home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23285
  1 Bruger, 534 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: queenoflucknow
GUIDES

~ Guidegrupper ~
 + Tilpas dit FM (16)
 + Grafiske guides (6)
 + Træning og Taktik (10)
 + Transfer og Økonomi (6)
 + Øvrige FM-guides (9)
 + Ikke-FM relaterede guides (6)
 + Positions Guides (8)
 - Guides til ældre versioner (54)
 + LLM-guides (3)
 + Ligaguides (7)
 + Problemer med FM/Steam (10)
 
Guide(s) i denne gruppe
FM10 Portugal
FM10: Rusland
FM10: Hong Kong
FM10: Chile
FM10: MLS (blog guide)
Klar til store udfordringer
Et kig på træningen
FM09: Skotland
7 stjerner i træning
Arsenal de Sarandí
FM09: Mexico
Hull City
Valencia C. de F.
Taktik, del 1 - Beslutnin...
Lower League Management 2007
FM07: Skotland
Taktiske Teorier 2007
Netspilsguide 2007
Sådan vinder du kampe
FM07: Finland

 Sider: [1] 2 3
54 Guide(s) i denne gruppe  - FM07: Finland
Forfatter   United-styrer
Dato   Søndag d. 24 december 2006 - 14:21
Overskrift   FM07: Finland
Bedømmelse   * * * * * * (0 Stemmer)


Turen går til – Veikkausliiga, Finland
Version 7.0.1

Af: Berendt

Historie:

Den bedste finske række er Veikkausliiga, som  kan oversættes til Tipsliga. Normalt består ligaen af 14 hold, men i 2006-sæsonen er der kun 13 hold, da AC Allianssi ikke fik fornyet deres licens. Ligaen er opkaldt efter dens sponsor, Veikkaus, som er den nationale tipstjenste. Fra 1908 til 1930 blev det finske mesterskab afgjort i en cupturnering, og da det blev til et ligasystem, fik den navnet Mestaruussarja (Mesterskabsrækken), som den hed frem til 1990, hvor den skiftede til Veikkausliiga.
Den næstbedste række i Finland hedder Ykkönen, som kan oversættes til Etteren. Det har den heddet siden 1973.

Regler:

Periode: På grund af det kolde klima, der er i Finland, afvikles sæsonen primært fra april til oktober.
Kampe: Der bliver spillet 24 kamp, altså hvor holdene møder hinanden to gange. Den udtaget trup til kamp må maks. indeholde tre ikke-EU-spillere, og der må være syv udskiftningsspiller e, dog må maksimalt tre benyttes.
Sorteringsregler: Først tæller målforskel, og hvis det stadig er lige, er det antallet af mål scoret der tæller.
Nedrykning og oprykning: Det er det nederste hold i Veikkausliiga, der rykker ned, mens det øverste hold i Ykkönen rykker op. I første sæson er der dog to hold, der rykker op, da Veikkausliiga fra start kun er 13 hold og derfor mangler et hold.
Kvalifikation til Europa: Øverste hold kvalificerer sig til UEFA Champions League, nummer to kvalificerer sig til UEFA Cup, mens nummer tre kvalificerer sig til UEFA Intertoto Cup (alt efter, hvem der vinder pokalen. Vindes pokalturneringen af et hold, som ikke ender i toptre, er det kun de to første, der kommer ud i Europa sammen med pokalvinderen).
Disciplinærregler: En kamps karantæne for hver tredje gule kort. En kamps karantæne for hvert af de første to røde kort, herefter giver hvert røde kort to kampes karantæne.
Transfervindue: Fra den 19. November og frem til den 31. august er det muligt at købe spillere.

Holdene:

