FmFreaks

Starten på noget stort
[float=right][img ]http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/asdasd.jpg[/img][/float]
“Stadio Giglio, Reggina Emilia”, råber buschaufføren endelig. Jeg rejser mig fra mit sæde og stiger ud af bussen. Derefter begynder jeg min gang mod klubben A.C. Reggiana 1919's mødelokale. Mødelokalet, som er placeret i nogle bygninger til højre for stadionet Stadio Giglio, som selvfølgelig tilhører klubben A.C. Reggiana 1919. Netop denne klub, er hvor jeg søger job som 1. holdstræner til den nye sæson. Derfor min tilstedeværelse her i dag. Da busserne først kører én gang i timen, er jeg allerede ved mødelokalet en halv time før jobsamtalen. Dette giver mig dog mulighed for at læse mine papirer, som jeg har printet ned fra nettet, igennem. På mine papirer står bl.a.: ”Associazione Calcio Reggiana 1919 blev grundlagt i 1919. Italiens fineste række, Serie A, blev sidst besøgt af A.C. Reggiana 1919 i 1997. Holdet spiller nu i Serie C2/B. Obafemi Martins har bl.a., mens han var ungdomsspiller, spillet i klubben. Af nævneværdige forrige trænere er der Carlo Ancelotti, som i dag træner Serie A klubben A.C. Milan.” Måske uvigtige ting i manges øjne, men jeg måtte simpelthen vide alt om klubben, da dette trænerjob, var mit sidste forsøg på at få job her i Italien. Her i Italien, havde jeg allerede præsteret at føre et par hold fra Eccellenza frem til mindre overraskelser, men alligevel stod jeg nu uden job. Min erfaring indenfor italiensk fodbold og så selvfølgelig min nye viden om klubben, håbede jeg dog ville skaffe mig rollen som 1. holdstræner.

[float=left][img ]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/1/13/AC_Reggiana_1919_logo.gif[/img][/float]”Du må være Christian Hallas. Ikke?” lød en stemme pludselig. Jeg rejste mig og svarede: ”Jo, det er mig”, hvorefter han vinkede mig ind til mødelokalet. Ordet stilhed dækker ikke det, som jeg oplevede da jeg trådte ind. En venligtudseende mand rejste sig dog, hvorefter han gik hen mod mig. Efter et håndtryk viste han mig hen til en plads, hvor jeg kunne sidde. Pladsen var overfor omtrent 10-11 stykker ”armani-mænd”, som udgjorde bestyrelsen. Den venligtudseende mand, som i øvrigt hedder Vando Veroni og er præsident for klubben, startede ud med: ”Efter din henvendelse til os, har vi aftalt dette møde, hvor du kan fremlægge, hvad du mener, du kan bidrage klubben med.” En halv times plapren fra min side blev derefter efterfulgt af: ”Ja, egentlig havde vi ikke brug for denne snak, for efter dine resultater i Eccenlenza mener vi, at du er den rette mand til jobbet. Den var dog nødvendig for at se om du havde de samme ambitioner som os” Jeg skrev under på en kontrakt for et halvt år. En lettelse er det, at jeg nu kan blive boende i Italien. Hvordan det senere vil gå må tiden vise. I morgen skal jeg hvert fald til pressemøde for at kan blive præsenteret som ny træner, og efterfølgende, skal jeg sætte mig ned med bestyrelsen og snakke om mine og deres mål. Nu må vi se hvordan det går.

Fremragende. Rigtig, rigtig flot skrevet - jeg var fanget fra start til slut. Lover godt :)

Helt sikkert Hallas. Fedt med en Jeg-fortæller blog og stort at du lige for det med Martins med. Held og lykke!

Tak til jer begge :)

Nogen der vil lave et banner så PM mig :)

Et pres fra medierne
[float=right][img ]http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Press.png[/img][/float]
En mand vinker mig hen. Jeg går, med tanken om hvad der nu skal ske, langsomt hen mod døren. Tanken siger mig, at jeg skal blive mødt af en masse journalister, men da jeg træder ind af døren, bliver jeg alligevel overrasket. En storm af blitze bliver skudt af mod mig i samme sekund som manden åbner døren. Afskudt af de omkring halvtreds trippende journaltister i presserummet. Presserummet, hvor jeg selv og klubben, skal præsentere mig som ny træner for A.C. Reggiana. [float=left][img ]http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Unavngivet-3.png[/img][/float]Til højre sidder de vidst nok største ansigter i bestyrelsen, og i midten står en stol, hvori jeg tror skal sidde. Med hurtige skridt, begiver jeg op til pressebordet, og sætter mig i stolen. Med undrende blikke kigger bestyrelsen på mig. Selv aner jeg ingen mistanke om, hvorfor de kigger undrende på mig. Vando Veroni kommer ind af døren. Derefter går han op til min stol, og mit indtryk fra igår bliver her helt forvrænget. Den ellers venligtudseende mand, viser sig som en sand traditionstro italiener, for det er åbenbart hans stol. Et vredt udtryk i hans ansigt fortæller mig, at det er nu jeg skal skride over til en anden plads, ellers skal dette pressemøde nok hurtigt få en afslutning. Hurtigt skynder jeg mig over til en af yderpladserne. En uheldig start på min nye tilværelse i klubben, og pressen må kunne se at jeg bliver en smule rød i hovedet. Blitzene fra deres kameraer bliver hvert fald skudt af sted med færre intervaller end før. Efter en tids snak om, hvorfor klubben har valgt at skrive kontrakt med mig, får journalisterne mulighed for at stille spørgsmål. De ligger ikke stille ud. Første spørgsmål, som er det jeg husker bedst, lyder således: ”Du er uerfaren, og du har kun boet i landet i et halvt år. Efter min mening er du et helt forkert valg, men alligevel vil jeg gerne høre, hvad du mener du kan bidrage klubben med?” Selv mener jeg, at jeg forsvarer mig mod det hårde pres godt, selvom jeg dog følte mig en del overfuset. Noget jeg finder mærkeligt er dog, at hverken præsidenten eller bestyrelsen ingen hård respons får. Det er jo dem der har skrevet kontrakt med mig. Åbenbart er JEG pressens nye boksebold. 

