FmFreaks

FmFreaks.dk => Blogkonkurrence FM2008 => Emne startet af: Don Abramovich 01 Maj 2008, 11:48



Titel: Aalesunds - Den store test - 1 af 2
Oprettet af: Don Abramovich 01 Maj 2008, 11:48
INDLEDNING

En ny blog konkurrence, og (endnu) en ny blog fra mig. I sidste blog konkurrence skuffede jeg mig selv med en tam omgang blog. Hvis én update kan kaldes det!? Leeds var åbenbart ikke lige mit hold… Mit hold. Det tror jeg, at jeg har fundet nu. Eller det er faktisk ved at være et stykke tid siden. Nærmere et koldt efterår tilbage i FM 2006. Her skulle et nyt hold findes og på forunderlig vis havnede jeg i den norske 2. division, eller som de tossede nordmænd ville kalde den: Adeccoligaen. Her blev holdet Aalesunds F.K valgt. (de havde flest penge! :c: )

Med Ålene, som jeg kalder dem, fik jeg et fantastisk spil! Jeg endte i UEFA Cuppen, hvor jeg vandt med 1-0 over Liverpool. Siden da har Aalesund været mit norske favorithold.
De gæve nordmænd skulle selvfølgelig prøves af igen da FM 2007 udkom. Endnu en gang blev det er kanont spil, hvor jeg bl.a. hentede en hvis Gabriel Torje!

Derfor kunne jeg ikke se andre hold end Aalesunds Fotballklubb, da valget skulle træffes. Hermed starter min anden blog om Ålene!

[img ]http://www.freeimageparking.com/images/4wfse0kg5sqcvmhbbpph.png[/img]


Lidt historie skal I ikke snydes for! Her kommer en kort gennemgang af Aalesunds historie:

Klubben blev stiftet engang tilbage i 1914. Rent faktisk var det en flok tyskere på besøg i Norge, der startede fodboldklubberne Rollon og AaFK. Men selv uden tyskerne ville klubberne nok være opstået inden for rimelig tid, da fodbold i Norge havde stor popularitet. [float=right] [img ]http://www.freeimageparking.com/images/cmn67qtiqtlyytdwrtci.png[/img][/float]
Dengang tilbage I 1914, var der dog ingen decideret liga. Så derfor blev der kun spillet en række uofficielle kampe mod norske og internationale hold. Ålene spillede dog så godt, at de i 1927, blev valgt til at være det fjerde bedste hold i Norge. I årene 1925 – 1929 var nogle af AaFK’s bedste år,  anført at målmanden Ingvald Frøysa, som er den eneste spiller i AaFK’s historie der har spillet en A-landskamp for Norge. Men også de to backs Per Mogstad og Andreas B. Ringdal var en afgørende faktor.

Siden da er det dog gået ned af bakke for Aalesund. Klubben tilbragte tiden i Adeccoligaen indtil de for første gang, rykkede op i Tippeligaen, i 2002. Året efter var de dog igen at finde i Adecco. Èn sæson skulle de bruge og så var oprykningen sikret igen. De led dog samme skæbne igen og rykkede ned. Aalesund viste sig igen på bedste elevator holds vis, at rykke op i 2006. Denne gang var det dog ikke en øjeblikkelig retur billet. De sikrede sig nemlig via en 11. plads endnu en sæson i det fine selskab.

Fakta boks:
Navn: Aalesunds Fotballklubb.
Hjemmebane: Color Line Stadion, Ålesund.
Kapacitet: 11.000
Bestyrelses formand: Daniel Storvik.
Anslået værdi: 50 mio.
Træner: Sören Åkeby
Klub farver: Orange og blå.
Logo: Klik. (http://www.freeimageparking.com/images/2ocn97cti6dxu4ac39y.png)
Medieprognose: 12.
Kendte spillere: John Arne Riise (Liverpool), Bjørn Helge Riise (Lillestrøm) og Joakim Austness (Viking)



TRUP 2007/2007:

Målmænd
AdinBrown – U.S.A
AndreasLie – Norge.

