Turen går til: Eksotiske Australien
Hyundai A-League. Sådan kalder de deres bedste liga ”down under”, som samtidig er den eneste australske liga, der er repræsenteret i Football Manager. Ligesom man på en charterferie til landet vil få en spændende tur med mange nye oplevelser, så vil man ligeså opleve en alternativ ligastruktur, hvis man vælger at slå vejen forbi koalabjørnenes hjemland. Inden for turismen er Australien et absolut hot shot, men i fodboldforstand må det i den grad siges at være en miniputnation, om end det nationale hold gjorde sig flot bemærket ved sommerens VM-slutrunde.
A-League består af blot otte hold, og allerede her starter alternativiteten, da det hører til sjældenhederne, at man ser en national fodboldliga af højeste karat med så få hold. De otte hold er – i alfabetisk rækkefølge – Adelaide United FC, Central Coast Mariners FC, Melbourne Victory FC, New Zealand Knights FC, Newcastle United Jets FC, Perth Glory FC, Queensland Roar FC og Sydney FC. A-League følger samme kalender, som vi bruger i det meste af Europa, hvor en ny sæson starter i slutningen af sommeren, men til gengæld slutter sæsonen noget hurtigere i Australien, end vi er vante til herhjemmefra. Sæsonen for et australsk hold skydes i gang med en såkaldt Pre-Season Cup. Som navnet antyder, er dette en træningsturnering, og holdene, der deltager, er de samme otte, som de, der kæmper i selve ligaen. Denne turnering er bygget op som et gruppespil med to grupper á fire hold. Her mødes de fire hold hver hinanden en gang a la VM og EM, men der er desuden den lille mystiske kamp, hvor man møder et hold fra den modsatte gruppe. Hvorom alting er, så går de to hold i hver gruppe, der på disse fire kampe har skrabet flest point sammen, videre til en semifinale, hvor man møder det hold fra den anden gruppe, der fik den modsatte placering af en selv – præcist som vi ser det i Champions League og andre store turneringer. Herefter spilles to semifinaler på neutral grund, alt imens de eliminerede hold spiller placeringskampe. Sidst i august er det så tid til finalen mellem de to vindere af semifinalerne. Derefter kan ”Regular Season” i A-League begynde, og her skal der spilles 21 kampe pr. hold mellem den 26. august og den 20. januar. Holdene møder hinanden tre gange hver, præcist som i Danmark, og nok engang som i Danmark er det lodtrækning, der afgør, hvem der har to kampe på hjemmebane mod hvilke hold. Her gælder de regler, at det er tilladt at have fire spillere siden af på bænken, hvoraf de tre må benyttes. I tilfælde af pointlighed gælder måldifference først og fremmest, dernæst antal scorede mål og slutteligt indbyrdes opgør. Når de 21 kampe er spillet, deles ligaen i to; de fire øverste og de fire nederste. For sidstnævnte er sæsonen slut, mens de fire øverste skal deltage i et slutspil – de såkaldte Finals Series, som beskrives senere. For de nederste fire hold er der intet at frygte mht. nedrykning, for da der som nævnt kun eksisterer én australsk liga i FM, så kan der selvsagt ikke rykke hold op fra nogen liga, hvorfor der heller ikke kan rykke nogen ned fra A-League. Det giver lige i underkanten af en halv million at vinde A-League-grundspillet. Der er ingen muligheder for kvalifikation til kontinentale turneringer i Australien, hvilket er lidt ærgerligt.
Finals Series
De fire hold, der går videre fra grundspillet, mødes, som du nok kan regne ud i semifinalerne af dette ret gådefulde slutspil. Her er det normalt kotume, at de højt placerede hold får en lidt nemmere lodtrækning. Sådan fungerer det i midlertidig ikke i Australien, for her mødes nummer et og to i en såkaldt ”Major Semi Final”, hvor der spilles to kampe og mestrene starter ude, mens nummer tre og fire mødes i ”Minor Semi Final”, hvor nummer tre starter på udebane.
