FmFreaks

Andre Managerspil => Nostalgi => Emne startet af: Niels 15 Feb 2008, 15:24



Titel: Nyt spil - igen
Oprettet af: Niels 15 Feb 2008, 15:24
Da jeg spillede managerspil første gang – Championship Manager hed det jo dengang – var Berlinmurens fald stadig klar i min erindring, statsministeren hed Poul Nyrup Rasmussen fra DK’s dengang største parti, Soc.dem. og jeg havde kun tre små børn, var selv midt i 20’erne og tænkte stadig engang imellem: ”Hvad vil jeg være, når jeg blir stor?”
Spillet var en julegave fra mig selv til mig selv, og jeg var nærmest uforskyldt kommet til at pakke den op et par dage inden den 24. og ved et uforklarligt uheld havde jeg også fået proppet spillet i min PC (faktisk den første jeg ejede – lille skærm, fysisk stor harddisk, nul modem og med en kraft mindre end den, der er i en ganske almindelig iPod). Og jeg var straks afhængig...

For mig at se er den største forskel fra dengang og til nu faktisk, at forskellen blir mindre og mindre, forstået således, at dengang var der VIRKELIG tale om udvikling af spillet, når der kom et nyt på markedet. Nutildags udkommer spillet med få større forandringer en gang om året – og så udkommer det 2-3 gange mere i form af div. patches, der skal til for at gøre et nyt spil tåleligt, hvorefter der så kommer endnu et spil. Som i alle andre aspekter af fodboldens verden handler det nok om penge, men jeg ville dog så langt foretrække, at spillet kun udkom hvert andet år, og at det så var ordentligt gennemarbejdet. Det ville spare én for mange ærgelser, downloads, nystart, ærgelser, downloads, nystart – og så ud at købe det ny... Især når man ikke har nær så mange timer til leg, som dengang man var ung, er det irriterende.

Frivilligt om man vil købe det ny? Må jeg bede om mine himmelblå!  :t:


Titel: Sv: Nyt spil - igen
Oprettet af: Niko 15 Feb 2008, 15:28
Kan godt forstå dit budskab, men i dagens verden skal de komme med et hvert eneste år. Hvis de kom hvert andet år, så ville de slet ikke sælge lige så meget. Derfor gør de det. Jeg er helt sikker på at SiGames helst vil give et spil uden fejl, men det kan de ikke nå på ét år.

Jeg synes det er iorden. Spillet er blevet mere kendt for flere er begyndt at spille det. Derfor er forventningerne til at det kommer hvert år meget større.

Cesc.


Titel: Sv: Nyt spil - igen
Oprettet af: Jimmi.Pop 15 Feb 2008, 15:50
Jeg vil personligt købe det hvert år. Om det så bare var for en ny DB.

Men hvis du føler sådan, hvorfor venter du så ikke med at købe spillet til du har læst der er kommet den endelige patch. Der er spillet sikkert også lidt billigere.
Hvis du alligevel kan vente 2 år imellem hvert "NYE" spil, burde det ikke været noget problem.

Når man nu ved hvordan det fungerer med FM. Kan det ikke komme som den største overraskelse mere, men alligevel går man ud og køber det og beklager sig.


Titel: Sv: Nyt spil - igen
Oprettet af: Niels 15 Feb 2008, 16:27
Citat af: Jimmi.Pop 15 Feb 2008, 15:50
... men alligevel går man ud og køber det og beklager sig.



Ja, ynkeligt  ::)
Citat af: Cesc 15 Feb 2008, 15:28
Hvis de kom hvert andet år, så ville de slet ikke sælge lige så meget. Derfor gør de det.
Cesc.


Klart.

Jeg må så også indrømme, at jeg nu har "snydt" et par gange og enten sprunget et nyt spil over eller ventet til anden patch patch var kommet - og spillet til at få for en billig penge. Jeg har netop sendt min viv af sted efter 08  ^-^

Husk nu, at mit første indlæg er skrevet af kærlighed til spillet/konceptet/legen!


Titel: Sv: Nyt spil - igen
Oprettet af: bettepjevs 15 Feb 2008, 16:33
har engang købt fm 05 eller 06 nogle dage før den næste udkom fik det for en 50


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010