FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs fra de ældre udgaver => Emne startet af: SirToby 25 Feb 2008, 16:07

Titel: British Adventure
Oprettet af: SirToby 25 Feb 2008, 16:07
+
UNEMPLOYED

Så står jeg klar med en blog. Jeg har ikke meget at sige lige nu, hvor jeg netop har oprettet den. Det er, fordi jeg i nuværende øjeblik er arbejdsløs i mit spil. Jeg regner dog ikke med, at der vil gå lang tid, før jeg har fundet arbejde. Mit spil er bygget om denne challenge (http://community.sigames.com/eve/forums/a/tpc/f/5402079792/m/8382099953), eller sagt på en anden måde: Det ér faktisk præcis den challenge, jeg vil spille efter (for rigtige informationer skal man gå længere ned i tråden). Som det nok kan ses, er jeg selv manden bag den. Den går i al sin enkelhed ud på, at alle de fire britiske topligaer skal vindes (den øverste i England, Skotland, Nordirland og Wales), og det vil derfor også være målet med dette spil.

Som sagt står jeg uden job lige nu, men det ville ikke overraske mig, hvis et par klubber snart står klar med en kontrakt.

ALLE UPDATES SAMLET:

CHIMNEY CORNER

Jeg ville blive positivt overrasket, hvis nogen var bekendt med navnet Chimney Corner. Men som antydet ville det også være noget underligt, hvis I gjorde. Holdet spiller nemlig i den tredje bedste række i Nordirland, og bare den bedste liga i det land burde være forholdsvis ukendt for os danskere.

Som jeg havde forventet, gik der ikke længe, før der var klubber, der var interesserede mig. De første var QUB, som spiller i samme liga som Chimney Corner, men jeg afventede situationen og udskød handlen en uge for at kigge på andre eventuelle kontrakter, der skulle byde sig. Chimney Corner kom ikke længe efter, og jeg vurderede, at det skulle stå imellem QUB og Chimney Corner. Valget faldt på sidstnævnte, hvor jeg altså nu slår mine folder.

Økonomien er på lavpunktet. Ingen penge til transfer, intet synligt pengeoverskud og lønbudgettet virker relativt ringe. Nu er min første opgave at få hentet nogle spillere såvel som stabmedlemmer.

+
CHIMNEY CORNER

Mine første dage i det nordirske er godt og vel ovre, og her kort inden den første kamp af betydning er både truppen og staben blevet stærkere. Først og fremmest har vi i klubben erhvervet os en ny træner samt en ny talentspejder. De går ind i den i forvejen tynde stab, som nu rummer tre trænere og to talentspejdere. Mere behøver jeg på nuværende situation ikke med de få midler, der er til rådighed.

Det at der ikke var nogen penge til transfer, betød heldigvis ikke, at der ikke var plads til nye ansigter i spillertruppen, og indtil videre er der nu sikret fire spillere, som til sammen ingen overgangssum kostede. Steven Campbell og Lee Patrick er to spillere, der er hentet i klubber fra den bedste række, mens Stuart Hilditch og John McGrath er hentet i mindre klubber end vores egen. Truppen ser nu således (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/cc_trup01.png) ud.

Nu venter første udfordring, som finder sted i Intermediate League Cup, hvor der er et indledende gruppespil. Vi har fået en hård gruppe, hvor samtlige fem modstandere er hold fra rækken over os. Vi lægger ud imod Loughgall, som er spået en 4. plads i Nordirlands anden bedste række, mens vi spåes en 9. plads i den tredje bedste række, hvor der i alt er tolv hold.

+
CHIMNEY CORNER

De indledende gruppespil i Intermediate League Cup nærmer sig enden og en enkel kamp mangler. Vi har spillet fire og overrasket i alle. Som sagt er alle vores fem modstandere i gruppen fra en række over os, og vi lagde ud imod Loughgall, som senere har vist sig, at blive den hårdeste modstander i gruppen. I dette opgør var modstanden dog ikke stor - ellers var det bare os, der var gode. To mål af forward Alwin Drawford sikrede en fortjent 2-0-sejr på vores græs på Allen Park. En yderst positiv start, som ikke havde været forventet umiddelbart.

Det skulle blive endnu bedre. Næste modstander var Carrick, som var spået en endnu bedre skæbne end Loughgall; en 2. plads i rækken over os. Det kunne ikke ses, at det var Carrick, der var på hjemmebane, for vi var klart bedst. Vi havde 21 afslutninger imod Carricks fire, og værterne fik sig da også en ordentlig ørefine på 3-0. Mongtomery stod for det første mål på straffespark, Gaston for det næste efter hjørnespark, mens opgøret til sidst blev lukket, da Carrick scorede selvmål.

Siden da blev det til tre sejre og en uafgjort - og endnu flere clean sheets. 0-0 imod Coagh United og 4-2 over Portstewart betyder, at vi før sidste runde i gruppespillet ligger nr. 1, og da der er to mandskaber, der går videre, samtidig med at vi har tre point ned til 3. pladsen, er chancen for videre avancement stor. Da vi lukkede mål ind imod Porstewart, var det første gang under min ledelse. De fem forrige kampe var endt med rent bur, men to sene scoringer fra Porstewart slukkede den flotte statistik. To øvrige kampe er spillet før den seneste 4-2-kamp imod Porstewart, og det har også været i en anden cupturnering, helt bestemt Antrim Trophy. I 2. runde vandt vi 3-0 og i tredje 2-0, hvorfor vi nu er klar til 4. runde.

Adam Mongtomery (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/AdamMontgomery.png) og Alwin Crawford (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/AlwynCrawford.png) har været de største oplevelser her i starten. Begge har scoret fire mål og dermed scoret en stor del af de samlede 13 kasser. Nu venter den første ligakamp. Den foregår ude imod ligaens forventede bundprop, Glebe.

+
CHIMNEY CORNER

Taget vores meget flotte sæsonstart i betragtning kunne man have forventet en lidt bedre videre færd i form af de følgende kampe. Det startede ellers rigtig godt. I ligapremieren vandt vi 2-0 over Glebe, og i den efterfølgende kamp imod H & W Welders i Intermediate League Cup vandt vi 4-2 og blev derfor også nr. 1 i gruppen, hvorfor vi nu er klar til kvartfinalen.

Men derefter skulle det kun gå nedad. Vi fik 1-1 hjemme imod Ballymoney United i ligaen efter at have været foran efter to minutter. De udlignede på straffespark kort før pausen, og da vi ikke formåede at udnytte de chancer, som vi trods alt havde, endte kampen uafgjort.

De to seneste kampe har budt på to nederlag, mine første i klubben. Først tabte vi som favoritter 1-0 til Dromara i Antrim Trophy, inden PSNI tog en 1-0-føring fra os i ligaen og sejrede 2-1. Vi fik i løbet af opgøret to udvisninger - absolut ikke tilfredsstillende.

Dermed er status i ligaen en sejr, en uafgjort og et nederlag, hvilket alligevel giver en 4. plads. Vi er fortrøstningfulde og håber at kunne præstere bedre i ligaens sidste 19 kampe.

+
CHIMNEY CORNER

Det har været lidt og og ned i de otte kampe, vi har spillet siden sidst. Det har til dels også været frustrerende, da nogle af vores vigtigste spillere er løbet ind i skader. Senest er Aidan O'Kane med fem mål og otte assists hamlet ind i en skade, der holder ham ude i godt en måned. Vores farligste angribere i form af Alwyn Crawford og Steven Campbell - der til sammen har scoret 14 mål - er begge også ude, og for at det ikke skal være løgn, er vores bedste oplægger (Lee Patrick, 11 assists) røget ind i en karantæne.

Vi har været med i to nye cupturneringer siden sidst. Churchill United blev slået med 5-0 efter bl.a. fire mål fra Steven Campbell i Intermediate Cup, hvilket sikrede videre avancement til 2. runde. I Irish Cup røg vi derimod ud. Vi førte 2-0 ude over QUB, men efter forlænget spilletid havde vi tabt kampen 3-2. Det betyder, at vi nu er kun er tilbage i to cupturneringer: Intermediate Cup og Intermediate League Cup.

Fem ligakampe er spillet siden 2-1-nederlaget til PSNI, og de forløb positivt. Tre sejre er hentet imod bundproppen, Brantwood, topholdet, Moyola Park, og det potentielle tophold, Wakehurst, der har spillet to kampe færre en nr. 1, og da de fire point efter dem, er der mulighed for kravle op på ligaens dukseplads. De to øvrige kampe endte med en 1-1-kamp og et 3-2-nederlag, hvor vi i begge kampe var foran. Det betyder, at vi ligger på 4. pladsen i ligatabellen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nisd01.png).

+
CHIMNEY CORNER

Syv kampe er spillet siden I sidst hørte fra Chimney Corner, og det betyder, at der nu kun er to kampe tilbage i år 2007. De syv opgør har bragt fantastiske resultater; seks sejre og kun et enkelt nederlag. Lad os først tage den ene cupkamp, der er spillet. Det var imod Dunmurry YM i Intermediate Cup 2. runde, og her hentede vi en forholdsvis sikker 1-0-sejr, som Paddy Hope med en scoring stod for.

Det skulle ikke blive den eneste 1-0-sejr i denne omgang. Hele tre yderligere er det blevet til, og det tilfredsstiller mig til det yderste QUB, Dergview og Ballymoney United tabte alle med 1-0, mens vi imod PSNI og Glebe formåede at hente to 2-0-sejre og altså endnu flere clean sheets. I alt er det i denne sæson blevet til 15 clean sheets i 26 kampe. Annagh United var de eneste i denne periode, der formåede at slå os. De vandt 2-1 efter to mål på hjørnespark.

Taget i betragtning at der kun er otte kampe tilbage af ligaen, ligger vi på en ret sikker 1. plads (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nisd02.png). Der er fem point ned til 2. pladsen og seks ned til 3. pladsen, som ikke giver oprykning. Topscorer Steven Campbell er netop vendt tilbage fra en skadespause, og han er kommet tilbage med et brag med to scoringer imod Glebe. Han er dermed oppe på 12 scoringer. Optimismen er stor i Chimney Corner.

De næste måneder er fulde af små "ferier". I januar spilles to ligakampe, i februar kun en enkel, mens der er to hver i marts og april.

+
CHIMNEY CORNER

Min første sæson i det britiske er ovre, og den sluttede præcis, som den skulle. Oprykningen blev sikret via en 1. plads (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nisd03.png), en placering der allerede inden sidste runde var en realitet. Vi tabte ellers med overbevisende cifre lydende på 3-0 til Wakehurst, som skulle vise sig at blive ligaens anden oprykker. Ærgerligt var det dog, at Wakehurst scorede tre gange, da to af målene faldt i overtiden.

Heldigvis slog nederlaget os ikke ud af kurs. Den sidste syv ligakampe gav fire sejre, to uafgjorte og et nederlag. Det blev blandt andet til en vigtig sejr over nr. 3, Ballinamallard United, mens vores største sejr lød på 3-0 over Dergview. Der i alt lukket fem mål ind over de syv kampe, hvilket var ganske tilfredsstillende. Generelt har defensiven været vores stærke side i løbet af sæsonen, hvor det er blevet til 19 clean sheets over de 36 kampe, hvor der i alt blev lukket 30 mål ind. Intermediate Cup måtte vi tage afsked med i 4. runde, hvor Markethill slog os ud med en 1-0-sejr.

Dermed er første skridt imod et større ry taget, og det blev det via en oprykning i min første sæson. Nu skal det blive spændende at, hvordan holdet klarer sig i Nordirlands anden bedste række. Steven Campbell viste sig som en fornuftig investering, da han blev topscorer med 13 mål. De øvrige spillerstatistikker kan ses her (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/cc_playerstatistic.png).

+
CHIMNEY CORNER

Sommeren har forholdt sig stille og rolig. Udover at vi er rykket fra den tredje bedste række til den anden bedste række, er der ikke de store forandringer at spore i forhold til sidste sæson. Nye ansigter er det dog blevet til, helt præcist seks. Vi har været på jagt i andre nordirske klubber og følgende spillere er hentet: Trevor McKeown, Keith Mowat, Mark Liddell, Ricky Gillies, William Spence og Brendan Mooney. Spence er lejet, mens de fem øvrige er sikret gratis. Midterforsvarerne, Mowat (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/mowat.png) og Mooney (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/mooney.png), er dem, der i mine øjne ser mest lovende ud.

Jeg ser optimistisk på denne sæson. I sidste sæson viste vi, at vi var lige så gode som holdene i denne anden bedste række, og i denne sæson skulle vi meget gerne være forstærket. Selvom vi er et oprykkerhold, spås vi ikke nedrykning. Ligaen består af 12 hold, og vi er spået en 9. plads.

Vores gruppe i Intermediate League Cup er på papiret langt nemmere end sidste sæsons. Fire af mandskaberne er fra rækken under os, mens kun et er en af vores ligakonkurrenter. Enten første eller anden pladsen burde være mulig her.

