Det vil jeg gøre ved 2 simple regler hugget fra de legendariske LLM-principper (se nedenfor). Yderligere at bemærke er måske at jeg er absolut blogjomfru. Jeg har stort set aldrig læst blogs og jeg har aldrig selv bedrevet en - håber i vil bære over med diverse begyndervanskeligheder. Til mine medkompetanter - held og lykke, og må den bedste mand vinde. Regler for spillet
Mål Overordnet vil jeg forsøge at bryde de tre stores (PSV, Ajax og Feyenoord) dominans i ligaen. Det skal ske ved at udbygge det i forvejen brede scouting-netværk samt forsøge at bringe ungdomsarbejdet på et niveau, så det kan fostre førsteholdsspillere.
Opsætning Version: 8.0.2 Database: Large Spilbare ligaer: <img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/eng.png> England (Coca Cola League 2 og op) <img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/fra.png> Frankrig (National og op) <img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ger.png> Tyskland (2. Division og op) <img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png> Italien (Serie B og op) <img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png> Holland (1. Division og op) <img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/esp.png> Spanien (LIGA BBVA og op) Desuden er alle spillere fra enhver respektabel fodboldnation loadet ved DDT-filer. Updates #1 Gennemgang af spillertruppen (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=14399.msg399817;topicseen#msg399817) #2 Preseason stress (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=14399.msg401107#msg401107) #3 Når stabilitet bliver et problem (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=14399.msg403600#msg403600) Bloggen er optimeret til Firefox og vises muligvis ikke korrekt i andre browsers. Titel: Sv: Trots van Friesland - Krigerne fra Nord Oprettet af: N17 04 Maj 2008, 00:47 det var da noget af en start - specielt hvis det er din første :D
Titel: Sv: Trots van Friesland - Krigerne fra Nord Oprettet af: Guldbrand 04 Maj 2008, 11:08 Imponerende flot start.. Rigtig flot layout, og et af de bedste topbannere jeg har set herinde.. O0
Jeg vil helt sikkert følge med i den her blog, for den ser meget ! lovende ud.. :P Titel: Sv: Trots van Friesland - Krigerne fra Nord Oprettet af: Møller 04 Maj 2008, 12:12 Intet mindre end en fremragende start Kattefarmer - og jeg ville blive overrasket hvis det er din første blog. Fortsætter du sådan kan du blive blandt topkandidaterne.
Titel: #1 Gennemgang af spillertrup Oprettet af: Kattefarmer 04 Maj 2008, 15:53 [float=right]
<img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/bel.png">Brian Vandenbussche, 25 år, GK (http://www.familienclemmensen.dk/FM/brianvandenbussche2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png">Rob van Dijk, 38 år, GK (http://www.familienclemmensen.dk/FM/robvandijk2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png">Harmen Kuperus, 30 år, GK (http://www.familienclemmensen.dk/FM/harmenkuperus2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png">Michael Dingsdag, 24 år, SW/D C (http://www.familienclemmensen.dk/FM/michaeldingsdag2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png">Gianni Zuiverloon, 20 år, D RC (http://www.familienclemmensen.dk/FM/giannizuiverloon2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png">Michel Breuer, 27 år, D LC (http://www.familienclemmensen.dk/FM/michelbreuer2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png">Calvin Jong-A-Pin, 21 år, D LC (http://www.familienclemmensen.dk/FM/calvinjongapin2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/den.png">Kristian Bak Nielsen, 24 år,D C (http://www.familienclemmensen.dk/FM/kristianbaknielsen2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png">Henrico Drost, 20 år, D C/DM (http://www.familienclemmensen.dk/FM/henricodrost2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/cze.png">Michal Svec, 20 år, D/M C (http://www.familienclemmensen.dk/FM/michalsvec2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/nor.png">Christian Grindheim, 24 år, M C (http://www.familienclemmensen.dk/FM/christiangrindheim2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/nor.png">Andre Hanssen, 26 år, M C (http://www.familienclemmensen.dk/FM/andrehanssen2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png">Niek Loohuis, 21 år, M C (http://www.familienclemmensen.dk/FM/niekloohuis2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png">Roy Beerens, 19 år, AM RL (http://www.familienclemmensen.dk/FM/roybeerens2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/den.png">Jakob Poulsen, 24 år, AM RC (http://www.familienclemmensen.dk/FM/jakobpoulsen2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png">Sebastiaan Steur, 23 år, AM RLC (http://www.familienclemmensen.dk/FM/sebastiaansteur2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png">Mark Bloemendaal, 19 år, AM L (http://www.familienclemmensen.dk/FM/markbloemendaal2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/cro.png">Danijel Pranjic, 25 år, AM LC (http://www.familienclemmensen.dk/FM/danijelpranjic2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/namerica/usa.png">Michael Bradley, 19 år, AM C (http://www.familienclemmensen.dk/FM/michaelbradley2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png">Geert Arend Roorda, 19 år, AM C (http://www.familienclemmensen.dk/FM/geertarendroorda2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ser.png">Miralem Sulejmani, 18 år, AM LC/F C (http://www.familienclemmensen.dk/FM/miralemsulejmani2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/samerica/bra.png">Paulo Henrique, 18 år, ST (http://www.familienclemmensen.dk/FM/paulohenrique2007.jpg) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png">Gerald Sibon, 33 år, ST (http://www.familienclemmensen.dk/FM/geraldsibon2007.jpg) Denne farve indikere at spilleren er tilknyttet klubben på en låneaftale. [/float] GENNEMGANG AF SPILLERTRUP <img src="http://www.familienclemmensen.dk/FM/holdfoto.jpg"> Assistentens vurdering af truppen (http://www.familienclemmensen.dk/FM/teamreport.jpg) Målmænd Bedste målmand i truppen er belgieren Brian Vandenbussche. En målmand der på trods af ingen åbenlyse mangler, ikke helt er på niveau med de målmænd, der besidder posten hos de klubber vi i fremtiden gerne vil måle os med. Derudover er der i truppen den 38 årige Rob van Dijk der samtidig er tilknyttet trænerstaben. At dømme efter stats er han dog ikke beriget med talentet til at kunne tilføre klubben noget på hverken spiller eller trænersiden. Til sidst er der den 30 årige Harmen Kuperus, der er lejet fra 1. Divisionsklubben Zwolle. Hans kvaliteter berettiger ikke til en plads i truppen, og han får da også en hård medfart i trænernes vurdering af ham, hvorfor låneaftalen er blevet ophævet. Alt i alt en position i truppen der skriger mod himlen på forstærkning. ***** Forsvar Forsvarets ubestridte styrmand er Michael Dingsdag der samtidig vil komme til at fungere som anfører for holdet. Kan han hæve sit i forvejen høje niveau vil han sagtens kunne udgøre en del af grundstammen på mandskabet i mange år frem. Han vil i indeværende sæson blive akkompagneret af Kristian Bak Nielsen i det centrale forsvar. På sigt bliver danskeren dog formentlig nødt til at videreudvikle sine spidskompetencer hvis det skal blive en længerevarende løsning. Som gardering er der den unge Henrico Drost, der gradvist vil blive introduceret for førsteholdskampe i bestræbelserne på at fremme hans udvikling. En spiller der muligvis vil kunne udvikle sig og komme til at spille en rolle i fremtiden. Alt i alt en velbesat position i truppen, om end de tre spilleres manglende hurtighed kan blive et problem mod de små og vævre angribere der forefindes i hobetal i Eredivisie. Gianni Zuiverloon er den eneste naturlige højreback i truppen, hvorfor en breddespiller på positionen vil være en prioritet i det kommende transfervindue. Trods sin unge alder indeholder han allerede imponerende defensive og til dels også offensive kvaliteter. En spiller jeg forventer mig meget af i fremtiden! Venstrebacken byder på to alternativer i Michel Breuer og Calvin Jong-A-Pin. Begge vurderes imidlertid af trænerstaben at være blandt de svageste led i truppen, hvorfor forstærkning på denne position er meget tiltrængt. ***** Midtbane [float=right]<img src="http://www.familienclemmensen.dk/FM/michaelbradley.jpg">[/float] Midtbanen er rigtig godt besat både kvalitets- og breddemæssigt. Pranjic og Beerens er i truppens nuværende forfatning selvskrevet til de to fløjpladser. Pranjic er kroatisk landsholdsspiller, og er på mange måder en fin repræsentant for det fodboldspil der praktiseres i det tidligere Yugoslavien. En stærk teknisk spiller med en rigtig god sparketeknik. Beerens er hollandsk U21 landsholdsspiller og har sine forcer i hans ekstreme hurtighed og 1 mod 1 situationerne. En spiller der, med førsteholdskampe, på sigt kan udvikle sig til en stor profil for holdet. I tilfælde af skader vil Sebastiaan Steur og Jakob Poulsen være nødt til at tage over, men begge vurderes af klubbens trænerstab til ikke at holde niveau med den øvrige trup, så forstærkning er formentlig tiltrængt. På den offensive del af midtbanen findes der ligeledes stærke kort i de talentfulde Michael Bradley og Geert Areend Roorda, samt den rutinerede norske landsholdsspiller Christian Grindheim. Michael Bradley er en utrolig målfarlig midtbanespiller, hovedsageligt grundet hans gode blik for løb uden bold, samt det faktum at han er en habil afslutter med både fødder og hoved. Med hans blot 19 år kan der, givet de rigtige omstændigheder, være tale om en kommende storspiller i svøb. Roorda er ligeledes en utrolig spændende spiller. En atypisk offensiv midtbanespiller, idet han foruden hans teknik og gode blik for spillet også har kompetencer i det defensive. I hans første sæson i a-truppen er han tiltænkt en rolle som aktør på den offensive midtbane, men jeg vil i det lange løb forsøge at omskole ham til også at kunne dække rollen som en defensiv, meget boldsikker midtbanespiller. De øvrige spillere er tiltænkt en rolle på den defensive midt. Både Svec og Loohuis har talentet til på sigt at kunne bryde igennem på førsteholdet, men de vurderes for nuværende ikke til at være stærke nok til at kunne bære holdet igennem denne sæson, hvorfor forstærkning på denne position vil blive vægtet højt i transfervinduet. ***** Angreb [float=right]<img src="http://www.familienclemmensen.dk/FM/miralemsulejmani.jpg">[/float] Angrebspositionen