home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23281
  1 Bruger, 285 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: TindraTindra
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 - FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 + FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 + Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Football Manager 2016 - A...
Seks wonderkids du skal h...
Seks anbefalelsesværdige ...

 Sider: [1]
3 Artikler i denne gruppe  - Seks anbefalelsesværdige klubber til FM16
Forfatter   Magn
Dato   Torsdag d. 17 september 2015 - 17:43
Overskrift   Seks anbefalelsesværdige klubber til FM16
Bedømmelse   * * * * * * (17 Stemmer)


Seks anbefalelsesværdige klubber til FM16

Der er over en måned til, at den endelige udgave af FM16 udkommer, og vi kan begynde vores første save. Ligesom mange andre, så glæder vi os til, at det udkommer og har også allerede flere spændende saves i hovedet, som vi gerne vil dele med jer.

Carpi F.C. 1909, Serie A, Italien
Som navnet antyder blev klubben stiftet i 1909, men i 2000 begyndte man forfra, og siden da er det gået stærkt op igennem rækkerne. Sidste år vandt de Serie B med imponerende ni point ned til Frosinone, og det er blot endnu mere imponerende, når man tager i betragtning, at i sæsonen 2009/2010 spillede de i Lega Pro Seconda Divisione, der er den fjerdebedste række.
Deres stadion lever ikke op til ligaens krav, og derfor er de henvist til et andet stadion. Målsætningen må uden tvivl være overlevelse i den første sæson, men de har et fornuftigt spillermateriale, hvor de blandt andet har lejet den brasilianske back Wallace fra Chelsea og målmanden Zeljko Brkic fra Udinese. De har lejet hele 10 spillere, som skal hjælpe dem med at forlænge livet i den bedste række.

New York City FC, MLS, USA

David Villa

De fleste har nok stiftet bekendtskab med den nye New Yorker klub, der spiller sin første sæson i MLS. Manchester City og baseballklubben New York Yankees gik sammen om at betale indtrædelsesgebyret i MLS på rundt regnet 100 mio. $, og deres logo ligner da også baseballklubbens meget.
Med stjerner som Andrea Pirlo, Frank Lampard og David Villa er de godt på vej mod toppen, men ellers er der flere punkter på deres hold, hvor det halter, især i forsvaret der har været særdeles ustabilt. Med de tre aldrende stjerner så kan der ikke hentes flere stjernespillere til holdet til en høj løn, da hver klub kun har to såkaldte designated players (stjernespillere der ikke hører ind under lønloftet), hvor man har mulighed for at tilkøbe en tredje ved betaling af en ”luxury tax” på 250.000$, hvilket de har gjort brug af. Så du skal i gang med at bygge klubben op, hvilket kan blive noget af en opgave med så ny en klub med mange mangler.

Termalica Bruk-Bet Nieciecza, Ekstraklasa, Polen
Dette er en klub, som de færreste af jer nok har hørt om før, og det er med god grund. De har længe fristet en tilværelse i de lavere polske rækker, men nu er de rykket op i den bedste polske række for første gang. Det må siges at være en noget ekstraordinær bedrift, da byen Nieciecza kun har 750 indbyggere, og det er det mindste indbyggertal nogensinde for en klub i en af de større europæiske ligaer.
Klubben har et meget lille stadion, der er i gang med at blive udbygget, så det kan efterkomme ligaens krav med en tilskuerkapacitet på 4.500. Truppen er meget polskpræget, og de har da heller ingen nævneværdige profiler, som vi danskere kender, men det lyder som et spændende projekt at føre klubben frem til storhed.

