INTRO Har du vundet the treble for anden gang med Real Madrid? Har du allerede samlet verdens bedste hold med AC Milan? Har du endelig formået at vinde det engelske mesterskab med førstedivisionsklub ben Newcastle United? Så vil jeg her introducere dig til en markant udfordring af en helt anden karakter, end du formentlig er vant til i de højtprofilerede europæiske ligaer. Du har måske prøvet dine kræfter i den argentinske liga og måske mødt udfordring i den brasilianske Primera Division. Det er dog heller ikke her vi befinder os, men blot nogle hundrede kilometer længere sydvest. Det aflange land, der strækker sig fra Latinamerikas sydspids til den peruvianske grænse. Naturligvis er dette land Chile, og jeg vil i følgende artikel forsøge at overbevise dig om at starte dit næste spil i netop den chilenske liga.
Alt afhængigt af hvad du søger, har Chile det meste. Det er en relativt gammel liga, der kører på sit 76. år. Indtil videre er talentfabrikken Colo Colo ikke overraskende det mest vindende hold med suveræne 29 mesterskaber. Det skal man dog ikke helt tage for givet, da en sæson er delt op i to dele - og dermed er der to mesterskaber at vinde på en sæson. Det er alt sammen noget jeg vil vende tilbage til. Der er en del alternative tiltag, som vi ikke kender fra Europa. Dette udmønter sig blandt andet i et slutspil om mesterskabet og den som nævnt dobbeltdelte sæson. Først vil jeg dog introducere de mest markante chilenske hold:
Vi starter alfabetisk med Audax Italiano, der var det første af de nuværende chilenske Primera Divisions-hold, der vandt mesterskabet. Oprindeligt var dette Magallanes, men da dette hold ikke længere figurerer i ligaen, men derimod i den næstbedste division, overtager Audax Italiano denne position. Deres seneste mesterskab var dog helt tilbage i 1957, så en over 50-årig lang pokalløs vandring har været udhungrende for klubben. Modsat kan man snakke om Colo Colo der med sine 29 mesterskaber som nævnt er det største og mest vindende hold. De har om end hele 17 mesterskaber ned til Universidad de Chiles tolv. Det seneste mesterskab, der ikke har stået Colo Colo på, endte hos den chilenske version af Everton, der tilbage i første halvår i 2008 fik deres blot fjerde titel. Yderligere kan det nævnes at Universidad Católica har hevet pokalen hjem ni gange. Uden at skulle samtlige 18 hold igennem, kan man konkludere at det kræver sit, hvis man skal slå Colo Colo af tronen, da det er blevet til seks sejre ud af de syv seneste mesterskaber.
TURNERINGSOPBYGNING Fra de kolde holdfacts direkte over til det kontante regelsæt. Kontante er måske så meget sagt, da man vel nok er sluppet billigt i Chile frem for så mange andre lande. Det er en liga, der baseres meget på eget talent. Det har udløst en af de vigtigste regler, nemlig reglen om udlændinge. Der må højst være 7 udenlandske spillere i din samlede trup, og højst 5 udlændinge registreret til hver kamp. Det skal dog bemærkes at disse udlændinge gælder for alle ikke-chilenske spillere. Ikke blot spillere, der ikke har sydamerikansk pas. Grænsen på spillere i din trup ligger på hele 99, så der er godt med numre til rådighed og du kan altså have næsten uendeligt mange førsteholdsspillere, og stadig have plads til dine reserve- og ungdomsspillere kan få chancen. Du vil få mulighed for at stille på dine 99 udvalgte ved hvert transfervindue, som gælder fra 1. januar til 13. februar og 31. maj til 17. juli.