Forsvarspillere:
EnarJääger – Estland.
BenjaminKibebe – Sverige.
ThomasGjørtz – Norge.
AmundSkiri – Norge.
Haraldur FreyrGuomundsson – Island.
JoakimAlexanderson – Sverige.
MattiasNylund – Sverige.

Midtbanespillere:
JohanArneng – Norge.
TrondFredriksen – Norge.
ErlendHolm – Norge.
Karl OskarFjørtoft – Norge.
ØyvindGram – Norge.
DenisSelimovic – Slovenien.
AlexanderMathisen – Norge.
PatNoonan – U.S.A.
JonathanParr – Norge.

Angribere
Tor HogneAarøy – Norge.
DiegoSilva – Brasilien.
KristofferGrønmyr – Norge.



Titel: Sv: Aalesunds - Hvem er det?
Oprettet af: Dusty78DK 01 Maj 2008, 11:50
En meget lovende blog - glæder mig til at se hvad du kan opnå oppe nordpå  O0


Titel: Sv: Aalesunds - Hvem er det?
Oprettet af: Nyysted 01 Maj 2008, 11:51
Rigtig flot update O0 Held & Lykke.


Titel: Sv: Aalesunds - Hvem er det?
Oprettet af: Niko 01 Maj 2008, 11:53
Utrolig flot.

Men, PatNoonan – USA. eller AdinBrown  – U.S.A, staves USA ikke kun på en måde? ;)


Titel: Sv: Aalesunds - Hvem er det?
Oprettet af: Don Abramovich 01 Maj 2008, 12:01
Citat af: Cesc 01 Maj 2008, 11:53
Utrolig flot.

Men, PatNoonan – USA. eller AdinBrown  – U.S.A, staves USA ikke kun på en måde? ;)

Tak til alle :)

Jo, my bad.


Titel: Sv: Aalesunds - Hvem er det?
Oprettet af: Don Abramovich 01 Maj 2008, 18:03
[img ]http://www.freeimageparking.com/images/4wfse0kg5sqcvmhbbpph.png[/img]


Åkeby ud, ukendt ind

07/02/07.

Den vellidte svenske træner, Sören Åkeby, nåede kun at være i Aalesund i ganske få måneder, før han fik en fyreseddel. [float=right][img ]http://www.freeimageparking.com/images/xl4lmjmnih06ul432u78.png[/img] [/float]
Kilder i klubben siger at det skyldes Åkebys manglende kommunikation med holdet og flere af spillerne var utilfredse med hans tilgang til spillet. Derfor valgte formand, Daniel Storvik, den nemme løsning; fyrede træneren.

Allerede dagen efter at historien var blevet offentliggjort, indkaldte klubben til et pressemøde.
De fleste af Norges sportsjournalister var mødt op til mødet, hvor det var forventet at en ny mand i det varme sæde, skulle præsenteres. Det store spørgsmål var dog: Hvem?

Efter en kort meddelelse fra Storvik, omkring klubbens fyring af Åkeby, kom de nu til dagens hovedpunkt. Den nye træner.
Det er nu med glæde at jeg kan præsentere vores nye træner. I kender måske ikke navnet, men for os var han den helt rigtige til jobbet. Må jeg præsentere Mikkel Eklund!

Med ét blev der stille i salen. Mikkel Eklund? Hvem i alverden var det? Svaret kom øjeblikket efter da han trådte ind og satte sig ved Storviks side. En dansker. Fra Nordjylland. Ingen i hele Norge eller for den sags skyld store dele af Danmark, kendte navnet. Hvad for en så ambitiøs klub som AaFK til at ansætte en så uerfaren træner? Spørgsmålet blev stillet til Daniel Storvik:

''Vi har ansat Mikkel, fordi vi tror han er den rigtige. Vi havde flere tilbud, men selvom han måske ikke har trænet nogen professionelle klubber, udstråler han en sådan professionalisme. Vi havde nærmest intet valg'' sagde en storsmilende Storvik. Herefter blev det Eklunds tur til et par spørgsmål:

''Mikkel Eklund. Du er dansker, hvordan vil du takle spillermarkedet i Norge. Altså, har du en plan for dine indkøb?''