Hvad gør jeg forkert, og hvad jeg gør jeg rigtigt?

Du skriver jo ganske fint, og opsætningen fejler heller ikke noget. Rent grafisk er det ikke noget at juble over, da jeg mener, du kan finde bedre billeder end dem fremstillet.

Fortsæt!

Tak. Jeg har lavet billeder af omgivelserne, har du en idé til hvordan billederne ellers skulle være?

Til Rosso: For at gøre bloggen bedre, kan du så ikke komme med et forslag om hvad du mener er et dårligt billede og et godt billede?

Den første træning

Her sidder jeg. På klubbens træningsanlæg. Synet er imponerende, og man kan ikke andet end at beundre denne klub. I disse sekunder føler jeg mig beæret over at være træner for dette hold.

Fra nogle bygninger ved træningsanlægget, kan jeg se trænerstaben komme gående. Før første træning, er det meningen at jeg skal have mig en snak med dem. Meget uformelt og stilfærdigt sætter vi os i en rundkreds på nogle bænke, hvor jeg skal have en hurtig briefing. Noget, som ikke ser ud til at falde i god jord hos trænerstaben. De havde nok foretrukket at sidde i et lukket rum. [float=right][img ]http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/trning-1.png[/img][/float]”Jeg er træner, og jeg bestemmer”, er min forklaring på, hvorfor vi skal sidde herude. Det er tydeligt, at de ikke har den store respekt for mig, men det skal jeg hurtigt få vendt på. Efter den korte briefing, ved jeg hvilke spillere, jeg skal holde øje med.

Netop da vi er færdige, kommer spillerne. Klokken er præcis 10, og da de kommer holder jeg en kort tale. I talen fortæller jeg bl.a., at jeg efter en uge vil dele dem op i et første- og andethold, så det er nu de skal brillere. Ikke sagt, at spillere, som ikke kommer i startopstillingen ikke kan kæmpe sig ind via gode præstationer for andetholdet og til træning. Her den første uge, har jeg bestemt mig for at stå lidt i baggrunden, men jeg har fortalt trænerstaben, at de, via forskellige træningsøvelser, skal vise mig spillernes individuelle færdigheder.

Da træningen er ovre, står jeg tilbage med blandede følelser. De to lejesvende fra Treviso Marco Mallus og Anderson har allerede udmærket sig positivt, mens jeg andre positioner på banen, er sikker på, at vi mangler bredde og talent. Derfor har jeg bedt klubbens to talentspejdere, Franco Iori og William Pinetti, om at møde op på mit kontor her om 45 minutters tid.

Ny update. Jeres meninger?

Ingen der har noget konstruktiv kritik, som kan forbedre denne blog? Hvad gør jeg skidt, hvad gør jeg godt?

Rigtig fed blog Hallas. Elsker når en blog bliver skrevet i Jeg-fortæller, som jeg også har nævnt før. Synes dog, modsat Rossonero, at dine billeder passer godt ind. Som læser kan jeg mærke at vi har at gøre med en lidt mindre klub grundet billederne. Forsæt det gode arbejde - jeg glæder mig til mere.

Er folk i humør til en update?

Selvfølgelig.
- Kom dog med den.

Nu hvor du spørger, så skidt da  O0

Okay, men i må lige vente lidt. Har den ikke helt klar.

Forfærdeligt
[float=right]Venskabskampene
Reggiana 2-5 Martigues
Reggiana 1-3 Atalanta
Reggiana 0-11 Brescia
Reggiana 0-4 Parma
Reggiana 0-4 Torino
Reggiana 0-3 Livorno[/float]
Her er dødstille. Ligesom de forgangne uger, er mit kontor idag dødstille. [float=left][img ]http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/kamp.png[/img][/float]Ikke én eneste lyd. Sidste træningskamp er lige overstået, og jeg kunne altså ikke vente med at tage over på mit kontor, for at skabe mig lidt overblik. Overblik over kampene, og hvor på holdet der er mangler. Venskabskampene, hvor temaet var indtjening, forløb rædselsfuldt. En kamp var mod et hold på vores niveau, mens resten var mod Serie A og B hold. Simpelthen for at styrke økonomien. Et 11-0 nederlag mod Brescia i den fjerde af vores venskabskampe er den største nedtur for mig som træner. Selvom det er et Serie B hold, bør vi kunne gøre modstand. Bare lidt. Eneste lyspunkt var mod Atalanta, hvor vi rent faktisk formåede at spille lidt bold. Den kamp jeg lige er kommet fra, var mod Torino, og sikke en omgang lort. Noget som kendetegner alle kampe pånær den førnævnte Atalanta-kamp. Nå, men min konklusion må være, at vi mangler spillere både offensivt og defensivt, og jeg har lige set på bærbaren, at der er tikket adskillige spædende navne, som jeg imorgen vil tage ud at kigge på. I overmorgen, skal jeg til et møde med bestyrelsen. Noget, som jeg er meget nervøs for.

Surt med nederlaget til Brescia. Og forresten i teksten står der 'Torino', men på dit grafik står der 'Tolino'.
- Ellers en rigtig fin update. Synes dog bare, at når det er Jeg-fortæller så kunne der godt være lidt mere fyld.

Der skal nok være med fyld på de næste updates :)

Okey det lyder jo fornemt.
- Det bliver spændende at se hva du kan udrette.

Glæder mig til at høre om mødet med bestyrelsen ;)

Nitten med nogle stave fejl i kampene.. Men ellers ser det skidt ud med resultaterne.. Håber at det vender.. KIU

EDIT: Too Slow.. Skod katte...