er i truppen repræsenteret ved et miks af kvalitet og stort udviklingspotentiale. Sulejmani er formentlig både klubbens mest talentfulde spiller og mest oplagte salgsobjekt, og kan dække et stort antal pladser på den offensive del af banen. Hans forcer er hans hurtighed, hans gode teknik samt en udpræget kynisme foran mål. Gerald Sibon er arketypen på en targetman. En fysisk stærk angriber med et godt hovedspil og træfsikkerhed foran mål. Det store problem for hans vedkommende er den tyngende alder, og der er formentlig tale om hans sidste sæson på topniveau. Til sidst er der Henrique, en talentfuld angriber, der hans kvaliteter til trods næppe får sit gennembrud på topniveau i denne sæson. Alt i alt en position på holdet der er yderst tyndt besat og dermed uhyre sårbar over for skader. Endnu en prioritet på en hastigt voksende liste til det kommende transfervindue. ***** Samlet Et hold der kvalitets- og breddemæssigt har mandskabet til alt fra en midterplacering til top 4 afhængig af momentum og skadessituationen. Der er tre pladser der kvalitetsmæssigt trænger til et løft: målmandsposten, venstre back samt den defensive midtbane. Derudover vil der blive købt ind til bredden, både i de situationer hvor nuværende marginalspillere ikke har klassen til at udføre et, for niveauet smertefrit, indhop, samt der hvor bredden slet og ret mangler. ***** Reservehold/U-trup Her er Heerenveens store akilleshæl. Talentarbejdet er ikke på et niveau så der er en naturlig strøm af talenter fra u-trup op gennem reservetruppen og til førsteholdet. På reserveholdet er der således kun 2 spillere som kan blive aktuelle for førsteholdet. Den ene er Jeroen Drost (http://www.familienclemmensen.dk/FM/jeroendrost2007.jpg), bror til Henrico Drost. Som hans bror findes hans meritter i det defensive. Foruden det centrale forsvar kan han også dække venstre back. En spiller der, hvis han kommer ind i en gunstig udvikling, muligvis kan komme i betragtning til førsteholdet i fremtiden. Den anden spiller er Radoslaw Matusiak (http://www.familienclemmensen.dk/FM/radoslawmatusiak2007.jpg). Gerald Sibon er efterhånden en aldrende herre, og afhængig af hans forfatning ved udløbet af indeværende sæson, samt eventuelle indkøb, kan Matusiak måske få chancen på førsteholdet. Begge spillere er lejet ud i indestående sæson i bestræbelserne på at opnå spilletid. I U-truppen afsløres Heerenveens 'Skandinavian connection'. Foruden de to unge hollændere Richard Stolte (http://www.familienclemmensen.dk/FM/richardstolte2007.jpg) & Gökhan Pala (http://www.familienclemmensen.dk/FM/gokhanpala2007.jpg), er de eneste interessante emner af skandinavisk oprindelse. Robin Eriksson (http://www.familienclemmensen.dk/FM/robineriksson2007.jpg), Amor Smarason (http://www.familienclemmensen.dk/FM/amorsmarason2007.jpg) og i særdeleshed Samuel Armanteros (http://www.familienclemmensen.dk/FM/samuelarmenteros2007.jpg) har jeg store forhåbninger til. Generelt kræver talentarbejdet en større overhaling. Dette er imidlertid en længerevarende proces, så i første omgang vil jeg i samarbejde med mine scouts forsøge at spotte og indhente talentmasse udefra. ***** FORVENTNINGER Boardets forventninger (http://www.familienclemmensen.dk/FM/personalmessage.jpg) Mediernes forventninger (http://www.familienclemmensen.dk/FM/information.jpg) Egne forventninger (http://www.familienclemmensen.dk/FM/expectations.jpg) Titel: Sv: Trots van Friesland - Krigerne fra Nord Oprettet af: N17 04 Maj 2008, 15:56 Super god gennemgang, og godt med en masse SS af spillets vigtige punkter! Helt vildt... Du er klart på vej ind som en af mine største favoritter. Og det ligner jo Daus opsætning :D
Titel: Sv: Trots van Friesland - Krigerne fra Nord Oprettet af: Kattefarmer 04 Maj 2008, 16:00 hehe...ja som sagt er jeg jo helt uerfaren med det blog-halløj her, så syntes jeg blev nødt til at læse vinderen fra sidste år for ikke at være helt på bar bund. Og når man så samtidig er helt nybegynder hvad grafik angår, så kan man jo lige så godt lade sig inspirere af folk som Dau der virkeligt har styr på det :).
Titel: Sv: Trots van Friesland - Krigerne fra Nord Oprettet af: Niko 04 Maj 2008, 16:50 Det er eddermanme smukt. Fantastisk. :)
Titel: Feedback Oprettet af: Rossonero 04 Maj 2008, 17:04 Allerede efter en intro og en opdatering, så er du en af mine favoritter.
Opsætningen kan heller ikke sammenlignes så meget med Dau's (bortset fra dine billeder), og det har helt klart dit eget præg. Skriftligt er det også rigtig godt, så du skal da bare klø på. Holdvalget er langt fra ét af mine foretrukne, og det er de hollandske ligaer ikke generelt. Men det er jo så bare en ubetydelig bagatel, når du gør det så godt, som du gør. Mere fra Heerenveen, tak! Titel: Sv: Trots van Friesland - Krigerne fra Nord Oprettet af: Dau 04 Maj 2008, 17:06 Må være enig med Rossonero her, synes ikke det ligner mit udpræget meget, selvfølgelig med undtagelse af billederne (og den dertilhørende tekst).
Rigtig god start Kattefarmer, glæder mig til at følge med, når bloggen rigtigt går igang. Titel: Sv: Trots van Friesland - Krigerne fra Nord Oprettet af: Yoggidk 04 Maj 2008, 17:16 det er fandme flot, en af klare favoriter herfra.