''Jeg har en stor tiltro til at klubben i samarbejde med mig, og vores kontakter sagtens vil kunne takle markedet. Jeg har allerede et par spillere i søgelyset''

''Kan du sige nogen navne?''
''Nej. Så langt er forhandlingerne endnu ikke fremme.''

''Et sidste spørgsmål: Hvad er dine forventninger til sæsonen, med hensyn til ligaplacering?''
''Målet er selvfølgelig at undgå nedrykning. Den langsigtede plan er engang at komme op og kæmpe om medaljer.''

Det var slut på pressemødet på Color Line Stadion.


Game Setup (http://www.freeimageparking.com/images/v0lrkdzpnof8ao895j7n.png) ¤ Besked fra Daniel Storvik (http://www.freeimageparking.com/images/2yyskue41dm96cz4m.png) ¤ Sæson forventninger (http://www.freeimageparking.com/images/c594206o96znl0y8ley.png) ¤ Hold rapport (http://www.freeimageparking.com/images/b5rs8tifi7u1gjseis5.png) ¤ Pat Noonan rapport (http://www.freeimageparking.com/images/2uib15hjkowl3jcwsw1.png)

[img ]http://www.freeimageparking.com/images/ewpk2y6imr507qrlmz.png][/img]






Titel: Sv: Aalesunds - Farvel Søren!
Oprettet af: Søren91 01 Maj 2008, 19:39
Din opsætning er fænomenal! Jeg får lyst til at høre mere! O0


Titel: Sv: Aalesunds - Farvel Søren!
Oprettet af: Don Abramovich 01 Maj 2008, 20:48
Citat af: Søren91 01 Maj 2008, 19:39
Din opsætning er fænomenal! Jeg får lyst til at høre mere! O0

Mange, mange tak!


Det må vi se på :c:


Titel: Sv: Aalesunds - Farvel Søren!
Oprettet af: JimmyGP 01 Maj 2008, 22:36
Don A.. Der er vel ikke andet at sige end; LÆKKERT!!!


Titel: Sv: Aalesunds - Farvel Søren!
Oprettet af: Kimu 03 Maj 2008, 17:32
Rigtig flot sat op, og godt skrevet. KIU!


Titel: Sv: Aalesunds - Farvel Søren!
Oprettet af: Don Abramovich 03 Maj 2008, 20:27
Citat af: JimmyGP 01 Maj 2008, 22:36
Don A.. Der er vel ikke andet at sige end; LÆKKERT!!!
Citat af: Kimu 03 Maj 2008, 17:32
Rigtig flot sat op, og godt skrevet. KIU!

Tak I to. Hvis alt går vel, regner jeg med, en update senere i aften :)


Titel: Sv: Aalesunds - Farvel Søren!
Oprettet af: -LFC- 03 Maj 2008, 21:47
Fedt klubvalg. Aalesund havde jeg et af mine allerførste FM spil, da jeg reddede dem fra direkte nedrykning, men så tabte jeg playoff :(. Men fuck det, for dette er en rigtig rigtig fed blog, med god grafik og det er fint skrevet. O0


Titel: Sv: Aalesunds - Farvel Søren!
Oprettet af: Don Abramovich 03 Maj 2008, 23:44
[img ]http://www.freeimageparking.com/images/4wfse0kg5sqcvmhbbpph.png[/img]


Februar måned i Ålesund

08/02/07 – 20/2/07.

Så er det tid til virkelig at sparke bloggen i gang! Vi starter med den første måned, som er februar, på grund af de norske ligaregler (April – november). [float=right][img ]http://www.freeimageparking.com/images/xu6jdpyysd3p0l2e7cna.png[/img][/float]

Klubben:
Som I kunne se i forrige update, valgte jeg sæson forventningerne til, at undgå nedrykning, hvilket jeg mener klubben sagtens kan. Det gav mig et transferbudget på lige godt 10 mio. danske kroner.
Jeg kunne snildt have brugt det dobbelte men når klubbens økonomi er som den er, er det simpelthen ikke muligt.

