home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23284
  0 Brugere, 600 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: reportajme
GUIDES

~ Guidegrupper ~
 + Tilpas dit FM (16)
 + Grafiske guides (6)
 + Træning og Taktik (10)
 - Transfer og Økonomi (6)

  Har du problemer med din økonomi, eller har brug for råd til at købe spillere, så er det her du finder råd.

 + Øvrige FM-guides (9)
 + Ikke-FM relaterede guides (6)
 + Positions Guides (8)
 + Guides til ældre versioner (54)
 + LLM-guides (3)
 + Ligaguides (7)
 + Problemer med FM/Steam (10)
 
Guide(s) i denne gruppe
Scoutingnetværket
Arbejdstilladelser
Transferbudgetter
5 økonomiske fif
Co-Ownership
CA & PA

 Sider: [1]
6 Guide(s) i denne gruppe  - 5 økonomiske fif
Forfatter   Ramos 4
Dato   Lørdag d. 25 marts 2006 - 21:47
Overskrift   5 økonomiske fif
Bedømmelse   * * * * * * (9 Stemmer)


Denne lille guide, er skrevet for at hjælpe dig med, at score millioner af kroner og tusinder af pund. Mange tænker ikke over, hvordan de bruger deres penge, og det kan komme til at koste i det lange løb, specielt hvis du er ansat i en klub uden den store klubkasse. Følg disse 5 råd, og din økonomi skulle gerne blive strammet en helt del op!
Nogle af tingene kender i måske allerede, andre er nye for nogle. Vi skaber et overblik.

1: Når du skal finde den rigtige spiller
2: Tilbud på spillere
3: Kontrakter
4: Salg af spillere.
5: Besparelser i truppen



Fif nr. 1
Når du skal finde den rigtige spiller:

Når man skal købe en spiller, er der mange som laver fejl. Den klassiske er bare at tage den første man nu lige får øje på, og 5 minutter efter opdager efter man så en spiller med nogenlunde de samme stats, men på fri transfer. For ikke at lave denne fejl, er det vigtigt at du følger dette fif:
Når du leder efter en ny spiller, skal du være opmærksom på flere ting. Jeg husker altid som en tommelfinger regel at tjekke i hans skadesregister, om det er en spiller som bliver hyppigt skadet, og om det er den samme skade som går igen og igen. Mange af jer har sikkert prøvet at købe en gut, som konstant render ind i skader. For at undgå dette, kan du altså lige tjekke hans skadesregister, før du signer ham.
En anden ting man også kan gøre, eller rent faktisk skal gøre, er at tjekke markedet ud, inden du vælger hvilken spiller du vil købe. Brug søgefunktionen grundigt, og kig mange spillere igennem, før du træffer dit valg. En god ting kan også være at sende dine talentspejdere/scouts ud i verden, for at finde gode fodboldspillere til dit hold. Jeg sender altid en talentspejder til Brasilien på ubestemt tid, og det giver altid gode resultater. Også Argentina og Sydafrika har mange uopdaget spillere, som kan hentes til en slik, i forhold til hvad de kan. Husk dog på at der er regler/begrænsninger med hensyn til udlændinge i mange lande, og specielt i England kan det være svært at få opholdstilladelse til spillere der kommer til, uden for EU.
Men husk ikke at foretage alt for hurtige handler, nærmest panik indkøb. Vi kender vil allesammen til det, men man bør mane lidt til ro, og kigge alle muligheder igennem inden man handler. Ligesom det foregår i den virkelige verden. Se evt. nogle kampe med den pågældende spiller du er ude efter. Det gøres ved at trykke på hans holds fixture list, og så trykke ude hvor resultatet står, eller skal stå, på en kommende kamp. Nu står der så ”view” og det betyder at du vil følge holdets kommende kamp, som tilskuer. En glimrende detalje når man skal kigge på et bestemt hold eller en bestemt spiller.
Husk dog at du selvfølgelig skal have ”valgt” den pågældende divison, for at du kan se deres kommende kamp.
Det er godt at tjekke et holds/spillers resultater efter det er sket, men det er noget andet at se det live. Et godt råde er derfor at se dem direkte, som tilskuer hvis dit kampprogram tillader det. Eller se højdepunkterne efter kampen.  
Når du så har fundet den spiller som du vil have, skal du jo til at give et tilbud på spilleren. Og lige netop dét, er hvad det næste fif handler om.