FC Haka:
Fulde navn: FC Valkeakosken Haka
Økonomi: Klubbens balancen er på cirka 1,8 mio. DKK. Der er omkring 750.000 DKK til indkøb, hvilket er et okay beløb, da finske spillere koster fra 100.000 til et par millioner, så der er mulighed for at hente et par spillere. Ved salg af en spiller vil 75% være til rådighed. Lønbudget ligger på omkring 200.000 DKK pr. måned, hvilket fra start dækker lønudgifterne på knap 190.000 DKK.
Anslået værdi: Klubben har en anslået værdi på 16 mio DKK.
Faciliteter: Hjemmebanen er Tehtaan kenttä (Velkeakoski), med plads til 6.400, hvoraf 3.516 er siddepladser. Der er varme i banen. Der er mellemgode træningsfaciliteter, mens ungdomsafdelingen har fodboldskole og tilstrækkelige faciliteter.
Forventet placering: Nummer fire
Taktik: 4-1-3-2 FC Haka
Vurdering:
Truppen er utrolig smal, især frem ad banen. Der skal hentes nogle midtbanespillere. Samtidig er der dog flere udenlandske landsholdsspillere; Aleksander Dovbnya (Ruslands U/21-landshold), Cheyna Fowler (Sydafrikas A-landshold) og Nebi Mustafi (Makedoniens A-landshold). Derudover er der to finske U/21-landsholdsspillere, Petri Viljanen og Toni Lehtinen. Disse fem førnævnte spillere skal sammen med russiske Valeri Popovits betegnes som klubbens bedste spillere, dog er Aleksander Dovbnya ikke god nok til at være førstemålmand fra start. Med et par forstærkninger til den tynde midtbane kan klubben også godt indfri forventningerne om at ende i topfire. Staben bag holdet er et problem, da ingen af de ansatte trænere er gode nok til at træne i landets bedste række. Som minimum skal de havde ti og gerne højere i deres specialer.

FC Inter:
Fulde navn: FC Inter Turku
Økonomi: Klubbens balance er cirka 2,9 mio. DKK, og man har fra start næsten en mio. DKK til indkøb. Det er et fornuftigt beløb, da det vil kunne hente et par gode forstærkninger. Ved salg af en spiller vil man få 90% til rådighed. Lønbudget er omkring 240.000 DKK, og der bliver fra start brugt godt 200.000 DKK.
Anslået værdi: Klubbens anslåede værdi er 49 mio. DKK.
Faciliteter: Hjemmebanen er Kuparivuori (Naantali) med plads til 9.000, hvoraf 6.428 er siddepladser. Der er varme i banen. Der er gode træningsfaciliteter, mens ungdomsafdelingen har fodboldskole og mellemgode faciliteter.
Forventet placering: Nummer seks
Taktik: 4-1-3-1-1 FC Inter
Vurdering:
Klubben har faktisk en rigtig god og bred trup, og det burde være muligt at indfri forventningen om en plads midt i rækken, og med lidt held kan det blive til en topplacering. Der er flere landsholdsspillere i truppen; Oskari Forsman (Finlands U/21-landshold), Jermu Gustafsson, Mika Ojala og Tomi Petrescu (Finlands U/19-landshold), Artim Sakiri (Makedoniens A-landshold) og Marin Mutumba (Sveriges U/21-landshold). Som klubbens profiler skal Artim Sakiri, Ari Nyman, Miikka Ilo, Diego Corpache, Tomi Petrescu og Magnus Bahne nævnes. Staben er forholdsvis god, men skal nok gås igennem, da der er plads til forbedringer. Herefter skal det siges, at der er tre fysioterapeuter, hvilket måske er lige i overkanten, når klubben ikke har flere penge til løn.

FC Lahti:
Fulde navn: FC Lahti
Økonomi: Klubbens balance er cirka 1,5 mio. DKK, og man har fra start lidt over 400.000 DKK til indkøb, hvilket er et rimeligt beløb, men der kan ikke hentes mange spillere. Ved salg af en spiller vil man få 90% til rådighed. Lønbudget er omkring 250.000 DKK, og der bliver fra start brugt godt 220.000 DKK.
Anslået værdi: Klubbens anslåede værdi er 44 mio. DKK.
Faciliteter: Hjemmebanen er Lahden Stadion (Lahti) med plads til 15.000, hvoraf 8.000 er siddepladser. Der er varme i banen, der er gode træningsfaciliteter, mens ungdomsafdelingen har fodboldskole og mellemgode faciliteter.
Forventet placering: Nummer fem
Taktik: 3-5-2 FC Lahti
Vurdering:
Truppen er bred og består af en god blandning af unge og gamle spillere. Det burde være muligt at indfri forventningerne om en plads midt i rækken. Truppen har kun en landsholdsspiller, 18-årige Eero Korte, som er på det finske U/19-landshold. Derudover er der en stærk polsk målmand og et par rutinerede spillere på midtbanen som Tommi Kautonen og Christian Sund. På midtbanen er også Toni Järvinen, som dog skifter til Tampere Utd efter sæsonen. Til sidst er der to spændende brasilianere i truppen, Márcio og Rafael. Klubben har ikke nogen særlig god stab, og her skal der findes trænere, der kan det hele. Dog kan målmandstræneren godt blive.