Hvis folk er i stemning for en update, vil jeg bestræbe mig for en inden for længe?

Tror ikke du behøver at spørge om vi vil have en update.
- Selvfølgelig vil man det, så næste gang bare smid den op. Tror mange vil syntes bloggen er ligeså god, når man for uventede updateringer.

Skriver det egentlig bare, for at kunne se hvor mange følger med.

Jeg tror helt sikkert, at der er mange som følger med, men ikke er online.
- De skal nok få din update at se, når de engang kommer.

Ser godt ud Hallas :) KIU

Et forfærdet møde
Den længe ventede dag er kommet. En dag ventet med rædsel. Specielt fordi resultaterne i venskabskampene var ringere end ringe. ”Statusmøde hos bestyrelsen” står der på min kalender, og lige nu er jeg kun få meter fra døren, hvor bestyrelsen sidder. Mit ur siger 12:59, og dermed et minut til mødet. Mine øjne er fæstnet til uret, og i samme sekund viserne viser, at klokken bliver 13, åbner døren sig. En stor bred mand vinker mig ind. Da mærker jeg en følelse i maven, og i stedet for at gå ind ad døren, spæner jeg ud mod toilettet. Døren til toilettet bliver revet op, og derefter brækker jeg mig ned i en håndvask. Jeg bliver klar over, hvor nervøs jeg er overfor bestyrelsen. Jeg sætter slipset i orden, retter på jakkesættet, og begiver mig igen mod mødet. Manden står stadig i døren, og ihærdigt vinker han mig nu ind. Jeg fuldfører min gang ind ad døren, og sætter mig i en stol for enden af et langt bord. Resten af stolene er besat af bestyrelsesmedlemmerne, som alle er klædt i sort armanitøj med dertilhørende slips. For enden sidder Vando Veroni. [float=left][img ]http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Jakkest.png[/img][/float]En mand som jeg er begyndt at frygte mere og mere. Han lægger da også hårdt ud med at sige: ”Nå, lille knægt. Hvordan synes du selv din første måned har været?” Resultaterne har ikke været for gode, og derfor vælger jeg ikke at kommentere dem. Derimod forklarer jeg, at jeg er faldet godt til, og at spillerne er utrolig imødekommende. Derefter bliver jeg mødt af en storm af klager. Klager, som bestyrelsen har fået fra trænerne. Min hjerne fortæller mig, at nu skal jeg blive sur, for jeg ved jeg ikke har behandlet trænerne dårligt. I stedet svarer jeg dog, at jeg vil prøve at gøre tingene lidt mere efter trænernes hoveder. Noget, som ser ud til at tilfredsstille bestyrelsen. De må dog ind på den ringe indsats ved venskabskampene, og til det forklarer jeg, at jeg vil hente nye spilleransigter til klubben, som både vil støtte spillet og moralen. I det vågner bestyrelsen op. Et smil breder sig på deres læber. Åbenbart står indkøb højt i deres hoveder, og vi må se om jeg kan fylde deres behov for spillerkøb. Resten af mødet, diskuterer vi mine og klubbens planer på længere sigt, og derefter får jeg lov at gå. Busturen hjem er lang, og jeg må indrømme jeg falder i søvn og vågner op langt fra mit hjem. Hjem i min seng kommer jeg dog.

Vil folk gerne have to lange updates oven i hinanden? For har en klar.

Læser folk denne blog?

Kom så med den update!!! Jeg er en læser :)

Kig forgangne side nederst ;)

Sagde du ikke 2 efter hinanden?? :)

Jo, kommer om to sekunder.

Kommenter den forgangne imens ;)

Rigtig God blog :D
Glæder mig til næste update ! ;p

Transfervinduet overstået
Restauranten er stille. Navnet på denne er Il Forno Dorato, og i disse dage, har jeg brugt lang tid på stedet. Ikke bare for at spise, men også for at få ro til at kunne fundere over ting omkring holdet. Igen i dag sidder jeg her, og denne gang er det for at fundere over det netop overståede transfervindue.

Efter gentagne gange, at have set mangler i truppen, både til træning og i venskabskampene, henvendte jeg mig til mine talentspejdere, for at få at vide hvilke spillere de synes, jeg skulle se på. Da de allerede havde været på ture rundt i Italien, tog det ikke lang tid, før de fik udført en fyldig liste. Med den, drog jeg ud i det ganske land på en søgning, som gerne skulle munde ud i en lidt anderledes trup. Første tur var til klubben Urbino, for at se på en spiller, som går under navnet Marco Domeniconi (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/MarcoD.png). På sidelinjen tog jeg plads, og efter en halv time, kunne jeg allerede se at han skilte sig ud fra Urbino-mandskabet. Specielt hans arbejdsstyrke er imponerende. Talentspejderne havde da også fortalt, at han var Urbino-holdets ubestridte stjerne. Det er han dog ikke længere, for efter træningen hev jeg ham til side, og tilbød ham en kontrakt, som jeg havde kreeret mens han trænede. Et tilbud, som han tog imod.

[float=left][img ]http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Penge.png[/img][/float]Dagen efter signingen af Domeniconi, lod jeg assistenttræneren om træningen. Selv var jeg nemlig fløjet til Israel. Grunden var, at min ene talentspejder, Franco Iori havde forbindelse med en klub fra Israel. Klubben hedder Bnei Lod, og Franco Iori mente, at i denne klub, var der flere gode spillere, som muligvis ville tage til vores klub og spille. Fire spillere fra Bnei Lod kom under min lup, og en blev signet. En spiller, som vil gå direkte ind i startopstillingen hos mit hold. Navnet er Emmanuel Ebiede (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Ebiede.png). En fortid som fast starter hos Heerenveen beskriver hans dygtighed. Normalt kan en klub fra Serie C2 ikke signe udenlandske spillere, men Ebiede har en nummer to nationalitet som belgier.

