FmFreaks

FmFreaks.dk => Blogkonkurrence FM2008 => Emne startet af: Jharn 01 Maj 2008, 00:02



Titel: #7 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
Oprettet af: Jharn 01 Maj 2008, 00:02
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/rioave500.jpg[/img]




Rio Ave Futebol Clube - En lille klub fra en lille by i det nordlige Portugal. En klub der aldrig har vundet andet end sekundære portugisiske turneringer. En enkelt gang har klubben været i pokalfinalen, hvor man tabte til FC Porto. Det er dog over 20 år siden, og klubben tørster efter en titel af betydning.



Brian Laudrup ansat i portugisisk klub  [float=right][img ]http://www.laudrup-hogh-pro-camp.dk/grafik/brian.jpg[/img][/float]
Der har været mange spekulationer omkring Brian Laudrup, og hans fremtidige karrierevalg. I et par år har han brilleret i TV3's Champions League-studie, og egentlig var al trænersnak lagt på hylden. I aftes tog sagen så en voldsom drejning, da en lille portugisisk klub fra landets næstbedste række med navn Rio Ave, meddelte på deres hjemmeside, at de havde ansat Brian Laudrup som cheftræner.

Et noget overraskende klubvalg, men der er en grund til, at Laudrup ikke starter sin trænerkarriere i et land, hvor han har et stort navn.

"Rio Ave er en klub med store ambitioner, og derfor passer den godt til mig. Samtidig går ansættelsen hånd i hånd med mine og min kones planer. Vi havde nemlig planlagt at flytte til syden, hvilket så passede perfekt ind. Samtidig med det så tror jeg, at det er godt for mig at komme lidt væk fra mediernes søgelys. Jeg kan knapt forestille mig den massive medieopmærksomhed jeg ville få 24/7 hjemme i Danmark," sagde Brian Laudrup til Rio Aves hjemmeside.

Rio Ave skriver samtidig på deres hjemmeside, at man ikke kan forvente, at Laudrup bliver i klubben i lang tid, da han selv har meldt ud, at Rio Ave vil blive et springbræt til en større klub.


Titel: Sv: Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
Oprettet af: Tietze 01 Maj 2008, 00:05
GENIALT!


Titel: Sv: Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
Oprettet af: sheriffen87 01 Maj 2008, 00:07
God start, jeg vil prøve at følge med :)


Titel: Sv: Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
Oprettet af: Fitzpatrick 01 Maj 2008, 00:20
Fin start og godt sprog.. Opsætningen og stilen er ikke lige min kop te, da du ikke sætter dine udemærkede skriveevner i højsædet :)


Titel: Sv: Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
Oprettet af: Dusty78DK 01 Maj 2008, 00:31
En meget spændende vinkel. Jeg skal nok følge med!


Titel: Sv: #2 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
Oprettet af: Jharn 01 Maj 2008, 11:17
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/rioave500.jpg[/img]




Truppen - Transfers - Træningskampe samt Ligacup - Forventninger



[float=right][img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Truppen.jpg[/img][/float]
Ekstra Bladet fortæller - Sådan ser holdet ud

Målmændene i Brian Laudrups Rio Ave-trup er stærke. Det forventes, at spanske Mora kommer til at varme bænken, mens Marcio Paiva skal vogte buret.


Rio Ave har et tyndt besat forsvar. Der er kun to backs i hele førsteholdstruppen, og derfor forventes det, at Laudrup henter forstærkninger ind til de positioner. I centerforsvaret er der fire spillere med nogenlunde samme niveau. Man skal holde ekstra godt øje med unge Fabio Faria, der er udråbt som et af Portugals største forsvarstalenter.


Den centralemidtbane er pænt besat af stærke, rutinerede folk, mens fløjene er tyndt besat. Også her skal Laudrup ud og hente ind.


Angrebet er godt besat. Keita og Henrique er de to bedste, mens Ronaldo og Ademar er et eller to niveauer under.


"Det er en glimrende trup, hvor der er en god blanding af unge, eventyrlystne spillere og bundrutinerede kæmper. Selvfølgelig skal vi ud og hente en spiller eller to, da vi som minimum skal have to spillere per position," udtaler Laudrup til Ekstra Bladet.