Den chilenske sæson kører årligt – altså med kalenderen, og ikke som vi kender det fra de fleste europæiske turneringer. Egentlig kører man to sæsoner på én sæson, i og med man har den dobbeltdelte sæson, som man også kender fra blandt andet Argentina. Den går i korte træk ud på at man deler sæsonen i to lige store dele, start- og slutfase, hvori man spiller 17 kampe – én mod hvert hold. I bedste amerikanske stil er det ikke nok med disse ligakampe. Efterfølgende skal man igennem såkaldte knockout kampe, hvor de otte bedst placerede hold udkæmper hinanden om det chilenske mesterskab. Lodtrækningen til efterfølgende kvart- og semifinaler foregår tilfældigt, altså er der ingen seedningslag, hvilket gør at en ottendeplads i ligaen, med en god lodtrækning, sagtens kan vinde mesterskabet. Det samlede mesterskab for de to faser foregår kun statistisk, og det er umiddelbart kun de to start- og slutfases mesterskaber, der er afgørende. Modsat er det den samlede stilling, der afgør hvem der rykker ud fra den bedste liga. Årets to dårligste hold, samlet set fra begge faser, rykker direkte ud fra den bedste række, mens 15. og 16. pladsen skal spille play-off om at blive i ligaen. Dette er mod den tredje- og fjerdebedste i den chilenske første division.
INTERNATIONALT PERSPEKTIV Selv når det kommer til Sydamerikas svar på Champions League, Copa Libertadores, kommer den samlede ligastilling ikke til sin ret. Det er ganske simpelt de to vindere af start- og slutfasen, der kvalificere sig direkte til gruppespillet i pågældende turnering. Såfremt det samme hold vinder begge faser vil den bedst placerede i slutfasen gå direkte til gruppespillet. Yderligere vil tredjepladsen i samme fase kvalificere sig til en indledende runde, á la kvalifikationen til Champions League, dog kun med én runde. Naturligt gælder samme regler for gruppespillet i Copa Libertadores som for det i Champions League. Der spilles i otte forskellige grupper á fire hold, hvor hver spiller to kampe mod hinanden, hvilket resulterer i seks kampe i alt. De to bedste hold fra hver gruppe kvalificerer sig til 1/8-finalen, hvor det indtil finalen foregår i knockout kampe. Da kvalifikationen til denne turnering foregår om efteråret i den såkaldte slutfase, foregår selve turneringen om foråret, samtidigt med startfasen.
De internationale kampe er dog ikke slut endnu. Som slutfasen starter begynder ligeledes en ny turnering, kaldet Copa Sudamaricana. Eneste måde at kvalificere sig til denne turnering er gennem forårets turnering – altså startfasen – hvor de to bedste hold for Chiles vedkommende kvalificere sig. Dog skal det pointeres, at det er de to bedste hold før slutspillet træder i kraft, og altså vurdere man ud fra ligastillingen, hvem der skal repræsentere landet. Selve turneringsforløbet er en stor cupturnering, hvor der som udgangspunkt er 30 startende hold med i det, der kaldes den indledende runde – alt imens det bedste hold fra henholdsvis Argentina og Brasilien kommer ind i den efterfølgende runde.
Herfra kan vi altså udlede, at det ikke blot er ligasæsonen der i Chile er delt op i to – det er også de store sydamerikanske turneringer. Dermed kan man vitterligt tale om to sæsoner på et år. Dog er der også en mini-cup, som vel nok svarer til den europæiske Super Cup. Vinderne af Copa Libertadores og Copa Sudamaricana mødes nemlig i en kamp om Recopa-trofæet, der spilles mellem disse to turneringer omkring slutningen af juni – dog spilles denne over to kampe.
KONKLUSION Har du brug for en udfordring af en helt anden type, så vend hovedet mod det længste land i Sydamerika. Det er en udfordring stort set ligegyldigt hvilken klub du vælger. Vil du forsøge dig med de forsvarende mestre, Colo Colo, og se om du kan tage kampen op mod de utallige andre bejlere til det chilenske mesterskab? Vil du kaste dig ud i en kamp med de nyoprykkede Municipal Iquique? Forsøge at genvinde fordums styrke med Audax Italiano? Uanset hvad, så har Chile alt det bedste samlet i én liga. - Og så kan du oven i købet vinde to mesterskaber på én sæson.
|