Modsat de to førsignede spillere kom denne spiller til mig. Vi havde aftalt et møde på mit kontor kl. 13, og selvom spilleren kom lidt for sent, kunne jeg ikke tillade mig at beklage. Spilleren hedder nemlig Gaetano Fontana (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Foetana.png), og med en fortid i klubberne Ascoli, Fiorintina og Padova må man sige, at denne spiller i sandhed er en stjerne. På trods af, at han er en aldrende herre på de 37 år, er hans spil stadig på et højt niveau. Fontanas tekniske og mentale evner er på Serie A niveau, mens der hvor det halter, er på den fysiske side. Noget, som pga. hans alder, er helt forståeligt. Fontana forklarede mig, at han ville takke af til fodboldverdenen ved at hjælpe os til oprykning, og forhåbentligt spille en god sæson. Fontana er nu Reggiana-spilller.

Tiden til en defensiv forstærkning kom lørdag den 18. august, da spilleren Adolfo Daniele Speranza (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Speranza.png) var taget til byen, hvor vi skulle mødes på en pub og tale om kontrakt. Begge mine talentspejdere havde anbefalet ham, og da han nu var på fri transfer, kunne jeg ligeså godt signe ham. En defensiv midt, som udover at kan en masse tilbage på banen, også er kreativ og teknisk stærk. Speranza var hurtig til at skrive under, og derfor spiller han nu i den maroon-farvede trøje.

Reggiana-klubben har en lang historie, og har altid haft en del fokus på talentudvikling. En fokus som jeg deler, og derfor valgte jeg, at sende en talentspejder ud til Juventus’ ungdomstræningsanlæg for at kigge på eventuelle talenter. Efter en uge henvendte han sig til mig. Falkeøjnene i hans ansigt havde spottet en venstreback ved navn Ivan Mignano (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Mignano.png). Trods mindre indflydelse på banen er han en komplet venstreback. Kvalitet både bagud og fremad. Et bud på 180.000 danske kroner blev accepteret, og Ivan Mignano var ikke sen til at skifte ungdomsfodbold ud med fast spilletid i Serie C2/B.
[float=right]

Reggianas 11

Ambrosio (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/MarcoAmbrosio.png)

Zini (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Zini.png) Stefani (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Stefani.png) Mallus (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Mallus.png) Mignano (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Mignano.png)

Speranza (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Speranza.png)

Domeniconi (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/MarcoD.png)     Anderson (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Anderson.png)

Ebiede (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Ebiede.png)

 

Ikechuwu (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Ikewuche.png)   Ferrante (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Ferrante.png)

[/float]
Så til det største scoop i transfervinduet. Den nigerianske Sampdoria-angriber Ikechuwu Kalu (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Ikewuche.png) skal resten af sæsonen spille hos. Ingen nævneværdig karriere på førsteholdsplan, men min talentspejder William Pinetti forklarede mig, at hvad han havde set, var denne spiller på Serie A niveau. Beskrivelsen, som jeg fik af ham, sagde, at han er utrolig træfsikker og hurtig.

Den sidste spiller, som i dette vindue kommer til klubben, er spilleren Marco Ferrante (http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Ferrante.png). Ferrante spillede i 90/91 for Reggiana. Det var dog en usuccesfuld sæson, hvor han scorede 5 mål på 25 kampe. En spiller, som kun har spillet for førstehold i Serie A eller B, men nu bliver det anderledes. På trods af, at han er 36, er han stadig okay fysisk. Ingen kan pille ved hans teknik eller mentale evner. Fremover må vi se hvad han kan gøre for klubben.

Med disse transfers er startopstillingen lidt anderledes, og jeg tror nu, at vi kan rykke op. Nej, jeg VED vi kan rykke op.

Hvad synes i om de sidste to updates? Altså "Et forfærdet møde" og "Transfervinduet overstået"? For synes selv det er de to bedste til dato :)

Rigtige godt updates.. Må sige det er nogle gode indkøb du har hentet.. De skal nok hjælpe med at gøre holdet mere stabil, end det friendlies har vist.. Keep it up..

Tak :) Ja, det må jeg håbe på.

Gode updates, og gode indkød du har fået dig der :P
-Glæder mig allerede til næste update.

Keep up the good work ;)

Tak. Er også selv pænt stolt over indkøbene ^-^

Har ændret titelen, og jeg kan love en update inden for længe.

Sikke en debut
Stemningen er høj. Fra omklædningsrummet kan jeg høre, at fansene er helt vilde. Om det er vores eller modstanderen S.P.A.L.’s ved jeg ikke. Vel og mærke spiller vi på S.P.A.L.’s stadion så jeg år ud fra, at det er deres fans. Om der så er 100.000 fans til at bakke S.P.A.L. op, ved jeg, at vi nok skal vinde. På trods af, at dette "kun" er gruppespillet i pokalen, skal vi vinde.

