home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23287
  0 Brugere, 477 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: queenofmumbai
GUIDES

~ Guidegrupper ~
 + Tilpas dit FM (16)
 + Grafiske guides (6)
 + Træning og Taktik (10)
 + Transfer og Økonomi (6)
 + Øvrige FM-guides (9)
 + Ikke-FM relaterede guides (6)
 - Positions Guides (8)
 + Guides til ældre versioner (54)
 + LLM-guides (3)
 + Ligaguides (7)
 + Problemer med FM/Steam (10)
 
Guide(s) i denne gruppe
Et godt køb: Dødbolde
Et godt køb: Angreb
Et godt køb: Offensiv Midt
Et godt køb: Fløj
Et godt køb: Central midt...
Et godt køb: Defensiv mid...
Et godt køb: Forsvar
Et godt køb: Målmand

 Sider: [1]
8 Guide(s) i denne gruppe  - Et godt køb: Forsvar
Forfatter   Sunbao
Dato   Torsdag d. 01 januar 2009 - 13:34
Overskrift   Et godt køb: Forsvar
Bedømmelse   * * * * * * (34 Stemmer)



Det kan være meget svært at finde den helt rigtige spiller, når man er ude at lede efter forstærkninger. Det gælder alle kæder, at de rigtig dygtige spillere ikke hænger på træerne. Uanset hvad niveau ens hold er på, så er det vigtigt, at man tænker sig om før man handler (i bogstaveligste forstand).

I denne guide vil jeg beskrive for Jer, der måtte være interesserede, hvad man bør være opmærksom på. Ikke alene de stats man skal gå ud fra, men også de personlige egenskaber hver enkelt spiller besidder. Jeg var selv ude at svømme for et par år siden, efter en lang række dårlige køb, og valgte at tage kontakt til Sports Interactive (folkene bag FM, hvis nogen skulle være i tvivl). De lærte mig en hel masse. Den viden jeg fik, vil jeg nu dele med Jer. Mange af Jer derude kan sandsynligvis ikke bruge denne guide til noget, men til de der har problemer, håber jeg at guiden vil kunne hjælpe.

Som med alle spillere, så er det vigtigt først at finde ud af, om man skal bruge en forstærkning, en back-up eller et talent til truppen. Hvis man har en meget ung trup, vil det således ofte kunne forstærke holdet i dårlige perioder, at hente en erfaren forsvarsklippe, der kan bidrage med erfaring og ro til de unge spillere. Som i det virkelige liv, så bliver det ofte nemmere for de unge spillere at komme igennem hårde perioder, hvis de har et forbillede på banen. Men har man en masse spillere på sit hold, der enten er potentielle salgsemner eller hvor karrierens ende nærmer sig, så er det måske smartere at satse på et talent frem for etablerede spillere. Talenter vil du være i stand til at præge i højere grad, så de er rustet og klar, når de ældre spillere enten bliver solgt eller går på pension.

Når det er på plads, så er det på tide at starte en søgning.  De fleste er på det rene med, at en god forsvarsspiller skal være god til at tackle og dække op. Centerforsvarere bør desuden være dygtige på hovedet, så de kan afværge indlæg. Men der er meget mere at være opmærksom på, når man køber forsvarsspillere. Ikke alene er der mange flere tekniske stats man skal være opmærksom på, men også mentale og fysiske stats er uhyre vigtige. Mange undervurderer især de mentale evner, hvilket kan afgøre om man har gjort et godt eller dårligt køb.

En forsvarsspiller bør ofte have et rimeligt niveau i førsteberøringer. En spilning tilbage til forsvaret vil oftere føre til fejl, hvis forsvareren har et dårligt first-touch, som angriberen med det samme udnytter. Desuden er afleveringer vigtige, hvis du forsøger at udnytte lange afleveringer frem af banen, som dine hurtige angribere kan få chancer ud af. Dine back-spillere bør altid have gode stats i afleveringer og indlæg, da mange backs forsøger at komme frem af banen og deltage i det chanceskabende spil.