+
CHIMNEY CORNER

Min anden sæson i det nordirske har for alvor taget sin begyndelse. Hele gruppespillet i Intermediate League Cup er overstået, og der er spillet to kampe i Antrim Trophy. Først og fremmest skal det dog nævnes, at to nye spillere har fundet vej til klubben. Ryan Gregg er hentet hos den anden oprykker, Wakehurst. Angriberen scorede i sidste sæson 32 mål - forhåbentlig kan han vise de samme takter for os. Phillip McKnight er den anden spiller, vi har investeret i. Midtbanespilleren spillede i sidste sæson i PSNI, men er nu klar for os.

Pointmæssigt forløb gruppespillet i Intermediate League Cup præcis som i sidste sæson. Det blev nemlig til fire sejre og en uafgjort. Brantwood var de eneste, der formåede at tage point fra os efter en 1-1-kamp, mens vores bedste præstation sjovt nok kom ude imod den på papiret bedste modstander, Ards, som spiller i samme række som os. Vi vandt hele 5-1 efter en hamrende god indsats, hvor Aidan O'Kane (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/AidanOKane.png) og Steven Campbell viste gode takter med to mål hver. Generelt har de to været de klart mest fremskydende. O'Kane har som højrefløj scoret otte mål i syv kampe, mens Steven Campbell - til trods for at han kun er startet inde en gang - har scoret seks mål.

I Antrim Trophy har vi også været godt kørende. I 2. runde vandt vi 6-0 over Dunmurry med seks forskellige målscorere, mens vi i 3. runde vandt 3-2 over et yderst effektivt Orangefield-hold.

Nu skal vi se frem imod vores første ligakamp, hvor Coagh United venter.

+
CHIMNEY CORNER

Efter vores pæne resultater i Intermediate League Cup, er ligaen nu også skudt i gang. Det har været en blandet oplevelse, hvor vi ikke har kunne undgå sæsonens første nederlag. De tre første ligakampe gav ellers optimale resultater. Vi undgik nederlag og hentede fem point via en sejr og to uafgjorte kampe. Vores sejr faldt imod Limavady United, som blev slået med 3-2 efter en scoring fra vores side i overtiden.

Desværre skulle det blive den sidste ligasejr i denne omgang. Vi tabte 2-1 til Ballyclare, som dog også er ligaens førerhold, mens vi var alt for uskarpe imod Dundela og Wakehurst, hvor kampene endte henholdsvis 0-0 og 0-1. I begge kampe tegnede meget til en sejr til os. Det betyder, at vi ligger på 7. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nifd.png) med seks point. Vi kan glæde os over, at vi er et af de bedste defensive mandskaber. Desværre har offensiven været en skuffelse.

Bortset fra at vi er røget ud af Antrim Trophy efter et 1-0-nederlag til QUB, kører det fornuftigt i de øvrige cupturneringer Efter vores overbevisende resultater i Intermediate League Cup-gruppespillet, var vi klar til kvartfinalen. Her blev Lurgan Celtic ekspederet ud, inden Ards i semifinalen også måtte tage afsked med turneringen efter en 3-1-sejr til os. Nu venter finalen imod ligakonkurrenterne fra Dundela. Vi er desuden klar til 2. runde Intermediate Cup efter en 4-0-sejr over Newry Reserves.

+
CHIMNEY CORNER

Mit første cuptrofæ er hjemme! Efter en målrig og underholdende kamp vandt vi 3-2 over Dundela i Intermediate League Cup-finalen. Det var en forholdsvis jævnbyrdig kamp, hvor vi dog for det meste var de farligste. Vi var foran 2-0 ved pausen, men et reducerede mål fra Dundela med en halv time igen bragte spændingen tilbage. I minut 74 kom vi foran 3-1, men igen formåede Dundela at reducere. Heldigvis fik de ikke et udlignende mål, og vi var vindere af Intermediate League Cup.

I ligaen har vi forbedret os. Tre sejre, et uafgjort og to nederlag er det blevet til siden sidst, og vi burde nok have skrabet flere point til os. Imod Portstewart tegnede det f.eks. længe til en sejr til os, men med godt et kvarter igen var det i stedet Portstewart, der kom foran. Heller ikke imod Banbridge kunne jeg stille mig tilfreds. Vi vandt skudstatistikken 13-2, men fik kun et point ud af det efter en 1-1-kamp. Da vi tabte 2-0 til Bangor havde vi heller ikke effektiviteten med os. Vi brændte undervejs et straffespark, og generelt var det ikke skarphedens dag.

Heldigvis har det meste været godt. Lurga Celtic og Loughgall er begge blevet slået med 2-1, mens Ards måtte se sig tabe med 2-0. Brian Douglas, der ellers ikke har fået meget spilletid, har vist sig god på det seneste, og han scorede et mål i hver af de tre nævnte sejre. Og netop de tre sejre har medvirket godt til, at vi ligger på en lun 7. plads med fem point op til 2. pladsen og det samme antal point ned til 11. pladsen.

Sidst skal det nævnes, at vi klar til 5. runde af Irish Cup efter en straffesparkskonkurr ence-sejr over Wellington Rec i 4. runde. Dog er vi trods kæmpe favoritværdighed røget ud af Intermediate Cup efter et 2-1-nederlag til Dunaghy.

Om ganske få dage hopper vi ind i år 2009 og til de sidste dele af sæsonen.

+
CHIMNEY CORNER

Årets første måned er omme - og det med fantastiske resultater. Først skal vi dog omkring vores handler i januar, hvor ni nye spillere har fundet vej til Chimney Corner. Alle er spillere, der vil kunne gå ind og spille på holdet, men jeg vil kun nævne en af dem. Og det er en, som jeg havde store forventninger til, da jeg hentede ham og som faktisk også indtil videre har levet op til dem. Det er Kyle Neill (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/kyleneill.png), som der er tale om. Han er på lejekontrakt, indtil sæsonen er slut, inden han, når sommerens transfervindue åbner, er at finde i klubben på en permanent kontrakt. Han har i fire kampe scoret fire mål og lagt op til to.

Som sagt har resultaterne været fantastiske. Vi har spillet fire kampe i ligaen og vundet dem alle. Og ikke nok med, at vi har hentet maksimum point, vi har også scoret et hav af mål, hvilket var noget vi bøvlede med i starten af sæsonen. Over de fire ligakampe er det i alt blevet til 16 scoringer, og modstanderne har ikke været lette. Der blev hentet hamrende vigtige point, da både nr. 3, Wakehurst (3-1) og nr. 4, Limavady United (4-2), blev slået. På papiret var Coagh United - som blev slået med 3-2 - dog ikke de sværeste, da de i øjeblikket ligger på 12. pladsen. Januars højdepunkt fandt vi imod den klare nr. 1, Ballyclare. Hjemme på Allen Park fik ligaduksene sig en sæk på intet mindre end 6-0! Forward Brian Douglas nettede fire gange og blev den helt store helt. Lige netop den sejr betyder, at vi går efter 1. pladsen. Vi ligger på 2. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nifd02.png), og der er stadig syv point op til Ballyclare, men det kunne være fantastisk at få direkte oprykning i stedet for 2. pladsen, hvor man skal ud i playoff imod nummer næstsidst fra den øverste række.

Som prikken over i'et har vi overrasket i 5. runde af Irish Cup, hvor vi mødte Donegal Celtic fra Nordirlands bedste række. Efter en kedelig og chancefattig ordinær spilletid samt forlænget spilletid gik opgøret ud i straffesparkskonkurrence, hvor vi vandt 4-3. Nu skal vi i 6. runde stå over for endnu en modstander fra den bedste række, helt præcist Ballymena United.

+
CHIMNEY CORNER

Der resterer én kamp af denne sæson, og vi ligger på 1. pladsen i Nordirlands anden bedste række. Før den seneste kamp så det hamrende godt ud: Efter fire sejre i træk lå vi hele fire point foran Ballyclare og havde gjort det, som mange havde set umuligt for et par måneder siden; vi havde hentet det ellers så overlegne mandskab. Et 2-1-nederlag til Banbridge i andensidste runde har alligevel skabt spænding, da Ballyclare samtidig vandt 4-1 og brød en ufattelig dårlig stime. Nu er der nemlig kun et point imellem os og Ballyclare. Vi møder i sidste runde nr. 9, Portstewart, på eget græs.

Desuden er vi ude af Irish Cup efter et nederlag efter straffesparkskonkurrence imod Ballymena United. Ikke noget jeg klager over, og at vi nåede frem til 6. runde er særdeles tilfredsstillende.

+
CHIMNEY CORNER

Nerver og pres var bestemt ikke noget, vi bøvlede med i sæsonens sidste kamp. Portstewart fik sig en sæk på intet mindre end 5-0, og vi endte dermed på 1. pladsen! En bedrift, som jeg ikke turde håbe på før sæsonen og i løbet af sæsonen - og slet ikke for to sæsoner siden. Det er absolut fantastisk, at vi nu efter kun to sæsoner skal spille i den bedste række. McKnight scorede et enkelt mål imod Portstewart, mens Mowat og en af sæsonens helt store spillere, Douglas, begge scorede to mål. Ballyclare vandt deres opgør med 3-2, hvorfor vi endte et point foran dem i stillingen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nifd03.png). Det blev i alt til 43 point, hvilket var det præcis samme antal, som vi fik i sidste sæson. Også i denne sæson var vi det bedste defensive mandskab, mens vi forbedrede os enormt rent offensivt, hvor vi var ligaens anden mest scorende hold.

Brian Douglas (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/BrianDouglas.png) blev sæsonens topscorer med 16 scoringer. Aidan O'Kane og Steven Campbell tog sig af 2. og 3. pladsen med hver 13 mål. Lee Patrick var spilleren, der i sidste sæson lavede flest assist, og det blev han også i denne sæson. 14 gange lagde midtbanespilleren op til mål.

Sæsonen 08/09 bød på en cup- og en ligatitel; det klager jeg ikke over.

+
CHIMNEY CORNER

Efter to oprykninger på to sæsoner sættes jagten nu ind efter overlevelse i Nordirlands bedste række. Vi er spået en 12. plads i ligaen, som består af 16 mandskaber, og for at leve op til den placering har vi forstærket truppen. 11 nye spillere er hoppet i Chimney Corner-klunset. Et overblik over samtlige af sommerens indkøb kan ses her (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/cc_transfers01.png). Med tre angribere, fire midtbanespillere, tre forsvarsspillere og en målmand er der sikret en god blanding af spillere. Sammen med de øvrige spillere udgør de en efterhånden enorm trup, og konkurrencen om at få en plads i denne (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/cc_formation01.png) formation er kæmpe.

De seneste par sæsoner har vi spillet Intermediate League Cup som en slags opvarmning til ligapremieren, men når man rykker op i landets bedste række, skal man spille League Cup imod landets bedste modstandere. Vi fik ikke den bedste lodtrækning, da vi kom i pulje med sidste sæsons guld- og sølvvindere i form af henholdsvis Linfield og Dungannon. Vores tredje modstander kunne dog på papiret ikke findes lettere, da det var sidste sæsons nr. 15, Larne. Og det var lige præcis dem, som vi lagde ud imod i 1. runde. Vi spillede en forrygende kamp og formåede at holde Larne fra chancer, mens vi selv skabte det nødvendige. Vi fik nemlig puttet bolden i kassen tre gange og fik en fuldt fortjent 3-0-sejr.

Det skulle vise sig at blive vores eneste sejr i gruppen. De følgende to kampe var imod Nordirland bedste mandskab, Linfield. Vi gjorde det flot i første opgør, hvor vi via en 2-2-kamp fik et point. Den anden kamp på deres græs blev dog tabt med 2-0. Kampene imod Dungannon skulle give samme antal point. Vi spillede uafgjort hjemme og tabte ude. I denne sidste kamp imod Larne manglede koncentrationen. Efter et forsvarskiks kom Larne i front, men da dommeren fløjtede til pause var vi tilbage i opgøret og førte 2-1. I minut 89 tog Larne sejren fra os med et mål efter hjørnespark. Dermed endte vi på 3. pladsen, hvilket ikke var nogen skam, da det var Nordirlands to bedste hold, der endte foran os.

+
CHIMNEY CORNER

Sæsonens fem første ligakampe har fundet sted, og jeg synes, at jeg kan stille mig ganske tilfreds med udbyttet. Vores første kamp i Nordirland bedste række var hjemme imod Carrick, som er spået en 10. plads, to positioner over os. Vi var små favoritter, og det levede vi op til i første halvleg. Adam Montgomery brændte et straffespark efter ni minutter, men 12 minutter senere fik han chancen for at gøre det godt igen på endnu et straffespark, og han greb den - 1-0. Fem minutter før pausefløjtet skulle vores lynhurtige forward, Daniel Delderfield, øge til 2-0. Anden halvleg var langt mere jævnbyrdig, men det var først til sidst, at spændingen skulle bringes tilbage. Carrick reducerede nemlig til 1-2, men heldigvis faldt den scoring først i minut 86, og Carrick havde ikke evnerne til at finde frem til en udligning i de resterende minutter. De tre point var hjemme, og en god start var opnået.

