FmFreaks

FmFreaks.dk => Blogkonkurrence FM2008 => Emne startet af: N17 01 Maj 2008, 00:37



Titel: #13 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 01 Maj 2008, 00:37
[img ]http://i25.tinypic.com/2d9snqt.png[/img]

Vi kender dem. De sleske spaghetti-drenge, som gang på gang smider sig for et godt ord. Sådan er de. Sådan er de hver gang, og det må vi vel vænne os til. Eller må vi?

Defensivt bold er en overstået æra, og foran os venter fornem boldkunst. Sublime driblinger. Smukke afleveringer. Og ikke mindst – fedtet hår.

Tag godt imod Squadra Azzuri – med offensiven i højsædet!



Titel: Sv: Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Tietze 01 Maj 2008, 00:39
Jeg er med!


Titel: Sv: Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: sheriffen87 01 Maj 2008, 00:39
God intro, og spændende projekt som jeg helt sikkert skal følge med i   :)


Titel: Sv: Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Jaixo 01 Maj 2008, 00:40
Haha, det var da en helt fantastisk enestående intro :) Jeg læser med!


Titel: Sv: Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Cencur 01 Maj 2008, 00:40
Også mig, altid når det er dig som forfatter Spurs.


Titel: Sv: Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Kimu 01 Maj 2008, 00:41
Flot lille intro der JS. Glæder mig til at se om kan få italienern til at spille mere offensivt bold :)


Titel: Sv: Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Rooland 01 Maj 2008, 00:43
God intro og dejligt med anderledes Italiensk fodbold :)

100 % sikkert at jeg følger med her ;)


Titel: Sv: Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Fitzpatrick 01 Maj 2008, 00:46
Ganske udemærket start, måske lidt for kedelig, men lad os nu se :) Held og lykke..


Titel: Sv: Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Erfurt 01 Maj 2008, 01:00
Flot intro.. kan godt lide den enkelte stil du bruger.


Titel: Sv: Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: -LFC- 01 Maj 2008, 01:10
Intressant vinkel. Jeg prøvede selv at gøre som dig, men det lykkedes mig aldrig også stod den på Catenaccio igen! :cr:

Jeg læser med! O0


Titel: Sv: Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Dusty78DK 01 Maj 2008, 01:13
Nå, JS, jeg var spændt på at se hvordan du ville gribe det her an.

Jeg er absolut på! Tanken om at skifte fra kedelig, destruktivt, faker-fodbold til smukt, teknisk, offensivt fodbold er en rigtig god idé.  O0

Minder mig lidt om min Norge blog, som ingen gad læse  ;)

Den her blog har jeg store forventninger til. Go get em!


Titel: Sv: Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Zulue 01 Maj 2008, 01:15
Min start minder rimelig meget om din - nå, held og lykke, ser indtilvidere spændende ud. :)




Titel: Sv: Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: NichlasKirk 01 Maj 2008, 01:28
Kort men meget god intro, glæder mig til at høre mere :)


Titel: Sv: Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: vondracek 01 Maj 2008, 01:36
Rigtig fin intro, og for satan hvor bringer den minderne fra sommeren, hvor Italien vandt VM og jeg var på ferie dernede. Jeg håber, at du virkelig for beskrevet den fantastiske atmosfære, som man finder dernede - Den er virkelig ubeskrivelig.

Lad mig i øvrigt citere hvad en kammerat sagde til mig dernede; Italien spiller ikke kampe. Nej, de spiller finaler.


Titel: Sv: Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 01 Maj 2008, 01:38
Håber på at kunne blande mediestilen med det lidt mere fortælleriske, når vi kommer ind omkring kampe osv. Sådan at vi også kan komme lidt ind om deres nye spillestil, atmosfæren osv.


Titel: Sv: Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 01 Maj 2008, 01:39
[img ]http://i30.tinypic.com/208ww1c.png[/img]

Donadoni fyret
Det var ikke forventet, men på et pressemøde, tidligere i dag, i det italienske hovedkvarter blev det offentliggjort at Roberto Donadoni er afsat som landstræner. Det kommer som noget af en overraskelse, da holdet er placeret på en andenplads i deres kvalifikationsgrupper, bare ét point efter Frankrig.
[float=right][img ]http://i29.tinypic.com/2mqnt7a.png[/img][/float]
Efter flere skuffende episoder, på træningsbanen, tog det italienske fodboldforbund i dag endelig konsekvensen og fyrede Roberto Donadoni.

”Vi har ikke været tilfredse med mandskabsplejen under Donadoni, og derfor blev vi nødt til at tage konsekvensen og fyre ham. Det er aldrig sjovt at skulle fyre en tidligere spillere, som har gjort alt for landsholdet i sin tid, men vi blev nødt til det, og Donadoni har været helt indforstået med det.”

Donadoni nåede dermed kun til små ti kampe som manager for Squadra Azzuri, hvor han efterlader holdet som nummer to i kvalifikations gruppen, inden det altså sluttede. Donadoni blev kendt for en solid defensiv, men ikke for det mest sprudlende angrebsspil. Til afskedigelsen siger han selv.

”Det er et valg som er truffet på direktionsgangene. Jeg ville meget gerne fortsætte, men da de kom og forelagde deres beslutning så var der ikke andet at gøre end acceptere den. Selvfølgelig er jeg ked af det, da jeg gerne ville have opnået noget, men jeg vil gøre alt for mit land, og mener de det er bedst jeg ikke står i spidsen for holdet, så lytter jeg bare efter.”

Den nye træner forventes at blive den tidligere landstræner Marcelo Lippi, der ellers er rygtet til flere storklubber rundt omkring i Europa.



Titel: Sv: #1 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: ManUtd83 01 Maj 2008, 01:45
Mit favoritlandshold - de har simpelthen de sejeste typer. Lige fra Pirlo, til Inzaghi, til Materazzi og videre til Buffon.

Du kan ikke andet end at få succes! Jeg følger med!


Titel: Sv: #1 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 01 Maj 2008, 03:07
[img ]http://i30.tinypic.com/208ww1c.png[/img]

Baggio den nye mand i sædet
Det italienske fodboldforbund hev i dag en kanin op af hatten, da de præsenterede den nye landstræner. Det var på forhånd forventet at Marcelo Lippi ville overtage tøjlerne igen, men den nye mand er helt uerfaren.
[float=right][img ]http://i29.tinypic.com/8x0tub.png[/img][/float]
Det blev ikke som ventet Marcelo Lippi der overtog tøjlerne efter fyringen af Roberto Donadoni, i stedet blev det den tidligere angrebsstjerne Roberto Baggio som får chancen i spidsen for Squadra Azzuri.

