home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23284
  0 Brugere, 617 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: reportajme
GUIDES

~ Guidegrupper ~
 + Tilpas dit FM (16)
 + Grafiske guides (6)
 - Træning og Taktik (10)

  Her finder du guides til hvordan du udvikler din taktik, og til hvordan du bedst træner dine spillere

 + Transfer og Økonomi (6)
 + Øvrige FM-guides (9)
 + Ikke-FM relaterede guides (6)
 + Positions Guides (8)
 + Guides til ældre versioner (54)
 + LLM-guides (3)
 + Ligaguides (7)
 + Problemer med FM/Steam (10)
 
Guide(s) i denne gruppe
Analyse af spillermateriale
Taktik - Hvor starter jeg?
Pre-season
Dynamisk AI under kampene
De tre angrebsmetoder
Kampen for overlevelse
Anførerens Betydning
Hvordan forbedrer man mor...
Kondi-træning
Taktikken – En managers s...

 Sider: [1]
10 Guide(s) i denne gruppe  - Taktikken – En managers sande identitet
Forfatter   Hawk1nZ
Dato   Torsdag d. 24 december 2009 - 11:43
Overskrift   Taktikken – En managers sande identitet
Bedømmelse   * * * * * * (12 Stemmer)


Taktikken – En managers sande identitet


Man siger at penge styrer den internationale fodbold. Dette er til dels rigtigt. Alle kloge fodboldhoveder må dog sande, at selv den største forsamling af stjernespillere, ikke altid er nok til at vinde hver en kamp. Dette er set igen og igen rundt omkring i verden. Det bedste nyere eksempel kan være Real Madrid, der trods et stjernespækket mandskab, kun få kan matche, formåede at tabe til upåagtede Alcorcon med hele 4-1 over to kampe.
   Når man snakker om taktik, er der dog ikke nogen enkeltstående rigtig løsning, men derimod mange forskellige rigtige løsninger - Desværre er der dog ligeså mange forkerte løsninger!

Football Manager 2010 har til denne års udgave af spillet, lavet en ny taktikopretter, som eftersigende skulle gøre det let og enkelt at indstille holdets spil efter egne ønsker. Ethvert nyt træk medfører dog ikke kun forståelse, men også forvirring. Mens nogle har været ellevilde med den nye taktikopretter, har andre måttet sande, at dén måtte de vist lige have én gang til.
   I denne artikel, vil jeg derfor forsøge at skildre de muligheder taktikopretteren giver, og hvordan man kan rette på de ting, man ikke føler blev korrekt, efter den første lille indstilling af taktikken.


Følgende vil der blive set på:
  • Taktikopretteren, trin for trin
  • Hvordan ændrer jeg yderligere på taktikken?
  • Taktik generelt


Taktikopretteren, trin for trin:

Når et nyt trænerjob starter, vil taktikken for holdet være nulstillet. Man kan herfra selv opbygge sin egen favorittaktik, helt som man vil. Første trin vil være, at vælge taktikopretteren ved at klikke på knappen ’Opret taktik’, som findes i toppen af skærmen, inde under holdets taktikskærm.

Skridt 1:
Dette er en introduktion til selve taktikopretteren. Du skal her intet vælge. Som det kan læses i introduktionen, så vil en snu manager lave flere taktikker, der kan hjælpe ham og holdet under forskellige scenarier i løbet af én eller flere sæsoner – Dette vil jeg komme nærmere ind på senere.

Skridt 2:
Formationsvalget sker her. Du kan frit vælge mellem at trække frit rundt på spillerne, enten på skærmen med det samme, eller også når som helst senere. Du kan også vælge mellem de listede taktikker der findes lige til venstre for baneskitsen.
   Når du vælger din formation, er det vigtigt at tænke over hvilke spillere din trup råder over. Det dur ikke at spille 4-3-3, hvis du kun har én angriber af ordentlig kvalitet. På samme måde dur det heller ikke at spille med en defensiv midtbane, hvis du ingen spillere har, der kan mestre denne position.
   Din formation bør måske også bære præg af dit holds niveau, sammenlignet med de andre hold i din række. Er du blandt de bedste kan du bedre tillade dig at spille offensivt, mens du som en bundprop gør klogere i at starte defensivt ud. Ellers risikerer du at holdet gør som HB Køge, og forsøger sig med flot spil, men hvor resultatet blot bliver svidende nederlag på stribe.
Opsummeret: Husk at kalkulere formationen i forhold til dine spillere og dit holds niveau.