De følgende fire kampe bød på tre udebanekampe samt en enkel på hjemmebane, og det var sjovt nok kun på hjemmebanen, at vi formåede at hente point. De tre udebanekampe blev tabt, men det var ingen skam, da modstanderne ikke var de letteste. Vi var igen oppe imod Linfield og Dungannon, som bekendt hentede henholdsvis guld og sølv i sidste sæson, mens den tredje modstander var Cliftonville, som er spået en 4. plads. Vi tabte 4-2 til sidstnævnte, mens Linfield og Dungannon begge formåede at slå os med 2-1. Vi var sågar tæt på at hente point imod Dungannon, da deres to scoringer først faldt i minut 80 og 90. Det var faktisk hamrende ærgerligt, at vi ikke fik point i det opgør. Vores sejr faldt imod Donegal Celtic, og den lød på 1-0. Målscoreren var Delderfield.

Dermed er det efter to sejre og tre nederlag blevet til seks point.

+
CHIMNEY CORNER

Vi er nu halvvejs igennem sæsonen. Vi er netop hoppet ind i år 2010, og der er spillet 15 ligakampe, hvorfor der altså resterer det samme antal. De forsvarende mestre fra Linfield har lagt sig i front, mens vi må tage til takke med en placering i midten af tabellen.

Vi har faktisk kun lidt et nederlag i de ti ligakampe, som der er spillet siden sidst. Omvendt har vi kun høstet tre sejre, men det giver alligevel 15 point i 10 opgør, hvilket jeg ikke klager over. Vi har mødt ligaens ringeste hold, Glenavon, to gange og hentet fire point. Ikke helt tilfredsstillende, da deres ringe niveau virkelig er til at få øje på. Før årets sidste kamp imod netop Glenavon havde bundproppen kun scoret tre mål og havde endnu ikke hentet en sejr. Den sejr var de tæt på at hente imod os, men heldigvis fik vi udlignet deres 1-0-føring med godt et kvarter igen.

Vores hidtil største sejr i sæsonen faldt for to kampe siden. Crusadors fik en sæk på 5-0 efter to straffesparksscoringer af Neill samt et mål hver af Rossi, Keogh og Campbell. Netop Gerard Rossi (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/GerardRossi.png) har været en af de mest bemærkelsesværdige indtil videre. Han er ikke blot vores suveræne topscorer med 11 mål, men han er også placeret på 4. pladsen over ligaens mest scorende spillere. Liam Keogh (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/LiamKeogh.png) er en anden profil. Med sine fem assists er han den, der har lavet flest assists for os indtil videre, mens han med sine fire mål er den, der har scoret næstflest mål for os.

Desuden er vi ude af Antrim Cup. I turneringens 1. runde stillede vi med reserver på samtlige positioner, og vi måtte også tabe med 3-2 til Larne. Vi stillede netop med reserver, fordi ligaen vægtes langt højere. Her er vi i øjeblikket placeret på en 8. plads (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nipd01.png), hvor der er længere til bunden, end der er til toppen, hvilket trods alt er tilfredsstillende. Nedrykning er ikke noget, der bekymrer os.

+
CHIMNEY CORNER

For tredje sæson i træk ser det ud til, at vores sæson skal stå i overraskelsens tegn. For tredje sæson i træk har vi også en tendens til at vise os gode i den sidste del af sæsonen. 22 kampe er spillet, hvorfor otte resterer. Vi ligger på 5. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nipd02.png) og er kun to point fra den 3. plads, der giver europæisk fodbold i Euro Vase. Vores seneste resultater har givet håb om det næsten umulige og utænkelige mål om en placering i top 3.

Det nye år startede fantastisk. D. 1. januar slog vi sidste sæsons sølvvindere, Dungannon, med 3-2 takket være to sene frisparksmål af Aidan O'Kane. Fem dage senere tabte vi dog til Linfield, hvilket jeg ikke så som nogen skam, da de har været det absolut bedste nordirske mandskab i denne sæson. Det skulle også blive det eneste nederlag i denne periode. Donegal Celtic blev slået med 4-0, Cliftonville med 1-0, Coleraine med 2-1 og senest Carrick med 3-2. Ballymena United var de eneste, der efter nederlaget til Linfield formåede at tage point fra os. Vores sejr over Cliftonville var specielt bemærkelsesværdig, da det var deres første liganederlag i sæsonen.

I Irish Cup kører det også på skinner. Ards blev slået ud med 2-0 i 5. runde, inden Larne i 6. runde fik en sæk på 3-0, hvilket betyder, at vi nu er klar til kvartfinalen, hvor Glentoran venter. Imod Larne i 6. runde var tilskueropmødet det hidtil største i sæsonen. Der sad 1352 på lægterne.

Det skal også nævnes, at vi i januars transfervindue hentede fem nye spillere. Kun tre har indtil vist sig gode nok: Seán Cleary har gjort det stabilt på den defensive midtbane og har desuden scoret to mål, 19-årige Declan Benjamin har optrådt syv gange på midtbanen og har gjort det fornuftigt, men det er vores lejesvend fra Linfield, Scott McGrory, der har gjort det største væsen af sig. Som angriber har han scoret fem mål i syv kampe og givet os nogle vigtige point.

+
CHIMNEY CORNER

Vi er klar til finalen i Nordirlands største cupturnering! Det er netop blevet en realitet efter en målrig og underholdende semifinalekamp imod topholdet fra den anden bedste række, Newry. I kvartfinalen havde vi slået Glentoran ud med 3-2.

Newry, der havde slået ingen andre end Linfield ud i kvartfinalen, bragte sig i front efter blot 14 minutter, men den føring blev udlignet af McGrath i første halvlegs overtid. Det var en vigtig scoring, der så ud til at slå Newry ud i anden halvleg. Vi sad nemlig på tingene, og efter 87 minutter kom scoringen. Det var Declan Benjamin, der gjorde det til 2-1. Det lignede meget den afgørende scoring, men tre minutter inde i overtiden skulle en udligning fra Newry sende os ud i forlænget spilletid. Her fik vi dog heldigvis sat tingene på plads. Neill scorede efter 99 minutter på straffespark, inden Delderfield 12 minutter senere kunne lukke og slukke med et mål til 4-2, som også blev opgørets slutresultat.

Det andet semifinaleopgør stod imod Carrick og Cliftonville. Førstnævnte vandt efter straffesparkskonkurrence, og det skal vi nok være ganske godt tilfreds med, da Cliftonville i øjeblikket ligger til sølv i landets bedste række.

+
CHIMNEY CORNER

Et frisparksmål et minut før tid har netop sikret os vores 11. sejr i træk. Det var selvfølgelig ingen andre end frisparkseksperten, Kyle Neill, der satte frisparket i kassen. Det var hans 10. sæsonmål.

Udover de to cupkampe imod Glentoran og Newry har vi spillet fem ligakampe siden sidst, og alle har givet sejr. Det startede med en suveræn 4-1-sejr over en af vores største konkurrenter om 3. pladsen, Portadown. Derefter blev Larne slået med 3-1, Armagh med 2-0, Insitute med 3-1 og altså senest Distillery med 1-0. Det betyder, at vi ligger på 3. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nipd03.png) med et habilt hul på tre point ned til nr. 4, Glentoran. Og netop Glentoran møder vi på udebane i vores næste og tredjesidste ligakamp. Mon ikke den kamp bliver meget afgørende for det endelige udfald.

+
CHIMNEY CORNER

1224 var mødt op på The Oval i Belfast til opgøret imellem Glentoran og Chimney Corner. En sejr til hjemmeholdet ville bringe balance om 3. pladsen, begge liggende på 52 point. En sejr til os ville derimod sætte os i en fantastisk position. Vores spil over hele kampen var til tre point, men det var ikke, hvad vi fik. Glentoran scorede på en af deres få chancer efter 29 minutter, mens vi ikke kunne få bare en af vores 12 afslutninger i kassen. Værterne vandt 1-0, men vi kunne dog glæde os over, at det kun var med 1-0, de vandt, da vi dermed stadig havde bedst målscorer.

Den følgende kamp var også på udebane, denne gang hed modstanderen Crusadors. Igen var vi det mest dominerende hold, men atter kunne vi ikke tage alle tre point. Crusadors blev ikke noteret for et eneste skud indenfor målrammen, men alligevel fik de scoret et mål. Vi havde 12 afslutninger, men fik kun scoret et mål. Heldigvis havde Glentoran en svær udebanekamp imod Linfield, som de også tabte 1-0. Det betød, at vi var et point foran Portadown og Glentoran før sidste runde.

Og i sidste runde stod vi over for Ballymena United på eget græs. For tredje kamp i træk var vi det bedste hold, og denne tredje gang formåede vi også at hente alle tre point, hvorfor bronzen var vores. Ballymena United var ellers kommet foran efter 36 minutter, men Liam Keogh fik udlignet godt et kvarter inde i anden halvleg. Med 14 minutter igen scorede Kyle Neill det yderst vitale mål til 2-1, som også var kampens slutresultat.

Dermed skulle atter en fantastisk sidste halvsæson være utroligt udslagsgivende. Det er tredje sæson i træk, at vi spiller over efterårets evne og snupper en overraskende placering. At sikre 3. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nipd04.png) var en drøm, som vi knap turde drømme.

Syv dage efter ligatriumfen ventede Irish Cup-finalen imod Carrick, som var endt på 12. pladsen i ligaen. Kampens resultat ville afgøre, om vi i næste sæson skulle spille UEFA Cup eller UEFA Intertoto Cup. Det var nogle yderst chancefattige første 45 minutter på nationalstadionnet, Windsor Park, og det blev heller ikke til nogle scoringer. Anden halvleg tegnede også til at blive en kedelig affære, men da Kyle Neill, som så mange gange før, scorede på frispark efter 69 minutter, kom der gang i sagerne. Kun to minutter efter fik Carrick nemlig udlignet, og så var der pludselig scoret to mål. Mere skulle der dog ikke ske i den ordinære spilletid, og kampen blev forlænget med 30 minutter. Der var spillet syv minutter, da Kyle Neill slog et hjørnspark til den nærmeste stolpe, hvor Carrick-spilleren, Tom Haigh, stod klar til at sende bolden i eget net - 2-1! Efter vores føringsmål sad Carrick på tingene, men så længe de ikke scorede, var vi tilfredse - og det gjorde de ikke. Vi vandt Irish Cup og skal dermed spille UEFA Cup i næste sæson!

Min nok bedste sæson indtil videre har fundet sin ende. Der blev hentet bronze i ligaen og guld i landets største cupturnering. Selvom Gerard Rossi kun deltog i seks kampe siden årsskiftet endte han med at tage klubbens topscorerpris med 13 mål. Lige i hælene på ham var Kyle Neill med 12 scoringer. De fleste - hvis ikke alle - af hans mål faldt højst sandsynligt efter frispark eller straffespark. Liam Keogh (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/LiamKeogh02.png) (9 mål, 10 assists), Declan Benjamin (5 mål, 2 assists), Scott McGrory (7 mål, 6 assists) og forsvarsgeneral Brendan Mooney (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/BrendanMooney.png) var andre nævneværdige spillere.

+
CHIMNEY CORNER

Vi har ikke været så aktive på transfermarkedet, som vi har været i tidligere sæsoner. Kun én spiller er indtil videre hentet. Navnet på denne herre er David Baird (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/davidbaird.png). Den 17-årige centrale forsvarsspiller er hentet for 20.000 kr. i Linfield.

Udover denne ene investering har opstarten på den nye sæson været uden højdepunkter. Jeg har indtil videre ikke formået at finde en spiller - udover Baird - der til en fornuftigt pris kan gå og forstærke holdet. Min nuværende trup gjorde det trods alt også yderst fornuftigt i sidste sæson.

De to første væsentlige kampe i sæsonen er spillet - måske var det sæsonens højdepunkt, da det var i UEFA Cuppen. Vi trak Trnava fra Slovakiet, og hvis man straks tog et kig på deres trup, kunne man se, at de på samtlige positioner var bedre end os. Dermed var den første kamp i Slovakiet en smule at frygte. Vi tabte da også 4-1. Hvis de ikke havde scoret til 4-1 i minut 88, havde 3-1 slet ikke været et dårligt resultat, og netop målet til 4-1 skulle vise sig at blive meget vitalt for det endelige udfald. Vi vandt nemlig hjemmekampen 2-0, denne gang var vi det klart mest dominerende hold, og med lidt mere held og kynisme var det tredje mål også blevet scoret. En smule ærgerligt, men nu har vi prøvet det, og denne erfaring kan forhåbentlig hjælpe os fremover i Europa.