Roberto Baggio har oplevet mange ting som spiller. Blandt andet var han manden bag et brændt straffe mod Brasilien under VM i 1994. Hans straffe bar en del af skylden for Italiens exit. Men nu er han altså klar til at stå i spidsen for nationalmandskabet.

”Vi valgte Baggio fordi han givet står for offensiv fodbold. Vi ved godt, at han ikke har noget trænererfaring, men alligevel har han oplevet nok til at kunne stå i spidsen for vores hold. Vi er meget fortrøstningsfulde.”

Rundt omkring i landet har der været blandede følelser omkring ansættelsen af Baggio, men det er ikke noget der ryster den nye landstræner.

”Det er forståeligt at der har været en lidt blandet modtagelse af udnævnelsen af mig som landstræner, men jeg mener at jeg har kvaliteterne, ellers havde jeg aldrig sagt ja til dette job. Nu glæder jeg mig til at komme i gang, og håber vi sammen kan fører Italien mod store triumfer. Triumfer, som vi ved at, vi fortjener.”

Med ansættelsen af Baggio er forhåbninger blandt fans, at han vil indføre en mere offensiv spillestil, hvilket også har været bestyrelsens hovedårsag til ansættelsen af en uerfaren træner.



Titel: Sv: #2 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: LassePetersen 01 Maj 2008, 09:39
Flot sat op, flot skrevet og en blog jeg helt sikkert følger med i  O0
Har du tænkt dig at holde til korte updates? - Eller vil du på et tidspunkt skifte ud med lange updates?
KUTGW  :P


Titel: Sv: #2 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: kasperbp12 01 Maj 2008, 10:34
monster fed stil du har kørene ;D og som jeg har sagt til dig før vil jeg uanset hvad følge med! hehe O0 god start!


Titel: Sv: #2 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Fredi 01 Maj 2008, 12:07
Super fedt, kanon start. Jeg vil helt klart følge med!


Titel: Sv: #2 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 01 Maj 2008, 12:35
[img ]http://i25.tinypic.com/2d9snqt.png[/img]

Meningerne er mange. Rigtig mange. Et fodboldhysterisk land kan ikke undgå at være ramt af et sandt helvede, når en ny træner bliver ansat. Det er også tilfældet i Italien.

Stemningen er lummer. Ikke mange er tilfredse. Godt nok elsker de manden med hestehalen. Men forventningerne var større. Meget større. Man havde forventet en mand som Fabio Capello. En mand med masser af erfaring. Erfaring fra flere store ligaer – og hold. Men nu må man nøjes. Nøjes med en mand uden erfaringer fra trænerfaget.

At han selv tror på det er godt. Men det er ikke nok. De mange fans omkring i støvlelandet er bange. Bange for at landet er på vej ned. På vej væk fra verdenstoppen som holdet altid har tilhørt. På vej ned på niveau med f.eks. Rumænien. Langt væk fra trofæerne. Langt væk fra alt.

Catenaccio skal væk ifølge forbundet. Men er det værd at arbejde mod? Det kræver kræfter. Mange kræfter. Kan det koste i kampen om trofæer – og i det hele taget at komme dertil. Eller vil det have en positiv indvirkning på holdet. Spillere som Totti ville boltre sig godt. Rigtig godt. Men desværre er han ikke en del af holdet. Prinsen fra Rom har meldt fra under Donadoni. Endeligt fra. Det samme rygtes Nesta at gøre. Det vil være et hårdt slag for Italien. Et meget hårdt slag.

Alle vil Italien det bedste. Men hvad er det bedste. Er det offensiv fodbold – eller er det den typiske Catenaccio? Mange giver udtryk for at Catenaccio er vejen frem mod trofæerne. Hellere vinde 1-0 og komme i finalen – og tage trofæet med hjem, end at underholde og så tabe i kampen om trofæer.

Hvad ville du gøre? Offensivt og underholdene, men uden trofæer. Eller defensivt og destruktivt, men med trofæer? Baggios mening er klar. Boldkunst. Driblinger. Pasninger og fedtet hår er vejen frem. Trofæerne skal hjem. Men det skal være med positiv og fremadrettet fodbold.


Titel: Sv: #3 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Marchang 01 Maj 2008, 13:33

Uhhh strålende som altid John. Glæder mig til at se om du kan få succes med Italien. Satser du på fremtiden eller regner du med den gamle garde kan klare skærende?


Titel: Sv: #3 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Dusty78DK 01 Maj 2008, 13:35
Koooom nuuuuuuuuu ... vi vil have mere!!!


Titel: Sv: #3 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: kasperbp12 01 Maj 2008, 17:05
god update og god stil med alt det kritik! hehe


Titel: Sv: #3 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: NichlasKirk 01 Maj 2008, 17:11
Det er rigtig godt JS :D
Men dog synes jeg du bruger for mange gentagelser... bare min mening :)


Titel: Sv: #3 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Suicide 01 Maj 2008, 17:26
Dejlig blog fra dig JS :)

Glæder mig til at se, hvad du kan føre dem til.


Titel: Sv: #3 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Fredi 01 Maj 2008, 17:58
det er virkelig godt, jeg er allerede fanget. Glæder mig til at høre mere og hvordan du vil tackle situationen.


Titel: Sv: #3 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: kasperbp12 01 Maj 2008, 18:26
hvornår kommer der mere?


Titel: Sv: #3 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 01 Maj 2008, 21:16
[img ]http://i30.tinypic.com/208ww1c.png[/img]

Totti gør comeback
Med ansættelsen af Roberto Baggio har også fulgt en anden stjerne. AS Romas anfører Francesco Totti har valgt at gøre comeback i forbindelse med ansættelsen.
[float=right][img ]http://i26.tinypic.com/10z8bwy.png[/img][/float]
Under Donadonis æra valgte spildirigenten Francesco Totti at trække sig tilbage, men efter det overraskende trænerskifte, så har han valgt at vende tilbage til fanerne.

”Ja det er korrekt at jeg har meldt mig under fanerne hvis Baggio vil bruge mig. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg ikke fungerede sammen med Donadoni, og da jeg hørte de ansatte Baggio ringede jeg straks til ham, og meldte ud, at hvis han kunne bruge mig, så var jeg igen klar til at tørne ud for Italien. Nu har jeg så bare at vente til næste landsholdssamling og se om han kan bruge mig.”

Tottis comeback er givet noget der har fået mange italienere op af stolen. Flere mener ikke han skal tilbage, mens andre ser det som en super gevinst for landsholdet, at han nu gør comeback. Men i sidste ende er det Roberto Baggio der bestemmer, når han om lidt over en måned skal udtage sin første landsholdstrup til kampen mod Ungarn. Om offensiv spilleren er med vil Roberto Baggio ikke give endelig besked om.