Den sidste peptalk bliver givet, og derefter løber spillerne på banen. Først vores, som skaber buen fra tilskuerne, og derefter S.P.A.L.-spillerne, som fremmødes af brøl. Selv går jeg sammen med min assistent mod trænerboksen. [float=right][img ]http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Catellani-1.png[/img][/float]Mens jeg sidder i boksen, og spillerne indfinder deres pladser, kan jeg mærke en sitren i tæerne. En sitren, som går hele vejen fra tæerne til benene og videre gennem resten af kroppen. Jeg er spændt, men også nervøs. En skinger tone bliver runget ud over stadion, og kampen kan begynde. Lige fra starten af, er det os, som viser mest vindermentalitet. Spillerne virker angrende efter de ringe resultater i forsæsonen, og jeg må sige de går til stålet. Noget, som resulterer i gule kort, men det bekymrer mig ikke. I det 22. minut slår jeg hovedet op i taget på trænerboksen. Smerten gør dog intet, for vi har lige scoret. Reserven Catellani, som i dag erstatter Ferrante pga. forkølelse, udplacerer S.P.A.L.-målmanden efter et flot kombineret angreb. Fra sidelinjen råber jeg til spillerne, at de skal blive ved med at presse, hvilket de formår fuldt ud. I det 43. minut må jeg igen juble, for Marco Domeniconi har scoret. Målet er et langskud fra de omkring 25 meter. Et vældig godt skud. Mens kampen forløber, kan jeg se, at den bliver mere og mere voldelig. Da en S.P.A.L.-spiller lige før pausen laver en Zidane må jeg fare ud på banen. Ikke så meget på grund af handlingen, men jeg tror, at dommerne ikke ser det. Et raserianfald når det er værst resulterer i en advarsel til mig. Dog kan jeg ånde lettet op, for en linjedommer har set hændelsen og S.P.A.L.-spilleren bliver korrekt udvist. Da holdet i halvlegen kommer ud, giver jeg dem kun rosende ord. [float=left][img ]http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Forladtesder-1.png[/img][/float]Stemningen er høj, og venskabskampene er nu flere lysår borte. Fra anden halvleg bliver tempoet holdt, og frontløberen Ingari får mig i det 54. igen op ad stolen. Ingari viser overblik ved at lobbe bolden over keeperen. Pragtfuldt mål! Da han scorer, ligger jeg mærke til, at stadion bliver næsten tomt.

Da får mine øjne mærke til en lille skare iført maroon-farvede trøjer. For første gang i klubben får jeg en smule anerkendelse. Det er nemlig Reggiana-fans, og de synger sange om mig. Ikke hadesange, men positive sange. En linje som: ”Hallas fører os til Serie A, Serie A, Serie A!”, står stærkt i min hukommelse. Disse maroon-fans får endnu mere at juble over. Catellani afslutter målfesten ved at sætte hovedet på en bold fra venstre side. [float=right]S.P.A.L. - A.C. Reggiana
0-1, Andrea Catellani
0-2, Marco Domeniconi
0-3, Giuseppe Ingari
0-4, Andrea Catellani[/float]

I det sidste minut af kampen får S.P.A.L. deres første chance. Pinlig præstation fra deres side. Et slut-fløjt fra dommerens fløjte lyder. Vi kan juble, og det føles som om, at vi har vundet VM. Jeg bliver, af spillerne, smidt op i luften. Op til flere gange endda. At det resulterer i bræk på S.P.A.L.’s plæne, kan der dog ikke gøres noget ved.

Hvad synes i så om sidste update? :)

Hvad gør jeg forkert siden jeg ingen læsere har? Er updatesene for lange?

Afstemning oprettet :)

Der kunne godt være lidt flere mellemrum, så er det mere overskueligt O0

Har stemt, Ja, alt er super..! Den er god, god læsestof.. Jeg skriver ikke så meget til blog's herinde, læser dem bare for at få noget god læsning samt noget inspiration til mit FM arbejde :)

Således?

Ja, det var bedre O0

Tak :)

Ikke nogle med kommentarer? For har brug for dem. De giver en lyst til at skrive videre.

Jo.
Lidt for meget markeret med rødt, men ellers er det en fin blog.

Jeg er lidt enig med Zulue. Det er lidt for mange ord markeret med rød (eller hvilken farve det nu er), men synes helt klart at denne blog er stærkt undervurderet. Man ser ikke dig så tit som blogskriver, og jeg synes at du gør det fantastisk.

Mange mange tak :) Skærer selvfølgelig ned på de røde markeringer.

Sikke en gejst!
[float=right]Serie C2/B
Portosummaga - 12 p.
Reggiana - 10 p.
Prato - 10 p.
Gubbio - 9 p.[/float]
Det er sku’ godt gået drenge. De venskabskampe er så langt væk fra denne klub, som jeg er fra skide kolde Danmark! 8 kampe, 6 vundne, 2 uafgjorte og en andenplads i ligaen er da helt i orden. Selvom vi skal have førstepladsen i ligaen, har vi vist gode takter, hvilket en andenplads i gruppespillet i pokalen også viser. Dejligt at vi nu skal spille i knald eller fald kampene!” Sådan lød opsummeringen på de første 8 kampe. [float=left][img ]http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Reggianfans.png[/img][/float]4 ligakampe og 4 kampe i pokalgruppespillet, hvor vi, som opsummeringen siger, har vundet 6 og stået to uafgjorte. Holdet har vist høje takter, og jeg er specielt glad for gejsten, som spillerne ligger for dagen. Allerede har jeg fået et par favoritspillere på holdet. Specielt Gaetano Fontana har spillet suverænt. En oplægger og målscorer af guds nåde. Han er vigtig for os, som Steven Gerrard er for Liverpool. På trods af, at han har vist svagheder i fysikken, er han stadig utroligt eksplosiv. Apropos eksplosiv har lejede Ikechuwu Kalu også været suveræn på dette punkt. Nogle gange har han dog vist tegn på, at kunne falde ud af kampen. På trods af dette er han dog altid farlig for forsvaret. Specielt med hans dybdeløb, som meget af vores spil er bygget op omkring. Den sidste af mange nævneværdige spillere, som jeg har lagt specielt mærke til, er Emmanuel Ebiede. Hold da helt kæft hvor kan han forsvaret. Hurtighed, teknisk kunnen, kreativitet, pasnings- og indlægsstærk dækker meget godt hans formåen. En spiller, som ikke er i den målscorende rolle så ofte. Derimod den assistgivende rolle. På trods af disse gode takter, har jeg på en position på banen, set en stor svaghed. Alt vores spil ligger på højrekanten, og det er forståeligt. Anderson, som er 1. valget på højrefløjen, har slet ikke niveauet til dette hold. Derfor har jeg endnu én gang sendt talentspejderne ud. Naturligvis efter en højrefløj. På falderebet må jeg også nævne min første store milepæl her i klubben. Vando Veroni udtalte i morges til pressen, at han er glad for at have mig som træner, og når jeg en sjælden gang møder ham, hilser han. Lidt anerkendelse er altid dejligt.

