home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23285
  0 Brugere, 623 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: queenoflucknow
GUIDES

~ Guidegrupper ~
 + Tilpas dit FM (16)
 + Grafiske guides (6)
 + Træning og Taktik (10)
 + Transfer og Økonomi (6)
 + Øvrige FM-guides (9)
 + Ikke-FM relaterede guides (6)
 + Positions Guides (8)
 - Guides til ældre versioner (54)
 + LLM-guides (3)
 + Ligaguides (7)
 + Problemer med FM/Steam (10)
 
Guide(s) i denne gruppe
FM10 Portugal
FM10: Rusland
FM10: Hong Kong
FM10: Chile
FM10: MLS (blog guide)
Klar til store udfordringer
Et kig på træningen
FM09: Skotland
7 stjerner i træning
Arsenal de Sarandí
FM09: Mexico
Hull City
Valencia C. de F.
Taktik, del 1 - Beslutnin...
Lower League Management 2007
FM07: Skotland
Taktiske Teorier 2007
Netspilsguide 2007
Sådan vinder du kampe
FM07: Finland

 Sider: [1] 2 3
54 Guide(s) i denne gruppe  - FM10: Hong Kong
Forfatter   Hawk1nZ
Dato   Torsdag d. 24 december 2009 - 11:48
Overskrift   FM10: Hong Kong
Bedømmelse   * * * * * * (1 Stemme)



Hvis denne liga ikke siger dig en hel masse, eller hvis du ikke kender samtlige spillere fra samtlige klubber, er der slet intet galt med din fodboldviden. Jeg vil snarere sige at der var noget galt hvis du rent faktisk kunne det. Jeg vil dog se om jeg kan få dig draget ind i dette fantastisk flotte lands fodboldliv, selvom det er ret skrabet.

Men som sagt ligger ligaen i Hong Kong og hedder sådan set bare Hong Kong First Division League. Ligaen er grundlagt i 1908 og indeholder 11 hold, som "kun" spiller 2 gange mod hinanden, hvilket giver 20 kampe for hvert hold pr. sæson. Man får som normalt 3 point for en sejr, samt 1 point for en uafgjort. Af stadions har langt fra alle klubber et, hvilket vil sige at de deles om de stadioner der er til rådighed. Dette gør at der på samme dag kan spilles flere kampe på samme græs. Faktisk spiller de to aller største klubber fra Hong Kong på samme bane, da South China og Kitchee begge spiller på Hong Kong Stadium, hvor der er plads til imponerende 39.974 tilskuere.

KLUBBER
(efter medieprognose):

South China
 - DKK 11Mio.
Kitchee
 - DKK 4Mio.
Citizen
 - DKK 2,2Mio.
Rangers (HKG)
 - DKK 1,2Mio.
Tai Po
 - DKK 1,9Mio.
Sun Hei
 - DKK 2,75Mio.
TSW Pegasus
 - DKK 2,3Mio.
Sha Tin
 - DKK 1,8Mio.
Tai Chung
 - DKK 240K.
Happy Valley
 - DKK 3,25Mio.
TM Progoal
 - DKK 400K.
Jeg mener ikke det er nødvendigt at forklare jer alt om klubberne, da i højst sandsynligt ikke ville kunne få noget ud af dette. Jeg vil i stedet prøve at fokusere på nogle af de lyspunkter der er i ligaen, mht. talenter, stjerner, store klubber mm.

Bedste klub:
Dette må uden tvivl være South China som blev grundlagt helt tilbage i 1904. Klubben har mange af ligaens bedste spillere, og stod også bag den største handel i Hong Kong rent fodboldmæssigt da de købte Chan Wai Ho fra en anden klub i Hong Kong, nemlig Rangers (HKG) for 220k DKK tilbage i sæsonen 2006-2007. South China har lige siden klubbens start været en magtfaktor i fodbolden i Hong Kong, og alle spillere ville elske at spille for dem, hvilket gør det utroligt svært for andre klubber at holde på deres stjerner. Vælger du at starte et spil med denne klub, vil der blive sat 850k DKK til rådighed til transfers, imens dit lønbudget må komme 40.000 over det nuværende som er 108.000 pr. uge. En anden spændenden ting ved klubben er at de har 11 spillere på landsholdet, hvilket er 8 mere end Kitchee der har 2. flest, med 3 landsholdspillere.

Bedste spiller:
Bedste spiller kommer sjovt nok fra South China, og han er lidt af en legende i klubben trods hans sølle 4 sæsoner i klubben. Han er offensiv midtbane, og hans navn er Li Haiqiang. Da jeg skulle vælge den bedste spiller var der tæt kamp mellem to spillere, og prisen kunne ligeså godt have endt i Li Haiqiangs holdkammerat Leandro Carrijós hænder, som har et par år mere i benene end den noget ældre Li Haiqiang. Du kan se et billede af Li Haiqiang lige til venstre for denne tekst.

Største talent:
I hver spil du starter i Hong Kong vil spillet generere nogle spillere, da der ellers ikke er helt nok til at udfylde trupperne. Dette vil højst sandsynligt skabe nogle i hvert fald mindre talenter. I det spil jeg oprettede kom der f.eks. en kun 14-årig gut fra South China op, og fik mit mundvand til at løbe (nok mest pga. det slik ved siden af mig). Hans navn er Lai Chun Kin, og kan som sagt IKKE findes i dit spil, hvis du laver et spil i Hong Kong. Jeg synes selv at ham her ser ganske glimrende ud, og jeg ville nok selv komme til at bruge ham i nogle lejligheder, da han stats-mæssigt ikke er langt fra de ældre fyre på holdet.