"Det er meget positivt at Totti gerne vil tilbage på holdet, og vi kan uden tvivl bruge hans kvaliteter på holdet. Men omvendt så må han vise om han er værd at tage med. Han skal selv bevise sit værd, og vise han er klar til at optage en plads på landsholdet. Han er ikke selvskrevet bare fordi han hedder Totti og er tidligere anfører."



Titel: Sv: #4 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Erfurt 01 Maj 2008, 21:20
Fedt med Totti tilbage. Han kan gavne et hvert landshold. Rigtig god update Spurs


Titel: Sv: #4 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Rooland 01 Maj 2008, 21:28
Rigtige gode updates og perfekt med Totti  O0


Titel: Sv: #4 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: JimmyGP 01 Maj 2008, 22:41
Du har fået en rigtig go' start på konkurrencen JS og hvis du kanholde niveauet er du klart en af storfavorittere.. KIU :P


Titel: Sv: #4 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: ManUtd83 01 Maj 2008, 22:50
Det med landsholdscomeback er vel noget du har lavet i Editoren eller hvad? For jeg har aldrig set det i spillet.

Men synes det er en fed detalje, der dog kommer til at gøre det nemmere for dig. En diamant med Pirlo, Gattuso-de Rossi, Totti ville være temmelig giftig.

God blog.


Titel: Sv: #4 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 01 Maj 2008, 23:02
Nej det er ikke noget der er lavet i editoren. Man kan gå ind og bede dem overveje deres tilbagetrækning fra landsholdet, og der accepterede Totti at komme tilbage :D


Titel: Sv: #4 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: ManUtd83 01 Maj 2008, 23:12
Citat af: John Spurs 01 Maj 2008, 23:02
Nej det er ikke noget der er lavet i editoren. Man kan gå ind og bede dem overveje deres tilbagetrækning fra landsholdet, og der accepterede Totti at komme tilbage :D


Seriøst... vidst jeg slet ikke. Fed nok feature.  ;D


Titel: Sv: #4 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: The Red 01 Maj 2008, 23:46
For fed start du har fået bikset sammen. Du skriver som altid fantastisk og holder det hele enkelt. Det kendetegner i det hele taget dine blogs, de er dejlig enkelte. Personligt har jeg ihvertfald fundet min umildbare favorit i denne konkurrence.


Titel: Sv: #4 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 02 Maj 2008, 00:16
[img ]http://www.channel4.com/sport/football_italia/tempimgs/banner50white.jpg[/img]

Skaderne hagler ned over Italien
[img ]http://i29.tinypic.com/i6hvea.png[/img]
Den nye landstræner Roberto Baggio har ikke fået de bedste arbejdsbetingelser forud for træningskampen mod Ungarn. Således er flere spillere røget på sidelinien med længerevarende skader. Skader som også vil holde de fleste væk fra topkampen i Gruppe B mod Frankrig.

Følgende spillere forventes ikke klar til kampen mod Frankrig:
Marco Materazzi – ude i yderligere fire måneder
Alberto Gilardino – ude i yderligere to måneder
Daniele De Rossi – ude i yderligere tre måneder
Fabio Balzarette – ude i yderligere en måned
Massimo Oddo – ude i yderligere en måned

Derudover har landsholdet er par småskader, som dog forventes at blive klar til topbraget om en lille måned.

Det drejer sig om følgende spillere:
Matteo Ferrari – comeback om to uger
Simone Perrotta – comeback om en uge

Men det bliver uden tvivl et lettere amputeret mandskab som Roberto Baggio stiller op med mod Ungarn. Det forventes at Sampdorias defensive midtbanespiller Angelo Palombo vil få sin tredje kamp i den blå trøje.



Titel: Sv: #5 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: The Red 02 Maj 2008, 00:17
Dejlig lille statusrapport. Sådanne små finurlige updates der gør dine blogs så læsværdige.


Titel: Sv: #5 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Erfurt 02 Maj 2008, 00:18
Shit det er uheldigt især skaden på Materazzi gør ondt på dig, but keep up the good work mester!


Titel: Sv: #5 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: kasperbp12 02 Maj 2008, 10:44
fed rapport om skaderne og godt totti er tilbage for Italien! glæder mig til at høre om kampen mod ungarn!:)


Titel: Sv: #5 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Fredi 02 Maj 2008, 10:57
Meget uheldigt, men jeg mener du stadig har nogle kvalitets spillere og gøre godt med.


Titel: Sv: #5 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: -LFC- 02 Maj 2008, 11:10
Fed blog John O0. Hvis du skal undgå en masse røde kort så sæt Materazzi af landsholdet. :D


Titel: Sv: #5 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: kie 02 Maj 2008, 12:18
Det er fandme en kanon blog.. Det er en af de bedste jeg længe har set...


Syndt med alle de skader..


Titel: Sv: #5 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: steeval 02 Maj 2008, 12:29
Det kan ikke have taget mange sekunder, at fine billedet af en italiener der ømmer sig :)

Udover det er jeg altid fast læser, når du skriver og med din præstation i den her blog, er det ingen undtagelse :)


Titel: Sv: #5 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: -Benja- 02 Maj 2008, 17:23
Ser rigtigt godt ud JS. Spændende at vælge et landshold, men dejligt at se at Totti er tilbage. Men ærgerligt med alle de skader, men der er jo mange gode italienere ;) Men hvornår hører vi noget om selve kampene, hvem der er blevet udtaget ?


Titel: Sv: #5 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 02 Maj 2008, 17:25
Tak for de mange flotte kommentare...

-Benja-: Den næste update omhandler truppen til kampen mod Ungarn :D


Titel: Sv: #5 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: -Benja- 02 Maj 2008, 17:26
Citat af: John Spurs 02 Maj 2008, 17:25
Tak for de mange flotte kommentare...

-Benja-: Den næste update omhandler truppen til kampen mod Ungarn :D
Okay. Lækkert, hvornår lander den ? ;)


Titel: Sv: #5 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 02 Maj 2008, 17:27
skal vi sige i aften ;D


Titel: Sv: #5 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: kasperbp12 02 Maj 2008, 17:39
det lyder dejligt! rigtig dejligt


Titel: Sv: #5 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 02 Maj 2008, 20:01
[img ]http://i31.tinypic.com/mtw215.png[/img]

Baggio ”debutanterne er klar til kamp”
Filippo Inzaghi er vraget til landsholdstruppen forud for kampen mod Ungarn. Den aldrende angriber har ellers været fast mand under Donadoni, men må altså nu se kampen mod Ungarn hjemme foran TV skærmen. Baggio udelukker ikke at han er med i truppen mod Frankrig.
[float=right][img ]http://i27.tinypic.com/2ztj13l.png[/img][/float]
Roberto Baggio har i dag offentliggjort sin første trup som landstræner, når holdet om en uge tager til Ungarn for at spille en venskabskamp forud for topbraget mod Frankrig. Og i truppen er der gjort plads til flere debutanter i den blå trøje, mens den rutinerede "Pippo" Inzaghi er vraget.