Når man skal have en dygtig center-forsvarer, så er det vigtigt at han kan heade til en bold. Men det er ikke kun hans niveau i hovedspil, der afgør hvor god han er med hovedet. Han bør have et godt niveau i springstyrke, da det ofte kan give en spiller overtaget i luftdueller. En middelhøj spiller med stor springstyrke, kan således sagtens vinde mange dueller imod en høj spiller med lav springstyrke. Men højden er vigtig, når en spillers evner i luften skal vurderes. Rio Ferdinand (189 cm) stikker jo en del højere op i luften, end for eksempel Michael Owen (173 cm), og har derfor en klar fordel. Men det er ikke kun højde, springstyrke og hovedspil der giver en god spiller i luften. Hans mentale evner er vitale for en dygtig luftkaptajn. Hvis han mangler mod og aggressivitet, så vil han ofte blive den lille i luftdueller, ganske enkelt fordi han ikke har modet til at risikere at få nikket en skalle. En spiller der derimod er klar til at gå i døden for at vinde en bold vil ofte have overtaget i dueller, fordi han ikke er nervøs. Placeringsevnen må heller ikke undervurderes, især ikke på dødbolde, da et godt overblik gør, at spilleren ved hvor han skal stå, for at have en fordel i duellen.

Det er selvsagt, at en forsvarsspiller skal have gode fysiske stats, for at gøre et godt stykke arbejde. En kropstærk spiller kan afvise de fleste angribere, fordi han vinder sine dueller. En hurtig spiller kan opsnappe dybe stikninger foran angriberen, og en spiller med stor bevægelighed vil være i stand til at vende på en tallerken, så han kan jagte bolden. Men det er de færreste spillere, der har 20 i alle fysiske stats, og derfor er det vigtigt at gøre op med sig selv, hvilken type man skal bruge. Er du i en liga, hvor angriberne og fløjene ofte er meget hurtige, så er det som regel vigtigere at dine forsvarere kan følge med, snarere end de har store muskler. For dem kan de ikke bruge til meget, hvis de er to meter bag angriberen. Især dine backs bør have et godt niveau i acceleration og hurtighed, da mange fløjspillere er hurtige og teknisk dygtige.

De mentale stats er vigtige hos forsvaret, og især tre skiller sig ud. Forudseenhed, Koncentration og Placeringsevne. De tre udgør grundelementet i en forsvarsspiller, da de sikrer at de ikke bliver fanget på det forkerte ben. En spillers evne til at forudsige spillet, og ud fra dette forebygge en farlig situation er utrolig vigtigt, især hvis man spiller med zone-opdækning, da det kræver at spillerne kan bakke hinanden effektivt op. Koncentration sikrer, at spilleren hele kampen igennem holder fokus ved lige, så han bliver mindre tilbøjelig til at lave fejl. Men der er mange andre ting at være opmærksom på. Hans rolighed gør, at han ikke taber hovedet i en mand-mod-mand situation. Hvis han er nem at gøre urolig, er risikoen for en forhastet tackling større. Hans beslutninger og beslutsomhed er også meget vigtige evner. Beslutninger sikrer, at han ikke vælger at spille en medspiller der er dækket totalt op. At han ikke dækker den forkerte spiller op, så modstanderen får et hul. Beslutsomhed gør, at han ikke giver op i løbet af kampen. Kommer holdet bagud tidligt i kampen, så vil en spiller med stor beslutsomhed bare kæmpe videre og bære viljen til sejr, mens en spiller med lav beslutsomhed vil virke opgivende.

Når en spiller skal lave en tackling, er det godt for ham, at have et stort mod (som med hovedspillet) og et forholdsvis højt niveau i aggressivitet. Hav dog for øje, at en spiller er mere tilbøjelig til at få kort og lave frispark, hvis hans aggressivitet er for høj. Men omvendt må han ikke have en for lav aggressivitet, for så kaster han sig ganske enkelt ikke ind i de vitale tacklinger, der kan gøre at man vinder kampen.

Dermed har vi dækket spillerens stats, men det betyder ikke, at vi så bare kan gå ud at købe. Der er flere ting at være opmærksom på. En spillers personlighed er ofte afgørende for, om han kan gøre et godt stykke arbejde. Er han dårlig til at håndtere pres, er en dårlig sportsmand, eller har en uprofessionel attitude, så vil han sjældent være en god spiller at have uanset hvor på banen han er. Derudover skal han helst have en personlighed, der sikrer at han passer ind på holdet. Har du et hold bestående af super ambitiøse spillere, så er det sjældent klogt at hive en spiller ind, der er tilfreds med at søppe rundt i den vante andedam. Har du spillere med høj professionalisme, vil de ofte blive irriterede over nyindkøbet, hvis han har en primadonna-lignende tilgang til spillet. Som sagt gælder personligheden for alle spillere på banen, og har du spillere af meget forskellig personlighed, så er der en overhængende risiko for, at de ender med at blive uvenner, hvilket resulterer i en dårlig harmoni i truppen. Dermed ikke sagt, at det er umuligt at føre forskellige personligheder sammen, men vær opmærksom på, at risikoen for fiasko er stor.


