home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23288
  0 Brugere, 455 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: pedenmedroden
ARTIKLER

~ Artikelgrupper ~
 + FM2018 (1)
 + FM2017 (1)
 + FM 2016 (3)
 + FM 2015 (1)
 + FM 2014 (1)
 - FM 2013 (6)
 + FM 2012 (2)
 + FM 2011 (8)
 + FM 2010 (7)
 + FM 2009 (7)
 + FM 2008 (14)
 + FM 2007 (11)
 + FM 2006 (26)
 + FM 2005 (2)
 + Fodbold (21)
 + Klubportrætter (36)
 + Spillerportrætter (46)
 + Andet (32)
 + Crewportrætserie (16)
 + Julekalender 2005 (25)
 + Hvad nu hvis.. (4)
 + Matador Ligaen (7)
 
Artikler i denne gruppe
Egenskabernes fødekæde
Sæson 13/14 scenarios - C...
Sæson 13/14 scenarios - R...
Sæson 13/14 scenarios - M...
Football Manager 2013 - A...
Football Manager 2013 Pre...

 Sider: [1]
6 Artikler i denne gruppe  - Football Manager 2013 - Anmeldelse
Forfatter   Sunbao
Dato   Torsdag d. 01 november 2012 - 10:58
Overskrift   Football Manager 2013 - Anmeldelse
Bedømmelse   * * * * * * (15 Stemmer)



Football Manager 2013 Anmeldelse


Det allerførste indtryk man får så snart man åbner spillet, er at det er blevet mere overskueligt. Det er helt sikkert det designmæssig der gør at dette er blevet tilfældet.  Der er ikke så mange kasser og bokse, som der har været tidligere. De forskellige muligheder man har på startskærmen er flettet fint sammen, med bløde runde kanter, der giver et behagelig og overskueligt udtryk.

Når man så kommer ind i spillet er det stort set som vi kender det. Udseendemæssigt er der ikke sket de store ændringer, de forskeliige ting man kan er stadig at finde de samme steder som vi kender det.
Det første man vil opdage som værende anderledes, er den måde kommunikationen i og omkring klubben er blevet gjort markant mere realistisk. Fremfor at der tidligere bare er blevet sendt nyheder til dig som manager, så har man nu et personligt møde med Direktøren, hvor man kan diskutere budgetter, målsætninger, personale mv.



Den taktiske del af spillet er meget som vi kender det fra både FM11, og FM12. Det er igen muligt at tage sine taktikker fra FM12 med over i det nye spil, hvilket jeg personligt er gald for, da jeg ofte kun spiller med den taktik.
Hvis man ikke gør sig så meget i den taktiske del af spillet, synes jeg bestemt man burde kaste sig ud i det i FM13, det er blevet væsentligt nemmere at få et overblik over hvor og hvordan spillerne agerer på banen i forhold til de taktiske ændringer man laver.

En af de nye features i spillet finder vi faktisk i venteskærmen, når spillet skifter dag. De ”unødvendige” nyheder der før kunne være i massevis i indbakken kommer nu frem på skærmen mens du venter på at komme til den næste dag. Det gør også spillet en del nemmere, da der ikke er 20 meddelelser om ”ukendte” spillere der skifter klub.



Personale-delen i FM13 har i den grad også fået et ansigtsløft.
Du kan nu som manager 100 % selv vælge hvilke ansvarsopgaver du ønsker at varetage.
Alt fra transfers til kontraktfornyelse og træning kan du selv vælge om du selv vil stå for, eller du vil have en bestemt person til at stå for det. Det er fx nu muligt at sætte sin sportsdirektør til at stå for at finde klubber til de ungdomsspillere du gerne vil have lejet ud, så de kan få førsteholdstræning. Det er også muligt at sætte sin træner for ungdomsholdet til at vælge hvilke unge spillere der fortjener at få deres kontrakt fornyet.

Det er sågar også muligt at sætte andre til at styre hvilke spillere der skal bydes på, hvis du fx ikke selv orker at tage stilling til indkøb i en sæson, men blot vil i gang med at spille kampene, så sætter du bare din direktør til at stå for bud og kontraktforhandling, og så kan du fokusere på spillet på banen i stedet for. Jeg tror dog de færreste kommer til at benytte sig af det sidste eksempel, men det er alt sammen med til at gøre Football Manager 2013 til det mest realistiske manager spil nogensinde.