Men 10 mio. skal jeg nok få til at løbe rundt. Målet er at købe, for så derefter at sælge for en højere pris. Det er den gode gamle FM way, i mindre klubber O0

I selve truppen er Pat Noonan udråbt, af min assistent manager, til at være den bedste spiller. Men efter min mening er det angriberen, DiegoSilva, der tager den plads! Han er i sin bedste alder, massere af brazzer teknik og et godt frispark. Uden at have set ham i kamp, kunne han ligne en AaFK topscorer.


Truppen (http://www.freeimageparking.com/images/d4or34yf1e1jatfjwph.png) ¤ Økonomi (http://www.freeimageparking.com/images/6wl3515e6ztsxz7i28w.png) ¤ Diego Silva (http://www.freeimageparking.com/images/rc0ybbncq4ey3noyya1x.png)


Truppen er sådan set ok. Der er mindst én god spiller i hver kæde, men der mangler i den grad backup- og talentspillere. Klubbens ’’store’’ talenter har faktisk problemer med at få stats over 10. Det skal der rettes op på!
I klubbens baglokale er der heller ikke det vilde at få øje på. En scout, to ungdomstrænere, en 1. holds træner, en målmandstræner, en fysioterapeut, en assistent manager og så mig selv. Professionalisme er en by i Rusland…

Andreas Lie (http://www.freeimageparking.com/images/1941yypikd8nrch6cz6c.png) ¤ Jonathan Parr (http://www.freeimageparking.com/images/o6ksw4njd6lfmcgtk3qu.png) ¤ Kristoffer Grønmyr (http://www.freeimageparking.com/images/ga9zdqylo2scb7evakqj.png) ¤ Baglokale (http://www.freeimageparking.com/images/rb7g7xgev8433vhcqe.png)



Derved kan jeg afsløre min indkøbs liste:
¤ En talentfuld målmand
¤ En talentfuld midtbanespiller
¤ En måske to rutinerede forsvarsspillere
¤ En offensiv midtbane spiller
¤ En eller flere scouts, med speciale i Skandinavien
¤ En eller flere trænere.

[img ]http://www.freeimageparking.com/images/ewpk2y6imr507qrlmz.png][/img]





Titel: Sv: Aalesunds - Farvel Søren!
Oprettet af: Don Abramovich 03 Maj 2008, 23:45
Citat af: -LFC- 03 Maj 2008, 21:47
Fedt klubvalg. Aalesund havde jeg et af mine allerførste FM spil, da jeg reddede dem fra direkte nedrykning, men så tabte jeg playoff :(. Men fuck det, for dette er en rigtig rigtig fed blog, med god grafik og det er fint skrevet. O0

Mange tak igen. Du skriver fint, hvordan kan det gøres bedre? :)


Titel: Sv: Aalesunds - Farvel Søren!
Oprettet af: JimmyGP 03 Maj 2008, 23:48
En god update og jeg glæder mig til at høre mere.. KIU.. Jeg synes dog den seneste update er en anelse for kort - men mon ikke jeg overlever det..


Titel: Sv: Aalesunds - Farvel Søren!
Oprettet af: Don Abramovich 03 Maj 2008, 23:54
Citat af: JimmyGP 03 Maj 2008, 23:48
En god update og jeg glæder mig til at høre mere.. KIU.. Jeg synes dog den seneste update er en anelse for kort - men mon ikke jeg overlever det..

Tak Jimmy. Jeg er glad for alle roserne, giver mig lyst til mere O0

Mht. længden; Jeg regner heller ikke med at de bliver kortere. Se denne som en minimumslængde.  ;)


Titel: Sv: Aalesunds - Goddag, februar!
Oprettet af: Don Abramovich 04 Maj 2008, 17:31

Unge talenter i stalden

23/02/07.