Holdet, der vinder ”Major Semi Final”, går direkte videre til den helt store finale, der afgør, hvem der bliver årets mester i Australien. Taberen af ”Minor Semi Final” har ikke mere at skulle have sagt – de er ude – mens deres sejrsherrer skal møde taberen af ”Major Semi Final”. Her har taberen af den store semifinale hjemmebanefordelen (der spilles kun en kamp), fordi de fik den højeste placering i ligatabellen. Vinderen af denne kamp går videre til finalen, hvor de møder vinderen af den store semifinale, som qua deres sejr i den kamp får hjemmebanefordel i den store finale. Her er der ”store” penge på spil – således får taberen 330.000, mens vinderen får lidt over en halv million. Finalen spilles i slutningen af februar, hvor årets australske hold så findes, og herefter er der en lang pause, før sæsonen igen skydes i gang med Pre-Season cup medio juli.
Pokalturnering
Yderst originalt er den australske pokalturnering døbt Australian Cup. I denne turnering deltager de otte hold fra A-League samt 24 andre hold fra lavere australske rækker, som dog ikke eksisterer i spillet. Disse miniaturehold har hjemmebanefordel i første runde, når de møder hold fra højere rækker (A-League). Turneringen fungerer som knockout-system, hvilket vil sige, at anden runde svarer til en ottendedelsfinale. Der spilles kun en kamp pr. runde, og når to hold fra samme række mødes, så er det lodtrækning, der afgør, hvem der får hjemmebane. Antallet af hold og turneringens system betyder, at man skal vinde fem kampe for at sejre i denne turnering. Finalen spilles den 3. december. Man får i denne turnering 11.000 danske kroner for at tabe i første runde, 22.000 for at tabe i den næste, 33.000 for et nederlag i tredje runde, og således lægges der altså 11.000 oveni for hver runde, man når frem. I finalen er der dog mere på spil. Her får taberne 220.000 kroner, mens turneringens mestre kan sætte hele 330.000 ind på bankkontoen.
Transferregler
Transfers fungerer præcist, som vi kender det fra Europa. Der er ingen særheder a la drafting i MLS eller den megen brug af delejerskaber i Italien. Man giver et tilbud og forhandler en kontrakt. Det store sommertransfervindu e gælder som i hele Europa fra den 1. juni og frem til den 31. juli. I Australien har de også et senere transfervindue af en måneds varighed, men i modsætning til Europa, hvor dette forekommer i Januar, så er det i November, at dette vindue er åbent i Australien. Mulighederne for at få arbejdstilladelse til europæiske spillere ser ud til at være fornuftige. Således hentede jeg flere spillere fra ungdomshold i Danmark – heriblandt Nikolaj Agger – uden at løbe ind i problemer med arbejdstilladelsen.
Holdene
Sydney FC
Creme de la creme i Australien, holdet, der har det hele og lidt til og meget mere, og hvor alle faciliteter er i orden. En sund økonomi, som med garanti vil stige i takt med, at sæsonen nærmer sig sin afslutning, gode faciliteter og et rigtig godt hold. Desuden har de et transferbudget på lige under fem millioner kroner i første sæson samt et godt lønbudget, der langt fra fyldes ud. Hvis du trænger til at styrke din tillid med et nemt mesterskab, så er Sydney et godt bud på holdet, du skal vælge.
Queensland
Holdet, der i udviklingspotential e er tættest på Sydney. Den estimerede værdi er præcis den samme, som den Sydney har, og de to hold skiller sig på dette punkt alvorligt ud fra resten af ligaen. Ydermere har Queensland en fornuftig økonomi, som ganske vist ikke udvikler sig helt så hurtigt som Sydneys, da deres muligheder inden for merchandising rækker langt højere end nogen andre i ligaen, men der er ikke nogle akutte problemer med økonomien i Queensland. Faciliteterne er fremragende – anført af ligaens største stadion, der kan rumme 50.000 tilskuere. Samtidig har de en trup af generel høj kvalitet. Således endte de som nummer to i grundspillet, besejrede grundspilsmestrene Sydney FC i Major Semi Final, men tabte senere til dem i Grand Final.