FC TPS:
Fulde navn: FC Turun Palloseura
Økonomi: Klubbens balance er cirka 1,1 mio. DKK, og man har fra start lidt over 100.000 DKK til indkøb. Det er et meget lavt beløb, og man skal være meget opmærksom på sine indkøb. Ved salg af en spiller vil man få 80% til rådighed. Lønbudget er omkring 120.000 DKK, og der bliver fra start brugt godt 100.000 DKK.
Anslået værdi: Klubben har en værdi på cirka 20 mio. DKK.
Faciliteter: Hjemmebanen er Veritas Stadion (Turku) med plads til 9.000, hvoraf 6.428 er siddepladser. Der er varme i banen og mellemgode træningsfaciliteter, mens ungdomsafdelingen har fodboldskole og tilstrækkelige faciliteter.
Forventet placering: Nummer syv
Taktik: 4-1-3-2 FC TPS
Vurdering:
Det er et meget ungt hold, dog med en god bredde. Klubben ønsker at ligge i midten af række, og med lidt held og uden for mange skader er det også muligt. Der er ikke mindre end syv finske U-landsholdsspillere i klubben. Ville Iiskola, Mika Ääritalo, Janne Vellamo og Ville Lehtonen er alle på det finske U/21-landshold, mens Kasper Hämäläinen og Riku Riski er på U/19-landsholdet. Derudover har de også en tunesisk landsholdsspiller, Ady. Som profiler i klubben er det værd at nævne Sami Rähmönen, Jukka-Pekka Tuomanen, Surra, Mika Äärotalo og Ady, som alle burde være at finde i startopstillingen, eller i hvert fald tæt på. Efter en kort gennemgang af staben er det svært at sige, at den skal bevares. Dog er ungdomstræneren værd at lade blive.

HJK:
Fulde navn: Helsingin Jalkapalloklubi
Økonomi: Klubbens balance er cirka 3,6 mio. DKK, og man har fra start lidt over 1,6 mio. DKK til indkøb; et ret godt beløb, som tillader indkøb af et par forstærkninger. Ved salg af en spiller vil man få 70% til rådighed. Lønbudgettet er omkring 400.000 DKK, og der bliver fra start brugt godt 340.000 DKK.
Anslået værdi: Klubben har en værdi på cirka 72,5 mio. DKK.
Faciliteter: Hjemmebanen er Finnair Stadium (Helsingfors) med plads til 10.770, alle siddepladser. Der er varme i banen, der er træningsfaciliteter i top, mens ungdomsafdelingen har fodboldskole og mellemgode faciliteter.
Forventet placering: Nummer et
Taktik: 4-1-3-2 HJK
Vurdering:
Den største klub i Finland, og den har uden tvivl den bedste og bredeste trup. Truppen indeholder blandt andet otte finske landsholdsspillere samt en algerisk landsholdsspiller. For klubben er det mesterskabet, der tæller, og det kan bestemt også lade sig gøre. På det finske A-landshold er der kun Mika Nurmela, mens man på U/21-landsholdet finder Veli Lampi, Markus Halsti, Vili Savolainen og Sebastian Sorse. Til sidst er der U/19-landsholdet, hvor Jarno Parikka, Joona Toivio og Niko Kukka alle er at finde. På det algeriske landshold har HJK Farid Ghazi. Profiler er der mange af, men Ville Wallen, Markus Halsti, Mika Nurmela og Farid Ghazi skal nævnes. Klubben har en relativ god stab, dog er tre målmændstrænere lige i overkanten, og faktisk kan de to godt spares væk. Samtidig er den tidligere FCK-spiller Aki Hyryläinen at finde som ungdomstræner. Det skal også bemærkes, at klubbens reservehold spiller i Ykkönen.

