home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23287
  0 Brugere, 494 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: queenofmumbai
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 - FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 + Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Football Manager 2016 - A...
Seks wonderkids du skal h...
Seks anbefalelsesværdige ...

 Sider: [1]
3 Artikler i denne gruppe  - Seks wonderkids du skal holde øje med i FM16
Forfatter   Tanderup
Dato   Fredag d. 09 oktober 2015 - 12:45
Overskrift   Seks wonderkids du skal holde øje med i FM16
Bedømmelse   * * * * * * (13 Stemmer)


Seks wonderkids du skal holde øje med i FM16!

Vi kommer stadig tættere på dagen for udgivelsen af det kommende Football Manager 2016. Derfor følger der nedenfor nogle spændende anbefalinger af wonderkids, som vi mener er særligt interessante at holde øje med i den nye udgave!
 
Matthijs de Ligt
Klub: Ajax Amsterdam
Født: 12. august 1999 (16 år)
Nationalitet: Holland

Position: Centerforsvar

Det har altid været fornuftigt at tage et kig blandt ungdomsspillerne i Ajax i jagten på nye talenter, og ungdomsakademiet i den hollandske hovedstad har da også igennem en lang årrække produceret verdensklasse spillere. Matthijs de Ligt kunne meget vel blive den næste verdensstjerne i rækken.
Den høje centerback har en del tilfældes med den tidligere Ajax spiller Jan Vertonghen, især hvad angår evner og spillestil. Udover at kunne spille i det centrale forsvar, har Matthijs de Ligt ligeledes kendskab til at spille på den centrale midtbane, hvor han evner at være en fremragende spilfordeler. Hollænderen har endnu ikke optrådt på førsteholdet i Ajax. Derimod optrådte han for det hollandske U17 landshold under U17-EM i maj måned, hvor det blev til to optrædener. Derudover blev han kåret til ’best player’ ved ABN AMRO Future Cup 2015, hvor ungdomsholdet fra Ajax tabte i finalen til Anderlecht.
Matthijs de Ligt er uden tvivl et lovende talent, og kan potentielt tilslutte sig rækken af hollandske topspillere, som Toby Alderweireld, Daley Blind, Thomas Vermaelen, Jan Vertonghen og Gregory van der Wiel, fra akademiet i Ajax.
Anslået markedsværdi: 3-5 mio. kr.
Anbefalingskarakter: 4/5





Filip Benkovic
Klub: GNK Dinamo Zagreb
Født: 13. juli 1997 (18 år)
Nationalitet: Kroatien

Position: Centerforsvar

Hovedstadsklubben Dinamo Zagreb er en af de største ’talent-maskiner’ i Kroatien, hvor blandt andet Luka Modric og Eduardo har fået deres fodboldopdragelse. Klubben har da også i øjeblikket en gruppe lovende spillere liggende i periferien, og en af dem er midterforsvaren Filip Benkovic. Med en højde på 194 cm og en vægt lige omkring de 80 kg, har den unge kroat allerede rigtig gode forudsætninger. Benkovic bliver beskrevet som en hårdtarbejdende og boldsikker forsvarsspiller, og er desuden særdeles dygtig med hovedet.
Filip Benkovic fik sin debut for klubbens førstehold i starten af den nuværende sæson, og har siden spillet 4 kampe i den bedste kroatiske række. I Champions League har han fået minutter mod både Arsenal og Bayern München. På det kroatiske U19 landshold har han været udtaget 2 gange og scoret et enkelt mål. Det vurderes, at Dinamo Zagreb i FM16 vil være relativt villige til at sælge. Derimod forventes det, at det vil være mere vanskeligt at overtale ham til at skifte klub, medmindre klubben har et pænt omdømme og et højt lønbudget.
Anslået markedsværdi: 2-4 mio. kr.   
Anbefalingskarakter: 3/5





Kristoffer Ajer
Klub: IK Start
Født: 17. april 1998 (17 år)
Nationalitet: Norge

Position: Central midtbane

Kristoffer Ajer er en yderst interessant spiller. Hentes han i et FM15 save til Liverpool allerede i første sæson, kræver det et par sæsoner, før han begynder at slå igennem. Han passer måske derfor bedre til en midterklub i PL, hvor chancen for at få flere kampe er større. Men Kristoffer Ajer er helt sikkert en spiller, der er værd at holde øje med i FM16.
Nordmandens primære kvaliteter er hans overblik, beslutsomhed og ikke mindst arbejdsiver. En meget nyttig defensiv midtbanespiller, der både kan erobre bolde og efterfølgende fordele dem klogt. Kristoffer Ajer fik debut på det norske U17 landshold i februar i år, hvor han tilmed scorede, til trods for, at han spillede i det centrale forsvar.
Kristoffer Ajer kan i FM15 hentes meget billigt, men det forventes, at prisen på den unge Start spiller i FM16 er steget betydeligt. Ifølge engelske rygter var nemlig både Liverpool og Arsenal interesserede i spilleren i det netop overståede transfervindue.
Anslået markedsværdi: 2-4 mio. kr.   
Anbefalingskarakter: 3/5