Her til sidst vil jeg bringe nogle billeder, der kan give et overblik her efter de første tre sæsoner:

Nationale ligapræstationer (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/competitions.png)
Managerstatistik (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/his_information.png)
Managerprofil (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/managerprofile.png)

+
CHIMNEY CORNER

League Cup-gruppen er i år blevet taget som lidt af en opvarmning til ligaen, og min assistent har stået for de fleste kampe. Der blev spillet seks kampe, hvor af kun én gav sejr. I alt blev det til fire point, hvilket gav en 3. plads, som altså ikke giver videre avancement. I denne sæson vil vi se bort fra de mindre cupturneringer og fokusere på at genvinde Irish Cup samt ikke mindst at forbedre vores ligaposition. Medierne tror dog ikke, at vi kan forbedre vores 3. plads og har udset os en 5. plads.

Der er spillet en enkelt ligakamp, og den forløb absolut fantastisk. Vi gav sidste års Irish Cup-finalister, Carrick, en afklapsning på 6-0. Vi scorede seks mål mellem minut 12 og 78, hvilket vidner om en konstant præstation. Den enlige angriber, Daniel Delderfield, åbnede for alvor sin sæson med et hattrick, forsvarsgeneral Brendan Mooney headede to mål i kassen, mens Daclan Benjamin fik banket et enkelt mål i gardinerne. Faktisk havde vi kort før kampen fået vores førstemålmand, Andrew French, skadet i to måneder (i værste tilfælde), og derfor var det kun endnu mere tilfredsstillende at vi holdt nullet. 6-0-sejren betyder selvfølgelig, at 1. pladsen i øjeblikket er vores.

+
CHIMNEY CORNER

Yderligere fem ligakampe samt en cupkamp er nu spillet. I 2. ligarunde stod vi overfor Crusadors, og vi fik fulgt op på de tre point, som vi hentede i sæsonens første ligakamp. Det blev nemlig til yderligere tre point, denne gang efter en 3-2-sejr, der blev sikret i overtiden. McKnight var manden, der scorede det vitale mål i overtiden, mens Delderfield havde scoret de to første mål.

Herefter ventede et grotesk sammentræf af svære kampe. De spåede 1'ere, 2'ere, 3'ere og 4'ere skulle vi alle møde på udebane! Ikke nok med at vi kom godt ud af det; nu har vi også overstået de på papiret sværeste kampe. Det blev til en sejr, en uafgjort og to nederlag. Nederlagene faldt imod Portadown (1-2) og Glentoran (0-1), som bestemt ikke var skræmmende, og vi kunne nemt have fået point. Det blev til 2-2 imod Cliftonville, som meget, meget ærgerligt udlignede i minut 89. Det havde ellers været en fantastisk opfølgning på vores forrygende 3-2-sejr over mestrene, Linfield. Delderfield var også i denne kamp i hopla med to scoringer, og generelt var den overordnede præstation imod de forsvarende mester fantastisk. Vi ligger på 4. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nipd11.png) og kan nu se frem til et par kampe på eget græs.

Som nævnt tidligere prioriterer vi ikke de mindre cupturneringer højt, og vi har nu også måtte vinke farvel til Antrim Cup, som vi er røget ud af efter et 4-2-nederlag til Cliftonville. Vi stillede med et hold udelukkende bestående af reserver, og nederlaget betød ikke det mindste.

+
CHIMNEY CORNER

Efter en god og tilfredsstillende start, der tydede på en god sæson, er det begyndt at gå ned ad bakke. Vi har manglet heldet, og der har været alt for langt imellem snapsene. Vi er netop hoppet ind i år 2011, og der er spillet syv ligakampe siden sidst. Syv kampe, der kun har givet én sejr! De øvrige opgør har givet tre uafgjorte og tre nederlag. Jeg synes, at vores modstandere til tider har haft en god evne til at udnytte de chancer, som de ellers ikke badede i. Kampene imod Distillery og Newry, som endte henholdsvis 2-2 og 1-1, var de hårdeste tilfælde. Vores eneste sejr lød på 2-0, og den faldt hjemme imod Glenovan. Vores topscorer, Delderfield, der ellers startede forrygende, har også kun scoret et mål i denne periode og ligger på 10 mål i 21 kampe.

Vi må håbe på, at vi som i de forrige sæsoner igen vil finde formen i den sidste halvsæson. En ting er i hvert fald sikker; der skal andre boller på suppen. Vores nuværende 8. plads (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nipd12.png) er nemlig ikke tilfredsstillende.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Elne 25 Feb 2008, 16:09
Lyder spændende, kan godt lide at nogle "anderledes" blog's :)

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: vondracek 25 Feb 2008, 16:10
Det ser spændende ud, og glæder mig til at høre meget mere!
Held og lykke med det ;)

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: smb 25 Feb 2008, 16:12
lyder spændene O0

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 25 Feb 2008, 16:29
+
CHIMNEY CORNER

Jeg ville blive positivt overrasket, hvis nogen var bekendt med navnet Chimney Corner. Men som antydet ville det også være noget underligt, hvis I gjorde. Holdet spiller nemlig i den tredje bedste række i Nordirland, og bare den bedste liga i det land burde være forholdsvis ukendt for os danskere.

Som jeg havde forventet, gik der ikke længe, før der var klubber, der var interesserede mig. De første var QUB, som spiller i samme liga som Chimney Corner, men jeg afventede situationen og udskød handlen en uge for at kigge på andre eventuelle kontrakter, der skulle byde sig. Chimney Corner kom ikke længe efter, og jeg vurderede, at det skulle stå imellem QUB og Chimney Corner. Valget faldt på sidstnævnte, hvor jeg altså nu slår mine folder.

Økonomien er på lavpunktet. Ingen penge til transfer, intet synligt pengeoverskud og lønbudgettet virker relativt ringe. Nu er min første opgave at få hentet nogle spillere såvel som stabmedlemmer.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Rossonero 25 Feb 2008, 16:30
Nydelig challenge, uden tvivl.

Det bliver spændende, at se, om du kan nå dit mål - det kan meget vel tage sin tid.

Held og lykke.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: knudsen_0 25 Feb 2008, 16:49
Det bliver da spændende at følge. Jeg går ud fra du har har ringeste ry, eftersom du starter i sådan en lorteklub?

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 25 Feb 2008, 16:54
Citat af: knudsen_0 25 Feb 2008, 16:49
Det bliver da spændende at følge. Jeg går ud fra du har har ringeste ry, eftersom du starter i sådan en lorteklub?

Ja, det har jeg da. Jeg er jo også startet uden tidligere erfaring.
Citat af: Rossonero 25 Feb 2008, 16:30
Nydelig challenge, uden tvivl.

Det bliver spændende, at se, om du kan nå dit mål - det kan meget vel tage sin tid.

Held og lykke.

Det kommer helt sikkert til at tage sin tid. :)

Tak for alle kommentarene.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: MLL 25 Feb 2008, 16:56
Spændene challenge.

Jeg følger med :)

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Nemeth 25 Feb 2008, 17:00
Dejligt med en der også vil tage små hold, og som ikke kan nå at opbygge et hold, da han SKAL videre :P

Vil helt klar følge med her :)

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Grasshoppers 25 Feb 2008, 17:10
Heg følger med :)

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Suicide 25 Feb 2008, 17:18
Virkelig kanon idé!
Jeg er i hvert fald en person der vil titte her ind en gang i mellem!

Just for the record, er FCUM bloggen død?

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 25 Feb 2008, 17:22
Citat af: Suicide 25 Feb 2008, 17:18
Virkelig kanon idé!
Jeg er i hvert fald en person der vil titte her ind en gang i mellem!

Just for the record, er FCUM bloggen død?

Jeg kan ikke erklære den død, men imens dette spil kører, vil man ikke se til den. Måske efter. :)

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 25 Feb 2008, 19:45
+
CHIMNEY CORNER

Mine første dage i det nordirske er godt og vel ovre, og her kort inden den første kamp af betydning er både truppen og staben blevet stærkere. Først og fremmest har vi i klubben erhvervet os en ny træner samt en ny talentspejder. De går ind i den i forvejen tynde stab, som nu rummer tre trænere og to talentspejdere. Mere behøver jeg på nuværende situation ikke med de få midler, der er til rådighed.

Det at der ikke var nogen penge til transfer, betød heldigvis ikke, at der ikke var plads til nye ansigter i spillertruppen, og indtil videre er der nu sikret fire spillere, som til sammen ingen overgangssum kostede. Steven Campbell og Lee Patrick er to spillere, der er hentet i klubber fra den bedste række, mens Stuart Hilditch og John McGrath er hentet i mindre klubber end vores egen. Truppen ser nu således (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/cc_trup01.png) ud.

Nu venter første udfordring, som finder sted i Intermediate League Cup, hvor der er et indledende gruppespil. Vi har fået en hård gruppe, hvor samtlige fem modstandere er hold fra rækken over os. Vi lægger ud imod Loughgall, som er spået en 4. plads i Nordirlands anden bedste række, mens vi spåes en 9. plads i den tredje bedste række, hvor der i alt er tolv hold.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Elne 25 Feb 2008, 19:51
Held og Lykke.. Overvejer også, at starte sådan et spil op..

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Nemeth 26 Feb 2008, 14:05
Hehe, Tak for SS af holdet, men jeg kender ikk en skid af dem :)

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 26 Feb 2008, 17:36
+
CHIMNEY CORNER

De indledende gruppespil i Intermediate League Cup nærmer sig enden og en enkel kamp mangler. Vi har spillet fire og overrasket i alle. Som sagt er alle vores fem modstandere i gruppen fra en række over os, og vi lagde ud imod Loughgall, som senere har vist sig, at blive den hårdeste modstander i gruppen. I dette opgør var modstanden dog ikke stor - ellers var det bare os, der var gode. To mål af forward Alwin Drawford sikrede en fortjent 2-0-sejr på vores græs på Allen Park. En yderst positiv start, som ikke havde været forventet umiddelbart.

Det skulle blive endnu bedre. Næste modstander var Carrick, som var spået en endnu bedre skæbne end Loughgall; en 2. plads i rækken over os. Det kunne ikke ses, at det var Carrick, der var på hjemmebane, for vi var klart bedst. Vi havde 21 afslutninger imod Carricks fire, og værterne fik sig da også en ordentlig ørefine på 3-0. Mongtomery stod for det første mål på straffespark, Gaston for det næste efter hjørnespark, mens opgøret til sidst blev lukket, da Carrick scorede selvmål.

Siden da blev det til tre sejre og en uafgjort - og endnu flere clean sheets. 0-0 imod Coagh United og 4-2 over Portstewart betyder, at vi før sidste runde i gruppespillet ligger nr. 1, og da der er to mandskaber, der går videre, samtidig med at vi har tre point ned til 3. pladsen, er chancen for videre avancement stor. Da vi lukkede mål ind imod Porstewart, var det første gang under min ledelse. De fem forrige kampe var endt med rent bur, men to sene scoringer fra Porstewart slukkede den flotte statistik. To øvrige kampe er spillet før den seneste 4-2-kamp imod Porstewart, og det har også været i en anden cupturnering, helt bestemt Antrim Trophy. I 2. runde vandt vi 3-0 og i tredje 2-0, hvorfor vi nu er klar til 4. runde.

Adam Mongtomery (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/AdamMontgomery.png) og Alwin Crawford (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/AlwynCrawford.png) har været de største oplevelser her i starten. Begge har scoret fire mål og dermed scoret en stor del af de samlede 13 kasser. Nu venter den første ligakamp. Den foregår ude imod ligaens forventede bundprop, Glebe.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Guldbrand 26 Feb 2008, 18:57
Må indrømme at jeg er helt vild med den her blog.. Den er så simpel at det bliver helt genialt..  Der er ikke alt muligt grafisk lir som ellers er utrolig populært for tiden, og så eropsætningen helt enkel...  Så en stor hånd til dig for ikke at gøre det sværer end det er.. 

Samtidigt så er din mission også meget spændende, og glæder mig til at se om du kan fuldføre den...    O0

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 26 Feb 2008, 19:01
Citat af: Guldbrand 26 Feb 2008, 18:57
Må indrømme at jeg er helt vild med den her blog.. Den er så simpel at det bliver helt genialt..  Der er ikke alt muligt grafisk lir som ellers er utrolig populært for tiden, og så eropsætningen helt enkel...  Så en stor hånd til dig for ikke at gøre det sværer end det er.. 

Samtidigt så er din mission også meget spændende, og glæder mig til at se om du kan fuldføre den...    O0

Præcis sådan en kommentar, jeg vil have til netop denne blog - lækkert! :)

Jeg har ikke tænkt mig at gøre så meget ud af det som tidligere, og du formår til fulde at beskrive, hvordan synet på denne blog skal være.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Rossonero 26 Feb 2008, 19:28
Jeg misunder virkelig din evne til, at finde på små finesser som eksempelvis det lille plus. Selv nyder jeg, at lave denne slags enkle opdateringer, hvorfor jeg naturligvis ikke kan andet end at følge med i denne også. Selve udfordringen er helt igennem genial, og det bliver spændende at se, om du kan køre den hjem. I øvrigt har jeg fuld forståelse for, du vælger, at sidestille Anti Glazers. Man kan virkelig få træng til afveksling, hvilket også er begyndt at slå mig over tæerne.