"Med hensyn til taktiken, så er mit mål, at vi skal spille en offensiv 4-2-3-1."










Indkøb - Laudrup henter ung brasilianer
Brian Laudrup har i sin første måned i klubben hentet en enkelt spiller. Det drejer sig om 20-årige Diego (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RioAveSpiller.jpg), der kan spille alle pladser på den offensive midtbane, og kan tilmed spille helt på toppen.

"Vi har fået en glimrende spiller i Diego. Han var lejet ud til klubben i 05/06, så han kender til det hele, og vil derfor have let ved at falde til. Han er lynhurtig, og vi forventer, at han bliver fast mand i startopstillingen," vurderer Laudrup.

Det rygtes, at Laudrup ikke er færdig på transfermarkedet. Han har dog holdt kortene tæt ind til hånden, så vi har ingen idé om eventuelle nye navne.



[float=left][img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RioAveKampe.jpg[/img][/float]
Gode præstationer - Tidligt Ligacupexit
Fremragende offensivt spil prydede træningskampene, hvor man lavede tolv mål i fem kampe. De mest fremtrædende spillere var uden tvivl Niquinha og Livramento


I Ligacup-kampen mod Estoril havde Rio Ave fortjent meget bedre. Man kom foran tidligt i kampen, og brændte et straffe kort før pausen. Rio Ave fortsatte, trods deres føring, at ligge et massivt pres på Estoril. Ind ville bolden dog ikke, og Estoril fik udlignet få minutter før tid.
I den portugisiske Ligacup er der ikke noget med forlænget spilletid, så kampen gik direkte ud i straffesparkskonkurrence. Her var det Estoril, der trak det længste strå, da de scorede på fire straffer, mens Rio Ave kun fik to bolde i kassen.



Laudrup: Vi skal op!
Det eneste der tæller for Brian Laudrup og Co. er oprykning! Holdet er favoritter, og dermed vil alt andet end en første- eller andenplads være en skuffelse.

"Vi skal op. Der er ikke så meget der. Vi har truppen til det, og jeg er overbevist om, at vi klarer den," lyder det fra ambitiøse Laudrup.

Rio Ave har to ligakampe i augustmåned. To kampe som Rio Ave uden større anstrengelser burde vinde.

"Det er to modstandere, der er seedet som henholdsvist nummer 9 og 12, så jeg forventer to sejre," udtaler Laudrup her en uge før ligastart.

[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Start.jpg[/img]


Titel: Sv: #2Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
Oprettet af: sheriffen87 01 Maj 2008, 11:21
flot...Diego ser spændende ud, og så har træningskampene vist at du ka lave mål jo  O0


Titel: Sv: #2 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
Oprettet af: Moltke 01 Maj 2008, 17:24
Jeg synes din start er meget god, du har stillet det hele meget flot op og det er meget overskueligt. I øvrigt også et meget spændende klubvalg og vinkel(som tidligere er blevet nævnt). Jeg vil i hvert fald følge med...


Titel: Sv: #3 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
Oprettet af: Jharn 02 Maj 2008, 14:33
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/rioave500.jpg[/img]




Ligakampe - Transfer -  Super Cup Finalen



Blandet start for Rio Ave
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RioAveNyKampe.jpg[/img]
Brian Laudrup og hans hold fik en dårlig start på ligaen, og var kun heldige med at få det ene point i den første kamp mod Olhanense. Det var nemlig gæsterne, der kom bedst fra start, da Guga bragte dem foran efter en lille times spil. Rio Ave fik først udlignet i det 85. minut, hvor indskiftede Chidi fik bolden ind bag Olhanense-keeperen.

Anderledes bedre gik det i kampen på udebane mod Vizela. Allerede efter tre minutter bragte Livramento Rio Ave foran, og efter en times spil slog Andre Vilas Boas sejren fast med en 2-0 scoring. Emerson Gaina fra Vizela fik reduceret efter 95 minutters spil, men her var det altså få sent at få sat en udlignende scoring i kassen.