Fif nr. 2
Tilbud på spillere:

En af de ting mange FM-gamere bruger en god rum tid på, er jo spillerkøb. Og når man efter længere tids overvejelser, og har læst ovenstående punkt, er klar til at byde på en eller flere spillere, så bør man igen lige overveje nogle ting. Selvom det er nemmest bare at starte ud med et kolosalt højt bud, der sikkert bliver accepteret af den sælgende klub, så er der ting man bør kigge på, hvis man har en trængt økonomi, eller bare godt kan lide at have styr på financerne.
Det er en god ide at forhandle sig frem til en pris, som begge klubber kan være tilfredse med. Kig på spillerens nuværende værdi, og gennemtænk derefter hvad du selv mener er et godt tilbud, og som du mener han er værd - enten nu eller på sigt.
Hvis den anden klub så forlanger mere for ham end det, så sæt jer til forhandlingsbordet og arbejd frem til en pris der er i orden for begge parter. Kort sagt, prut om prisen. Men sørg altid for at sætte et maksimum beløb du vil give, sådan så at du ikke lader dig rive med, og til sidst ender med at betale præcis det den anden klub forlanger. Man skal gå lidt på kompromis med hensyn til prisen, men heller ikke for meget.
En anden mulighed er fra start af, at spørge klubben hvad de vil have for deres spiller, og så kan de komme med en tilbagemelding. Enten giver de så et bud de gerne vil forhandle videre fra, ellers afviser de helt en handel. Sker dette, er de altså ikke villige til at sælge, og du bør nok trække din interesse foreløbigt tilbage. Vil du stadig have ham, skal du slippe en stor sum penge for at fravriste ham fra klubben, eller betale hele frikøbsklausulen. Og det er ikke altid at man har råd eller lyst til det. Ofte kommer den sælgende klub også tilbage med et forslag om en lavere pris, og så tilgengæld en masse klausuler. F.eks. kan det være at du skal betale dem nogle penge senere, hvis spilleren scorer over et vidst antal mål, eller spiller et bestemt antal klub- eller landskampe. Du kan også vælge at betale per afdrag, over 12, 24, 36 eller 48 måneder. På den måde sprænger du ikke dit transferbudget på stedet, og klubben er nogle gange mere tilbøjelig til at sige god for det.
Endelig kan du jo inkludere en af dine egne spillere i handlen, og dermed sænke prisen du skal betale.



Fif nr. 3
Kontrakter:

Når man forhandler kontrakter, er der mange som bare tilbyder det spilleren forlanger, eller en god sjat mere. Det skal man ikke nødvendigvis. En ordentlig forretningsmand forhandler om både lønnen, og diverse klausuler! En tommelfingerregel, som jeg altid bruger når jeg spiller i den danske liga er, at i første sæson skal mit lønloft være på 5.600 £ eller 60.000 Kr. hvis jeg er enten Brøndby IF eller FC København. Hvis man så har en succesfuld første sæson, og en sund økonomi, kan man hæve lønloftet en lille smule, men lige meget hvor godt mit hold bliver, vil jeg aldrig tilbyde en spiller en løn på mere end 10.000 £ eller 110.000 Kr., hvis jeg spiller med en af  topkandidaterne i SAS ligaen.
Når man skal til at tilbyde en spiller kontrakt, er det vigtigt at man forhandler med spilleren, og ikke bare tilbyder ham det han forlanger. Hvis vi nu f.eks. siger at den spiller man gerne vil skrive kontrakt med, vil have 9.100 £ eller 100.000 kr., så forhandl da tilbuddet. Jeg plejer altid at gå 10 % ned, i forhold til hvad spilleren vil have, så i dette tilfælde ville jeg altså tilbyde ham 8.000 £ eller 90.000 Kr. I de fleste tilfælde plejer spilleren at godtage at man tilbyder ham 10 % mindre i løn, end hvad han har forlangt.
Så er der ”Sign on Fees’ne”, som de fleste spillere også forlanger. Her gælder samme regel som før, bare med 5 % i stedet for 10 %. Der er mange der gerne vil have en ordentlig slat penge hver gang de scorer eller lægger op til mål, men det bør man sætte lidt ned. Ellers koster det dyrt i længden.
Så er der diverse klausuler. Alle har på et eller andet tidspunkt lavet en bommert med ”minimum fristillelsesklausu l en”. Jeg kan f.eks. huske at jeg i CM 00/01 havde købt Mads Jørgensen med Brøndby, og han spillede kanon godt. Efter sæsonen var han blevet meget varm på transfermarkedet, og flere klubber var ude efter ham. Da Genoa så bød 1 mio. kr. for gutten, sagde jeg selvfølgelig nej. Men til min store ærgrelse, opdagede jeg så at han havde en fristillelsesklausu l på 1. mio. kr., og at jeg derfor ikke kunne gøre noget. Det var bittert! Så hvis spilleren ønsker en sådan klausul, eller man spiller i Spanien (der er der er en regel der siger at spillere skal underskrive en fristillelsesklausu l ), så husk ikke at lave dette beløb for lille. Sæt det skyhøjt, sådan så du i grunden stadigvæk selv styrer om du vil sælge eller ej. Spilleren plejer ikke at gå så meget op i hvad beløbet på denne klausul er, men mere at den bare er der. Så derfor bruger jeg som huskeregel, at denne fristillelsesklausu l , minimum skal være det 4-dobbelte af hvad han er værd.
Og husk i øvrigt også at forlænge dine spilleres kontrakter i god tid, for allerede når der kun resterer 6 måneder af kontrakten, kan de frit forhandle med andre klubber. Det er vi nogle der har måtte erfare på den hårde måde.



Fif nr. 4
Salg af spillere:

Når du har besluttet, af den ene eller anden grund, at en spiller ikke har fortjent en plads i truppen, skal han selvfølgelig afsættes. Er du fast besluttet på at han skal ud, er det bare at sætte ham på transferlisten og vente på at eventuelt interesserede byder ind. Har du derimod mere travlt, og står og mangler pengene og en ledig plads i truppen, så er det en god ide at tilbyde din spiller væk. Sæt en pris og tilbyd ham væk, så kontakter interesserede dig med bud der stemmer nogenlunde overens med det fastsatte prisskilt.
Er det en knap så kendt spiller, kan der godt gå et stykke tid før er klubber der melder sig, og vent derfor en rum mellem hver gang du tilbyder spilleren væk. Og vær forberedt på at du må gå en del ned i pris. Og husk så på at spillerne godt kan blive utilfredse og direkte sure, hvis de bliver tilbudt væk hele tiden, og ser det som et klart tegn på at du ikke kan lide dem. Hvilket vel også er rigtigt nok. Er det derfor en vigtig førsteholdsspiller du har fat i, og du egentlig godt vil beholde ham hvis der ikke er nogle der byder på ham, så træd varsomt. Og sæt ham evt. på transferlisten, uden at ændre hans trupstatus, eller prøv at byt ham væk.
Til sidst er der den mulighed at tilbyde spilleren at ophæve kontrakten. Man kan smide dem ud, altså give dem sparket og sætte dem ud på free transfer. Men det koster ofte dig og din klub en del penge, da man jo smider dem væk inden deres kontrakt udløber. For at undgå at betale den, til tider, høje pris, så kan man snakke sig til rette med spilleren, og lade ham gå uden nogle problemer. ”Mutual agreement” hedder det på engelsk, og er altså en gensidig aftale om at opsige kontrakten med øjeblikkelig virkning, uden at du skal betale noget for det.
Det er smart hvis det f.eks. er en gammel spiller, man ikke kan få noget for alligevel. Eller det er en spiller du ikke kan få solgt og som sprænger hele budgettet med sin høje løn.    