Kampdelen i Football Manager 2013 har også fået kastet lidt nyt lys over sig. Under den velkendte teamtalk og modstander instruktioner kan man se baggrunden bevæge sig,  og det er til sidst stadion der bliver synligt i baggrunden, så man får lidt en følelse af at være tilstede på kampdagen, og at man står med ens spillere nede i taktik/omklædningsrummet og venter på at komme på banen.
Når kampen går i gang er der et par nye features, der er med til at gøre spillet en del nemmere. Hvis du på forhånd har gemt en taktik, tager det dig kun et klik at skifte frem og tilbage mellem den, i det der en knap til dette.

En anden ny feature er at du nu kan vælge hastighed mellem højdepunkterne, hvis du ser kampen. Så hvis du gerne vil se de spændende ting i kampen i lavt tempo, så kan du bede spillet om at sættet farten op, når der ikke sker noget. Det synes jeg fungerer rigtig godt, så man ikke skal sidde alt for længe og vente på det næste højdepunkt.
I forbindelse med at man venter på det næste højdepunkt, kommer der også en lille boks der fortæller om spillernes moral, rating, assist og mål. Dette gør det kun nemmere for dig som manager at overskue om det er på tide med en udskiftning.
Selve 3D kampene i FM13 er ikke synderligt meget bedre end de har været i 12 og 13. Spillerne bevæger sig en smule mere realistisk, men der er stadig mange mærkelige afleveringer og skud på mål. Men der skal selvfølgelig også være noget at rette op på til det næste spil. Og det håber jeg i den grad der bliver, for det er en anelse tamt at sidde og kigge på en fodboldkamp der udover at der er en bold og de sparker til den, ikke ligner noget du kan gå ned og se på dit lokale stadion. Desværre.
Den sidste ting jeg vil kommentere på i forbindelse med 3D kampene, er den nye feature, hvor din assistent kommer med melding i løbet af kampene. Så hvis der er noget du har overset, er det muligt at han kommer med det råd der får vendt kampene til din fordel, dette synes jeg er en af de bedre ting ved de nye features.



Alt i alt er det her et fremragende spil, og bestemt ventetiden værd. Vi bliver som brugere eller managere om man vil kastet ind i et spil der er mere virkelighedstro end man kunne forestille sig. Spillet har selvfølgelig sine fejl, og der kommet stensikkert et par patches der lynhurtigt retter op på de småskavanker der er. Spillet indbyder til at man bruger de første timer på at sætte sig godt ind i de nye ting, men det tager ikke lang tid før man føler man kender spillet. Det lækre design og den brugervenlige stil gør at det er nemt at finde rundt i spillet.
Det eneste minus jeg kan sætte på spillet er den manglende realisme i 3D-delen, men det er ikke noget større problem end at man kan nøjes med at have kommentator spor på, og så er man ude over det problem.
SIgames har endnu engang overgået sig selv, og givet os et spil de kan være stolte over. Og nu kan vi så gå i krig med vores yndlingsklub, og forsøge at vinde nogle trofæer.

6/6 stjerner herfra, og så er det bare at komme i gang med at spille.

Football manager classic


Det første man studser over, da man trykker på nyt karierre-spil, er at spillet fortæller dig at det skifter skin. Det næste skærmbillede du får ligner til forveksling det fra FM05/06, men en grøn skærm, firkantede kasser, og en meget ”stiv” skrift. Alt i alt et meget retro design.
Ideen i FMC er at det skal være hurtigere og nemmere at spille, så hvis man ikke har lysten, eller tiden til at spille det ”normale” spil, så er dette et meget godt alternativ.
Du kan vælge 3 lande, som du vil have med i dit spil, det gør selvfølgelig databasen mindre, og derved dit spil hurtigere. I FMC slipper du for pressekonferencer, spørgsmål fra direktøren, og en masse andre af de ting der i selve FM13.  Selve kampdelen i FMC er næsten som den er i FM, dog er der igen ikke helt så mange ting at tage stilling til, som fx kampforberedende træning og modstander instruktioner.


I FMC gælder det om at starte om, sætte sin taktik, købe eller sælge nogle spillere, og spille nogle kampe. Det er let og lige til, og du behøver ikke tænke ret meget, du skal blot nyde at det er nemt for dig at være manager for et hold.