Skridt 3:
Spilfilosofien står nu for døren. Dette går ud på, hvilken måde man ønsker hver spiller skal agere på i forhold til forskellige situationer i kampen. Man kan vælge mellem en stiv formation og en mere flydende formation.    Grundlæggende kan man sige, at den stive formation er tiltænkt et solidt forsvar, hvor man vil være sikker på at der ikke opstår dumme huller i defensiven, fordi en spiller rykkede sig fra sin tiltænkte plads.
   Denne spilfilosofi giver mindre uforudsigeligt angrebsspil, men sikrer derimod holdet bedre mod pludselige kontrastød, og alle mand er klar over hvilken præcis opgave de skal udfylde.
   Modsat, så er den flydende formation tiltænkt et kreativt angrebsspil, hvor modstanderen kan forvente løbende spillere, der til tider forlader egne pladser for at rykke i huller mm. Denne filosofi er med til at åbne op for en stærk defensiv, og er egnet til hold, der regner med at styre kampen. Filosofien er derimod sårbar over for kontrastød.
   Igen er det vigtigt her at vurdere, hvordan man regner med at holdet vil agere i den kommende kamp. Man bør altid forsøge at vurdere om man er underdogs eller klare favoritter.
Opsummering: Stift er defensivt sikkert, mens flydende er kreativt i offensiven. Igen, kalkuler filosofien i forhold til holdets niveau.


Skridt 4:
Holdindstillingerne eller spillestilen er hvad der her tages hånd om. Her kan man ud fra hver kategori, vælge mellem en standartløsning og en løsning der peger mere i den ene eller den anden retning.
   Her er det igen vigtigt at kigge på ens eget hold. Er man favoritter, da er det ofte smart med kortere afleveringer i lavere tempo da dette er bedre til at komme gennem defensive kæder, og giver mere kreativitet i spillet. Samtidig kan man som favoritter bedre forsvare sig med højt pres, da man forventer at være modstanderne overlegne.
   Er man underdog, og forventer man ikke meget tid på bolden, så handler det om at bruge den til det bedste. Her er hurtige, direkte bolde en god løsning til kontrastød og på samme tid, er der mindre chance for en fejlaflevering i defensiven.
   I defensiven gælder det, at man generelt kan sige, at zoneopdækning kræver klogere spillere end mandsopdækning, da zoneopdækning kræver mere indbyrdes kommunikation og samarbejde. Taklingerne kan afskræmme eller lokke spillere alt efter hvor hårde de er, men ligeså kan de tiltrække kort, såfremt de er for hårde. For løse taklinger kan dog også resultere i nemme mål til modstanderne.


Skridt 5:
Ud fra den formation man har valgt, vil hver spiller tildeles en rolle. Hver plads har forskellige spilletyper. Kantspilleren kan fx både spille som kantspiller, en bred midtbanespiller og en defensiv wing.
   Ændrer man på den nuværende indstilling vil der dukke en forklaring op under baneskitsen. Her vil spillet forklare om hvordan hver type spiller fodbold, og hvad deres primære rolle er.
   Her er det igen vigtigt at kigge på sine spillere. Det hjælper ikke noget at sætte selvsamme kantspiller til at lege en anden Messi eller Ronaldo, hvis nu manden er hamrende nervøs med bolden, eller blot ikke har de rigtige kvalifikationer.


Skridt 6:
Spillermentaliteten eller spillerpligterne, bestemmer spillernes fokusområder. Hver spillertype kan have fokus på forskellige ting. De fire muligheder der kan vælges er ’angreb’, ’support’, ’forsvar’ og ’automatisk’, afhængig af spillertypen. Her er det vigtigt at dette passer sammen med hvordan man vil spille.
   Spiller man defensivt, er det smart, ikke at stille hele midtbanen til at have fokus på angrebet. Ønsker man at spille over kanterne, så skal disse ikke være defensive, men offensive osv. Tænk over spillernes betydning for dit angreb og dit forsvar.


Skridt 7:
Strategien skulle gerne afspejle holdets mål i kampen. Er man favorit, er det svart at vælge en strategi mellem ’standart’ og ’kast alle frem’. Forventer man derimod at stå tilbage i banen og køre med kontrastød, så er kontrafunktionen en god løsning. Man kan også gå endnu længere tilbage på banen.
   Blot husk, at sommetider er angreb det bedste forsvar. At stå med 11 mand i eget felt er ikke nødvendigvis smart. Jo længere tid på bolden modstanderne har, jo flere gange vil bolden højst sandsynligt blive sendt mod dit mål.


Opsummering:
Det er vigtigt at huske, at taktikopretteren er hurtig og enkel. Den er ikke dybdegående, og selvom at der sagtens kan opnås rigtig gode resultater ud fra de indstillinger man har lavet her, så vil den perfekte taktik ofte stadig være et stykke væk. Dette er hvad jeg vil komme ind på i næste afsnit.


Hvordan ændrer jeg yderligere på taktikken?

Forrige afsnit fortalte om, hvordan man hurtigt og simpelt kan skabe sig selv en skabelon for sin perfekte taktik. Der er dog mange ting der stadig skal rettes til. Et par af punkterne, der ofte er mangelfulde, er holdindstillingerne og dødboldsituationern e.