”Jeg er meget fortrøstningsfuld. Vi har mange skader, men jeg er sikker på at debutanterne er klar til kamp. Med hensyn til den manglende udtagelse af Inzaghi så vil jeg ingen ting sige, udover at han selv kan bevise sit værd for AC Milan. Han er bestemt ikke udelukket for et comeback mod Frankrig.”

Det har ikke noget at gøre med, at han kun mangler to mål for at nå din rekord som den mest scorende for det italienske landshold.

”Hvis det havde noget med det at gøre, så er jeg i hvert fald den forkerte landstræner. Jeg tænker kun på det bedste for holdet, og det mener jeg er de tre udtagne angribere i denne situation.”

Følgende 26 spillere er udtaget til truppen.
[img ]http://i28.tinypic.com/4jnsjm.png[/img]

På mål er to mand udtaget. Ingen overraskelser blandt de udtaget. Det klare førstevalg er uden tvivl Gianluigi Buffon fra Juventus. En af verdens allerbedste målmænd, som gennem de sidste par år har været fast mand i målet hos Italien. Det er han stadig.
Reserven er den 30-årige Morgan De Sanctis der til daglig spiller i spanske Sevilla, hvor han er anden målmand efter Andres Palop. På sigt forventes det at hans plads overtages af Palermo keeperen Federico Agliardi.

[img ]http://i28.tinypic.com/2z6fn1j.png[/img]

I forsvarskæden glimre Alessandro Nesta ved sit fravær. Et selvvalgt fravær af den rutinerede forsvarsspiller fra AC Milan, der har valgt at quitte landsholdet indtil videre i hvert fald. Men der er ingen tvivl om at det er et meget rutineret forsvar som Baggio har udtaget. Tre mand er over tredive, mens kun Chiellini er under 25. Det forventes at forsvaret kommer til at bestå af Zaccardo - Barzagli - Cannavaro - Chiellini.

[img ]http://i28.tinypic.com/2rqgiut.png[/img]

Helt som forventet er der comeback til Francesco Totti på midtbanen. En stærk midtbane som mange lande vil misunde. En midtbane hvor det tekniske er i højsædet, helt som Baggio på forhånd havde meldt ud. To mand på midten har mulighed for debut i venskabskampen mod Ungarn. Det drejer sig om Fiorentinas unge offensiv kræft Riccardo Montolivo, samt Juventus' midtbaneslider Antonio Nocerino, der gennem flere år har været anfører på ungdomslandsholdet.

[img ]http://i32.tinypic.com/2jtys.png[/img]

Seks mand er udtaget til at dække fløjene. Blandt de seks spillere har to mand mulighed for at få debut. Cagliaris Pasquale Foggia forventes at sidde udenfor kampen, og mest være med for at lære, mens det i stedet forventes at Taddei får debut i den kommende kamp efter flotte præstationer for AS Roma. Ellers er det alle spillere der tidligere har været inde omkring landsholdet, og startpladserne forventes at gå til Udinese-duoen Antonio Di Natale og Fabio Quagliarella.

[img ]http://i29.tinypic.com/21oap1h.png[/img]

Der er mulighed for debut til den farlige Palermo angriber Amauri, mens Luca Toni er en altid vigtig mand for Italien. Hans rolle kan blive endnu mere dominerende efter Italien har ændret spillestil, og må forventes at presse sine modstandere langt tilbage. Tommaso Rocchi forventes at starte ude.

På trods af fem mulige debutanter så forventes det at holdet får en sikker sejr i Budapest.



Titel: Sv: #5 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: The Red 02 Maj 2008, 20:06
Det er simpelthenfor lækkert det her :) Nice med spændingen om Pippo, mens syntes næsten den mand skal have chancen for at nappe rekorden ;)


Titel: Sv: #5 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: jemil 02 Maj 2008, 20:10
Utrolig nice blog, og du inspirerer mig virkelig til at beynde et spil med Italien. Keep it Up, så har du min stemme :)


Titel: Sv: #5 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Suicide 02 Maj 2008, 20:14
God update JS.


Titel: Sv: #6 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: JimmyGP 02 Maj 2008, 20:22
Det er jo høj, høj klasse fra dig John.. Du kan rolig klappe dig selv på skulderen og sige: "Godt klaret knægt"..


Titel: Sv: #6 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: -Benja- 02 Maj 2008, 20:22
Super lækker update JS, fed grafik. Det er en uhyre stærk trup Italien har, nu man ser de navne der er med.


Titel: Sv: #6 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 02 Maj 2008, 23:42
[img ]http://i30.tinypic.com/208ww1c.png[/img]

Buffon syg forud for Ungarn kamp
Det sikre førstevalg Gianluigi Buffon er ikke med når Italien i aften løber på banen mod Ungarn. Ellers er det en stærk opstilling Italien kommer med.
[float=right][img ]http://i31.tinypic.com/of12z5.png[/img][/float]
Roberto Baggio udtog to målmænd til landskampen mod Ungarn, men når Italien i aften løber på banen, så er det uden en reservemålmand på bænken. Således er det sikre førstevalg Gianluigi Buffon blevet syg, og bliver derfor tilbage på hotellet.

Det betyder samtidig at Morgan De Sanctis får sin kun tredje kamp i landsholdstrøjen.
”Jeg er stolt over at få endnu en landskamp, men det er selvfølgelig ærgerligt for Buffon at han er blevet syg. Jeg ønsker ham god bedring, og så håber jeg at gøre hele Italien stolte over min præstation, så de ved vi er to klassemålmænd.”

Allerede inden landsholdet tog af sted var der kritik af Baggios valg med kun to målmænd, og den kritik bliver formentlig ikke mindre nu hvor Buffon er blevet syg og må sidde over i aften. Udover Buffon forventes alle spillere klar til kamp.

Den forventede startopstilling:
Morgan De Sanctis – Christian Panucci, Andrea Barzagli, Fabio Cannavaro, Gianluca Zambrotta – Fabio Quagliarella, Francesco Totti(a), Andrea Pirlo, Antonio Nocerino, Alessandro Del Piero – Luca Toni



Titel: Sv: #7 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Shaft 02 Maj 2008, 23:48
Perfekt !