FMC kan dog ligesom de gamle FM-spil blive lidt kedelige i længden, da det er meget det samme der sker hele tiden. Det er ikke lige sådan at der opstår et problem der sætter klubben på den anden ende.

Hvis det for dig er vigtigere hvad der sker på banen end uden for banen, så er FMC stensikkert noget for dig. Det tager ikke lang tid at spille en sæson, og der er ikke ret meget der skal tages stilling til i forbindelse med køb og salg af spillere, samt den daglige ledelse af klubben.

FMC er helt sikkert et frisk pust til FM13, dog tror jeg at det er de færreste der vil benytte sig af denne del af spillet, da den er lidt for simpel og ensformigt.

2/6

Challenges
I FM13 er der 4 challenges
Frelseren kommer - Normal
Skadeskrise - Let
De uovervindelige - Svær
Du vinder intet med børn - normal

Det er 4 meget forskellige challenges, de omhandler nedryknig, unge spillere, en lang sejrsstime og mange skader, så man kommer vidt omkring. Ideen i disse challenges er at der bliver sat et scenarie op, samt en målsætning du skal klare.
Du skal kun vælge en liga at spille i, så spillet loader og går rimelig hurtigt, og det er faktisk rart nok, når det er en bestemt bedrift man skal opnå.


Det er en meget sjov tilgang til spillet, og det gavner i den grad helhedsindtrykket, da disse små ”minigames” stensikkert kan være med til at holde motivationen oppe på længere sigt.
Selve spillet foregår på samme måde som FMC, hvilket jeg synes er en skam, da det nogle gange er nogle små detaljer der skal til for at sikre en sejr, eller i dette tilfælde fx at undgå nedrykning. Men det er selvfølgelig for at spille skal gå en anelse hurtigere.

Vi kan så håbe at SIgames løbende vil opdatere disse challenges, så der ret ofte er nye muligheder, da jeg som sagt tror det kan være med til at fastholde lysten og gejsten til spillet i døde perioder. Challenges er en sjov lille tilføjelse til FM13, og det er bestemt noget jeg vil bruge lidt tid på i ny og næ, hvis lysten til et spil over flere sæsoner ikke lige er der.

4/6

Da jeg ikke lige har haft nogen at spille online delen med, må i lige vente lidt på en anmeldelse af den. Men jeg tror det er et fornuftigt tiltag som SIgames har gjort. Specielt den del hvor man kan tage sit hold, fx 5 sæsoner inde i spillet og dyste mod en vens hold synes jeg lyder spændende – så kan man en gang for alle få afgjort hvem der er den bedste manager i vennekredsen.

Overordnet er spillet superlækkert, og specielt det nye design i FM main delen, er virkelig med til at hæve niveauet, sammen med de mange nye, og mere realistiske features. De 2 nye tiltag, i Challenges og FMC kan muligvis blive nyttige på den lange bane, jeg vil dog foreslå at man først tager hul på dem, når man er kørt lidt død i det andet.

Sammenlagt 5/6

Skrevet af SørenA


Søndag d. 09 juni 2013 ~ Egenskabernes fødekæde
Tirsdag d. 28 maj 2013 ~ Sæson 13/14 scenarios - Chelsea
Lørdag d. 25 maj 2013 ~ Sæson 13/14 scenarios - Real Madrid
Torsdag d. 23 maj 2013 ~ Sæson 13/14 scenarios - Manchester City
Torsdag d. 01 november 2012 ~ Football Manager 2013 - Anmeldelse
Fredag d. 12 oktober 2012 ~ Football Manager 2013 Preview

 Sider: [1]
(Denne artikel er vist 3043 gange)

Kommentarer til denne artikel (4)

Log ind for at kommentere denne artikel

fritzfarlig
06 maj 2013
15:19

  "Den sidste ting jeg vil kommentere på i forbindelse med 3D kampene, er den nye feature, hvor din assistent kommer med melding i løbet af kampene"

er det en ny feature ?

 
Inferno
01 nov 2012
15:53

  Den her anmeldelse er en ommer!

 
Anfield Road
01 nov 2012
15:19

  Spillet er bestemt et af de bedre fra SI-Games, men synes det er for meget når du giver det "almindelige" FM 6/6. :)

 
El Jefe
01 nov 2012
14:30

  Jeg opgav efter første passage. Hvorfor er der ikke læst korrektur?

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010