For at rette taktikken mere til, er det nødvendigt at benytte sig af de ’gamle’ taktikindstillinger . Disse findes også på taktiksiden, hvor man under knappen ’Indstillinger’, bl.a. kan vælge ’holdindstillinger’ og ’spillerindstillinger’.
   Vi starter med holdindstillingerne . Nu er der dukket en knap op ved siden af ’Indstillinger’, som hedder ’Avanceret’. Klik på denne. Nu får vi nogle af de gamle indstillinger tilbage.


Spiller man med offensive indstillinger, er der hurtigt to problemer der melder sig. Ofte får modstander alt for mange kontrastød igennem, og samtidig er de defensive dødboldsituationer præget af, at alt for mange af spillerne bliver fremme.
   Kontrastødene kan afvises ved at sætte flueben ud for ’defensiv linje’. Nu kan man så sætte denne noget dybere. Samtidig kan man også tilpasse holdet bredde og tempo. Spiller man over kanterne, er det godt at spille med en god bredde og omvendt. På samme måde er et lavere tempo som sagt godt for korte afleveringer og et hurtigt tempo er godt for kontrastød. Man kan også indstille holdet fokus i angrebet. Vil man angribe gennem midten eller over en eller begge kanterne? Dette kan man indstille, ved at vælge i rubrikken ud for ’fokus på afleveringer’.


Dødboldene kan man også ændre på. Fokusset for de offensive dødbolde kan ændres under holdindstillingerne, mens man under spillerindstillinge rne kan ændre på, hvor hver spiller skal stå. Især er det en god ide, at tjekke op på både offensive og defensive hjørnespark. Disse kan med de rette indstillinger give og afvige mange vigtige mål i løbet af en sæson.
   For at vælge en specifik spiller under spillerindstillinge rne, skal man klikke til venstre for spilleren, helt ude ved kanten af spillerens rubrik.



Taktik generelt:

Taktik kan som sagt, udformes på mange måder, og flere taktikker kan være gode for samme hold.
Langt de fleste managere har en helt bestemt måde de ser, som deres foretrukne spillestil. Man kan dog ikke altid vælge denne stil, og samtidig ende ud med den største succes lige fra start.
   Som det har været nævnt flere gange undervejs i denne artikel, så er det vigtigt at huske at tænke over, hvordan holdets niveau er, sammenlignet med modstanderne, og også hvilke spillere man har til rådighed.
   Afhængig af hvilken klub og hvilke rammer man er i og under, så vil man i forskellig grad, med tiden kunne tilpasse holdets taktik og spillestil til den måde man gerne vil gøre det på. Dog kan det være, at man i starten må gå på kompromis med sine principper, for derved at få det bedste ud af truppen.


Noget der er vigtigt at huske, er at holdet ofte kan spille forskelligt fra hjemmebane til udebane. Derfor kan det være en god idé, at have mindst to taktikker, én til hjemmekampene, og én til udekampene. Ofte er det en god idé at være mere defensiv på udebane, og mere offensiv på hjemmebane. På denne måde kan man sikre sig, ikke at smide flere point end højest nødvendigt på udebane, og samtidig spille god fodbold hjemme.

Som endnu et led i den udviklede taktiske forståelse i FM2010, så er det blevet muligt at ændre taktikken med kantinstruktioner gennem hele kampen. Disse kan være en god måde, at indstille spillet på, alt efter hvordan det går i de forskellige dele af kampen. Husk, at du også her kan ændre holdets mentalitet lynhurtigt, såfremt du lige er kommet bagud eller foran fx i de døende minutter.



Taktikken er den sande måde at sejre på i FM2010. Find DIN spillestil, få den til at køre for DIT hold, og vis hele verden, hvorfor det netop er DIG, der burde være cheftræner et sted ude i verden! Alt der skal til er lidt snilde, en god portion tålmodighed, og så gode observationer i kampene. Held og lykke.

Skrevet af: Xamilion



Torsdag d. 23 oktober 2014 ~ Analyse af spillermateriale
Fredag d. 26 september 2014 ~ Taktik - Hvor starter jeg?
Onsdag d. 19 marts 2014 ~ Pre-season
Onsdag d. 18 januar 2012 ~ Dynamisk AI under kampene
Torsdag d. 10 marts 2011 ~ De tre angrebsmetoder
Tirsdag d. 04 maj 2010 ~ Kampen for overlevelse
Mandag d. 12 april 2010 ~ Anførerens Betydning
Fredag d. 12 marts 2010 ~ Hvordan forbedrer man moralen?
Mandag d. 01 marts 2010 ~ Kondi-træning
Torsdag d. 24 december 2009 ~ Taktikken – En managers sande identitet

 Sider: [1]
(Denne guide er vist 3237 gange)

Kommentarer til denne guide (0)

Log ind for at kommentere denne guide

This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010