Er du træt af de standardfarver, som du finder i diverse skins? Er farverne for uklare? Jamen, så er det helt sikkert her, du skal finde svaret. Jeg har nemlig udarbejdet en guide, som forklarer dig hvordan man selv ændrer disse kedelige farver, som man finder i spiller-profilerne.
Start med at åbne din Notesblok, som du finder under: Start -> Alle Programmer -> Tilbehør. Åbn samtidig billedprogrammet, Paint, som du ligeledes finder under Start -> Alle Programmer -> Tilbehør.
Gå tilbage til notesblokken. Du skal nu åbne filen FM Colours.xml – (Nogle skins, f. eks. Turnstyle, har en .xml fil der hedder Player Attributes.xml. Hvis den er med, er det den, du skal åbne)
Den kan du finde således: C:\Programmer\Sports Interactive\Football Manager 20XX\data\skins\SKIN NAVN\settings. Hvis der ikke er nogen .xml filer, skal du huske at ændre ”Filtype” i den ”Åbn” Boks, der kommer frem. Hvis der står ”Tekstdokumenter (.*txt),”, skal du ændre det til ”Alle Filer”, og .xml filerne skulle nu gerne komme frem. Vælg FM Colours.xml filen, medmindre Player Attributes.xml, er der. Hvis det er tilfældet, åbner du den i stedet.
Så kom der pludseligt meget frem i notesblokken. Du skal dog ikke til at søge efter det, du skal ændre, da det står øverst oppe.
Det, der skal ændres, er følgende:
FM Colour.xml: <!-- Profile Attribute Colours --> <colour name="low attribute" red="70" green="141" blue="50"/> <colour name="normal attribute" red="90" green="179" blue="50"/> <colour name="good attribute" red="130" green="217" blue="25"/> <colour name="excellent attribute" red="190" green="255" blue="0"/>
Player Attributes.xml:
<!-- PROFILE ATTRIBUTE COLOURS -->
<!-- NORMAL attribute colour (between 0 and 9) --> <colour name="normal attribute" red="255" green="255" blue="193" />
<!-- GOOD attribute colour (between 10 and 14) --> <colour name="good attribute" red="255" green="242" blue="91" />
<!-- EXCELLENT attribute colour (between 15 and 20) --> <colour name="excellent attribute" red="138" green="138" blue="0" />
green="187" blue="0" />
Det er her de markerede tal, du skal ændre i. Det er de færreste, der kender til disse ”farvekoder”, hvorfor du nu skal åbne dit Paint, men husk at lad det være åben.
Du har det hvide papir fremme, og under papiret, finder du en masse farver. Dobbeltklik på en af dem, hvilken en, er ganske lige meget. Herefter kommer der en lille popup op, og nu skal du trykke på ”Definer farver”. Så bliver det lille popup vindue endnu større.
Nu finder du den farve, du vil have. De kvikke har allerede opdaget, at under der, hvor man vælger farver, er der 6 firkanter med tal i, som ændrer sig, når du skifter farve. Det er de tal, der står udfor, ”rød”, ”grøn”, og ”blå”, der skal bruges. Lad os sige, at der står 164 i ”Rød”, 169 i ”Grøn”, og 240 i ”blå”.
Nu har du disse tal, og åbner dermed din notesblok igen. Du skal nu indsætte dine tal de rigtige steder. Det tal, der stod i ”rød”, 164, skal skrives udfor ”red” i notesblokken. Det tal, der stod i ”grøn”, 169, skal skrives udfor ”green” i notesblokken. Det tal, der stod i ”blå”, 240, skal skrives udfor ”blue” i notesblokken.
Eftersom disse talkombinationer giver en forholdsvis lys farve, ville jeg indsætte den i denne her:
Player Attributes.xml: <!-- NORMAL attribute colour (between 0 and 9) --> <colour name="normal attribute" red="164" green="169" blue="240" />
FM Colour.xml: <!-- Profile Attribute Colours --> <colour name="normal attribute" red="164" green="169" blue="240"/>
De tidligere så dødsenstriste spiller stats skulle nu, gerne se sådan ud:
Som du kan se, er de blå farver nu kommet ind i spillet. Hvis du vil tilføje flere farver, åbner du dit paint, og notesblokken, og starter forfra. Når du så er færdig, gemmer du ændringerne, og åbner dit spil. Du burde nu kunne se farverne i en spillerprofil.
|