FM2010 blog: Spillets udseende (9 NYE screenshots!)
Forfatter
g00n
Dato
Torsdag d. 08 Oktober 2009 - 12:36
Overskrift
FM2010 blog: Spillets udseende (9 NYE screenshots!)
Det vælter ud med gode nyheder på FM-scenen for tiden. Det er fastlagt at demoen udkommer den 16. oktober, her på FmFreaks er der masser af muligheder for at vinde det nye spil, og blogs fra SI kommer i en lind strøm.
Igen i går var der godt nyt, denne gang om noget af det grafiske i spillet. Nu er der en del gamere der efterhånden har fået store skærme med både widescreen, høje opløsninger og hvad ved jeg - dette medfører at der fx på skærmbilledet hvor du ser dit hold kan fremkomme store mellemrum mellem informationerne, som før i tiden bare var fyldt ud med... ingenting.
Det er slut nu, for i FM2010 kan du helt selv bestemme hvilke informationer du vil have vist! Du kan tilføje nye kolonner, fjerne dem, ændre rækkefølgen og størrelsen på dem - kun fantasien sætter grænser. Dette vil også gøre sig gældende på andre skærmbilleder, fx under spillersøgning.
Hele molevitten underbygges af 9 nye screenshots, som glimrende viser hvordan Miles vælger at stille det op.