Honka:
Fulde navn: FC Honka
Økonomi: Klubbens balance er cirka 1,6 mio. DKK, og man har fra start næsten 400.000 DKK til indkøb. Det er et fint beløb, som tillader indkøb af et par spillere. Ved salg af en spiller vil man få 90% til rådighed. Lønbudget er omkring 1,4 mio. DKK, og der bliver fra start brugt godt 230.000 DKK.
Anslået værdi: Klubben har en anslået værdi på 33 mio. DKK.
Faciliteter: Hjemmebanen er Tapiolan urheilupuisto (Espoo) med plads til 5.000, hvor 4.000 er siddepladser. Der er - som i de fleste klubber - varme i banen og gode træningsfaciliteter, mens ungdomsafdelingen har fodboldskole og mellemgode faciliteter.
Forventet placering: Nummer otte
Taktik: 4-2-3-1 Honka
Vurdering:
Klubben har en bred og spændende trup, som for at ende som forventet nok ikke behøves de helt store forstærkninger. Klubben har en estisk landsholdspiller, Sergei Terehhov, samt flere finske U-landsholsspillere; Joel Perovuo, Hannu Patronen og Jami Puustinen er alle på U/21-landsholdet, mens Tomi Maanoja og Ville Jalasto er på U/19-landsholdet. Som profiler på holdet skal Ville Jalasto, Joel Perovuo, Sergei Terehhov og den tidligere FCK-spiller Janne Saarinen nævnes. Klubben har også samarbejde med tre andre finske klubber; FC Espoo, FC Hämeenlinna og FCK Salamat. Alle tre aftaler gælder gensidige låneaftaler, og så har FC Espoo ret til en årlig træningskamp. Staben skal gås igennem, da der ikke rigtig er nogen af dem, der er i klubben, som kan bruges.

Jaro:
Fulde navn: FF Jaro
Økonomi: Klubbens balance er cirka 0,9 mio. DKK, og man har fra start næsten 300.000 DKK til indkøb. Et lidt lavt beløb, men en spiller eller to kan der godt hentes. Ved salg af en spiller vil man få 85% til rådighed. Lønbudget er omkring 120.000 DKK, og der bliver fra start brugt godt 100.000 DKK.
Anslået værdi: Klubben har en anslået værdi på 11 mio. DKK.
Faciliteter: Hjemmebanen er Keskuskenttä (Pietarsaari) med plads til 3.900, hvor 2.500 er siddepladser. Der er varme i banen, der er gode træningsfaciliteter, mens ungdomsafdelingen har fodboldskole og mellemgode faciliteter.
Forventet placering: Nummer 13.
Taktik: 4-4-2 Jaro
Vurdering:
Tager man de mange unge spillere fra, er truppen meget smal. Dog har flere af de unge evnerne til at være med som reserver. Selvom der er flere unge spillere i førsteholdstruppen, har klubben ingen landsholdsspillere. Klubben skal købe hårdt ind for ikke at rykke ned, men det burde kunne lade sig gøre at holde dem oppe. Ligesom i de andre finske klubber er det en god ide at gennemgå staben, da den ikke er særlig god. Den største fordel ved Jaro er, at klubben har et samarbejde med JBK, som indeholder mulighed for at spillere frit kan skifte mellem de to klubber. Derudover kan Jaro udleje spillere til JBK.

KooTeePee:
Fulde navn: FC KooTeePee
Økonomi: Klubbens balance er cirka 800.000 DKK, og man har fra start omkring 150.000 DKK til indkøb. Meget lavt beløb, der kun tillader meget få og små indkøb. Ved salg af en spiller vil man få 85% til rådighed. Lønbudget er omkring 120.000 DKK, og der bliver fra start brugt godt 100.000 DKK.
Anslået værdi: Klubben har en anslået værdi på 22 mio. DKK.
Faciliteter: Hjemmebanen er Arto Tolsa Areena (Kotka) med plads til 4.780, alle siddepladser. Der er varme i banen. Der er gode træningsfaciliteter, mens ungdomsafdelingen har mellemgode faciliteter.
Forventet placering: Nummer ni
Taktik: 5-3-2 KooTeePee
Vurdering:
Klubben har en bred trup offensivt, mens den defensivt er utrolig smal. Dog har klubben flere talenter, som godt kan blive rigtig gode. Niko Ikävalko spiller på det finske U/21-landshold, mens Tuomo Turunen og Teemu Turunen er på det finske U/19-landshold. Derudover skal følgende talenter nævnes, da de godt kan blive rigtig gode: Joni Ruuskanen, Santtu Malm, Niclas Kalatsev og Teemu Pukki. Klubben har brug for defensive kræfter, så det er her, transferbudget burde bruges. Klubben har samarbejde med KTP, som giver KooTeePee mulighed for at lejespillere ud til KTP.