Fif nr. 5
Besparelser i truppen:

Det er ikke smart at have flere udgifter end indtægter, og derfor bør du ikke overskride dit lønbudget alt for meget. Der er afsat et fornuftigt beløb til lønninger, og overskrides det stiger dine udgifter selvfølgelig. Gå derfor ind ind i ”finances” og tjek hvordan dit regnskab ser ud måned for måned. Er du Chelsea kan du stort set øsle med pengene, men er du en mindre klub er det meget muligt at du taber penge hver måned! Så skær derfor ned på dine lønninger, klausuler osv. Sådan så hele din økonomi ikke afhænger af at du vinder trofæer. Samtidig skal du passe på ikke at skære så meget ned at dine spillere bliver utilfredse. Undgå at trække forhandlinger med dine nøglespillere i langdrag, da de kan vende sig imod dig. Man skal træde varsomt, og specielt med en keyplayer/anfører/veteran/problembarn. De laverestående folk kan man bedre forhandle ned i løn. Det hele er en balancegang.

Husk også på at hvis din klub er børsnoteret, skal der udbetales et beløb til aktionærerne efter hver sæson. Så selvom du tror den hellige gral er velbevaret midt inde i sæsonen, og tallene ser fine ud, så kan meget nå at ændre sig efter aktionærerne har fået deres penge. Det er en god ide at indregne det tab af penge fra starten af, så man ikke bliver overrasket når man pludselig taber en stor sum penge.
Afslutningsvis kan det siges, at det er en god ide som en mindre klub, at arrangere cupturneringer med nogle store hold. Nemme penge ind på bankbogen.


Onsdag d. 10 februar 2010 ~ Scoutingnetværket
Torsdag d. 29 maj 2008 ~ Arbejdstilladelser
Søndag d. 13 april 2008 ~ Transferbudgetter
Lørdag d. 25 marts 2006 ~ 5 økonomiske fif
Lørdag d. 18 februar 2006 ~ Co-Ownership
Søndag d. 02 oktober 2005 ~ CA & PA

 Sider: [1]
(Denne guide er vist 7203 gange)

Kommentarer til denne guide (11)

Log ind for at kommentere denne guide

Lund Larsen
22 aug 2008
20:15

  Hej Ramos!

Utrolig flot guide!!
Her kan man se og mærke at der bliver "arbejdet" med sagerne.

FLOT FLOT andet er der ikke at sige til det..

 
alghouti
04 apr 2006
15:50

  bryder mig ikke om at du mener at man ikke skal give spilleren den løn han ville have... var chealsea og hentede kim källström til kluppen for 100 mil. og han var det bedste køb jeg nogensinde har lavet... han ville have 1,2 mil pr uge og jeg gik med til det. derefter blev han så glad for at jeg havde sørget for at han kom til chealsea at han blev topscorer i england med 32 kasser og det var jo meget godt at en offensiv midtbane spille..

 
Ramos 4
31 mar 2006
23:57

  Til aller sidst står det lige nævnt kort (bare med cupturneringer i stedet), men ja det er rigtigt - det er et super trick.

 
myyry
31 mar 2006
18:58

  Flot guide. Den fortæller alle de vigtige ting man skal huske i den financielle del. Undtagen venskabskampe. De giver et stort tilskud til din økonomi hvis du spiller i en klub udenfor de øverste ligaer.

 
nicknaldo
27 mar 2006
02:32

  udmærkede guide. har tit ikke nosser til og presse spillere i løn, specielt ikke med brøndby eller lignende, skulle måske prøve

 
Ramos 4
26 mar 2006
14:43

  BlaZZo du kan gå ind i editoren og kigge på en klub. Er de på børsen, står der et hak i feltet PLC - så vidt jeg ved og husker.

 
Costello
26 mar 2006
12:08

  Hehe - det hedder "den hellige gral"...

 
BlaZZo
26 mar 2006
07:33

  Og du får et STOOORT 5 tal af mig!

 
BlaZZo
26 mar 2006
07:32

  Hey Ramos! Fin guide, men kan du ikke lige skrive hvilke klubber der er børsnoteret ?

 
Ramos 4
25 mar 2006
22:39

  Tak for det :-)

 
Smith
25 mar 2006
22:35

  God guide :)

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010