De vigtigste tekniske stats hos en forsvarsspiller:
Markering, Tackling, Førsteberøring, Hovedspil, Afleveringer (desuden Indlæg hos backs)

De vigtigste mentale stats:
Koncentration, Placeringsevne, Forudseenhed, Beslutninger, Målrettethed, Mod, Rolighed, Team Work, Aggressivitet (indenfor rimelighedens grænser)

Kravene til de fysiske stats afhænger meget af hvad du skal bruge.
 Men generelt er Styrke og Springkraft vigtige, mens en spiller med store mentale evner kan kompensere for manglende hurtighed. Men en spiller med stor mental styrke OG en god fart er selvfølgelig endnu bedre!

Det blev rigtig mange ord, og jeg kunne sagtens have skrevet endnu mere. Derfor skal I også være velkomne til at skrive til undertegnede, hvis I har spørgsmål til uddybning og lignende. Jeg håber I kan bruge guiden!

Skrevet af Plutonium


Fredag d. 06 marts 2009 ~ Et godt køb: Dødbolde
Mandag d. 16 februar 2009 ~ Et godt køb: Angreb
Lørdag d. 07 februar 2009 ~ Et godt køb: Offensiv Midt
Lørdag d. 24 januar 2009 ~ Et godt køb: Fløj
Fredag d. 16 januar 2009 ~ Et godt køb: Central midtbane
Mandag d. 12 januar 2009 ~ Et godt køb: Defensiv midtbane
Torsdag d. 01 januar 2009 ~ Et godt køb: Forsvar
Onsdag d. 24 december 2008 ~ Et godt køb: Målmand

 Sider: [1]
(Denne guide er vist 3407 gange)

Kommentarer til denne guide (14)

Log ind for at kommentere denne guide

MichaelHarlev
25 jan 2009
20:54

  Fremragende guide Plutonium!
Rigtig fedt at du bruger så meget tid på at give os viden om det vigtigste stats.
Kæmpe respekt!

 
plutonium
08 jan 2009
13:35

  Vi siger, at en spiller med 10 i springkraft kan hoppe en halv meter op i luften (ren teori).

Så vil en spiller på 2 m kommer yderligere en halv meter op, mens en spiller på 1.7 m ikke vil komme lige så højt op. Så en spiller der er lav, men har 20 i springkraft kan måske godt komme op over en høj spiller med 1 i springkraft, men indenfor rimelighedens grænser!

 
malliNG
06 jan 2009
22:25

  Mernild;
Jeg må indrømme at jeg ikke ved hvor højt et hop tallene tyder, så ved ikke hvor muligt det er.
Umiddelbart ville jeg sige nej.
Havde han derimod haft 15 stykker, ville jeg begynder at tro på det :)

 
Mernild
06 jan 2009
21:27

  Callum Congreve fra Scunthorpe 156cm høj og har 10 i springkraft.
Den gamle tyske landsholdsspiller Dietmar Hamann er 191cm høj og har 6 i springkraft.
Men i mener altså at 156cm høje Congreve kan rage et styk højere op i luften end 191cm høje Hamann?

 
malliNG
05 jan 2009
22:52

  :)
I bogen står der at deres springkraft betyder hvor højt de kommer op, fra et startende punkt.
Om det startende punkt er hovedet eller benene eller ligemeget hvor ellers på kroppen, er jo fuldkommen irrelevant.
Det ret nemt at regne ud at ligemeget hvor det start punkt er placeret, så vil den høje altid nå tættere på skyerne, og sådan er det :)
At du har set en gut FRA SI tror jeg ikke på, måske har du set en på SI skrive det, og i så fald ved han intet om det.

Som plutonium siger, så det ret logisk.
Bogen siger at det fra et startende punkt. Kan du forklare mig hvad det punkt skulle være, hvis det betyder at spillere kommer lige højt? :)

 
plutonium
03 jan 2009
22:28

  Det virker ulogisk, at en spiller på højde med Lionel Messi nogensinde skulle kunne komme op i højde med Jan Koller hvis de begge to hopper.