Ligastillingen (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RioAveNyStilling.jpg)
Spillerstatistiker (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RioAveNySpillerStat.jpg)
Kampe i september (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RioAveNyNsteKampe.jpg)


[float=right][img ]http://www.tribuneindia.com/2001/20011208/sp1.jpg[/img][/float]
Rio Ave henter rutineret svensker
Tilgang nummer to er blevet en realitet. Brian Laudrup har hentet svenskeren Magnus Svensson (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RioAveNySpiller.jpg) til Rio Ave. Den 38-årige svensker er købt ind som en spiller, der skal give noget bredde i forsvaret.

"Jeg husker tydeligt, da Magnus spillede i Brøndby, og der kæmpede han røven ud af bukserne hver eneste gang. Jeg glæder mig meget til at se ham i aktion for Rio Ave. Han er, trods sin alder, virkelig en klassespiller," fortæller Brian Laudrup til Ekstra Bladet.

Svenssons kontrakt med Rio Ave udløber til sommer.

I øvrigt har Magnus Svensson spillet 32 kampe og lavet to mål for det svenske landshold.


Sporting henter årets første titel
Sporting og FC Porto mødtes i den portugisiske Super Cup, og her var det Sporting, der løb med sejren. Målet blev sat ind af angriberen Liédson efter en times spil.

Det var sjette gang, at Sporting vandt Super Cuppen.


Titel: Sv: #4 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
Oprettet af: Jharn 02 Maj 2008, 22:47
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/rioave500.jpg[/img]




Ligakampe - Interview - Månedens spiller



Rio Ave stadig uden nederlag
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RioAveKampe-1.jpg[/img]
Rio Ave startede september med en hjemmekamp mod Aves. Rio Ave regnede stærkt med en sejr, men kom efter en halv times spil på andre tanker. Forsvarsspilleren Rogerio Matias lavede nemlig et yderst klodset selvmål. Dermed gik Rio Ave i offensive, men bl.a. brændte angriberen Keita et hav af chancer. Udligningen faldt først efter pausen. Det var Livramento, der stod for scoringen.

Oprykkerne Freamunde var klart undertippede før kampen mod Rio Ave. Laudrups tropper kom også allerede foran efter to minutter ved Bruno Mendes. Man forventede, at Rio Ave-toget ville køre derudaf, men der blev ikke scoret ydeligere før Freamundes Raviola sendte bolden ind bag Marcio Paiva med bare to minutter tilbage af kampen.

Så gjaldt det Beira-Mar, der før sæsonen var regnet som en af de helt store oprykningskandidater. De havde dog bare hentet ét enkelt point efter de første fire kampe, og lagde også dårligt ud i denne kamp. Efter bare fem minutter slap Rio Ave-fløjen Diego igennem, men sendte sin afslutning på overliggeren trods frit mål. Kampens første scoring faldt først efter 47 minutter, hvor Beira-Mars Ramalho lavede selvmål. Det kriseramte hold fik dog udlignet kort efter ved Emerson. Det lignede endnu en 1-1-kamp for Rio Ave, men med et enkelt minut tilbage fik de tilkendt et straffespark, som den formstærke Livramento scorede på, og sikrede Rio Ave tre point.

Trofense burde være klasser under Rio Ave, men allerede efter otte minutter bragte Pinheiro den lille klub foran. To scoringer af Keita gav dog Rio Ave sejren. Scoringer faldt i henholdvist det 34. og 45. minut.


Ligastillingen (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RioAveStilling.jpg)
Spillerstatistiker (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RioAveSpillerStat.jpg)
Kampe i oktober (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RioAveKampe1.jpg)



Laudrup tager ordet [float=right][img ]http://newsimg.bbc.co.uk/media/images/41014000/jpg/_41014738_brianlaudrup203.jpg[/img][/float]
"Vores spil har slet ikke været overbevisende, selvom vi ligger godt i tabellen. Vi brænder lidt for mange chancer, og jeg savner en 'goalgetter' på holdet. Keita har lavet to mål, hvilket ikke er skidt. Jeg håber dog, at han i den kommende tid vil være lidt mere effektiv," forklarer 38-årige Brian Laudrup, og fortsætter:

"I næste måned møder vi ligaens nummer et og to. Dermed er det en sindssyg vigtig måned, og vi kan med to sejre tage et meget lille skridt mod oprykningen. To sejre ville være intet mindre end fantastisk, mens to nederlag muligvis ville kunne smadre vores chancer."


