Da SAF forlod managerposton i Manchester United, var der i et par dage tvivl om, hvem der skulle overtage for ham. Det fik The Daily Mail til at bruge FM til at finde ud af, hvilken manager, der ville klare sig bedst, ved at simulere en sæson i FM med forskellige potentielle managers ved roret i United. Vi alle vil nok holde på, at Football Manager er det mest realistiske fodboldspil i branchen, og derfor kan det bruges til at simulere scenarier for underholdningen skyld, men det er ikke helt uinteressant. Vi har i crewet valgt at følge op på denne artikel fra den britiske avis ved at opstille flere scenarier for næste sæson, som du kan læse mere om i denne artikelserie. Derefter er de simuleret dem i FM ved brug af editor-filer.
Denne gang tager vi et smut til London. Et stenkast fra Brompton Cemetery, en af landets ældste kirkegårde, finder vi Stamford Bridge. Her har Rafael Benítez huseret siden den 21. november 2012, men senere på sommeren er det slut, når kontrakten udløbet og spanieren rejser til Napoli. Dermed står Chelsea i skrivende stund uden en manager til den kommende sæson og blandt bookmakernes største favoritter, finder vi naturligvis José Mourinho, der stod i spidsen for netop Chelsea mellem 2004 og 2007, hvor han skrev sig i klubbens historiebøger som den mest succesfulde træner. Alt skal dog gøres i alfabetisk rækkefølge, så inden vi kaster os over The Special One, skal vi se på en anden af bookmakernes favorit, nemlig italienske Antonio Conte. Juventus-legenden har skabt sig et stort trænernavn, ved at vinde to scudetti i træk med Den Gamle Dame. Udover Conte og Mourinho, skal vi også se på Málagas chilenske succestræner Manuel Pellegrini, mens vi slutter af med at kigge på en af klubbens mest elskede spillere, Gianfranco Zola, der mellem 1996 og 2003 scorede 80 mål for klubben.
ANTONIO CONTE
Conte lagde ud med at sælge en ganske prominent herre, da han lod Juan Mata drage til Manchester City for i alt 185 millioner kroner. Til gengæld brugte han også en helt masse penge, blandt andet på at hente en landsmand fra Cagliari i form af centerbacken Davide Astori, der endte med at blive fast mand i forsvaret, sammen med et andet nyindkøb, nemlig serbiske Neven Subotic. Spanske Adrián blev ligeledes hentet og også han blev fast mand. Lige lidt hjalp indkøbene dog, for Chelsea sluttede på en andenplads, i en sæson hvor Manchester City var helt suveræne. En andenplads der dog er ganske flot.
Også i Charity Shield måtte man se sig slået af City, men til gengæld vandt Conte den Europæiske Supercup, da man besejrede Atlético Madrid med 1-0 i Monaco. I Champions League gik Chelsea let videre fra en gruppe med blandt andre danske FC Nordsjælland, men allerede i første knockout runde måtte man forlade turneringen, da Barcelona fik sig en sød hævn med en samlet 4-0 sejr. I Capital One Cuppen blev City endnu engang Contes onde ånd, da det var netop City der sendte Chelsea ud i semifinalen med en samlet 4-1 sejr. Til gengæld kunne Chelsea løfte FA Cup trofæet, efter at have slået Manchester United med 2-1 på Wembley. Aflsutningsvis blev det også til et Verdensmesterskab, da man drog til Japan og slog Funabashi Bandits og Corinthians for at vinde VM for Klubhold.
På trods af det tidlige exit fra Champions League, må sæsonen dog siges at være ganske godkendt med 3 trofæer i form af Den Europæiske Supercup, FA Cuppen og VM for Klubhold. Andenpladsen i Premier League var ligeledes godkendt, da Manchester City ganske enkelt var urørlige i løbet af sæsonen.
JOSÉ MOURINHO
Mourinho valgte, præcis ligesom Conte, at investere i noget spansk talent, ved at bringe Adrián ind på holdet. Micah Richards blev også hentet, men blev, traditionen tro, udsat for en del skader og spillede kun meget få kampe i løbet af sæsonen. En sæson hvor der tegnede sig et billede i ligaen, meget lig med det vi så med Conte i spidsen for Chelsea. Manchester City var simpelthen et niveau over alle andre hold i ligaen og endte hele 13 point foran andenpladsen, en plads som The Special One tog sig af, med 3 point mere end hvad Conte formåede at hente.
I den Europæiske Supercup led Mourinhos tropper et 2-0 nederlag til Atlético Madrid, hvorimod de fik skovlen under Manchester City i Charity Shield opgøret, som Chelsea vandt med 3-1. Mens det ikke havde været muligt at slå spanske Atlético i Monaco, lykkedes det til gengæld at slå Valencia i Champions League gruppespillet, hvorefter man stødte hornene sammen med Dortmund. Her skulle der en straffesparkskonkur rence til for at bringe Chelsea videre, men i næste runde måtte de lade livet, da Barcelona vandt en samlet 3-1 sejr. Capital One Cuppen blev en kort fornøjelse, da Manchester United slog Chelsea ud allerede i 4. runde. I den noget mere prestigefyldte FA Cup gik man hele vejen til finalen, hvor QPR dog overraskede alt og alle med en 2-1 sejr på Wembley. Til verdensmesterskaber ne for klubhold, måtte Chelsea ud i en omgang straffespark i semifinalen, præcis som mod Dortmund, og igen var udfaldet positivt for Chelsea, der efterfølgende vandt turneringen med en sikker 4-1 sejr over brasilianske Corinthians.