KuPS:
Fulde navn: Kuopion Palloseura
Økonomi: Klubbens balance er på minus 146.000 DKK, og man har fra start ingen penge indkøb. Ved salg af en spiller vil man få 80% til rådighed. Lønbudget er omkring 95.000 DKK, og der bliver fra start brugt godt 100.000 DKK, så økonomien er klart noget, der skal arbejdes med i KuPS.
Anslået værdi: Klubben har en anslået værdi på 25 mio. DKK.
Faciliteter: Hjemmebanen er Magnum Areena (Kuopio) med plads til 5.000, hvoraf de 2.700 er siddepladser. Der er varme i banen og gode træningsfaciliteter, mens ungdomsafdelingen har fodboldskole og mellemgode faciliteter.
Forventet placering: Nummer 12.
Taktik: 4-5-1 KuPS
Vurdering:
Selvom truppen er smal, er der et par spændende spillere. De to landsholdsspillere fra Sierra Leone, Patrick Bantamoi og Medo, er begge unge og kan godt udvikle sig til store profiler. Samuli Kaivonurmi og Pyry Kärkkäinen er begge på det finsk U/19-landshold og kan kan ligeledes begge udvikle sig til nøglefigurer på holdet. Det er et ungt hold, og man bør fokusere på at opbygge holdet, i stedet for at gå efter at vinde rækken. Her er meget, der skal arbejdes med, både med spillere, økonomi og stab, selvom jeg vil mene, at det er en af de finske klubber med den bedste stab.

MIFK:
Fulde navn: IFK Mariehamn
Økonomi: Klubbens balance er cirka en mio. DKK, og man har fra start næsten 220.000 DKK til indkøb, hvilket er et lavt beløb, men som dog tillader et køb eller to. Ved salg af en spiller vil man få 90% til rådighed. Lønbudget er omkring 350.000 DKK, og der bliver fra start brugt godt 300.000 DKK.
Anslået værdi: Klubben har en anslået værdi på 17 mio. DKK.
Faciliteter: Hjemmebanen er Wiklöf Holding Arena (Maarianhamina), der kan rumme 5.000 tilskuere, hvoraf blot 700 kan få lov at sidde ned. Faciliteter er som alle andre steder middel, og så er der også her en fodboldskole.
Forventet placering: Nummer ti
Taktik: 4-4-2 MIFK
Vurdering:
Først skal det siges, at jeg ikke har taget ungdomsspillere med i min betragtning af holdet, og ser man bort fra det, har holdet nogle gode spillere, men mangler så absolut bredde. Her er ingen landsholdsspillere, på nær André Hansell, der spiller på det finske U/21-landshold, men man kan nævne Peter Sjölund, Erik Sandvärn, Mats Gustafsson og lejesvenden Samuel Barlay som profiler. Det første, der falder en i øjnene, når man ser staben igennem, er, at klubben har hele otte direktører og en bestyrelsesformand. Derudover skal stort set hele stablen skiftes ud. Der er blandt andet tre fysioterapeuter, hvilket er lidt for mange. MIFK har et samarbejde med HammIK, som betyder, at MIFK kan leje sine spillere ud til HammIK.

MyPa:
Fulde navn: Myllykosken Pallo -47
Økonomi: Klubbens balance er cirka 2,7 mio. DKK, og man har fra start næsten 1,5 mio. DKK til indkøb. Det er et godt beløb, som tillader indkøb af et par spillere. Ved salg af en spiller vil man få 90% til rådighed. Lønbudget er omkring 250.000 DKK, og der bliver fra start brugt godt 210.000 DKK.
Anslået værdi: Klubben har en anslået værdi på 19 mio. DKK.
Faciliteter: Hjemmebanen er Saviniemi (Anjalankoski) med plads til 4.067, alle siddepladser. Der er varme i banen, gode træningsfaciliteter, mens ungdomsafdelingen har fodboldskole og mellemgode faciliteter.
Forventet placering: Nummer to
Taktik: 4-1-3-2 MyPa
Vurdering:
Truppen har en passende bredde, og må siges at være en af de bedste i Finland. Det bader ikke i landsholdsspillere, men her er Eetu Muinonen, der spiller på det finske U/21-landshold, og Aleksei Kangaskolkka og Aapo Kiljunen, der spiller på det finske U/19-landshold, samt Mohamed Lamine Fofana, der spiller for Guinea. Klubbens tre største stjerner er brasilianske Marco Manso og de to finere Janne Korhonen og Tuomas Kuparinen. En hurtig gennemgang af staben viser, at der er plads til forbedringer, men at det ikke behøver at være det første, der sker. MyPa har samarbejde med Kajo, som betyder, at MyPa kan leje spillere til Kajo. Derudover samarbejder klubben med PK-35, som betyder, at MyPa, kan leje og hente spillere i PK-35 og til sidst med engelske Charlton, der betyder, at den engelske klub har førsteret til at byde på spillere fra MyPa.