Held og lykke med spillet og bloggen!

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 26 Feb 2008, 20:52
+
CHIMNEY CORNER

Taget vores meget flotte sæsonstart i betragtning kunne man have forventet en lidt bedre videre færd i form af de følgende kampe. Det startede ellers rigtig godt. I ligapremieren vandt vi 2-0 over Glebe, og i den efterfølgende kamp imod H & W Welders i Intermediate League Cup vandt vi 4-2 og blev derfor også nr. 1 i gruppen, hvorfor vi nu er klar til kvartfinalen.

Men derefter skulle det kun gå nedad. Vi fik 1-1 hjemme imod Ballymoney United i ligaen efter at have været foran efter to minutter. De udlignede på straffespark kort før pausen, og da vi ikke formåede at udnytte de chancer, som vi trods alt havde, endte kampen uafgjort.

De to seneste kampe har budt på to nederlag, mine første i klubben. Først tabte vi som favoritter 1-0 til Dromara i Antrim Trophy, inden PSNI tog en 1-0-føring fra os i ligaen og sejrede 2-1. Vi fik i løbet af opgøret to udvisninger - absolut ikke tilfredsstillende.

Dermed er status i ligaen en sejr, en uafgjort og et nederlag, hvilket alligevel giver en 4. plads. Vi er fortrøstningfulde og håber at kunne præstere bedre i ligaens sidste 19 kampe.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Guldbrand 26 Feb 2008, 21:29
Endnu en dejlig update..  Tillykke med kvartfinalepladsen  O0

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 27 Feb 2008, 14:25
+
CHIMNEY CORNER

Det har været lidt og og ned i de otte kampe, vi har spillet siden sidst. Det har til dels også været frustrerende, da nogle af vores vigtigste spillere er løbet ind i skader. Senest er Aidan O'Kane med fem mål og otte assists hamlet ind i en skade, der holder ham ude i godt en måned. Vores farligste angribere i form af Alwyn Crawford og Steven Campbell - der til sammen har scoret 14 mål - er begge også ude, og for at det ikke skal være løgn, er vores bedste oplægger (Lee Patrick, 11 assists) røget ind i en karantæne.

Vi har været med i to nye cupturneringer siden sidst. Churchill United blev slået med 5-0 efter bl.a. fire mål fra Steven Campbell i Intermediate Cup, hvilket sikrede videre avancement til 2. runde. I Irish Cup røg vi derimod ud. Vi førte 2-0 ude over QUB, men efter forlænget spilletid havde vi tabt kampen 3-2. Det betyder, at vi nu er kun er tilbage i to cupturneringer: Intermediate Cup og Intermediate League Cup.

Fem ligakampe er spillet siden 2-1-nederlaget til PSNI, og de forløb positivt. Tre sejre er hentet imod bundproppen, Brantwood, topholdet, Moyola Park, og det potentielle tophold, Wakehurst, der har spillet to kampe færre en nr. 1, og da de fire point efter dem, er der mulighed for kravle op på ligaens dukseplads. De to øvrige kampe endte med en 1-1-kamp og et 3-2-nederlag, hvor vi i begge kampe var foran. Det betyder, at vi ligger på 4. pladsen i ligatabellen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nisd01.png).

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Grasshoppers 27 Feb 2008, 14:40
Super :)

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 27 Feb 2008, 23:20
+
CHIMNEY CORNER

Syv kampe er spillet siden I sidst hørte fra Chimney Corner, og det betyder, at der nu kun er to kampe tilbage i år 2007. De syv opgør har bragt fantastiske resultater; seks sejre og kun et enkelt nederlag. Lad os først tage den ene cupkamp, der er spillet. Det var imod Dunmurry YM i Intermediate Cup 2. runde, og her hentede vi en forholdsvis sikker 1-0-sejr, som Paddy Hope med en scoring stod for.

Det skulle ikke blive den eneste 1-0-sejr i denne omgang. Hele tre yderligere er det blevet til, og det tilfredsstiller mig til det yderste QUB, Dergview og Ballymoney United tabte alle med 1-0, mens vi imod PSNI og Glebe formåede at hente to 2-0-sejre og altså endnu flere clean sheets. I alt er det i denne sæson blevet til 15 clean sheets i 26 kampe. Annagh United var de eneste i denne periode, der formåede at slå os. De vandt 2-1 efter to mål på hjørnespark.

Taget i betragtning at der kun er otte kampe tilbage af ligaen, ligger vi på en ret sikker 1. plads (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nisd02.png). Der er fem point ned til 2. pladsen og seks ned til 3. pladsen, som ikke giver oprykning. Topscorer Steven Campbell er netop vendt tilbage fra en skadespause, og han er kommet tilbage med et brag med to scoringer imod Glebe. Han er dermed oppe på 12 scoringer. Optimismen er stor i Chimney Corner.

De næste måneder er fulde af små "ferier". I januar spilles to ligakampe, i februar kun en enkel, mens der er to hver i marts og april.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: vondracek 27 Feb 2008, 23:24
Flot blog SirToby. Resultatmæssigt ser det jo godt ud og håber du får den ønskede oprykning. Dog undrer jeg mig lidt over, hvorfor der kun spilles så få kampe.

Edit: Som du selv skriver er der mange små ferier, men gælder det kun i Nord Irland?

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 27 Feb 2008, 23:30
Citat af: vondracek 27 Feb 2008, 23:24
Flot blog SirToby. Resultatmæssigt ser det jo godt ud og håber du får den ønskede oprykning. Dog undrer jeg mig lidt over, hvorfor der kun spilles så få kampe.

Edit: Som du selv skriver er der mange små ferier, men gælder det kun i Nord Irland?

Tak.

Det kan jeg ikke svare på lige nu, hvor jeg netop har lukket FM ned. Men jeg kan i hvert fald sige, at der i den tredje og anden bedste række i Nordirland spilles 22 kampe, mens der i den øverste spilles 30 kampe. Hvorfor der spilles så få kampe, kan jeg ikke svare på.

:)

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: vondracek 27 Feb 2008, 23:32
Hehe okey.
- Vil du så bare lade spille kører eller er der mulighed for at arrangere venskabskampe?

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 27 Feb 2008, 23:33
Citat af: vondracek 27 Feb 2008, 23:32
Hehe okay. Vil du så bare lade spille kører eller er der mulighed for at arrangere venskabskampe?

Jeg regner helt sikkert med at lade det køre. Det kan være, jeg ændrer holdning til det i de følgende sæsoner.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Suicide 28 Feb 2008, 12:28
Super igen S-T.

Spiller du med din egen Wonder Defence taktik, siden at du lukker så godt af bagerst?

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 28 Feb 2008, 17:02
Citat af: Suicide 28 Feb 2008, 12:28
Super igen S-T.

Spiller du med din egen Wonder Defence taktik, siden at du lukker så godt af bagerst?

Det er præcis, hvad jeg gør. ;)

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 28 Feb 2008, 17:11
+
CHIMNEY CORNER

Min første sæson i det britiske er ovre, og den sluttede præcis, som den skulle. Oprykningen blev sikret via en 1. plads (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nisd03.png), en placering der allerede inden sidste runde var en realitet. Vi tabte ellers med overbevisende cifre lydende på 3-0 til Wakehurst, som skulle vise sig at blive ligaens anden oprykker. Ærgerligt var det dog, at Wakehurst scorede tre gange, da to af målene faldt i overtiden.

Heldigvis slog nederlaget os ikke ud af kurs. Den sidste syv ligakampe gav fire sejre, to uafgjorte og et nederlag. Det blev blandt andet til en vigtig sejr over nr. 3, Ballinamallard United, mens vores største sejr lød på 3-0 over Dergview. Der i alt lukket fem mål ind over de syv kampe, hvilket var ganske tilfredsstillende. Generelt har defensiven været vores stærke side i løbet af sæsonen, hvor det er blevet til 19 clean sheets over de 36 kampe, hvor der i alt blev lukket 30 mål ind. Intermediate Cup måtte vi tage afsked med i 4. runde, hvor Markethill slog os ud med en 1-0-sejr.

Dermed er første skridt imod et større ry taget, og det blev det via en oprykning i min første sæson. Nu skal det blive spændende at, hvordan holdet klarer sig i Nordirlands anden bedste række. Steven Campbell viste sig som en fornuftig investering, da han blev topscorer med 13 mål. De øvrige spillerstatistikker kan ses her (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/cc_playerstatistic.png).

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Guldbrand 28 Feb 2008, 17:36
Tillykke med oprykningen.. Det er sku flot klaret  O0

Til selve updaten, så er den meget fin, der er dog enkelte fejl, og så mangler der vidst også et "se" i denne sætning
"Nu skal det blive spændende at, hvordan holdet klarer sig i Nordirlands anden bedste række."

Men ellers en rigtig god blog, og ja, det bliver bestemt spændende at se hvordan du vil klare dig i den næstbedste række  O0

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 28 Feb 2008, 19:05
Citat af: Guldbrand 28 Feb 2008, 17:36
Tillykke med oprykningen.. Det er sku flot klaret  O0

Til selve updaten, så er den meget fin, der er dog enkelte fejl, og så mangler der vidst også et "se" i denne sætning
"Nu skal det blive spændende at, hvordan holdet klarer sig i Nordirlands anden bedste række."

Men ellers en rigtig god blog, og ja, det bliver bestemt spændende at se hvordan du vil klare dig i den næstbedste række  O0

Jeg siger tak.

Irriterende når man kigger updaten igennem. Nå, så vidt jeg kan læse, var der kun en fejl yderligere - men det kan stadig forbedres.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 29 Feb 2008, 18:25
+
CHIMNEY CORNER

Sommeren har forholdt sig stille og rolig. Udover at vi er rykket fra den tredje bedste række til den anden bedste række, er der ikke de store forandringer at spore i forhold til sidste sæson. Nye ansigter er det dog blevet til, helt præcist seks. Vi har været på jagt i andre nordirske klubber og følgende spillere er hentet: Trevor McKeown, Keith Mowat, Mark Liddell, Ricky Gillies, William Spence og Brendan Mooney. Spence er lejet, mens de fem øvrige er sikret gratis. Midterforsvarerne, Mowat (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/mowat.png) og Mooney (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/mooney.png), er dem, der i mine øjne ser mest lovende ud.

Jeg ser optimistisk på denne sæson. I sidste sæson viste vi, at vi var lige så gode som holdene i denne anden bedste række, og i denne sæson skulle vi meget gerne være forstærket. Selvom vi er et oprykkerhold, spås vi ikke nedrykning. Ligaen består af 12 hold, og vi er spået en 9. plads.

Vores gruppe i Intermediate League Cup er på papiret langt nemmere end sidste sæsons. Fire af mandskaberne er fra rækken under os, mens kun et er en af vores ligakonkurrenter. Enten første eller anden pladsen burde være mulig her.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 29 Feb 2008, 20:58
+
CHIMNEY CORNER

Min anden sæson i det nordirske har for alvor taget sin begyndelse. Hele gruppespillet i Intermediate League Cup er overstået, og der er spillet to kampe i Antrim Trophy. Først og fremmest skal det dog nævnes, at to nye spillere har fundet vej til klubben. Ryan Gregg er hentet hos den anden oprykker, Wakehurst. Angriberen scorede i sidste sæson 32 mål - forhåbentlig kan han vise de samme takter for os. Phillip McKnight er den anden spiller, vi har investeret i. Midtbanespilleren spillede i sidste sæson i PSNI, men er nu klar for os.

Pointmæssigt forløb gruppespillet i Intermediate League Cup præcis som i sidste sæson. Det blev nemlig til fire sejre og en uafgjort. Brantwood var de eneste, der formåede at tage point fra os efter en 1-1-kamp, mens vores bedste præstation sjovt nok kom ude imod den på papiret bedste modstander, Ards, som spiller i samme række som os. Vi vandt hele 5-1 efter en hamrende god indsats, hvor Aidan O'Kane (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/AidanOKane.png) og Steven Campbell viste gode takter med to mål hver. Generelt har de to været de klart mest fremskydende. O'Kane har som højrefløj scoret otte mål i syv kampe, mens Steven Campbell - til trods for at han kun er startet inde en gang - har scoret seks mål.

I Antrim Trophy har vi også været godt kørende. I 2. runde vandt vi 6-0 over Dunmurry med seks forskellige målscorere, mens vi i 3. runde vandt 3-2 over et yderst effektivt Orangefield-hold.

Nu skal vi se frem imod vores første ligakamp, hvor Coagh United venter.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Suicide 01 Mar 2008, 15:51
S-T, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sætte en finger på her. Syntes det er flot skrevet og pænt sat op.
Så jeg har kun en rose, uden torne til dig.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 02 Mar 2008, 12:04
+
CHIMNEY CORNER

Efter vores pæne resultater i Intermediate League Cup, er ligaen nu også skudt i gang. Det har været en blandet oplevelse, hvor vi ikke har kunne undgå sæsonens første nederlag. De tre første ligakampe gav ellers optimale resultater. Vi undgik nederlag og hentede fem point via en sejr og to uafgjorte kampe. Vores sejr faldt imod Limavady United, som blev slået med 3-2 efter en scoring fra vores side i overtiden.