Youri Tielemans
Klub: RSC Anderlecht 
Født: 7. maj (18 år)
Nationalitet: Belgien

Position: Central midtbane

En belgisk wonderkid er næsten ikke til at komme uden om. Ligesom Filip Benkovic sniger Youri Tielemans sig lige akkurat under grænsen for, hvornår man stadig kan kaldes for en wonderkid. Dog kan der argumenteres for, at den fysisk-stærke midtbanemand allerede er langt mere end et vidunderbarn, da han allerede er en vigtig spiller for førsteholdet i Anderlecht.
Youri Tielemans er i FM15 et kæmpetalent, og det vurderes, at han i FM16 vil udvikle sig til at blive en af de største.
Det er da også den klart dyreste anbefaling med en anslået markedsværdi på omkring 90-100 mio. kr. Det er altså dermed selvsagt, at det kræver et solidt transfermæssigt rådighedsbeløb at hente belgieren. Youri Tielemans beskrives som en spiller, der udviser en enorm selvtillid, og skal nok på sigt vise sig at blive en fremragende kaptajn. Spilleren er bedst i den dybe midtbanerolle, hvor han kan modtage bolden fra forsvaret, og herfra, med en kreativ frihed, føre bolden effektivt fremad. 
Anslået markedsværdi: 90-100 mio. kr.   
Anbefalingskarakter: 4/5





Rafik Zekhnini
Klub: Odd Grenland
Født: 12. januar 1998 (17 år)
Nationalitet: Norge

Position: Kantspiller (venstre)

Odd Grenland stod over for en næsten umulig opgave, da klubben i sidste kvalifikations runde til Europa League gruppespillet stod over for Dortmund. Odd endte da også med at tabe hele 11-5 samlet, men leverede især i hjemmekampen flot spil, hvor de efter bare 23 minutter var foran 3-0, inden Dortmund spillerne fik nosset sig sammen. En af de mere spændende skikkelser hos Odd var den unge kantspiller Rafik Zekhnini. Nordmanden har spillet hele sin ungdom i Odd og har indtil videre optrådt seks gange for førsteholdet i den norske Tippeliga, og har allerede scoret to mål. Derudover har Zekhnini i to tilfælde optrådt for det norske U17 landshold.
Det generelle kendskab til spilleren er dog begrænset, og der er nok ikke mange, der har stiftet bekendtskab med ham i FM regi. Men flere har anbefalet ham, og der er vidst ingen tvivl om, at han går en spændende fremtid i møde. Hans primære position er på den offensive venstrefløj, men han kan eftersigende også begå sig som frontangriber. Altså endnu en meget interessant norsk anbefaling. Henvender man sig tidligt i sit save, vil man højst sandsynlig kunne gøre sig et stort scoop. 
Anslået markedsværdi: 800k – 1,5 mio. kr.
Anbefalingskarakter: 2/5





Gianluca Scamacca
Klub: PSV Eindhoven
Født: 1. januar 1999 (16 år)
Nationalitet: Italien
Position: Angriber


Gianluca Scamacca har nogle lovende forudsætninger for at blive en af de helt store. Med en højde på hele 195 cm, en overlegen fysisk og imponerede tekniske færdigheder, vil de fleste nok mene, at der er et solidt sammenlighedsgrundl ag med den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic. Scamacca er i øjeblikket af finde i hollandske PSV, som i januar i år plukkede ham i Romas ungdomsakademi, for en anslået sum af 2 mio. kr.. PSV var ifølge DailyMail i hård kamp med klubber som Southampton, Liverpool og Benfica. Flere kilder beskriver ham som en dybdeliggende angriber (falsk 9’er), der ofte trækker langt ned i banen for at modtage bolden. Her udnyttes hans primære kvaliteter til enten hurtigt at forcere frem ad i banen, eller til at udnytte sin teknik til et kombinationsspil med en nærliggende medspiller. Gianluca Scamacca har desuden kvaliteterne til at udnytte hele paletten af scoringer, om så det gælder langskud, hovedstød eller via placerede skud i feltet.
Cianluca Scamacca har indtil videre optrådt 15 gange på det italienske U17 landshold med 3 mål til følge, og en enkelt assist. Han har dog endnu sin debut i Eresdivisionen til gode. Det er vores vurdering, at PSV i FM16 ikke vil slippe ham billigt, blandt andet fordi han er relativ ny i klubben, og selvfølgelig på grundet af hans store potentiale. Der er dog ingen tvivl om, at han med tiden vil kunne udvikle sig til en særdeles giftig angriber i næsten hvilken som helst klub.
Anslået markedsværdi: 5-8 mio. kr.
Anbefalingskarakter: 5/5


Bonus info:
Som en kort sidebemærkning kan det nævnes, at der befinder sig endnu et særdeles interessant navn blandt spillerne på ungdomsakademiet i Ajax, nemlig Justin Kluivert. Og jep, han er søn af den legendariske Patrick Kluivert. Det er dog umiddelbart svært at vurdere, hvorvidt den 16 årige knægt er en wonderkid eller ej, men et spændende navn har han da. Joe van der Sar falder i samme kategori, da han har gået sin far i sporene og nu vogter buret for ungdomsholdet hos Ajax.

Ovenstående anbefalinger er vores favoritter, så vi håber, at I også vil komme med Jeres. I kan gøre det          


Torsdag d. 12 november 2015 ~ Football Manager 2016 - Anmeldelse
Fredag d. 09 oktober 2015 ~ Seks wonderkids du skal holde øje med i FM16
Torsdag d. 17 september 2015 ~ Seks anbefalelsesværdige klubber til FM16

 Sider: [1]
(Denne artikel er vist 2801 gange)

Kommentarer til denne artikel (0)

Log ind for at kommentere denne artikel

This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010