… og det er ikke bare hr. Hvem Som Helst!
De to spillere er nemlig nogle enhver FM galning burde kende. Hvis ikke navnene; Rene Mihelic og Sherman Cárdenas, får en klokke til at ringe burde du øjeblikkeligt tænde FM! [float=right] [img ]http://www.freeimageparking.com/images/uk9paxvlblu0esl5ehl.png[/img][/float]

Disse spillere er nemlig nogle af de største talenter, du kan hente til en lille klub. Som du, måske, har gættet er det præcis det jeg har gjort.
Cárdenas støder dog først til truppen d. 7/8/07, grundet de Syd Amerikanske regler, der gør at spillerne først må skifte til Europa når de er fyldt 18.

Rene Mihelic er hentet i slovenske Maribor for en sum af 2,75 mio. Mihelic kan spille centralt og i venstre side på den offensive midtbane, og det var jo hvad jeg søgte. Allerede nu, i en alder af 18, er han af mine trænere regnet for ’’one of the best players at the club’’, hvilket siger alt om hans talent (eller mangel på samme i AaFK)
Mihelic er en spiller jeg forventer mig meget af, men stadigvæk ved jeg at han ikke bliver i Aalesund til evig tid. Det er hans talent simpelthen for stort til. Men så længe kan jeg nogle gode penge på ham er det ikke det store problem.

Sherman Cárdenas. Ham kender vi (forhåbentlig) alle sammen. Den colombianske dribler, har været en ’’mustbuy’’ siden FM 06, hvor han kunne spille på ethvert hold. I det nye FM er han gået lidt ud i glemslen, men jeg vil prøve at hive ham tilbage, og se om jeg kan få hans niveau op på det han havde i 06. Sherman blev købt for 1,7 mio.
Til sidst kan det nævnes at Gustavo Bahoken og Dag Roar Ørsal er blevet solgt for henholdsvis 700.000 og 400.000.

¤ En talentfuld målmand
¤ En talentfuld midtbanespiller
¤ En måske to rutinerede forsvarsspillere
¤ En offensiv midtbane spiller
¤ En eller flere scouts, med speciale i Skandinavien
¤ En eller flere trænere.


Rene Mihelic (http://www.freeimageparking.com/images/9264hc12sy805jfr4cn9.png) ¤ Rene Mihelic rapport (http://www.freeimageparking.com/images/gw1fpwf5zdzninwbgvji.png) ¤ Sherman Cárdenas (http://www.freeimageparking.com/images/xmohc5qg09b4710wggab.png)
[img ]http://www.freeimageparking.com/images/ewpk2y6imr507qrlmz.png][/img]



Titel: Sv: Aalesunds - Nye, unge spillere!
Oprettet af: Niko 04 Maj 2008, 17:36
Ja, det ser skam lækkert ud.

Flot! :)


Titel: Sv: Aalesunds - Nye, unge spillere!
Oprettet af: Nyysted 04 Maj 2008, 17:48
Er enig! Flot update! :P


Titel: Sv: Aalesunds - Nye, unge spillere!
Oprettet af: Don Abramovich 06 Maj 2008, 09:16

Marts måned i Aalesund

23/02/07 – 1/4/07.