Er blevet fanget af bloggen, og synes derimod at det er dejligt med så mange updates om den enkelte kamp.. Man skal huske på at landsholdene jo ikke spiller så mange kampe som klubberne :)

Forsæt på samme måde, og jeg vil følge dig :)


Titel: Sv: #7 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Rooland 02 Maj 2008, 23:51
Fantastiske updates  O0 Glæder mig til at læse mere ;)


Titel: Sv: #7 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 03 Maj 2008, 00:28
Tak for kommentarene....

Værsgo, hvis nogen skulle have lyst til at reklamere for min blog :)
[img ]http://i29.tinypic.com/2h379ch.jpg[/img]


Kopiere dette ind i din signatur
Kode:
[img ]http://i29.tinypic.com/2h379ch.jpg[/img]


Titel: Sv: #7 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Shaft 03 Maj 2008, 00:36
Er det ikke at få storheds vanvid JS ;D


Titel: Sv: #7 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 03 Maj 2008, 00:40
Citat af: Shaft 03 Maj 2008, 00:36
Er det ikke at få storheds vanvid JS ;D


hehe... næhh det er bare fis og ballade :)

Var faktisk meningen jeg selv ville bruge den som signatur, men er blevet så glad for den jeg har lavet med Vestegnen :D


Titel: Sv: #7 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Shaft 03 Maj 2008, 01:09
Jeg er med på fis og ballade ;) :)


Titel: Sv: #7 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Dip.Bif 03 Maj 2008, 12:43
Super god læsning og yderst velskrevet  ;)


Titel: Sv: #7 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: jemil 03 Maj 2008, 12:48
Jeg reklamerer også :D


Titel: Sv: #7 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 03 Maj 2008, 13:47
[img ]http://i30.tinypic.com/208ww1c.png[/img]

Sejr i debut
Der var en enkelt overraskelse i dagens startopstilling for Italien, men ellers var det de forventede spilere der startede inde, da fire ud af fem fik debut.
[float=right][img ]http://i28.tinypic.com/2wc1ztd.png[/img][/float]
Dagens startopstilling:
Morgan De Sanctis – Cristian Zaccardo, Andrea Barzagli, Fabio Cannavaro, Gianluca Zambrotta – Fabio Quagliarella(1)(45’ Rodrigo Taddei), Francesco Totti(45’ Riccardo Montolivo), Andrea Pirlo(76’ Angelo Palombo), Antonio Nocerino, Alessandro Del Piero(76’ Antonio Di Natale) – Luca Toni(2)(45’ Amauri)

Til dagens kamp på Puskás Ferenc Stadion havde den debuterende landstræner, Roberto Baggio, noget overraskende valgt at se bort fra den rutinerede højreback Christian Panucci. I hans sted spillede i stedet Palermo backen Cristian Zaccardo og det slap backen fint fra. I hvert fald kom der ikke mange gennembrud i hans side, i det hele taget stod forsvaret godt.

Det endte da, ikke overraskende, også med, forholdvis, en sikker sejr til den debuterende landstræner, da Italien sejrede med 3-1 efter en kamp, hvor holdet dominerede i store dele. 18-4 hed afslutningsstatistikken efter kampen, der bød på to scoringer fra Luca Toni, mens Fabio Quagliarella sendte den sidste italienske scoring i nettet.

Efter kampen blev Luca Toni kåret til Man of the Match på trods af, at han kun spillede 45 minutter af kampen, der i øvrigt bød på debut til fire ud af fem mulige – kun Pasquale Foggia kom ikke på banen.



Titel: Sv: #8 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: kasperbp12 03 Maj 2008, 14:41
godt gået med kampen mod ungarn og tillykke! god måde og skrive på og jeg reklamere også!!!


Titel: Sv: #8 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Cencur 03 Maj 2008, 15:36
Ville hellere vise den sig frem som du bruger, men når det ikke er mulighed for det, så må du nøjes med lidt ros :T

Helt klart en af de bedste FM relaterede blogs og så længe du forsætter stilen, så forsætter jeg at læse med! :)


Titel: Sv: #8 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Kimu 03 Maj 2008, 17:22
Hejsa JS!

Det ser rigtig godt ud det her. Endnu en rigtig flot blog fra din side. Nem at læse og overskue, og som altid bliver man nemt fanget og bare vil have mere :)

Ellers dejligt at se Baggio tilbage i fodboldverden, og at han har lidt mere forstand end Donadoni og har taget Del Piero med i landshodsvarmen igen.

Flot sejr over Ungarn.


Titel: Sv: #8 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: -LFC- 03 Maj 2008, 21:55
Lakkert layout og godt skrevet, men skal jeg være ærlig så er der for mange nyheder til hver kamp, hvilket godt kan gøre det lidt langtrukkent, men det er rigtig sublimt ellers! O0


Titel: Sv: #8 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: vondracek 03 Maj 2008, 22:09
Hey John Spurs!
Så fik jeg endelig taget mig sammen til at læse dine updates, efter jeg blev skræmt væk af ham oliven drengen med blod i ansigtet ;)

Din grafik har været hel fantastisk, især ved trupgennemgangen, men synes at din tekst ved startopstillingen er en smule forvirrende. Lækker sejr over Ungarn og så fik vi set Luca Toni som vi kender ham!

Keep it up - Kroatien venter i finalerne ;)


Titel: Sv: #8 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 03 Maj 2008, 22:16
Citat af: vondracek 03 Maj 2008, 22:09
Hey John Spurs!
Så fik jeg endelig taget mig sammen til at læse dine updates, efter jeg blev skræmt væk af ham oliven drengen med blod i ansigtet ;)

Din grafik har været hel fantastisk, især ved trupgennemgangen, men synes at din tekst ved startopstillingen er en smule forvirrende. Lækker sejr over Ungarn og så fik vi set Luca Toni som vi kender ham!

Keep it up - Kroatien venter i finalerne ;)


Endelig ;)

Du kan godt have ret i det med startopstillingen - det vil jeg lige kigge på. Men forvent ikke at det bliver det sammen, når nu kampene kommer til at betyde noget. Der vil dog ikke komme kæmpe referat af alle kampene, men selvfølgelig en kamp som Frankrig vil tage noget opmærksomhed :D


Titel: Sv: #8 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: vondracek 03 Maj 2008, 22:25
Citat af: John Spurs 03 Maj 2008, 22:16
Endelig ;)

Du kan godt have ret i det med startopstillingen - det vil jeg lige kigge på. Men forvent ikke at det bliver det sammen, når nu kampene kommer til at betyde noget. Der vil dog ikke komme kæmpe referat af alle kampene, men selvfølgelig en kamp som Frankrig vil tage noget opmærksomhed :D


Jeg syntes dog, modsat LFC, at de grundige referater er tilpas. Hvis du ikke selv mener, at det tager al din tid når du skriver dem(referaterne), så er det da helt klart et plus, hvis du kommer med dem til hver kamp.