Desværre skulle det blive den sidste ligasejr i denne omgang. Vi tabte 2-1 til Ballyclare, som dog også er ligaens førerhold, mens vi var alt for uskarpe imod Dundela og Wakehurst, hvor kampene endte henholdsvis 0-0 og 0-1. I begge kampe tegnede meget til en sejr til os. Det betyder, at vi ligger på 7. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nifd.png) med seks point. Vi kan glæde os over, at vi er et af de bedste defensive mandskaber. Desværre har offensiven været en skuffelse.

Bortset fra at vi er røget ud af Antrim Trophy efter et 1-0-nederlag til QUB, kører det fornuftigt i de øvrige cupturneringer Efter vores overbevisende resultater i Intermediate League Cup-gruppespillet, var vi klar til kvartfinalen. Her blev Lurgan Celtic ekspederet ud, inden Ards i semifinalen også måtte tage afsked med turneringen efter en 3-1-sejr til os. Nu venter finalen imod ligakonkurrenterne fra Dundela. Vi er desuden klar til 2. runde Intermediate Cup efter en 4-0-sejr over Newry Reserves.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Grasshoppers 02 Mar 2008, 12:10
Super blog!

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 02 Mar 2008, 15:17
+
CHIMNEY CORNER

Mit første cuptrofæ er hjemme! Efter en målrig og underholdende kamp vandt vi 3-2 over Dundela i Intermediate League Cup-finalen. Det var en forholdsvis jævnbyrdig kamp, hvor vi dog for det meste var de farligste. Vi var foran 2-0 ved pausen, men et reducerende mål fra Dundela med en halv time igen bragte spændingen tilbage. I minut 74 kom vi foran 3-1, men igen formåede Dundela at reducere. Heldigvis fik de ikke et udlignende mål, og vi var vindere af Intermediate League Cup.

I ligaen har vi forbedret os. Tre sejre, et uafgjort og to nederlag er det blevet til siden sidst, og vi burde nok have skrabet flere point til os. Imod Portstewart tegnede det f.eks. længe til en sejr til os, men med godt et kvarter igen var det i stedet Portstewart, der kom foran. Heller ikke imod Banbridge kunne jeg stille mig tilfreds. Vi vandt skudstatistikken 13-2, men fik kun et point ud af det efter en 1-1-kamp. Da vi tabte 2-0 til Bangor havde vi heller ikke effektiviteten med os. Vi brændte undervejs et straffespark, og generelt var det ikke skarphedens dag.

Heldigvis har det meste været godt. Lurga Celtic og Loughgall er begge blevet slået med 2-1, mens Ards måtte se sig tabe med 2-0. Brian Douglas, der ellers ikke har fået meget spilletid, har vist sig god på det seneste, og han scorede et mål i hver af de tre nævnte sejre. Og netop de tre sejre har medvirket godt til, at vi ligger på en lun 7. plads med fem point op til 2. pladsen og det samme antal point ned til 11. pladsen.

Sidst skal det nævnes, at vi klar til 5. runde af Irish Cup efter en straffesparkskonkurrence-sejr over Wellington Rec i 4. runde. Dog er vi trods kæmpe favoritværdighed røget ud af Intermediate Cup efter et 2-1-nederlag til Dunaghy.

Om ganske få dage hopper vi ind i år 2009 og til de sidste dele af sæsonen.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: whitE_ 02 Mar 2008, 15:18
Tilykke med trofæet!
Hold det høje niveau :)

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 02 Mar 2008, 17:28
Alle mine hidtidige updates er nu samlet i første indlæg. Formålet vil være, at nye folk dermed hurtige vil kunne danne sig et overblik samt for at gøre det lettere for folk, der skulle få lyst til at gennemlæse det hele.

Første update vil nu stå under hele smøren.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Grasshoppers 02 Mar 2008, 17:32
Tillykke med sejren. Der er lidt grammatiske fejl, men ikke noget man lægger mærke til :)

Keep going strong !

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 02 Mar 2008, 17:35
Citat af: Grasshoppers 02 Mar 2008, 17:32
Tillykke med sejren. Der er lidt grammatiske fejl, men ikke noget man lægger mærke til :)

Keep going strong !

Tak. :)

Jeg kan ikke umiddelbart finde nogle fejl. Kan du vise mig dem?

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Rossonero 02 Mar 2008, 18:02
Jeg kan skam heller ingen fejl se, selvom jeg selv er en klovn til det. Fin idé med at sætte alle dine opdateringer i første indlæg, og hvad der ellers er fint er, at resultaterne jo er strygende. Smukt du oprykkede, og det ser heller ikke værst ud i den anden bedsterække. Du skal i hvert fald have held og lykke med din videre færd, og udfordringen generelt.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Grasshoppers 02 Mar 2008, 18:03
Citat af: SirToby 02 Mar 2008, 17:35
Tak. :)

Jeg kan ikke umiddelbart finde nogle fejl. Kan du vise mig dem?

Doooooh! Forkerte blog det er skrevet i  ;D

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 02 Mar 2008, 18:23
+
CHIMNEY CORNER

Årets første måned er omme - og det med fantastiske resultater. Først skal vi dog omkring vores handler i januar, hvor ni nye spillere har fundet vej til Chimney Corner. Alle er spillere, der vil kunne gå ind og spille på holdet, men jeg vil kun nævne en af dem. Og det er en, som jeg havde store forventninger til, da jeg hentede ham og som faktisk også indtil videre har levet op til dem. Det er Kyle Neill (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/kyleneill.png), som der er tale om. Han er på lejekontrakt, indtil sæsonen er slut, inden han, når sommerens transfervindue åbner, er at finde i klubben på en permanent kontrakt. Han har i fire kampe scoret fire mål og lagt op til to.

Som sagt har resultaterne været fantastiske. Vi har spillet fire kampe i ligaen og vundet dem alle. Og ikke nok med, at vi har hentet maksimum point, vi har også scoret et hav af mål, hvilket var noget vi bøvlede med i starten af sæsonen. Over de fire ligakampe er det i alt blevet til 16 scoringer, og modstanderne har ikke været lette. Der blev hentet hamrende vigtige point, da både nr. 3, Wakehurst (3-1) og nr. 4, Limavady United (4-2), blev slået. På papiret var Coagh United - som blev slået med 3-2 - dog ikke de sværeste, da de i øjeblikket ligger på 12. pladsen. Januars højdepunkt fandt vi imod den klare nr. 1, Ballyclare. Hjemme på Allen Park fik ligaduksene sig en sæk på intet mindre end 6-0! Forward Brian Douglas nettede fire gange og blev den helt store helt. Lige netop den sejr betyder, at vi går efter 1. pladsen. Vi ligger på 2. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nifd02.png), og der er stadig syv point op til Ballyclare, men det kunne være fantastisk at få direkte oprykning i stedet for 2. pladsen, hvor man skal ud i playoff imod nummer næstsidst fra den øverste række.

Som prikken over i'et har vi overrasket i 5. runde af Irish Cup, hvor vi mødte Donegal Celtic fra Nordirlands bedste række. Efter en kedelig og chancefattig ordinær spilletid samt forlænget spilletid gik opgøret ud i straffesparkskonkurrence, hvor vi vandt 4-3. Nu skal vi i 6. runde stå over for endnu en modstander fra den bedste række, helt præcist Ballymena United.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Suicide 02 Mar 2008, 20:11
Godt Sir Toby, du får da afprøvet kræfterne i Irish Cup :) Det giver vel en lille formodning om, om det er muligt at overleve efter en evt. oprykning.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 02 Mar 2008, 20:16
+
CHIMNEY CORNER

Der resterer én kamp af denne sæson, og vi ligger på 1. pladsen i Nordirlands anden bedste række. Før den seneste kamp så det hamrende godt ud: Efter fire sejre i træk lå vi hele fire point foran Ballyclare og havde gjort det, som mange havde set umuligt for et par måneder siden; vi havde hentet det ellers så overlegne mandskab. Et 2-1-nederlag til Banbridge i andensidste runde har alligevel skabt spænding, da Ballyclare samtidig vandt 4-1 og brød en ufattelig dårlig stime. Nu er der nemlig kun et point imellem os og Ballyclare. Vi møder i sidste runde nr. 9, Portstewart, på eget græs.

Desuden er vi ude af Irish Cup efter et nederlag efter straffesparkskonkurrence imod Ballymena United. Ikke noget jeg klager over, og at vi nåede frem til 6. runde er særdeles tilfredsstillende.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Grasshoppers 02 Mar 2008, 20:19
Den vinder du!

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Guldbrand 02 Mar 2008, 20:43
Spændende afslutning..  Men mon ikke at du vinder?  ;)

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 02 Mar 2008, 21:24
+
CHIMNEY CORNER

Nerver og pres var bestemt ikke noget, vi bøvlede med i sæsonens sidste kamp. Portstewart fik sig en sæk på intet mindre end 5-0, og vi endte dermed på 1. pladsen! En bedrift, som jeg ikke turde håbe på før sæsonen og i løbet af sæsonen - og slet ikke for to sæsoner siden. Det er absolut fantastisk, at vi nu efter kun to sæsoner skal spille i den bedste række. McKnight scorede et enkelt mål imod Portstewart, mens Mowat og en af sæsonens helt store spillere, Douglas, begge scorede to mål. Ballyclare vandt deres opgør med 3-2, hvorfor vi endte et point foran dem i stillingen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nifd03.png). Det blev i alt til 43 point, hvilket var det præcis samme antal, som vi fik i sidste sæson. Også i denne sæson var vi det bedste defensive mandskab, mens vi forbedrede os enormt rent offensivt, hvor vi var ligaens anden mest scorende hold.

Brian Douglas (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/BrianDouglas.png) blev sæsonens topscorer med 16 scoringer. Aidan O'Kane og Steven Campbell tog sig af 2. og 3. pladsen med hver 13 mål. Lee Patrick var spilleren, der i sidste sæson lavede flest assist, og det blev han også i denne sæson. 14 gange lagde midtbanespilleren op til mål.

Sæsonen 08/09 bød på en cup- og en ligatitel; det klager jeg ikke over.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Guldbrand 04 Mar 2008, 19:10
Imponerende..  ;)  Sku godt klaret at rykke op 2 år i træk..  Så må vi se hvordan du klare dig i landets fineste række..    :P

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Suicide 04 Mar 2008, 21:22
Hvad status er du ved at have, og regner du bare med en eller måske to sæsonner mere i Corner, inden du tager afsted?

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 04 Mar 2008, 23:32
Citat af: Suicide 04 Mar 2008, 21:22
Hvad status er du ved at have, og regner du bare med en eller måske to sæsonner mere i Corner, inden du tager afsted?

Tjah, mon ikke jeg bliver nogle sæsoner endnu. Efter mine to oprykninger må mit første skridt på vej imod mit fulde mål være at vinde den bedste række i Nordirland. Måske kan det også være nødvendigt at prøve noget i Europa for at få et ry bygget op.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Suicide 04 Mar 2008, 23:40
Tja, ellers er der jo wales bedste række og evt. Skotlands næstbedste?

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 05 Mar 2008, 16:42
+
CHIMNEY CORNER

Efter to oprykninger på to sæsoner sættes jagten nu ind efter overlevelse i Nordirlands bedste række. Vi er spået en 12. plads i ligaen, som består af 16 mandskaber, og for at leve op til den placering har vi forstærket truppen. 11 nye spillere er hoppet i Chimney Corner-klunset. Et overblik over samtlige af sommerens indkøb kan ses her (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/cc_transfers01.png). Med tre angribere, fire midtbanespillere, tre forsvarsspillere og en målmand er der sikret en god blanding af spillere. Sammen med de øvrige spillere udgør de en efterhånden enorm trup, og konkurrencen om at få en plads i denne (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/cc_formation01.png) formation er kæmpe.

De seneste par sæsoner har vi spillet Intermediate League Cup som en slags opvarmning til ligapremieren, men når man rykker op i landets bedste række, skal man spille League Cup imod landets bedste modstandere. Vi fik ikke den bedste lodtrækning, da vi kom i pulje med sidste sæsons guld- og sølvvindere i form af henholdsvis Linfield og Dungannon. Vores tredje modstander kunne dog på papiret ikke findes lettere, da det var sidste sæsons nr. 15, Larne. Og det var lige præcis dem, som vi lagde ud imod i 1. runde. Vi spillede en forrygende kamp og formåede at holde Larne fra chancer, mens vi selv skabte det nødvendige. Vi fik nemlig puttet bolden i kassen tre gange og fik en fuldt fortjent 3-0-sejr.