Tampere Utd:
Fulde navn: Tampere United
Økonomi: Klubbens balance er cirka 1,2 mio. DKK, og man har fra start næsten 600.000 DKK til indkøb. Et rimeligt beløb, som tillader indkøb af et par spillere. Ved salg af en spiller vil man få 90% til rådighed. Lønbudget er omkring 350.000 DKK, og der bliver fra start brugt godt 280.000 DKK.
Anslået værdi: Klubben har en anslået værdi på 47 mio. DKK.
Faciliteter: Hjemmebanen er Ratinan Stadion (Tampere) med plads til 16.810, alle siddepladser. Der er gode træningsfaciliteter, mens ungdomsafdelingen har fodboldskole og mellemgode faciliteter.
Forventet placering: Nummer tre
Taktik: 4-5-1 Tampere Utd
Vurdering:
Klubben har en god og bred trup og burde kunne være med i toppen af rækken. I truppen er følgende landsholdsspillere: Mikko Kavén, på det finske A-landshold, og Mikko-Ville Hyyhönen, Erik Westerholm og Jussi-Pekka Savolainen, alle på det finske U/19-landshold, samt en spændende argentinsk spiller, Arístides Pertot. Blandt de profiler burde Jari Niemi også nævnes, da han er klubbens bedste angriber, og det er ham, der skal lave målene. Klubben har også samarbejde med FC Hämeenlinna og TPV, der betyder, at klubben kan sende spillere til begge klubber, samt at de har førsteret på spillere fra TPV.

VPS:
Fulde navn: Vaasan Palloseura
Økonomi: Klubbens balance er minus næsten 150.000 DKK, og man har fra start kun 10.000 DKK til indkøb. Et ekstremt lavt beløb, som gør det svært at få ordentlige spillere til. Ved salg af en spiller vil man få 80% til rådighed. Lønbudget er omkring 400.000 DKK, og der bliver fra start brugt godt 100.000 DKK.
Anslået værdi: Klubben har en anslået værdi på 32 mio. DKK.
Faciliteter: Hjemmebanen er Hietalahti (Vaasa) med plads til 6.000, hvor 4.300 er siddepladser. Der er varme i banen, der er gode træningsfaciliteter, mens ungdomsafdelingen har fodboldskole og mellemgode faciliteter.
Forventet placering: Nummer 11.
Taktik: 4-1-3-2 VPS
Vurdering:
Det er ikke nogen særlig stærk trup, til gengæld er den bred. Der skal kæmpes for at undgå nedrykning, men er man fri for skader og har en smule held, så kan det godt lade sig gøre. Der er ingen landsholdsspillere i klubben, dog en masse spændende talenter. Klubbens økonomi gør, at der skal arbejdes både med at spare på penge, samt at forstærke holdet. Samtidig ser staben heller ikke for godt ud, om end det ikke her, der skal handles først, hvis man ønsker at undgå nedrykning.


Landshold:
Træner: Roy Hodgson
Stadion: Olympiastadion (Helsingfors), 39.752 siddepladser og varme i banen.
Verdensranglisten: Nummer 67.
Stjerner: Sami Hyypiä, Aki Riihilanhti og Jari Litmanen
Vurdering:
Ønsker man at være finsk landstræner, kan der vente en spændende opgave, da truppen har flere spændende spillere og overraskende mange rundt omkring i Europa, i lande som Holland, Norge, England, Tyskland, Grækenland og Schweiz. Det er et hold, som med lidt held kan måle sig med lande som Rusland, Peru og Skotland. Finder man taktikken og rammer man dagene, kan man også godt føre Finland til EM og måske endda VM.