Titel: #2 Preseason Stress Oprettet af: Kattefarmer 06 Maj 2008, 00:40 PRESEASON STRESS
Efter vurdering af truppen er det tid til at lægge sig an på et spilsystem. Dette gøres som oftest ud fra et sammensurium af personlige præferencer, klubtradition og pengepungens størrelse. Efter salget af Afonso Alves til Middlesbrough er sidstnævnte ikke noget afgørende punkt i det forestående valg. Alligevel har jeg valgt en opstilling, der udnytter den nuværende spillertrup så optimalt som muligt, ud fra en betragtning om at truppen formentlig ser ud som den gør, fordi den repræsenterer en spillestil, som klub og fans værdsætter. Desuden giver det mig den fordel, at jeg kan styrke truppen både kvalitets- og breddemæssigt ved at købe en række billigere spillere med udviklingspotentiale istedet for at være tvunget til at købe stjernespillere ind på afgørende positioner ,hvor der ikke findes alternativer i den nuværende trup. Istedet for at fortabe mig fuldstændigt i talkombinationer, kan hjemme- henholdsvis udebanetaktikken ses nedenfor: <img src="http://www.familienclemmensen.dk/FM/hjemmebanetaktik.jpg"><img src="http://www.familienclemmensen.dk/FM/udebanetaktik.jpg"> Ud fra devisen 'Det bedste forsvar er et angreb' vil jeg med ovenstående formationer forsøge at implementere et system med offensiv og besnærende fodbold, hvor der gives masser af rum til spillernes kreative udfoldelser. Et system, hvor bolden mestendels holdes i egne rækker, og hvor der lægges et massivt pres på modstanderens mål. Hvor den defensive linie skyder med frem, og boldholderen, når bolden er på modstanderens fødder, skal presses hårdt i bestræbelserne på at fremtvinge unødvendige boldtab der ved hurtigt omstillingsspil forhåbentligt kan udløse målchancer. Med de givne formationer er det åbenbart, jf. gennemgangen af spillertruppen, at mine øverste prioriterer på transfermarkedet må være en venstre back, en defensiv midtbanespiller og fremfor alt en målmand. I bestræbelserne på at finde de nødvendige spillere blev mine scouts sat i aktion, idet der blev lagt fokus på Holland, Belgien, Brasilien, Skandinavien, Østeuropa samt den ved min ansættelse igangværende Intertoto cup. Om det skyldtes grundighed eller generel sløvsind fra deres side skal jeg lade være usagt, i hvert fald meldte preseason stressen sig hurtigt, da mine konkurrenter hentede den ene klassespiller efter den anden, mens jeg absolut ingen tilbagemeldinger fik fra mine scouts. Ajax hentede den stærke argentinske venstreback Javier Pinola (http://www.familienclemmensen.dk/FM/javierpinola2007.jpg), der med hans store forcer i det defensive spil vil efterlade masser af frihed til, at Emanuelson kan søge med frem og deltage i offensiven, hvormed klubben formentlig for alvor får lukket det hul, Wesley Sneijder efterlod med sin afgang til Real Madrid. PSV handlede ind til både offensiv og defensiv. Til offensiven blev den talentfulde og alsidige Issiar Dia (http://www.familienclemmensen.dk/FM/issiardia2007.jpg) hentet som gardering for eventuelle skader, og til defensiven blev den serbiske landsholdsspiller Marko Basa hentet som supplement til et i forvejen stærkt centerforsvar. Handler der stiller klubben endnu stærkere til deres forestående titelforsvar. Sidst men bestemt ikke mindst agerede Feyenoord både hurtigt og imponerende godt på transfermarkedet. Lynhurtigt blev angrebet suppleret med den meget talentfulde brasilianer Diogo (http://www.familienclemmensen.dk/FM/diogo2007.jpg), der med hans hurtighed og store tekniske begavelse formentlig vil volde mange af de langsommere forsvar, mit eget inklusiv, problemer. Snart efter blev også defensiven styrket ved den stærke argentinske højreback Paulo Ferrari (http://www.familienclemmensen.dk/FM/pauloferrari2007.jpg).[float=left]Venskabskampe: Eintracht Braunschweig 1–1 SC Heerenveen 0-1 Miralem Sulejmani (27') Man of the match: Miralem Sulejmani SC Heerenven 1–1 Chievo 1-1 Jakob Poulsen (76’) Man of the match: - RKC 2-3 SC Heerenveen 0-1 Miralem Sulejmani (31’) 2-2 Paulo Henrique (55’) 2-3 Danijel Pranjic (55’) Man of the match: Danijel Pranjic Standard 0-0 SC Heerenveen Man of the match: - [/float] [float=right]<img src="http://www.familienclemmensen.dk/FM/roybeerens.jpg">[/float] Mens de klubber jeg ønsker at konkurrere med således tog syvmileskridt og øgede det niveaumæssige forspring, lå alt på transfersiden stille i det Friesland'ske. For yderligere at bidrage til den begyndende panik forløb træningskampene overhovedet ikke efter hensigten. Spillet hang ikke sammen og ambitionen om at være spilstyrende blev på ingen måde indfriet. Kampene afslørede at spillere som Paulo Henrique (http://www.familienclemmensen.dk/FM/paulohenrique2007.jpg) og Roy Beerens (http://www.familienclemmensen.dk/FM/roybeerens2007.jpg), muligvis ikke er helt klar til at præstere på topniveau, og understregede samtidig det udtalte behov for en ny keeper mellem stængerne. I midten af August begyndte mine scouts imidlertid at træde i karakter, og signingen af Kerlon var startskuddet til en travl og hektisk afslutning på transfervinduet. Kerlon har sine styrker i det opbyggende spil, og kan forhåbentligt, hvis han udvikler en mere udpræget kynisme foran mål, træde i hans landsmands, Afonso Alves', fodspor. I den hjemlige liga blev David Mendes da Silva hentet i konkurrenterne fra Alkmaar. Han er tiltænkt rollen som den defensive leder på midtbanen, der skal dirigere det ønskede presspil når modstanderen er på