Det skulle vise sig at blive vores eneste sejr i gruppen. De følgende to kampe var imod Nordirland bedste mandskab, Linfield. Vi gjorde det flot i første opgør, hvor vi via en 2-2-kamp fik et point. Den anden kamp på deres græs blev dog tabt med 2-0. Kampene imod Dungannon skulle give samme antal point. Vi spillede uafgjort hjemme og tabte ude. I denne sidste kamp imod Larne manglede koncentrationen. Efter et forsvarskiks kom Larne i front, men da dommeren fløjtede til pause var vi tilbage i opgøret og førte 2-1. I minut 89 tog Larne sejren fra os med et mål efter hjørnespark. Dermed endte vi på 3. pladsen, hvilket ikke var nogen skam, da det var Nordirlands to bedste hold, der endte foran os.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: lasseher 05 Mar 2008, 17:02
Igen en god update SirToby jeg kan kun se en fejl men ikke noget der betyder noget for updaten forsæt det gode arbejde O0

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: NiielsenxD 05 Mar 2008, 17:42
fin updater.
din formation, ser 'overraskende' ud? x)

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Philli 05 Mar 2008, 17:44
Citat af: NiielsenxD 05 Mar 2008, 17:42
fin updater.
din formation, ser 'overraskende' ud? x)

Sir Toby's 3-6-1 Wonder Defence, bruger den med Brøndby, har ikke mistet point med den endnu.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Grasshoppers 05 Mar 2008, 21:55
Kanon update.
Kan godt lide din blog, fordi den er så enkel. Syntes det er rigtig fedt at du har kryds du altid har øverst.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 06 Mar 2008, 17:50
+
CHIMNEY CORNER

Sæsonens fem første ligakampe har fundet sted, og jeg synes, at jeg kan stille mig ganske tilfreds med udbyttet. Vores første kamp i Nordirland bedste række var hjemme imod Carrick, som er spået en 10. plads, to positioner over os. Vi var små favoritter, og det levede vi op til i første halvleg. Adam Montgomery brændte et straffespark efter ni minutter, men 12 minutter senere fik han chancen for at gøre det godt igen på endnu et straffespark, og han greb den - 1-0. Fem minutter før pausefløjtet skulle vores lynhurtige forward, Daniel Delderfield, øge til 2-0. Anden halvleg var langt mere jævnbyrdig, men det var først til sidst, at spændingen skulle bringes tilbage. Carrick reducerede nemlig til 1-2, men heldigvis faldt den scoring først i minut 86, og Carrick havde ikke evnerne til at finde frem til en udligning i de resterende minutter. De tre point var hjemme, og en god start var opnået.

De følgende fire kampe bød på tre udebanekampe samt en enkel på hjemmebane, og det var sjovt nok kun på hjemmebanen, at vi formåede at hente point. De tre udebanekampe blev tabt, men det var ingen skam, da modstanderne ikke var de letteste. Vi var igen oppe imod Linfield og Dungannon, som bekendt hentede henholdsvis guld og sølv i sidste sæson, mens den tredje modstander var Cliftonville, som er spået en 4. plads. Vi tabte 4-2 til sidstnævnte, mens Linfield og Dungannon begge formåede at slå os med 2-1. Vi var sågar tæt på at hente point imod Dungannon, da deres to scoringer først faldt i minut 80 og 90. Det var faktisk hamrende ærgerligt, at vi ikke fik point i det opgør. Vores sejr faldt imod Donegal Celtic, og den lød på 1-0. Målscoreren var Delderfield.

Dermed er det efter to sejre og tre nederlag blevet til seks point.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: lasseher 07 Mar 2008, 22:51
det lyder godt SirToby men det hedder Nordirlands bedste række

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 08 Mar 2008, 10:04
+
CHIMNEY CORNER

Vi er nu halvvejs igennem sæsonen. Vi er netop hoppet ind i år 2010, og der er spillet 15 ligakampe, hvorfor der altså resterer det samme antal. De forsvarende mestre fra Linfield har lagt sig i front, mens vi må tage til takke med en placering i midten af tabellen.

Vi har faktisk kun lidt et nederlag i de ti ligakampe, som der er spillet siden sidst. Omvendt har vi kun høstet tre sejre, men det giver alligevel 15 point i 10 opgør, hvilket jeg ikke klager over. Vi har mødt ligaens ringeste hold, Glenavon, to gange og hentet fire point. Ikke helt tilfredsstillende, da deres ringe niveau virkelig er til at få øje på. Før årets sidste kamp imod netop Glenavon havde bundproppen kun scoret tre mål og havde endnu ikke hentet en sejr. Den sejr var de tæt på at hente imod os, men heldigvis fik vi udlignet deres 1-0-føring med godt et kvarter igen.

Vores hidtil største sejr i sæsonen faldt for to kampe siden. Crusadors fik en sæk på 5-0 efter to straffesparksscoringer af Neill samt et mål hver af Rossi, Keogh og Campbell. Netop Gerard Rossi (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/GerardRossi.png) har været en af de mest bemærkelsesværdige indtil videre. Han er ikke blot vores suveræne topscorer med 11 mål, men han er også placeret på 4. pladsen over ligaens mest scorende spillere. Liam Keogh (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/LiamKeogh.png) er en anden profil. Med sine fem assists er han den, der har lavet flest assists for os indtil videre, mens han med sine fire mål er den, der har scoret næstflest mål for os.

Desuden er vi ude af Antrim Cup. I turneringens 1. runde stillede vi med reserver på samtlige positioner, og vi måtte også tabe med 3-2 til Larne. Vi stillede netop med reserver, fordi ligaen vægtes langt højere. Her er vi i øjeblikket placeret på en 8. plads (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nipd01.png), hvor der er længere til bunden, end der er til toppen, hvilket trods alt er tilfredsstillende. Nedrykning er ikke noget, der bekymrer os.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Guldbrand 08 Mar 2008, 13:31
Ser meget godt ud  O0  Har du egentlig fået tilbud fra andre klubber, nu hvor du gør det så godt ?

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 08 Mar 2008, 13:36
Citat af: Guldbrand 08 Mar 2008, 13:31
Ser meget godt ud  O0  Har du egentlig fået tilbud fra andre klubber, nu hvor du gør det så godt ?

Niks, det kan jeg desværre ikke prale af. :)

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Suicide 08 Mar 2008, 16:08
Det er jo nok også svært at skabes sig et stort navn i Nordirland! Men mon ikke at du nok skal få kontrakt tilbud fra lidt større klubber senere?

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 08 Mar 2008, 22:53
+
CHIMNEY CORNER

For tredje sæson i træk ser det ud til, at vores sæson skal stå i overraskelsens tegn. For tredje sæson i træk har vi også en tendens til at vise os gode i den sidste del af sæsonen. 22 kampe er spillet, hvorfor otte resterer. Vi ligger på 5. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nipd02.png) og er kun to point fra den 3. plads, der giver europæisk fodbold i Euro Vase. Vores seneste resultater har givet håb om det næsten umulige og utænkelige mål om en placering i top 3.

Det nye år startede fantastisk. D. 1. januar slog vi sidste sæsons sølvvindere, Dungannon, med 3-2 takket være to sene frisparksmål af Aidan O'Kane. Fem dage senere tabte vi dog til Linfield, hvilket jeg ikke så som nogen skam, da de har været det absolut bedste nordirske mandskab i denne sæson. Det skulle også blive det eneste nederlag i denne periode. Donegal Celtic blev slået med 4-0, Cliftonville med 1-0, Coleraine med 2-1 og senest Carrick med 3-2. Ballymena United var de eneste, der efter nederlaget til Linfield formåede at tage point fra os. Vores sejr over Cliftonville var specielt bemærkelsesværdig, da det var deres første liganederlag i sæsonen.

I Irish Cup kører det også på skinner. Ards blev slået ud med 2-0 i 5. runde, inden Larne i 6. runde fik en sæk på 3-0, hvilket betyder, at vi nu er klar til kvartfinalen, hvor Glentoran venter. Imod Larne i 6. runde var tilskueropmødet det hidtil største i sæsonen. Der sad 1352 på lægterne.

Det skal også nævnes, at vi i januars transfervindue hentede fem nye spillere. Kun tre har indtil vist sig gode nok: Seán Cleary har gjort det stabilt på den defensive midtbane og har desuden scoret to mål, 19-årige Declan Benjamin har optrådt syv gange på midtbanen og har gjort det fornuftigt, men det er vores lejesvend fra Linfield, Scott McGrory, der har gjort det største væsen af sig. Som angriber har han scoret fem mål i syv kampe og givet os nogle vigtige point.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: vondracek 08 Mar 2008, 23:00
Well done SirToby!
- Lad os håbe på et en 3. plads, så du kan forsætte dit eventyr i Intertoto cuppen. 

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 09 Mar 2008, 14:29
+
CHIMNEY CORNER

Vi er klar til finalen i Nordirlands største cupturnering! Det er netop blevet en realitet efter en målrig og underholdende semifinalekamp imod topholdet fra den anden bedste række, Newry. I kvartfinalen havde vi slået Glentoran ud med 3-2.

Newry, der havde slået ingen andre end Linfield ud i kvartfinalen, bragte sig i front efter blot 14 minutter, men den føring blev udlignet af McGrath i første halvlegs overtid. Det var en vigtig scoring, der så ud til at slå Newry ud i anden halvleg. Vi sad nemlig på tingene, og efter 87 minutter kom scoringen. Det var Declan Benjamin, der gjorde det til 2-1. Det lignede meget den afgørende scoring, men tre minutter inde i overtiden skulle en udligning fra Newry sende os ud i forlænget spilletid. Her fik vi dog heldigvis sat tingene på plads. Neill scorede efter 99 minutter på straffespark, inden Delderfield 12 minutter senere kunne lukke og slukke med et mål til 4-2, som også blev opgørets slutresultat.

Det andet semifinaleopgør stod imod Carrick og Cliftonville. Førstnævnte vandt efter straffesparkskonkurrence, og det skal vi nok være ganske godt tilfreds med, da Cliftonville i øjeblikket ligger til sølv i landets bedste række.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 09 Mar 2008, 17:51
Husk at I altid kan bede om SS for at blive sat bedre end i spillet. Nordirsk fodbold er nu engang ikke det mest velkendte.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 09 Mar 2008, 18:13
+
CHIMNEY CORNER

Et frisparksmål et minut før tid har netop sikret os vores 11. sejr i træk. Det var selvfølgelig ingen andre end frisparkseksperten, Kyle Neill, der satte frisparket i kassen. Det var hans 10. sæsonmål.

Udover de to cupkampe imod Glentoran og Newry har vi spillet fem ligakampe siden sidst, og alle har givet sejr. Det startede med en suveræn 4-1-sejr over en af vores største konkurrenter om 3. pladsen, Portadown. Derefter blev Larne slået med 3-1, Armagh med 2-0, Insitute med 3-1 og altså senest Distillery med 1-0. Det betyder, at vi ligger på 3. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nipd03.png) med et habilt hul på tre point ned til nr. 4, Glentoran. Og netop Glentoran møder vi på udebane i vores næste og tredjesidste ligakamp. Mon ikke den kamp bliver meget afgørende for det endelige udfald.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: vondracek 09 Mar 2008, 18:15
Shit der er kamp om tredjepladsen. Lad os håbe du forsætter den gode stime, og hiver alle tre point hjem mod Glentoran!

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 09 Mar 2008, 18:52
Citat af: vondracek 09 Mar 2008, 18:15
Shit der er kamp om tredjepladsen. Lad os håbe du forsætter den gode stime, og hiver alle tre point hjem mod Glentoran!

Det ville ikke være dårligt.

Jeg kan i øvrigt meddele, at vinderen af Irish Cup kvalificerer sig til UEFA Cup. Dermed kan 3. pladsen se forholdsvis ligegyldig ud, da den kun giver UEFA Intertoto Cup.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 09 Mar 2008, 19:49
+
CHIMNEY CORNER

1224 var mødt op på The Oval i Belfast til opgøret imellem Glentoran og Chimney Corner. En sejr til hjemmeholdet ville bringe balance om 3. pladsen, begge liggende på 52 point. En sejr til os ville derimod sætte os i en fantastisk position. Vores spil over hele kampen var til tre point, men det var ikke, hvad vi fik. Glentoran scorede på en af deres få chancer efter 29 minutter, mens vi ikke kunne få bare en af vores 12 afslutninger i kassen. Værterne vandt 1-0, men vi kunne dog glæde os over, at det kun var med 1-0, de vandt, da vi dermed stadig havde bedst målscorer.

Den følgende kamp var også på udebane, denne gang hed modstanderen Crusadors. Igen var vi det mest dominerende hold, men atter kunne vi ikke tage alle tre point. Crusadors blev ikke noteret for et eneste skud indenfor målrammen, men alligevel fik de scoret et mål. Vi havde 12 afslutninger, men fik kun scoret et mål. Heldigvis havde Glentoran en svær udebanekamp imod Linfield, som de også tabte 1-0. Det betød, at vi var et point foran Portadown og Glentoran før sidste runde.