Jeg har svært ved at tro på, at FM har lavet det sådan, at spilleren med mest i springkraft kommer højest, uanset deres højde. Det jeg har læst mig til tyder nu ellers også på, at højden HAR en indflydelse. Men vi finder nok aldrig ud af det, medmindre Miles skriver svaret til os :P

 
United-styrer
03 jan 2009
20:48

  Så vidt jeg ved, er KrookDale tættest på at have ret. Mig bekendt hopper to spillere med 20 i jumping lige højt, om der så er 30 centimeters forskel på dem.

Til gengæld mener jeg at vide, at høje spillere har lettere ved at få 20 i jumping. Små spillere skal have en ekstremt stor springkraft for at få 20, mens høje spillere behøver lidt mindre, fordi de jo har et forspring. Derfor ser man meget få små spillere med 20 i jumping.

Jeg er dog ikke sikker på, at det er rigtigt :-)

 
Suicide
03 jan 2009
18:56

  Jeg er rimelig sikker på at det er KrookDale der har ret her. Den diskussion har kørt herinde tidligere, og mener at vi fandt ud af at det var, hvor højt spillerens hoved kom op.

 
Virenque
03 jan 2009
17:30

  Super guide! Jeg er selv ringe til at vurdere hvilke mentale egenskaber der er vigtigst. Går alt for ofte efter de der ligger højt generelt, så dette vil helt sikkert hjælpe.

 
KrookDale
02 jan 2009
20:14

  "Desuden, til KrookDale;
Du tager fejl.
Springkraften går ud fra et start punkt, og fortæller dig hvor meget du kan løfte din mand kan komme over jorden. Dette punkt starter ved spillerens start, og spillerens start er hans støvler :D
Når han er i luften, går dette punkt stadigvæk fra hans støvler.

Så selvom manden på 1.10 får hans støvler ligeså højt op som ham på 2.10, så kommer hans hovede aldrig i samme højde.
Håber det til at forstå :) "

Er temmelig sikker på jeg så en gut fra SI skrive det modsatte, men ser lige om jeg kan finde en officiel udtalelse, så vi kan finde ud af præcis hvordan det er.

 
malliNG
02 jan 2009
17:06

  Lige for at komme med min holdning;
Backs:
Vigtige: Placeringsevne, Tackling, hurtighed, koldblod
Gode: beslutninger, Teamwork, afleveringer, koncentration
Bonus stats: styrke, højde, springkraft, mod

centrale:
Vigtige: Tackling, springkraf, placeringsevne, hovedspil, styrke, markering, mod, teamwork.
Ekstra: koncentration, koldblod, beslutninger, højdre, hurtighed, indflydelse, forudseenhed, arbejdsstyrke

Afhængigt af hvordan du vil spille, kan du så fyre lidt op og ned for vigtigheden af disse stats, men vil nu mere mene det sådan det forgår :)

Desuden, til KrookDale;
Du tager fejl.
Springkraften går ud fra et start punkt, og fortæller dig hvor meget du kan løfte din mand kan komme over jorden. Dette punkt starter ved spillerens start, og spillerens start er hans støvler :D
Når han er i luften, går dette punkt stadigvæk fra hans støvler.

Så selvom manden på 1.10 får hans støvler ligeså højt op som ham på 2.10, så kommer hans hovede aldrig i samme højde.
Håber det til at forstå :)

 
malliNG
02 jan 2009
16:50

  Hvis du spiller offensivt fodbold, så der absolut ingen grund til at følge din "vigtigeste tekniske stats", når man kigger på backs.
Desuden vil jeg sige at noget som fx hovedspil, nu ikke er så vigtigt hos backs.

 
KrookDale
02 jan 2009
14:27

  Skidegod guide, med kun få fejl, men der er lige en enkelt ting. En spillers værdi i jumping (Springstyrke på dansk?), angiver hvor højt op han kommer når han hopper. Dvs. en spiller på 1,80 med 15 i jumping kommer præcis lige så højt op som en på 1,95 med 15 i jumping. Derfor er højde i virkeligheden ikke voldsomt relevant når man køber en forsvarsspiller.

 
Regama Drengen
02 jan 2009
10:09

  Super godt - jeg er helt sikker på, at jeg vil skæve til din rapport ved næste spillerkøb :-) Glæder mig til næste opdatering om midtbanen

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010