Klokken nærmer sig efterhånden 1.20, men jeg kan stadig ikke slippe AaFK. Colaen, chokoladen og ikke mindst, den nødvendige musik har dog ikke gjort det lettere. I den sidste måned har jeg rent faktisk ikke lavet specielt mange indkøb, faktisk kun to.[float=right][img ]http://www.freeimageparking.com/images/obvgyp1juklm3409xnp.png[/img][/float] Det var så også scoops uden lige! Hvis du kender spanieren Alex Fernandez og danske Kenneth Stenild forstår du min begejstring. Hvis ikke vil jeg med glæde forklare dig det! Det første indkøb, og måske det bedste jeg har lavet,  Alejandro Sanchez Fernandez blev han døbt. Det ligger godt i munden. Ikke? Det var dog ikke derfor jeg købte ham, Alex har nemlig igennem længere tid været kendt i FM. Det startede faktisk også tilbage i 06 sammen med Cárdenas. Dengang kunne han hentes for en 100.000 dkr, men nu er han blevet endnu billigere, men ikke dårligere! Jeg hentede ham på en fri transfer fra den spanske klub Coslada, hvor han bare drønede rundt i sin egen verden, jeg trak ham tilbage til virkeligheden (den kan diskuteres) og gjorde ham til mit nye håb i angrebet. Klubmanden Aarøy og brasilianeren Silva, var de eneste angribere, i truppen, der vidste nogenlunde hvor målet stod. Og i Aalesund bliver man nødt til at score på fleste af sine chancer med det hold vi har.
Det kan Fernandez. Et 17 tal i ''finishing'' siger vel det hele. Samtidig er den også hurtig, hvilket gør ham til den ideelle lower league bomber!

Next signing: Stenild. Her fik jeg min talentfulde målmand. Stenild har spillet hele sin karriere i AaB, undtagen en sæsons udlån til Hjørring. Stenild er ikke prangende af stats fra start, men jeg og mine trænere tror på ham. Han blev købt for 550.000. Stenild er til at starte med ment som en backup til amerikanske Adin Brown i målet.

Stenild startede allerede den første dag, med at gøre sig upopulær hos fansene. Han udtalte at AaFK kun skulle være et springbræt til de store klubber, og det faldt ikke i god jord.
Det skal blive spændende at se om han kan få fansene på hans side senere hen.

På personale fronten blev der også forstærket. Sverre Kristian Bergstrøm og David Oszlak blev hentet ind som trænere, men finnen Rolf Kuni blev hentet ind som scout.
Desværre røg min anden scout, Dennis Schiller til de danske mestre fra København. Jeg scorede dog en kompensation på 800.000 så der er plads til en ny.

INDKØBSLISTE:

¤ En talentfuld målmand
¤ En talentfuld midtbanespiller
¤ En måske to rutinerede forsvarsspillere
¤ En offensiv midtbane spiller
¤ En eller flere scouts, med speciale i Skandinavien
¤ En eller flere trænere.


Alex Fernandez (http://www.freeimageparking.com/images/nanb7ba0e9otfns85ust.png) ¤ Alex Fernandez rapport (http://www.freeimageparking.com/images/o2bs8ixkx1g1pqdet5ip.png) ¤ Kennenth Stenild (http://www.freeimageparking.com/images/7l2ji5u0zhevrfhxa2.png) ¤ Kenneth Stenild rapport (http://www.freeimageparking.com/images/7lg7848eeonp9slp5.png) ¤ Sverre Bergstrøm (http://www.freeimageparking.com/images/wyva4d5ow6viafpnhc.png) ¤ David Oszlak (http://www.freeimageparking.com/images/519rb89q68ua84tfmwn.png) ¤ Rolf Kuni (http://www.freeimageparking.com/images/5wexpkzmm2k94gyxjtmh.png)
[img ]http://www.freeimageparking.com/images/ewpk2y6imr507qrlmz.png][/img]






Titel: Sv: Aalesunds - Goddag, marts - nye spillere!
Oprettet af: Dusty78DK 06 Maj 2008, 09:23
Det er nogle rigtige spændene spillere du har hentet. Nu må vi se om du kan bringe noget brasiliansk champagnebold til de frostne baner i Norge  ;)


Titel: Sv: Aalesunds - Goddag, marts - nye spillere!
Oprettet af: Brodtgaard 06 Maj 2008, 11:09
En rigtig god start på bloggen, og flot sat op.
Jeg følger med.


Titel: Sv: Aalesunds - Goddag, marts - nye spillere!
Oprettet af: Don Abramovich 06 Maj 2008, 14:37
Citat af: Dusty78DK 06 Maj 2008, 09:23
Det er nogle rigtige spændene spillere du har hentet. Nu må vi se om du kan bringe noget brasiliansk champagnebold til de frostne baner i Norge  ;)
Citat af: Brodtgaard 06 Maj 2008, 11:09
En rigtig god start på bloggen, og flot sat op.
Jeg følger med.