Titel: Sv: #8 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 03 Maj 2008, 22:32
Citat af: vondracek 03 Maj 2008, 22:25
Jeg syntes dog, modsat LFC, at de grundige referater er tilpas. Hvis du ikke selv mener, at det tager al din tid når du skriver dem(referaterne), så er det da helt klart et plus, hvis du kommer med dem til hver kamp.


Nu var det der ikke et kæmpe referat - det er sådan noget som det jeg lavede med Spurs-Arsenal f.eks :D


Titel: Sv: #8 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: vondracek 03 Maj 2008, 22:37
Citat af: John Spurs 03 Maj 2008, 22:32
Nu var det der ikke et kæmpe referat - det er sådan noget som det jeg lavede med Spurs-Arsenal f.eks :D


Det er jo stadig et referat. Hellere det end slet ingen ting ;)


Titel: Sv: #8 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 03 Maj 2008, 22:38
Jaja, det har jeg jo heller ikke afvist at der kommer :)


Titel: Sv: #8 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: -LFC- 03 Maj 2008, 23:10
Jeg tænkte ikke på referatet, det er fint nok, men der er lige lovlig meget optakt til hver kamp. At skrive en hel update om, at Buffon var blevet syg var nok en overdrivelse imo. :T


Titel: Sv: #8 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 04 Maj 2008, 15:23
[img ]http://i31.tinypic.com/24pki88.png[/img]
Nesta afviser comeback

[img ]http://i29.tinypic.com/2550uuw.png[/img]

Efter comebacket af Francesco Totti var det håbet at Alessandro Nesta ligeledes ville gøre comeback, men i dag afviste forsvarsspilleren.

Da Roberto Baggio trådte til, som landstræner, lykkedes det ham at overtale Francesco Totti til comeback, og siden da har han forsøgt at overtale AC Milan forsvareren Alessandro Nesta til at følge Tottis eksempel, men i dag kom det endelige svar fra Nesta.

”Jeg har besluttet mig for ikke at gøre comeback. Det ville være dejligt at hjælpe holdet mod Frankrig, og frem imod VM, men jeg synes ikke det vil være fair overfor de andre på holdet. Det vil kun være midlertidigt, og derfor synes jeg det er bedre at Baggio arbejder med de spillere som holdet skal bygges op om i de næste mange år.”

Det er uden tvivl en kedelig besked for Baggio, men i Italien er der mange gode forsvarsspillere, og derfor er bekymringerne formentlig ikke så store, om end Nesta ville have været en god tilføjelse.



Titel: Sv: #9 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: naRf 04 Maj 2008, 16:08
Det er rigtig fedt at læse om et landshold - thumbs up!

Har aldrig selv gidet at spille med et landshold - grundet de simpelthen aldrig spiller og derfor sidder man blot og trykker space, space, space :)


Titel: Sv: #9 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Suicide 04 Maj 2008, 19:09
For susan John Spurs, tag dig nu sammen og lav noget ordentligt?!

Det er da træls at se på alt det flotte grafik, læse de gode updates og i det hele taget følge din blog!


Titel: Sv: #9 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Dip.Bif 04 Maj 2008, 20:10
Citat af: naRf 04 Maj 2008, 16:08
Det er rigtig fedt at læse om et landshold - thumbs up!

Har aldrig selv gidet at spille med et landshold - grundet de simpelthen aldrig spiller og derfor sidder man blot og trykker space, space, space :)

Ja eller går lidt på ferie :P


Titel: Sv: #9 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 04 Maj 2008, 20:38
[img ]http://i27.tinypic.com/2i2c6q9.png[/img]

Amputeret Italien klar til Frankrig
Det er et amputeret italiensk landshold som Roberto Baggio har udtaget forud for kvalifikationskampene mod Ukraine og Frankrig.

Fem spillere som normalt ville have været i truppen, der i blandt det mest prominente navn Daniele De Rossi, er ude til topkampen i Gruppe B mod Frankrig. Den romersk defensive midtbanespiller siger selv.

”Jeg håbede meget at blive klar til kampen, men måtte sande, for et par uger siden, at det ikke var muligt. Jeg er meget ked af det, men håber mine kammerater kan tage alle tre point i begge kampe.”

I forhold til venskabskampen mod Ukraine er Amauri(Palermo), Pasquale Foggia(Cagliari) og Rodrigo Taddei(AS Roma) sat af, mens Angelo Palombo(Sampdoria) er ude med en skade. I stedet for dem er Federico Agliardi(Palermo), Franco Semioli(Fiorentina), Giuseppe Rossi(Villarreal) og Alberto Gilardino(AC Milan) blevet udtaget til de to vigtige kampe mod Ukraine og Frankrig. For Rossi og Agliardi er der mulighed for debut. På målmandsposten har Baggio altså lært af fejlen mod Ungarn, hvor Buffon blev syg og holdet dermed kun havde en enkelt keeper klar.

[img ]http://i30.tinypic.com/345d8qa.png[/img]
[img ]http://i26.tinypic.com/4ikj7a.png[/img]
[img ]http://i27.tinypic.com/2rh9yjt.png[/img]
[img ]http://i31.tinypic.com/20r20d4.png[/img]
[img ]http://i27.tinypic.com/2dkivj5.png[/img]


Med den udtagne trup har Roberto Baggio igen udeladt angriber “Pippo” Inzaghi, der dermed ser ud til at være helt ude af Baggios planer. Den aldrende angriber har været sat ud af AC Milan holdet i de sidste par kampe, og har endnu ikke scoret i sæsonen.



Titel: Sv: #10 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Fredi 04 Maj 2008, 20:57
Flot update. Det er ærgeligt med alle de skader. Ellers ser det godt ud og jeg er blevet grebet af din blog. :)


Titel: Sv: #10 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: kasperbp12 04 Maj 2008, 21:38
god gennemgang af dit hold mod ukraine og frankrig. ærgeligt med skaderne og afvisningen af nesta men hvorfor har du ikke filippo inzaghi med? ???


Titel: Sv: #10 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 05 Maj 2008, 21:12
[img ]http://i31.tinypic.com/24pki88.png[/img]

Rossi ude af kvalifikationskampene
[img ]http://i29.tinypic.com/x2t2pz.png[/img]

Det unge talent, Giuseppe Rossi, der var udset til debut er blevet skadet. Dermed misser han begge kampe.

Villarreal stjernen Giuseppe Rossi, tidligere Manchester United, var udset til debut i en af de kommende kvalifikationskampe mod Ukraine og Frankrig, men den drøm er nu udsat for offensiv spilleren.