Ingen kommentarer?

God update :)

Tusind tak :)

Den måde, som jeg har gennemgået kampeme, er det fint, eller skal jeg lave referat til hver kamp?

det er skide godt det hele!

Tusind tak kasperbp12 :)

Forresten: Er de røde markeringer på et fint niveau i sidste update?

Skide god blog du har kørende her. Jeg vil gerne have lidt flere SS ind i dine updates, men ellers er det sQ en nice blog :)

Ok. Selvom jeg nu synes, at der hvor jeg gennemgår købene er der rimelig mange updates. Men af stillingen vel? Vil i helst have SS af stillingen, eller som i sidste update hvor det er skrevet i højre side?

SS af stillingen :)

Ok. Vil der så være fra næste update.

Lagt SS ind af pokalgruppen i sidste update på forrige side.

glæder mig til næste update :)

Hvad siger i til, at der kommer et interview på engelsk og ikke dansk?

Det gør jeg så.

Det gør jeg så ikke. ;)

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor det skal være engelsk? Bloggen omhandler et italiensk hold, så du ville nok få en lidt anderledes respons fra min side, hvis du var et engelsk hold. Så ville det i det mindste have en form for sammenhæng.

Men det har du måske en forklaring på?

Har allerede valgt at lave det på dansk istedet, men da manageren i historien har svært ved italiensk havdejeg tænkt, at intervieweren skulle spørge om manageren ville tage det på engelsk. Det bliver, som sagt, dog på dansk.

Fama piccola
Berømmelse på gaden, en ny milepæl og gode resultater. Altsammen noget, som jeg i det sidste stykke tid har nydt godt af. Derfor står jeg nu her. På trapperne til at skrive endnu en milepæl på den korte liste. Stedet, hvor jeg fysisk står, er i den førnævnte restaurant "Lo Stomaco Fermato", og inden længe skal jeg snakke med en journalist fra bladet "A.C. Reggiana 1919 Fanno vento Magasin". Journalisten, har efter en uges plagen, endelig fået mit ord på et interview. Navnet på journalisten er Marco Vermando. Som altid har jeg lavet min research, og ud fra den ved jeg, at han skulle være en rar og venlig mand, som dog vil gøre alt for interviews. Nu kommer han. Igennem restaurantens svingdør går han med forhastede skrift ind i restauranten og derefter mod mit bord. Da han når bordet, rejser jeg mig, hvorefter jeg imødekommer ham med et fast håndtryk. Han sætter sig ned, og interviewet kan begynde.

[float=right][img ]http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Interview.png[/img][/float]
"Tak fordi du ville stille op, og tillykke med din hurtige succes." starter han på fint italiensk. På mit eget primitive italiensk udstammer jeg et noget mærkeligt "tak". Herefter spørger han, om vi skal tage interviewet på engelsk. Jeg ånder lettet op og svarer med et glimt i øjet "Ja, tak." "Du er allerede en kendt og succesfuld mand i denne by. Hvordan klarer du den hurtige berømmelse og naturligvis også presset?" Engelsk er jeg god til, og denne gang bliver svaret lidt længere: "Jeg har jo altid været fan af Italien og italiensk fodbold. Så tror jeg også, at min tid i Eccellenza har modnet mig. En stor betydning for succesen må også være, at alle omkring klubben er fantastiske, og at de har givet mig en perfekt velkomst.” For at glæde bestyrelsen løj jeg dog lidt i dette svar. Alt omkring klubben er fantastisk lige på nær bestyrelsen.” ”Så til resultater”, fortsatte han. ”A.C. Reggiana er lige nu nummer to i ligaen og I har kvalificeret jeg til første knock-out runde af cuppen. Hvad synes du om resultaterne?” Derefter fortæller jeg: ”På nær et par uafgjorte resultater har vi spillet perfekt. Når vi ikke vinder har vi fortjent at vinde, og når vi vinder har vi fortjent at vinde større. Indtil videre har vi i 11 kampe kun sejret eller stået tilbage med 1 point, så vi kender endnu ikke til nederlag. Den andenplads, som vi lige nu indtager i ligaen, skal dog helst ende med at være en førsteplads. Vi skal nu møde Pro Patria fra Serie C1/A i cuppen, og jeg håber da, at vi med lidt held kan avancere.” Til det svarer han: ”Apropos cuppen, er dette et stort mål?” ”Nej, nu skal vi jo primært rykke op. Cuppen må komme i næste række.” siger jeg. ”Jeres flotte 4-1 sejr på udebane mod Couiocappiano skal vel også nævnes. Hvordan oplevede du dette, som i øvrigt fik mange øjne vendt mod dig?” Dette spørgsmål gør faktisk, at jeg indser at jeg er en lille berømthed her i byen. Efter spørgsmålet kigger jeg mig lige rundt i to sekunder. Faktisk sidder mange og stirrer på mig! Det giver mig en vildt mærkelig, men også god, følelse. ”Hallo?” siger han, og igen vender jeg opmærksomheden mod ham. ”Undskyld, hvad var spørgsmålet?” Han gentager det, hvorefter jeg svarer: ”Ja, jeg var egentlig ikke klar over at jeg var specielt kendt. Det indser jeg dog nu. Til kampen vil jeg bare sige, at det var en dejlig kamp hvor alt lykkedes.” Sidste spørsmål lyder således "Til sidst vil jeg også spørge dig om ligaens topscorer, jeres lejesvend Ikechuwu Kalu. Hvordan mener du han har spillet?" Til det svarer jeg: "Helt perfekt. Man kan ikke sætte spørgsmålstegn ved han præstationer. En anden spiller, som jeg også mener man bør lægge mærke til er vores kaptajn Fontana. Han har altså også spillet fantastisk" Derefter takker han af, giver mig et fast håndtryk, hvorefter han skyner sig ud af svingdøren. Selv tager jeg bussen hjem, og senere læser jeg interviewet på nettet. Berømmelse er en mærkelig ting, men i øjeblikket nyder jeg den.