Og i sidste runde stod vi over for Ballymena United på eget græs. For tredje kamp i træk var vi det bedste hold, og denne tredje gang formåede vi også at hente alle tre point, hvorfor bronzen var vores. Ballymena United var ellers kommet foran efter 36 minutter, men Liam Keogh fik udlignet godt et kvarter inde i anden halvleg. Med 14 minutter igen scorede Kyle Neill det yderst vitale mål til 2-1, som også var kampens slutresultat.

Dermed skulle atter en fantastisk sidste halvsæson være utroligt udslagsgivende. Det er tredje sæson i træk, at vi spiller over efterårets evne og snupper en overraskende placering. At sikre 3. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nipd04.png) var en drøm, som vi knap turde drømme.

Syv dage efter ligatriumfen ventede Irish Cup-finalen imod Carrick, som var endt på 12. pladsen i ligaen. Kampens resultat ville afgøre, om vi i næste sæson skulle spille UEFA Cup eller UEFA Intertoto Cup. Det var nogle yderst chancefattige første 45 minutter på nationalstadionnet, Windsor Park, og det blev heller ikke til nogle scoringer. Anden halvleg tegnede også til at blive en kedelig affære, men da Kyle Neill, som så mange gange før, scorede på frispark efter 69 minutter, kom der gang i sagerne. Kun to minutter efter fik Carrick nemlig udlignet, og så var der pludselig scoret to mål. Mere skulle der dog ikke ske i den ordinære spilletid, og kampen blev forlænget med 30 minutter. Der var spillet syv minutter, da Kyle Neill slog et hjørnspark til den nærmeste stolpe, hvor Carrick-spilleren, Tom Haigh, stod klar til at sende bolden i eget net - 2-1! Efter vores føringsmål sad Carrick på tingene, men så længe de ikke scorede, var vi tilfredse - og det gjorde de ikke. Vi vandt Irish Cup og skal dermed spille UEFA Cup i næste sæson!

Min nok bedste sæson indtil videre har fundet sin ende. Der blev hentet bronze i ligaen og guld i landets største cupturnering. Selvom Gerard Rossi kun deltog i seks kampe siden årsskiftet endte han med at tage klubbens topscorerpris med 13 mål. Lige i hælene på ham var Kyle Neill med 12 scoringer. De fleste - hvis ikke alle - af hans mål faldt højst sandsynligt efter frispark eller straffespark. Liam Keogh (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/LiamKeogh02.png) (9 mål, 10 assists), Declan Benjamin (5 mål, 2 assists), Scott McGrory (7 mål, 6 assists) og forsvarsgeneral Brendan Mooney (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/BrendanMooney.png) var andre nævneværdige spillere.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Suicide 10 Mar 2008, 15:36
Tillykke, tillykke, rigtig flot klaret!

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 10 Mar 2008, 21:47
+
CHIMNEY CORNER

Vi har ikke været så aktive på transfermarkedet, som vi har været i tidligere sæsoner. Kun én spiller er indtil videre hentet. Navnet på denne herre er David Baird (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/davidbaird.png). Den 17-årige centrale forsvarsspiller er hentet for 20.000 kr. i Linfield.

Udover denne ene investering har opstarten på den nye sæson været uden højdepunkter. Jeg har indtil videre ikke formået at finde en spiller - udover Baird - der til en fornuftigt pris kan gå og forstærke holdet. Min nuværende trup gjorde det trods alt også yderst fornuftigt i sidste sæson.

De to første væsentlige kampe i sæsonen er spillet - måske var det sæsonens højdepunkt, da det var i UEFA Cuppen. Vi trak Trnava fra Slovakiet, og hvis man straks tog et kig på deres trup, kunne man se, at de på samtlige positioner var bedre end os. Dermed var den første kamp i Slovakiet en smule at frygte. Vi tabte da også 4-1. Hvis de ikke havde scoret til 4-1 i minut 88, havde 3-1 slet ikke været et dårligt resultat, og netop målet til 4-1 skulle vise sig at blive meget vitalt for det endelige udfald. Vi vandt nemlig hjemmekampen 2-0, denne gang var vi det klart mest dominerende hold, og med lidt mere held og kynisme var det tredje mål også blevet scoret. En smule ærgerligt, men nu har vi prøvet det, og denne erfaring kan forhåbentlig hjælpe os fremover i Europa.

Her til sidst vil jeg bringe nogle billeder, der kan give et overblik her efter de første tre sæsoner:

Nationale ligapræstationer (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/competitions.png)
Managerstatistik (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/his_information.png)
Managerprofil (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/managerprofile.png)

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: vondracek 10 Mar 2008, 21:51
Virkelig en skam med Trnava kampen. Men som man siger; bedre held næste gang.
Også en fornuftig herre du har investeret i. Hvor meget plus er der på saldoen?

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 10 Mar 2008, 21:54
Citat af: vondracek 10 Mar 2008, 21:51
Virkelig en skam med Trnava kampen. Men som man siger; bedre held næste gang.
Også en fornuftig herre du har investeret i. Hvor meget plus er der på saldoen?

Der er røde tal, til trods for at UEFA Cup-eventyret gav gode penge og at der blev slået tilskuerrekord hjemme imod Trnava. -1,5 mio. kr. må vi desværre konstatere.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: vondracek 10 Mar 2008, 22:02
Så længe du ikke er helt nede og bunde, så går det vel. Er der nogle klubber som har vist interesse for dine talentfulde managerevner?

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 10 Mar 2008, 22:03
Citat af: vondracek 10 Mar 2008, 22:02
Så længe du ikke er helt nede og bunde, så går det vel. Er der nogle klubber som har vist interesse for dine talentfulde managerevner?

Nej, ikke endnu. Det kunne være jeg snart selv skulle vise interesse i noget.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Suicide 10 Mar 2008, 22:10
Du skal da lige nå at vinde ligaen inden da?

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: vondracek 10 Mar 2008, 22:11
Citat af: Suicide 10 Mar 2008, 22:10
Du skal da lige nå at vinde ligaen inden da?

Lige mine ord. Go for it.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 11 Mar 2008, 18:55
+
CHIMNEY CORNER

League Cup-gruppen er i år blevet taget som lidt af en opvarmning til ligaen, og min assistent har stået for de fleste kampe. Der blev spillet seks kampe, hvor af kun én gav sejr. I alt blev det til fire point, hvilket gav en 3. plads, som altså ikke giver videre avancement. I denne sæson vil vi se bort fra de mindre cupturneringer og fokusere på at genvinde Irish Cup samt ikke mindst at forbedre vores ligaposition. Medierne tror dog ikke, at vi kan forbedre vores 3. plads og har udset os en 5. plads.

Der er spillet en enkelt ligakamp, og den forløb absolut fantastisk. Vi gav sidste års Irish Cup-finalister, Carrick, en afklapsning på 6-0. Vi scorede seks mål mellem minut 12 og 78, hvilket vidner om en konstant præstation. Den enlige angriber, Daniel Delderfield, åbnede for alvor sin sæson med et hattrick, forsvarsgeneral Brendan Mooney headede to mål i kassen, mens Daclan Benjamin fik banket et enkelt mål i gardinerne. Faktisk havde vi kort før kampen fået vores førstemålmand, Andrew French, skadet i to måneder (i værste tilfælde), og derfor var det kun endnu mere tilfredsstillende at vi holdt nullet. 6-0-sejren betyder selvfølgelig, at 1. pladsen i øjeblikket er vores.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 11 Mar 2008, 21:31
+
CHIMNEY CORNER

Yderligere fem ligakampe samt en cupkamp er nu spillet. I 2. ligarunde stod vi overfor Crusadors, og vi fik fulgt op på de tre point, som vi hentede i sæsonens første ligakamp. Det blev nemlig til yderligere tre point, denne gang efter en 3-2-sejr, der blev sikret i overtiden. McKnight var manden, der scorede det vitale mål i overtiden, mens Delderfield havde scoret de to første mål.

Herefter ventede et grotesk sammentræf af svære kampe. De spåede 1'ere, 2'ere, 3'ere og 4'ere skulle vi alle møde på udebane! Ikke nok med at vi kom godt ud af det; nu har vi også overstået de på papiret sværeste kampe. Det blev til en sejr, en uafgjort og to nederlag. Nederlagene faldt imod Portadown (1-2) og Glentoran (0-1), som bestemt ikke var skræmmende, og vi kunne nemt have fået point. Det blev til 2-2 imod Cliftonville, som meget, meget ærgerligt udlignede i minut 89. Det havde ellers været en fantastisk opfølgning på vores forrygende 3-2-sejr over mestrene, Linfield. Delderfield var også i denne kamp i hopla med to scoringer, og generelt var den overordnede præstation imod de forsvarende mester fantastisk. Vi ligger på 4. pladsen (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nipd11.png) og kan nu se frem til et par kampe på eget græs.

Som nævnt tidligere prioriterer vi ikke de mindre cupturneringer højt, og vi har nu også måtte vinke farvel til Antrim Cup, som vi er røget ud af efter et 4-2-nederlag til Cliftonville. Vi stillede med et hold udelukkende bestående af reserver, og nederlaget betød ikke det mindste.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: vondracek 11 Mar 2008, 21:40
God start du fik dig på sæsonen!
- Dog en skam, at du møder nogle af ligaens bedst hold, selvom du ikke slap med de helt store skræmmer. Forsæt endelig det gode stykke arbejde SirToby. Glæder mig til at høre mere.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: NichlasKirk 11 Mar 2008, 22:28
SUPER BLOG, som har inspireret mig meget !!! O0
Jeg er endda os selv begyndt med Chimney Corner, hvor jeg lige har vundet Ulster cup i min første sæson :)

Good work, Dude !

..NK

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Zulue 11 Mar 2008, 22:31
Tror jeg i morgen vil læse bloggen fra starten, da jeg simpelthen ikke har været med og gider ikke hægte mig på. Flot opstilling, glæder mig til at læse. :)

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: NichlasKirk 11 Mar 2008, 22:51
Det er i hvert fald den tid værd som det tar og læse den her blog :)

..NK

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: Zulue 12 Mar 2008, 18:26
Rigtig flot udvikling, har lige nuppet hele bloggen.
Flot Toby. :)

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 13 Mar 2008, 16:52
+
CHIMNEY CORNER

Efter en god og tilfredsstillende start, der tydede på en god sæson, er det begyndt at gå ned ad bakke. Vi har manglet heldet, og der har været alt for langt imellem snapsene. Vi er netop hoppet ind i år 2011, og der er spillet syv ligakampe siden sidst. Syv kampe, der kun har givet én sejr! De øvrige opgør har givet tre uafgjorte og tre nederlag. Jeg synes, at vores modstandere til tider har haft en god evne til at udnytte de chancer, som de ellers ikke badede i. Kampene imod Distillery og Newry, som endte henholdsvis 2-2 og 1-1, var de hårdeste tilfælde. Vores eneste sejr lød på 2-0, og den faldt hjemme imod Glenovan. Vores topscorer, Delderfield, der ellers startede forrygende, har også kun scoret et mål i denne periode og ligger på 10 mål i 21 kampe.

Vi må håbe på, at vi som i de forrige sæsoner igen vil finde formen i den sidste halvsæson. En ting er i hvert fald sikker; der skal andre boller på suppen. Vores nuværende 8. plads (http://i235.photobucket.com/albums/ee69/SirToby_album/nipd12.png) er nemlig ikke tilfredsstillende.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: vondracek 17 Mar 2008, 18:46
Puha det er virkelig gået ned ad bakke. Kan det tænkes, at dine modstandere er begyndt at 'læse' din taktik?
- Lad os håbe, at drengene finder formen og henter en acceptabel placering hjem ;)

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 17 Mar 2008, 18:48
Citat af: vondracek 17 Mar 2008, 18:46
Puha det er virkelig gået ned ad bakke. Kan det tænkes, at dine modstandere er begyndt at 'læse' din taktik?
- Lad os håbe, at drengene finder formen og henter en acceptabel placering hjem ;)

Ja, mon ikke, det er det, der er problemet. Men jeg har også prøvet mig med noget nyt på det seneste. Det skal blive spændende at se, hvor jeg ender i denne sæson.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: vondracek 21 Mar 2008, 19:30
Hva så SirToby, er din odyssé i Chimney slut?

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: SirToby 21 Mar 2008, 23:57
Citat af: vondracek 21 Mar 2008, 19:30
Hva så SirToby, er din odyssé i Chimney slut?

Tja, det er et godt spørgsmål. Jeg havde regnet med, at den skulle stå på FC United of Manchester lidt, inden jeg kunne vende tilbage til dette spil, men nu ser det ud til, at det ikke bliver til nogle af delene, da jeg ikke kan få mit drev til at modtage min FM-cd.

Titel: Sv: British Adventure
Oprettet af: NichlasKirk 22 Mar 2008, 00:03
Fuck hvor skidt :-\ det var ellers en pisse go blog!

..NK

                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010