Andenpladsen i Premier League er der ikke meget at sige til, da Manchester City på ny viste sig fra sin stærkeste side, ved at samle et utroligt højt antal point og generelt bare være suveræne. Udover det klarede Mourinho sig ganske fint, selvom Abramovich næppe er tilfreds med kun at vinde Charity Shield og VM for Klubhold. Omstændighederne taget i betragtning, var det dog en fin sæson fra The Special One.
MANUEL PELLEGRINI
Pellegrini valgte at følge i Conte og Mourinhos fodspor, ved at hente Adrián i Atlético for 145 millioner danske kroner. Overskrifterne løb Eden Hazard dog med, efter en fantastisk sæson med 21 scoringer og 21 oplæg, hvilket resulterede i en flot Premier League placering. Nemlig en placering helt på toppen. Selvom Pellegrini kun samlede et point mere end Mourinho formåede, var det dog nok til at vinde et mesterskab, da Manchester City ikke var ligeså fantastiske i denne omgang.
Netop Manchester City blev slået i en af Pellegrinis allerførste kampe, da de blev besejret med 2-0 i Charity Shield og hvor Conte og Mourinho kun formåede at vinde den ene af de to supercups, vandt Pellegrini sågar også den europæiske da hans mandskab slog Atlético med 3-1 efter en omgang forlænget spilletid. Pellegrini har før vist at han kan noget specielt i Champions League. I 2006 nåede han semifinalerne med et debuterende Villarreal mandskab, der sagtens kunne have stået i finalen, hvis Lehmann ikke havde pillet Riquelmes sene straffespark. Denne gang gik det dog endnu bedre. Pellegrini lagde ud med at tabe første kamp til Schalke, men herefter bød turneringen på lutter sejre for den chilenske manager. Sølle 5 mål blev lukket ind i løbet af hele turneringen, hvor man slog Real Madrid ud i semifinalen og herefter vandt over Valencia i finalen. Denne ubetingede succes var dog ikke til at se i Capital One Cuppen eller FA Cuppen, hvor Chelsea røg tidligt ud af begge turneringer. Klub VM var dog en formssag for Chelsea, efter to letkøbte sejre.
I det store hele en ret fantastisk sæson for Pellegrini og hans mandskab. At vinde Premier League er i sig selv imponerende, men når man så samtidig vinder Champions League, Charity Shield, UEFA Super Cup og VM for Klubhold, har man helt sikkert gjort en del ting rigtigt.
GIANFRANCO ZOLA
Jeg kan ikke udelukke at Zola havde snakket sammen med Conte, inden hans sæson gik i gang, men han valgte i hvert fald at købe 3 spillere som Conte også havde købt, samt at sælge Mata. Adrián, Suboti og Astore blev alle hentet ind, mens også Gareth Barry kom til. Sidstnævnte slog dog aldrig igennem og endte med at spille sølle 4 kampe. Mens 74 point havde udløst en andenplads for Conte, var et point mindre dog ikke engang nok til at skaffe Zola en plads i top 3. Han måtte i stedet tage til takke med en 4. plads, i en sæson hvor Manchester City løb med titlen efter en imponerende præstation.
Charity Shield bød dog på en sejr over netop Manchester City, da Zola med 2-0 vandt sit første trofæ som Chelsea-træner. Samme succes kunne han dog ikke opnå i UEFAs Super Cup, hvor kampen sluttede med de omvendte cifre og en pokal til Diego Simeone og Atlético Madrid. I kampen om pokalen med de store ører nåede Zola faktisk hele vejen til semifinalen, efter at have slået de franske, de hollandske og de italienske mestre i løbet af turneringen. Real Madrid blev dog en lidt for stor mundfuld for Zola og Co., der måtte ud med et 5-2 nederlag i bagagen. I Capital One Cuppen gik man til gengæld hele vejen. Arsenal blev slået sikkert i semifinalerne med 5-2, mens der skulle 30 minutters forlænget spilletid til for at gørende tingene mod Tottenham. I løbet af de 30 minutter scorede Chelsea dog to gange og vandt dermed kampen med 4-2 og en pokal til pokalskabet. I FA Cuppen fik Tottenham dog sin søde hævn, da de på Wembley slog Chelsea med 3-2 i finalen af verdens ældste fodboldturnering. VM i Klubhold blev en fesen oplevelse for Chelsea, der tabte til Monterrey i semifinalen og dermed kun fik bronze efter en sejr over Al-Gharrafa.
En fjerdeplads i ligaen er nok noget skuffende, især med tanke på at sæsonens sidste ligakampe, som man tabte til Wigan, kunne have udløst en andenplads, hvis blot man havde vundet den. Til gengæld nåede Zola langt i mere eller mindre samtlige cup-turneringer, med en semifinale i Champions League og finaler i både Capital One Cuppen og FA Cuppen. Nederlaget i Klub VM må dog stå tilbage som et bittert minde, for det var en turnering som Conte, Mourinho og Pellegrini alle formåede at vinde, men som Zola, som eneste mand, ikke kunne hjemføre.
MIT VALG - MANUEL PELLEGRINI
Et let valg. Selvom han ikke skaffede ret mange flere point i ligaen end de tre andre, vandt han den alligevel og den altoverskyggende faktor er selvfølgelig den vildt imponerende Champions League triumf, hvor en enkelt kamp blev tabt og resten vundet. Trofæerne hang nærmest på træer for Pellegrini løbet af sæsonen, hvorfor det næppe overrasker nogen som helst, at mit valg falder på netop ham.
|