bolden. Samtidig opfylder han kravet om at være teknisk velbegavet så bolden ikke går tabt på hans fødder. Sidst men ikke mindst bidrager han med en velkommen hovedsspilstrussel på dødboldssituationer. Der blev hentet to alternativer til venstrebackpladsen. Lorenzo Davids, lillebror til den mere navnkundige Edgar Davids, blev hentet hos midterholdet NEC, mens brasilianske Dante blev hentet i belgiske Standard Liege. Umiddelbart er kampen om den eftertragtede plads i startopstilling helt åben, og præstationerne til træning og kamp må afgøre hvem der trækker det længste strå i den forbindelse. [float=right]» IND » Kerlon (http://www.familienclemmensen.dk/FM/kerlon2007.jpg), AM/F C, Cruzeiro, £2,7M » Rene Mihelic (http://www.familienclemmensen.dk/FM/renemihelic2007.jpg), AM LC, Maribor, £750k » Roman Eremenko (http://www.familienclemmensen.dk/FM/romaneremenko2007.jpg), DM, Udinese, £675k » David da Silva Mendes (http://www.familienclemmensen.dk/FM/davidmendesdasilva2007.jpg), D C/DM, AZ, £3,6M » Dante (http://www.familienclemmensen.dk/FM/dante2007.jpg), D LC, Standard, £750k » Gabriel Torje (http://www.familienclemmensen.dk/FM/gabrieltorje2007.jpg), AM R, Dinamo Bucharest, £1,4M » Lorenzo Davids (http://www.familienclemmensen.dk/FM/lorenzodavids2007.jpg), D/WB/M L, NEC, £1,2M » Boyan Tabakov (http://www.familienclemmensen.dk/FM/boyantabakov2007.jpg), AM/F C, Levski Sofia, £16k » Pablo Herrera (http://www.familienclemmensen.dk/FM/pabloherrera2007.jpg), D/WB/AM RL,Alajuelense, £250k » Bogdan Lobont (http://www.familienclemmensen.dk/FM/bogdanlobont2007.jpg), GK, Dinamo Bucharest, £2,6M » Erlend Thorvaldsen (http://www.familienclemmensen.dk/FM/erlendthorvaldsen2007.jpg), D/WB/AM L, Fredrikstad, £100k « UD « Rob van Dijk (http://www.familienclemmensen.dk/FM/robvandijk2007.jpg), GK, kontrakt ophævet « Sebastiaan Steur (http://www.familienclemmensen.dk/FM/sebastiaansteur2007.jpg), AM RLC, LASK, £625k « Jakob Poulsen (http://www.familienclemmensen.dk/FM/jakobpoulsen2007.jpg), AM RC, G. Birligi, £975k « Calvin Jong-A-Pin (http://www.familienclemmensen.dk/FM/calvinjongapin2007.jpg), D LC, Genk, £325k « Luciano Narsingh (reservehold), AM R, VVV, £20k « Tom Siwe (reservehold), D R, Öster, gratis « Donovan Deekman (reservehold), AM R, Magdeburg, £28k [/float] Som gardering for da Silva på den defensive midtbane blev den talentfulde Roman Eremenko, søn af den legendariske Alexei Eremenko, hentet fra italienske Udinese. Den lave købspris skal ses i lyset af det øvrige opbud af defensive midtbanespillere i den italienske klub, hvorfor han var blevet degraderet til reserveholdet. Yderligere skandinavisk islæt kom i form af Erlend Thorvaldsen. En venstrebensspiller, der kan dække både back og midtbanepladsen. Han er tiltænkt en plads i u-truppen, hvorfra han forhåbentligt en dag kan udvikle sig til at at kunne begå sig på højeste niveau. For at udbygge bredden på fløjene, efter træningskampene havde stillet spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af selvsamme, blev Gabriel Torje, Pablo Herrera - der samtidig kan vikariere på backpladserne - samt Rene Mihelic hentet ind. Torje blev af mine scouts betragtet som et lysende talent, som på sigt vil kunne udvikle sig til en stjerne i ligaen. Rene Mihelic blev efter nogle fremragende præstationer for Maribor i intertoto-cuppen, hvor de bl.a. sendte prominente Sampdoria ud af turneringen, beskrevet som et must-buy af min scout. En spiller der vil kunne nå et langt højere niveau end Danijel Pranjic, der er en af de absolutte stjerner på det nuværende hold. At dømme ud fra de kompetencer han besidder i så ung en alder, er der bestemt grund til at knytte forhåbninger om at den profeti vil gå i opfyldelse. [float=left]<img src="http://www.familienclemmensen.dk/FM/bogdanlobont.jpg">[/float] Som transfervinduets lukning nærmede sig med truende og hastige skridt stod holdet stadig overfor 2 store problemer: Der var endnu ikke fundet nogle oplagte emner til forstærkning på målmandsposten eller afhjælpning af problemerne vedrørende bredden på angrebspladserne. På transfervinduets sidste dag kom imidlertid to anbefalinger fra min østeuropæiske scout, der netop adresserede disse problemer. Boyan Tabakov blev hurtigt hentet ind som gardering til angrebet, og på de døende minutter af transfervinduet underskrev den rumænske landsholds- og tidligere Ajax-målmand, Bogdan Lobont, kontrakten med SC Heerenveen foran bl.a. Torino, Sampdoria og Osasuna. Desværre havde han inden overgangen spillet CL kvalifikation med hans rumænske klub, hvorfor han er blokeret for europæisk deltagelse med SC Heerenveen. Med den massive spillertilgang, salg af 4 marginalspillere, Andre Hanssens langtidsskade samt degraderingen af Michel Breuer til reserveholdet kan jeg påbegynde sæsonen med en trup på 23 mand. En trup jeg gerne havde set yderlige styrket på angrebssiden, men som trods alt, kvalitets- og især breddemæssigt, har fået et solidt vristspark i den rigtige retning af de mange Afonso Alves-millioner. Titel: Sv: Trots van Friesland - Krigerne fra Nord Oprettet af: Niko 06 Maj 2008, 07:04 Nu kender jeg alle dine spillere, og du har virkelig styrket dig fænomenal. Mendes er uden tvivl den bedste, men Lobont bliver sikkert spilleren der får størst succesc. Jeg sætter mine ambitioner højt, og regner med en placering i top 3 fra din side af. Jeg kan ikke sætte en finger på bloggen, da jeg helst ikke vil pille ved min skærm og fordi din blog er fantastisk.