Mange tak. Dejligt at få ros af jer :)


Titel: Sv: Aalesunds - Goddag, marts - nye spillere!
Oprettet af: Nyysted 06 Maj 2008, 19:47
Rigtig, rigtig flot! :D


Titel: Sv: Aalesunds - Goddag, marts - nye spillere!
Oprettet af: -Benja- 06 Maj 2008, 19:57
Spændende klubvalg, og nogle super indkøb. En ganske flot og overskuelig blog, det grafiske og opsætningen er rigtig god, så fortsæt med det.
Glæder mig til at høre mere fra "Ålene"


Titel: Sv: Aalesunds - Goddag, marts - nye spillere!
Oprettet af: Cencur 06 Maj 2008, 23:54
Det ser rigtig godt ud, og den måde du skriver er rigtig fed, så håber du forsætter de gode takter!


Titel: Sv: Aalesunds - Goddag, marts - nye spillere!
Oprettet af: Don Abramovich 07 Maj 2008, 19:41
Tak I tre.

Jeg er i øjeblikket i en skrive-krise, men jeg tror jeg er ved at have løst problemet. Håber på en update ved weekend tid. Btw er jeg ikke hjemme det meste af næste uge.  :)


Titel: Sv: Aalesunds - Goddag, marts - nye spillere!
Oprettet af: Don Abramovich 07 Maj 2008, 23:14
[img ]http://www.freeimageparking.com/images/4wfse0kg5sqcvmhbbpph.png[/img]




Den store test

8/4/07.

''Jeg sprøjter lidt duftevand på. Retter på slipset – igen. Kigger på mig selv i spejlet. Det dyrt indkøbte jakkesæt ser absolut ikke værst ud.[float=left][img ]http://www.freeimageparking.com/images/83fhwckxlwajfxmnh43.png[/img][/float] ’’Kan bruges til enhver lejlighed’’ havde den langhårede små-metroseksuelle sælger sagt. ’’Fint’’, tænkte jeg og smed pengene på disken. Han gav mig et smil. Ikke et sådan, tak-for-handlen-smil, mere et held-og-lykke-smil. Held og Lykke. Det havde jeg i sandhed også brug for. I aften kommer min første store test. Jeg skal op mod Kongen af norsk kick’n rush fodbold: Rosenborg. Ikke ligefrem verdens nemmeste startkamp for en klub som Aalesund. Og en træner som mig. Oveni købet endda på Lerkendal. Det næst største stadion i hele Norge. Nej for satan, Held og Lykke; Ja tak!

Jeg havde taktik møde i går. Jeg kan stille med den stærkeste opstilling. Den spanske hurtigløber og den norske kæmpe som de to frontløbere. Noonan og Mihelic som kanterne. Fjørtoft og Fredriksen på midten. Nylund, Guomundsson, Jääger og Kibebe i forsvarskæden. Og til sidst amerikaneren Brown som sidste skanse. Ganske udmærket for en klub af vores størrelse. Det kunne dog, sagtens, være bedre.
Taktikken er anti kick’n rush, selvom jeg ikke kan udelukke, at Fernandez’ hurtighed vil blive brugt – som våben. Den er balanceret, ikke for offensiv, ikke for defensiv. Små, korte bolde, i et tempo vi selv kan klare. Og ellers bare smid den allerhelvedes til ud på kanterne. Hvis de ikke fanger den, er det sgu’ deres skyld. [float=right][img ]http://www.freeimageparking.com/images/1jq56y6l5dfmz2ogcrqo.png[/img][/float]