En stjerne i en mindre klub:
Som mindre klub har jeg i denne omgang valgt at se på Happy Valley, som har en medieprognose til at blive 2. sidst. En af deres stjerner er fra Serbien og hedder Nemanja Simovic. Han er ikke helt som de spillere du har set fra South China, hvilket også taler lidt om den klasseforskel der er i ligaen. Han kan dog sagtens være med i toppen af ligaen, og denne fyr behøves ikke at skiftes ud lige foreløbigt, hvis du vælger Happy Valley, eller en anden klub med spillere af samme klasse.

Et godt indkøb:
Et forslag til et indkøb kunne være den ældre mand Djima Oyawolé, som man kan hente på fri transfer. Han er offensiv midtbane eller angriber, og kan uden tvivl blive et hit i enhver klub i Hong Kong. Han er ikke dyr i løn, og er derfor endnu mere attraktiv for dig.

Lidt flere regler:
Positionen som et hold ender på besluttes, som alle andre steder, af antal point . Men er to eller flere hold på samme pointantal, placeres de efter indbyrdes opgør. Hvis de stadig er helt lige er det målforskel der afgør det. Er det stadig lige, er det udslagsgivende hvor mange mål holdene har scoret, og altså vinder det hold med flest kasser ligaen, og kan juble igennem Hong Kongs gader. Dette kan blive meget vigtigt for topholdene at vide, da de to øverste hold kvalificerer sig til Asiatiske Confederation Cup, som er noget af det ypperste en klub i Hong Kong kan være med i. Nedrykning er der selvfølgelig også, hvilket sker ved at de to nederste hold rykker direkte op, og de to øverste hold fra den næstbedste liga rykker direkte op til 1. divisionen. I FM er det dog ikke en mulighed at have den 2. bedste liga med, desværre.

Transferperioderne i denne liga er usandsynligt lange, og vil nok få de fleste klubber til at slikke sig selv om munden af bar misundelse. Den første strækker sig fra 15. juni til 30. september, imens den anden strækker sig fra 1. januar til 15. februar. Den første kamp i ligaen finder sted den 30. juli.

En af den cups der er i Hong Kong hedder Hongkongske Senior Challenge Shield, og er den ældste cup i Hong Kongs historie og er blot en knock-out turnering. Sidste års vindere var PSW Pegasus som har en medieprognose på 7. plads, hvilket er ret godt klaret af en "mindre klub". Den mest succesrige klub i denne turnering er uden tvivl South China som har vundet turneringen hele 29 gange. Der er faktisk hele 2 turneringer mere. Nemlig den Hongkongske pokalturnering med hold fra både den bedste og næstbedste række. Den fungerer som en helt normal knockout-turnering, og vinderen kan tage præmiesummen på 45.000 DKK med sig i bagagen. Den 3. turnering er ligacuppen som starter med at holdene bliver delt ud i grupper af 3 hold, hvor kun det bedst placerede hold rykker op. Derefter er det ren knockout og også vinderen her kan tage 45.000 DKK med sig.

Så lad dig rive med i stormen, og giv i hvert fald Hong Kong en chance for at give dig endnu flere fantastiske FM-øjeblikke.

God jul og godt tub'år!

Skrevet af: YoggiDK


Fredag d. 29 januar 2010 ~ FM10 Portugal
Tirsdag d. 05 januar 2010 ~ FM10: Rusland
Torsdag d. 24 december 2009 ~ FM10: Hong Kong
Søndag d. 29 november 2009 ~ FM10: Chile
Fredag d. 20 november 2009 ~ FM10: MLS (blog guide)
Søndag d. 15 februar 2009 ~ Klar til store udfordringer
Søndag d. 15 februar 2009 ~ Et kig på træningen
Torsdag d. 07 august 2008 ~ FM09: Skotland
Fredag d. 30 maj 2008 ~ 7 stjerner i træning
Mandag d. 19 maj 2008 ~ Arsenal de Sarandí
Lørdag d. 29 marts 2008 ~ FM09: Mexico
Lørdag d. 29 marts 2008 ~ Hull City
Søndag d. 02 marts 2008 ~ Valencia C. de F.
Lørdag d. 09 februar 2008 ~ Taktik, del 1 - Beslutninger før og under kamp
Fredag d. 09 marts 2007 ~ Lower League Management 2007
Mandag d. 15 januar 2007 ~ FM07: Skotland
Søndag d. 31 december 2006 ~ Taktiske Teorier 2007
Søndag d. 31 december 2006 ~ Netspilsguide 2007
Søndag d. 24 december 2006 ~ Sådan vinder du kampe
Søndag d. 24 december 2006 ~ FM07: Finland

 Sider: [1] 2 3
(Denne guide er vist 1364 gange)

Kommentarer til denne guide (3)

Log ind for at kommentere denne guide

Lasmas92
19 feb 2010
23:48

  Jeg skulle aldrig have læst den. nu får jeg lyst til at spille i Hong Kong:D

 
Yoggidk
27 dec 2009
10:02

  Lyder godt, det er skam også meget underholdende! :D

 
flyveegernetmogens
26 dec 2009
17:08

  South China here i come! :D
fed guide jeg er helt klar på lidt samba bold i hong kong ! :D

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010