Hvad så Rosso? Var interviewet fint nok på dansk og ikke engelsk?

Super update og flotte resultater

Mange gange tak :)

Igen rigtig fint :)

Tusind tak :)

Ingen der har lyst til at lave et banner, så skriv og jeg fortæller hvordan det skal være :)

Hvad gør jeg skidt, og hvad gør jeg godt? :)

Det gode er at du skriver godt og det er god læsning.
Det dårlige er, at du spørger ALT for fuck*** meget efter hvad andre synes :) Skriv da som du har lyst til .. Vi er nok der læser den, men det der irriterer mig mest ved bloggen er, at du næsten bruger mere tid på at tænke hvad andre synes. Dine updates er gode og hvis folk er utilfredse, tror jeg nok at de skal sige det :)

Jeg skal nok tænke over det :)

Venstrekanten
”Vær venlig at forholde jer i ro, når I stiger af toget”, lyder det fra højtalerne. Ikke en regel, som jeg overholder, for med hastige skridt, ja, nærmest i småløb, begiver jeg mig hurtigt ud af toget. Da jeg når ud, kigger jeg mig hurtigt efter en taxi. Kl. er omkring 5, og derfor ved jeg, at en vis spillers træning snart er ovre. Vejene omkring perronen er fyldt af taxier. Hurtigt vinker jeg efter en chauffør, og jeg fanger hans opmærksomhed. Bildøren bliver revet op, og en lamslået chauffør fremstammer et: ”Hvorhen Hr.?” ”Til Padova-klubbens træningsanlæg.” svarer jeg ham, hvorefter jeg griber efter min taske. Tasken, som er fyldt med papirer, alle omkring spillere. Min ”mulige-emner” taske kalder jeg den. I tasken ligger en masse mapper, og på hver mappe er et navn på en spiller. Rettere sagt et muligt emne for klubben. Da navnene er lagt i alfabetisk ordre, går der ikke længe, før jeg finder mappen, jeg søger efter. Foran på mappen står ”Stefano Mazzocco, Padova”. Hurtigt åbner jeg mappen. I den ligger en side papir med et stykke tekst. På papiret står bl.a.: ”Efter min søgen rundt i Italien fandt jeg denne venstrekant spiller. Af alle spillere jeg har kigget på, er dette den spiller, som jeg tror, vil gavne klubben mest. Du burde kigge på ham”. Denne intro, som kommer foran en hel side tekst omkring spilleren, er lige hvad jeg gider kigge igennem. Det er skrevet af talentspejderen Iori, som jeg, for et stykke tid siden, bedte finde mulige emner til klubben.
[float=right][img ]http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Mazzocco-1.png[/img][/float]
”11,5 euro”, siger taxachaufføren, hvorefter jeg smider en 20 euro seddel på bilens bagside. ”Behold resten”, lyder mine sidste ord, da jeg hopper ud af taxien. Jeg havde travlt. Travlt efter at se på Stefano Mazzocco. Uhæmmet løber jeg mod Padova-reservernes træning, og på afstand kigger jeg. I mit hoved kan jeg høre Iori sige: ”En smule orangehåret, 170 cm. høj og af normal bygning”. Der er han. Stefano Mazzocco. Efter, at jeg har kigget på træningen i 10 minutter, har han lagt op til 3 mål. Da bliver beslutningen taget. Denne spiller skal til klubben. Resten af træningen varer omkring en halv time, hvilket jeg efter togturen ikke magter at stå at se på. For første gang i dag, bliver mine skridt taget i et normalt gå tempo, og da jeg når et lille cafeteria på klubbens anlæg, kan jeg fortjent smide mig ned i en stol.

”En kop kaffe”, siger jeg til damen i cafeteriet. Pludselig lyder det fra et sted bag mig: ”Er du ikke Christian Hallas?” Jeg vender mig rundt, ser en italiensk mand, og svarer: ”Jo, det er mig. Og du er?” Manden rækker hånden frem. Jeg trykker den, hvorefter han siger: ”Ezio Rossi, træner for Padova”. Iori havde fortalt mig, at Ezio Rossi altid drikker en kop kaffe efter træningen, og det er faktisk grunden til jeg sidder her. ”Jamen så er det lige dig, jeg skal snakke med”, fortæller jeg ham. ”Ser du; der render en spiller rundt på dit reservehold, som jeg er interesseret i. Navnet er Stefano Mazzocco, og jeg er villig til at smide 35.000 euro”. Det ser ikke ud til, at han tænker over tilbuddet mere end én gang, for han rækker en hånd frem og siger: ”Det sku’ i orden. Skal jeg hente ham ud fra træningen?”. ”Det kunne da være dejligt”, siger jeg. Rossi går, men kommer inden længe tilbage med Mazzocco, som har et noget forundrende blik printet i ansigtet. Sammen sætter vi os ned ved et bord beregnet til fire, og Rossi siger: ”I finder bare selv ud af det. På vejen herover har jeg sat Mazzocco ind i tingene, og i kan frit forhandle.” Rossi går, og derefter fortæller jeg Mazzocco, at jeg meget gerne vil have ham til min klub. Sammen finder vi ud af en kontrakt. Vi takker af, og jeg kan igen tage toget hjem. Jeg kan glæde mig over, at dagen har været succesfuld, og at Mazzocco tiltræder i januarvinduet.

Indholdet i updatesne er godt :P

Men må ligesom i LFC´s blog sige jeg ikke forstår eller bryder mig om, hvorfor noget af teksten skal være (mørke)rødt. Det ødelægger det ligesom for mig.

Men bare min mening :P

Sætter en afstemning op nu.