Rio Ave-spiller henter pris
Midtbanekreatøren Livramento (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RioAveLivramento.jpg) er blevet kåret til septembers bedste spiller i den næstbedste portugisiske fodboldrække. I septembers fire kampe har Livramento lavet to mål, en assist samt modtaget to kåringer som 'Man of The Match'.

Det var en stolt Livramente, som udtalte sig til Ekstra Bladet.

"Jeg føler mig godt tilpas her i Rio Ave. Laudrups system passer mig perfekt, og det giver mig plads til at udfolde mig. Jeg håber at denne positive udvikling fortsætter," siger Livramento, der kun har kontrakt med Rio Ave indtil sommer.


Titel: Sv: #4 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
Oprettet af: Moltke 02 Maj 2008, 23:12
Det ser jo meget fint ud. Glæder mig til næste update


Titel: Sv: #5 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
Oprettet af: Jharn 03 Maj 2008, 14:10
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/rioave500.jpg[/img]




Ligakampe - Lodtrækning - Landsholdssnak



Rio Ave led første nederlag i skidt måned
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RioAveKampe-2.jpg[/img]

Hjemmekampen mod Portimonense skulle Rio Ave have vundet. De grønblusede kom foran efter 24 minutter ved den storspillende Livramento - En føring, der hold indtil kampens 60. minut, hvor forsvarsspilleren Bruno Mendes så lavede selvmål. Man kan vel godt sige, at Rio Ave i denne kamp tabte to point.

Angriberen Keita og førstemålmanden Marcio Paiva var til kampen mod Varzim begge ude med skader. Det så dog ikke udtil at påvirke de øvrige Rio Ave-spillere, der spillede en flot kamp. Diego, der var sat op som angriber, brændte dog et par vigtige chancer, og i stedet for det Varzims Jean Paulista, der scorede kampens enlige mål.


Ligastillingen (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RioAveStilling-1.jpg)
Spillerstatistiker (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RioAveSpillerstat-1.jpg)
Kampe i november (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RioAveKampe1-1.jpg)



Rio Ave trækker overkommelig modstander.
Rio Ave møder den lille 'non-league'-klub Pontassolense i den portugisiske pokalturnerings tredje runde. Kampen spilles den 18. november på Rio Aves hjemmebane, Estádio do Rio Ave FC.

"Vi satser ikke det store på pokalturneringen i første omgang. Vi tager en enkelt kamp af gangen, og skulle vi ryge ud tidligt, er det ikke en katastrofe, da vi først og fremmest fokuserer på ligaen," sagde Laudrup til Ekstra Bladets rapporter.







[float=left](http://www.1uptravel.com/flags/images/po-smflag.gif)[/float]
Stortalent får landsholdsdebut
Et af Portugals helt store forsvarstalenter, Fabio Faria (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RioAveSpiller-1.jpg), har spillet sin første kamp på Portugals U19-landshold. Faria spillede hele kampen mod Letland. En kamp som Portugal vandt med 4-0.

"At trække i landsholdstrøjen er det største, du kan opnå som fodboldspiller. Jeg håber, at jeg fortsætter min udvikling, så jeg en dag kan spille på A-landsholdet med alle de store stjerner," lød det fra en begejstret Faria.

Faria forlængede i øvrigt sin kontrakt tilbage i september. Den nye aftale gælder frem til afslutningen på sæsonen 2011/2012.


Titel: Sv: #5 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
Oprettet af: Jharn 06 Maj 2008, 11:39
Jeg beklager, at der ikke har været en update i noget tid, men jeg kan garantere, at der kommer en ind i aften!


Titel: Sv: #5 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
Oprettet af: sheriffen87 06 Maj 2008, 11:41
Citat af: Jharn 06 Maj 2008, 11:39
Jeg beklager, at der ikke har været en update i noget tid, men jeg kan garantere, at der kommer en ind i aften!