Hvis du er lige så god til FM, som du er til at blogge - så vinder du ligaen. :) Titel: Sv: Trots van Friesland - Krigerne fra Nord Oprettet af: Kattefarmer 06 Maj 2008, 13:45 Nogen der har noget konstruktiv feedback til eventuelle forandringer? Eller måske nogle af de øvrige bloggere der har nogle gode råd til hvordan jeg kan tiltrække flere læsere?
Titel: Sv: Trots van Friesland - Krigerne fra Nord Oprettet af: NichlasKirk 06 Maj 2008, 15:01 Hvis det har interesse, har du fuldstændig tryllebundet mig :D
Titel: Sv: Trots van Friesland - Krigerne fra Nord Oprettet af: Niko 06 Maj 2008, 15:22 Citat af: Kattefarmer 06 Maj 2008, 13:45 Nogen der har noget konstruktiv feedback til eventuelle forandringer? Eller måske nogle af de øvrige bloggere der har nogle gode råd til hvordan jeg kan tiltrække flere læsere? Du skal bare forsætte i dit nuværende spor, så skal der nok komme mange. :) Titel: #3 Når stabilitet bliver et problem Oprettet af: Kattefarmer 09 Maj 2008, 13:10 NÅR STABILITET BLIVER ET PROBLEM
[float=right]De Graafschap 0-1 SC Heerenveen 0-1 Roy Beerens (81’) Man of the match: Roy Beerens SC Heerenveen 1-1 Twente 1-0 Michael Bradley (1’) Man of the match: Michael Bradley VVV 0-0 SC Heerenveen Man of the match: Kristian Bak Nielsen SC Heerenveen 2-2 Vitesse 1-0 Kristian Bak Nielsen (pen 42’) 2-1 Miralem Sulejmani (68’) Man of the match: - Roda JC 1-1 SC Heerenveen 1-1 Gerald Sibon (45’) Man of the match: Gerald Sibon SC Heerenveen 1-1 Feyenoord 1-0 Kerlon (60’) Man of the match: - Heracles 2-3 SC Heerenveen 1-1 Gerald Sibon (23’) 1-1 Gerald Sibon (23’) 1-2 Kerlon (56’) 2-3 Kerlon (79’) Man of the match: Kerlon NEC 1-1 SC Heerenveen 0-1 Rene Mihelic (24’) Man of the match: - SC Heerenveen 0-0 Willem II Man of the match: - SC Heerenveen 0-0 Excelsior Man of the match: - [/float] Sideløbende med det hektiske transfervindue blev sæsonen i sidste halvdel af august sparket igang. Tidspunktet hvor de taktiske dispositioner skal stå deres endegyldige prøve. De pinlige præstationer i venskabskampene er under mantraet 'en dårlig generalprøve giver en god premiere' blevet fortrængt og tilbage er kun spændingen op til en ny og forhåbentlig succesfyldt sæson. De første 3 kampe bar i høj grad præg af at en masse nye spillere var hentet ind i transfervinduet, idet holdet som helhed havde svært ved at finde ind i en rytme grundet den manglende indbyrdes spilforståelse. Det gav sig udslag i en masse chanceskabende personlige fejl, så kampstatistikkerne, trods en overvægt i boldbesiddelse til Frieslænderne, oftest afslørede en tendens til at modstanderne kom frem til langt flere chancer. At der alligevel tikkede points ind på kontoen skyldtes i højgrad storspil af den nyerhvervede keeper, Bogdan Lobont. Som sæsonen skred videre frem fandt holdet efterhånden fælles fodslag, hvilket i offensiven resulterede i et mere flydende og chanceskabende spil, og i det defensive i færre tilfældige chancer til modstanderen. Trods det på den måde var lykkedes at vende billedet, så vi nu konsistent havde klar overvægt i chancer, lykkedes det sjældent holdet at lukke kampene, og udslag af manglende koncentration førte ofte til udligninger i kampenes døende minutter. Efter sæsonens første 10 kampe var det således kun blevet til 2 sejre, hvoraf ingen var på hjemmebane, samt hele 8 uafgjorte. Vi var uomtvisteligt ligaens mest stabile hold. En stabilitet der kostede på pointskontoen og derfor havde udviklet sig til et reelt problem. Holdet indtog en skuffende 7. plads, med hele 11 points op til suveræne PSV, der allerede på dette, ikke særlig fremskredne tidspunkt af sæsonen, virkede til at være stukket af i toppen af tabellen. Med den mindre imponerende placering i tabellen og noget der kunne minde om et hjemmebanekompleks var det tid til at tage de taktiske dispositioner op til fornyet overvejelse. Spilsystemet med en hjemme- og udebaneformation havde måske været for ambitiøs for så hastigt en sammenbragt flok. For hurtigere at få en fælles spilforståelse, valgte jeg i første omgang kun at bruge et spilsystem i både ude- og hjemmebanekampe. Spillet havde flydt klart bedst med udebaneformationen, men havde lidt under, at holdet stod en smule for langt tilbage på banen, så de offensive midtbanefolk ikke fik støttet godt nok op om den enlige angriber. Holdet blev derfor bedt om at gå lidt længere frem på banen samt have en mere offensiv tilgang til spillet. Dette efterlod imidlertid et åbenlyst problem: herken Kristian Bak Nielsen eller Michael Dingsdag har deres kompetencer i de hurtige tilbageløb, hvorfor holdet kunne blive meget sårbart på kontraløb. I erkendelse af at taktik altid er et kompromis mellem fordele og ulemper lagde jeg mig imidlertid fast på systemet og håbede på det bedste. Præstationerne i de første kampe havde også givet en klar indikation af spillernes reelle niveau, og grundstammen på holdet lå allerede på dette tidspunkt fast. Den forventede kamp mellem Lorenzo Davids og Dante om venstreback-pladsen faldt således hurtigt ud til brasilianerens fordel, ligesom den rutinerede targetman Gerald Sibon, som udgangspunkt, måtte tage til takke med en plads på bænken til fordel for hans diametrale modsætning, den yngre og meget lidt stationære Miralem Sulejmani. Grundet længerevarende skadesforløb hos den unge serber fik Gerald Sibon imidlertid en hel del spilletid. Det samme gjorde sig gældende for Rene Mihelic, der ofte vikarierede for Michael Bradley. Det eneste åbne spørgsmål var højrefløjen, hvor hverken Roy Beerens eller Gabriel Torje for alvor, ved deres præstationer på banen, havde gjort krav på pladsen. [float=left] SC Heerenveen 2-1 NAC Breda 1-0 Boyan Tabakov (30’) 2-1 Boyan Tabakov (83’) Man of the match: Boyan Tabakov PSV 1-1 SC Heerenveen 1-1 Gerald Sibon (89’) Man of the match: - SC Heerenveen 3-1 FC UTrecht 1-1 Michael Dingsdag (36’) 2-1 Rene Mihelic (87’) 3-1 Boyan Tabakov (90’) Man of the match: Boyan Tabakov Sparta 2-4 SC Heerenveen 1-1 Kerlon (35’) 1-2 Miralem Sulejmani (38’) 1-3 Miralem Sulejmani (52’) 1-4 Miralem Sulejmani (65’) Man of the match: Miralem Sulejmani AZ 0-1 SC Heerenveen 0-1 Miralem Sulejmani (4’) Man of the match: - Ajax 1-1 SC Heerenveen 0-1 Miralem Sulejmani (87’) Man of the match: Michael Dingsdag FC Twente 1-2 SC Heerenveen 0-1 Gerald Sibon (48’) 0-2 Gerald Sibon (74’) Man of the match: Gerald Sibon [/float] [float=right]<img src="http://www.familienclemmensen.dk/FM/miralemsulejmani.jpg">[/float] Startopstilling GK Bogdan Lobont <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/rom.png"> DR Gianni Zuiverloon <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png"> DL Dante <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/samerica/bra.png"> DC Michael Dingsdag (C) <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png"> DC Kristian Bak Nielsen <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/den.png"> DM David da Mendes Silva <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png"> ML Danijel Pranjic <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ser.png"> MR Gabriel Torje <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/rom.png"> / Roy Beerens <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png"> AMC Kerlon <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/samerica/bra.png"> AMC Michael Bradley <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/namerica/usa.png"> ST Miralem Sulejmani <img src="http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ser.png"> Allerede i næstfølgende kamp gav den taktiske omstrukturering pote og fansene kunne for første gang tiljuble holdet som sejrsherrer på Abe Lenstra Stadion. Boyan Tabakov fik for første gang chancen i startopstillingen grundet en skadet Sulejmani og træthed hos den aldrende Gerald Sibon. En chance han til fulde udnyttede til at overbevise om sine evner som målscorer. Hvor de to sædvanlige kandidater til startopstillingen havde formøblet chance på chance i de første 10 kampe, viste Tabekov en helt uhørt kynisme foran mål for en spiller på den alder. Desværre blev succesen kortvarig, idet han efter kun 3 kampe måtte se sig hensat til lazarettet med en knæskade. Bange anelser om et resultatmæssigt tilbagefald blev dog i den grad gjort til skamme, idet skaden viste sig som held i uheld. Miralem Sulejmani var således netop vendt tilbage fra sin skade, og var svært opsat på at bevise sin berettigelse i startopstillingen. Med en stribe vigtige scoringer og gode præstationer i de kommende kampe begyndte tabellen pludselig at se ganske fornuftig ud. En 5. plads efter 'the usual suspects', PSV, Ajax og Feyenoord samt sæsonens store overraskelse Roda JC. [float=right] SC Heerenveen 3-0 FC Groningen 1-0 Rene Mihelic (24’) 2-0 Gerald Sibon (39’) 3-0 Michael Dingsdag (80’) Man of the match: Rene Mihelic [/float] De Slag om het Norden Hvilken bedre måde at afslutte en halvsæson end en hjemmekamp mod lokalrivalerne