Et topbrag
Endelig er dagen opranden. Dagen, hvor jeg endelig kan lukke munden på den krævende bestyrelse. Datoen hedder 21. oktober, men alligevel siger temperaturen 34 grader. Opgøret i dag hedder Portosummaga mod Reggiana. Nervøsiteten stiger. Jeg tager min mobil frem, og ser at der er omkring fem minutter til kick-off. Kick-off til en af sæsonens største kampe i Serie C2/B. Spillerne løber på banen mødt af buen fra de fleste fans. Modstanderspillerne tiljubles da de løber på banen. Derefter retter jeg lidt i jakkesættet, sætter slipset i orden, og så følges jeg med trænerne op til trænerboksen. Mit flagrende blik kigger mod tilskuerne, og det bliver mødt af arrige og vrede øjne. Mit blik vender sig derefter mod mine spillere, som alle ser meget nervøse ud. Ikke et godt varsel. Flere af dem kigger mod mig, og jeg viser dem en knyttet hånd, som skal symbolisere, at de skal kæmpe. Jeg sætter mig yderst i trænerboksen og afventer dommerens fløjt. En lille ceremoni for hjemmeholdet skal dog åbenbart først gennemføres, før dommeren sætter topbraget i gang.

Ingen af mine spillere virker oplagte, hvilket fra start af resulterer i en stor chance til Portosummaga. Efter to minutter spiller de sig let igennem, men deres frontløber vælger at brænde. Fra mit sæde farer jeg op. Ikke en nødvendig chance at give væk allerede nu. Da bliver jeg i tvivl om min teamtalk har været for forventende. Jeg sagde trods alt, at de SKULLE vinde. Min formodning om en ringe teamtalk bliver dog gjort til skamme. Spillerne begynder at virke koncentrerede og oplagte. Derfor er det stik mod alt spil og chancer at Portosummaga scorer i det 13. minut. På deres anden chance i kampen scorer de efter flot spil. Det må man give dem. Ufortjent er det dog. Heldigvis for mig og klubben begynder vi dog ikke at falme efter deres scoring. Vi fortsætter vores eget spil, og det giver bonus. I det 27. minut har vi tilkæmpet os et hjørnespark. Fontana smider den ind i boksen, men en Portosummaga-spiller får den clearet. Vi følger dog godt op, og bolden bliver spillet ud til Emmanuel Ebiede. [float=right][img ]http://i256.photobucket.com/albums/hh199/Hallas07/Jublen.png[/img][/float]Han runder en mand, og derefter sender han et kanonskud op i det lange hjørne. Uden at tænke spæner jeg ud på banen og hopper op i luften i en jubelrus. Derefter løber spillerne imod mig, og vi jubler sammen. Jeg er på niveau med dem. For første gang i denne klub føler jeg et fællesskab. Jeg retter i tøjet, og sætter mig igen over ved siden af en hovedrystende assistenttræner. ”Vi er et kollektiv”, fortæller jeg ham. Det viser spillerne også på banen. Spillerne formår at holde Portosummaga på to chancer i hele første halvleg, og halvlegen slutter 1-1. Det kunne dog sagtens have været mindst 1-3 eller 1-4 vi kunne have gået til pause med.

Da spillerne kommer ud i omklædningsrummet er der stilhed. Vi er samlet. Trænerne og spillerne. Mine hænder løfter jeg op i luften, og jeg begynder at klappe. Gengældelsen, som kommer fra spillerne, er også i form af klap. Alle klapper, og der er ekstatisk stemning. Ingen ord bliver sagt før anden halvleg, og jeg kan igen sætte mig hen i trænerboksen i forhåbning om en sejr.

Ved anden halvlegs begyndelse, kan jeg se, at holdet er et kollektiv. Alle arbejder for hinanden, og alle giver 110 %. Forløsningen i form af mål lad sig dog vente. På trods af godt spil og masser af chancer skal vi helt hen i det 88. minut før stilheden på stadion kan blive brudt af 12 personers jublen. Min og mine spilleres. Efter flot opspil på venstrekanten sætter Marco Ferrante let bolden i mål. Mine arm ryger i vejret. Mine ben spæner mod spillerne. Alt er fantastisk, men dommeren bryder det ved at kalde jubel tidsudtrækning. Med langsomme skridt begiver jeg mig mod trænerboksen, hvorefter jeg sagte klapper af holdet. Resten af kampen bliver spillet i stilhed, og vi kan til sidst kalde os vindere af topbraget. Faktisk holdte vi Portosummaga nede på to chancer. Førstepladsen besættes nu af os!

Er updaten for lang?

Updatsne er gode :)

Og som en anden klog herre sagde på forrige side, er det lidt irriterende at du hele tiden spørger om andre synes. Det er din blog. Du bestemmer længden osv. Det vigtigste er du selv kan lide den.

Ja, men kan vel godt spørge om i mener updatesene er for lange ;) Gider ikke bare lave en blog der skal ligge og fylde fordi ingen læser pga. for lange updates.

Hvis det skulle være tilfældet, så plejer folk at være meget gode til at skrive det :)

Så indtil der kommer nogle med en kommenter om de er for lange, skal du ikke bekymre dig om det :)

En der skulle have lyst til at lave et banner?

Kanon Blog :c:

Mange tak :)

Nu har jeg lagt en lydfil ind til sidste update. Dem som kender youtube (vel de fleste) ved at man skal trykke i midten på en lille grå ting. Tryk der og begynd at læs updaten. Og så fortæl her hvordan det fungerer :)

Du linker faktisk bare til youtube. ;)

Det gør den da ikke? Hvis du trykker på den lille grå knap i midten af den lille skærm kommer der da en lyd?

Er det for utraditionelt?

Jeg synes det er mega irriterende og kan ikke koncentrere mig om updaten... Men ellers god ide.

Giver Ben92 ret, det er usandsynligt irriterende!

Okay, så vil jeg lade være med at sætte det på igen.

Stoppet - manglende motivation. Desværre.

helt stoppet med updates? :-[

Som jeg skrev, ja :(

neeeeeeeeej! hvorfor ???