Adelaide United
Klubben, der ifølge medierne vil ende på en andenplads efter Sydney, trods deres mesterskab sæsonen forinden. Økonomisk er klubben uden de store problemer, og transferbudgettet ligger på omkring 1,1 mio. kr. Deres lønbudget er også helt i orden, hvor 40.000 kr. ugentligt udbredt på forskellige spillere kan gives for at udfylde det. Træningsfaciliteter ne er gode, og stadionet har plads til 15.500 tilskuere.
Central Coast
Den klub kan godt minde en del om Adelaide. Samme faciliteter, et stadion med plads til 5.000 mere og et lønbudget med blot 2.000 kr. færre. Økonomiens balance er på 6,2 mio. kr., hvilket må betegnes som okay. Et mesterskab er inden for rækkevidde, hvorfor den balance hurtigt kan stige. Klubbens stab er i forhold til de andre klubber ikke den bedste, og et par træneransættelser ville være glimrende.
Melbourne Victory
Her har vi fået fat i en af de velhavende klubber. 17 mio. kr. er klubben balance, hvoraf en af dem kan bruges på transfers. Det kan dog hurtigt gå den anden vej, da holdet er et af de mindre gode i ligaen - i hvert fald ifølge medierne, der mener, at de klarer en syvendeplads. Det kan lade sig gøre at hente noget til Olympic Park og de 18.500 tilskuere. Faciliteterne hos klubben er gode.
New Zealand Knights
New Zealand Knights er ligaens spåede bundhold. Med hjælp fra de 25.000 fans på tribunerne kan det dog lade sig gøre at få gang i noget i klubben. Faciliteterne er dårlige, hvis man sammenligner med modstanderne i A-League. Økonomien er som hos gennemsnittet, hvilket stabens størrelse ligeledes er.
Newcastle Jets
Ligaens fattigste klubhold, hvis man kan sige det sådan. 600.000 kr. er, hvad du får til at købe spillere. Lønbudgettet skal man ikke bekymre sig om, da kun en stor lønstigning til spillerne ville kunne sprænge det. Klubben råder over mange unge spillere, og gennemsnitsalderen ligger på 24 år. Stadionet, Energy Australia Stadium, kan rumme op til 28.000 tilskuere. 5.200 af dem kan dog kun få fornøjelsen af at sidde ned.
Perth Glory
Et typisk midterhold, der har det nødvendige på alle områder. Plads til 18.000 tilskuere på det lokale stadion, et vedligeholdt lønbudget, en glimrende økonomi med plads til forbedringer og gode gennemsnitlige faciliteter. Historisk kan man sige, at det er de hold, der i ligaen har eksisteret længst, da de blev grundlagt i 1996.
Hvorfor tage til Australien?
Hvis dette var et turistmagasin, så var der alverdens grunde til at besøge Australien for sin opsparing. Her i FM er grundene nok, at man får muligheden for at prøve noget nyt. Niveauet er vel omtrent til Viasat Sport Divisionen i Danmark, men turneringsformen er ulig den, man finder i de rækker, som vi normalt vælger at spille i. Selve ligaen er sjov at spille, netop fordi man ikke prøver det hver dag, og den anderledes turneringsform skaber også noget afveksling og dynamik. Minusset ved Australien er uden tvivl de manglende muligheder for at prøve kræfterne af i kontinentale turneringer, hvilket kan gøre oplevelsen en smule monoton over en længere periode. Ikke desto mindre kan det så absolut anbefales at prøve et spil i Australien for at se, om det er noget, man bryder sig om. En sæson her tager trods alt ikke så lang tid, som det gør for et tophold i en af Europas store ligaer, da maksimallængden af en sæson for et australsk hold er under 30 kampe. Savner du noget nyt, så slå vejen forbi Australien.
|