Villarreal spilleren blev i dag skadet under træningen i sin klub, og er blevet sat på sidelinien i de næste fire uger. Det forventes at han vender tilbage til landsholdstruppen til de kampe efter Frankrig, men indtil videre er hans debut altså udsat.

”Jeg er meget skuffet. Jeg havde virkelig glædet mig til at være med på landsholdet, men så falder jeg uheldigt ned under dagens træning – og er altså nu ude i op til fire uger. Det er bittert.”

I stedet er AS Roma spilleren Alberto Aquilani er udtaget.


Titel: Sv: #11 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: -Benja- 05 Maj 2008, 22:04
Ærgerligt med de mange skader, men en rigtig lækker blog ;)


Titel: Sv: #11 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: sheriffen87 06 Maj 2008, 10:42
Jeg ved ik helt hvad det er men du fanger mig i hvert fald! Både grafisk og skriftligt...

Fed blog, og meget spændende at du kommer med så meget info om holdet. KIU  O0


Titel: Sv: #11 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 06 Maj 2008, 17:49
Man kan mærke det overalt. Stemningen. Det sitre og koger – alle er klar. Klar til den meget vigtige kvalifikationskamp mod Frankrig. Men der ulmer også en utilfredshed. En utilfredshed over at ”Pippo” Inzaghi ikke er med til en så vigtig kamp. Men lige nu er det lige meget. Lige nu gælder det de spillere som Baggio har udtaget. Så kan kritikken komme – eller forstumme – bagefter.

Der er masser af mennesker allerede selvom der er to timer til kampe. To timer til den meget vigtige kampen. Kampen, om deltagelse ved VM, mod Frankrig. Den vigtigste kamp i år. Du bevæger dig ned mod Curva Sud, hvor du i dag har fået plads. Curva Sud, der hvor dine normale rivaler står – AS Romas fans. Det er ikke fedt, men lige nu er Italien vigtigst. Vigtigere end hadet til Roma.

[float=right][img ]http://i30.tinypic.com/517eci.png[/img][/float]Du stiller dig op i køen til indgangen, men kan straks se nogle rivaliserende fans. Ikke fra Frankrig, men fra Roma. Du overvejer at gøre noget, men vælger alligevel at holde dig i ro. Der skal ikke skabes ballade i dag. Langsomt skrider køen frem, og du kommer ind på stadion. Du træder ind på tribunen, dine fødder dirre, det er ikke her du hører til. I den anden ende af stadion kan du se Frankrigs fans begynde at indtage Curva Nord – de røvhuller.

Langsomt, som en anden olding, bevæger du dig ned af tribunen. Du føler dig dårligt tilpas, men finder alligevel din plads. Ved siden af der står Franco. Du nikker bare til ham – I kender hinanden fra Curva Nord. Franco tænder en romerlys, og efterhånden følger flere med. Det er et lysinferno på Curva Sud. Du tager dit halstørklæde op for munden – du føler dig lukket inde. Lukket inde i fjendens lejr.

Spillerne kommer på banen til stor jubel – stadion sitre af spænding. To Roma spillere starter på den centrale midtbane, mens der ikke er blevet plads til Lazio spilleren Stefano Mauri. Du undre dig, men tænker ikke mere over det. I dag gælder det Italien.

På banen sætter Italien sig på spillet fra start, og allerede efter seks minutter er holdet tæt på at komme i front, da Luca Toni sender en afslutning lige forbi mål. ”Fandens” tænker du, mens du undre dig over der end ikke blev plads til Tommaso Rocchi på bænken til dagens kamp. Der er god stemning på stadion efter Italiens gode start. ”Forza Italia” råber du udover tribunen, og langsomt følger resten af tribunen med. Det runger på stadion, men pludselig dukker Thierry Henry op, som trold af æske, og sparker gæsterne i front med 1-0. Der er kun spillet en halv time, men stemningen daler hurtigt på Curva Sud, mens Curva Nord efterhånden begynder at vågne op.

”Sådan plejer det at være” tænker du ved dig selv, mens du lader tankerne glide tilbage på det seneste lokalderby mod AS Roma. Godt nok endte det i 3-2 nederlag, men på tribunen var I klart bedst. Du vågner brat af dine drømmetanker, da Thierry Henry overspurter stortalentet Giorgio Chiellini på kanten og sender bolden til en fri David Trezeguet der sikker sender franskmændene i front med 2-0. Den tidligere gode stemning bliver efterhånden afløst af buh-råb og mishagsytringer mod Baggio – samt tiljubelse af ”Pippo” som ikke er udtaget til kampen.

I sender – fortjent – drengene til pause med buh-råb efter en skidt første halvleg, der endte med føring til gæsterne på 2-0.

Noget overraskende var det et Italien hold med tre ændringer der kom på banen i anden halvleg. Perrotta(svin), [float=right](http://i27.tinypic.com/2e3zd3a.png)[/float]Quagliarella og Toni er blevet taget ud, mens Nocerino, Montolivo og Gilardino skal vise at de skal starte ind. Det viser nosser fra Baggio at tage en skuffende Toni ud, og i det hele taget at lave tre udskiftninger.

Du står stille og snakker med Franco. Han siger ”Du, vi skal sgu have stemning i anden halvleg. Vi skal vende denne kamp for drengene.” til dig, og du giver ham ret. I starter igen ”Forza Italia”, men igen afbrydes i pludselig i sangen, men denne gang på den positive måde. Stadion bryder ud i ekstatisk jubel, da Gilardino sender bolden det sidste stykke over stregen til reducering 2-1. ”Vi vinder det lort” tænker du ved dig selv.

Opbakningen brager ned mod banen nu. Tilskuerne har fået troen på det – og det samme gælder spillerne. Holdet presser på, og bliver med et kvarter igen snydt for et straffe. ”Shit, var det mon chancen” når du at tænke, inden du pludselig bryder ud i jubel da Gilardino sender bolden forbi Frey, men for tidligt, inde på stregen kommer Abidal i vejen og forhindre udligningen. Der mangler kun seks minutter nu. Tre minutter inde i overtiden fløjter dommeren af – Italien er nu kun nummer tre i gruppen. ”VM er langt borte” tænker du, mens du langsomt trasker hjemad. Skuffet. Skuffet over resultatet. Skuffet over at have stået på Curva Sud. Skuffet over alt.