Tak!  :t:

Sad for lidt siden og læste med og du gør jo et flot stykke arbejde så lad os da høre noget mere fra Portugal  O0


Titel: Sv: #5 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
Oprettet af: Dusty78DK 06 Maj 2008, 13:56
Citat af: sheriffen87 06 Maj 2008, 11:41
Sad for lidt siden og læste med og du gør jo et flot stykke arbejde så lad os da høre noget mere fra Portugal  O0

Er meget enig, den her blog er meget lovende, men er ikke for alvor kommet i gang endnu



Titel: Sv: #6 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
Oprettet af: Jharn 06 Maj 2008, 22:14
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/rioave500.jpg[/img]




Ligakampe + Pokalkamp - Lodtrækning - Laudrup taler ud om drømme



Kanonkamp redder forfærdelig måned
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RiioAveKampe.jpg[/img]
En uhyre ringe indsats i udekampen mod Fatima gjorde, at Rio Ave tabte endnu tre point i [float=right][img ]http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/C0471E4A-8738-48D2-902E-E47557DB8352/200986/ec8320b7a2aa42199cee9e5832ea4c2d_400.jpg[/img][/float]oprykningskampen. Trods utallige Rio Ave-chancer var det Fatima, der to minutter efter pausen kom foran. Joao Fonseca afgjorde kampen efter en times spil, hvor han gjorde det til 2-0 efter en pragtafslutning fra kanten af feltet.

Kampen mod Feirense blev noget af en gyser. Hjemmeholdet kom foran efter 25 minutter ved en scoring af Guima, men Rio Ave fik udlignet kort før pausen, da Keita flot udplacerede hjemmeholdets målmand. Kort ind i anden halvleg fik Feirense så tilkendt et straffespark, som Caico scorede på, og bare få minutter efter den scoring, satte Guima så sin anden scoring i kassen. Rio Ave fik dog ét enkelt minut senere reduceret, da Délson sparkede bolden ind fra distancen. Derefter pressede Rio Ave kraftigt på, men fik ikke en scoring ud af det. Det tredje nederlag i træk var en realitet.

Så gjaldt det pokalturneringen, hvor 'non-league-holdet' Pontassolense ventede. Rio Ave stillede op med et rent reservehold, men formåede alligevel at hive en sikker sejr hjem. Begge målene blev scoret af den rutinerede fløj Evandro i det 12. og 34. minut.

Kampen mod ligaens absolute tophold Gil Vicente skulle vindes, hvis Rio Ave skulle holde liv i oprykningsdrømmene. Det var også et veloplagt Rio Ave-mandskab, som Laudrup havde sendt på banen. Diego bragte Rio Ave foran efter 39 minutter, og efter 71 minutter loppede Livramento elegant bolden over Gil Vicente-keeperen. 3-0 blev det ved angriberen Keita, der flot headede et indlæg fra Diego i kassen.



Ligastillingen (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RiioAveStilling.jpg)
Spillerstatistiker (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RiioAveSpillerStat.jpg)
Kampe i december (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RiioAveKampe1.jpg)



Rio Ave igen heldige med lodtrækning
Rio Ave skal op mod endnu et 'non league-hold' i pokalturneringen. Der er nemlig blevet foretaget lodtrækning til pokalturneringens fjerde runde, en runde hvor den bedste ligas hold indtræder. Rio Ave slap dog for de bedste hold, da Laudrup og Co. blev trukket sammen med Sp. Covilha.

Kampen spilles den niende december på Estádio do Rio Ave FC.


Laudrup vil tilbage til gamle klubber [float=right][img ]http://newsimg.bbc.co.uk/media/images/39389000/jpg/_39389217_brianlaudrup203b.jpg[/img][/float]
I sin tid som spiller, var Brian Laudrup drivkraften i klubber som Ajax Amsterdam, Glasgow Rangers, Bayern München - Ja man kan blive ved. Den tidligere topspiller drømmer om, at han en dag kan vende tilbage til de mange klubber, denne gang som træner.

"Det ville være stort, hvis jeg kunne lede en klub, som jeg tidligere har spillet for. Jeg har stadig en rigtig god kontakt med Rangers og Chelsea, så jeg håber da, at jeg en dag kan sidde på trænerbænken deroppe."

Det er ingen hemmelighed, at Laudrup ikke bliver i Rio Ave til evig tid. Dog er det uvist, hvor stort hans næste skridt skal være, og hvornår skridtet skal tages.

"Jeg ved endnu ikke, hvornår jeg forlader Rio Ave. Jeg har kontrakt til 2009 - En kontrakt som jeg har planer om at opfylde. Derefter ved jeg ikke hvad, der sker."