Jeg tager ikke bussen derop. Den ære tilfalder Geir Hansen. Jeg tager i stedet den lånte bil. Samler tankerne til en smule Led Zeppelin. Mens jeg overhaler en stationcar, proppet med børn og ferie udstyr, gennemgår jeg Rosenborgs hold. En klub med klassespillere over hele linien. Specielt én springer i øjnene. Eller tankerne, om man vil. Iversen. Steffen Iversen. Den halvblonde nordmand der i de seneste år har scoret på samlebånd, kan nemt blive et stort problem for mit uprøvede forsvar. Jeg må tage en snak med Geir og Guomundsson når vi ankommer i Trondheim omkring ham. Han neutraliseres. Frygte os…

Jeg ankommer i Trondheim en halv-times tid, før bussen. Chaufføren var godt nok også af ældre dato, samt bussen mest af alt lignede en blanding mellem en forvokset stationcar og et rugbrød. Vi er ikke fine på den i Aalesund. Selvom det dog river lidt i stoltheden, at vi skal komme i sådan en bunke lort, til stormagtens hule. Jeg bruger tiden til at kigge nærmere på banen. Den er perfekt, taget årstiden og vejret i betragtning. Græsset er grønt, og stemningen er som når køer bliver sluppet på græs om foråret. Spændt, men nervøs. De sidste folk, der er tilbage på stadion, vender snuden hjemad. Kun køkken-personalet, der skal sørge for vores bespisning før kampen bliver her. Drengene ankommer, og vi nyder en sidste nadver. Ikke at jeg forventer korsfæstelse til os. Jeg forventer derimod; En tortur, noget så skrækkelig, når vi entreer Lerkendal i aften. 20.000 råbende, skrigende, halvfulde nordmænd med fadøl hængende i deres uklippede fuldskæg. Det kan slå enhver semi spiller ud af kontrol.

Efter maden begiver vi os ud på de tilstødende græs arealer, til en sidste træning. De elleve startende mod de resterende substitutter. En kamp som fornævnte gerne skulle vinde. De har vidst, i de seneste træningskampe, at det er DEM, der skal satses på. Ikke de andre.

Tiden flyver af sted, ved egentlig ikke helt hvad fanden der foregår. Det ene øjeblik sidder jeg og kigger, mens en flok fodbold spillere iklæder sig orange spilledragter. Det næste sidder jeg på trænerbænken. Træner for David. Et par meter ved siden af, sidder Goliats træner.
Arrogant og lidt småfed, sidder han der. Man kan nærmest lugte blandingen af cologne og alkohol helt til min plads. Det er åbenbart ikke kun spillerne der ikke kan styre sig, i de våde sager.



     





Ved godt det ikke er vildt godt. Men det var den her måde jeg kom ud af krisen på.
Valgte at dele det op. 2. del kommer senere :)



Titel: Sv: Aalesunds - Den store test - 1 af 2
Oprettet af: Brodtgaard 08 Maj 2008, 14:50
Sikke en spændende optakt til kampen....
Glæder mig helt til at læse, om du prygler overmagten :)


Titel: Sv: Aalesunds - Den store test - 1 af 2
Oprettet af: Don Abramovich 08 Maj 2008, 17:32
Citat af: Brodtgaard 08 Maj 2008, 14:50
Sikke en spændende optakt til kampen....
Glæder mig helt til at læse, om du prygler overmagten :)

Tak Brodtgaard. Godt at se du følger med :)


Titel: Sv: Aalesunds - Den store test - 1 af 2
Oprettet af: Cencur 08 Maj 2008, 18:13
Det ser godt ud Don, håber du vinder kampen på Lerkendal eller hvad de der underlige nordmænd kalder deres stadiums ;)


Titel: Sv: Aalesunds - Den store test - 1 af 2
Oprettet af: Don Abramovich 12 Maj 2008, 16:48
Citat af: Cencur 08 Maj 2008, 18:13
Det ser godt ud Don, håber du vinder kampen på Lerkendal eller hvad de der underlige nordmænd kalder deres stadiums ;)

Fank u.

Skrivelysten er ikke tilstede lige pt., men jeg regner med at den er tilbage når jeg er hjemme fra lejrtur (fredag). Så regn med en update der  :)


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010