Michael Krohn-Dehli


Sevilla, Primera Division, Spanien
Klubben der af flere omgange har haft besøg af danske spillere som Christian Poulsen, og nu har det af Michael Krohn-Dehli, vandt sidste sæson Europa League, hvilket giver dem adgang til det forjættede land, Champions League. Med en femteplads i ligaen sidste sæson var de ellers ikke kvalificeret, men grundet nye regler fra UEFA får vinderen af Europa League en plads i Champions League, og det nyder de nu godt af som det første hold.
Det kan du dog også komme til at gøre, for de har nemlig rigtig mange spændende spillere og har handlet stort ind i sommerens transfervindue i forhold til de seneste sæsoner, hvor finanskrisen stadigvæk satte et stort præg på de spanske klubbers ageren. Udover Krohn-Dehli har de skrevet kontrakt med Fernando Llorente, Ciro Immobile og Yevheniy Konoplyanka der alle tilfører holdet noget ekstra kvalitet. I dette års Super Cup finale mod FC Barcelona ydede de rigtig god modstand, hvor de trak det korteste strå til sidst i forlænget spilletid, og måtte se sig besejret 5-4. En spændende udfordring er at slå de to spanske fodboldgiganter FC Barcelona og Real Madrid af tronen, og samtidig vinde pokalen med de store ører, Champions League. En svær, men ikke umulig opgave.

AFC Bournemouth, Premier League, England
Et af de mest oplagte hold er helt sikkert AFC Bournemouth, der er i gang med at spille sin første sæson nogensinde i Premier League. I februar 2008 kom klubben under administration, da den havde en gæld på omkring 40 millioner kroner, der også var skyld i, at de blev fratrukket 10 point. De rykkede senere samme sæson ned fra League 2, og befandt sig da i Football League, hvor de også var meget tæt på at rykke ud af. De klarede dog skærene, og derefter overtog et konsortium styringen af klubben, hvor der siden da er kommet godt styr på forretningen. Resten er historie, og nu er de i Premier League.
Sidste års vindere af Championship er afgjort på en svær opgave, men med en solid sikker sidste skanse i Artur Boruc og stærke spillere som Tyrone Mings og Steven Francis samt nogle tidligere ungdomsspillere fra Manchester United, så er der lagt et fornuftigt grundlaf for overlevelse i Premier League. Det er dog stadigvæk en spændende udfordring, der bestemt kræver en god managerpræstation, som vi alle stræber efter at præstere.

HNK Rijeka, Prva HNL, Kroatien
Så er vi nået til den sidste klub, som vi vil anbefale i denne omgang. Det drejer sig om den kroatiske klub, HNK Rijeka, der de seneste sæsoner har høstet gode resultater i Europa League. I den hjemlige liga har Dinamo Zagreb været for stærke, så de har måtte se sig henvist til andenplads, hvorved det heller ikke er blevet til nogen deltagelse i Champions League. Deres stadion kan kun rumme 12.000 tilskuere, men de kan trøste sig med, at det er et af de smukkeste beliggende fodboldstadions i verden. Planenerne om et nyt og større stadion er dog i fuld gang. Historisk set er det ikke nogen stor klub, men de kan takke deres italienske sugar daddy Gabriele Volpi for at have investeret massivt i klubben, da den ellers nok ikke ville have været, hvor den er nu.
Det skaber grobund for investeringer i spillertruppen, som kan hjælpe klubben på vej mod deres første mesterskab i klubbens historie og ikke blot pokalturneringen, som de har vundet tre gange tidligere. Desuden må deltagelse i Champions League også være inden for rækkevidde, så der er et stort potentiale i den kroatiske klub, der stadigvæk venter på de helt store triumfer.

Stadion Kantrida i smukke omgivelser


Det var nogle af vores bud på saves, som I muligvis skal prøve jer af med i FM16, og forhåbentlig nogle klubber som I nok ellers ikke, ville have givet Jer i kast med. Vi kunne dog også godt tænke os at høre lidt om, hvilke klubber som I selv har haft i tankerne og skal prøve jer af med i FM16. Det kan I gøre i


Torsdag d. 12 november 2015 ~ Football Manager 2016 - Anmeldelse
Fredag d. 09 oktober 2015 ~ Seks wonderkids du skal holde øje med i FM16
Torsdag d. 17 september 2015 ~ Seks anbefalelsesværdige klubber til FM16

 Sider: [1]
(Denne artikel er vist 2393 gange)

Kommentarer til denne artikel (0)

Log ind for at kommentere denne artikel

This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010