Titel: Sv: #7 Laudrups eventyr - Rio Ave Futebol Clube
Oprettet af: Jharn 07 Maj 2008, 15:24
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/rioave500.jpg[/img]




Ligakampe + Pokalkamp - Lodtrækning - Transfer - Liganyt


Rio Ave viser glimt af genialitet
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RrioAveKampe.jpg[/img]
Rio Ave sprudlede i første halvleg mod Estoril. Dog kom der kun et enkelt mål ud af det, da Keita efter 21 minutter scorede efter et flot gennemspillet angreb. Anden halvleg tilhørte til gengæld Estoril. Efter 50 minutter fik de udlignet ved Junior Bahia. Udeholdet kunne godt have snuppet sejren, men en god præstation af Marcio Paiva i Rio Ave-målet gav Laudrups mandskab det ene point.

Sp. Covilha var modstanderen i fjerde runde af pokalturneringen. Rio Aves startopstilling bestod stort set kun af reservespillere, men det fik ingen negativ effekt. Efter 20 minutter bragte Evandro Rio Ave foran, mens André Vilas Boas kort før pausen gjorde det til 2-0. Evandro var igen på pletten, da han små ti minutter inde i anden halvleg scorede kampens sidste mål.

Det var Penafiel, der havde bukserne på i kampen mod Rio Ave. Penafiel kom foran efter 38 minutter, men kun få minutter efter fik André Vilas Boas udlignet. Efter en times spil kom hjemmeholdet så foran igen, men endnu en gang fik Rio Ave udlignet. Denne gang var det den indskiftede angriber Ademar, der scorede sit første sæsonmål.

Santa Clara havde ikke meget at byde på, da de var på besøg på Estadio do Rio Ave FC. Trods et massivt Rio Ave-pres i første halvleg formåede de først at komme foran efter 54 minutter, hvor Keita scorede. Få minutter efter den scoring sikrede Diego sejren med en 2-0-scoring. Et enkelt minut efter den afgørende scoring fik Santa Claras Jorge Humberto rødt kort efter en voldsom tackling på Livramento.

Ligastillingen (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RrioAveStilling.jpg)
Spillerstatistiker (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RrioAveSpillerstat.jpg)
Kampe i januar (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RrioAveKampe1.jpg)



Rio Ave trækker endnu et 'non league'-mandskab
I både tredje- og fjerde runde har Rio Ave mødt 'non league'-hold, og det skal de nu også i femte runde. Rio Ave blev nemlig trukket sammen med Ribeira Brava. Kampen spilles den 20. januar på Estadio do Rio Ave FC.

"Man kan godt sige, at vi har været heldige med vores lodtrækninger i pokalturneringen. Dog vil det glæde mig, hvis vi på et tidspunkt ville trække et af de store hold fra den bedste liga. Det vil være sundt for os at prøve kræfter med de helt store," siger Laudrup om lodtrækningen.


[float=right][img ]http://www.danubio.org.uy/imagenes/2_ch.jpg[/img][/float]
Landsholdsspiller på prøve i Rio Ave
Den uruguayske landsholdsspiller Horacio Peralta (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/RrioAveNyspiller.jpg) skal på et prøveophold i Rio Ave. Peralta, der har været klubløs gennem hele sæsonen er en 25-årig offensiv-spiller, og har bl.a. spillet i Serie A-klubberne Inter og Cagliari.

"Jeg håber på, at jeg kan tilspille mig en kontrakt i Rio Ave. Det er bestemt ikke sjovt at være klubløs, så jeg håber meget på, at jeg igen kan få en hverdag til at køre," siger Peralta ifølge portugisiske medier.

Prøveopholdet starter den 1. januar og slutter den 7. Derefter vil Brian Laudrup vurdere, om Peralta har nok klasse til at blive tilbudt en kontrakt.







Første trænerfyring i Liga Vitalis
Beira-Mar har efter en skandaløs sæsonstart fyret træneren Regorio Goncalves. Goncalves blev fyret, da holdet havde spillet 13 kampe. Her lå man til nedrykning, og havde kun skrabet 12 point sammen, hvilket er rigtig skidt, når man før sæsonen var udråbt som en af de helt store oprykningskandidater.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010