|
Forfatter |
Sir Jeppe Nielsen |
Dato |
Søndag d. 09 december 2012 - 11:55 |
Overskrift |
Adventsgave 2: At bygge en trup - Skills |
Bedømmelse |
(15 Stemmer)
|
|
|
At bygge en trup - Skills
Skrevet af Plutonium
Nu tager vi hul på de lidt mere nørdede sider af FM. Der er glimrende artikler og tråde her på siden der beskriver de enkelte skills. Men det at sætte en stærk trup sammen af dygtige spillere er ikke bare at købe den spiller har de fleste 20-taller. Ej heller behøver en angriber med 18 i afslutninger være den bedste spiller til din trup eller den der kan levere på det højeste niveau. Det handler om skillsammensætninge n .
Som vi kom ind på i sidste artikel, så skal man se på hvilke skills der passer bedst sammen med ens taktik og omvendt. Men når vi kigger frem mod indkøb, så er det man kan begynde at lege med de enkelte skills. Selvom man her og nu spiller possessionsfodbold, så kan man gennem 3-4 indkøb stå i en situation, hvor man faktisk kan få mere ud af at spille hurtig fodbold over kanterne. Oven i det skal man have for øje, at de enkelte skills ikke bare står alene i kampmotoren. Bare fordi en spiller har gode tekniske egenskaber, så betyder det ikke at han vil gøre en forskel på banen. Det kræver at han også har de fysiske og mentale skills der hører til. Fx vil en playmaker skulle bruge kreativitet, beslutninger, team work og forudseenhed for at få det maksimale ud af sine afleveringer. For at kunne løbe sig fri og modtage bolden uden at have en forsvarer på nakken skal han bruge forudseenhed, uden bold, team work og placeringsevne til at matche hans teknik og førsteberøring. Og har han endelig en forsvarer i ryggen skal han bruge bevægelighed, balance og styrke til at holde ham væk. Så der er MANGE elementer at tage højde for. Nogle betyder naturligvis mere end andre, og det er her spillet prøver at fremhæve nøgleskills for de enkelte roller. Men det er altså kun nøgleskills. Der er mange andre færdigheder der spiller ind for den enkelte rolle, og det kan gøre en verden til forskel om man tager højde for dem eller ej!
For at gå helt i detaljer med en rolle, så lad os tage en støttende target man. Hans opgave på holdet er at være en spilstation i opspillet, der både kan afslutte selv og sende den sikkert videre til en medspiller. Derudover forventes han at få masser af fysiske dueller i løbet af en kamp, hvilket også skal afspejles i hans skills. Spillet fremhæver følgende som nøgleskills: førsteberøring, hovedspil, langskud, aggression, mod, beslutsomhed, team work, arbejdsstyrke, springstyrke og styrke. 10 skills af relevans for rollen. Men der er meget mere af at fokusere på, når man skal ud at scoute transfermarkedet. Jeg vil dele de 2 situationer target spilleren kan forventes at komme ud for ofte i en kamp op og tage dem hver for sig.
Spilstation: hvad enten vi taler at tage bolden ned og spille den videre eller om han skal snitte den videre med et hovedstød, så vil han ofte have en forsvarsspiller i ryggen når han modtager bolden. Ham skal han jo kunne holde væk, og derfor skal der selvsagt bruges styrke og springstyrke. Men eftersom balance vil gøre ham sværere at vælte og vil gøre hans hovedsspil mere stabilt, så bør man også tilføje balance som en nøgleskill, når man kigger efter en target man. Oven i det skal hans hovedspil naturligvis være i orden, ligesom hans afleveringer og førsteberøringer er vigtige. Teknik vil forbedre hans præcision i alt han foretager sig, så det vil også gavne ham. Mentalt skal han være stærk i aggression, mod, forudseenhed, team work og kreativitet. Det vil alt sammen gøre det lettere for ham at vinde og sende bolden ordentligt videre.
Målscorer: I en støttende rolle vil han stå længere tilbage på banen, og vil derfor ikke helt så ofte være inde i boksen. I hvert fald ikke for at modtage en lav aflevering. Derfor er afslutninger ikke så vigtig en egenskab. Til gengæld kan langskud være en fordel, hvis hans teknik er i orden. Hovedspil skal naturligvis bruges når han skal heade inde i boksen. Netop her skal han også bruge aggression, mod, forudseenhed, koldblodighed, uden bold, springstyrke, balance og styrke. Netop balance er også brugbar når han skal lave langskud. Samlet set skal han altså bruge: Førsteberøringer, hovedspil, afleveringer, langskud, teknik, aggression, mod, forudseenhed, koldblodighed, kreativitet, uden bold, team work, styrke, springstyrke og balance. 15 skills i alt. Og det endda uden at inkludere beslutsomhed, som er på SI’s liste.
Det er klart, at følger man SI’s nøgleskills, så får man en kompetent target man. Men vil man virkelig have festfyrværkeri, så skal man have andre ting med også. Det er disse ekstra skills der giver nuancerne, der adskiller de gode fra de fantastiske. Man kunne også sagtens inkludere flere skills, såsom acceleration, der vil hjælpe ham til at komme frem til bolden på indlæg, ligesom afslutninger da aldrig vil være en dårlig ting for en angriber. Koncentration vil også gøre ham skarpere i de døende minutter af kamp, hvor han har været med fra start. Men der er vi ude i skills der kan afgøre enkeltsituationer, hvor de skills jeg har fremhævet vil styrke ham i alt han foretager sig.