fra FC Groningen. Et hold, der ligesom os havde været inde i en resultatmæssig krise, og ligeledes havde fået oprejsning i den seneste stribe kampe. Der var således lagt i kakkelovnen til et spændende opgør, hvor SC Heerenveen på papiret og overordnet set måske nok havde den bedste trup, men hvor Groningen til gengæld havde sæsonens hidtil skarpeste angriber i svenske Marcus Berg. Efter en start kendetegnet ved anspændthed og en masse boldtab midt på banen, kom forløsningen for de blå-hvide i det 24 minut, hvor en smart frisparkskombination i sidste ende efterlod en fri Rene Mihelic, der blot, til stor jubel for hjemmeholdets fans, skulle trille bolden den sidste vej ind over stregen. I de følgende minutter fulgte en belejring af SC Heerenveen målet, kulminerende i et fremragende langskudsforsøg fra svenske Fredrik Stenman, der dog måtte se sit forsøg afværget af stolpen. I fodbold er forskellen mellem skurk og helt ofte forsvindende lille. I halvlegens slutning måtte Fredrik Stenman i stedet for rollen som målscorer, i stedet påtage sig ansvaret for SC Heerenveens udbygning af føringen. En mislykket tilbageaflevering til målmanden blev opsnappet af Gerald Sibon, der nemt kunne score i det tomme net. Anden halvleg blev en tam affære, hvor SC Heerenveen ikke ville og FC Groningen ikke kunne. Mod kampens afslutning lykkedes det dog Gabriel Torje at fremtvinge et hjørnespark, hvorpå Michael Dingsdag demonstrerede sin enorme hovedspilsstyrke og dermed hamrede sidste søm i FC Groningens kiste. [float=right]<img src="http://www.familienclemmensen.dk/FM/kristianbaknielsen.jpg">[/float] Evaluering Den første halvsæson bød på en frustrerende start, hvor hverken spillet eller points'ene på kontoen flød som jeg ønskede det. Til slut lykkedes det dog at få implementeret et spilsystem som lader til at fungere og hvor resultaterne også gradvist er blevet bedre og bedre kulminerende med en udebanesejr mod et ellers stærkt hjemmehold i AZ Alkmaar, samt ikke mindst sejren i lokalopgøret i halvårets sidste runde. På spillersiden har jeg været mest positivt overrasket over Kristian Bak Nielsens høje bundniveau, samt Gerald Sibons evner som målscorer, hvad enten det er som fast starter eller supersub. Miralem Sulejmani fik også til slut vidst prøver på sit store talent, og kan han holde sig skadesfri og bygge videre på den seneste tids udvikling, tegner både den kommende halvsæson samt fremtiden lys for hans vedkommende. På midtbanen har Gabriel Torje nydt godt af den mere offensive spillestil og degraderet Roy Beerens til udskifter, mens Michael Bradley på den offensive midtbane altid er garant for en gedigen indsats krydret med målfarlighed samt gode stikninger i dybden. De kolde facts Bedste spiller: Kristian Bak Nielsen, AvR 7.25 Topscorer: Gerald Sibon, 6 mål Mest effektive spiller: Boyan Tabakov: 1.0 mål/90 mins Flest assists: Michael Bradley/Gerald Sibon, 3 ast Flest assists pr. kamp: Michael Bradley, 0.3 ast/kamp Bedste pasningsspiller: David Mendes da Silva, 81% succesfulde afleveringer Bedste 1-mod-1 spiller: Gabriel Torje, 1.3 succesfulde driblinger pr. kamp Bedste uden bold: Gerald Sibon: 1.3 succesfulde dybdeløb pr. kamp Flest nøgleaktioner pr. kamp: Kristian Bak Nielsen, 16.7 nøgleaktioner/kamp Flest defensive nøgleaktioner pr. kamp: Kristian Bak Nielsen, 15.8 def. nøgleaktioner/kamp Flest offensive nøgleaktioner pr. kamp: Gerald Sibon, 3.5 off. nøgleaktioner/kamp Titel: Sv: Trots van Friesland - Krigerne fra Nord Oprettet af: Niko 09 Maj 2008, 16:05 Virkelig eminent. Den bedste blog, lige pt. :)
Ordet kynimse, har jeg dog ikke set i den danske ordbog før. Titel: Sv: Trots van Friesland - Krigerne fra Nord Oprettet af: Marchang 09 Maj 2008, 16:31 Glimrende blog. Synes det er en af de bedre :D følger med i smug :D Titel: Sv: Trots van Friesland - Krigerne fra Nord Oprettet af: Kattefarmer 09 Maj 2008, 17:02 Citat af: Cesc 09 Maj 2008, 16:05 Virkelig eminent. Den bedste blog, lige pt. :) Ordet kynimse, har jeg dog ikke set i den danske ordbog før. Hehe...D'oh...den svipser bliver lige bortredigeret ;D Titel: Sv: Trots van Friesland - Krigerne fra Nord Oprettet af: JimmyGP 09 Maj 2008, 17:05 Følger også med i smug.. super blog indtil videre..
Titel: Sv: Trots van Friesland - Krigerne fra Nord Oprettet af: Kattefarmer 13 Maj 2008, 22:19 Jeg har desværre lidt travlt for tiden, men håber at kunne få klemt en ny opdatering på sidste halvdel af sæsonen ind engang torsdag :)
|