Titel: Feedback
Oprettet af: Rossonero 06 Maj 2008, 18:00
En smule trist at læse, desværre. Det er skrevet ganske flot, men du fik lige gået en tand over gevind med gentagelserne + et par unødvendige småfejl. Thorøe-stilen passer heller ikke ind i din blog, som ellers havde fået en genial opbygning, mens du her kastede en lille sten på vejen. Udover det nævnte, er jeg ellevild med din blog, og dit koncept virker meget lovende. Jeg glæder mig til mere fra Italien, og ærgerligt mod franskmændende i øvrigt.

Op på hesten igen!


Titel: Sv: #12 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 06 Maj 2008, 18:05
Jeg gider ikke holde det til en bestemt stil her, overhovedet - skrev jo også den update om "meningerne er mange" på en måde ala denne. Desuden ser jeg ikke dette som Thorøe-stilen. Jo billederne, men ellers ikke. Det er slet ikke på samme måde. Men kan godt være gentagelserne er for meget, selvom jeg godt selv kan lide updaten.

Men igen - jeg prøver noget forskelligt af her, jeg kan jo alligevel ikke vinde noget, så det gælder om at prøve ting af i denne måned. Jeg vil ikke fortsætte denne blog efter månedens udgang, da det jo er landshold.

Så igen - prøver nogle forskellige ting af, og der kan også godt komme flere ændringer i løbet af måneden :) .. Nu var dette en prøve, mediestilen har jeg kørt før.. Hjemmesiden kommer - formentlig - ikke, altså den hvor det hele laves som grafik. Men om der kommer nogle nye måder - det ved jeg ikke. Men dette er eksperimenternes måned for mig :)

Men tak for kommentaren


Titel: Sv: #12 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Rooland 06 Maj 2008, 18:11
Fremragende update  :o Det var synd med Franrkig resultatet, men du kan vel stadig nå EM, hvis du vinder resten af dine kampe ?

Bliver alle de kval. og slutrunde kampe lavet i lignende updates? :)

Edit : Okay, du ekspimenterer med det, men håber der kommer flere af den slags upates :)


Titel: Sv: #12 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Cencur 06 Maj 2008, 19:16
Jeg synes, modsat Rosso, at du virkelig har styr på den fansfortæller stil som din sidste update var skrevet i, og det er rigtig fedt at sådan en stor kamp bliver fortalt på den måde! Glæder mig til at følge en varieret blog fremover :) Klasse Spurs.


Titel: Sv: #12 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 06 Maj 2008, 20:37
Tak for de to sidste kommentare - godt at se der også er nogen der kan lide det :D

Men er også rart at hører fra folk som ikke mener det er min forcé :)

Og der er et par slåfejl kan jeg se, og nogle gange hvor jeg får sat en endelse på - i hvert fald én gang ;D


Titel: Sv: #12 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Suicide 06 Maj 2008, 20:58
Okay John, mit sidste indlæg i denne blog var lidt ironisk, hvilket jeg ogås håber fremgår. Altså at jeg syntes at din blog er god osv.

Men helt ærligt, din sidste update var der utrolig mange fejl i. Stilen er fin, men lignede ikke at du havde gennemlæst den inden du postede.


Titel: Sv: #12 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 06 Maj 2008, 21:02
Jeg havde ikke gennemlæst den ordentligt i hvert fald - skal vi ikke bare sige det ;)

Det var ikke helt godt, og skal nok gennemlæse det bedre næste gang :D


Titel: Sv: #12 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Zulue 06 Maj 2008, 21:06
Til dels enig med Rosso - en masse småfejl, ALT for meget noise på dine billeder (+ de ligner Thorøes), skriftligt er det lige et niveau under, hvad en fortællende stil, imo, skal være og jeg mener at du egner dig mange gange bedre til at lave små, korte updates som du så fint har gjort i dine tidligere updates.

Hver sin smag, men hvis du fortsætter sådan hopper jeg nok desværre af vognen. :)


Titel: Sv: #12 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: ManUtd83 06 Maj 2008, 21:11
Lige lidt andet du skal arbejde på - nutids-R. Det er virkelig ulideligt for mig at se en fejl i det :) allerede i den tredje af de korte linjer i din seneste update kommer der en fejl 'sitre'

Lagde også mærke til det i din anden blog.


Titel: Sv: #12 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 12 Maj 2008, 12:44
min computer har været gået ned, hvorfor kampen mod Frankrig skal spilles om. Der kommer bare et resultat sammen med Ukraine kampen.. Håber stadig I følger med, og jeg vil starte spillet lidt op igen nu :D


Titel: Sv: #12 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 12 Maj 2008, 15:19
[img ]http://i31.tinypic.com/24pki88.png[/img]
Fire point i to kampe

[img ]http://i27.tinypic.com/mk7hw0.png[/img]

Det lykkedes for Roberto Baggio at sikre sig fire point i sine første to landskampe. Francesco Totti smidt ud mod Frankrig i en kedelig kamp.

To vigtige kampe er netop overstået i EM kvalifikations gruppe B, hvor Italien har spillet mod Frankrig og Ukraine. Første kamp stod mod de franske favoritter, der har været stærkt spillende i årets kvalifikation og ser ud til at køre førstepladsen hjem i hus.

På Olimpico i Rom tørnede de to gruppefavoritter sammen, men det blev ikke den kamp som mange havde glædet sig til, i stedet blev det en fuser af rang, da holdene ikke rigtig ville noget, og derfor endte kampen i en pointdeling - og uden scoringer. 0-0.

I Ukraine var det vigtigt for Italien at få tre point, men selvom holdet pressede på igennem store dele af kampen, så det længe ud til at de måtte rejse fra Ukraine med kun et enkelt point. Men i slutminutterne lykkedes det for Alessandro Del Piero at sparke sejrsmålet i kassen. Del Piero var med i stedet for en karantæneramt Francesco Totti der blev udvist ti minutter før tid mod Frankrig..



Titel: Sv: #13 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: Cencur 14 Maj 2008, 14:12
Kedelig kamp imod Frankrig og en forventet sejr imod Ukraine. Sådan skal det være :)

En mindre pause pga. vejret?


Titel: Sv: #13 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 16 Maj 2008, 22:23
Får ikke spillet så meget FM for tiden, derfor der ikke rigtig kommer nogle updates! Lysten er ikke den største, om det er landsholdsspillet - eller det er generelt. Det kan jeg ikke rigtig finde ud af :)


Titel: Sv: #13 Squadra Azzuri - Catenaccio er fortid
Oprettet af: N17 01 Jun 2008, 01:22
tak for en god blogkonkurrecen - jeg forventer helt sikket at vinde. Jeg lavede godt nok kun 13 updates, men de var alle klasse, og det må være nok....

Men husk at tjekke
We are Tottenham, from The Lane (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=13470.0)

En blog der var igang inden konkurrencens start, og en blog som jeg virkelig holder af.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010