Jeg er før blevet spurgt, om ME’en virkelig er så kompleks som jeg gør den her. Og der er svaret ja. Spilmotoren er uhyre kompleks, men det er klart, at nogle skills spiller en større rolle end andre i de enkelte situationer. Så fokuserer man på de vigtigste skills, så skal man nok få et godt resultat. Det jeg vil opfordre folk til er, at gøre mere ud af de mindre skills, da de kan bruges til at forme dit mandskab endnu bedre. Nogle gange kan det betale sig at tage en spiller med lidt lavere niveau i en nøgleskill, hvis det betyder at alle hans støtteskills bare sidder lige i skabet. Det gør sig gældende for ALLE positioner og roller i spillet.
I næste artikel vil jeg tage fat på personligheder og deres betydning for spillet.
|
|
Mandag d. 08 april 2013 ~ Personalet i FM13
|
Mandag d. 24 december 2012 ~ At bygge en trup - Talentarbejde
|
Søndag d. 23 december 2012 ~ At bygge en trup - 5-års plan
|
Søndag d. 16 december 2012 ~ At bygge en trup - Personligheder
|
Søndag d. 09 december 2012 ~ Adventsgave 2: At bygge en trup - Skills
|
Søndag d. 02 december 2012 ~ Advents gave 1: At Bygge en trup - Grundlæggend
|
Onsdag d. 18 januar 2012 ~ Taktisk Artikelserie af Guldbrand
|
Tirsdag d. 28 december 2010 ~ Før du starter dit første blogeventyr
|
Mandag d. 20 april 2009 ~ Sådan tager du et screenshot
|
|
Sider: [1] |
(Denne guide er vist 1562 gange)
|
|
Kommentarer til denne guide (7)
|
Log ind for at kommentere denne guide
|
|
plutonium
26 dec 2012
13:11
| |
Hvis du i FM13 beder spillet om at vise dig de relevante skills for en given position og rolle, så vil det være de skills SI mener er de mest relevante for en given position. Det er de skills jeg vil kalde de absolutte nøgleskills. Oven i dem er der en række andre skills jeg mener er lige så vigtige, fordi de er med til at styrke de øvrige skills :)
|
|
|
|
kuszman
23 dec 2012
20:15
| |
hvad er det for en liste du snakker om SI har? :)
|
|
|
|
plutonium
11 dec 2012
00:09
| |
Jeg har skrevet til jer begge to, så vi har snakket om det, og der er intet ondt blod mellem nogen ;)
Det her er ikke mine bedste værker, ikke engang tæt på. Crewet vurderede det godt nok, og de fik min tilladelse til at bruge det som de lystede. Jeg var meget i konflikt da jeg skrev de her, for jeg ville ikke have artiklerne til at blive for lange, men desværre gjorde det, at de i stedet blev for udetaljerede. Det kan være at jeg en dag kan få leveret noget materiale, som jeg virkelig kan stå inde for 100 % :)
|
|
|
|
rolighed99
10 dec 2012
23:53
| |
Jeg vil skam også gerne lige nævne, at det ikke ville være andet end fair, at rose dig for at du laver de her guides frivilligt, og som jeg nævnte i min pm, at jeg også mener du plejer at have et højt niveau i dine skriverier. :)
|
|
|
|
Anfield Road
10 dec 2012
15:13
| |
Jeg er, desværre, enig med Rolighed. Jeg synes mere artiklen handler om hvordan man køber en god Targetman end hvordan skillsene rent faktisk hænger sammen, og det er ikke lige hvad jeg havde håbet på da jeg så overskriften.
Men det er jo bortset fra det flot at du gider gøre alt det her helt frivilligt. Det er super spændende at se frem til en adventsgave fra FMF, så på den måde er konceptet såmænd meget godt. Du plejer altid at lave et godt solidt stykke arbejde, og selvom du desværre skuffer denne gang, så er niveauet ganske fint O0
|
|
|
|
rolighed99
09 dec 2012
20:36
| |
Jeg kan i øvrigt kun anbefale at læse følgende guides, der har givet mig en del i debth viden omkring stats og squad building. generelt er den hjemmeside skide god :)
http://www.guidetofootballmanager.com/players/player-attributes http://www.guidetofootballmanager.com/players/player-attributes/attribute-combinations http://www.guidetofootballmanager.com/players/player-attributes/key-attributes http://www.guidetofootballmanager.com/squad/squad-building
|
|
|
|
rolighed99
09 dec 2012
20:28
| |
Jeg skal være ærlig og sige at jeg ikke fik meget ud af din guide. Jeg synes ikke den gik i dybden med hverken skills, eller trup sammensætning ift. skills, men derimod blot nævner at det er vigtigt at være opmærksom på flere end blot "nøgleskills", og derefter går i dybden med to ud af 30 forskellige roller.
Hvis man skulle gå i dybden med stats ift. trupsammensætning, så vil jeg mene at det er vigtigt først at få på plads hvad de forskellige stats påvirker, og hvordan de forskellige stats hænger sammen, dernæst kunne man gå omkring hvilke, og ikke mindst hvorfor, stats der er gode i de forskellige roller, og ud fra dette uddybe hvilke stats der er brugbare ift. hvilket taktiske udgangspunkt man spiller med.
Summa summarum, så synes jeg at denne guide er for tynd, og ikke holder hvad den lover i overskriften samt indledningen. Jeg ved så også godt at det jeg efterlyser vil blive pænt langt, og formodentlig fylde en del mere end blot en guide, men hellere det end en ubrugelig tynd guide.
1 ud af 6 stjerne givet (hvordan kan det i øvrigt blive til et snit på 4, når to stemmer er afgivet og den ene er 1 ??)
|
|
|
|
|
|