Klubøkonomi:
Alt i alt er det entréindtægter, der holder klubbernes økonomi sammen, mens ”andre” er den største udgift for langt de fleste klubber. Samtidig tager lønnen også godt i de forskellige klubbers økonomi, hvilket dog burde kunne ændres, hvis man vælger at bruge tid på at gennemgå lønningerne i klubben i starten af sæsonen. Heldigvis er der kun ganske få klubber der kører med underskud efter første sæson, men alt i alt er der god mulighed for, at klubberne kan få en fornuftig økonomi, og på meget lang sigt måske kunne hente flere profiler fra udlandet.

Andre turneringer:


Den finske Liga Cup:
Den finske ligacup ligger før Veikkausliiga, og består af først et gruppespil og derefter normale knockoutrunder, hvor holdene mødes en gang. Gruppespillet starter i starten af februar, og finalen spilles i midten af april, altså lige før Veikkausliiga starter. Gruppespillet består af grupper, som normalt har syv hold i hver, men grundet det manglende hold i ligaen er der i første sæson kun seks i den ene gruppe og syv i den anden. I gruppen møder holdene hinanden en gang, hvorefter de fire øverste hold går videre til kvartfinalerne. I kvart-, semi- og finalen mødes holdene ligeledes også en gang, og vinderen af ligacuppen får pengepræmie, men ingen kvalifikation til Europa. Turneringen blev første gang afholdt i 1994. HJK er den klub, der har vundet turneringen flest gange, nemlig fire.

Den finske pokalturnering:
Pokalturneringen starter i starten af maj, altså lidt efter Veikkausliiga er gået i gang. Her mødes hold uden for landets to bedste rækker i fjerde runde, den første runde, der er med i spillet. I femte runde kommer divisionsholdene så med. Gennem hele turneringen mødes holdene kun en gang, og vinderen af turneringen får en plads i UEFA Cuppen. Pokalturneringen blev første gang spillet i 1955, og FC Haka er med sine 15 pokaltitler den klub, der har vundet flest gange.

Hvorfor Finland?


Finland vil primært være for den øvede spiller. Der skal arbejdes med alle klubber, også selvom man tager den bedste. Ingen af klubberne vil kunne begå sig i Europa, medmindre man formår at tjene en masse penge, men der er en masse spændende spillere, som kan være sjove at prøve at beholde. Samtidig er det svært at få kendte og store spillere til. Personligt ikke et land jeg ville vælge, hvis jeg skulle skrive blog, men for at udvikle mig ville jeg dog godt kunne finde på at tage et spil i Finland et par sæsoner.


Fredag d. 29 januar 2010 ~ FM10 Portugal
Tirsdag d. 05 januar 2010 ~ FM10: Rusland
Torsdag d. 24 december 2009 ~ FM10: Hong Kong
Søndag d. 29 november 2009 ~ FM10: Chile
Fredag d. 20 november 2009 ~ FM10: MLS (blog guide)
Søndag d. 15 februar 2009 ~ Klar til store udfordringer
Søndag d. 15 februar 2009 ~ Et kig på træningen
Torsdag d. 07 august 2008 ~ FM09: Skotland
Fredag d. 30 maj 2008 ~ 7 stjerner i træning
Mandag d. 19 maj 2008 ~ Arsenal de Sarandí
Lørdag d. 29 marts 2008 ~ FM09: Mexico
Lørdag d. 29 marts 2008 ~ Hull City
Søndag d. 02 marts 2008 ~ Valencia C. de F.
Lørdag d. 09 februar 2008 ~ Taktik, del 1 - Beslutninger før og under kamp
Fredag d. 09 marts 2007 ~ Lower League Management 2007
Mandag d. 15 januar 2007 ~ FM07: Skotland
Søndag d. 31 december 2006 ~ Taktiske Teorier 2007
Søndag d. 31 december 2006 ~ Netspilsguide 2007
Søndag d. 24 december 2006 ~ Sådan vinder du kampe
Søndag d. 24 december 2006 ~ FM07: Finland

 Sider: [1] 2 3
(Denne guide er vist 1573 gange)

Kommentarer til denne guide (4)

Log ind for at kommentere denne guide

Brøndby 1964
02 sep 2008
15:24

  god guide nu skal jeg da også prøve det finske:-)

 
queencastle
15 jan 2007
09:55

  flot guide

 
donut17
25 dec 2006
20:24

  Gud hedder han...Gud Berendt ....

 
S!mon
25 dec 2006
12:08

  hva hedder du til fornavn???

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010